VLR — Vestre Landsret
AM2021.01.04V
OL-2021-V-00001
1 D O M
afsagt den 4. januar 2021 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommerne Peter Buhl, Ida Skouvig og Helle Søgaard Larsen (kst.) med domsmænd) i ankesag
V.L. S–1468–20
Anklagemyndigheden mod T Født august 1994 (advokat Jørn Brandenhoff Schmidt, Fredericia)
Retten i Sønderborg har den 2. juli 2020 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. K012495/2020).
Påstande
Tiltalte, T, har påstået frifindelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Supplerende oplysninger Ved dommen af 9. maj 2017 blev tiltalte straffet for tre tilfælde af vold begået over for F i perioden fra den 2. august – den 24. december 2016.
Tiltalte er yderligere straffet med bøde ved dom af 19. maj 2020 for overtrædelse af knivloven.
Forklaringer Tiltalte og vidnet F har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Tiltalte har supplerende forklaret, at han og F havde et turbulent forhold med daglige diskussioner. F har tidligere udøvet vold over for ham. Han er også dømt for vold mod F. F mente den pågældende dag, at samværet skulle foregå hos hende, men han valgte at gå på legepladsen med børnene, da de begyndte at diskutere. Mens han var på legepladsen, kom F ned på legepladsen. Hun var sur og rasende, da hun kom derned. F tog børnene, der er 2 og 6 år, med og gik fra legepladsen. Han gik med dem op til lejligheden for at sige farvel til børnene. Det plejer han at gøre. I lejligheden fortsatte skænderiet. Han har ikke taget fat i
2 hendes kæbe og hals, men afværgede alene slag fra hende, fordi hun var voldsom. Han blev forskrækket og holdt hende nede. Han føler ikke, at han havde for hårdt fat i hende. Hun stod lænet bagover mod en stol eller et bord, mens han holdt fast i hende. Når F har forklaret noget andet, skyldes det, at hun ønsker at ramme ham på grund af børnene.
De rande under øjnene, som hun har på de billeder, som politiet har taget af hende, har hun altid. De skyldes, at hun er tidligere misbruger. Han ved ikke, om hun havde de blå mærker under hagen, da han kom. De blå mærker kan være kommet af, at han holdt hende under tumulten, hvor hun var lidt voldsom.
Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at det, der står i personundersøgelsen om indlæggelse af hans far, ikke er korrekt. Hvis han findes skyldig i tiltalen, vil han gerne samarbejde med kriminalforsorgen om samfundstjeneste. Han har fast bopæl.
F har supplerende forklaret, at børnene var i gangen under episoden, og at de overværede episoden. Som følge af episoden går X3 til børnepsykolog. Vidnet har ikke slået tiltalte eller på anden måde givet anledning til volden. Hun har efterfølgende søgt om den fulde forældremyndighed over børnene. Sagen er ikke afgjort endnu. Det kan godt passe, at der er et møde i Familieretshuset den 27. januar 2021. Mødet drejer sig både om forældremyndighed og samvær.
Den mavefornemmelse, som hun har forklaret om, indebar, at hun fik fornemmelsen af, at der var noget galt, fordi tiltalte ikke tog telefonen, da hun ringede til ham, mens han og børnene var på legepladsen. Tiltalte har mange gange truet med, at han vil tage pigerne fra hende.
I lejlighedens stue kastede han hende rundt. Han pressede hende også mod bordet i stuen. Man skal gennem gangen for at komme til stuen. De to blå mærker, som man kan se på politiets billede af hende, er fremkommet i forbindelse med episoden. Tiltalte havde fat med den ene hånd om hendes kæbe nederst ved halsen. Hun havde også mærker andre steder, men der blev ikke taget billeder af de mærker.
Det skyldtes, at hun da koncentrerede sig om sine børn og ikke havde bemærket, at der var flere mærker. Der var tale om mærker på hendes ben. Hun nævnte efterfølgende under en telefonisk samtale med politiet, at hun havde andre mærker. Det var ved den lejlighed, at politiet sagde, at hun skulle blive undersøgt hos lægen.
Landsrettens begrundelse og resultat
5 voterende udtaler: F har også for landsretten afgivet en troværdig forklaring om forløbet. Herefter, og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, finder vi, at det er bevist, at tiltalte har handlet som beskrevet i forhold 1, og at tiltalte derved har udøvet vold, der er omfattet af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1. Vi finder det endvidere af de anførte grunde bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 2. Vi stemmer derfor for at finde tiltalte skyldig i tiltalen.
1 voterende udtaler:
3 Jeg finder ikke, at det i den foreliggende situation mod tiltaltes benægtelse er bevist, at han er skyldig i tiltalen. Jeg stemmer derfor for at frifinde tiltalte.
Efter stemmeflertallet findes tiltalte herefter skyldig i tiltalen.
Af de grunde, som byretten har anført, finder landsretten, at straffen, der er en tillægsstraf til dommen af 19. maj 2020, jf. straffelovens § 89, er passende udmålt til fængsel i 40 dage.
Navnlig under hensyn til, at tiltalte tidligere er straffet for vold over for F, er der ikke grundlag for at gøre straffen betinget, herunder med vilkår om samfundstjeneste, jf. lov nr. 1426 af 17. december 2019 om ændring af straffeloven (Begrænsning af brugen af betinget dom med vilkår om samfundstjeneste i sager om vold).
Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t : Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at straffen gøres ubetinget.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, dog skal statskassen betale 1.790 kr. + moms af salæret til den beskikkede forsvarer.
Peter Buhl Ida Skouvig Helle Søgaard Larsen (kst.)
Udskriften udstedes uden betaling.
Udskriftens rigtighed bekræftes. Vestre Landsret, Sønderborg den 5. januar 2021.
Birgitte Borup retssekretær
1 RETTEN I SØNDERBORG
Udskrift af dombogen
DOM
afsagt den 2. juli 2020
Rettens nr. KO 1-2495/2020 Politiets nr. 3300-73241-00176-20
Anklagemyndigheden mod T Født august 1994
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 27. maj 2020.
T er tiltalt for overtrædelse af
1. straffelovens§ 244, jf. § 247, stk. 1, vold i gentagelsestilfælde, ved den 17. marts 2020 ca. kl. 16.40 på Adresse1 at have grebet fat om F’s kæbe og hals med en hånd, hvorved der fremkom mærker på højre side af kæben, samt at have presset F ned mod et bord.
2. straffelovens§ 266, trusler, ved på samme tid og sted som forhold 1 til F at have udtalt "jeg skal nok slå dig ihjel" eller lignende, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for F’s liv, helbred eller velfærd.
Påstande
2 Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte T og af vidnet F.
Tiltalte, T har forklaret, at han har to børn sammen med F. De har tidligere været kærester. De har ikke været i parforhold med hinanden det sidste halve år. De har ofte skændtes og været jaloux på hinanden.
Den 17. marts 2020 omkring kl. 16.40 var han på F’s adresse i Adresse1, fordi han skulle have samvær med børnene. På grund af corona situationen, havde de forinden diskuteret i telefonen om han skulle komme. F havde så ment, at samværet skulle finde sted i hendes lejlighed. Han gik på legepladsen med pigerne, da de begyndte at diskutere. Da han var på legepladsen begyndte F at ringe til ham.
Til at begynde med, svarede han ikke. Da han besvarede hendes opkald, sagde hun, at han skulle komme hjem med det sammen. Han sagde så til F, at hun skulle tage sig sammen. F ville starte en diskussion, hvorfor han afbrød. F kom derefter ned på legepladsen, hvor hun meget bestemt tog fat i deres ældste datter. De gik derefter mod F’s lejlighed, og F sagde, at tiltalte ikke skulle gå med, hvilket han dog gjorde.
I lejligheden begyndte de at diskutere. F var helt oppe at køre med stemmen. Hun løb på et tidspunkt hen imod ham, og han skubbede til hende med en hånd på den øverste del af hendes brystkasse, da han følte sig truet. F kom igen mod ham - denne gang med knyttet næve klar til slag. Hun havde hånden trukket tilbage ud for sin hofte. Børnene var i gangen.
Han tog fat i F’s jakke lige over brysterne og trak hende over mod et bord. F strittede imod, og hun ville slå ham i ansigtet. Han holdte hende kun i jakken. De stod ansigt til ansigt, og F ville til at slå ham igen, hvorfor han tog den anden hånd op foran sig, for ikke at blive ramt i ansigtet. Hun forsøgte flere gange at slå ham.
Han holdt F i et minut til halvandet minut, hvor hun var lænet hen over stole ind over bordet. Han slap hende, da hun ikke kæmpede imod længere. Da han slap F, løb hun over til X1. Der har tidligere været vold mellem dem fra begge sider. Foreholdt de de to næstsidste afsnit i afhøringsrapporten side 11, forklarede han, at rapporten indeholder en fejl. Han skubbede F ind i stuen, da hun løb mod ham.
Han har ikke taget fat om kæben på F, og han har ikke truet hende på livet. Han tror, at F har anmeldt ham. fordi hun en måned tidligere havde taget "benzoer", og var gået ned i et vaskerum med sin dyne, mens han var i hendes stue. Han havde da sagt til hende, at han ville gå til kommunen, hvis hun ikke gik i behandling. Der kører en sag om forældremyndighed, og hun ville stå bedre, hvis han bliver dømt for vold.
Foreholdt fotos af de mærker, der efterfølgede var på F’s hage forklarede han, at de kan være kommet, da han lagde sin arm mod hendes hals og bryst for at beskyttes sig.
F har forklaret, at hun har to børn med tiltalte. De er exkærester. Den 17. marts 2020 havde de været fra hinanden i omkring et halvt år. Denne dag havde tiltalte samvær med børnene, hvilket hun havde det fint nok med. På et tidspunkt gik tiltalte og børnene på legepladsen. Da tiltalte var ankommet var der en trykket stemning, da de havde diskuteret tidligere.
Hun havde var lidt bekymret, fordi tiltalte havde sagt, at at han ville tage pigerne. Efter en halv time ringede hun derfor til tiltalte, men han svarede ikke. Hun fik derfor en mavefornemmelse og gik ned på legepladsen, hvor hun spurgte tiltalte om, hvorfor han ikke tog sin telefon og sagde, at samværet var ovre. Der var ikke fastsat samvær i et bestemt tidsrum.
Tiltalte blev lidt sur, og han sagde, at samværet ikke var slut. Han var ikke tilfreds. Tiltalte ville med op i lejligheden igen, og han
3 sagde grimme ting hele vejen derhen. Hun sagde ikke noget flabet tilbage. Hun havde sagt til ham, at han ikke skulle gå med op i lejligheden. Tiltalte tog X2 op og sagde, at han ville tage børnene, hvorfor hun sagde til X3, at hun skulle hjælp ved naboen X1. Det fik tiltalte til at sætte sig ned og hente X3. Derefter tog tiltalte fat omkring hendes kæbe og kastede hende rundt i stuen.
De skete både i gangen, køkkenet og i stuen, hvor han holdt hende mod bordet. Samtidig sagde han, at han ville slå hende ihjel. Hun blev slæbt rundt, og hun har svært ved præcist at fortælle om, hvordan det præcist skete. Foreholdt afhøringsrapport side 13, 8. afsnit, forklarede hun, at hun har forklaret dette. Hun kunne godt trække vejret.
Hun kan ikke genkende, at hun skulle have forklaret, at hun ikke kunne trække vejret. På grund af urolighederne, indgav nogle naboer en indberetning til kommunen. Tiltalte truede med, at hun ville blive slået ihjel, mens han holdt hende nede mod bordet. Det endte med, at tiltalte slap hende, kyssede pigerne og gik. Hun var ikke på noget tidspunkt gået truende hen mod tiltalte.
Hun sparkede en hæl ned i gulvet, fordi hun så håbede på, at der kom hjælp. Politiet optog fotos af hendes ansigt samme aften. Tiltalte var mere end en halv time på legepladsen. De har ikke set hinanden efter den 17. marts 2020, men tiltalte har haft samvær med børnene. Hun har ikke søgt om at fa forældremyndigheden over børnene. De skal i Familieretshuset fordi tiltalte har anmodet om mere samvær.
Tiltalte tog ikke fat i hendes jakke. Han tog fat om hendes kæbe.
Der har været fremlagt fotos af to mærker på F’s kæbe.
Tiltalte er tidligere blandt andet 09.05.2017 straffet med fængsel i 3 måneder for overtrædelse af straffelovens § 244, § 291, stk. 1 og § 124, stk. 1.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han arbejder som montør.
Rettens begrundelse
og afgørelse F har afgivet en troværdig forklaring om, hvordan tiltalte den 17. marts 2020 grab fat om hendes kæbe og førte hende rundt i hendes lejlighed, hvorunder han også truede med at slå hende ihjel.
Forholdet blev anmeldt til politiet umiddelbart efter, og da politiet samme aften tog fotos at F’s ansigt, var der to mærker på siden af hendes kæbe, der stemmer med hendes forklaring, og med at tiltalte med sin højre hånd har holdt og klemt på stederne. Tiltaltes forklaring om, at han fastholdt F i hendes jakke, som en slags nødværge, fordi hun angreb ham, tilsidesættes herefter.
Tiltalte findes således skyldig i tiltalen i forhold 1 og 2, idet det bemærkes, at tiltalte også må have have fat på en del af F’s hals.
Straffen fastsættes til fængsel i 40 dage,jf. straffelovens§ 244,jf. § 247, stk. 1 og§ 266.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 60 timer.
Retten har lagt vægt på, at tiltalte tidligere er dømt for vold mod F, at tiltalte er dømt for at have truet med at han ville slå hende ihjel, og på voldens karakter.
4
Thi kendes for ret
: Tiltalte,T, straffes med fængsel i 40 dage.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på I år fra endelig dom. 2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 6 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 60 timer. 3. Tiltalte skal i prøvetiden være under tilsyn af Kriminalforsorgen og skal, hvis Kriminalforsorgen finder det fornødent, efter deres nærmere bestemmelse i denne periode undergive sig behandling mod misbrug af alkohol og euforiserende stoffer.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Kim Grunnet dommerfuldmægtig
Udskriftens rigtighed bekræftes. RETTEN I SØNDERBORG, den 8. juli 2020
Anita Løvstrøm kontorfuldmægtig
