AM2024.05.02B

AM2024.05.02B Retten i Aalborgs

DOM

Dato: 2. maj 2024 Rettens sagsnr.: 9-4404/2023 Politiets sagsnr.: 3700-76141-00253-19 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født december 1953 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 6. juni 2023.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. straffelovens § 289a, stk. 4, jf. stk. 1, jf. § 289, ved i perioden fra ca. 31. december 2016 til ca. 31. marts 2019, som direktør i SelskabAps, cvr. … , med forsæt til at opnå uberettiget udbetaling til sig eller andre, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgørelse om betaling af tilskud eller støtte fra danske myndigheder, idet tiltalte løbende på vegne af SelskabAps til Forurettede1s jobcenter i henhold til bevillinger sendte eller var ansvarlig for, at en ansat sendte fakturaer for ydet tolkebistand for Vidne1, Vidne2 og Vidne3, selv om støtteberettiget tolkning ikke havde fundet sted i det angivne omfang, hvorved Forurettede1 uberettiget blev opkrævet og betalte ikke under 1.056.422 kr. til SelskabAps. 2. straffelovens § 289a, stk. 4, jf. stk. 1, jf. § 289, ved i perioden fra ca. 31. december 2016 til ca. 31. marts 2018, som direktør i SelskabAps, cvr. ... , med forsæt til at opnå uberettiget udbetaling til sig eller andre, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgørelse om betaling af tilskud eller støtte fra danske myndigheder, idet tiltalte løbende på vegne af SelskabAps til Forurettede2s jobcenter i henhold til en bevilling sendte eller var ansvarlig for, at en ansat sendte fakturaer for ydet tolkebistand for Vidne4, selv om støtteberettiget tolkning ikke havde fundet sted i det angivne omfang, hvorved Forurettede2 uberettiget blev opkrævet ikke under 241.222 kr. 3. straffelovens § 289a, stk. 4, jf. stk. 1, jf. § 289, ved i perioden fra ca. 26. januar 2017 til ca. 31. marts 2019, som direktør i SelskabAps, cvr. ..., med forsæt til at opnå uberettiget udbetaling til sig eller andre, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgørelse om betaling af tilskud eller støtte fra danske myndigheder, idet tiltalte løbende på vegne af SelskabAps til Forurettede3s jobcenter i henhold til en bevilling sendte eller var ansvarlig for, at en ansat sendte fakturaer for ydet tolkebistand for Vidne5, selv om støtteberettiget tolkning ikke havde fundet sted i det angivne omfang, hvorved Forurettede3 uberettiget blev opkrævet og betalte ikke under 1.327.205 kr. til SelskabApS. 4. straffelovens § 289a, stk. 4, jf. stk. 1, jf. § 289, ved i perioden fra ca. 30. april 2018 til ca. 29. marts 2019, som direktør i SelskabAps, cvr. ... , med forsæt til at opnå uberettiget udbetaling til sig eller andre, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgørelse om betaling af tilskud eller støtte fra danske myndigheder, idet tiltalte løbende på vegne af SelskabAps til Forurettede4s jobcenter i henhold til en bevilling sendte eller var ansvarlig for, at en ansat sendte fakturaer for ydet tolkebistand for Vidne6, selv om støtteberettiget tolkning ikke havde fundet sted i det angivne omfang, hvorved Forurettede4 uberettiget blev opkrævet og betalte ikke under 339.087 kr. til SelskabApS. 5. straffelovens § 289a, stk. 4, jf. stk. 1, jf. § 289, ved i perioden fra ca. 30. april 2016 til ca. 30. juni 2018, som direktør i SelskabAps, cvr. ... , med forsæt til at opnå uberettiget udbetaling til sig eller andre, at have været ansvarlig for, at der er afgivet urigtige oplysninger til brug for afgørelse om betaling af tilskud eller støtte fra danske myndigheder, idet tiltalte løbende på vegne af SelskabAps til Forurettede5s jobcenter i henhold til en bevilling sendte eller var ansvarlig for, at en ansat sendte fakturaer for ydet tolkebistand for Vidne7, selv om støtteberettiget tolkning ikke havde fundet sted i det angivne omfang, hvorved Forurettede5 uberettiget blev opkrævet ikke under 687.830,80 kr. til SelskabAps. 6. straffelovens § 289a, stk. 4, jf. stk. 1, jf. § 289, ved i perioden fra ca. 30. september 2015 til ca. 31. august 2018, som direktør i SelskabAps, cvr. ... , med forsæt til at opnå uberettiget udbetaling til sig eller andre, at have været ansvarlig for, at der er afgivet urigtige oplysninger til brug for afgørelse om betaling af tilskud eller støtte fra danske myndigheder, idet tiltalte løbende på vegne af SelskabAps til Skole2 i henhold til en bevilling sendte eller var ansvarlig for, at en ansat sendte fakturaer for ydet tolkebistand for Vidne11, selv om støtteberettiget tolkning ikke havde fundet sted i det angivne omfang, hvorefter Skole2 uberettiget blev opkrævet og betalte 1.207.419 kr., der blev refunderet hos Forurettede6, der led et tilsvarende formuetab. 7. straffelovens § 289a, stk. 4, jf. stk. 1, jf. § 289, ved i perioden fra ca. 31. august 2016 til ca. 31. juli 2018, som direktør i SelskabAps, cvr. ... , med forsæt til at opnå uberettiget udbetaling til sig eller andre, at have været ansvarlig for, at der er afgivet urigtige oplysninger til brug for afgørelse om betaling af tilskud eller støtte fra danske myndigheder, idet tiltalte løbende på vegne af SelskabAps til Skole1 i henhold til en bevilling sendte eller var ansvarlig for, at en ansat sendte fakturaer for ydet tolkebistand for Vidne8, selv om støtteberettiget tolkning ikke havde fundet sted i det angivne omfang, hvorefter Skole2 uberettiget blev opkrævet og betalte 1.640.866 kr., der blev refunderet hos Forurettede6, der led et tilsvarende formuetab.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., jf. stk. 1, frakendes retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser indtil videre, subsidiært i et af retten fastsat tidsrum. Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der har under sagen været afgivet forklaring af tiltalte, Tiltalte. Der har endvidere været afgivet vidneforklaringer af Vidne1, Vidne2, Vidne3, Vidne9, Vidne4, Vidne5, Vidne6, Vidne7, Vidne10, Vidne11, Vidne8, Vidne12, Vidne13 og Vidne14.

Forklaringerne [FORKLARINGER UDELADT] Øvrige oplysninger Tiltalte er tidligere straffet ved betinget dom afsagt den 21. juni 2022 af Retten i Aalborg for overtrædelse af straffelovens § 289a, jf. bekendtgørelse om midlertidig kompensationsordning til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19 med fængsel i 50 dage, som blev gjort betinget med vilkår om udførelse af 60 timers samfundstjeneste.

Det fremgår af dommen, at forholdet angik afgivelse af urigtige lønoplysninger i en ansøgning om lønkompensation med forsæt til berigelse. Det er oplyst, at samfundstjenesten er udført, og at der ikke i den nu foreliggende sag er foretaget rettergangsskridt inden udløbet af prøvetiden, jf. herved straffelovens § 61, stk. 1.

Rettens begrundelse

og afgørelse Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt tiltalte i virksomheden SelskabAps, som han reelt må anses for at have været indehaver af, og hvor han arbejdede som direktør, har begået bedrageri i forhold til refusion af udgifter til tegnsprogstolkning for ansatte medarbejdere, som var døve eller hørehæmmede.

De pågældende medarbejdere havde hver især efter ansøgning opnået en bevilling fra deres respektive kommunale jobcentre og for kontorelevernes vedkommende fra Forurettede6 af et individuelt fastsat antal timer til tolkebistand baseret på deres behov vurderet ud fra navnlig deres ansættelse, arbejdsfunktioner og arbejdstid.

Alle de ansatte, som denne sag omhandler, har på denne måde fået godkendt tilskud til assistance i form af tegnsprogstolkning, og det er uomtvistet, at de som følge af deres handicap har været berettiget til denne assistance, for så vidt vilkårene i bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv i øvrigt er opfyldt.

Tiltalte har forklaret, at der er faktureret for tolketimer svarende til de antal timer, som der har været ydet tolkebistand til de ansatte indenfor rammerne af deres bevillinger, og at der ikke er faktureret i noget større omfang end der faktisk har været ydet tolkebistand til de ansatte hver især.

Heroverfor står vidneforklaringerne fra stort set alle de døve eller hørehæmmede ansatte, som havde bevillinger til tolkebistand.

Det fremgår således af bevisførelsen, at tiltalte som et gennemgående træk har udvist en stor interesse i, at de ansatte opnåede så stor en bevilling som muligt indenfor rammerne af det maksimalt gældende loft på 20 timer ugentligt, herunder for Vidne7s vedkommende ved at tage initiativ til at påklage kommunens afgørelse med det formål at opnå et større antal tolketimer, uanset at Vidne7 ikke havde behov herfor.

Det fremgår videre som et gennemgående træk af vidneforklaringerne, at flere af de ansatte efterhånden begyndte at få en mistanke om, at der blev faktureret for flere tolketimer på deres bevillinger end hvad de faktisk modtog af tolkeydelse.

Vidne1 rettede på den baggrund henvendelse til Forurettede1, som efter en gennemgang af de modtagne fakturaer sammenholdt med Vidne1s oplysninger om sin arbejdstid og forbrug af tolkebistand besluttede at indgive politianmeldelse.

På tilsvarende måde rettede også Vidne11, der var ansat som kontorelev, henvendelse til Forurettede6 for at gøre opmærksom på, at hun havde en formodning om, at der blev faktureret for flere timer på hendes bevilling end den tolkebistand, som hun faktisk havde i sit arbejde og sin uddannelse.

Efter en gennemgang af virksomhedens faktureringer til Forurettede6 sammenholdt med Vidne11s oplysninger indgav også Forurettede6 politianmeldelse mod virksomheden. Hertil kommer, at Vidne5 på samme måde rettede henvendelse til sit jobcenter i Forurettede3 for at gøre opmærksom på forholdet.

Hun har forklaret, at hun herunder fik indblik i de fakturaer for tolkebistand, som virksomheden havde sendt til jobcentret, hvilket hun fandt var en ”vild oplevelse langt fra virkeligheden”. Også Forurettede3 besluttede efter denne gennemgang af faktureringerne sammenholdt med Vidne5s oplysninger at indgive politianmeldelse.

Det fremgår af Vidne10s vidneforklaring, at hun i sit arbejde i SelskabAps sad med booking af tolke, hvor hun blandt andet skulle registrere forbrugt tid på en tolkeopgave. Hvis hun den næste dag efter sin registrering var inde og tjekke et fakturanummer, kunne hun se, at der var tilføjet nogle timer, hvorefter hun regulerede det på plads, som det skulle være.

Hvis hun et par dage senere igen skulle indtaste noget på fakturanummeret, kunne hun se, at der igen var tastet flere timer, hvorefter hun igen rettede det til det korrekte tidsforbrug. Tiltalte og hans søster sagde, at det var hende, som havde lavet det forkert. Hendes mor arbejdede som tolk, og hun bad hende om at tjekke sine tolketimer i systemet.

De tjekkede det sammen og konstaterede, at der pludselig stod noget med to timer, hvilket hendes mor var uforstående overfor, da der kun skulle stå 1 time. De rettede det, men næste gang, hvor hun så bilaget, var det igen ændret til to timer. Hun ved ikke, om det var tiltalte eller hans søster Person, der arbejdede som bogholder, som havde ændret det.

Hun blev nervøs, men sagde ikke noget til hverken Person eller tiltalte, der nemt kunne blive vred. Hun fortalte det til sin ægtefælle Vidne15, og de var herefter inde og se, at det skete et par andre gange. Hun blev herefter flyttet til et andet arbejdsområde, hvor hun ikke længere havde indblik i faktureringen. Hun mener, at det skyldes, at tiltalte var blevet klar over, at hun havde opdaget, hvad der foregik.

Hendes mor havde sagt til tiltalte, at han ikke skulle ændre på timerne, hvilket han var blevet vred over. Hun antager, at det var derfor, at hun blev flyttet til andre arbejdsopgaver. Domsmandsretten lægger ved bevisvurderingen betydelig vægt på denne forklaring, der bekræfter de øvrige vidneforklaringer om, at der bevidst er blevet faktureret for mange timer overfor jobcentrene og Forurettede6.

Retten finder det på den baggrund for bevist, at virksomheden ikke har haft refusionsberettigede tolkeudgifter i det omfang, som der er sket fakturering, og at virksomheden – og dermed tiltalte – uberettiget har faktureret for refusion af udgifter til tolkebistand, som ikke har været afholdt, og at han derved forsætligt har fremkaldt og udnyttet en vildfarelse, at der var gennemført tolkning i dette omfang, og at udgifterne var afholdt.

Beløbsangivelserne i de enkelte forhold Det gælder generelt, at de ansatte med tolkebevillinger, som denne sag omhandler, under deres afhøringer hos politiet hver især har angivet et skønnet gennemsnitligt tidsforbrug vedrørende deres brug af tolk, som har dannet grundlag for beløbsangivelsen i den rejste tiltale.

De pågældende ansatte har imidlertid som vidner under hovedforhandlingen generelt angivet et større skønnet forbrug for dem hver især, men dog fortsat betydeligt mindre end hvad der er blevet faktureret for.

På baggrund af denne usikkerhed har anklagemyndigheden under hovedforhandlingen alene påstået domfældelse i de enkelte forhold for beløb, der er tilrettet vidnernes forklaringer for retten, hvilket i alle tilfælde medfører en beløbsændring i tiltaltes favør. Forhold 1.

Anklagemyndigheden har gjort gældende, at der for så vidt angår Vidne1 er foretaget en overfakturering med samlet 290.576 kr. for 2018, hvilken periode tiltalen begrænser sig til, mens der for Vidne2s vedkommende er tale om en overfakturering på 73.583 kr. og for Vidne3s vedkommende på 287.870 kr.

Det fremgår af Vidne1s vidneforklaring, at han alene har haft et faktisk tolkeforbrug på gennemsnitligt i hvert fald ikke over 10 timer ugentligt. Der er således for hans vedkommende sket en overfakturering for 2018 på 12,7 timer pr. uge svarende til beregnet 290.576 kr. for hele året.

Vidne1 har om sit tolkeforbrug nærmere forklaret blandt andet, at han i sommeren 2018 holdt ferie i 3 uger, og alene var på arbejde i 1 uge. Det var på et tidspunkt, hvor hans kolleger fortsat holdt ferie, og hvor han ikke havde brug for tolk. Han kan konstatere, at der for denne uge er faktureret et tolkeforbrug på 49 timer, dog opgjort for hele måneden inklusive hans ferie.

Der er i august måned faktureret 131 tolketimer på hans bevilling, hvilket også er uden hold i virkeligheden. Den pågældende måned var en stille periode på arbejdet, hvortil kommer, at han havde fri i en uge. Med hensyn til tolkeforbruget i september er der tale om hans opsigelsesmåned, hvor han slet ikke havde brug for tolk. Han deltog alene i et møde på Sjælland, hvor han ikke brugte tolk.

Han har i øvrigt generelt konstateret ved sin gennemgang af faktureringerne på hans bevilling, at der er sket fakturering for tolkebistand til møder, som han ikke har deltaget i. Det fremgår af Vidne2s vidneforklaring, at hun i den angivne periode, som tiltalen vedrører, har haft et gennemsnitligt ugentligt tolkeforbrug på i hvert fald ikke over 1,5 time.

Det fremgår, at der er faktureret for næsten det dobbelte – beregnet 2,77 timer ugentligt – hvilket giver en beregnet overfakturering i perioden på 73.583 kr. Det fremgår af Vidne3s vidneforklaring, at der for hans vedkommende er tale om, at han i perioden har haft et gennemsnitligt tolkeforbrug på maksimalt 5 timer, mens der er faktureret for næsten det dobbelte – beregnet mere end 9 timer.

Der er således for hans vedkommende sket en overfakturering i perioden på 287.870 kr. Vidne3 har herom nærmere forklaret blandt andet, at han under sin gennemgang af fakturaerne sammen med jobcentret har konstateret, at faktureringen ikke stemmer med virkeligheden. Der er således faktureret for tolkebistand til ham på tidspunkter, hvor han ikke har været på arbejde, herunder fra kl. 06 om morgenen. Forhold 2.

Vidne4 har som vidne forklaret, at hun i den angivne periode, som tiltalen vedrørende, har haft et gennemsnitligt tolkeforbrug på ikke over 5 timer om ugen. Perioden er i tiltalen angivet til 45 uger, hvoraf hun har afholdt en uges ferie, hvorfor hendes arbejdstid beregnes som 40 uger.

Der er sket en overfakturering i disse uger på beregnet 8,98 timer pr. uge, hvilket medfører en samlet overfakturering for hendes vedkommende på 254.890 kr. Da der i dette forhold alene er rejst tiltale for et beløb på 241.222 kr., begrænses forholdet hertil. Forhold 3. Det fremgår af sagen, at Vidne5 har været ansat i perioden fra januar 2017 til den 31. marts 2019.

Hun har efter sin vidneforklaring haft et ugentligt tolkebrug på gennemsnitligt 4,25 timer, mens der ses faktureret svarende til et ugentligt tolkeforbrug for hendes vedkommende på 21,85 timer. Der er således sket en overfakturering over perioden på samlet 1.289.260 kr. Forhold 4. Vidne6 har været ansat i 52 uger fra april 2018.

Han har som vidne forklaret, at hans gennemsnitlige ugentlige tolkebrug ikke har oversteget 2 timer. Da der for hans vedkommende er sket fakturering for gennemsnitligt 14,71 timer i denne periode, udgør den samlede overfakturering 388.050 kr. Da der alene er rejst tiltale for et beløb på 339.087 kr., begrænses forholdet hertil. Forhold 5.

Der er for Vidne7s vedkommende sket fakturering for hans ansættelsesperiode med i alt 744.630 kr. Han har været ansat i 76 uger, hvoraf 6 uger er ferie. Han har som vidne forklaret, at hans ugentlige tolkebrug ikke har oversteget 2 timer, men der er for perioden på 70 uger foretaget fakturering for gennemsnitligt 14,36 timer om ugen. Der er således sket en beregnet overfakturering på samlet 614.292 kr. Forhold 6-7.

Det fremgår af anmeldelsen fra Forurettede6, at styrelsen forinden anmeldelsen havde hæftet sig ved, at der for de to elever, der var ansat i SelskabAps, skete fakturering for et væsentligt højere tolkeforbrug end hvad der var sædvanligt. Hertil kommer, at der var tale om en arbejdsplads med mange døve eller hørehæmmede ansatte, hvorfor tolkebehovet alt andet lige måtte formodes at være mindre end ellers.

Vidne11, der har været ansat som elev i SelskabAps, har som vidne forklaret, at hun rettede henvendelse til Forurettede6, da hun fik en mistanke om, at hendes bevilling af tolketimer var blevet brugt til at fakturere mere end hendes forbrug.

Hun har videre forklaret, at hun i den periode, hvor hun var ansat, havde en gennemsnitlig brug af tolk i 30 timer ugentlig i det første halve år, og herefter højest 5 timer om ugen i den efterfølgende tid. Når hun var på skole, havde hun behov for tolk det meste af tiden, men aldrig på 37 timer om ugen, da skoletiden nogle gange kunne slutte før tid.

Der er efter fradrag af de perioder, hvor hun har været på skole, faktureret for et gennemsnitligt tolkebrug på 28,17 timer om ugen. Når bortses fra hendes første halve år, hvor hun anslår sit ugentlige forbrug til 30 timer, er der i den resterende periode faktureret med gennemsnitligt 23,17 timer for meget pr. uge.

Dette medfører, at der er sket en samlet overfakturering for hendes vedkommende i perioden fra den 1. april 2016 til den 23. juni 2017 og perioden fra den 5. marts 2018 til den 14. august 2018 på samlet 565.080 kr. For så vidt angår Vidne8 er der for perioden fra august 2016 til den 20. juli 2018, hvor hun var ansat, sket fakturering med i alt 1.788.546 kr.

Med fradrag af den periode, hvor hun har været på skole, og herunder haft et ugentligt tolkeforbrug på 37 timer om ugen, udgør faktureringen netto 1.633.405 kr. Hun har som vidne forklaret, at hendes ugentlige forbrug af tolk i perioden på arbejdet har været på gennemsnitligt ikke over 18,5 timer, mens der ses at være faktureret for gennemsnitligt 30,15 timer.

På denne baggrund er der sket en samlet overfakturering for hendes vedkommende på 624.988 kr. Sammenfattende konkluderes, at der over de perioder, som tiltalen angår, er sket overfakturering overfor de pågældende jobcentre og Forurettede6 med samlet omkring 4.300.000 kr.

Der er tale om en overfakturering over en længere periode, som er sket systematisk, og med forsæt til uberettiget at opnå betaling i berigelseshensigt. Med disse bemærkninger findes tiltalte i det anførte omfang skyldig i overtrædelse af straffelovens § 289a, stk. 4, jf. stk. 1, jf. § 289. Straffen fastsættes efter straffelovens § 289a, stk. 4, jf. stk. 1, jf. § 289, stk. 1, jf. i det hele straffelovens § 89.

To voterende finder, at straffen passende kan fastsættes til fængsel i 1 år og 6 måneder, mens en voterende finder, at straffen skal fastsættes til fængsel i 1 år og 9 måneder. Straffen fastsættes herefter til fængsel i 1 år og 6 måneder. Der er efter karakteren og omfanget af den systematiske måde, som berigelserne er foregået på, som altovervejende udgangspunkt forskyldt en ubetinget frihedsstraf.

Når der på den anden side henses til de foreliggende oplysninger om tiltaltes forhold og den omstændighed, at forholdene er begået for efterhånden adskillige år siden uden at det beror på tiltaltes forhold, at sagen ikke tidligere har fundet sin afgørelse, jf. herved straffelovens § 82, stk. 2, bestemmes det i medfør af straffelovens § 58, stk. 1, at fuldbyrdelsen af 1 år af straffen gøres betinget på vilkår som nedenfor fastsat.

Anklagemyndighedens påstand om rettighedsfrakendelse tages til følge i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., jf. stk. 1, for en periode, som fastsættes til 5 år. Der er herved lagt vægt på karakteren og omfanget af det begåede forhold, som begrunder en nærliggende fare for misbrug.

Der er herved tillige henset til, at tiltalte tidligere er dømt for overtrædelse af straffelovens § 289a som nærmere omhandlet i dommen af 21. juni 2022. Efter retsformandens bestemmelse tages nogle nedlagte erstatningskrav ikke under påkendelse under denne sag.

Thi kendes for ret

: Tiltalte, Tiltalte, straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder. Fuldbyrdelsen af 1 år af straffen udsættes og bortfalder efter forløbet af en prøvetid på 2 år fra endelig dom på vilkår, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden. Tiltalte frakendes retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser for en periode på 5 år, som regnes fra tidspunktet for endelig dom. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.