OLR — Østre Landsret
AM2022.08.09Ø
OL-2022-Ø-00041
[AM2022.08.09Ø] Københavns Byrets
DOM
- 24. maj 2022 - 3-6590/2022 - 0100- 71281-00092-22
Anklagemyndigheden mod T , født maj 1961
Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskriftet er modtaget den 22. marts 2022.
T er tiltalt for 1. (0100-71281-00092-22) overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt. jf. stk. 2, jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 70, ved den 22. februar 2022 ca. kl. 11.45 i lejligheden beliggende Adresse1 , med henblik på videreoverdra- gelse til et større antal personer, mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændig- heder, at have været i besiddelse af 37,6 gram kokain.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos tiltalte i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, konfiskeres 10,15 gram kokain, 1 blå plastic emballage, 0,45 gram kokain, 1 stk. digitalvægt, 2 blå pla- sticposer, 27 gram kokain og 1 IKEA zip-lock pose.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 4, og § 32, stk. 4, nr. 4, jf. stk. 1, udvises med indrejseforbud i et af retten nærmere fastsat tidsrum, dog mindst 6 år, subsidiært at tiltalte meddeles en advarsel om udvisning, jf. § 24 b.
Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.
Tiltalte har ikke protesteret mod konfiskationspåstanden.
Tiltalte har påstået frifindelse for udvisningspåstanden.
Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnet politiassistent V1 .
[FORKLARINGER UDELADT]
Oplysningerne i sagen Der er dokumenteret fra kostererklæring, hvoraf blandt andet fremgår:
”… 10, 15 gram kokain ... Funder på sigtede i højre bukselomme … 1 blå plastic emballage ... Anvendt som indpakning til koster nr. 1 … 0,45 gram kokain ... Fundet på sofabordet … 1 digitalvægt virksom med kokainrester på vejefladen ... fundet på sofabordet … 2 blå plastic poser samme typpe som koster nr. 2 ... Fundet på sofabordet … 27 gram kokain ... fundet under sofabordet … 1 ikea Zip-lock pose indeholdt koster nr. 6 (kokain) …”
Personlige oplysninger Tiltalte har under retsmødet den 25. april 2022 om sine personlige forhold forklaret, at han i 1983 kom til Danmark fra Iran. Han fik asyl. Han har boet i Danmark siden indrejsen, og har dansk fremmedpas. Han har en storebror og en søn, der er 37 år gammel, der er bosiddende i Danmark. Han har tidligere modtaget bi- standshjælp og været i aktivering, men de sidst 2 år har han modtaget førtidspension. Han lider af KOL og
tager medicin i form af en inhalator. Han får hjælp og støtte fra Hjemløseenheden. Han har ikke fået søgt om dansk statsborgerskab. Han taler, skriver og forstår dansk, men han er svær at forstå, da han har hals- problemer.
Han har ikke været i sit hjemland Iran siden han udrejste i 1983. Hans mor og to søskende bor i Iran. Han har telefonisk kontakt med familien i Iran. Han taler og forstår farsi.
Tiltalte har under retsmødet den 24. maj 2022 afgivet supplerende forklaring vedrørende sine personlige forhold, herunder, at han har haft store psykiske udfordringer under sit ophold i Danmark. Han har en per- manent psykose og hører stemmer. Han går til samtaler hos en psykiater efter behov. Han har hver uge be- søg af hans bostøtteperson V2 , og han kan ringe efter hende efter behov. Hun hjælper han med de praktiske ting. Han modtager dagligt metadon. Han kan ikke klare sig uden den og sin medicin, ligesom han heller ikke kan klare sig uden støtte fra Hjemløseenheden.
Han har ikke været udrejst fra Danmark siden hans indrejse. Hans mor, der var bosiddende i Iran, er nu død. Det vidste han ikke ved sidste retsmøde. Han ved ikke, hvornår hun døde. Hans kontakt til hans brødre er "ikke så vild". Det er 1-2 år siden han sidst talte med dem i telefon. De vil ikke være i stand til at hjælpe ham i Iran.
Der er dokumenteret fra udtalelse af 25. april 2022 fra Udlændingestyrelsen, hvoraf blandt andet fremgår:
”… Opholdsgrundlag og længde T indrejste den 4. august 1984 i Danmark og blev tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR).
T blev den 30. juni 1992 meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark.
Længden af T’s lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 4. august 1984, hvor pågældende blev tilmeldt CPR, jf. herved udlændingelovens 5 27, stk. 1.
Efter udlændingelovens 5 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægts- fængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertræ- delse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens 5 27, stk. 1.
Idet anklagemyndigheden ikke har fremsendt en samlet opgørelse over tidligere afsoning og friheds- berøvelse, skal Udlændingestyrelsen tage forbehold herfor. Udlændingestyrelsen vurderer dog, at dette ikke har betydning for hjemmelsspørgsmålet, idet pågældende ud fra sagens oplysninger i øv- rigt umiddelbart har haft lovligt ophold i Danmark i mere end de seneste 9 år, når den i udlændinge- lovens 5 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes.
Udvisningshjemmelen
Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvis- ning skal søges i udlændingelovens 5 22, nr. 4.
Efter udlændingelovens 5 22, nr. 4 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter 5 7 eller 5 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter lov om eu- foriserende stoffer eller straffelovens 5 191 eller 5 290, når udbyttet er opnået ved overtrædelse af lov om euforiserende stoffer eller straffelovens 5 191, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertræ- delse, der ville have medført en straf af denne karakter.
26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af T med sikkerhed kan anta- ges at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 22. februar 2022.
Heraf fremgår at T blandt andet har oplyst, at han:
• Har været i Danmark siden 1983 • Har en storebror i Danmark • Er uddannet tolk i Danmark, men modtager kontanthjælp • Har sin mor og søskende i Iran • Er ugift • Har en søn på 34 år i Danmark, der er dansk statsborger • Skriver og taler dansk
Udlændingestyrelsen bemærker, at det ikke vil have opholdsretlige konsekvenser for pågældendes herboende barn, såfremt pågældende bliver udvist af Danmark.
Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens 5 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter 55 22 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Dan- marks internationale forpligtelser.
På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågæl- dende forventes idømt en frihedsstraf af 7-8 måneders varighed sammenholdt med de i udlændinge- lovens 5 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden ned- lægger påstand om udvisning.
Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændin- gelovens 5 22, nr. 4.
Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens 5 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud.
Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens 5 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4- 7.
Det bemærkes, at efter udlændingelovens 5 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter 5 22, nr. 4*8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år. …”
Der er desuden dokumenteret fra udtalelse af 19. maj 2022 fra socialrådgiver V3 og psykiater V4 , hvoraf blandt andet fremgår:
”… T kom til Danmark i 1984 som flygtning fra krigen i Iran. T har flygtningestatus.
T er traumatiseret efter mange rædselsoplevelser som soldat i Iran - Irak-krigen. T er i militæret udannet og har udført tjeneste som minerydder, antiluftskytte og ambulancehjælper og var som så- dan i første række for krigens rædsler. Dette har påført ham livslange og invaliderende traumer, som ikke kan heles, men kun lindres. T har således udviklet permanent psykose, hvor han plages fa uli- delige mareridt og hører devaluerende og truende stemmer. Periodisk har han vrangforestillinger om overvågning og efterstræbelse.
T har siden han gjorde tjeneste i den Iranske hær haft et forbrug af afhængighedsskabende rusmid- ler af forskellig art. I 2009 indskrives han i rusmiddelbehandling i Københavns Kommune, hvor han dagligt modtager lægeordineret afhængighedsskabende medicin (metadon 120 mg) til afhjælpning af opiatafhængighed (heroin/morfin).
Grundet førnævnte psykiske belastninger og lidelser, vil der for- mentlig være tale om livslang behandling, og det vurderes ikke muligt at arbejde hen mod varig stof- frihed. T har derudover et sidemisbrug af kokain, der kortvarigt lindrer hans permanente psykoti- ske tilstand.
Det er vurderingen fra Rudsmiddelbehandling Vej1 , at en afbrydelse af den medicin- ske og den sociale behandling af T potentielt vil være livstruende med betydelig forværring af den psykiske tilstand og en akut behandlingskrævende abstinenstilstand til følge. Ud fra vores vidende forefindes der ikke medicinsk og psykiatrisk behandling af stofmisbrugere i Iran.
T tilkendes i 2019 førtidspension gennem Københavns Kommune grundet son kronifiserede sociale og psykiske situation.
T har en storebror, X1 , der ligeledes er bosat i Københavns Kommune. Brødrene står hinanden meget nær, og de er de eneste tilbageværende familie. 2 brødre og begge forældre, der blev tilbage i Iran er døde, og der er således intet tilbageværende netværk i Iran. X1 har en voksen søn, bosid- dende på Fyn, som han har faet med en dansk kvinde. …”
Der er videre dokumenteret fra udtalelse af 17. maj. 2022 fra ACT-boligstøtte V2 , hvoraf blandt andet fremgår:
”… Støtteskrivelse for T … til retsmøde d. 24/5.22
T har været tilknyttet Hjemløseenhedens ACT-indsats siden 2015. ACT er en intensiv tværfaglig bo- støtte indsats til tidligere hjemløse borgere bestående bl.a. af sygeplejerske, bostøtte og misbrugs- konsulent. Indsatsen henvender sig til borgere der ikke er i stand til at benytte de eksisterende be- handlingstilbud grundet massive psykosociale problemstillinger.
Ut. er bostøtte og har samarbejdet med T siden 2018 hvor han på det tidspunkt boede i hjemløseenhedens særboliger i Vej2 . T havde på dette tidspunkt brug for en bolig hvor der var en større tilgængelighed for hjælp fra perso- nale, da T oplevede store udfordringer med at bo alene. T er siden hen flyttet i en almen bolig hvor han stadig modtager støtte fra hele ACT teamet.
T er derudover tilknyttet rådgivningscentret Vej1 hvor han er i stabil substitutionsbehandling med metadon. T har været tilknyttet centret i flere år og kommer fast en gang om ugen.
ACT oplever, at T i større grad er faldet til ro og passer sig selv i sin lejlighed hvor hans boevne er udviklet i positiv retning. T har gennem de sidste par år gennemgået en positiv udvikling ift. at få skabt en struktur i hjemmet der tilgodeser hans behov og ønsker og ACT teamet oplever især en posi- tiv udvikling i samarbejdet med T . T har behov for, at få hjælp til praktiske opgaver i boligen samt især følgeskab til sundhedsvæsenet.
T har et socialt netværk i Danmark og ser især sin bror jævnligt. Broderen er en god og stor støtte og udviser stor omsorg for T .
T kom ti) Danmark fra Iran som politisk flygtning i 1983 og har ikke været i Iran eller udlandet siden. T har ikke nogen former for tilknytning til hjemlandet mere. T’s mor bor stadig i Iran men T har ikke haft kontakt til hende i mange år.
T er en ældre mand på 61 år med et svigtende helbred grundet mange år i udsatte miljøet. T har brug for en indsats som er fleksibel og opsøgende og som kan støtte T både pædagogisk og …”
Tiltalte er tidligere straffet blandt andet
• ved Københavns Byrets dom af 8. maj 2012 for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer§ 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag, liste B, nr. 37 og nr. 80, og liste E, nr. 14, idømt fængsel i 30 dage, betinget, med betingelser indtil den 27. juli 2013, konfiskation af blandt andet kokain. • ved Københavns Byrets dom af 9. januar 2015 for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. stk. 2, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer§ 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 43, idømt fængsel i 20 dage. • ved Københavns Byrets udeblivelsesdom af 27. juli 2020 for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, idømt bøde på 15.000 kr. • ved Københavns Byrets dom af 17. februar 2021 for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer§ 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4 og§ 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 66, jf. til dels straffelovens § 89, idømt fængsel i 4 måneder.
Tildelt ad- varsel om udvisning af Danmark. Prøveløsladt den 26. marts 2021 med en reststraf på 42 dage med en prøvetid på 2 år.
Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 22. februar 2022.
Rettens begrundelse
og afgørelse Tiltalte har erkendt sig skyldig i besiddelse af den mængde kokain, der er anført i anklageskriftet, men alene til eget brug.
Henset til mængden af kokain sammenholdt med tiltaltes økonomiske forhold, og fundet af en digitalvægt og indpakningspapir i form af blå plasticposer, finder retten, at det er bevist, at tiltaltes besiddelse af kokai- nen hovedsageligt var med henblik på videresalg.
Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Straffastsættelse Straffen fastsættes til fængsel i 7 måneder, jf. straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 2, jf. lov om eufori- serende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 70.
Straffen omfatter også reststraffen på 42 dage ved prøveløsladelsen den 26. marts 2021, jf. straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2.
Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på forholdets karakter, mængden af kokain samt tiltaltes for- straffe for ensartet kriminalitet.
Konfiskation Påstanden om konfiskation tages i medfør af den påberåbte bestemmelse til følge som nedenfor bestemt.
Udvisning Det fremgår, at tiltalte, der er statsborger i Iran, indrejste i Danmark i 1984 og fik asyl. Han har siden indrej- sen haft ophold i Danmark, men Udlændingestyrelsen har ikke kunne opgøre den præcise længde af hans lovlige ophold, men det er klart længere end 8 år. Han er i denne sag idømt en fællesstraf af fængsel i 7 må- neder for overtrædelse af straffelovens § 191, jf. lov om euforiserende stoffer.
Tiltalte kan derfor udvises i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 4, medmindre udvisning med sikkerhed vil være i strid med Dan- marks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Indrejseforbuddet skal i given fald fastsættes til 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5.
Det fremgår, at tiltalte har været i Danmark siden 1984, hvor han indrejste og fik asyl. Han har en storebror og en søn på 34 år i Danmark. Det vil ikke have opholdsretlige konsekvenser for tiltaltes søn, såfremt tiltalte udvises af Danmark. Han er uddannet tolk i Danmark. Han har tidligere fået kontanthjælp, men modtager nu førtidspension. Han taler, skriver og forstår dansk. Det kan på denne baggrund lægges til grund, at til- talte har en stor tilknytning til Danmark, men han kan på trods af hans langvarige ophold her i landet ikke anses for særligt integreret i det danske samfund.
Han har ikke været i sit hjemland Iran siden udrejsen. Han har to brødre i Iran, som han har telefonisk kon- takt til. Han havde tidligere også telefonisk kontakt med hans mor, men hun er nu afgået ved døden. Han taler og forstår farsi. Det kan på denne baggrund lægges til grund, at tiltalte ikke er uden forudsætninger for at klare sig i hjemlandet.
Tiltalte er tre gange tidligere dømt for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, heraf to gange for vi- dereoverdragelse af kokain. Han blev ved dommen af 17. februar 2021 tildelt en advarsel om udvisning af Danmark, og han er nu fundet skyldig i endnu et forhold vedrørende besiddelse af kokain med henblik på videreoverdragelse begået i prøvetiden efter prøveløsladelsen fra afsoningen af dommen fra 2021.
Efter arten og grovheden af tiltaltes kriminalitet, herunder hans forstraffe, sammenholdt med hans tilknyt- ning til henholdsvis Iran og Danmark finder retten efter en samlet vurdering, at udvisning af tiltalte med et indrejseforbud i 6 år ikke med sikkerhed vil udgøre et uproportionalt indgreb i strid med artikel 8 i EMRK. Påstanden om udvisning med et indrejseforbud tages derfor til følge som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret
: Tiltalte T straffes med fængsel i 7 måneder.
Hos tiltalte konfiskeres 10,15 gram kokain, 1 blå plastic emballage, 0,45 gram kokain, 1 stk. digitalvægt, 2 blå plasticposer, 27 gram kokain og 1 IKEA zip-lock pose.
Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 6 år. Indrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen.
Tiltalte skal delvist betale sagens omkostninger, herunder 10.330 kr. + moms i salær til den beskikkede for- svarer, advokat Lone Brandenborg. Statskassen betaler et beløb på 3.620 kr. + moms i salær til samme.
:::::::::::::::::::::::::::::
Østre Landsrets 11. afdeling - 9. august 2022 - S-1675-22 (landsdommerne Ole Dybdahl, Jesper Jarnit og Alexander M. P. Johannessen (kst.) med domsmænd).
Anklagemyndigheden mod T , født maj 1961, (advokat Lone Brandenborg, beskikket)
Københavns Byrets dom af 24. maj 2022 (SS 3-6590/2022) er anket af tiltalte med endelig påstand om for- mildelse, herunder således at han frifindes for påstanden om udvisning.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Personlige oplysninger Tiltalte er yderligere straffet bl.a. ved
• dom af 27. november 1986 for bl.a. tyveri efter straffelovens § 276 med 20 dagbøder af 100 kr., • dom af 1. september 1989 for tyveri efter straffelovens § 276, hvorved fastsættelsen af friheds- straffen blev udsat, • dom af 8. oktober 1990 for vold efter straffelovens § 244 med betinget fængsel i 60 dage og betin- get hæfte i 20 dage samt en tillægsbøde på 1.000 kr., • dom af 29. april 1992 for bl.a. tyveri efter straffelovens § 276 og overtrædelse af våbenloven med 20 dagbøder af 300 kr., • dom af 7. januar 1993 for tyveri efter straffelovens § 276 med betinget fængsel i 30 dage, • dom af 20. oktober 1993 for vold efter straffelovens § 244 med 20 dagbøder af 100 kr., • dom af 16. november 1998 for bl.a. vold efter straffelovens § 244 og overtrædelse af våbenloven med fængsel i 40 dage, • dom af 8. november 2001 for bl.a. vold mod polititjenestemænd efter straffelovens § 119, stk. 1, og overtrædelse af våbenloven med betinget fængsel i 60 dage, • dom af 8. juni 2009 for bl.a. tyveri efter straffelovens § 276 samt overtrædelse af våbenlovgivnin- gen med fængsel i 7 dage.
Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret bl.a., at han under sit ophold i Danmark har været i aktivering ca. 20 gange. Han har i den forbindelse udført arbejde med bl.a. bygningsisolering, repa- ration af bycykler samt affaldssortering på en genbrugsstation. Han har taget en uddannelse som tolk i Kø- benhavn og har efterfølgende hjulpet venner og bekendte med tolkning. Han har dog aldrig haft lønnet ar- bejdet som tolk, da hans tolkeuddannelse ikke er blevet godkendt. Han bor fortsat i alment boligbyggeri og modtager metadon, som på nuværende tidspunkt udleveres til ham to gange om ugen.
Det er lang tid siden, at han har haft kontakt med sin mor, der er bosiddende i Iran. Det er hans bor, X1 , som har kontakten med moderen. Hans søskende, X2 og X3 , har han heller ikke haft kontakt med i mange år. Han bruger meget af sin tid sammen med X1 . Han har desuden flere venner i Danmark. Hvis han sendes tilbage til Iran, frygter han at blive slået ihjel af de iranske myndigheder. Han har ingen informa- tioner om behandlingsmulighederne i Iran.
Landsrettens begrundelse og resultat
Sanktion Af de grunde, som byretten har anført, findes straffen passende.
Udvisning Tiltalte, der er iransk statsborger, indrejste i Danmark i 1984, hvor han fik asyl. Det må lægges til grund, at han herefter har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 37 år og 6 måneder. Da tiltalte i nærværende sag er idømt fængsel i 7 måneder for overtrædelse af straffelovens § 191 om narkokriminalitet begået under sær- ligt skærpende omstændigheder, skal han udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 22, nr. 4, og § 26, stk. 2.
Spørgsmålet er herefter, om udvisning af tiltalte vil være i strid med artikel 3 og 8 i Den Europæiske Menne- skerettighedskonvention. Det følger af artikel 3, at ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
Menneskerettighedsdomstolen har fastslået, at udsendelse af en alvorligt syg udlænding kan rejse spørgsmål i forhold til artikel 3 i helt ekstraordinære tilfælde (»very ex- ceptional cases«), hvor der er vægtige grunde til at antage, at udlændingen som følge af mangel på pas- sende behandling i modtagerstaten eller manglende adgang til sådan behandling vil være i reel risiko for at blive udsat for en alvorlig, hurtig og uoprettelig forværring af vedkommendes helbredstilstand, der vil resul- tere i intens lidelse eller en væsentlig reduktion i forventet restlevetid, jf. herved navnlig præmis 183 i dom af 13. december 2016 i sag 41738/10 (Paposhvili mod Belgien).
Det er i første omgang op til udlændingen at føre bevis for, at der er vægtige grunde til at antage, at ved- kommende efter udsendelse vil være i reel risiko for behandling i strid med artikel 3, idet der dog ikke gæl- der et krav om klare beviser, jf. præmis 186 i den nævnte dom. Når en udlænding har ført det fornødne be- vis, er det derimod op til medlemsstaten at afkræfte den tvivl, som herved er rejst, jf. præmis 187.
I den foreliggende sag har tiltalte alene oplyst, at han ingen informationer har om sine behandlingsmulighe- der i Iran. Det fremgår endvidere af den fremlagte udtalelse af 19. maj 2022 fra Rusmiddelbehandling Vej1 , ved socialrådgiver V3 og psykiater V4 , at der ud fra de pågældendes viden ikke forefindes medicinsk og psykiatrisk behandling af stofmisbrugere i Iran.
Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger finder landsretten, at tiltalte ikke har ført tilstræk- keligt bevis for, at der er vægtige grunde til at antage, at han efter udsendelse vil være i reel risiko for be- handling i strid med artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Spørgsmålet er herefter, om udvisning vil være i strid med konventionens artikel 8 om retten til respekt for bl.a. privatliv og familieliv. Efter artikel 8, stk. 2, er det afgørende, om udvisning må anses for nødvendig for at forebygge forbrydelse. Dette beror på en proportionalitetsvurdering, og de kriterier, der indgår heri, fremgår bl.a. af Domstolens dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig), præmis 68, og omfat-
ter bl.a. karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet, hvor længe den pågældende har været i op- holdslandet samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til opholdslandet og statsborger- skabslandet. Den vægt, der skal lægges på de enkelte kriterier, afhænger af den konkrete sags omstændig- heder, jf. præmis 70.
Tiltalte er siden sin indrejse i Danmark straffet talrige gange for tyveri, vold samt overtrædelse af våbenlov- givningen og lov om euforiserende stoffer. Han er herunder tre gange straffet for videreoverdragelse af ko- kain, senest ved dom af 17. februar 2021, hvor han tillige blev tildelt en advarsel om udvisning, jf. udlæn- dingelovens § 24 b, stk. 1.
På den anførte baggrund, og efter oplysningerne om tiltaltes øvrige personlige forhold, finder landsretten, at der er en betydelig risiko for, at han også fremover vil begå kriminalitet, herunder navnlig narkotikakrimi- nalitet, i Danmark, hvis han ikke udvises.
Efter oplysningerne om tiltaltes tilknytning til henholdsvis Danmark og Iran må det lægges til grund, at selv om tiltalte er dårligt integreret i det danske samfund, er hans tilknytning til Danmark – navnlig grundet op- holdsperioden på ca. 37 år og 6 måneder – væsentligt stærkere end hans tilknytning til Iran, hvor han efter det oplyste ikke har været siden indrejsen i Danmark i 1984.
Det må dog samtidig lægges til grund, at han ikke vil være helt uden forudsætninger for at etablere en tilværelse i Iran, hvis han udvises.
Efter karakteren og grovheden af såvel hans nuværende som tidligere kriminalitet finder landsretten efter en samlet vurde- ring, at de hensyn, der taler for udvisning af tiltalte, er så tungtvejende, at de har større vægt end de hen- syn, som taler imod udvisning på grund af hans stærke tilknytning til Danmark og svagere tilknytning til Iran.
Det er indgået i proportionalitetsafvejningen, at indrejseforbuddet alene gælder for 6 år.
Landsretten finder efter det anførte, at ubetinget udvisning med indrejseforbud i 6 år ikke er et uproportio- nalt indgreb i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Landsretten stadfæster med denne begrundelse byrettens dom.
Thi kendes for ret
: Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
