308/2013

Sag 308/2013 (l. afdeling) E

HØJESTERETS DOM

afsagt tirsdag den 26. august 2014 (advokat Michael Juul Eriksen, beskikket) mod Rigsadvokaten I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Lyngby den 8. februar 2013 og af Østre Lands­ rets 9. afdeling den 4. oktober 2013. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Søgaard, Marianne Højgaard Pedersen, Vibeke Rønne, Michael Rekling og Lars Apostoli.

Påstande

Dommen er anket af E med påstand om stadfæstelse af byrettens dom, dog således at erstat· ningskravet udgør 700.128,76 kr. Rigsadvokaten har påstået stadfæstelse af landsrettens dom.

Højesterets begrundelse og resultat

E blev den 4. september 2009 udleveret til strafforfølgning i USA på grundlag af en anmod ­ ning fra de amerikanske myndigheder som sigtet for overtrædelse af den amerikanske narko­ tikalovgivning. Den 19. februar 20 l O traf distriktsdomstolen i Florida afgørelse om at afvise straffesagen mod E, da strafansvaret for handlingerne var forældet. Hun var den 5. december 2007 blevet anholdt og var i længere perioder frihedsberøvet under udleveringssagens be­ handling. Hun har rejst krav om erstatning for anholdelsen og varetægtsfængslingen i Dan­ mark, tabt arbejdsfortjeneste og kørselsudgifter i forbindelse med meldepligt

- 2 - Hovedspørgsmålet i sagen er, om E under disse omstændigheder har krav på erstatning for uberettiget varetægtsfængsling mv. efter reglerne i retsplejelovens § l O 18 a. Det følger af udleveringslovens § 12, at reglerne om erstatning for uberettiget varetægts­ fængsling mv. i retsplejelovens § 1018 a med de fornødne lempelser også gælder i udleve­ ringssager.

Højesteret finder, at det objektive erstatningsansvar efter retsplejelovens § l O 18 a i udleve­ ringssager omfatter tilfælde, hvor det viser sig, at udleveringslovens betingelser ikke var op­ fyldt, da udleveringen fandt sted. Udfaldet af strafforfølgningen i udlandet er således som ud­ gangspunkt ikke afgørende for erstatningsansvaret.

Efter udleveringslovens § 9 kan udlevering ikke finde sted, hvis strafansvaret for den pågæl­ dende handling ville være forældet efter dansk ret.

For så vidt angår spørgsmålet om foræl­ delse efter lovgivningen i det land, som har fremsat anmodningen om udlevering, fremgår det af forarbejderne til § 9, at det er klart, at udlevering ikke kan ske, hvis strafforfølgning er udelukket på grund af forældelse efter lovgivningen i det pågældende land.

Om dette er til· fældet, har danske myndigheder imidlertid som regel ikke mulighed for at foretage nogen nærmere prøvelse af. Hvis den, som ønskes udleveret, gør gældende, at der efter regler i det pågældende land er indtrådt forældelse, vil der kunne være anledning til at tilvejebringe en erklæring herom fra myndighederne i den fremmede stat.

Går denne erklæring ud på, at for­ ældelse ikke er indtrådt, må erklæringen normalt lægges til grund (Folketingstidende 1966-67, Tillæg A, L 122, sp. 2549). Som grundlag for vurderingen af spørgsm ålet om forældelse efter amerikansk ret forelå forud for Østre Landsrets kendelse af 2. juli 2009 om udlevering navnlig en udtalelse af 26. novem­ ber 2008 fra det amerikanske justitsministerium.

I erklæringen redegøres dels for det retlige grundlag, dels for den bevismæssige bedømm else af, om forældelsesfristen var suspenderet. Det var i den forbindelse myndighedernes vurdering, at E ved sin udrejse fra USA var flygtet fra retsforfølgning, og at der derfor ikke var indtrådt forældelse.

Efter udleveringen til USA blev der ved distriktsdomstolen i Florida gennemført en bevisfø­ relse til belysning af foræ ldelsesspørgsm ålet Herefter afviste distriktsdomstolen sagen som foræ ldet.

- 3 - Højesteret finder, at udfaldet af strafforfølgningen i USA under de anførte omstændigheder ikke giver grundlag for at antage, at betingelserne for udlevering ikke var opfyldt, da udleve­ ring fandt sted. E har derfor ikke krav på erstatning efter retsplejelovens § l O 18 a. Højesteret stadfæster med denne begrundelse landsrettens dorn. Efter sagens karakter findes statskassen at skulle betale sagens omkostninger også for Høje­ steret.

Thi kendes for ret

: Landsrettens dorn stadfæstes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for byret, landsret og Højesteret.

S0508006 -SF

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

DOM

Afsagt den 4. oktober 2013 af Østre Landsrets 9. afdeling (landsdonuncrne Karen-Anke Tørring, Anne Thalbitzer og Anna S6lvå Eiriksd6ttir (kst.) med domsmænd). 9. afd. nr. S-508-13: Anklagemyndigheden mod erstatningssøgende (cpr.nr. ) ~t Cl090St l'\{ø8 (advokat Michael Juul Eriksen, besk.) Ankeforhold m.v.

Lyngby Rets dom af 8. februar 2013 (sag nr. 1-3433/20 12) er anket af anklagemyndighe­ den med påstand om frifindelse for erstatningskravet. Erstatningssøgende har nedlagt endelig påstand om stadfæstelse.

Ankesagen drejer sig således alene om, hvorvidt e har krav på erstatning for tort og for tabt arbejdsfortjeneste i tiden frem til udleveringen afhende til USA den 4. september 2009 og på erstatning for de transportudgifter, hun har afholdt til befordring i forbindelse med, at hun var pålagt meldepligt til politiet.

-2 - Forkladngcr e har under anken supplerende forklaret blandt andet, at aftalen om udgivelse af en bog blev indgået, mens hun sad fængslet i USA, og at fonnaJet hermed alene var at skaffe penge til den amerikanske advokat. ProccdUt·c Anklagemyndigheden og erstatningsansøgende har under anken i det væsentlige gjort de samme argumenter gældende som for byretten for så vidt angår de spørgsmål, der er om­ fattet af anken. Erstatningssøgende har dog under anken ikke gjort gældende, at staten sub­ sidiært ifalder erstatningsansvar efter retsplejelovens § l O 18 h.

Landsrettens begrundelse

og afgorclsc De amerikanske myndigheder anmodede den 23. august 2007 Justitsministeriet i Danmark om, at E. blev udleveret til strafforfølgning i USA for overtrædelse af den amerikanske narkotikalovgivning.

På baggrund af denne anmodning bad Justitsministeriet den 12. oktober 2007 i medfør af udleveringslovens § 12 Nordsjællands Politi om at indlede en undersøgelse med henblik på at afgøre, om betingelserne for udlevering var op fy l d t.

Den 6. december 2007 blev e. . der var blevet anholdt dagen forinden, fremstil- let i grundlovsforhør, hvor hun blev sigtet for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. l, 2. pkt., og§ 191, stk. 2,jf. stk. l, 2. pkt., til dels jf.§ 23. Retten i Lyngby afsagde samme dato kendelse om varetægtsfængsling.

Af kendelsen fremgår, at byretten fandt, at der på baggnmd af c,'s egen forklaring i grundlovsforhøret var begrundet mistanke om, at hun havde gjort sig skyldig i den rejste sigtelse. Den 28. maj 2008 traf Justitsministeriet afgørelse om, at 6 skulle udleveres til retsforfølgning i USA i medfør af udleveringslovens § 15.

De1me afgørelse blev indbragt for Retten i Lyngby, der ved kendelse af25. august 2008 ophævede Justitsministeriets af- gørelse. Byretten loslod sm11tidig 6

-3- Byrettens kendelse blev indbragt for Østre Landsret, der ved kendelse af 2. juli 2009 traf bestemmelse om, at Justitsministeriets beslutning om udlevering var lovlig. E.. blev anholdt samme dag, og i den følgende tid var hun henholdsvis varetægtsfængslet, hen­ holdsvis løsladt mod deponering af sit pas og mod meldepligt hos politiet.

Den 4. september 2009 blev E. udleveret til USA, hvor en domstol den 19. fc- bmar 20 l O på baggrund blandt andet af en fomdgåcnde skriftlig forelæggelse traf afgørelse om, at straffesagen mod hende vnr forældet. I forelæggelsen, der var udarbejdet den 5. ja­ nuar 20 l O af en distriktsdommer, blev det eficr en gennemgang af sagen "modstræbende" anbefalet, at anklageskriftet mod e blev afvist som forældet.

I forelæggelsen anførtes blandt andet (ifølge den danske oversættelse]: "Men den skade, der kan følge af at lade en udenlandsk statsborger og selverklæret narkosmugler slippe for retsforfølgelse er langt mindre end den skade vi ville gøre ved ikke trofast og uden bias at folge vores egen føderale lovgivning over for en anklaget, hvis sag uden tvivl skal afgøres i henhold til denne".

Det fremgår blandt andet af udleveringslovens § 12, at politiet skal foretage den undersø­ gelse, der er nødvendig for at afgøre, om betingelserne for udlevering er opfyldt, og at be­ stemmelserne i retsplejelovens 4. bog med de fornødne lempelser finder anvendelse for denne undersøgelse. l forarbejderne til udleveringsloven er det udtrykkeligt nævnt, at hen­ visningen til retsplejelovens almindelige bestemmelser også omfatter reglerne om erstat­ ning for uforskyldt anholdelse og fængsling, jf. herved retsplejelovens kapitel 93 a.

Det følger af retsplej elovens § 1 O 18 a, stk. l, at den, der har været anholdt eller varetægts­ fængslet som led i en strafferetlig forfølgning, har krav på erstatning for den derved tilfø­ jede skade, såfremt påtale opgives eller tiltalte frifindes, uden at dette er begrundet i, at til­ talte findes utilregnelig.

Indledningsvis bemærkes, at reglerne om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning i relation til udleveringssager må forstås således, at der alene kan tilkendes erstatning for de indgreb mv ., der er foretaget i Danmark .

Landsretten finder derimod ikke, at der i lovens forarbejder eller på anden vis er tilstrækkelige holdepunkter for at fastslå, at er­ statningsansvaret i udleveringssager skulle være afgræ nset til alene at omfatte de tilfælde, hvor det af de danske myndigheder eller domstole fastslås, at betingelserne for udlevering ikke er opfyldt. Landsretten finder således, at d~t objektive erstatningsansvar efter retsple-

-4- j elovens § l O 18 a, stk. l, også gælder i tilfælde, hvor der er sket udlevering, og hvor det først efterfølgende på baggrund af udfaldet af den udenlandske straffesag kan fastslås, at den tiltale, der dannede gnmdlag for udleveringen, var forældet. Landsretten har herved også lagt vægt på de hensyn, som reglerne vedrørende erstatning for uforskyldt frihedsbe­ røvelse tilsigter at varetage.

Den omstændighed, at de danske myndigheder ikke har ind­ t1ydelse på forløbet og udfaldet af en udenlandsk straffesag kan i den forbindelse ikke føre til et andet resultat. På den ovenfor anførte baggrund finder landsretten således, at E punkt har krav på erstatning.

Sporgsmålet er herefter, om e skal nedsættes eller nægtes i medfør af retsplejelovens § l O 18 a, stk. 3. som udgangs­ erstatningskrav 5 voterende finder ligesom byrettens mindretal, at har udvist en adfærd, som gav anledning til, at hun blev varetægtsfængslet og undergivet varetægtssurrogat som led i udlevcringssagen.

Disse voterende lægger herved afgørende vægt på 6 egen forklaring i grundlovsforhøret den 6. december 2007, som understøttedes af de øvrige op­ lysninger i sagen. Disse voterende stemmer således for at frifinde anklagemyndigheden for det rejste erstatningskrav. l voterende finder ikke, at har udvist en sådan grad af egen skyld, at der er anledning til, at hendes erstatningskrav skal nedsættes eller nægtes.

Deru1e voterende stemmer derfor for at stadfæste byrettens dom, dog således at der ikke er grund lag for at forhøje den takstmæssige torterstatning med l 00 % . Der træffes afgørelse i overensstemmelse med stemmeflertallct, således at anklagemyndig­ hedens frifindelsespåstand tages til følge. Efter sagens karakter findes statskassen at skulle betale sagens omkostninger også for landsretten.

Thi kendes for ret

: Anklagemyndigheden frifindes for erstatningskravet. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

-5 - (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den 4. oktober 2013

RETTEN l LYNGBY

DOM

afsagt den 8. februar 2013 Rettens nr. 1-3433/2012 Politiets nr. SA2-201 0.521-0600 Erstatningssøgende 6 mod Anklagemyndigheden Denne sag er behandlet med domsmænd. Tilkendegivelse af er modtaget den 13. juli 2012 6 var i tiden fra den 5. december 2007 til den 2S. august 2008, anholdt og varetægtsfængslet for overtrædelse af den amerikanske narkoti­ kalovgivning med henblik pl udlevering til strafforfølgning i USA.

Den 2. juli 2009 blev 6 pl ny anholdt og varetægtsfængslet til den 7. ju- li 2009. Den 7. august 2009 blev hun anholdt og fremstillet i grundlovsfor­ hør den 8. august 2009, hvorefter hun blev løsladt, men hun skulle give mø- de hver anden dag hos Politi. Den l O. august 2009 blev E: varetægtsfængslet. Den 4. september 2009 blev hun udleveret til USA.

Den 26. februar 20 l O blev e løsladt af de amerikanske myndigheder. Distriktdomstolen i Florida besluttede den 19. februar 20 l O, at sagen mod e:. var forældet. e blev løsladt af de amerikanske myndigheder den 26. februar 201 O. ~ ved advokat Michael Juul Erilcsen fremsatte ved telefax af23. april2010 krav om erstatning, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. l. Rigsadvokaten har den 6. marts 2012 afvist kravet.

Pistande RetsplcåeJovens § l Ol s a o e § J o J 8 h e bar gJort gældende, at den danske stat kan pilægges et ob- jektivt erstatningsansvar efter retsplejelovens § 1018 a, og henviser til, at udleveringsbetingelserne ikke var opfyldt, idet sagen var forældet. Den danske stat må under alle omstændigheder pilægges et objektivt erstat· rungsansvar for sl vidt angår perioden fra den 5. december 2007 til den 2S.

august 2008, hvor €- var frihedsberøvet som sigtet for straffelo- vens§ 191,jf. retsbogen af6. december 2007. 6 gør gældende, at hun ikke bar udvist egen skyld, jf. retspleje- lovens§ 1018 a, stk. 3. Subsidiært gør ~ gældende, at staten i den foreliggende sag ifal- der crstatninpansvar efter reglen i retsplejelovens § l O 18 h, og gør i den forbindelse gældende, at e ikke har udvist egen skyld.

Allklaaemyndlgheden har gJort gældende, at den danske stat i det forelig­ gende tilfælde, ikke kan pAJægges et objektivt erstatningsansvar efter rets­ plejelovens § 1018 a, og henviser til, at den skete udlevering var lovlig.

For så vidt anglr perioden fta den S. december 2007 til den 25. august 2008 gør anklagemyndigheden gældende, at den rejste sigtelse alene er sket afbensyn til rettens mulighed for at tage stilling til spørgsmllet om dobbelt strafbar­ hed, og der var ingen straffesag i Danmark i relation til det, som udleverin­ gen angik.

Hvis retten måtte nå frem til, at den danske stat kan pålægges et objektivt er­ statningsansvar efter retsplejelovens § l O 18 a, gør anklagemyndigheden gældende, at erstatningskravet skal afvises pl grund af egen skyld udvist af e. jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 3.

Anklagemyndigheden gør videre gældende, at den danske stat heller ikke kan ifalde erstatningsansvar ansvar efter retsplejelovens § l O 18 h, idet der ikke er bandlet culpøst fra danske myndigheders side. Anklagemyndigheden gør i den forbindelse yderligere gældende, at e. bar udvist egen skyld.

Erstatninpkrayets størrelse E har fremsat krav om erstatning med tillæg af sædvanlig pro- cesrente,jf. advokat Michael Juul Eriksens brev af26. maj 2010.

Michael Juul Eriksen har under hovedforhandlingen af denne sag præciseret erstat­ ningspåstanden således: " Erstatningskravet er [endeligt] opgjort således: Der anmodes om erstatning for tort opgjort som følgende: Varetægtsfængsling fra S. december 2007 til 25. august 2008 Dag l: 5.200 kr. og 264 dage å 650 kr., ialt 76.800 kr. side l

slde3 Der henvises i den forbindelse til Rigsadvokatens meddelelse nr. l af 2007. Frllttdsberøwlu frø de11 2. juli 2009 til 7. juU 2009 Dag 1: S.SOO kr. og S dage å 700 kr., ialt 9.000 kr. Der henvises i den forbindelse til Rigsadvokatens meddelelse nr. l af 2009. Frl/Jetls«røvelu frø 7. øugiiSI1009 kL l 5.3 7 til 8. øugust 2009 kl. 10.45 Ialt S.SOO kr.

Der henvises i den forbindelse til Rigsadvokatens meddelelse nr. l af 2009. f/ømægtsfamgsUIIg i Dtutmørk frø de11 10. øugust 2009 til 4. sqte111btr 1009 Dag l: S.SOO kr. og 2S dage å 700 ler., ialt 23.000 kr. Der henvises i den forbindelse til Rigsadvokatens meddelelse nr. l af 2009. I alt udgør dette 214.300kr.

Der anmodes om, at dette beløb gmges med 3 under hensyntagen til, at der var tale om en alvorlig sag for 6 at e: var enlig forsørger til datteren XI der blev anbragt i familiepleje, mens € sad varetægtsfængslet, hvilket har taget meget h.lrdt bide på mor og datter at €- fkre gage i perioden S. december 2007 til IO. august 2009 blev anholdt og fremstillet i grundlovsforbør med påstand om varetægtsfængsling, hvilket har taget meget hårdt bAde på e og hendes nærmeste. 6 blev således anholdt og varetægtsfængslet fra S. december 2007 til 2S. august 2008.

Hun blev igen anholdt og varetægtsfængslet fra 2. juli 2009 til 7. juli 2009. Hun blev igen anholdt den 7. august 2009 og fremstillet i grundlovsforbør den 8. august 2008.

Retten i Lyngby løslod E. , men denne kendelse omgjorde Østre Landsret den l O. august 2009, hvorefter C: • igen blev anholdt og varetægtsfængslet. at e blev skiftevis frihedsberøvet og løsladt af de forskellige retsinstanser i perioden 2. juli 2009 til l O. august 2009,

hvilket forløb har taget meget hlrdt bide pl nænnes te og hendes slde4 at sagen imod over flere Ar. € har været meget presseomtalt i et forløb at Justitsministeriets og politiets sagsbehandling. herunder valget om at træffe afgørelse om udlevering. førend Østre Landsrets kendelse af 25. april 2008 var blevet efterlevet, hvilket var en stor belastning for E. at hovedforbandtingen i ankeinstansen blev udsat med fl dages varsel grundet anklagemyndighedens forhold, hvilket forlængede sagen imod c I alt udgør erstatningskravet for varetægtsfængsling i Danmarie således: 642.900 kr. (214.300 kr. gange 3) Vt~retægts/ængsUng i USA frtl og med tkn 5. septem~r 2009 til den 1. mtlrts 2010, ltWJr t: k111111e vende ltjemfrtl USA: 178 dage å 700, ialt 124.600 kr.

Der anmodes om, at dette beløb ganges med 5 under hensyntagen til følgende omstændigheder: Der henvises i første omgang til de ovenfor nævnte omstændigheder.

Derudover skal der henvises til: at -=- blev udleveret til USA, selvom sagen imod hende var forældet at G sad fængslet under barske forhold i et amerikansk fænpel at e. ikke havde mulighed for fysisk samvær med sin familie og andre pårørende, men alene kunneflet besøg af datteren )( 1 under hele fængslingsforløbet i USA at c; datter endnu engang blev anbragt i familiepleje under 6 fængsling i USA, hvilket har taget meget hårdt både på mor og datter l alt udgør erstatningskravet for varetægtsfængsling i USA slledes: 124.600 kr. gange 5, kr. 623.000,00 I alt udgør kravet om erstatning for tort efter retsplejelovens kapitel 93a slledes: I alt (kr. 642.900 +kr. 623.000), kr. 1.265.900,00

T1bt arbejdsfortJeneste; Der anmodes om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste opgjort som følgende: J't1retægtsfængsUng frtl d~n S. d«~mb~r 2007 til den 25. øugust 2008 e:, var ansat hos Xl A/S ved sin anholdelse den S. december 2007. l perioden den S. dcc:ember 2007 til den 25. august 2008 har hun mistet arbejdsfortjeneste opgjort til: 6 måneder og 26 dage.

Månedslønnen udgjorde kr. 34.1 SO. l alt udgør tabt arbejdsfortjeneste for denne periode: 6 mAneder = 204.900 kr. 26 dage ... = 29.596kr. lait 234.496 kr· Mistede feriepenge: 6 mAneder å 34.150 gange 12,S% = 25.612 kr. Mistet feriegodtgørelse: 6 måneder å 34.250 gange {l %)= kL 2.049.00 lait 234.496 kr. + 2S.612 kr. + 2.049 kr. = 262.157 kr.

Frill~dsHrøwlsefrø den 7. øugust 2009 kL JS.J7 til d~n 8. øugust 2009 kL J0.45 Sdlflt vøretægtsfængsling i DØIImørk frø un JO. øugust 2009 til d~n 4. sepl~lffHr 2009 og Wlretægts/ængsling i USA frø og m~d dm 5. september 2009 til un J. mørts 20JO, hvor E. kunn~ ~~~d~ hj~m frø USA: c var ansat hos ~ fra den 26. januar 2009. Der vedlægges ansættelsesaftale af 22. januar 2009 som bilag l.

MAnedslønnen udgjorde kr. 34.000 pr. måned. Tabt arbejdsfortjeneste for perioden l O. august 2009 til og med l. marts 20 l O udgør: sideS

e, 2009. fik udbetalt løn fra slde6 til og med august Tabt arbejdsfortjeneste fra l. september 2009 til l. marts 2010: 6 mAneder å kr. 34.000 == kr. 2Q4.QQQ.OO Mistede feriepenge: (12,5 %) kr. 25.500.()() Mistet feriegodtgørelse ( l % ) kr. 2.040.00 lait 204.000 kr. + 25.500 kr. + 2.040 kr. - 231.540kr. ØVdlc entatnlnpkøv Der anmodes om erstabling for følgende poster.

P§.Vkoloaerklærina af den 9. juni 2009 til brug for hovedforhandling i Østre Landsret: 3.300 kr. Ejendomsyærdjskat for perioden 2007 - 2009 Der fremsættes krav om erstatning for betalt ejendomsværdiskat December 2007 (1112 af 18.999,75) 12008 l 2009 Jan-feb. 2010(116 af 18.999,75) 1.583,31 kr. 18.999,75 kr. 18.999,75 kr. 3.166,63 kr.

Der henvises i den forbindelse til, at G under sine varetægtsfængslinger ilde e har kunnet gøre brug af sin beboelsesret til • og ikke har kunnet fritages for ejendomsværdiskat, som hun har måttet betale på trods af manglende beboelse i varetægtsperioderne. For så vidt angår 2008 og 2009 kræves fuld erstatning for ejendomsværdiskat under hensyntagen til varigheden af varetægtsfængslingerne de pågældende Ar.

Der vedlægges som dokumentation ... kopi af Arsopgørelser for 2007, 2008 og 2009 samt skrivelse af l O. september 2009 fra SKAT. Nytpas 600kr. Der henvises i den forbindelse til ...

slde7 Ud&ifter til fcn~tin& oa ophold i USA, samt ud&ifter til udrejse af ~ Der anmodes om erstatning for udgifter til udrejse af USA på kr. S 3.568,50 til kurs 602,52 (dagskurs den 17. maj 2010) 21.500 kr. Der henvises i den forbindelse til ...

Ud&ifter til adyokatbjstJmd j USA Der kræves erstatning for udgifter til advokatbistand i USA på kr.: S 112.524,36 til kurs 602,52 ( dagsirurs den 17. maj 2010), ialt 667.981,77 kr. Der henvises i den forbindelse til ... Uda:jfter til datteren J(\ rråse til USA for at besø&e E Der fremsættes erstatningskrav på 8.449 kr. Der henvises i den forbindelse til medsendte ...

Der fremsættes endvidere erstatningskrav på 1.568,00 kr. Der fremsættes endvidere erstatningskrav på 116,81 kr. Der fremsættes endvidere erstatningskrav på 99,04 kr. Der henvises i den forbindelse til fremsendte ... Befordrina i forbindelse møl meldcpli&t til Politistation.

Der fremsættes erstatningskrav på kr. = kr.4.604,11 Ved Østre Landsrets kendelse af den 7. juli 2009 blev E løsladt mod deponering af pas samt meldepligt hver anden dag hos Nordsjællands Politi. I perioden den 7. juli 2009 til den 10. august 2009 var E. således undergivet meldepligt og havde i den forbindelse udgifter til befordring til og fra Politistation. Der er 37,1 km. fra til Politistation.

Dette giver kørsel på 74,2 lan. hver anden dag i perioden den 7. juli 2009 til den 10. august 2009. 17 dage å 74,2 km. giver i alt 1.261,4 km. Erstatningen er beregnet efter taksterne for befordringsgodtgørelse til lønmodtagere, der i 2009 var kr. 3,56 pr. km.:

1.261,4 km. Gange kr. 3,56 IabpAbil. = kr. 4.604,11 e. købte i 2008 en bil til kr. 62.000. Denne bil var hun nødsaget til at afhænde hurtigt og til en lav pris pi grund af sin varetægtsfængsling i 2009. Bilen blev afhændet for kr. 25.000. Der anmodes om erstatning for tab pi kr.: Kr. 62.000-kr. 25.000 = kr. 37.000 Der henvises i den forbindelse til ... "

Sagens oplysninger

Onmdloysforbør af6. december 2007 e_ blev den 6. december 2007 fremstillet i gnmdlovsforhør.

Af retsbogen fremgir bl.a.: " Anholdte blev gjort bekendt med, at hun sigtes for overtrædelse af straffelovens§ 191, stk. t, 2. pkt. og§ 191, stk. 2, jf. stk. l, 2. pkt., jf. § 88, stk. l, 2. pkt. til dels jf. § 23, ved i tiden fra begyndelsen af året 1997 til midten af 1998 i USA at have deltaget i et kriminelt netværk, der forestod omfattende organiseret indsmugling til-og salg af ecstacy-tabletter i -USA, idet sigtede skabte kontakt til kurerere, ammgercde møder med disse i Holland, hvor hun instruerede kurererne og pAklæbede tabletterne på kroppen af kurererne, hvorefter sigtede modtog tabletterne pi sin bopæl i USA med henblik pi viderefordeling, ligesom sigtede i et ikke nærmere fastlagt omfang modtog og transporterede udbytte i forbindelse med netværkets salg af indsmuglede stoffer, kid hun i mindst 9 tilfælde har medvirket til indsmugling af i alt 96.000 tabletter fordelt på 10 personer, ligesom hun i l tilfælde har medvirket til indsmugling af et ukendt antal tabletter samt i et tilfælde har medvirket til et forsøg på indsmugling. samt ad 2 gange har videre overdraget 4.000 tabletter, og.,Jda hun i et ukendt antal tilfælde modtog. transporterede/udsmuglede og skjulte et ukendt kontant udbytte ved netværkets salg af ecstacy-tabletter.

Sigtede havde lejlighed til at tale med sin forsvarer. sideS

Sigtede nægtede sig skyldig. Forsvareren anmodede om, at der nedlægges navneforbud, j f. retsplejelovens § 31, stk. l, nr. 2 og henviste til sagens særlige karakter, herunder sigtedes særlige efternavn. Anklageren havde ingen bemærkninger hertil.

Retten afsagde Kendelse slde9 Under henvisning til sagens særlige karakter, hvor der dels er tale om overtrædelser beglet i perioden 1997·1998 udenfor Danmark. hvor sigtede trods kontakt til FBI i 2001 ikke fonnelt blev afhørt i USA, inden hun udrejste af landet, og hvor der er tale om en udleveringsbegæring med henblik p4 strafforfølgning i et andet land, finder retten, uanset sigtelsens alvorlige karakter, at offentlig gengivelse af sigtedes navn pl nuværende tidspunkt kan udsætte hende for en unødvendig krænkelse, hvorfor betingelserne for nedlæggelse af navneforbud i retsplejelovens § 31, stk. l, nr. 2 er opfyldt, hvorfor bestemmes: Det forbydes, at der sker offentlig gengivelse af navn, stilling og bopæl for sigtede E:, og at sigtedes identitet pl anden mAde offentliggøres.

Sigtede forklarede. at hun har været kæreste med X"i fra midten af år 1997, hvor hun mødte ham i USA. Hun boede og arbejdede i USA som offi<»manager i Dallas i perioden fra 1996-1997, og hun mødte ;<.~ pl en restaurant i Miami, hvor hun var flyttet tilbage til efter tiden i Dallas. Hun blev hurtigt lcærcste med )(1f , og han fortalte hende, at han handlede med antikvjteter.

Hun blev meget forelsket i ham, men de flyttede ikke sammen . Han arrangerede det pl den mAde, at hun kunne rykke ind i en lejlighed, som hun ikke selv havde rid til at betale, og det var en mide, at han kunne styre hende pl. Det var således X'\ _ der betalte alle udgifterne vedrørende lejemålet af den omhandlede lejlighed. Et par måneder efter de havde mødt hinanden, fandt hun ud af, at X'\ havde hustru og et barn.

Han havde fortalt hende, at han var separeret, men han fortalte hende ikke, at han var gift. ·><lt rejste meget, og pl et tidspunkt kontaktede han hende og forldaiede, at han ikke kunne tage tilbage til USA, hvilket skete i slutningen af 1997. Hun så ikke noget til XWs antikvitetsforretning i USA, men hun varplet tidspunkt indeplhans kontor, hvor han drev forretningen

fra. Hun havde ikke på det tidspunkt kendskab til, at Xlt var involveret i salg af stoffer, ligesom hun ikke selv havde foretaget sig noget kriminelt. HWl undrede sig imidlertid over, hvorfor ~ ikke kunne rejse tilbage til USA, og hun begyndte derfor at besøge Xt.\ i Amsterdam i slutningen af 1997 og i begyndelsen af 1998.

Hun bemærkede, at der kom en hel del forskellige mennesker ind og ud af det hotelværelse, som Xti boede på i Amsterdam. Han boede ret ofte på det samme hotel i Amsterdam, men hun kan ikke i dag huske navnet pi hotellet. Hun kunne høre, at de forskellige personer, der besøgte ~i.\ på hotelværelser, talte om stoffer, og det blev mere Ibenlyst for hende, hvad det var, der foregik.

Det var også en del af Xl\ 1 ~ venner, der besøgte ~ på hotelværelset, og de pågældende venner kendte hinanden. Hun deltog i nogle møder, hvor de pågældende personer sad og hviskede sammen, og hun gik ud fra, at de talte om køb og salg af ecstacy-tabletter. Det var klart et eller andet sted, og hun var selv klar over, at der var tale om handel med ecstacy-tabletter.

Hun havde ikke kendskab til, hvilke mængder, der var tale om. Hun forsøgte at komme væk fra XI-\ _ men han tog blandt andet hendes pas. Hun rejste frem og tilbage mellem USA og Amsterdam flere gange, måske 4 gange i alt, men hun kan ikke i dag huske præcis, hvor mange gange, idet det er lang tid siden.

Hun ved heller ikke, om der blev handlet stoffer, hver gang hun besøgte )('\ i Amsterdam, idet det er svært at svare p4, idet hun alene var i Amsterdam for at besøge xi\ Der er dog blevet handlet med stoffer mere end en gang. hvor hun overværede møder, hvor der blev aftalt køb og salg af ecstacy-tabletter.

Nogen af de personer, der besøgte X~ , var nogle spookie-typer, som var hollændere, men det var også de amerikanske venner, der deltog i møderne. Hun hørte intet om, hvordan de enkelte køb og salg blev finansieret. Det var de personer fra USA, der skulle have ecstacy­ tabletteme med tilbage til USA, og hun tror nok, at det fandt sted under 2 af de besøg hun aflagde hos X~ i Amsterdam.

Hun kan ikke huske navnene pi de personer, der fungerede som kurerere, men der var hovedsaglig tale om piger fra Miami, piger som X4: blandt andet kendte fra stripklubber. Hun hørte, at stofferne skulle smugles, ved at stofferne blev sat tæt fast til kroppen, men hun har ikke selv set, hvordan det foregik eller deltaget i det.

Sigtedes veninde X~ har ikke smuglet nogen stoffer, men det er rigtigt, at x5 har været med i Amsterdam. Hun har ikke tilbudt xs . penge for at smugle stoffer, det ml være andre, der har gjort det.

X&' kom til at lære ~ at kende gennem hende, men hun ved ikke, hvordan hun er kommet til at smugle stoffer til USA. 1CS har boet i sigtedes lejlighed i Miami, og her har hun mødt Xl.\ men det er ikke sigtede, der har overtalt 'l·fi til at fungere som kurer.

Sigtede har heller ikke på noget tidspunkt tapet stoffer fast på kroppen af nogen personer. ligesom hun ikke har modtaget nogen ecstacy-tabletter i den lejlighed i Miami, som X4 havde stillet til rådighed for hende. side 10

Hun kender Xfo , idet han var en af J<.l-1 '~ venner. Hun ved også, at x~.:, hjalp X.~ ~ hel del, og hun tror også, at .x..<ø havde nøgle til hendes lejlighed i Miami. Hun ved ikke, om . )<..~ deltog i indsmuglingen af stoffer, men xc, hjalp ofte "'1 .

Sigtede har heller ikke på noget tidspunkt haft nogen stoffer i sin bil ved bopælen i USA, ligesom hun ikke på noget tidspunkt har smuglet kontante beløb fot XLt side 11 På forsvarerens forespørgsel forlelarede sigtede, at hun ikke fik meget at vide af )(1.\ _ og det var først, da hun besøgte .<4 i Amsterdam, at hun fik opfattelsen af, at der var tale om køb og salg af ccstacy-tabletter.

Hun bekræftede, at hun blev kontaktet af en FBI­ agent i Ar 200 l, idet hun mødte agenten på posthuset, og de aftalte et møde. FBI spurgte hende efterfølgende om hun ville hjælpe dem med oplysninger om nogle navne, og hun svarede på nogle spørgsmAJ, som hun videregav til FBI. Episoden med agenten fandt sted i USA ca. 2 ~ Ar efter, at hun ophørte kæresteforholdet til X'\ ., der blev afsluttet i 1998.

Hun hørte ikke noget fra FBI efter hun havde besvaret de pågældende spørgsmål, og hun var repræsenteret af en advokat i USA, der heller ikke har hørt noget. Hun fastholder, at hun ikke har medvirket til fastspænding af ecstacy-tabletter på kroppen af nogen personer, men hun bekræfter, at x~ på et tidspunkt bad hende om at købe noget tøj til en pige.

Da der var tale om køb af tøj til en pige, fandt xq , at det var mest smart, hvis hun gjorde det sammen med pigen. Der blev ikke talt om til hvilket for mål tøjet skulle købes, og hun kan ikke i dag huske, hvomår købet fandt sted, men det var et sted i Holland, og hun gik ud fra, at den pågældende pige skulle medvirke til at smugle stoffer. Hun fik Xi\') kreditkort og skulle alene betale for tøjet.

Hvis hun ikke gjorde, hvad X.t-\ bad hende om, så ville han slå hende, ligesom han truede hende.

På anklagerens forespørgsel forlelarede sigtede, at hWl blev bedt om at købe noget tøj til den pågældende pige, og hWl gik ud fra, at tøjet skulle købes for at pigen kunne se pæn ud og ikke ligne en bwns og derved vække for megen opmærksomhed Hun gik samtidig ud fra, at tøjet skulle bruges i forbindelse med, at den pågældende pige skulle bruges til indsmugling af stoffer.

Hun deltog alene i et møde med FBI med henblik på at medvirke til opklaringen af sagen, og hun har ikke på noget tidspunkt været til en egentlig afhøring hos politiet i USA . Hun kan ikke i dag huske om hun overfor FBI stillede betingelser vedrørende hendes eventuelle medvirken til opklaringen af sagen. Lejligheden i Miami blev sagt op, og det var XL\ , der besluttede dette, idet hWl ikke benyttede lejligheden mere.

X'i opholdt sig på dette tidspunkt mest i Italien eller i Holland.

Hun havde således planlagt at rejse tilbage til Danmark af hensyn til sin datter, der er 8 Ar gammel. Sigtedes far bor fortsat i USA, men hun har ikke besøgt ham siden, idet de efterfølgende er blevet uvenner. Sigtedes datters far hedder )(T , der har været bosiddende i USA, men som nu bor i Israel. Der var kun tale om et meget kortvarigt forhold mellem dem .

Da hun vendte tilbage til Danmark i Ar 200 l bosatte hun sig først i , hvor hun fik lov til at bo i sin fannor og farfars sommerhus. Efterfølgende fik hun en lejligbed i , hvorefter hun købte en ejerl~lighed på Udbetalingen til ejerlejligheden pA fik hun i forbindelse med, at hun solgte sin bil i USA inden hun rejste hjem til Danmark.

Hun solgte herefter ejerlejligheden på og i den forbindelse tjente hun l ~ milt. kroner, som hun brugte til at købe den nuværende villalejlighed i , som hun købte for 3~ milt. kroner. Hun har ikke andre aktiver her i Danmarie end lejligheden og nogle pensionsopsparinger. Hun har ikke nogen konti i USA eller amerikanske kreditkort.

Hun har en onkel og en tante her i Danmark. ligesom hendes søster har boet hos hende siden maj måned 2007 og til december måned 2007. Søsteren tager vare på hendes datter. Hun arbejder p.t. som økonomiansvarlig i ·'YJ_ . hvilket hun har gjort siden april mlned 2005. Hun har haft fast job siden Ar 2001 og har haft fast bopæl siden. Hun har ikke været involveret i det omhandlede netværk.

Hun ved ikke om hun vil rejse til USA frivilligt for at deltage i en retssag, idet nærværende sag kommer som et chok for hende. Om forholdet til ,\"\ forklarede hun, at der var tale om et rigtig fantastisk forhold, han var storcharmør, og hun hoppede lige i med begge ben, og han behandlede hende godt, og hun blev meget forelsket i ham.

Forholdet ændrede sig imidlertid, mens X4 boede i Amsterdam, idet han begyndte at slå hende, ligesom han pA et tidspunkt forsøgte at brække hendes fingre. x~ gemte endvidere hendes pas, og hendes smykker, idet hun boede i en rygsæk på dette tidspunkt. Han udsatte hende for bAde fysisk og psysisk vold, han var meget dominerende og truende overfor hende.

Hun fik også af andre at vide, at han havde været voldelig overfor sin hustru. Oplæst og vedstAet.

Anklageren dokwnenterede fra sagsmappen side 11 ff., udleveringsbegæringen, side 24 ff., støttebilag til erklæringen om udlevering, side 38 ff., anklageskrift fra anklagemyndigheden i Florida, side 44 ff., arrestordre fra USA, side 202, 216, nr. 4, 220- 223, 233-234, 262-267, 268, 269, 271, 272, 273, 275, 281-284, 287, 314-316, diverse efterforskningsrapporter og side 450 ff., udtalelse fra Rigsadvokaten vedrørende spørgsmålet om forældelse. side ll

side 13 Anklageren begærede anholdte varetægtsfængslet i 4 uger i medfør af retsplejelovens § 762, stk. l. nr. 1 og 3, subsidiært 762. stk. 2, nr. 1. Anklageren anførte til støtte for pistanden blandt andet, at der er tale om behandling af en begæring om udlevering af en dansk statsborger til strafforfølgning i USA, og at der er begrundet mistanke om, at sigtede er skyldig i den rejste sigtelse.

Der er endvidere mulighed for, at sigtede vil unddrage sig forfølgningen i sagen, idet hun er udrejst af USA, ligesom sigtede på fri fod vil have mulighed for at påvirke efterforskningen i sagen, navnlig ved at påvirke eventuelle vidner. Endvidere fordrer sagens grove karakter, at der sker varetægtsfængsling.

Der er endvidere tale om organiseret kriminalitet i et meget stort omfang, og der er under ingen omstændigheder tale om en eventuel strafbar forældelse af de beglede forhold.

Forsvareren protesterede mod varetægtsfængsling og gjorde blandt andet gældende, at der ikke er tale om, at sigtede vil unddrage sig forfølgningen i sagen, idet hun alene er taget ti l Danmark af hensyn til sin datter, ligesom hun allerede har haft rig lejlighed til at kunne påvirke efterforskningen, såfremt det var det hun ønskede.

Sigtede har haft fast bop;cl i Danmark og været tilmeldt folkeregisteret lige siden hun kom til Danmark, og det kan heller udelukkes, at der er sket forældelse af de omhandlede forhold. Endvidere er forholdene begået i Holland, hvor der er mildere straffe, lige som sigtede ikke tidligere er straffet. Sigtede havde lejlighed til at udtale sig.

Der blev afsagt K e a de Ise: Under henvisning til sigtedes egen forklaring om, at hun i den omhandlede periode har haft et kæresteforhold til .X."\ at hun flere gange har besøgt X~ på et hotelværelse i Holland og her overværet flere forhandlinger om køb og salg af et v;csentligt antal ecstacy-tabletter, at sigtedes veninde efter det oplyste har fungeret som kurer, at sigtede havde t1et stillet en lejlighed til n\dighed i Miami af ,)(Li som hun ikke selv var i stand til at betale for, samt under henvisning til de i sagen foreliggende øvrige oplysninger herunder de adskillige efterforskn.ingsrapporter, er der en begrundet mistanke om, at sigtede har forset sig, siledes som det er beskrevet i sigtelsen.

Retten finder endvidere, at det på det nuværende foreliggende grundlag må lægges til grund, at der er tale om organiseret

kriminalitet og en fortsat forbrydelse, der under hensyn til sagens karakter ikke kan antages at være strafferetlig forældet efter dansk ret.

Uanset forholdene er begået fra begyndelsen af året 1997 til midten af 1998 findes det påfaldende, at sigtede rejste til Danmark efter at være blevet kontaktet af FBI i USA i Ar 2001, og det kan derfor ikke udelukkes, at sigtede vil unddrage sig forfølgningen i sagen, ligesom sigtede på fri fod vil have mulighed for at påvirke efterforskningen i sagen, navnlig ved at påvirke eventuelle vidner. side 14 Betingelserne for anvendelse af varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. l. nr. l og 3 findes derfor opfyldt.

Der findes herefter ikke grundlag for at tage stilling til anklagemyndighedens subsidære påstand. Retten finder endvidere, at den fonnellebetingelse for anvendelse af va.retægtsfængscl i lovbekendtgørelse nr. 833 af 25. august 2005 om udlevering af lovovertrædere, § 13 er opfyldt, hvorfor b e s t e m m es: E. varetægtsfængsles . ..

KeadeJs af25. au&U$ 2008 om ud!eyerina af_....;:e.;...._ __ Ved kendelse af25. august 2008 afslog Lyngby Ret udlevering af E. • Af dombogen fremgår bl.a.: n Anklagemyndigheden mod E Nordsjællands Politi har ved brev af 30. maj 2008 indbragt sagen for retten i Lyngby i medfør af udleveringslovens § 16.

Påstande

: Nordsjællands Politi har nedlagt påstand om, at Justitsministeriets beslutning om udlevering af 6 til retsforfølgning i USA kendes lovlig, jfr. lov nr. 833 af 25. august 2005 om udlevering af lovovertrædere § 16, stk.1. e har nedlagt påstand om, at Justitsministeriets afgørelse

af 28. maj 2008 er ulovlig, og at udlevering af retsforfølgning i USA nægtes. I Østre landsrets kendelse af 25. april 2008, hedder det bl. a. side IS til "Anklagemyndigheden har kæret Lyngby Rets kendelse af27. februar 2008 (SS 3295/2007), hvor det blev bestemt, at anklagemyndigheden skal imødekomme forsvarerens anmodning af den 9. januar 2008 om foretagelse af yderligere efterforskningskridt herunder indhentelse af yderligere materiale fra de amerikanske myndigheder. Anklagemyndigheden har pistlet afvisning af anmodningen, subsidiært at denne ikke tages til følge. E.. har pistAet stadfæstelse.

Landsrettens begrundelse og resultat

Anklagemyndigheden har oplyst, at 6 ronnelt er sigtet for overtrædelse af den danske straffelovs§ 191, men at dette er sket af hensyn til rettens mulighed for at tage stilling til fængslingsgrundlaget i relation til kravet om dobbelt strafbarhed, Der er siledes-ifølge anklagemyndigheden- ingen straffesag i Danmark i relation til det, som udleveringssagen angAr.

Landsretten finder det herefter uden betydning for sagens spørgsmål, at der er rejst sigtelse og sket varetægtsfængsling for overtrædelse af straffelovens § 191. Politiets nægtelse af 21. december 2007 af at indhente yderligere akter til belysning af udleveringssagen kan indbringes for retten, jf. udleveringslovens § 12, jf. retsplejelovens § 746, stk. 1.

Udlevering efter udleveringsloven kræver bl.a., 11 der i en fremmed stat er truffet beslutning om, at den, som søges udlev~ skal anholdes eller fængsles for den pågældende handling, jf. lovens § 3, stk. l, 11 der foreligger en udleveringsanmodning, der indeholder oplysninger om tid og sted for den strafbare handling, dennes beskaffenhed og de anvendelige straffebestemmelser, og som er vedlagt udskrift af den beslutning om anholdelse eller fængsling, der danner grundlag for anmodningen, jf. § 11, og politiet 11 har foretaget den undersøgelse. der er nødvendig for at afgøre, om betingelserne for udlevering er opfyldt, jf. § 12.

Der er efter disse bestemmelser ikke krav på udlevering af samtlige akter i straffesagen i den fremmede stat. Forsvareren har navnlig anmodet om adgang til materiale til

belysning af spørgsmilet om forældelse og spørgsmålet om, hvorvidt den amerikanske anlclagemyndighed har indgiet plea agreements m. v. med sagens vidner. side 16 For s4 vidt angår spørgsmilet om forældelse bemærker landsretten, at dette spørgsmAl er behandlet i en erldæring af 22. august 2007 fra viceanklageren ved Distriktsretten for Retskreds Syd i Florida og af Rigsadvokaten i redegørelsen af 27. november 2007.

Der er -i hvert fald pA sagens nuværende stade - ikke grundlag for at pAlægge politiet at indhente yderligere oplysninger herom.

For s4 vidt angår spørgsmilet om, hvorvidt den amerikanske ank.lage­ myndighed har indgået plea agreements m.v. med sagens vidner, bemærker landsretten, at det fremg!r af traktat af 22. juni 1972 om udlevering mellem Danmark og USA artikel 6, at udlevering kun skal tillades, hvis bevismaterialet ifølge lovgivningen pA det sted, hvor den pAga:ldende antræffes, er tilstræJdceligt til at begrunde bl.a., at der blev rejst tiltale mod ham, hvis den pAsigtede lovovertrædelse var begAet pA det pågældende sted.

PA denne baggrund og henset til Højesterets kendelse gengivet i U fR. 1982, side l 027, finder landsretten, at politiet bør pAlægges at tilvejebringe plea agreements m.v. indgået af amerikanske myndigheder med pAstAede medgerningsmænd i sagen, og hvis forklaringer skal bruges som bevis i sagen mod 6 , siledes at forsvareren pA et kvalificeret grundlag kan varetage sine pligter i relation til sagen.

Landsretten har henned også lagt vægt pA, at e, er varetægtsfængslet pA 5. måned, uden at politiet har givet oplysninger om, hvornAr Justitsministeriet pAregner at træffe af­ gørelse efter udleveringsloven. Landsretten finder iJdce grundlag for at imødekomme forsvarerens begæring i videre omfang.

Thi bestemmes

: Byrettens kendelse ændres, sAledes at politiet skal imødekomme for­ svarerens begæring om indhentelse af oplysninger fra de amerikanske myndigheder om plea agreements m. v der er indgået med de pAstAede medgemingsmænd, og hvis forklaringer skal bruges som bevis i sagenmod e " Jusdtsministeriets afgørelse af28. maj 2008: "l.

V ed brev af 30. august 2007 har de amerikanske myndigheder anmodet om, at den danske statsborger 6 . født den 12. januar 1967, udleveres til strafforfølgning i USA, hvor den pågældende er sigtet for overtrædelse af en ræJdce hestenuneiser i den amerikanske straffelov i forbindelse med import, besiddelse og

side 17 vidercoverdragelse af ecstacy-tabletter.

De amerikanske myndigheder har i forbindelse med anmodningen om udlevering af ~ fremsendt en række dokwnenter, herunder en ericlæring fra vicestatsadvokat )<.'b om u.dleveringssagen, en erklæring fra Special Agent )(~ om sagen, et anklageskrift fra Distriktretten for retsdistrikt syd i Florida, dateret den 26. marts 2003, en oversigt over, hvilken straf 6 maksimalt kan idømmes for de enkelte forhold og en anholdelsesbeslutning fra Distriktretten for retsdistrikt syd i Florida dateret den 26. marts 2003.

Endvidere har de amerikanske myndigheder fremsendt en række efterforskningsrapporter vedrørende sagen med bl.a. udtalelser fra andre medgerningsmænd (kurerer mv .).

Af sagen fremgir det, at Distriktretten for retsdistrikt syd i Florida den 26. marts 2003 udfærdigede et anklageskrift, som bl. a. omfattede G , og at Distriktretten for retsdistrikt syd i Florida samme dag udstedte en anholdelsesbegæring "Warrent of Arrest"pA e Af det i sagen fremlagte anklageskrift fremgir det, at tiltalt for følgende tre forhold: Forhold 1: er Omkring begyndelsen af januar 1995 og fortsat derefter indtil omkring oktober 2000, idet de præcise datoer ikke er anklagcjurien bekendt, i Miami-Dade Amt i Southcm Districi i Florida og andetsteds, gjorde sig skyldige i bevidst og med fortsæt at samarbejde, konspirere, slutte sig sammen og aftale med hinanden og med personer, der er kendte og ukendte af anklagejuryen, om fra et sted udenfor USA at importere et stof, der er kontrolleret efter titlæg I. (MDMA) også kendt som ecstacy, hvilket er en overtrædelse af den amerikanske straffelovs afsnit 21. paragraf 952(a) - (import af kontrollerede stoffer), jf. afsnit 21. paragraf 963 - (forsøg og sammensværgelse).

Forhold 2: Omkring begyndelsen af januar 1995 og fortsat derefter indtil omkring oktober 2000, idet de præcise datoer ikke er Anklagejuryen bekendt i Miami-Dade Amt, i Southcm District i Florida og andetsteds gjorde de tiltalte sig skyldige i bevidst og med forsæt at samarbejde, konspirere, slutte sig sammen og aftale med hinanden og med personer, der er kendte og ukendte af anklagejuryen, om besiddelse med henblik på videreoverdragelse af et stof, der er kontrolleret efter tillæg l. (MDMA) også kendt som ecstacy, hvilket er en overtrædelse af den amerikanske straffelovs afsnit 21 . paragraf

841 (a)(l) ·(fremstilling. udlevering, besiddelse mv. afkontrollerede stoffer), jf. afsnit 21. paragraf 846 ·(forsøg og sammensværgelse).

Forhold 3: side 18 Omkring begyndelsen af januar 1995 og fortsat derefter indtil omkring oktober 2000. idet de præcise datoer ikke er Anklagejuryen bekendt, i Miami Dade Amt, i Southem District i Florida, og andetsteds, gjorde de tiltalte sig skyldige i bevidst og overlagt at samarbejde, konspirere, slutte sig sammen og aftale med hinanden og med personer, der er kendte og ukendte af Anklagejuryen, om bevidst at transportere, transmittere, overføre og pre forsøg på at transportere, transmittere. overføre monetære dokmnenter, det vil sige De Forenede Staters valuta, fra et sted i De Forenede Stater til et sted udenfor De Forenede Stater, med viden om at sAdan transport, transmission og overførelse helt eller delvist er beregnet på at skjule og sløre provenuets art, anbringelse, kilde, ejerskab og kontrol over samme provenu fra specificeret ulovlig aktivitet, det vil sige kriminel import, modtagelse, skjul, køb, salg og på anden måde beskæftigelse med et kontrolleret stof (som defineret i paragraf 102 i "Controlled Substances Aet"), der er strafbart i henhold til De Forenede Staters love, og med viden om, at de monetære dolcwncnter, der var involveret i transporten, transmissionen og overførelsen, repræsenterede provenuet fra en form for ulovlig aktivitet, og dermed en overtrædelse af den amerikanske straffelovs afsnit 18, paragraf 1956(a)(2)(B)(i) - (hvidvaskning af monetære dokwnenter), j f afsnit 18, paragraf 1956{h)-(forsøg og sammensværgelse).

Om "sammensværgelse" og "conspiracY' anføres følgende i anmodningen fra de amerikanske myndigheder (pkt. 14): "Efter amerikansk lov er sammensværgelse ganske enkelt en aftale mellem to eller flere personer om at begå en ulovlig handling. som ville va:re en overtrædelse af amerikansk lov.

Efter amerikansk ret er den handling at samarbejde om og aftale med en eller flere personer at begå overtrædelse af amerikansk lov en forbrydelse i sig selv. En sådan aftale behøver ikke at være fonnet og kan være en mundtlig aftale. En sammensværgelse anses for at være et partnerskab til kriminelle fonnAI, hvori hvert medlem eller deltager bliver fuldmægtig eller partner for ethvert andet medlem.

En person kan blive medlem af en sammensværgelse uden fuldstændig viden om alle detaljer om det ulovlige forehavende og navnene eller identiteterne på alle de andre sammensvorne. Hvis e sAledes havde en forstAelse af planens ulovlige art og med viden og vilje gik med i denne plan, er dette tilstrækkeligt til at domme hende for sammensværgelse".

Derudover fremgår det af sagen, at tiltalen mod e bl.a. vedrører de 13 konkrete forhold, som er nævnt i bilag A - nemlig: 9

forbold af indsmugling af i alt l 06.000 stk. ecstacy-tabletter fra Hotland til USA, 2 forbold af medvirken til indsmugling - til dels forsøg pA indsmugling af et ukendt antal ecstacy-tabletter fra Holland til USA samt 2 forbold af vidercoverdragelse af i alt 4.000 ecstacy­ tabletter.

Af det fremsendte materiale fremgår det også, at de amerikanske mynd igheder anser b for i perioden fra 1995 til 2000 at have været en af lederne i en stor international narlcotikaorganisation, der bl.a. importerede ecstacy fra Europa til USA. Endelig fremgår det af sagen, at G den 5. december 2007 blev anholdt på sin bopæl, og at hun den 6. december 2007 blev varetægtsfængslet frem til den 3. januar 2008.

Fristen er senest blevet forlænget den 22. maj 2008. side 19 l medfør af udleveringslovens § l 5, stk. l, har Nordsjælland.~ Politi ved brev af l O. december 2007 forelagt spørgsmAlet om udlevering af e for Justitsministeriet til afgørelse. Statsadvokaten for Nordsjælland og Københavns Vestegn er ved brev af 18. januar 2008 fremkommet med en utitalclse i sagen.

Nordsjællands Politi har i den forbindelse bl.a. vedlagt retsbogsudskrift fra grundlovsforhøret den 6. december 2007, en politirapport af 12. november 2007 vedrørende 6l~-- private forhold samt en politirapport af 5. december 2007 vedrørende afhøring af E. . hvoraf det bl.a. fremgår, at e nægter sig skyldig i tiltalen. t. forsvarer, advokat MichaelJuul Eriksen, har ved brev af9. januar 2008 gjort gældende, at udlevering ikke bør ske i lyset af sagens bevismæssige grundlag. 2.1.

Det hernærtces indledningsvist, at spørgsmAlet om, hvorvidt der efter dansk ret kan ske udlevering af e lit USA afgøres efter udleveringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 833 af 25. august 2005 med senere ændringer, og ikke Traktaten af 22. juni 1972 om udlevering mellem Danmark og USA.

Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at de amerikanske myndigheder har fremlagt tilstrækkelige oplysninger til, at der kan træffes afgørelse om udlevering. De amerikanske myndigheder har sAledes tilvejebragt oplysninger om tid og sted for den strafbare handling, som e, er sigtet for, dennes beskaffenhed og de anvendelige strafbestemmelser, jf. udleveringslovens § Il, stk. l.

De dokumenter, der er fremsendt af de amerikanske myndigheder, indebærer endvidere, at betingelsen efter udleveringslovens § Il, stk. 2, er opfyldt.

side ZO 2.2 PA baggrund af det modtagne materiale lægger Justitsministeriet til grund, at € af de amerikanske myndigheder er tiltalt og begæres udleveret for i alt tre forhold, der omfatter overtrædelse af følgende regler i den amerikanske straffelov: afsnit 21, § 952(a) - (import af kontrollerede stoffer), jf. § 963 - (forsøg og sammensværgelse), afsnit 21, § 841 (a)(i), - (&emstilling, udlevering, besiddelse mv. af kontrollerede stoffer og straffen herfor), jf. § 846 (forsøg og sammensværgelse), og afsnit 18, § 1956(a)(2)(B)(i) - (bvidvaskning af monetære dokumenter), jf. § 1956(h) -(forsøg og sammensværgelse).

Efter en gennemgang af sagens materiale finder Justitsministeriet, at betingelserne for udlevering efter udleveringslovens § 2, stk. 2, jf. stk. l, nr. l, er opfyldt for sA vidt angår visse dele af anklageskriftets forhold l og 2, nemlig de 13 konkrete forhold, som er nærmere beskrevet i vedlagte bilag A.

De nævnte 13 forbold omfatter overtrædelse af den amerikanske straffelovs: afsnit 21, § 952(a)- (import af kontrollerede stoffer), jf. § 963 • (forsøg og sammensværgelse), og afsnit 21, § 841 (a)(l)-(fremstilling, udlevering, besiddelse mv . af kontrol-lerede stoffer og straffen herfor), jf. § 846 (forsøg og sammensværgelse).

Justitsministeriet har fundet, at de nævnte 13 forhold, som e.. bl.a. er tiltalt for at have bcgAet, er strafbare efter lov om euforiserende stoffer og er af en sådan karakter, at de tillige ml anses for omfattet af straffelovens § 191, hvorefter strafferammen er fængsel indtil i l O Ar, og straffen kan stige til fængsel i 16 Ar, hvis overdragelsen angår en betydelig mængde særlig farligt eller skadeligt stof, eller overdragelsen i øvrigt har haft en særlig farlig karakter.

Der er sAledes tale om en handling, som efter dansk ret kan straffes med fæn~el i mindst l Ar, jf. udleveringslovens § 2, stk. l, nr. l. Da €. er sigtet for en særdeles alvorlig forbrydelse, har Justitsministeriet endvidere fundet, at særlige hensyn til retsbAndhævelsen taler for udlevering af e til strafforfølgning i USA, jf. udleveringslovens § 2, stk. 2.

Det har herudover indgået i Justitsministeriets vurdering. at det vil være forbundet med store vanskeligheder at gennemføre en straffesag mod

6 i Danmark.

Justitsministeriet har desuden fundet, at udlevering til strafforfølgning for disse forhold ikke bør nægtes efter bestemmelserne i udleveringslovens § 3, stk. 4, eller§§ 4-9. side 21 Særligt i forhold til udleveringslovens § 3, stk. 4, bemærkes, at det af denne bestemmelse følger, at hvis det på grund af særlige omstændigheder mA antages, at sigtelsen vedrørende en handling. for hvilken der søges udlevering. savner tilstrækkeligt bevismæssigt grundlag, mA udlevering for handlingen ikke finde sted.

I bemærkninger til den nævnte bestemmelse (Folketingstidende 1966/67, 2. samling. Tillæg A, spalte 2S46) er bl.a. anført følgende: "Den omstændigh~ at den, som søges udleveret; over for danske myndigheder nægter sig skyldig. vil sAledes isoleret betragtet ikke berettige danske myndigheder til at stille krav om tilvejebringelse af (yderligere) bevismateriale.

Hvis den pågældende derimod til støtte for sin påstand kan henvise til særlige omstændigheder, hvorefter der foreligger rimelig tvivl om hans skyld, vil der kwme fremsættes begæring om tilvejebringelse af bevismateriale til sandsynliggørelse af sky1den, og hvis dette materiale ikke tilvejebringes, eller hvis det findes utilstrækkeligt, vil anmodningen om udlevering kunne afslås." Justitsministeriet har ud fra det foreliggende materiale, herunder navnlig begæringen fra den amerikanske anklagemyndigh~ ikke fundet grundlag for at stille krav om tilvejebringelse af yderligere bevismateriale i sagen., og ministeriet finder siledes, at der i sagen ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, som indebærer, at der er grundlag for af afsiA udleveringsbegæringen under henvisning til, at sigtelsen savner tilstrækkeligt bevismæssigt grundlag.

Som det fremgår, kan det forhold, at 6 nægter sig skyldig i sigtelsen, ikke i sig selv begrunde afslag pA udleveringsbegæringen.

Det forhold, at der efter det oplyste i den amerikanske retssag mod €- vil indgå vidneudtalelser fra personer, der har indgået såkaldte ''plea agreements" med de amerikanske myndigheder, indebærer heller ikke, at der efter Justitsministeriets opfattelse foreligger særlige omstændigheder, som nævnt i udleveringslovens § 3, stk. 4.

Det bemærkes endvidere. at Justitsministeriet efter en samlet vurdering, herunder i lyset af, at de amerikanske myndigheder har bekræftet at ville overholde nedenstående vilkår, ikke har fundet at burde nægte udlevering under henvisning til, at en udlevering vil være uforenelig med humanitære hensyn, jf. udleveringslovens § 7.

Det har i den forbindelse indgået i Justitsministeriets vurdering. at der er tale om meget alvorlig grænseoverskridende narkoti-

kakriminalitct. Justitsministeriet har ikke fundet, at de nævnte 13 forhold er forældet efter dansk ret, jf. udleveringslovens § 9. Idet betingelserne for udlevering sAledes findes opfyldt, bestemmer Justitsministeriet henned i medfør af udleveringslovens § l S, stk. 2, at E. skal udleveres til de amerikanske myndigbeder til strafforfølgning for overtrædelse af de i bilag A nævnte forhold. 2.3.

Justitsministeriet finder derimod ikG, at betingelserne udleveringlovens § 2, stk. 2, jf. stk. l, nr. l, (kravet om dobbelt straf­ barhed) for udlevering til strafforfølgning for de lovovertrædelser be- skrevet i forbold 1-3, der omfatter forhold bcgAet, før G indtrAdte i organisationen i begyndelsen af 1997, forhold, der er begl­ et efter E.'~ udtræden af organisationen medio 1998 samt forhold der vedrører "conspiracy" og hvidvaskDing af penge, er op­ fyldt.

De amerikanske myndigbeder vil sAledes ikke kunne strafforfølge E. for handlinger nævnt ovenfor i forbold 1-3 udover de forhold, der er nævnt i bilag A. side ll 2.4.

Udlevering til strafforfølgning for overtrædelse af de omhandlede forhold sker på felgende vilkår, jf. bl.a. udleveringslovens § l O: l) e. ml ikke drages til ansvar i USA eller udleveres videre til tredjeland for nogen anden strafbar handling beglet før udleveringen end den, hun er udleveret for, medmindre a) Justitsministeriet tillader det efter udleveringsloven § 20, b) hun uanset, at hun i 45 dage uhindret har kunnet forlade USA, har undladt dette, eller c) hun efter at have forladt USA frivilligt er vendt tilbage. 2) 5 ml ikke uden Justitsministeriets tilladelse underkastes strafforfølgning ved en særdomstol (det vil sige en domstol med dømmende magt. der nedsættes alene med det fonnAJ at behandle sagen mod t; ), 3) Dødsstraf ml ikke fuldbyrdes for den pågældende handling. 4) E: skal hurtigst muligt og senest 6 mineder efter endelig dom overferes til Danmark med henblik på fuldbyrdelse af en

side 23 eventuel fængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning.

En fravigelse af denne tidsramme kan kun accepteres, hvis det er nødvendigt på grund af forhold, der beror på det amerikanske retssystem (f.eks. høringsproceduren i forbindelse med samtykke til overførelse) eller på gnmd af nødvendige procedurer, der skal foretages af de amerikanske immigrationsmyndigheder, hvis E modsætter sig at opgive sin permanente amerikanske opholds­ tilladelse.

Fuldbyrdelsen i Danmark skal ske efter princippet om omsætning af retsfølgen, jf. artikel Il, i Den Europæiske Konvention af21. marts 1983 om overførelse af domfældte. S) Straffesagen mod hurtighed. skal fremmes med størst mulig 6) Det tidsrum, som ~ har været frihedsberøvet her i landet, fratrækkes i en eventuel frihedsstraf, som hun måtte blive idømt i USA.

De amerikanske myndigheder har ved brev af21. marts 2008 og 14. maj 2008 bekræftet, at de ovennævnte vilkAr vil blive overholdt. " l bilag A til afgørelsen hedder det: "Der vil i USA kunne rejses tiltale mod e_ for overtrædelse af den amerikanske straffelovs afsnit 21, paragraf 952(a), jf. til dels afsnit 21, paragraf 963, og afsnit 21, paragraf 841 (a x l ).jf. til dels afsnit 21, paragraf 846, ved i tiden fra begyndelsen af 1997 til medio 1998 i USA at have deltaget i en kriminel organisation. der forestod omfattende organiseret indsmug­ ling af ecstacy-tabletter til USA og salg/videreoverdragelse af ecstacy-tabletter i USA, idet tiltalte skabte kontakt til kurerer, arrangerede møder med disse i Holland, hvor hun instruerede kurererne og fastsatte tabletterne på kroppen af kurererne, hvorefter sigtede modtog tabletterne på sin bopæl i Miami i USA med henblik på viderefordeling, idet hun i 9 tilfælde har medvirket til indsmugling af i alt 106.000 ecstacy-tabletter fordelt på Il personer (forhold A-G. forbold J og forhold K), ligesom hun i l tilfælde har medvirket til indsmugling af et ukendt antal ecstacy-tabletter (forhold H) og i l til­ fælde har medvirket til forsøg på indsmugling af en ukendt mængde ecstacy-tabletter (forhold L), samt i 2 tilfælde har videreoverdraget 4.000 ecstacy-tabletter (forhold l og forhold M).

A. e foranledigede den 11. juni 1997. at hendes veninde XS indsmuglede 5.000 ecstacy-tabletter til USA fra Holland. Tabletterne var fastklæbet på kroppen af ro 6 var

side l4 tit stede i Holland. da tabletterne blev fastspændt, og kureren tog tit E. lejlighed i Miami med tabletterne.

B. € foranledigede i juli 1997. at P<.\0 indsmuglede l 0.000 ecstacy-tabletter tit USA fta Holland. e hjalp i Holtand med at spænde tabletterne fast p! kroppen af XlO Tabletterne blev leveret på E. bopæl i Miami. c. e: overværede i oktober 1997 i HoU~ at der blev fastspændt t 0.000 ecstacy-tabletter pA x. lO med henblik pA indsmugling til USA.

D . c:= mødtes i olctober 1997 i Hottand med en ny kurer. x_\\ , hvor kureren fik fastspændt l 0.000 ecstacy-tabletter pA kroppen. Tabletterne blev leveret pA e: bopæl i Miami. E. t:: mødtes i november 1997 i Hotland med en ny kurer. ;(l1. • hvor t;. fastspændte l 0.000 ecstacy- tabletter pA kurerens krop med henblik pA indsmugling tit USA . F.

G mødtes i november 1997 med kurererne • X\2> og X\'1 i Holland, hvor de hver fik fastspændt l 0.000 ecstacy-tabletter pA kroppen. Tabletterne blev leveret på E'~ bopæl i Miami. G . e mødtes nogle dage senere (november 1997) pA ny med X \b og X\S i Holland, hvor de hver fik fastspændt I 0.000 ecstacy-tabletter pA kroppen. Begge bliver anholdt lufthavnen ved indrejsen tit Miami med ovennævnte tabletter. H.

E mødtes i december 1997 pi ny med ;(l~ i Holland, hvor hun t1r fastspændt ecstacy-tabletter pA kroppen med henblik pA indsmugling i USA. Tabletterne blev leveret pA ~''> bopæl i Miami. Mængden af tabletter er uoplyst. I. IC mødtes i slutningen af 1997 i sin tejlighed i Miarni med narkohandleren )(\(., e overdrog i den forbindelse 2.000 ecstacy-tabletter tit den pågældende.

J. IS mødtes i januar 1998 med X. \3 i Holland, hvor Xl3 fik fastspændt ca. 11.000 ecstacy-tabletter på kroppen, som hun forsøgte at indsmugle til USA, hvilket dog mislykkedes, da hun blev anholdt i forbindelse med indrejsen til USA. K. € modtog i februar 1998 kureren X\"\ i sin lejlighed i Miami og i den forbindelse overtog E: . de l 0.000 ecstacy- tabletter, som )(\'{ havde indsmuglet fra Holland. L.

E.. fastspændte den 16. marts 1998 i Holland en ukendt sldel5 mængde ecstacy-tabletter plirureren X.\1..\ , der i forbindelse med udrejsen til USA via Belgien opgav indsmuglingen til USA af tabletterne, idet de belgiske myndigheder i lufthavnen viste interesse for lcureren.

M. 6 overdrowudleverede fra begyndelsen til midten af 1998 fra hendes lejlighed i Miami 2.000 ccstacy-tabletter til narkohandler A\t- " Forklaringer: e har nægtet sig skyldig og har afgivet forklaring. Den 16. august forklarede E bl.a., at hun er født i Danmark og boede her de første 18 Ar, hvorpå familien tog til USA. Hun har en datter, der nu er 9 Ar gammel. Datteren var 2 år gammel, da hun tog tilbage til Danmark.

Datteren gir i skole og er integreret. Barnets far bor i Israel, og barnet har kun meget ringe kontakt med denne. Der er kommunikationsvanskeligheder, idet der skal tales engelsk. Slfremt hun bliver udsendt til USA, frygter hun, at faderen vil tage datteren til sig. Videre frygter hun adskillelsen mellem mor og barn. Da hun kom her til landet, fik hun kort efter fast arbejde og har siden haft egen bopæl.

Hun flyttede først ind i sine bedsteforældres sommerhus. Det lyder meget rigtigt, at hun blev tilmeldt folkeregistret der den 20. juli 2001. Hun har ikke ændret navn. Hun har hele tiden været tilmeldt folkeregistret. Inden hun selv flyttede til Danmark, var hendes søster, der o~ havde flet barn, flyttet til Danmark. Hendes far flyttede sammen med

hende til Danmark. Det var en fælles beslutning. Faderen er senere vendt tilbage til USA. Hun blev kontaktet af de amerikanske myndigheder og havde en advokat. Kontakten til myndighederne gik gennem advokaten. Hun skulle svare pA l O skriftlige spørgsmAL Hun mener, at det var ~ Ar før hun udrejste fra USA. Foreholdt, at det først skal havde været i december 2001, forklarer hun, at det pågældende foregik pA e-mail.

Hun har været til møde med advokaten. Hun føler sig ikke sikker på tidspunktet for besvarelsen. At hun skulle have sat som vilkAr for besvarelsen, at hun ikke kom i fængsel, og at hun kunne opretholde sin amerikanske opholdstilladelse, erindrer hun ikke. l øvrigt henvises til retsbøgerne.

Anbringender

: Nordsjællands PoUd har anført: l. At den amerikanske udleveringsbegæring opfylder kravene udleveringslovens § Il. 2.

At kravene i udleveringslovens kapitel l, 2 og 3 i øvrigt er opfyldt, henmder særligt a. at der ikke foreligger "særlige omstændigheder'' som nævnt udleveringslovens § 3, stk. 4. side 16 b. at det ikke af hensyn til hwnanitære hensyn (altså vedr. (.1~ alder, helbredstilstand eller andre personlige forhold) er uforeneligt med en udlevering. j fr. rumnere udleveringslovens § 7. c. at det mA lægges til grund, at der ikke i sagen er tale om forældelse hverken i Danmarie eller USA, j fr. nænnere udleveringslovens § 9, og d. at lusritsministeriets beslutning om udlevering af E: derfor er lovlig. 3.

At traktaten af 22. juni 1972 om udlevering mellem Danmark og USA ingen relevans har for behandlingen af nærværende sag. Fonvaret bar anført: l. at politiet ikke har foretaget den fornødne undersøgelse for at afgøre, om betingelserne for udlevering er opfyldt, jf. udleveringslovens § 12, idet politiet ikke har indhentet og undersøgt det materiale, som politiet ved Østre Landsrets kendelse af 25. april

side 27 2008 er blevet pålagt at indhente til brug for wrderingen af udleveringsspørgsmAlet, hvorfor betingelserne for at udlevere e:, ikke er opfyldt. 2.

Justitsministeriet ikke har været beføjet til at træffe afgørelse på et tidspunkt, hvor det materiale, politiet af Østre Landsret er pålagt at indhente, endnu ikke er indhentet og denned ikke har indgiet i wrderingen af udleveringsspørgsmllet. 3. udlevering skal nægtes, idet de amerikanske myndigheder ikke vil fremsende det materiale, som de af det danske Justitsministerium er blevet anmodet om at fremsende. 4.

Justitsministeriet har truffet afgørelsen under henvisning til en forkert hjemmel, og at afgørelsen da hviler pA et urigtigt grundlag, og at der af samme årsag ikke er foretaget vurdering af de lovregler, der gælder for nærværende udleveringssag.

S. udleveringsbegæringen ikke lever op til de krav, der er fastsat i Traktat af 22. juni 1972 artikel D, hvorfor udlevering skal nægtes. 6. udleveringslovens § 3, stk. 4 og traktaten af 22. juni 1972 artikel 6 er til hinder for udlevering, hvorfor udlevering skal nægtes. 7. udleveringslovens § 9 og traktaten af22.juni 1972 artikel 7, stk. 3 er til hinder for udlevering, idet de strafbare handlinger, e. er mista:nkt for, er forældede. 8. udleveringslovens § 7 og traktaten af22.juni 1972 artikel 7, stk. 5 er til hinder for udlevering. 9.

Den europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 er til hinder for udlevering. l O. de konkrete forhold i nærværende sag skal føre til, at udlevering nægtes. Rettens bemærkaluger og afgørelse: I Ar 2000 blev en række personer tiltalt for handel med narkotika ( ecstacy) ved Distriktsretten for retskreds syd i Florida.

Ved anklageskrift af24. oktober 2000 fra Distriktsretten for retskreds syd i Florida. blev yderligere en person tiltalt for handel med narkotika (ecstacy). Ved anklageskrift af 26. marts 2003 ændredes det sidstnævnte

side 18 anklageskrift til tillige at omfatte G tiltaltes for i perioden 1995-2000, som en medkonspirator at have deltaget i omfattende handel med narkotika (ecstacy). l forbindelse dermed blev der udstedt arrestordre.

Der foreligger ingen oplysninger om, at være efterlyst. tidligere skulle Der foreligger fra amerikansk myndighed en udtalelse om, at det i anklageskriftet beskrevne ikke er forældet efter amerikansk ret. Det danske Justitsministerium har ud fonnet et hjælpebilag ( bilag A ) og i sin afgørelse begrænset tiltalen til det i dette anførte.

Baggrunden for dette er, at ikke alt det i anklageskriftet anførte er strafbart efter dansk ret, jf. udleveringslovens 2 a. Det bemærkes i denne forbindelse, at E- ikke kan straffes for andet end det, der er omfattet af den danske straffelovs kapitel 4's medvirkensbegreb og sAledes ikke for alt, som i USA er omfattet af begrebet strafbar konspiration.

Ministeriet har i sin afgørelse angivet, at de strafbare forhold, der er omfattet af ministeriets afgørelse, ligger i perioden fra den 11. juni 1997 til "fra begyndelsen aftil midten af 1998". Den seneste konkrete dato, der er nævnt, er den 16. marts 1998. Der foreligger ikke vedrørende den begrænsede tiltale, som er udarbejdet efter Østre Landsrets kendelse, en udtalelse om forældelse fra de amerikanske myndigheder.

Efter Titte 18 U.S.C. § 3282, er der i USA 5-årig forældelse vedrørende forbrydelser, således at forældelsesfristen regnes fra handlingens foretagelse og indtil tiltale fonnelt rejses ved indlevering af anklageskrift. Anklageskriftet er indgivet mere end S Ar efter det seneste forhold, som er beskrevet i den begrænsede tiltale.

Der har under sagen være spørgsmål, om forældelsen skulle være suspenderet som følge af, at G angiveligt skulle være flygtet fra et strafansvar. Specialagent )t..') har i en erklæring angivet, at ~ tidligt i 200 l måtte opfatte sig som sigtet og efterfølgende er flygtet.

Det fremgir videre, at han havde en samtale med 6 , hvor han oplyste hende om, at hun stod til en længerevarende straf og havde opfordret hende til at søge advokat. Anledningen til henvendelsen var, at E, skulle besvare nogle spørgsmål

side 19 skriftligt. Agenten har angivet, at det var en betingelse fra e.~ side for at besvare spørpmll. at hun ikke blev straffet og udvist til Danmark. Den ønskede skriftlige besvarelse blev i december 2001 formidlet til myndighederne af e. amerikanske advokat. Der er ikke vedrørende dette spørgmt!l fremlagt andre bilag.

Der foreligger ikke oplysninger o~ at de amerikanske myndigheder, før anklageskriftet blev udarbejdet, har forsøgt at henvende sig til t. eller dennes amerikanske advokat. e: er opvokset i Danmark. Hendes søster var rejst tilbage til Danmark. e; havde i USA herefter ikke længere kontakt til nære familiemedlemmer.

Retten finder det ikke under de foreliggende omstændigheder for godtgjort, at e. . , der er enlig mor, ved en tilbagevenden sammen med sin far til Danmark i sommeren 200 l, kan anses for at være flygtet fra USA . Det kan ikke afvises, således som den er oplyst for retten i Lyngby, at sagen er forældet efter amerikansk ret.

Udlevering af € kan derfor ikke finde sted, j f princippet i udleveringslovens § 3, stk. 4 . ••• Videre bemærkes: Ferst ved udleveringslovens ikrafttræden den 6. juli 2002, blev der skabt hjemmel til at udvise danske statsborgere til strafforfølgning uden for Norden.

Der var således ikke på tidspunktet for de strafbare handlinger mulighed for at t1 udleveret e. ril strafforfølgning i USA . e- og hendes datter, der er født i 1999, bosatte sig i sommeren 200 l i Danmark. e har stedse været tilmeldt folkeregisteret og haft fast arbejde.

Det fremgår af en amerikansk efterforskningsrapport af 6. juli 2006, at det amerikanske politi telefonisk den 3. oktober 2005 fik oplyst e•~ adresse og pA ny i 2006. Det fremgår videre, at de amerikanske myndigheder var i den retsvildfarelse, at udlevering ikke

var mulig. Den 23. august 2007 udarbejdede det amerikanske justitsministeriwn en anmodning om udlevering af ~ Der var da forløbet næsten l O Ar fra det tidspunkt, hvor det sidste kriminelle forhold angives begået, og 4 112 Ar efter at anklageskriftet forel A. e har forkl~ at hun i slutningen af 1997 indledte et forhold til den i sagskomplekset anførte XL\ , som hun antog var frasepareret og handlede med antikviteter.

Oplysninger. som det senere gik op for hende, var forkerte. Videre at hun i 1998 blev klar over, at XL\ beskæftigede sig med handel med ecstacy og i den forbindelse bl. a. benyttede piger fra striptease klubber som kurerer. ~·~ forhold til XI.\ ophørte i 1998. l det fra USA modtagne sagsmateriale indgår anklageskrifter og en arrestordre.

Som dokumentation for tiltalens rigtighed er vedlagt en beediget erklæring afgivet af specialagent x q . Det pågældende dokwnent svarer i al væsentlighed til en dansk resumepolitirapport, om end erklæringen er mere omfangsrig. Erklæringen indeholder anklagemyndighedens opfattelse af sagen samt referater af forklaringer.

Der foreligger i det modtagne materiale ikke oplysninger om påtænkt bevisførelse, retsbogsudskrifter eller domme, der allerede er afsagt i sagskomplekset.

Justitsministeriet har i sin afgørelse anført, at det i Danmark vil være forbundet med store vanskeligheder at gennemføre en straffesag mod 6 Retten tiltræder, at b med rette har været mistænkt for narkotikakrirninalitet. slde30 På grund af det lange tidsnun, der er gået, ml det wrderes ikke blot i Danmark, men tillige i USA at være vanskeligt at føre en række af vidnerne. l Østre landsrets upAkærede kendelse af 16. maj 2008 hedder det: "Politiet skal imødekomme forsvarerens begæring om indhentelse af oplysninger fra de amerikanske myndigheder om plea agreements m. v., der er indgået med de plstlede medgemingsmænd, og hvis forklaringer skal bruges som bevis i sagen mod e " Det bemærkes , at Justitsministeriet først fremsatte anmodningen til

side 31 de amerikanske myndigheder samtidig med sin afgørelse om udlevering af e De amerikanske myndigheder har afsl!et anmodningen under henvisning til fortroligbed og oplyst, at 6 kommende amerikanske forsvarer vilfladgang til aftalerne. Højesteret har i sin dom, Ugeskrift for Retsvæsen 1982 side l 02, afvist brug af et vidne, der havde indgået plea agreement.

Af traktat af 22. juni 1972 om udlevering mellem Danmark og USA artikel 6, &emgA.r bl.a.: "Udlevering skal kun tillades, hvis bevismaterialet ifølge lovgivningen på det sted, hvor den pågældende antræffes, er tilstrækkeligt til at begrunde, at der blev rejst tiltale mod ham, hvis den påsigtede lovovertrædelse var begAet det pågældende sted." Retten finder ikke holdepunkt for at antage, at det anførte er fraveget ved vedtagelsen af udleveringsloven.

Det fremgår, at 25 personer, der er dømt i sagskomplekset, har afgivet tilståelser. Den lO. oktober 2006 afventede en at fl sin sag for retten. 2 afventede udlevering, mens 2 var flygtet. Henset til at sagerne næsten alle er afgjort pA basis af tilståelser, mA det antages, at stort set alle domfældte har indgået plea agreements. En lang række af personerne i sagskomplekset er udvist og sAledes udrejst af USA.

SAledes som sagen er forelagt retten, findes den at savne tilstrækkeligt bevismæssigt grundlag, hvorfor tillige udleveringslovens § 3, stk. 4. j f traktat af 22. juni 1972 artikel 6, er til hinder for udlevering . ••• Y deriigere bemærkes: E. har i en periode indtil 1998 haft et forhold til en af hovedmændene. e har, sAledes som sagen er oplyst, siden sin tilbagevenden her tH landet levet et helt almindeligt liv med arbejde, barn og bolig langt fra et miljø, svarende til det, som )(~ :evede i.

Der er nu gået l O Ar siden det pigældende miljøskift.

Der er i tilfælde af udlevering ingen oplysninger om, hvornAr de amerikanske domstole kan forventes at afsige dom i sagen. Til denne uvisse periode ml i tilfælde af domfældelse tillægges det halve Ar, Justitsministeriet til lader tit overførsel til dansk fængsel. I den periode, ~ mAtte komme til at opholde sig i fængsel i USA, ml personlig kontakt tit datteren anses som wnulig.

Dette er i modsætning til nu, hvor hun er varetægtsfængslet.

Af forarbejderne til udleveringslovens § 7, (Folketingstidende 1966- 67, 2. samling, tillæg A. spalte 2548-2549) fremgår, at "Ved afgørelsen af, om udlevering ville va:re uforeneligt med humanitære hensyn, ml de særlige forhold, der taler imod udlevering. afvejes imod den interesse, som den fremmede stat, navnligt under hensyn ti l lovovertrædelsens beskaffenhed og den tid, der er forløbet siden bandlingens foretagelse, har i udleveringen." Efter en samlet wrdering og med særlig vægt pA hendes barns tarv, den sene sagsbehandling og ændrede livsforhold, finder retten, at en udlevering af til USA vil være uforenelig med hwnanitære hensyn.

Udleveringslovens § 7, er derfor tillige til hinder for udlevering. og Der findes ikke anledning til at tage stilling til forsvarets resterende indsigelser mod udlevering.

Tbl bestemmes. side 32 Justitsministeriet beslutning af 28. maj 2008 om udlevering af G til strafforfølgning i USA ophæves. " Østre Landsrets kendelse af 2. juli 2009 om udleverin& Anklagemyndigheden kærede Lyngby Rets kendelse af2S. august 2008 til Østre Landsret, og den 2. juli 2009 godkendte landsretten Justitsministeriets beslutning af 28. maj 2008 om udlevering af e til strafforfølg- ning i USA.

Det hedder i kendelsen bl.a.: " Ved Lyngby Rets kendelse af25. august 2008 (SS 3295/2007) blev det bestemt, at Justitsministeriets beslutning af 28. maj 2008 om

udlevering af ophæves. e til strafforfølgning i USA skulle Anklagemyndigheden har kæret kendelsen med pAstand om, at Justitsministeriets beslutning kendes lovlig. 6 har pistAet stadfæstelse. KæremAlet har været mundtligt forhandlet.

Supplerende sapfremstilllDg Ved Lyngby Rets kendelse af25. august 2008 blev det bestemt, at G der havde været frihedsberøvet fra den S. december 2007, skulle løslades. l brev af 26. november 2008 har det amerikanske justitsministerium til Justitsministeriet afgivet en supplerende udtalelse om forældelse efter amerikansk ret vedrørende de forhold, som e . er tiltalt for.

I udtalelsen hedder det i dansk oversættelse blandt andet: "3.

Den amerikanske fora;ldeJses&ist pA fem 6r suspenderes medens en person er fly&Jet fra msforfølaclsel Det er i§ 3290 i Afmit 18 i Den Forbundsstatslige Lovsamling (USC) bestemt, at: "Der gælder inp1 forældelse for ea person. der undviger strafforfølsniDg" l Dame bestemmelse er bercgoet plat hiDdrc, at en person slipper fri for straf ved at skjule sig, indtil den korte foneldelses&ist i ameribDsk ret udløber.

Efter gældeode rctspriacippcr er ål. der undviger retsforfølgning, en person, der " .•. briDaer sig uden for rctsomddct med den bensigt at undslat blive bngt for retten for en koakrct lovovertra:dclse l •• UlliSCt om retsforfølgningen rent faktisk er begyudt eller ej." ... l denne sag er t:" 0Yatet for at UDdsl retsforfølgning.

De omstændigheder, der godtpr deue, er følgende: Den 24. januar 2001 meddelte speci.aJa&ent Xcl &a DEA (DIIkotibpolitiet) (i. , at buo var geDStand for efterforskniDg i en oartcotikasa&.

Hun tog en advokat, og Vicestatsadvokat ><. l ~ scudte hende et brev via beodes ad vokaL Den 2S. januar 200 l blev der aftalt et møde mcUem specialagent 1:1 ·. anklqerco "\~ e og beodes advokat, og buu 6k at vide, at hun pl grund af sin medvirken efter al saDdsyuligbcd ville Il en fzapelsstraf, og straffens længde ville i bøj grad afbøcnge af, hvor mqet huo samarbejdede.

Ifølge hendes egen iodrømmeise i den danske udleveringssag forlod e nogle mlnc:da' senere USA og rejste til Danmark og flyttede ind i siDe bedstefonr:ldres sommerbus og anmeldte den adresse til foUceregisteret den 20. juli 2001. Den S. november 200 l mødtes Vicestatsadvokat X \CJ igen med E-1.S side 33

advokat for at drøfte de vilklr, hvorpl E, mAske ville samarbejde ved efterforskningen af hendes medskyldige. e. var ikke til stede ved dette møde, men de amerikaaske myndigbeder var endnu ikke klar over, at hun allerede havde forladt landel Den 13. november, 3. dcc:ember og 6. december 2001 havde )(t~ en brevvebling med' t: gennem belldes advokat.

Det var først i 2002, at de amcriboske myndiJhcder blev klar over, at E ikke læagere var bosiddeade i De Forenede Stater. Huo er atciris veodt tiJbaae. Pl gruud af sine møder med amerikamk politi og den omfatteode korrespoodaace med aakJaacrco var 6 udmærttct klar over, at hun var UDder efterforskniog.

Den omstzodighc:d, at hun [da bun] i aer forbiadelsc med. at bun blev gjort opmerbom pl. at hun ville blive tiltalt os idømt fzopel, forlod USA permaaent - sclvom hun havde boet der i ømtreDt 16 lr og officielt havde flet permaaent opboldatilladclsc - er et ldart iDdicium pl. at hun forsct1iat er Oyg1et fra retsforfølpiog.

Efter amerikaask rd blev forældelsen suspeoderet fra det tidspuukt og &cm til den dag, hvor hun blev tiltalL Som følge beraf er straffesagen ikke forEidet, sclvom man mAtte berepe fora:ldclsesfriaten pl fem lr som p:ldeode for de lovovertrø:delser, der opfyldte bavet om dobbelt strafbubcd (der, øom vi bar anført ovenfor, ikke er det aføøreade kriterium efter Artikel 7 stk. 3 i Udlev=iDpaftalen), idet E flygtede &a retsforføJping i sommcreo 2001 omJai.og fire lr efter juni 1997, hvor den første af de p&gzldeade lovovertrædelser blev begAet.

Hun forblev Oygtet, {indtil] efter at tiltalen var rejst, os i denne tid var fcnzldclscsfiisteo pi fem lr løbeude suspeudcret. 4 . Konkll1.1jpn Vi blber, d.eUc brev er et fyldestgøreode svar pl Deres spørpmll.

Som De Iean se af redegørelsen ovenfor, mener vi, at den af Byretten i Lyugby trufDe alsøreise er ukorrekt i sin anvaldclsc affora:ldclsesbestcmmelscme i Udlev=iDpaftalcn og i amerikansk ret. ... " Vedrørende dansk anmodning om oplysning om .. plea agreements., indgået med medgemingsma:nd, der skal afgive vidneforklaringer i sagen mod 6 • har det amerikanske justitsministerium i brev ligeledes dateret 26. november 2008 til Justitsministeriet i dansk oversættelse blandt andet udtalt: " ...

Umiddelbart er vi yderst bekymrede for, om anmodninger om bestemte beviser slsom disse tilstleisesaftaler villaøme skabe vzseoUigc vanskeligheder for den intematioDale udlevcringsproecs.

Hvis den danske ret søger at fl adgang til tibtlebcsaftalemc for at undenesc, hvilke motiver vidneme mod e. mitte have haft, vil det udsøre en underseaelse af et enlcclt bevis isoleret uden at begge va:gt pl andre af de beviser, der er ind!lamlet under efterforskningen, og som kunne anvendes til at ~ slde34

vidoemca croværdighed. Den eneste mAde at sikre en nøjagtig uudcnøgelse pl ville være en geoncmpng af bcle den anmodeode stats efterforskning. Dette vil imidlertid ø=udre udleveringssagen til i det væsenlUge at være en domsforbanctling efter [om] hele aasens indhold.

Efter vor opfattelse er dette iJdce, hvad man forestillede sig ved foJbaDdlingeme om Udleveringsaftalen mellem De Foreocdc Stater og Danmark. og det er beller ilcb en praktisk &emganpmAdc, der vil fimgere, eftersom den internationale udleveriDpproces ikke er vel rustet til at gl i gang med et sl betydeligt oversctteløesubcjdc og en å omfaaeade aoalyse af et andet laDda strafferetlige efterfonlcniag og rctsforfølpl.iDs.

Vi føler stærkt, at forbold af dCDDC art bedst uodenøgcs inden for en domsforhandling i den anrnodcude stat efter udlevering.

Vi er stadig bekymrede for, at hun { 6 ·] i sidste ende lamne fl oplyminger fra sin advokat, der bmoc afsløre ideotiteteD af de persona", der har indgiet tilstlelse:øaftaler, og med disac oplymiager kuzme søge at forbindre deres fortsatte samarbejde i forbindelse med den amerikanske efterforskning og retssag. Dette er en risiko, vi er tøveode over for at løbe.

Det forbolder sig sldan. at tilstleisesaftalerne i dermc øas. som vi øJaev i vort brev af 17. juli 2008, ikke er til rid.igbed for foravaret p& dette Erin lUlder en forbwldøstatalig stnffesag i USA.

Samtidig vil de aftaler med anklagcmyudighcdco, som er indgiet af vidDer, der aflægger vidnesbyrd under domsforballdliqea mod c.. ., blive oplyst for hende ved hendes tilbageveodco til De Forcocdc Stater som led i forberedelserne til retssagen. Tidspunktet for opl)'lllingen om aftalerne vil være øamtidig med anklagemyndighedens foranstallninger for at beskytte vidoemcs sikkcrbed.

ForlMII'd vil fuldt ud kunne udnytte aftalerne til brug under forsvaret mod tiltalen, beruodcr ved at kwme la}dsforbørc vidneme særligt iDdgleode om disse aftaler for fuldt ud at afprøve deres croværdighed." X l'\ Kommunes familiekonsulent XW har i en udateret statusrapport vedrørende € og datteren .... blandt andet anført: "Samlet vurderiq: Det jeg har set, bAde i mine øamtaler med 6 alene og i samspillet mellem E og .... , er, at der her er tale om en velfuogereode familie, som. trods mange mlDcdcrs fravzr fra et almindeligt hverdagsliv som familie, har formlet at vende tilbage til en hverdag præget af nærbcd. (; er en omsorgsfuld mor, som ved sit DB:1"Vææ' og tilstedeværelse giver .... de optimale opvækstbctingelser . . ... er en glad. kvik og leveode pigeplsnart IO Ir.

Hendes store fritidsinteresse er heste, og hun glr til ridcuodervisning en gBDg om ugen. e, bakker på bedste vis op om .... store interesse. side 35

•••• og C. er ta:t knyttet til hinanden. og deres tætte relation er genoptaget fuldt ud, efter at e er blevet løsladt. ~ og ••.• familienetværk er spinkelt: .... fat bor ikke i Damnark, sl der er Jam sparsom kontakt, ligesom bed.stefora:ld.re beUer ikke er en del af familiens DCtvzrk. € bar sAledes bedt om, at der etableres en a.fWtningøf'amilie til .... med det sigte, at familienetva:rkct pl den mide udvides." Af en udtalelse af 8. juni 2009 fra X 3 AIS fremgår blandt andet, at e: siden 26. januar 2009 har været ansat som regnskabsansvarlig i virksomheden, og at hun er en fagligt og socialt velanset medarbejder.

Forklaringer € har om sine personlige forhold supplerende forklaret blandt andet, at kommunen har ydet hjælp til hende og .... til at bearbejde de problemer, som sagen og varetægtsfængslingen har medført, og at de nu har flet retableret en god og tryg hverdag med henholdsvis arbejde og skole.

Anbringender

Anklagemyndigheden og anbringender for byretten. Landsretteas begrundelse og resultat har gentaget deres l midten af 1980-eme flyttede E; med sin familie til USA og fik senere permanent opholdstilladelse i landet.

I januar 2001 fik ~ af de amerikanske myndigheder orientering om, at hun var genstand for efterforskning i en narkotikasag, og i juli 200 l flyttede hun tilbage til Danmark, hvor hun tilmeldte sig folkeregisteret og siden har boet med sin nu 10-Arige datter. I marts 2003 rejste de amerikanske myndigheder tiltale mod \:: for omfattende narkotikakriminalitet og traf samtidig beslutning om hendes anholdelse.

Efter anmodning i august 2007 fra de amerikanske myndigheder har Justitsministeriet den 28. maj 2008 i medfør af udleveringsloven trutTet beslutning om, at ~ kan udleveres til strafforfølgning i USA for så vidt angår 13 konkrete forhold opregnet i bilag A til ministeriets afgørelse. Disse forhold er alle begået i side 36

perioden medio 1997 til medio 1998 og vedrører for 9 forholds vedkommende indsmugling af i alt l 06.000 stk. ecstacy-tabletter fra Holland til USA. 2 forhold angår indsmugling henholdsvis forsøg herpå af et ukendt antal ecstacy-tabletter fra Holland til USA, og 2 forhold angår videreoverdragelse af i alt 4.000 ecstacy-tabletter i USA.

Som vilkAr for udleveringen har Justitsministeriet udover de i udleveringslovens § l O nævnte vilkår blandt andet fastsat, at ~ hurtigst muligt og senest 6 mAneder efter endelig dom skal overføres til Danmark med henblik på fuldbyrdelse af eventuel fængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning, og at fuldbyrdelsen i Danmark skal ske efter princippet om omsætning af retsfølgen.jf. artikel l l i Den Europæiske Konvention af2l. marts 1983 om overførelse af domfældte.

Spørgsmi.let om, hvorvidt der efter dansk ret kan ske udlevering af e· til strafforfølgning i USA afgøres efter udleveringsloven og ikke Traktaten af 22. juni 1972 om udlevering mellem Danmark og USA. 6 er tiltalt for særdeles grov narkotikalaiminalitet, og det må anses for forbundet med overordentlige store vanskeligheder at gennemfere en straffesag mod \; i Danmark.

På denne slde37 baggrund finder landsretten, at særlige hensyn til retsbAndhævelsen taler for udlevering af G til strafforfølgning i USA, jf. udleveringslovens § 2, stk. 2, jf. stk. l, nr. l.

Der ses ikke at foreligge særlige omstændigheder, der giver grundlag for at antage, at der ikke er bevismæssigt grundlag for sigtelserne i de 13 nævnte forhold, og den omstændighed, at de amerikanske myndigheder ikke efter anmodning har fremsendt "plea agreements'' vedrørende vidner i sagen, kan ikke føre til andet resultat.

De 13 forhold findes at have en sådan ensartethed, kontinuitet og indre sammenhæng. at de kan betragtes som en fortsat forbrydelse, for hvilken forældelsesfristen først regnes fra forbrydelsens ophør, jf. straffelovens § 94, stk. l.

Da samtlige 13 forhold efter en samlet wrdering endvidere må anses for omfattet af straffelovens § 191, stk. l, 2. pkt., der har en strafferamme på 16 Ar, er forældelsesmsten l S Ar, jf. straffelovens § 93, stk. l, nr. 4, hvorfor forboldene ikke er forældet efter dansk ret.

Ifølge det amerikanske justitsministeriwn er forboldene heller ikke forældet efter amerikansk ret. €,4 ., personlige forhold og den omstændighed, at de påsigtede forhold er begået for mere end 11 Ar siden, findes ikke at stå i et sådant misforhold tillovovertrædelsernes beskaffenhed og de amerikanske myndigheders rimelige interesse i udleveringen, at det må anses for uforeneligt med hwnanitære hensyn eller i strid med

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikelS at tillade udlevering. Landsretten finder herefter, at Justitsministeriets beslutning om udlevering af e, til strafforfølgning i USA er lovlig, og det forhold, at Justitsministeriet ikke afventede de amerikanske myndigbeders svar på forespørgslen om "plea agreements", ændrer ikke herved. Landsretten a:ndrer derfor byrettens kendelse, sAledes at Justitsministeriets beslutning om udlevering til strafforfølgning i USA kendes lovlig.

Thi bestemmes

: side 38 Byrettens kendelse ændres, siledes at Justitsministeriets beslutning af 28. maj 2008 om udlevering af E til strafforfølgning i USA kendes lovlig. " Ripadycj:atcns af&ømlsc af6. morts 2012 Den 6. marts 2012 afslog Rigsadvokaten hedder i afgørelsen: e: ·~ . erstatningskrav. Det " Ikke entatulø1 for frihedsberøvelle mv. i forbiDdeJse med adleverfapsag-Dens j.ar. 71903.

Jeg har nu afsluttet behandlingen af Deres krav om erstatning til E- i anledning af udlevcringssagen. hvor Deres klient den 4. september 2010 blev udleveret til strafforfølgning i USA. Jeg har efter gcancmpng af sagen ikke fundet, at der er grundlag for at yde Deres klient erstatning i medfør af retsplejelovens kapitel 93 a. Min begrundelse herfor følger nedenfor.

Jeg belelager meget dem lange tid, der er medgået til rrun behandling af sagen. 1. SapfremstilllDg Den 23. august 2007 anmodede de amerikanske myndigheder Justitsministeriet om udlevering af Deres klient til strafforfølgning i USA for overtrædelse af den amerikanske narlcotikalovgivning.

PA baggrund heraf anmodede Justitsministeriet den 12. oktober 2007 Nordsjællands Politi om i medfør af udleveringslovens § 12 at indlede en

Jeg skal som anført meget beklage den lange sagsbehandlingstid, der er medgået til behandling af sagen. " Foddarioaer Der er under erstatnin~gen afgivet forlelaring af e ec: har forldaret, at hun var ansat hos X2- da hun blev anholdt første gang. Hun blev anholdt i Xl'~ kontorlokaler. Hun havde været ansat næsten 3 Ar, og var teamleder i en økonomiafdeling. Hun blev opsagt, da hun ikke kunne møde pA arbejde.

Hun havde en minedsløn pA 34.150 kr. Efter løsladelsen blev hun ansat hos X3 hvor hun skulle udarbejde regnskaber. Hun var ansat indtil der skete fængsling på ny, hvorefter hun blev opsagt. Hun bevarede sit hus under fiihedsberøvelsen. Amerikaneme klippede hendes pas i stykker, og hun mAtte købe nyt pas efter hjemkomsten til Darunarlc. Hun skulle selv betale flybilletten hjem til Danmark.

Hun mangler stadig at betale ca. 60.000 dollars til den amerikanske advokat, som hun stadig er i kontakt med. Hun kendte ikke den kvindelige advokat, førend hendes anholdelse i USA. Hun har selv afholdt udgiften i forbindelse med, at datteren besøgte hende under vardægten i USA . Hun kørte til Politi hveranden dag efter at Østre Landsret havde truffet afgørelse om løsladelse.

Hun måtte sælge sin bil og anvende provenuet til dækning af udgifter i forbindelse med frihedsberøvelsen. Hun tog hjem fra USA i 2001 og bosatte sig under eget navn. Hun havde ingen anelse om, at hun var efterlyst, da hun blev anholdt i 2007. Hendes datter var 8 Ar pA anholdelsestidspunktet. Hun boede sammen med datteren, som gik i skole.

En af erstatningssøgendes veninder flyttede ind i huset, og tog vare på datteren. Efterfølgende tog erstatningssøgendes søster sig af datt~ og til sidst kom datteren i familiepleje hos en af skolekanuneratemes forældre. I sommeren 2009 blev hun varetægtsfængslet på ny, og var varetægtsfængslet frem til udleveringen i september 2009. Datteren kom i familiepleje igen - denne gang i , hvor datteren måtte skifte skole.

Det var fængselspræsten, som tog sig heraf. Hun var Wlder fængslingen i USA placeret på en lcvindeafdeling. HWl blev ilagt håndjern. nAr hWl skulle fra en afdeling til en anden. Hun delte celle med en anden kvinde. Hun havde tilladelse til at ringe 300 minutter om måneden, men det kostede l dollar i minuttet. Derudover kunne hun skrive breve. Hun fik også tilladelse til mailkorrespondance. Hendes datter kom pi slde45

besøg lige før hun blev løsladt. Hun nægtede sig skyldig i de rejste tiltaler også under sagens behandling i USA. Der var vist nok 3 retsmøder, og der blev indkaldt til et 4. retsmøde efter løsladelsen. Hun afgav ikke forklaring indenretligt. Der blev afgivet forklaring af special agent x., og hendes tidligere ad vokal Forklaringerne tog afsæt i spørgsmllet om, hvorvidt hun var flygtet fra USA i 2001 .

Varetægtsperioden var vanskelig, ogsA fordi hun havde en datter hjemme. Der var megen presseomtale under udleveringssagen, og hun var ikke vild hermed, men det er rigtigt, at hun selv har udgivet bogen: "Udleveret - historien om & •. Hun medvirkede til udgivelsen af bogen og fortalte sin historie. Bogen blev udgivet i h4bet om, at hun kunne tjene nogle penge.

Hun accepterede også at deltage i TV -optræden i forbindelse med udleveringen til USA. De amerikanske myndigheder arbejder anderledes, og det amerikanske politi spurgte, om hun kunne give oplysninger, som kunne anvendes i forhandlingsøjemed, f.eks. om hun havde kendskab til andre, som havde beglet kriminalitet.

Øyri& bevisførelse under erstatninzmaen Der er under sagens hovedforhandling bl.a. dokumenteret uddrag af retsbog afS.januar 2010 fra United States District Court, Southem District of Florida, hvor magistratsdommer Edwin Torres anbefalede, at anklagerne mod 6 blev afvist på grund aftidsfristmæssige Arsager.

An briDgender Erstatningssøgendes advokat og anklagemyndigheden har på rettens anmod­ ning indleveret procedurenotat, jf. retsplejelovens § 878, stk. 2. Erstatning5søgendes procedurenotat Af erstatningssøgendes procedurenotat fremgår bl.a.: .. Ovcnlø oycr anhrløccødcr: Prladpalt: l. Det gøres gældende, at retsplejelovcos § 1018a finder anvendelse i udleveringssager.

Det bemærkes, at der er enighed herom meUem parterne. 2. Det gøres gældende, i overensstemmelse med Rigsadvokatcos afgørelse, at det afgøreude slde46

side 47 for, om der er objektivt aos\IV efter ætsplejelovens § 1018a, er, om udleveringsbetingelserne objektivt \IV tilstede. 3. Det gøres gældende, at det er en udleveringsbetingelse, at der ikke foreligaer fonr:ldel.se efter ameribnslc. ret. Dette følger allerede af kravet om dobbelts1rafbarhcd, og er endvidere forudsat i alle fonollcningsbidrag til udleveringslovens § 9. 4.

Det gøres gældende, at forboldene var forældede i USA i februar måned 2003, og altsA forældet da udlevering finder sted S 6r senere. S. Det gøres gældende, at da der er objektivt aosvar, og da udleveringsbetingelserne objektivt ikke var opfyldte, er der et objektivt erstatniDgsansvar efter retsplejelovens § 1018h. 6.

At e, ikke lw' udvist nogen form for egen skyld i, at bWl bliver udleveret til USA S 6r efter, at de forhold, hun udleveres pl, er blevet forældede. Det bemærkes hertil, at den amerilcanske domstol meget udførligt har taget stilling til, at 'E ikke fl)'B1Cde fra USA, og at hwt i øvrigt ikke var hverleen sigtet eller tiltalt pl tidspunktet, da bun forlod USA i 200 l.

Endvidere bar den amerikanske domstol efter meget udførlig bevisfen:lse olet frem til, at den eneste, der er skyld i, at sagen er blevet forældet, er den amerikanske anklagemyndigbed og politi.

E bar sAledes ingen skyld i tvivlsspørgsm!Jet om forældelse og ingen skyld i, at hun bliver udleveret pl en forældet auklage, S 6r efter forældelse er indbidt N6r retten frem til, at der ikke er objektivt &DS\IV efter retsplejelovens § 1018b pres det ydenDere gældende, at der i forbold til perioden S. december 2007 til 25. august 2008 er et erstatningsaosvar efter retsplejelovens § 1018, idet e blev sigtet og varetcgtsfzagslet efter straffelovens§ 19l,jf. retsplejelovens § 762.

Subsldlart: Gøres det gældende, at Staten bar handlet aosvarspldnlgende i forbold til 6- efter retsplejelovcos § l O 18h. Dette støttes hovedsagligt pi følgende omstændigheder: l.

Justitsministeriet undersøger overbovedet ikke, om forboldene er forældede efter ameriJcansk ret, forud for man træffer afgørelse eller i forbiDdeJse med, at man sb:rcr tiltaleperioden ned med azstco 2 Ar, hvilket aktualiserer forældelsesproblematikken. 2.

Justitsministeriet afventer ikke yderligere oplysninger fra USA i overensstemmelse med byrettens og Østre landsrets afgørelse herom, forud for at man træffer afgørel.se om udlevenng. 3. At Justitsministeriet og Nordsjællands Politi allerede før udleveringsbeJæringen havde vejledt USA omkring udformningen af denne, og herefter senere selv skulle træffe afpn:lse og foretage efterforskning i relation tal begæringen.

OymjKJ Q\'CJ' pmccdiii'CII i boycdtrzk.: ftnl bcmerkplnrcrør vcdørcndc at slpa for oycrtrccldac af

slde48 ltrlffdovcnafl91 Al Iegpia øm slået herfor: RcacJ&rqndlept: Retsplejeloveus § 1018a, stk. l og udleveringslovens § 12, sidste punktum For det fønte: e. blev i gnmdlovøforbøret sigtet for ovatrzdclse af sttaffclovens § 191 .... Dette er også alene det, der er aoført i retsplejelovcos § 762, stk. l nr. l og nr. 3, ... Retten varetægtsfzngsler efter retsplejelovens § 762, stk. l nr. l og m. 3.

Rettea finder c:ndvids;n: at de formelle betingelser i udleverioploveoa betingelser i§ 13om = altsl fængsles efter retsplejelovm pl baggrund af en sigtelse i Danmark for overt:rædelse af den danske straffelovs§ 191 = dermed finder retsplejelovens § l O 18a, stk. l DIREKTE anvendelse, og ADklagemyudjgbeden anfører, at sigtelsen er en koDic:retisering af den amerikanske tiltalte af bensyn til at give reuen et overblik over sagen.

Det følger ikke af den danske retsplejelov, udleveringslovm eller af lovgivning i øvrigt. at en person. der anrnoc1es udlevem til et andet land til retsforfølgning, tillige slcal sigtes efter den danske straffelov. Derimod Iean en sAdan penon varetqtsfzugsles alene med benvisniDs til udleveringslovens regler, i dette tilfzlde med benvisning til udleveringslovens § 13.

NAr Nordsjællands Politi i stedet bar valgt at sigte c efter den danske slraffelov, og nAr ~ ligeledes er varetægtsfzuplet pi baggruild af denne sigtelse, bar forsvaret naturligvis de rettigheder, der følger direlde af retsplejelovens regler i relation til en s6dan sigtelse, herunder retsplejelovens § l O 18a, stk. l Prpcal•m Jldøaadc oblckdyt auyv efter fil l& J ol'f1'11ab'onD: Rigsadvokaten angiver selv, at retsplejelovens § 1018a, stk. l ikke kan finde anvendelse i en siN.ation, hvor udleveringsbetingelserne er til stede, men hvor den stat, der aomoder om udlevering. efterfølgeode opgiver pltale eller fiifinder den plgzldende.

Rigsadvokaten

anfører i den forbindelse, at de danske myndigbeder ikke bar indflydelse pi forløbet af en sag i udlandet og ikke vil bave DllmiJei'C mulighed for at foretage en forudglende maleriet prøvelse af selve den udcnland.ske straffesag. Men det er IKX.E denne situation. vi befinder os i. Sagen har aldrig været materiel prøvet i USA. fordi den faldt allerede pl forældelscsspørgsm!let, som er en udleverings-betingelse! !

Med afgørelsen fra den amerikaoskc domstol om, at sagen var forældet, har domstolen sAledes dermed ogsl taget stilliDs til, at betingelsen for udlevering om, at sagen ikke mA være forældet. ikke er opfyldt! SAledes befinder vi os netop i CD sldao situation. som Rigsadvokaten selv beskriver, at "det ligger jasf', at retsplejelovens § l O 18a, stk. l finder anvendelse i.

Rigsadvokatens bemærkniDa om, at de danske myndigbeder ikke bar indflydelse pl udfaldet af straffesagen i udlandet, og ikke i forbindelse med behandliqcn af CD udleverings­ bep:riDg er forudsat af at femase en nærmere materiel prøvelse af sagen; gælder IKKE den situation, hvor sagen falder pl et foncldelseuynspunkt. fordi dette er en udleverings­ betingelse, som de danske myndigbeder efter udleverings-loven netop SKAL foretage en prøvelse af.

Forældelse 10m adleveriøpbetfa&ebe: side 49 Efter udleveringslovens § 9 Iean udleveriq ikke slce, hvis strafansvaret for den plgældende bandUng ville være forældet efter dansk ret. Efter tnlktatcn af 22. juni 1972 mellem Danmarit og USA artikel 7, stk. 3 • mA strafansvaret ikke være forældet efter lovgivningen i en af de kontraherende stater - det vil sige hverken i DIIIJIDBrlt og i USA.

At strafansvuet ikke mA være forældet i hvetkcn I>anmuk eUer USA. behøver man dog ikke at henvise til traklatcn for at fastsll, idet CD bandUng slet ikke Iean straffes i Danmark, hvis den er forældet efter amerikansk ret, jf. dobbelt strafbarbedskravet i straffelovens § 7, stk. l nr. l, og i sl fald ville kravet om dobbelt strafbarbed ikke være opfyldl Gorm Toftegaard Nielsen sbiver herom i Ansvaret side 340: Det er således Wce nok, at handlingen er omføJtet af et straffebud.

Øvrige betingelser, som opstilles i det pdg~ldende land skal ogsd vtUe opfYldt .••• Det~ øgM, øt strG/tutSWU ikM er førtældet e/In' det frGø•etle lluuls kwgWøillg. " At der ikke mA være indtrldt forzldelse i USA. fremgir tillige af forarbejderne til udleveringslovens § 9 (Folketingstidende 1966-67, 2. samling, tillæg A. spalte 2549), hvori det anføn:s: ''Det er klart, at udlevering heller ikke kan ske, hvis strafforfølgning er udelukket pd grund af foraideise efter lovgimingen i det land, som har fremsat anmodning om udlevering" Det helt samme fremgir af Karnavs oote 24 til udleveringslovens § 9.Der er nu i USA truffet afgørelse om. at sagen åmod c, var forældet.

SAledes var udleverings­ betingelseo i udleveringslovcos § 9 ikke opfyldt. og ~ bwde derfor ikke bave været udleveret. Efter n:lSplejelovcns § l O IB a, stk. 1 .• jf. udleveringslovcos § 12 og Rigsadvokaten egne

bemærlcaiager, abl der sAledes ydes erstatning, fordi det viste sig. at udleverinpbetingel· seme ikke var til stede. Dette er et objektivt ansvar, hvorfor det ikke skal plvises, at de danske myndigheder bar handlet BD8VIl'Spldrageodc.

Der akal slledes ikke foretages en vurdering af, om de danske myndigheder "burde have indset. at der foreJA forældelse", eller om de danske myndigbeder gjorde nok for at sikre sig, at betiogelsc:D om, at der ikke foreJA forældelse, var opfytdL An­ svaret er objektivt! Ripadvobteo synes i sin afgørelse at lcoDstatcre, at betingelseroe for udlevering var til stede. Men det var de ildcc, jf. det octop aoført.e.

Retten i Lyuaby fimdt ikke at bmDe afvise, at der foreJA forældelse efter amerikansk ret os traf'blaadet IDdet pl dame blggruod keodelse om, at udleverlag ikke skulle sb.

Østre Landsret hcøviste kort i sin lccodelse tit, at forboldeDe "ifølge det amerikanslce justibministerium ikke er forældet efter ameriJcaDsk ret" os forbolder sig ikke videre tit det. side SO Det bar imidlertid nu vist sig, at forboldene rettetil var forældet efter amerikaoslc ret, j f. den amerikaDsJce domstols afgørelse.

Det er lanske givet korrekt, at de danske myndigbeder ikke havde pundlag og muligbal for at foretage en sl tilbuodsgleode undersøgelse af forældelsesproblematik-Jc.eo. som der skete i USA, hvilket blandt andet krævede manae vidncforkJariaaer.

Men dette afslåller sig jo ikke fra en almindelig varetægUSituation, hvor en person bliver fiaplet pl begruodct mistanke pl bagnmd af ooget rapport-materiale, blandet andet referater &a vidner.

Bliver dame person senere fiifuodct i en maleriet sag, skal han have erstalninl pl objektivt gnmdlaa, ogsl selv om den dommer, der fængsler, ikke havde muligbed for at foretage deo dybdegieode vurderiJta af sagen, der medførte den seucre mfiadetse.

Hvis leJavet om erstatning i denne situation slaalle være, at det kunne bebrejdes myndighcderuc eller retten. at man ikk.e foretog en mere dybelegAende vurdering, vil mao reelt ændre ansvanoauidet fra at være et objektivt ansvar tit at vzre et adpa ansvar.

Det gøres derfor gztdende, at uanset at de danske myndigbeder ikke laume foretage en mere dybdeglendc undersøgelse af spørgsmilet om forældelse, er dette stadig en udJeveringsbetingelse. NAr det sl senere viser sig. at konklusionen om, at betiagelseo var opfyldt, objektivt set var forkert. ligger det netop i det objektive aasvar, at mao sA er erstatningsansvarlig herfor.

Dette er blot et spørgsmil om, hvor man villægge den økonomiske risiko for, at staten viser sig ikke at have ret i sin anlagelse, og svarer Nldstæodigt tit retsstillingen i forbold til varetqtsfæogsling.

Med reglerne bar man fastsllet, at tager staten fejl, og det viser si1, at udleveringsbetingelseme faJctisk iJcke er til stede objektivt set, skal den økonomiske risiko herfor ikke bæra af e. '· Dette synes endvidere meget rimeligt og i trld med. hvordan man behandler erstatninger inden for strafferetsplejen i det bete taget.

l varetqtsf2Dplinpsituatiooeo er Staten ogsA erstatniqsaasvarlig, uanset der intet er at bebrejde den dommer, der f~er fzapliagea eDer de politifolk/anklager, der fiemstiller den pApeideøde 01 uaoset, at fzupliqeo opfyldte laaveoe til varetzgts-fzupling, som forboldeneslud pl tidspunktet for fzapling.

Hvis det scum:, under den bevisførelse, der er mulig under en bovcdforbandlioa, viser sis, at tiltalte fiifiodes, eDer straffesagen opgives, er Staten stadig objclaivt ansvarlig for fænpliDgen i økoøomilk bc:uøccudc. side 51 Man kan si&e, at i varetqtsfænglinpsituationcn afbzager udfaldet af, om personen seocrc bliver dømt l udlevcrinpsituatioDCD afbæoser det ikke af, om persooen bliver dømt, men koostatcra det pl et seuere tidspuDkt, at udleverinpbetingelscme objektivt set ikke var til stede, er Staten naturligvis entatningsaosvalig herfor, idet dette octop er en direkte følge at det objektive ansvar, som anJdaaeren er enig i, Staten bar pl omrtdet.

Bliver den udleverede ikke dømt OS skyldes dette nogle seaerc omøtzodighcder, for cbempcl bevisvurdc:riaaeo af sqcos beviser i staten, som man udleverer til, vil dette ikke være tilstnckkcligt til, at Staten i&ldcr et erstatniDgsaDsv. Dette skyldes, at det afgøraJde er, om udl~elseme var opfyldte pl udlevcringstids-puaktet. Det er jo ildce et kniv for udlcveriøa at den plgældeodc, at dcanc rent faktisk er skyldig.

Men vedrører den senere bcviswrdering vurdering at forhold, der oprindeligt udgør en betingelse for udlcveriog, som for eksempel foneldclse, oa viser det sig her, at Den DausU Stat tog fejl i deoDc kcmstateriDg, oa fasulAct, at denne udleveringsbetingelse var til stede, er IDIIl objektivt ansvarlig for deoDe fejl.

Dette uanset at der incet er at bebrejde Staten i forbold til, at det senere viser sig, at man havde foretaset en fejlagtig konstateriq. Det følger af, at IDSV1U'et er objektivt Prpmlgm l pvcnl&t ycdq[tDde caJaa auyg efter §lØJ Ih.

Spørgsmilet om forældelse bar under udleveringssagen vzret genst.and for prøvelse, siledes: l sin afgørelse at 28. maj 2008 beoviser Justitsministeriet til, at forboldet ikke er forældet efter dansk ret Justitsmioi.steriet forbolder sig slet ikke til spørgsmilet om, hvorvidt der foreligger forældelse efter amcriJc.ansk ret.

Dette burde man have gjort efter forsvarets opfattelse, eftersom man er IIDSVal'lig for, at deooe forudsætnina er opfyldt. Forsvaret havde endda gentagne gange gjort opmærksom pl. at der foreligger forældelse, bide direkte over for Justitsministeriet i brev af 9. januar 2008 oa i proces-skrifter i forbindelse med 2 retsinstansers behandling at forsvareres efterfoBkningsbqa:rios.

Havde Justits-ministeriet vurderet forzldelsesspørpmllet efter amerikansk ret, havde de fuodct ud af, at der foreligger forældelse efter amerikansk ret, jf. den amerikanske domstols afgørelse herom. Anklagemyndigbeden henviste i byretten til, at der forell eo crkla:ring fra de amerikanske myndipcder, der tilkendegav, al forældelse ikke er indtrldt, og så ml det være sldao.

Dertil skal forsvaret bemærke føtacnde: af udlev~ringsbegærirJg fremsendt fra de amerikaoslcc myndigbeder &emglr side 6 under pkt. 13, at de amerikaDskc ID)'Ddigbeder mener, at retsforfølgninaeo ikke er forældet efter ameribnsk ret. Dette er denne erklæring, aaldagemyndighcden plbedbte sig i bytetteo.

Ocnoe erklæring benviser dog til, at retsforfølgningen omhandler handlinger foretøset frem til Ar 2000, og idet fora:ldelsesfiisten er S Ar regnet h. en handlings foretagelse og frem til anklageskrift indleveres til retten, hvilket er sket den 21. marts 2003, foreliøer der ikJce forældelse. side 52 Justitsministeriet bar imidlertid bc:refter fuodc:t, at e.

Ikke kaD rtbforfølan i USA for den periode, der tigger efter den 16. marts 1998. Dette er pi baggrund af, at det ligger fast, at e i 1998 afbrød sin kontakt til medtiltalte i sagen, og at disse medtiltalte fortsatte deres strafbare aktivitet efter dette tidspunkt, men at der ikJce er hjemmel til at retsforfølge 6 for disse personers fortsatte bandliJI&er.

Justitsministeriet bar i overensstem-melse med daos1c ret fundet, at .;:.. ikke kan strafforfølges for bandliDger foretaget af andre, hvilket er de handlinger, der foreligger efter D.lleVDte tidspWlkt. Slledcs skal forældclsesfiisten altsl regnes fra de handlinger, der bebrejdes 6 , og ikke h.

Ar 2000, idet Justitsministeriet selv bar fundet, at \S, ildce er strafferedigt liiSvarlig for bandlinaer foretaget af andre frem til Ir 2000. Nlr de strafbare forbold begrænses til at omhandle: gerninger frem til den 16. marts 1998, sl regnes forældetsesfristen herfra, da forældelsesfristen løber fra gerningstidspunktet.

Det er derfor oplagt, at Justits-miniscerlet burde havde undersøgt spørpmllet om fora:ldelse, da man forelOg denne: l!'ndring. Det er de danske myndigheder, der skal varetage c..·~ interesser og serge for, at udleveringsbetingc:Jseme er opfyldt, jf., undcnøgelsespligten i udleveringslovens § 12 og den plist, som Justitsministeriet har tilkendegivet selv at bave til nznnere undenegc:lse.

NAr Justitsministeriet foretager denne bcgJznsning af de strafbare forhold, sl forsvinder gnmdlaget for de amerilcansJce myndighedeB oprindelige erldzriDg om foneldelse, og det havde været absolut oa:rliøende for Justitsministeriet at have fora:ldclsesspørgsml1et in mente herved. Pl grund af de diDSke myndigbeden manglende vilje: til at undenøge forboldet naermen: indhentede forsvaret selv bistand h.

USA til afklaring af forzldelsesspørgsmllet.

Slledes har forsvaret fremJagt erkl.ærins af 8. juJi 2008 fra advokat x1·r . der bar kendskab til sagslcomplekset, hvoraf &empr, at sagen, som forsvaret hele tiden har gjort opmærksom pl. er forældet efter amcriJcansk reL Retteo i Lyngby fandt ikke at kunne afvise, at der forc:ll forældelse efter ameribnsk ret, og trafblandt andet pl dame baggrund kendelse om, at udlevering ikke slculle ske.

Anklagemyndigheden indhentede herefter til bNg for Østre l..andsrets prøvelse af udleveringssagen en D)' edelæring fra de amerikanske myndigheder anglende forældelseu (ekstralcteos side 161ft). De amerilcaDske myndigheder er blevet bedt om at vurdere forældelseu i forhold til. at Justitsministeriet bar beslc1ret tiltalen til 13 forhold, der løber frem til begyodelscn af 1998.

Dette viDe de amerikanske mynd igheder imidlertid ikke rapelctere, idet de henviste til, at dette kun er en hypotetisk tanke, og at sagen jo skulle wrdcres ud &a det amerikanske anklageskrift og efter amcri1causk ret om .. coospiracy. •• Men Justitsministeriet havde jo netop i sin afgørelse af 28. maj 2008 af&iort. at der ikke i USA Jean dømmes for conspiracy,

men kun for eguc bandlinger os ikke for perioden oa:wt i det amerikauske aolclageskrift. Det er fuldstadig Abeobart, al den nye erkla:riog fta de amerikaoske myndigheder er totalt forkert. For det første betragter den det som en hypotetisk mulighed. at det am.erikaoske anklageskrift var formuleret som sigtelserne i Justitsministeriets afgørelse.

Meo dette er USA jo nødt til at mrpektere, hvilket man rent faktisk ogsl gør, da man udfimliger et nyt anklageskrift, dog bcbadigt sender man det først frem, da e. er pl vej mod USA, sAledes al det aldrig prøves i Danmark. For det aødet er kooklusiooen om. at ~ side 53 Blculle være fiyatet Abenbar forkert.

Det burde alle dauske myndigbeder med det samme ha~ set og ikke blot taget for gode varer, l det mindste burde det ha~ givet anlc:dning til yderligere uodersøøelser.

Deo nye erk1l:ring om forældelse fra USA forudsatte ølledes, at der kwme dømmes for konspiration og bygede ølledes fortsat pl. al forældelsen økulle regnes fra det tidspunkt, hvor "'konspiratioøen" eDder - i strid med Justitsministeriets afgørelse om, at der ildte kan straffes for konspiration. Siledes kunDe dcæc nye crlds:riog pl samme vis som den, der medfUlgte udi~ ikke anvendes til noget som helst.

Nlr Justitsministeriet finder, at ~ i USA (og ikke blot i Danmark) ikke kan stml'es for konspiration eller medvirken til andres baodlioger, sl skal forældelsesfristen løbe fra ophør af de handlinger, som Ec efter Justitsministeriets afgørelse kan retsforfølges for- og disse forbold er forældede, da de ophører i IDIIIl'l 199g, og anklageskrift først iodleveres over S lr senere.

Dette er netop den konklusion, som den amerikanske domstol kommer frem til ved sin afgørelse i sagen - at forældelsesfristen er udløbet, førend anklageskriftet blev indgivet, og at hele sagen imod e derfor er forældet. ScrliiØ yedmcodc fhlit· l den nye atdacring om udlevering benviser de amerikanske myndigheder tillige til, at forældelsesfristen sJaille være suspenderet, fordi 6 var fiYJtet fra USA.

Deo amerikanske domstol afviser ogsl dette afviser i forbiudeise med dennes afgørelse om, at der foreligger forældelse. Domstolen finder, at e. ikke var flygtet fta retsforfølgning, men at de amerikaoslcc myndigbeder til gengæld havde forholdt sig meget passive over for €, adskillige Ar. Som forsvaret havde tillige gjort de danske myndigheder og retsinstanser opmærksom herp!

SMedes gjorde forsvaret opmzrksom pl. at c; rørst blev efterlyst af de amerik.an.ske myndigbeder efter anklageskriftets iodlevering den 26. marts 2003. Det fremglr, at arrestordre blev udstedt pi samme tidspunkt. som anklageskriftet blev indleveret i USA. Før dette var e siledes ikke efterlyst af de amerikanske myndigheder.

Endda kontaktede hendes advokat gentagne gange myndighederne for at fl oplyst, om der venerede en egentlig sag mod e, :, hvilket der fra myndighedernes side ikke blev svaret pl.

side 54 Forsvaret bar under udleverinpsaaen i Danmuk fremlagt erklæring u 8. juli 2008 fra f.'$ amerikanske advokat, hvoraf &aqlr, at denne Oerc gaaae reuedc beovendeise blde tclefooislc og skriftlist til myodigbedeme, uden at der blev svaret berpl, og at selv hendes advokat ikke var bekendt med. at der vmcrcde en csentlig sag og blev ej heller bekendtgjort med, at der blev indleveret anklageskrift.

Slledcs beskri'VCI' advokaten, at hverken han eller ~ var videøde om. at der sc:ncrc blev rejst en sag mod E. Dertil kommer netop, at liDklageskriftet mod udlcverinpbega:rineo, er et slkaldt •• endret anklageskrift." , der 11 bl gnmd for Det forbolder sig sllcdcs. at der i 2000 blev udubejdet et BDlclagcslaift mod sagens persooer, hvor ~ ikke var med.

Efter en Jæoaere efterfoi"SkniJll beslutter man sig alledes for at rejse tiltale mod sagens pcrsooer, menaltslikke mod 6 . Pl det tidspunkt. hvor e. . flytter hjem bl I>anmuk. er der s&Jedes en stnft"esag pl baggnmd af efterforskningen. men der er ikke en straffesag mod e . da hun er udeholdt af anklqeslaiftet.

Først Oere lr senere udarbejder den ameribnske anklagemyndighed et endret anldqesbift. hvor ~ pludselig inddrages i sagen. Pl det tidspunlct. hvor der udstedes am:stordre i 2003, er allerede Dyttet tilbage til Danmark og er udvideode om en efterlysning.

Hun bar slledcs ikke forud for sin flytaiua til Damn.uk været efterlyst af de ameriboske myDdigbeder, og er sAledes ej beller pl nogen mide pl flugt h strafforfølgning. Hun er jo ildcc pl tidspuoklct for sin flytning til Daomarlc eftenøgt og bosætter sig i Daamark uden viden om. at der 1-2 lr senere bliver udarbejdet anklageskrift mod hende.

Ligeledes bosætter e sig jo bos Wnilie i Damnark og derefter under cset navn med offentlig adresse i Danmuk. De ameribDskc myadiPeder bar jo netop blot ved foaespergsel til danske myudigbeder lamnet udfinde €. ·~ adresse, hvilket de ameriJcaoskc myudiJhcder ligeledes af flere ompag har gjort Hun .. gemmer'' sig sAledes pl ingen mAde for de amerikanske myndigheder.

Forsvaret &emlagde under udlcveriogsaagen en erklæring fra den amcribDske advokat '(1.\ hvoraf &emglr, at det ildcc afbryder eller m.pcoderer foneldelses-fiisteo, hvis • ikke vidste, at hun var efterlyst, og sl&cmt hun bor i hendes cset 1aod UDdcr eget uavn. Det faktum, at man er videode om en eller IDdeo form for efterforakniog, er ikke nok til at statuere forældelse.

Der beovises i den forbindelse til ameribnsk retspraksis i form af US v. Rivera-Ventun og US vs. Ballestcros-Cordova. Dette ml sl meget desto mere szlde i nærværende aøg. hvor €. ildcc var efterlyst. men hvor der derimod føres sager mod de øvriae i sagskomplekset pl bagrund af et allerede foreliggeode aoklageslcrift. Da E flytter til Danmark, er hun ikke efterlyst.

Der verserer allerede en sag mod de øvrige, hvilken sag hun ikke er medtiltalt i, og de amerilcanske myndigbeder besvarer ikke henvendelser &a € advokat. Hun bosætter sig endvidere i Danmarit under eget navn med k.eodt adresse. Der benvises i den forbiDdeJse til Retten i Lyngbys kendelse af 25. august 2008 side 15. hvoR{ &emglr. at ..

Det kan iJ:h afoisu, så/edu som den er oplyst for retten i Lyngby, at sagen er forældet efter amerikansk ret"

side SS Retteo i Lyngby tog i den forbindelse for det første i bet:ragtniDg, at Justitsministeriet havde besk1ret sagea. slled.es at der ikke lamne straffes for konspiration samt for handlinger efter sidst budte dato den 16. marts 1998, jf. kmdclsens side 14, 3. linie-samt at det ikke er godtgjort, at der forell Ougt, alledes at fonr:ldelsesfri.stcn suspcodcrcdcs.

Der beovises til kendelseDs side l .S, 2. linie: ''Re~n finder det iJk under de foreliggende omsl«ndigheder for godtgjort, at 1::,. der er enlig mor, ved en tilbagevenden sammen med sin far til Dannuuk i sommeren 100/, ktm GIISU for Dl væn flygtet fro USA!' RetteD havde i den forbilidelse taget sti11.iDø til og afvist de syuspuokter, som anld.qemyndighcdeo havde benvist til ud fra den erk1æriDg om forældelse, der forell fra de ameriJamske myndigheder.

Østre Ludsret rqer i sin Jcendelse slet ikke stillm, til dette sperpmll, men beoviacr blot til, at det amerikaDske justitBministcrium har oplyst. at der ikke foreliger fonr:ldeløe. Men dcooe oplyming beroede pi en erk1eriDg om. at det amcribDsk.e justitsministerium ikke fimdt at kwme tilskære sagen alledes som det danske Justitsministerb.un havde sat som betiageløc for udleveriog. og var alledes slet ikke retvisende.

Endvidere sker der det besynderliae den 3. september 2009 - DAGEN FØR E. ~ udlevering til USA - at USA Du kommer med et nyt anklageskrift, hvor der sker besbcring af sagen i oven:nsstcmmelse med det bav, som det danske justitsministenum har sat som betinaelsc for udlevering - Demlig at e. iJclce retsforfølges for bandlinger foretaaet efter marts mlned 1998.

Dermed falder hele forudsetniogen for den erldzring, som det ameriJwWce justitsministerium fremsendte til Daomarlc om forældelse, der bmer pl en holdning om. at der kan strafforfølges belt &em tillr 2000, vzlc!

Forsvarets ak.al derfor gøre øældcode, at der rent faktisk ud ova- det objektive ansvar foreligger cntatniøpmsvan-gnmdlq i form af. at det efter udleverinploveas § 12 plbviler de danske myndigheder at plse, at udleverinpbeti.ngelseme er opfyldt, ben.toder om der foreligger fonr:ldelse.

De daDske myndigbeder bar ikke foretaget de fornødne undenøgelscr, idet de s.Uedes ville have fundet ud af, at sqen var forældet efter amerikansk ret.

Særlist bemærkes. at den erldcriua. man indbentede &a USA om forældelse, bmede pl en forudsa:toiog om strdmsvar frem tillr 2000 - en forudsetDing som Justitsministeriet havde afvist. og man burde slledes have undenøgt fonr:ldelscupørgsm11et ud fra Justitsministeriets afgørelse om tilskæring af tiltalen.

Y dermere er det sanske plfaldeodc, at man i maj 2008 udfiadiaer en udlcveriupafgørc::lse veclrømJdc E , hvor man anfører, at hun ikke kan straffes efter det anklageskrift, der er fremlagt pl dette tidspunkt af de amerikans1ce myndigheder.

Mea trods dette udarbejdes der ikke - og indhentes ikke et Dyt anklageskrift &a dansk side - der skal eiStalte det aoJdageskrift, øom det danske Justitsministerium bar afgjort i sin udleveringsafgøn:lse, at der sbJ ske a:udriJJser i.

Det vil sige, at det anklagerslaift, e: reelt udleveres til retsforfølgning af - anklaac:skrift ar 3. september 2009 - aldria har vzrct genstand for prøvelse af Justitsministeriet, byret eller landsret UDdcr udleverinp-sagen.

Dette støUer tillige en pistand om et cyipt=anmr bos de danske myndigheder. Efter udleveringslovens § 12 er det de danske myndigheder, der skal foretage den tilstrækkeUge undersøgebc af en udleverinpsag side 56 Sammenfatteude skreg omatændiJbcdeme til himlen p1 en uddybning af forældelsesspørpmllet. og der VU' al megen tvivl herom. at man ikke burde bave udleveret.

Det fremslr, at bøjtst!cudc repnaeotanter &a særliJt Nordsjcllaods Politi bar deltaget i møder med USA ombiJJg udleveriq. At man har vejledt USA omlcriDg udalbejdclse af en s6dan beglaiDa 01 af scrlig interesse, at man bar vejledt om indboldet ben!. benmder vejledt om forældelae og vejledt om. at man sbille dele tiltalen op i en række punkter, der ca. sblle bestl af IO detaljemlc puakter.

Dette gør man for at forbedre muligheden for at Il domstolen til at goclkeude begzriqen. Det er derfor absolut ikke i ordeft, at det er Nordsjcllaods PoUti, der scoere p1 objektivt gnmdlag skal efterforske om betingelsemc for den udleverinpbegzring, man selv bar indikeTet. at man bar en intere:sae i abl godkeades af domstolene, er opfyldte.

Dette Iean meget vel forklare den meget lemfældige sagsbebaudling, hvor man ikke gør scrligt meget for at indbente materiale, som bldc byretten og 1aDdsreueo pllcggc:r dem at indhente. Herudover bar Justitsministeriet delraget i Oere møder med USA og viser tydeligvis en fa:Ues interesse med USA i. at udleveringen kan finde sted.

Det efterlader i bøj gnd et indtryk af, ae man gik mere op i at pleje forboldet Iil USA end at varetage ~ ·~ retssikkabcd. Hertil kommer, at Justitsministeriet først fransender aomodoiDg til USA om det materiale. landsretten bar fastsilet slcal indbeotes samme dag, som man træffer afgørelse i udlevc:ringssagen. Dette c:r efter forsvams opfattelse klart culpøst.

I...andsretten har fastsllet, at der skal indhentes ydertigere materiale, for at forsvaret kan varetage klientens interesser. Herunder 1iacr der naturligvis. at forsvarets skal have muliabcd for at &emu:ae bcmærbinger over for Justitsministeriet og politiet Iil materialet.

Efterforskningen i sagen var siledes ikke slut, og ministeriet kan derfor ikJce blot vclgc ikke at respektere retskendelser om indhentelse af materiale, mea skal naturligvis vente pl. at dette forseges prøvet at fl dette indhentet. Det gør man imidJerlid ikke.

Man anCører blot i afgørelsen. at man ikke har behov for yderUgc:rc materiale og tilaidesztter hermed fuldstæDdigt, at der er en pan. oemlig E 1!» og dennes forsvarer, som har nogle rettigheder, og som begge retter anfører skal bave yderligere materiale af beasyn til at b! frem Iil den rijtigc afgørelse. Ycdrørcadt prpmiJct pm mtamlnpegsyv for USA l øvrigt!

Statsadvokaten gør gældende, at det er de amerilcaDske myndigheder, der mA hæfte for erstatniogs-ansvar. Hverken i udleveringsloven eller traktaten mellem Danmark og USA er øoget sldant anført eller hjemlet - tværtimod benviser udleveringsloven direkte til retsplejelovens rqlcr om

erstatning, herunder§ IO ISa.

Statsadvokaten benviser til det i ekstrU:tcn side 61 ff &em1ag1c resume fra Europarldet. hvori anførca, at praksis i forbold til hvilket land, der ml bære et erstatningsansvar, varierer betydeligt mellem landene, og der er ikke fælles regler pl omridet - disse oplysninger er uanvendelige. side 57 l øvrigt er Dannwk ikke en del af dette resume, og USA er jo slet ildc.e medlem af Europaridet l Det er meget muligt, at USA vil hæfte solidarisk, men nu bar c. valst at rette entatniDpbavet mod den stat. som rent faJcti.sk anholder og fæopler bende.

Adcøn•bld: Det bemærkes, at dette ikke har været gjort gældeode af Ripadvoblen. l andre afgørelser vil man ogsl forbolde sig til deuc, uanset at man afviser erstatning af mden grund.

Synspunktet introduceres i sagen fredaa den 18. januar 2013 i en mail fra Stauadvokateu c:a. kl. 17.30, og arbejdsdagen før sasen skal hovcd!orbaDdles • og dette efter, at Statsadvokaten. for at tilskære sagen, bar udvist stor interesse for foi'SVU'ets anbriogendc:r.

Det gøres gældende, at en eventuel egen skyld skal relatere sig til, at pl grund af udleveringsaagen. ia:ngsles Det gøres endvidere gældende, at e.. i overens.-stemmelse med uskyld.sformoclningen sb1 betragtes som uskyldig, indtil det modsane er bevist.

Desuden gøres det gældende, at det modsane ikke er bevist, idet sagen pl gnmd af forældelse aldrig har væRt prøvet. men det f1r nacurl.igvis ikke den konsekvens, at e. sl skal betragtes som skyldig.

A11klagcmyndigbeden kan ikke løfte bevisbyrden for, at visse omst.æudigbcder kan la:gges til grund ved at benvise til bevismateriale, som man ikke ville anerkende i hverken en dansk eller amerikansk ret som bevis, benmder resume npporter &a vidneforklaringer. Hertil kommer, at det, der skal være udvist egen skyld i forbold til, ml vzn: selve den tvivl, der er om udleverinpsperpmllet.

Dette er jo for sl vidt kun en tvivl, som den amerilcanske anklager skaber.

Det pres pldende, at e er helt uden skyld i, at man fra amcrikansJc side i 2007 l næsten S lr efter at sagen blev forældet i februar 2003, fi'emsæncr en udleveringsbegæring pl forældede forhold. l den forbindelse gøres det gældende, at man i erstatningssagen er nødt til at respektere det bevisrcsultat, retten i USA er nlet frem til vedrørende spørpnlJet om, hvorvidt E skulle være O)'ltet fra USA.

Er hun flygtet. ville hun jo kunne sip selv at have været skyld i forvirriagen omkring forældelse. Det bema:rkc:s dog, at hvis hun vu f1YBtet. ville forzldel.scsfiisten være suspenderet. Det er selvfølgelig relevant at vurdere, om man kan bebrejde e noget i forhold til

side 58 hendes flytning til Danmark med sin far i 200 1. Anklapmyndigheden gør tilsyneladeude stadig dette scldeude, basem pl de antagelser &a de amc:ribDa1ce myndigheder. som ad flere gange er blevet underkendt af bAde Byretten i L)'Diby som i dommer Torres irv!stilling og i dommer Morenos endelige afgørebe i sagen.

Det gøres bcr gældeude. at del afgørende for dette spørgsmil er retleDS objektive og meget gnmdige wrderiDa foretaget pi baggnmd af flere retsmøder med vidncforklarinaer og dolcumeatbeviscr. os ikke den amerikanske anklageres opfattelse af forholdene, 110m man ikke tlr medbold i, i retten.

Det pres cadvidere gældende, at retten i USA meget udførlist pl bqgnmd af denDc bevisførelse konldudem'. at der intet overbovedet er al bebRjde €. wd beDdes Oytn.ins til DaDmadc. Samme raultal som Byretten i L)'Diby, der i modu:tDiDa til Østn: Landsret rent faktislc prøvede dette. Man koalduderer, at ~ af naturlige Inager tog med sin far til Daomarlc. efter at bcodca aester ogsl flyttede til Daamart.

Man k.oDJdudcrer, at hun fonsatte med at beswre de amerikanske myndigheder. og at bua ikke var efterlyst, sigtet eUer tiltalt pi dette tidspuDkt. Dette sker føm uden beDdes viden i 2003. Retten i USA konkluderer derimod, at anJdaaemyndig-bedea i USA hat ''siddet p6 deres bacoder''. At de alene er ansvarlige for, at der iDdtra:d.er forældelse.

At anklagemyndigbeden i USA lamne have udarbejdet anklageskriftet tidligere. At anklagemyndigbeden i USA Jamue have forespurgt E , om hun ville Jcomme til USA, men at anldagemyadigbcdco i USA intet gør for at kootåte bcude.

Reu.eo i USA placerer ene og al=e ansvaret for. at der indb"ll:der forzldelse bos de ameribDske myadigheder og ko11kluderer, at \S ved sin optræden i forbindelse med flytn.insen intet bitisabetl har foretaget sig.

Med respekt for dette resultat klll forvirriDgen omlaiag forældelse ikke bebrejdes e • Ankla&emyndipedens procedurenotat: Af anklagemyndighedens procedurenotat fremgår: .. l.Anklagemynd.igbedeos pistand er frifindelse for entatningskravet. Det gøres gældende: · At den daaslce stat Ikke llalcler et objektivt entatlliDpauvar efter retJplejeloveas f tOti a, idet afgørelsen om udlevering var lovtia.

Justitsministeriets beslutning af 28. maj 2008 om udlevering blev prøvet ved domstolene i overmsstemmelse med reglerne i udleveringslovens § 16. Østre Landsret, der er ankeinstansen, afajorde ved kendelse af 2. juli 2009, at udleveringsbeslutningen var lovlig.

Østre Landsrets kaldelse bar oegativ rtCIJaaft i forbold til seocre SIS""'æs vedr. spørpmllet om lovligbeden af udviminpefgørelsen. Der benvises herved til det i Straffeprocaseu. v. Eva Smitb m.fl. s. 915-917 anførte. Erstatniogssøgendes pAstand om, at af'søreisen om udvisoiog var ulovlig kan allerede derfor ikke tages til følge.

Man kan ilcb "spole tiden tilbage" og koaldudere, at afprclsen var ulovlig, fordi det senere, efter omfatteude bevisførelse i USA, codte med. at en amcribDsk domstol faadl, al saaco var forældet Tilsvareode ville man ikke bmne kræve c:ntatniug pi objektivt puodlag Iia den danske stat for en lovlis udi~. der l'iate sig at ende med en frifindelse pl pund af at beviscmc alligevel viste sig ikke at Jcwme holde til en domfældelse. side 59 Et mv om crstatniug i anledning af sagen ml efter anJdagemyDdigbedens opfaaelse ret1cs imod USA, der begaetende udleveringen.

At et cvl erstaiDingølaav i udlevcriapsager ml rettes imod den stat, der bar begeret udleveringen støttes af en overvejeode del af europaridslaDdene oa er ogsl den praksis DBDIDIIk å øvrigt følger. Se bertil RA prabis samt afprelsca TfK 2012.44, der vedrørte en persoa som blev udleveret &a Spanien til retsforfølJDiug i Daømarlc.

Sqeo blev pltaleopgim og den danske stat betalte crs1abliog for den tid den pipeideode havde siddet varetacgtsfzøplet i Spanien pl dansk foranledniog. · At den danske stat Ikke bar bandlet caJpest 01 Ikke bar pldrapt li& et entamlapaasvar efter remplejelovena§IOII b. Det er gjort gacldcode af erstatnings.waeude, at de danske myndigbeder har handlet erstatniqllpldtageude i forbindelse med bebaodlingen af sagen.

Forsvareren bar fremført. at saaen var fQ111Cidc:t. at fonvarane i Danmark og i USA havde set det. og at Justitsministeriet derfor ogsl burde have set det og have uudladt at udlevere - det er eo fonimplet os forkert fremstilling. Disse pistande &a fonvaret bo i det bete lf'ldKI.

Den danske stat har til fUlde foretaget de undmøgelscr, som man var i stand til Iia dansk side os som man var forpligtet til efter udleveriaploveu. Den omstændighed, at en domstol å USA efter bevisførelse kom frem til, at der alligevel var indtrldt forcldelse, kan iJdce bebrejdes de danske myndigheder.

Om forældelsesspørpm1.1et - sperasmAJet om sagen er forældet i det land der begærer udieveriDs er anført i forvbcjdcmc til udleveringslovens § 9 . . . . " !H t er klart, at udln•ering heller ikke Iean ske, hvis strafforfølgning eller strajJU/åbyrde/se er udelukht pd grurul af foraideise ~/ter lovgivningen i det land, som har jremstlt anmodning om udlevering.

Om delle er li/faldet, har danske myruligheder som regel ilrie mulighed for at foretage nogen 1UIU7Itere prøvelse af Hvis den, som øn.ske.s udleveret, gør ga/derrde, at der efter reglerne i det pågalderuk land er irrdtrddt fora/de/se, vil der lcunne vare anledning til at tilvejebringe en erieJaring herom fra myrulighederne i den fremmede stat.

Gdr denne erklaring ud på. at foraideise iJclce er indtrddt. må erkJaringen nomraltlagges til grund "

Der er en rigtiJ god grund til, at reglerne er sllcdcs, og sagen her illu.sRrer, bvar svært det kan vacrc at vurdere bvarvidt. der er indtrldt forældelse både efter de danske og de amerikanske regler. Rigsadvokaten bar i anledning af sagen ved notat af 27.november 2007 grundigt genoemglet de danske forældelsesrcgler, ebtrakt.en side l S3 - l S8.

Som man kan ae, er der efter de danske regler ~DBDge forbold at tage i bet:ragtniog, benmeler spørgsmAJet om der er tale om en fortsat forbrydelse, Ugesom det også bar betydning, hvorvidt den sigtede bar unddraget sig stnfforfølgningen. Det franpr af den danske straffelovs§ 94, stk. 6. Dette spøtp:mll kan man ogsl i Daomark ofte lam afgøre efter en egenttig bevisførelse.

Dette er en bclt logisk regel, nAr man taler forældelse - selvfølgelig skal man i1dcc kunne opnA strafiiibed ved stikke af eDer ved at gemme sig for myndigbedemc, vel vidende at man er mistænkt for et strafbart forbold. Jeg vil tro, at de Ocste retssamfund bar en sådan regel. Siledes er det ogsl tilfældet i USA, som det iUustreres i sagen her.

Ligesom man i udleveringsloven aoedceoder, at det udleverende laud ikke skal foretage en fuldstændig vurdering af de beviser, der ligger til gnmd for at der er rejst en tiltale, forlanser man beDer ildcc, at den udleverende stat skallaumc prøve forældelscsspørpmllct efter et andet landø lovregler til bUDds.

Begæringen om udlevering fia USA var vedlagt en beediget erklæriDg fia den amerikanske aoklagcmyndigbcd. 1.,. ~ om at der i1dcc var i.Ddtrldt scraffcrctlig forældelse i sagen efter de amcrilcanskc regler. Erklæringen er gengivet i ekstrakt mappe 2 side 19 fl', se pld. 13, side 24. Den amerikanske lovbestemmelse, afsnit 18, United Statcs Code,§ 3282 er medtaget i samme ebtrakt side S1.

Det fremgik videre af den beedigede erkla:ring fia efterforskningslederen !lpe(:ial agent side 60 )\ ~ , ebtrllktcus side 36 - 38, at ~ efter de amerikanske myndj~ opfattelse havde forladt laDdet for at liDddrage sig retsforfølgningen..

Disse oplysninger vedrørende forælde1sesspørgsmllct var tilstrækkeligt grundlag for de danske myndigbeder til at træffe afgørelse pl. l forbiodeise med sagcos bebøndling indbentede de danske myndigbeder s4 alligevel yderligere en supplerende udtalelse fia de amerikanske myndigbeder om forældclsesspørpmllct.

Edelæringen er medtaget i ekstraktens side 161 og er i det væsentlige gengiwt i landsrettens afgørelse af 2. juli 2009 . Det fremgir af erkla:ringeo, at forældelsesspørgsmilet i amcrilcansk ret ikke alene skal afgøres efter afsnit 18 § 3282 men ogsl efter § 3290, der ombaDdler forældclsesspørgsmAlet i den situation. bvar en misca:nkt person unddtager sig sb'aft'orfølping.

Man Iean ikke som forsvaret forsøger at fiemstiDe det bare regne sig frem til, at der mltte være i.Ddtrldt forældelse i og med., at mao fia justitsministeriets side i forbindelse med afgørelsen om udlevering, begrzosede tiltalen til lam at omfatte forbold begAet frem til midten af 1998 forhold M i bilag A til Justitsministeriets afgørelse, ekstraktens side 79.

Som der fremgik af materialet fia USA var myndigbedernes opfattelse, at € havde undchget sig strafforfølgning ved at Oygte ud af landet. De danske myndigbeder ml i deonc forbiodeise betragtes under et og den omstændighed. at

den supplerende erklzring om fora:ldelsesspørgsmAlet fra de ameriJcaDslce myndigheder først blev indbcntet efter at renen i Lyøgby den 25. august 2008 havde kendt afgørelsen ulovlig blandt andet fordi dommeren mente at strafimsvaret var forældet, er uden betydning. side 61 Erklæringen bla..indhentet og viser at de danske myndigbeder strakte sig meget langt for at undmøge sagen til bunds.

Erlda:ringen indgik i Østre Landsrets behandling af udlevcringsafgørelseøs lovlighed.

Det fremalr endvidere af den videre proces i USA, at fora:ldelsesspørgsmAlet nr geostand for en omfatteode prøvelse med egentlig bevisførelse i form af vidneforklaringer fra blandt lUldet eftaforskeren spec:ial agent X"\ om hans kontakt med 6 og hendes advobl og baDs egne forwg pl at fl sagen fremmet i tiden efter, at e bavde forladt laudet i juni 2001.

Det har ogsl været fmnfsrt, af erstatningssøgende, at de danske myndigbeder undlod at indhente oplysninger fra USA om plca h!qøjnjns aftalc:r, "tilst!elsesaftaler", før afgørelsen om udleverlog blev tnlffet uagtet, at Østre Landsret den 25. april 2008 bestemte, at poUtiet slcuUe indhente oplysninger om sldanoc aftaler, der mitte være indgiet med vidner i USA, som senere skulle vidne under sagen.

Om djw: plca hm;ø•injng aDaler vil icg sige· Det er reglerne i udleveringsloven der finder anvendehc i sagen og ikke Traktaten af 22. juni 1972. Udleveringsloven stAr over ttaktaten i regelhierakiet og er senere i tid.

HenvisDingen i udleveringslovcos § 2 til overenskomster om udlevering med stater uden for EU omfatter ikke traktaten med USA, idet denne Ikke omhaDd.ler udlevering af danske statsborgere, jf. traktatens art 5. Udleveringen af ~ er sAledes sket efter udleverlagslovens § 2, stk. 2, som en konkret eoblt1tleade afgørelse.

Udlcveriogslo'leDS § 3, stk. 4, bestemmer at udlevering ikke ml finde sted, såfremt det pl grund af særUge omscæodigheder ml antqes, at sigtelsen . . . . . . savner tilstrække Ug bcvi.smasigt gnmdlas.

Lovens bestemmelser er sAledes anderledes end tralctatem, og det var ikke en betingelse, at den danske stat undersøgte til bunds, hvorvidt der ogsl ville kunne rejses tiltale imod myndigheder havde. i Danmark med det bevismateriale som de amerikanske Ifølge forarl.x:jdcme til loven, skal staten undersege " .. hvis szrlige forbold giver anledning til tvivl om rigtigheden af beslutningen om anholdelsen.. og ikke foretage nogen almindelig prøvelse af skyldsspørgsmllet .. " Se note 13 til lov koiDIDCII.taren og bcmærlcningerne til lovforslaget.

Ved afgørelsen af 25. april 2008 benviser Østre l...aDdsret-fejlagtigt-til traktat.eo ved deres afgørelse.

Ifølge traktatens art. 6 kan man kun udlevere til strafforfølgning slfremt bevismaterialet er tilstrækkeligt til at begnande, at der blev rejst tiltale imod den pigældeode OJå j det udlcycreode lnnd l Danmark ver'SCRde der pA det tidspunkt hvor sagen blev behandlet i Iandsrettea i 2008 en sag ved Højesteret netop vedrørende spørgsml.let om i hvilket omfang, man kan lægge rorklaringer fra vidner, der har indgjet tilstleisesaftaler til grund som bevis.

Derfor mente laodsrett.eo at dette havde betydning ror

slde62 udleveriagsspørpm1et i hvilket omfaos der var indgiet sAdanDc aftaler. H-ret traf afgørelse i sagen den 9. jaauar 2009. Den endelige afgørelse af udleveringsbeslutningen blev udsat i landsretten pl H ·rets afgørelse.

Hertil vil jeg sige, at for det fØnte er det Juøtitsminist.eriet. der har kompetence til at træffe afgørelse vedr. udleveriag, og JustitsmiJUsteriet afgør bvorvidt man fioder, at gnmdlaget er tilstrækkeligt oplyst For det andet er det udlevelinploven og ikke traktaten, der finder anvendelse.

For det tmtic imødekom mau alligevel beprioaen om iødbentclse af yderlig~ oplymiuger om de amerilaJDskc tilsdelsesaftaler, jf. koøespoodencen med de amerilwJske myndiglwfer i oktober - DOvember 2008, ekstrUl l side 168 f[ Erldærinaerne er også geogivet i relevant omfang i Østre LaDdsrets atpreJse af 2. juU 2009.

Fgr det 6en:lc ville tilstlebesaft.aleme nacppe bavc haft afgøreude betydaiDg pA wrdcringeu af udleveriDgsspørgsmet og bevisspørpm!Jet i sagen. idet bevi.sførclsco ikke var baseret alene p6 forklaringer, der havde indgiet ddanne aftaler, og idet H-ret den 9. januar 2009 afgjorde at man godt kaa anvende vidndorldarinaer fia vidner der har indgiet tilstAelsesaftaler , siledes at man ved vurderiJJaeD af forklaringernes bevisvznli imidlertid ml tage i betrqtDing, at forklaringerne kan va:re usande fordi de er motiverede af lovede fordele.

Ja vil derfor ggsA afvi.!!c. at der er bedet fg! af de daggs; myndhrbcdcr pA dette; p•mkt Der er ikke i øvrigt anført hvorledes den danske stat skulle bave beglet ansvarspAdragende fejl i forbindelse med sagens behandling, og en ddan pAstand ml afvises. · At den daDslte stat Ikke Ifalder entatllJDpaa.lvar efter rebplejeloveøt 1 1018 a ror periodea rn dea S. december 2007 dl dea 25. august 2008, hvor e:., var varetægtsfzugslet, idet varetægtsfæagslingeu skete for at &emme undersøgelsen i anledning afudJeveringsbc:pco og for at sikre udJeveriDgjf. udleveringslovcos § 13.

Der har ikke pl noget tidspuab verseret en senaffeaag i Daamartc imod ~ anlcdnina af de lovovertra:delser der dauner gnmdlag for udleveriøgsbep:rinen.

Den i gru.odlovsforhøret fremsatte sigtelse har ikke været led i en straffesag i Danmark, meo er fremsat for at tydeUgpre at betinieisen om dobbelt strUbarbed var opfyldt - altsl at forboldene ogsl var strafbare i Damnartt og laume danne gnmdlag for varetægtsf.æoasling ogsl efter de danske regler.

Der er tidligefe svaret helt klart p4 dette fia de danske myndigheders side. se ebtrakt 2 side 283 ved skrivelse fra NordsjzllaDds Politi ligesom det ogsl fremgAr af Østre laudsrets kendelse af 2S. april 2008, ekstnkt l side 134, at denne sigtelse ikke giver romareren de rettigheder blandt aadet til adgang til hele sageus materiale som han ville bave haft slfiemt der bavde vzret ea atraffesaa i D1U1111arlc. · At den danske stat Ikke l •vrlat bar budlet entabdøppldrageade l forbladelle med ugea - ildce har bandlet culpøst - og at der ikke er noget ersta.tningsansvar efter erstatninprettens almindelige regler.

De danske myndigheder har ikke i øvrigt handlet ansvarspAdragende. der er ikke tale om at

side 63 sagen er blevet forhalet. Man bar behandlet sqen med den hurtighed. som sagens alvor tilsagde og den gnmdige under!øgelse, som sagen nødveod.iggjorde. 2.

Sl&emt retten mAtte komme &em til, at staten ifalder erswtningw~Svar enten efter retsplejelovens § l O 18 a eDer l O 18 b plstls der frUladelle ror kravet pl1J11Dd af eamlkyld h erstatniDgsaøgende jf. retsplejelovens § 1018 a. stk. 3, eller dansk rets almindelige regler.

Det gøres p:ldeode: ·At erstatningssøgeode ifølge sin egen forldarin& i gnmd.lovsforbørct selv bar Jivet anledning til den strafferetlige forfølgning imod sig. Se foridaringen ekstraktcos side 116 og 117 m.v: •.. " Hun delcog i Dogle møder, hvor de pigældeode pe!"SSDer sad og hviskede salDIIIC:O og bun gik ud fra at de talte om køb og salg af ccstaey-tabletter.

Det vu klart et elleraDdet sted, og hun vu selv klar over, at der var tale om en halldel med ccstacytablctter. Der er dog blevet bandlet med stoffer~ end en gang, hvor hun overværede møder, hvor der blev aftalt køb og salg at ccsta.cytablctter. Det var de personer fra USA, der skulle have ccstacytabletteme med tilbage til USA, og hun tror nok at det fandt sted under 2 af de besøg hun aflagde bos XI\ i Amsterdam.

Hun hørte, at stofferne skulle smugles ved at stofferne blev sat tzt fast til boppen, men hun bar ikke selv set, hvordan det foregik eller deltaget i det . .. hun gik ud m at den pigældeode pige skulle medvirke til at smugle stoffer. Hun fik ~L\~ lereditkort og slaille betale for lejet.

Hun gik samtidig ud m at cøjet skulle bruges til noget i forbindelse med, at den pigældcode pige skulle bruges til iodsmugling af stoffer. " Erstatningssøgeode forlod USA efter at være blevet kontaktet afFBl vedrørende sagen i 2001, selvom buø overfor FBI havde givet udtryk for at hun ikke ville tilbage til Danmark.

Ved sine bandlinger bar hun selv givet anledning til at de amerikansJce myndigheder bar indledt strafferetlig efterforskning imod hende, og ved at forlade USA pi den mlde, bar hun selv givet anledning til udlevcringsbegzringen. Erstatningssøgende bar modsat sig at rejse frivilligt til USA for at medvirke til sagens gennemførelse.

Hun kunne være rejst &ivilligt til USA og have flet sagen afgjort med det samme. " RetsgrundJaget BetænJrnina nr. 801/1977 om erstatnina i anlednioa afstrafferetli& forfØianina Spørgsmålet om nedsættelse eller bortfald af erstatning på grund af "egen skyld" er behandlet i betænkning nr. 80111977 kapitel 4.

Betænkningen henviser til til følgende tilfældegrupper (side 31 fi), som er udarbejdet på grundlag af trykte afgørelser: Det hedder i betænkningen: " Sigtedes adfærd forud for strafforfølgningen. A) Sigtede bevæger sig nær grænsen for det kriminelle, men undgår domfældelse på grund af en restriktiv fortolkning af straffebestemmelserne. Eks. Talrige landssviger-og væmemagersager; se E.

Munch· Petersen, i Festskrift til Henry Ussing (195 l), s. 407-411. B) >>U forsigtighed«. Sigtede udviser en adfærd, der må pAregnes at medføre risiko for sigtelse og anholdelse eller varetægt. Eks. Uf R 1921, 599 O (en person, der havde været fængslet som sigtet for hæleri, havde udvist en betydelig grad af uagtsomhed i forbindelse med erhvervelsen af de i sagen omhandlede varer).

UfR 1935, 133 V (en person var anholdt i seks timer; han havde opsøgt en entreprenør, uanset at han måtte have vidst, at det p. g. a. en lønuoverensstemmelse kunne komme til håndgribeligheder). UfR 1940, 883 O (en redaktør havde benyttet oplysninger fra nogle papirer, der var fjernet fra Socialdemokratisk Forbunds kontor).

U fR. 1947, 503,1andsretsdommen (sigtede havde udvist uforsigtighed ved at give oplysninger til et DNSAP-medlem om illegal våbentransport). UfR 1973, 822 H (to piger, der havde boet sammen med narkotikaforhandlere og levet af disses indtjening samt været med pi ture, hvor der solgtes stoffer, fik kun reduceret erstatning). side 64

C) Sigtede udviser anden mistankepådragende adfærd. Eks. UtR 1936, 84 H (tiltalte, der sigtedes for brandstiftelse, havde været beruset og fraværende fra hjemmet om natten, da branden opstod). VLT 1949, 74 (tiltalte, der sigtedes for brandstiftelse, havde forud for branden givet udtryk for, at hun syslede med tanken om at forArsage ildebrand på ejendommen).

Opdelingen A)-C) giver ikke udtryk for skarpe sondringer, men er kun en gzuppering omkring visse adfærdstyper.

Mens gruppe A) som nævnt karakteriseres ved, at sigtede bevæger sig nær den kriminelle streg og kun undgir domfældelse takket være en restriktiv fortolkning af straffebestemmelserne, er tilfælde af gruppe B) snarere udtryk for konkret udvist uforsigtigbed, der ikke i sig selv er kriminel eller pl grænsen hertil, men som meget vel kan forArsage en begivenhedskæde, der ender med sigtelse og frihedsberøvelse.

Sigtedes mlstaDkepldraaende adfærd l forbindelse med strafforfølgningen. D) Urigtig tilståelse. Eks. UfR 1950,591 Ø ; UfR 1957,666 Ø og UtR 1964,206 O. E) Sigtede undlader at rense sig for mistanken. Eks. UtR 1940, 883 O (også nævnt under gruppe B). -Men i U fR. 1938, 974 O (sigtede ville ved sin anholdelse ikke benægte, at han i fuldskab havde udfærdiget et forfalsket dokument) blev erstatning givet.

F) Valdende og usandfærdige forklaringer i øvrigt. Eks.

UfR 1921,965 H; UtR 1922, 519 H; VLT 1946, 193; og VLT 1954, 311 (erstatning nægtet for beslaglæggelse over for to sigtede, hvoraf den ene havde afgivet urigtig forklaring, mens den anden nægtede at udtale sig); UfR 1963, 636 V (tiltalte, der sigtedes for spirituskørsel, nægtede over for politiet at have ført den på stedet parkerede bil). l visse tilfælde ydes der alligevel erstatning til trods for urigtige forklaringer: UtR 1929, 720 H (vaklende forklaring kun afgivet på mindre væsentlige punkter); UtR 1930, 898 V (de urigtige forklaringer var ldarlagt inden fængslingen); UfR 1971, 827 V (uanset, at de tiltalte fandtes >>i nogen grad« at have givet anledning til fængslingen, blev der alligevel ydet erstatning med henvisning til »omstændighederne, herunder den meget alvorlige karakter af den oprindelige anmeldelse«, som omfattede voldtægt; j fr. s. 47 t).

Sigtede udviser adfærd, der i særUg grad IDcllc:erer en fængslillgs-eDer anboldelsesgruncl. side 65

G) Unddragelsesforsøg. Eks. UfR 1927, 915 H (tiltalte, der gennem længere tid havde taget varer pi kredit. forlod sit opholdssted og blev først fundet efter et halvt Ars eftersøgning). H) Kollusionsforsøg. Eks. UfR 1936, 84 H (nævnes også wtder gruppe C. -Tiltalte søgte til dels efter aftale med sin familie at skjule nogle natlige fraværelser).

VLT 1938, 291 (tiltalte opfordrede telefonisk et hovedvidne til en sanunenkomst forud for vidnets afhøring i retten). UfR 1959, 309 H (advokat forsøgte at skjule dokumenter). l) Nægtelse af at besvare identitetsspørgsmål. Eks. UfR 1959, 949 Ø. Tilfældene G)-l) vil ud over at indicere en fængslings-eller anholdelsesgrund i reglen også bevirke en styrkelse af mistanken mod den pågældende.

Særligt gælder dette kollusionsforsøg. der oftest vil være kombineret med usandfærdige forklaringer eller fortielser fra sigtedes side (gruppe F).

Det er efter gennemgang og afvejning af de anførte tilfældegrupper udvalgets opfattelse, at den nugældende fastlæggelse af >)C8en skyld« som erstatningsudelukkelsesgrund bør opretholdes. - Samtidig mi det imidlertid understreges, at den ))egen skyld<<, som kan begrunde nedsættelse eller udelukkelse af erstatning for straffeprocessuelle indgreb, principielt mi betragtes pl samme mide som >>egen skyld<< i forbindelse med et almindeligt civilretligt erstatningssøgsmAL Det drejer sig om en udmøntning af de almindelige principper for bedømmelsen af skadelidendes egen medvirken til skadens indtræden; og der ml derfor i det hele ske en vis afgrænsning med udgangspunkt i de almindelige civilretlige regler, i første række vedrørende culpa, kausalitet og adækvans.

Sigtedes adfærd ml indebære et dadelværdigt moment, der karakteriserer hans handlemide -eller hans undladelse -som culpøs. Og det mi dertil sti for ham som en pAregnelig følge af hans adfærd, at han kan blive udsat for strafforfølgning og eventuel frihedsberøvelse l).

Særligt bør det fremhæves, at sigtedes adfærd forud for strafforfølgningen i visse tilfælde ud fra en adækvans­ vurdering vil falde uden for begrebet »egen skyld<(.

Det drejer sig om de ovenfor under C) anførte tilfælde, hvor sigtedes adfærd kan bringe ham under mistanke, efter at en forbrydelse er konstateret, men hvor denne konsekvens mitte stille sig som upiregnelig, fordi en forbrydelse ikke pl tidspunktet for den pigældende adfærd kunne forudses at ville indtræffe.

Derimod vil de andre tilfældegrupper af forudgående adfærd, A) og B), også efter en adækvanswrdering normalt kunne anses som ))egen skylde<. Da den foreslåede regels anvendelsesområde siledes i henseende side 66

til de under C) nævnte tilfælde er snævrere end hidtidig praksis ved anholdelse og varetægt, ville det være misvisende at lade bestemmelsen fremtræde med et sprogligt videre indhold end den nuværende regel (retsplejeloven § lO 18 b, stk. 3); udvalget har derfor afst!et fra at medtage et i øvrigt klargørende »før eller under sagen<( i se l ve lovbestemmelsen (forslaget § 1 O 18 a, stk. 3 ). l stedet er fastholdt en formulering, der blot henviser til de almindelige principper om »egen skyld« og denned også åbner mulighed for en tilpasning af bestemmelsens anvendelse i takt med udviklingen på andre erstatningsomrAder.

Den foresiAede bestemmelses intention og fortolkning må anses for fyldestgørende ldarlagt gennem beskrivelsen af den hidtidige praksis og tilkendegivelsen af bestemmelsens forbold til denne praksis.

Det har været anført (j fr. s. 17), at man med en passende bred anvendelse af bestemmelserne om »egen skyld« i et vist omfang vil kunne opfange de tilfælde, hvor erstatning under de nugældende regler udelukkes på grund af skyldformodningsreglen.

Når sigtedes adfærd forud for strafforfølgningen kan betragtes som ))egen skyld«, består dermed også muligheden for at inddrage hans mistankepådragende adfærd i vurderingen, og afslå erstatning under henvisning hertil.

De grunde, der ovenfor er anført for afskaffelse af skyldfonnodningsreglen, taler således også for en klargøring af, i hvilket omfang de foresiAede bestemmelser om ))egen skylde( omfatter tilfælde af skyldformodning. Dette vil kun være tilfældet, hvor sigtede ved sin egen culpøse adfærd har fotirsaget strafforfølgning og tvanpindgreb som en pAregnelig følge.

Har sigtede f. eks. bevisligt deltaget i en natlig køretur, der er endt med indbrud, men frifindes pl grund af utilstrækkeligt bevis for deltagelse i selve indbruddet, vil erstatning efter omstændighederne kunne afslås; deltagelse i turen vil kunne opfattes som en konkret udvist uforsigtighed (j fr. s. 31 ).

Den samme adfærd kunne efter omstændighederne have været omfattet af skyldfonnodningsreglen, det vil sige dannet grundlag for en formodning om, at den pågældende sandsynligvis alligevel har medvirleet ved tyveriet. l en sådan situation kan bestemmelserne om )>egen skyldcc derfor nok siges at træde i stedet for skyldformodninpreglen.

Det samme kunne tænkes i en situation, hvor sigtede i en voldtægtssag fiifindes, fordi man ikke tør se bort fra hans påstand om, at han troede, der forelå samtykke. Hvor en eventuel skyldformodning derimod bygger på andres forlelaringer (f. eks. gemingsmandsbeskrivelse), eller hvor strafforfølgning og tvangsindgreb måtte stille sig som upåregnelige følger af en i øvrigt mistankepådragende adfærd (j fr. til eks.

UfR 1936, 84 H, omtalt s. 31 ), vil erstatning ikke kunne afslås efter de foreslåede regler om ))egen skylde(. l gældende ret (§ l 018 b, stk. 4) er det udtrykleeligt fastslået, at ))egen skyldcc i forbold til udstået straf skal forstås således, at kun side 67

tiltaltes adfærd under strafforfølgningen kan komme i betragtning (j fr. s. 16). På baggrund af de anførte civilretligt prægede begrænsninger finder udvalget ikke anledning til fonnelt at opretholde denne afvigelse i forhold til reglerne om straffeprocessuelle indgreb.

Adækvansbegrænsningen vil gribe ind og afskære erstatningsudelukkelse i de situationer, hvor det i praksis har været anset for rimeligt at give erstatning trods tiltaltes forudgieude forhold.

Mens en konkret udvist uforsigtighed ofte mA påregnes at kunne medføre sigtelse og eventuelt iværksættelse af processuelle tvanpindgreb, vil domfældelse og straf næppe lnmne anses for en påregnelig følge; er man uskyldig i det plsigtede forhold, må det påregnes, at dette kommer i dagen i løbet af efterforskningen eller bevisførelsen, såfremt man ikke under selve strafforfølgningen fortsat udviser mistankepådragende adfærd, f. eks. i fonn af urigtig tilståelse.

Ud over den erstatningssøgendes »egen skyld« omtales der i lovforslaget ikke andre forhold, som kan bevirke nedsættelse eller udelukkelse af et erstatningskrav. Udvalget har drøftet, i hvilket omfang andæ fonner for kompensation end den pekuniære oprejsning kan tænkes at influere pA erstatnin~kravet.

Sædvanligvis vil anden kompensation bevirke, at intet (eller kun et mindre) tab lides, sAledes at erstatningsleravet allerede af denne grund bortfalder eller nedsættes. Kun et enkelt spørgsmAl pAkalder sig her særlig interesse.

Undertiden rejses der begæring om, at en uforskyldt vareta:gtsperiode i stedet for at udløse erstatning bringes til afkortning i en ikke fuldbyrdet frihedsstraf, der er idømt i forbindelse med en anden strafforfølgning mod den pågældende. Da der ikke er hjemmel til direkte at foretage en sådan afkortning. har man ansøgt om, at der benides for den idømte straf i et omfang svarende til den udståede varetægt l).

Udvalget har overvejet at foreslå en regel, hvorefter n:tten efter begæring kan bestemme. at en tidligere idømt straf skal kunne anses for helt eller delvis udstået, i stedet for at tilkende erstatning. Da det er overordentlig sjældent, at disse sager optræder, har man imidlertid fundet det uhensigtsmæssigt at medtage en bestemmelse af det pågældende indhold.

Udvalget forudsætter herved, at sådanne sager afgøres ved benådning, sAledes at et aficald på erstatningskrav sættes som betingelse for benådning. " AnklaiCIDyndi&Jledens Årsberetnina for 1923 l Anklagemyndighedens Årsberetning for 1993 er der optrykt en artikel om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning.

Det hedder i artiklen, hvor der tillige er gengivet administrativ praksis og domstolspraksis, bl.a. (side 1 O ft): side 68

" 2. Eatatnlna for frihecbberøye)sc Erstatning efter retsplejelovens § l 018 a, stk. l, ydes også i tilfælde, hvor frihedsberøvelsen er iværksat efter anmodning fra en uden­ landsk myndighed i forbindelse med en anmodning om udlevering af den pågældende til den anmodende satat til retsforfølgning eller stra­ fafsoning.

Dette gælder, hvad enten den pågældende ikke udleveres eller senere bliver frifundet i den anmodende stat. Der kan herved for så vidt angår nordiske statsborgere henvises til fonubejdeme til§ 9 i lov nr. 27 af3.2.1990 om udlevering aflovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (IT 1958-59, till A, sp. 1802).

Som eksempler herpå kan anføres: " Den noaSisJce udleyeånploy oa fo~deme hertil: Lov 1960-02-03 nr. 27 om udlevering af lovovertrædere til Finland, Is­ land, Norg og Sverige indebolder blandt andet følgende bestemmelse: "§ 9. Efter modtagelse af en begæring om udlevering iværksætter po­ litiet uden ophold den nødvendige undersøgelse.

For denne undersø­ gelse gælder bestemmelserne i retsplejelovens 4.bog med de fornød­ ne lempelser." Af forarbejderne tilloven fremgår blandt andet (Folketings Tidende 1958- 59, tillæg A, spalte 1802) fremgår: "Til§ 9 Den i bestemmelsen indeholdte henvisning til retsplejelovens almindelige regler omfatter ikke alene de bestemmelser, der regulerer fremgangsmAden ved sagens undersøgelse, men tilsigter bl.a. også at gøre retsplejelovens regler om erstatning for uforskyldt anholdelse og fængsling anvendelige på sager om udlevering. n Udleyerinployeo o& forameideme hertil: Lov om udlevering af lovovertrædere (lovbekcndtgørelse nr. 833 af25. august 2005 med senere ændringer) indeholder blandt andet følgende bestemmelser: side 69

foretages en konkret vurdering af mulighederne for og det hensigtsmæssige i at gennemføre en straffesag mod den pågældende i Danmark frem for at udlevere den pågældende til strafforfølgning i udlandet.

Det skal fremhæves. at der vil være adgang til at nægte udlevering af danske statsborgere. hvis der er fare for forfølgelse f.eks. på grund af den pågældendes politiske opfattelse eller i øvrigt på grund af politiske forhold, eller hvis udleveringen er uforenetig med humanitære hensyn .... •• Retteos begrundelse og afgørelse. E. havde i 2001 boet i USA i ca. 16 Ar og havde permanent opholdstittadelse.

Hun blev den 24. januar 2001 kontaktet afSpecial Agent )\'\ • som gjorde hende bekendt med. at hun var mAl for en narkotikaefterforskning. og at hun skulle skaffe sig en advokat. ~ • og hendes advolæt holdt kort herefter et møde med Special Agent X"\ o~ Assistant United States Attomey )\l~ , hvor hun blev gjort bekendt med. at hun stod over for en længere fængselsstraf.

Retten lægger efter bevisførelsen tit grund, at e. under dette møde klart gav udtryk for, at hun ikke ønskede at vende tilbage til Danmark, og at hun var viltig til at samarbejde. såfremt hun fik lovning p~ at hun ikke ville blive udvist af USA og better ikke blev fængslet.

De amerikanske myndigbeder meddelte e. , at de ikke kunne give tilsagn herom. € forlod USA nogle måneder senere, og den 20. juli 2001 blev hun tilmeldt Folkeregisteret i Darunark. e. underrettede ikke de amerikanske myndigbeder om udrejsen, og de amerikanske myndigheder var ikke bekendt hermed. da de den 5. november 2001 havde et mede med e. amerikanske advolcat, og da myndighederne i november- december 2001 havde en brevveksling med & via hendes amerikanske advokat, i hvilken forbindelse de amerikanske myndigheder modtog e.·~ skriftlige besvarelse af 1 O spørgsmål via advokaten.

Først i 2002 blev de amerikanske myndigheder klar over, at e ikke længere var i USA, og den 26. marts 2003 blev der udstedt arrestordre, efter at de amerikanske myndigheder havde erklæret hende for undvegen J grundlovsforhøret i Darunark den 6. december 2007 afgav e. en forklaring. som i en vis grad understøttede de oplysninger, som lå tit grund for USA's udleveringsanmodning.

E. forklarede blandt andet. at hun havde deltaget i møder i Holland, hvorunder der blev handlet narkotika. og at hun selv havde ageret som hjælper i forbindelse med en kurers rejse fra Holtand til USA. side 78

Efter E..'~ udlevering tit USA den 4. september 2009 blev derden l. og 11 . december 2009 afholdt høringer om beviser i distriktsretten i Florida. Under høringerne kom det frem, at det ifølge ~ "var en sandsynlig og rimelig slutning, at hun vendte hjem til sin familie med sit barn for at forberede en lettere overgang tit sin fængslingsperiode ved at lade barnet bo hos sin familie.

Hun blev derefter lullet ind i en falsk fornemmelse af tryghed ved troen på, at sagen var afsluttet uden anklager, en tro hun baserede på kommentarer fra hendes ameri.kanske advokat." Efter en omfattende bevisførelse, der bl.a. omhandlende spørgsmålet om, hvorvidt forældetsesfristen blev suspenderet i forbindelse med e.. udrejse af USA i 2001, nåede distritsdommeren frem til, at tiltalen mod E. måtte anses som forældet, og sagen blev herefter afvist fra de amerikanske domstole.

Alle votereode udtaler herefter: Der er efter bevisføretsen ikke grundlag for at fastslå, at der verserede særskilt straffesag mod e i Darunark. Retten henviser herved tit, at det fremgir af retsbogen for grundlovsforhøret, at sigtelsen blev fremsat som et led i en udleveringssag. Der henvises videre til bemærkningerne i retsbogen af25. apri12008 fra Østre Landsret.

Ved Østre Landsrets kendelse af2. juli 2009 blev Justitsministeriets beslutning af28. maj 2008 om udlevering af G. kendt tovlig. Der er efter bevisførelsen ikke grundlag for at fastslå, at de danske myndigheder har handlet ansvarspidragende efter dansk rets almindelige erstatningsregler (culpa) i forbindelse med udleveringssagens behandling.

Retten har herved lagt vægt på, at der -i overensstemmelse med det anførte i forarbejderne tit udleveringsloven - blev indhentet en supplerende udtalelse af 26. november 2008 om forældelse fra det amerikanske justitsministerium inden landsretten traf afgørelse.

Spørgsmålet er herefter, om E.. har krav på erstatning i medfør af retsplejelovens § l O 18 a i anledning af den frihedsberøvelse som fandt sted som et led i udleveringssagen i Danmark og USA . Det fremgår af udleveringstovens § 12, at justitsministeren skal sende anmodningen om udlevering tit det sted, hvor den, som søges udleveret, har ophold.

Politiet skal herefter uden ophold iværksætte den undersøgelse, som er nødvendig for at afgøre, om betingelserne for udlevering er opfyldt, og for denne undersøgelse gælder bestemmelserne i retsplejelovens 4. bog med de fornødne lempelser.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at henvisningen til retsplejelovens regler -ligesom den tilsvarende bestemmelse i den nordiske udleveringslov -omfatter ikke blot retsplejelovens bestemmelser om fremgangsmAden ved undersøgelsen, men også reglerne om erstatning for slde79

uforskyldt anholdelse og fængsling. Efter ordlyden af udleveringstovens § 12, forarbejderne hertit og administrativ praksis, finder retsplejelovens § 1018 a kun anvendelse på den del af c. • s frihedsberøvelse, som fandt sted som led i danske myndigheders undersøgelse af, om betingelserne for udlevering var opfyldt.

De danske myndigheders undersøgelse ml anses for afsluttet den 4. september 2009, hvor ~ blev udleveret til USA. Vi finder sAledes ikke, at retsplejelovens § 1018 a finder anvendelse for så vidt anglr den del af e.. 1) erstatningskrav, som knytter sig tit den frihedsberøvelse mv., som fandt sted efter afslutningen af de danske myndigheders undersøgelse.

S~!let er herefter, om E.. l) erstatningskrav vedrørende frihedsberøvelsen i Danmark kan nedsættes etter nægtes i medfør af retsplejelovens § 1018 a, stk. 3.

To voterende udtaler herefter: Uanset c'~ forklaring om hendes rejser til Holland, hvor hun deltog i møder, hvor der blev indgået aftaler om narkotikahandel, og uanset at hun deltog i tøjindkøb tit en narlcokurer, og uanset, at hun forlod USA , efter at der var indledt efterforskning mod hende uden at undenette myndighederne herom, finder vi ikke, at e.. selv har udvist en adfærd, som gør, at hendes erstatningskrav kan nægtes eller nedsættes, jf. retsplejelovens § l O 18 a, stk. 3.

Vi lægger herved vægt pA, at de amerikanske domstole efterfølgende fastslog, at de strafbare forbold var forældede. Vi stemmer derfor for at tage følgende omfang: krav om tort og erstatning i Den takstmæssige erstatning for tort i anledning af frihedsberøvelsen i Darunark udgør 214.300 kr.

Vi finder, at torterstatningen skal forbøjes med l 00%, og lægger herved vægt på, at e var fiihedsberøvet med henblik pA udlevering tit strafforfølgning i USA i anledning af en narkotikaforbrydelse, som kunne udløse en længerevarende frihedsstraf.

Vi stemmer derfor for, at tage påstanden om torterstatning til følge med et beløb pA 428.600 kr. e.. har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, mistede feriepenge og mistet feriegodtgørelse for den periode, som knytter sig til frihedsberøvelsen i Danmark .

D isse dommere stemmer for at tage denne det af pAstanden til følge med 262.157 kr. (ansættelsen hos· X1. ) og 6.000 kr. (ansættelsen hos X3 ), i alt 268.1 57 kr. e har endvidere krav på at f1 erstattet udgifterne i alt 4.604,1 t kr. til kørsel til og fra politistationen i den periode, hvor hun i henhold til retskendelse havde meldepligt på politistationen i side 80

Der er efter bevisføretsen ikke grundlag for at imødekomme kravet om erstatning for udgift til psykologedelæring samt betalt ejendomsskat, og anklagemyndigheden frifindes for betaling af disse poster. Der er ikke ført bevis for, at e.·~ salg af personbil er en påregnelig følge af frihedsberøvelsen, ligesom der heller ikke er ført bevis for et tabs størrelse.

Anklagemyndigheden frifindes derfor også for denne det af erstatningskravet. Af det ovenfor anførte følger, at anklagemyndigheden inden 14 dage til e. skal betale 70 t .362, l t kr. med tillæg af rente. Der er ikke herved taget stilling tit i hvilket omfang anklagemyndigheden har pligt tit at foretage indberetning af skattepligtige beløb tit skattemyndighederne.

En votereode udtaler herefter: Jeg er af den opfattelse, at E har udvist en adfærd, som gav anledning til, at hun blev varetægtsfæn~let og undergivet varetzgtssurrogat som et led i udleveringssagen. Jeg lægger herved vægt pi, 11 e efter sin forklaring i grundlovsforhøret flere gange rejste fra Miami til Holland for at besøge .l'.

L\ , også selvom hun havde undret sig over baggrunden for, at x"\ ikke kunne rejse tilbage til USA, A1 hun deltog i møder, hvor der blev indgået aftaler om narkotikahandel, og 11 hun bistod en narkokurer med tøjindkøb forud for dennes rejse fra Holland tit USA . Allerede på denne baggrund ml det have stået hende ld~ at hun måtte pAregne at blive frihedsberøvet som et led i udtevcringssagen.

Der kan imidlertid ydertigere benvises tit omstændighederne i forbindelse med e. udrejse fra USA til Danmark, som fandt sted på et tidspunkt, hvor der var indledt efterforskning mod hende. Jeg finder således, at det må have st.let E. kJ~ at en pAregnelig følge afbendes manglende underretning af de amerikanske myndigheder om udrejsen fra USA kunne blive, at hun kunne blive frihedsberøvet som led i en udleveringssag.

På den anførte baggrund finder jeg, at ~ har udvist egen skyld i en sJdan grad, at hendes erstatningskrav kan nægtes, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 3. Det forhold, at de amerikanske domstole efterfølgende nåede frem tit, at de strafbare forbold var forældede, kan ikke føre til en ændret vurdering.

Det er i den forbindelse indgiet i min vurdering, at afgørelsen af, om de strafbare forhold var forældede var genstand for en omfattende bevisførelse i USA, og at denne bevisførelse førte til en ændret vurdering af, om ~ unddrog sig strafforfølgningen i forbindelse med udrejsen i 2001. side 81

Jeg stemmer derfor for at frifinde anklagemyndigheden. Der afsiges dom efter stemmetlertallet. SapoiDkostninaer Statskassen skal betale sagens omkostninger, herunder 29.000 kr. med tillæg af moms til advokat Michael JuuJ Eriksen.

Det er indgået i vurderingen. at det efter det foreliggende ml antages, at erstatningskravet for vare­ tægtsfængslingen har været forbundet med merarbejde, der ikke kan anses for dækket af det tilkendte forsvarersalær. Det er indgået i vurderingen, at erstatningssagen har været hovedforhandlet over l 1/2 retsdag. og advokaten har indleveret protedureoversigt, jf. retsplejelovens § 878, stk. 2.

Thi keades for ret: Inden 14 dage skal statskassen til ~ betale 701.362,11 kr. med tillæg af den 27. maj 2010 at regne. e sagens omkostninger, herunder 29.000 kr. med tillæg ·~gljlct~~rMtchael JuuJ Eriksen. slde8l

Advokat Michael Juul Eriksen Søren Frichs Vej 42 A 8230 Åbyhøj DATO 6. marts 2012 JOURNAL NR . RA·201 0·521·0852 IlDI I AN •• IIIf YI:D IVAIIIKIIIVU.IIR SAGSBEHANDLER: RJE Ikke erstatning for frihedsberøvelse mv. i forbindelse med udleveringssag-De­ res j.nr.

Jeg har nu afsluttet behandlingen af Deres krav om erstatning til i anled- ning af udleveringssagen, hvor Deres klient den 4. september 2010 blev udleveret til strafforfølgning i USA. Jeg har efter gennemgang af sagen ikke fundet, at der er grundlag for at yde Deres kli­ ent erstatning i medfør af retsplejelovens kapitel 93 a. Min begrundelse herfor følger nedenfor.

Jeg beklager meget den lange tid, der er medgået til min behandling af sagen. l.

Sagsfremstilling

Den 23. august 2007 anmodede de amerikanske myndigheder Justitsministeriet om udlevering af Deres klient til strafforfølgning i USA for overtrædelse af den amerikan­ ske narkotikalovgivning. På baggrund heraf anmodede Justitsministeriet den 12. oktober 2007 Nordsjællands Politi om i medfør af udleveringslovens § 12 at indlede en undersøgelse med henblik på at afgøre, om betingelserne for udlevering var opfyldt. RIGSADVOKATEN FREDERIKSHOLMS KANAL 18 1220 K"BENHAVN K TELEFON 33 12 72 DO FAX 33 43 87 10

I forbindelse med politiets undersøgelse blev Deres klient anholdt den 5. december 2007 og den følgende dag fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet. Deres klient var varetægtsfængslet frem til den 25. august 2008. Den 28. maj 2008 traf Justitsministeriet afgørelse om, at Deres klient skulle udleveres til retsforfølgning i USA, jf. udleveringslovens § 15, stk. 2.

På vegne af Deres klient begærede De Justitsministeriets afgørelse indbragt for retten. Den 25. august 2008 afsagde Retten i Lyngby kendelse om, at Justitsministeriets be- slutning af 28. maj 2008 om udlevering skulle ophæves, idet retten fandt, at betinge)-RIGSADVOKATEN seme for udlevering af Deres klient til USA ikke var opfyldt. Retten løslod samtidig Deres klient.

Byrettens kendelse blev kæret til Østre Landsret, der den 2. juli 2009 traf afgørelse om, at Justitsministeriets beslutning om udlevering af Deres klient var lovlig. Samme dag blev Deres klient på ny anholdt og fremstillet i grundlovsforhør. Retten i Lyngby bestemte, at Deres klient skulle varetægtsfængsles, og at varetægtsfængslin­ gen skulle ophæves, såfremt udleveringen ikke havde fundet sted inden 30 dage.

Den 7. juli 2009 ændrede Østre Landsret byrettens kendelse, således at Deres klient skulle løslades, deponere sit pas bos Nordsjællands Politi samt give møde hos politiet hver anden dag. Østre Landsret bestemte samtidig, at foranstaltningerne skulle ophæ­ ves, såfremt udlevering ikke havde fundet sted inden 30 dage.

Den 7. august 2009 afslog Procesbevillingsnævnet Deres klients anmodning om tilla­ delse til at indbringe sagen for Højesteret. Samme dag blev Deres klient på ny anholdt og den følgende dag fremstillet i grundlovsforhør. Retten i Lyngby bestemte, at Deres klient skulle løslades, men at hun fortsat skulle give møde hver anden dag hos Nord­ sjællands Politi.

Den 10. august 2009 ændrede Østre Landsret kendelsen og bestemte, at Deres klient skulle varetægtsfængsles. Den 4. september 2009 blev Deres klient udleveret til USA. Den 19. februar 2010 besluttede Distriktsdomstolen i Florida, at sagen mod Deres kli­ ent var forældet. Deres klient blev løsladt af de amerikanske myndigheder den 26. fe­ bruar2010.

I telefax af23. april2010 fremsatte De krav om erstatning i medfør af retsplejelovens kapitel 93 a for frihedsberøvelse, tabt arbejdsfortjeneste m .m ., i alt 2.634.505,80 kr. SIDE 2

I skrivelse af l. juni 20 l O oplyste jeg, at jeg ikke fandt grundlag for at fastslå, at Stats­ advokaten for Nordsjælland og Københavns Vestegn var inhabil med hensyn til be­ handlingen af det fremsatte erstatningskrav. Jeg oplyste samtidig, at jeg på grund af sagens særlige omstændigheder ville træffe afgørelse vedrørende det fremsatte erstat­ ningskrav. 2. Begrundelse 2.1.

Retsgrundlag Deres klient blev udleveret til strafforfølgning i USA i medfør af udleveringslovens § 15. Det følger heraf, at en udleveringssag efter afslutning af den undersøgelse, der om- RIGSADVOKATEN tales i udleveringslovens § 12, forelægges justitsministeren til afgørelse. Udleveringslovens § 12 har følgende ordlyd: "§ 12.

Medmindre justitsministeren allerede på grundlag af anmodningen og de oplysninger, der følger med denne, finder at burde nægte udlevering, sendes anmodningen til politiet på det sted, hvor den, som søges udleveret, har ophold. Politiet iværksætter derefter uden ophold den undersøgelse, der er nødvendig for at afgøre, om betingelserne for udlevering er opfyldt.

For denne undersøgel­ se gælder bestemmelserne i retsplejelovens 4. bog med de fornødne lempelser." Udleveringslovens § 12, sidste pkt., indeholder således en generel henvisning til rets­ plejelovens 4. bog om strafferetsplejen. Om betydningen heraf fremgår af de specielle bemærkninger til § 12 i lovforslag nr.

L 122, fremsat den 28. februar 1967, følgende: "Henvisningen i paragraffens sidste punktum til retsplejelovens almindelige regler omfatter ligesom den tilsvarende bestemmelse i den nordiske udleve­ ringslov ikke blot retsplejelovens bestemmelser om fremgangsmåden ved un­ dersøgelsen, men også reglerne om erstatning for uforskyldt anholdelse og fængsling." Den nordiske udleveringslovs § 9, som forarbejderne til udleveringslovens § 12 henvi­ ser til, har følgende ordlyd: "§ 9.

Efter modtagelsen af en begæring om udlevering iværksætter politiet uden ophold den nødvendige undersøgelse. For denne undersøgelse gælder bestem­ melserne i retsplejelovens 4. bog med de fornødne lempelser." I lovforslaget til den nordiske udleveringslov er følgende anført i de specielle be­ mærkninger til § 9 i lovforslag nr.

L 113, fremsat den 17. februar 1959: "Den i bestemmelsen indeholdte henvisning til retsplejelovens almindelige reg­ ler omfatter ikke alene de bestemmelser, der regulerer fremgangsmåden ved sa­ gens afgørelse, men tilsigter bl.a. også at gøre retsplejelovens regler om erstat­ ning for uforskyldt anholdelse og fængsling anvendelige på sager om udleve­ ring." SIDE 3

Udleveringsloven og forarbejderne hertil omtaler ikke i øvrigt spørgsmålet om erstat­ ning i anledning af udlevering. Det ligger på den angivne baggrund fast, at reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a med de fornødne lempelser må finde anvendelse på krav om erstatning, der rejses i anled­ ning af frihedsberøvelse mv. i udleveringssager.

Hvorledes reglerne bør anvendes i en sag som den foreliggende er imidlertid ikke nærmere fastlagt.

Hverken udleveringsloven, retsplejeloven eller forarbejderne hertil giver således efter rigsadvokaturens opfattelse noget udtrykkeligt svar på, i hvilke tilfælde danske myn­ digheder må bære ansvaret for en evt. uberettiget frihedsberøvelse eller anvendelse af andre tvangsindgreb i forbindelse med en udleveringssag, og under hvilke betingelser der vil kunne ydes erstatning efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a.

Mens der i sædvanlige sager om erstatning efter retsplejelovens kapitel 93 a alene medvirker danske myndigheder, involverer udleveringssager i sagens natur også et andet lands myndigheder. Der opstår derfor spørgsmål om, hvilket lands myndigheder et erstatningskrav bør rettes mod. Hverken lovteksterne eller lovforarbejderne tager stilling til, hvilket land et erstat­ ningskrav må rettes mod.

Spørgsmålet om erstatning i udleveringssager har imidlertid været behandlet af Euro­ parådet i efteråret 2009 på grundlag af en undersøgelse af regler og praksis i medlems­ landene. Europarådet konstaterede i den forbindelse, at regler og praksis på dette om­ råde varierer meget betydeligt mellem landene.

Der blev ikke som opfølgning på un­ dersøgelsen taget skridt til på nuværende tidspunkt at søge at udarbejde fælles regler i Europarådets regi. Jeg vedlægger til Deres orientering resumeet af Europarådets undersøgelse (dokument nr. PC-OC (2008) 21). På den anførte baggrund er Rigsadvokatens vurdering følgende: Reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a angår erstatning i anledning af strafferetlig for­ følgning.

Bestemmelserne retter sig som udgangspunkt mod tilfælde, hvor der opstår spørgsmål om erstatning for frihedsberøvelse eller andre indgreb under danske myn­ digheders efterforskning af en straffesag i Danmark. Efterforskningen af en straffesag har, jf. retsplejelovens § 743, bl.a. til formål at klar­ lægge, om betingelserne for at pålægge strafansvar eller anden strafferetlig retsfølge er RIGSADVOKATEN SIDE 4

til stede. Hvis en sigtet person bliver frifundet, eller hvis påtale opgives, ydes der efter retsplejelovens § 1018 a, stk. l, som udgangspunkt erstatning på objektivt grundlag for en evt. frihedsberøvelse under efterforskningen.

Den erstatningsudløsende kends­ gerning er således den efterfølgende konstatering af, at frihedsberøvelsen under efter­ forskningen var uforskyldt, idet betingelserne for at pålægge strafansvar eller anden strafferetlig retsfølge viste sig ikke at være til stede.

I udleveringssager sker anvendelse af tvangsindgreb, herunder anholdelse og vare­ tægtsfængsling, med hjemmel i udleveringslovens § 13, der har følgende ordlyd: "§ 13.

Til fremme af undersøgelsen og for at sikre udleveringen kan de retsmid­ ler, der er omtalt i retsplejelovens kapitel 69 om anholdelse, kapitel 70 om vare­ tægtsfængsling, kapitel 72 om legemsindgreb, kapitel 73 om ransagning, kapitel 74 om beslaglæggelse og edition samt kapitel 75 om andre efterforskningsskridt anvendes i samme omfang som i sager vedrørende lovovertrædelser af tilsva­ rende art, der forfølges her i landet." Anvendelsen af frihedsberøvelse eller andre indgreb i forbindelse med en udleverings­ sag foretages således i medfør af bestemmelsen med henblik på at fremme den under­ søgelse, politiet i medfør af udleveringslovens § 12 som ovenfor beskrevet skal iværk­ sætte for at afgøre, om betingelserne for udlevering er opfyldt, eller med henblik på at sikre udleveringen.

Det er på den baggrund Rigsadvokatens opfattelse, at et objektivt erstatningsansvar efter retsplejelovens § l O 18 a, stk. l, for frihedsberøvelse i udleveringssager må for­ udsætte, at frihedsberøvelsen under udleveringssagen kan anses for uforskyldt, idet be­ tingelserne for at udlevere viste sig ikke at være til stede.

Der kan derimod efter min opfattelse ikke på det eksisterende retsgrundlag antages at være et objektivt erstatningsansvar efter retsplejelovens § 1018 a i tilfælde, hvor det konstateres, at betingelserne for udlevering er til stede, og en udlevering gennemføres, men hvor den stat, der har anmodet om udlevering, efterfølgende opgiver påtale mod den pågældende, eller hvor vedkommende frifindes under den udenlandske straffesag.

Det kan i den forbindelse også anføres, at de danske myndigheder i almindelighed ik­ ke har indflydelse på forløbet og udfaldet af den bagvedliggende straffesag i udlandet eller i forbindelse med behandlingen af en udleveringsbegæring er forudsat at foretage - eller vil have praktisk mulighed for at foretage - en nærmere, materiel prøvelse af selve den udenlandske straffesag.

I sådanne tilfælde må et evt. erstatningskrav derfor efter min opfattelse rejses over for myndighederne i det land, der har begæret og flet vedkommende udleveret fra Dan­ mark, medmindre de danske myndigheder konkret måtte have pådraget sig et selv- RIGSADVOKATEN SIDE 5

stændigt erstatningsansvar ved i øvrigt at have handlet ansvarspådragende under be­ handlingen af udleveringssagen.

Det kan tilføjes, at den danske anklagemyndighed - i overensstemmelse med det nævnte synspunkt - i situationer, hvor danske myndigheder har begæret og fået en person udleveret til strafforfølgning i Danmark, og hvor den pågældende efterfølgende frifindes, eller påtale opgives, har ydet erstatning efter reglerne i retsplejelovens kapi­ tel 93 a for indgreb foretaget af de udenlandske myndigheder som led i deres behand­ ling af udleveringssagen forud for udleveringen til Danmark, og for indgreb der har været iværksat efter udleveringen til Danmark.

Det kan i øvrigt endvidere tilføjes, at det nævnte synspunkt synes at svare til den rets­ tilstand og -opfattelse, der deles af et flertal af de lande, der indgik i Europarådets ovennævnte undersøgelse, herunder af de lande som Danmark ofte sammenlignes med. 2.2.

Frist for fremsættelse af erstatningskrav Som det fremgår ovenfor, må den evt. erstatningsudløsende kendsgerning i en sag som den foreliggende efter min opfattelse være en konstatering af, at betingelserne for ud­ levering ikke er opfyldt.

Et krav om erstatning for indgreb foretaget i forbindelse med en sag om udlevering til strafforfølgning i udlandet må herefter normalt skulle fremsættes senest to måneder efter udleveringssagens endelige afslutning, jf. princippet i retsplejelovens § l O 18 e, stk. 1. Fremsættes kravet efter udløbet af den i stk. l nævnte frist, kan det behandles, hvis overskridelsen findes undskyldelig.

I nærværende sag blev der truffet endelig afgørelse angående spørgsmålet om udleve­ ring ved Østre Landsrets kendelse af 2. juli 2009. Rettidig frist for fremsættelse af er­ statningskrav udløb derfor den 2. september 2009. Statsadvokaten modtog Deres ansøgning om erstatning den 23. april2010, hvorfor er­ statningskravet efter det anførte som udgangspunkt må anses fremsat for sent.

Jeg har imidlertid valgt at behandle sagen uanset dette, da det er min opfattelse, at fristoverskridelsen på grund af sagens karakter efter omstændighederne må betragtes som undskyldelig. 2.3.

Ikke grundlag for erstatning til Deres klient i anledning af udlevering På baggrund af det ovenfor anførte finder jeg ikke, at der efter reglerne i retsplejelo­ vens kapitel 93 a er grundlag for at yde erstatning til Deres klient i denne sag.

Jeg har herved lagt vægt på, at Østre Landsret den 2. juli 2009 fandt, at betingelserne for at udlevere Deres klient var til stede, hvorfor frihedsberøvelsen af Deres klient i forbin- RIGSADVOKATEN SIDE 6

deJse med behandlingen af udleveringssagen efter min opfattelse ikke kan berettige til erstatning efter retsplejelovens § 1018 a.

De har ikke i forbindelse med fremsættelse af Deres erstatningskrav gjort særskilt gældende, at der skulle være blevet begået erstatningspådragende fejl af de danske myndigheder under behandlingen af udleveringssagen, j f. retsplejelovens § J O 18 h, og jeg har heller ikke på det foreliggende grundlag fundet, at dette skulle være tilfældet, herunder i forhold til spørgsmålet om forældelse af straffesagen.

Jeg har i den forbin­ delse navnlig noteret mig, at der under behandlingen af udleveringssagen blev foreta- get undersøgelse af dette spørgsmål, og at der blev indhentet oplysninger fra de ameri- RIGSADVOKATEN kanske myndigheder, hvoraf det fremgik, at et strafansvar for de rejste sigtelser mod Deres klient ikke skulle være forældet efter amerikansk ret.

Jeg må på den baggrund henvise Dem til i givet fald-i overensstemmelse med detjeg har anført ovenfor-at rette et erstatningskrav mod de amerikanske myndigheder. Da jeg ikke har fundet grundlag for at imødekomme erstatningskravet til Deres klient, er der heller ikke efter min opfattelse grundlag for at tillægge Dem salær.

Retsgrundlaget

• Min afgørelse er truffet efter reglerne i udleveringslovens § 12, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 1,jf. § 1018 a, stk. 1, og§ 1018 h. Muligbed for at klage Min afgørelse er endelig. Det betyder, at Deres klient ikke kan klage over den. Det står i retsplejelovens § 1018 e, stk. 4. Deres klient kan dog anmode om, at retten tager stilling til erstatningskravet.

Hvis De­ res klient ønsker, at retten tager stilling til kravet, skal De oplyse dette til Statsadvoka­ ten for Nordsjælland og Københavns Vestegn senest to måneder efter, at De har mod­ taget denne afgørelse. Det står i retsplejelovens § 1 O 18 f, stk. 1. Hvis De har spørgsmål til min afgørelse, er De velkommen til at kontakte Rikke Jen­ sen.

Jeg skal som anført meget beklage den lange sagsbehandlingstid, der er medgået til behandling af sagen. Med venlig hilsen Lennart Hem Lindblom SIDE 7