Tilbage til sager

VLRVestre Landsret

AM2018.04.09V

OL-2018-V-00010

Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
09-04-2018
Sagsemne
hash, videreoverdragelse, hash, eget forbrug
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

[AM2018.04.09V] Retten i Aarhus’

DOM

- 12. oktober 2017 - 73-7168/2017 - 4200- 71282-00003-17

Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født februar 1996

Denne sag er behandlet som tilståelsessag.

Retsmødebegæring er modtaget den 12. oktober 2017.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. straffelovens § 191, stk. 1, 1 pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgø- relse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved i perioden fra 30. juni 2016 til den 17. august i 2016, med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag, i personbil, Mercedes Benz, reg.nr. … , at have været i besid- delse af ca. 15 kg hash, hvoraf ca. 7,2 kg er indført fra Spanien til Danmark, samt efterfølgende at have vide- resolgt hashen til ukendte personer.

2. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1 pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. be- kendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 9. - 10. september 2016 i Sted i By1, med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag, at have været i besiddelse af 18,9 kilo hash, som politiet i forbindelse med en hemmelig ransagning fandt i personbil med reg.nr. … , hvorfra Tiltalte fjernede hashen og videresolgte den til ukendte personer.

3. Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 2, stk. 4, jf. liste A nr. 1, ved i perioden fra d. 15. til d. 21. marts 2016 og i perioden 17. til 21. april 2016 i Audi Q5, reg. nr. … , delvist med henblik på videreoverdragelse at have indført cirka 100 gram hash fra Spanien til Danmark.

4. knivlovens § 2, nr. 6,

ved den 23. august 2017 kl. 10.10 på adressen Adresse1, uden politiets tilladelse at have været i besiddelse af en halskniv (neck-knife) med en bladlængde på 7 cm.

5. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 23. august 2017 kl. 10.10 på Adresse1, at have været i besiddelse af 25,5 gram hash til eget brug.

6. knivlovens § 2, nr. 4, ved den 23. august 2017 kl. 11.50 på Adresse2, at have været i besiddelse af 1 stk. springkniv med en blad- længde på 6,5 cm.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en ubetinget fængselsstraf på ikke under 1 år og 3 måneder.

Tiltalte har erkendt sig skyldig og har nedlagt påstand om rettens mildeste dom.

Sagens oplysninger

Tiltalte Tiltalte har afgivet forklaring. Forklaringen fremgår af retsbogen og gengives ikke i dommen.

Tiltalte er tidligere straffet ved

• Betinget dom af 28. november 2012 med fængsel i 60 dage, betinget med vilkår efter servicelovens § 52, for overtrædelse af straffelovens § 244, • Dom af 20. juni 2017 med fængsel i 60 dage for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1 og stk. 2.

Der er i en tidligere sag indhentet personundersøgelse i medfør af retsplejelovens § 808. Kriminalforsorgen har heri konkluderet, at Tiltalte er egnet til at modtage en helt eller delvist betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har ADHD. Han ryger hash for at kunne sove. Han har i den seneste tid ikke opholdt sig i Danmark, hvorfor han har opsagt sin bolig. Det er hans plan, at han vil flytte ind hos sin farfar. Han kan til enhver tid vende tilbage til sit job som ufaglært i et ventilationsfirma. Han har ingen kæreste.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet siden dags dato klokken 8:50.

Rettens begrundelse

og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 3 måneder, jf. straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforise- rende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer§ 27, stk. 2, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A nr. 1, knivlovens § 2, nr. 4 og nr. 6, og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf § 2, stk. 4, jf. bilag 1 liste A nr. 1, jf. straffelovens § 89.

Retten har ved strafudmålingen på den ene side lagt vægt på den samlede mængde hash og tiltaltes cen- trale rolle, og på den anden side på tiltaltes unge alder og det forhold, at sagen er afgjort som tilståelses- sag.

Konfiskationspåstanden taget til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret

Tiltalte Tiltalte straffes med fængsel i 1 år og 3 måneder.

Hos tiltalte konfiskeres en halskniv, en springkniv samt 25,5 gram hash.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Vestre Landsret 11. afdelings

DOM

- 9. april 2018 - S-2225-17 Dommerne Elisabeth Mejnertz, Henrik Bjørnager Nielsen og Lisbeth Kjærgaard med domsmænd

Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født februar 1996, (advokat Rasmus Amandusson, Aalborg)

Retten i Aarhus har den 12. oktober 2017 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 737168/2017).

Påstande

Tiltalte har påstået formildelse, navnlig således at straffen gøres delvis betinget med vilkår om samfundstje- neste.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Forklaringer Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han siden den 12. december 2017, hvor han blev løsladt, har boet hos sin farfar, som han er tæt knyttet til. Planen på længere sigt er, at han skal flytte for sig selv. Han har sit eget firma, som han startede på i januar 2018. Firmaet leverer ydelser inden for ventilation, og han har to folk ansat. Firmaet laver bl.a. arbejde for … . Han tager ikke hash eller andre stoffer.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter mængden af hash og omstændighederne i øvrigt er straffen passende udmålt.

3 voterende udtaler: Under hensyn til tiltaltes unge alder på gerningstidspunkterne sammenholdt med oplysningerne om tiltal- tes personlige forhold i øvrigt og oplysningerne om hans beskæftigelsesmæssige forhold på nuværende tidspunkt finder vi det forsvarligt undtagelsesvist at gøre straffen delvis betinget, således at 3 måneder af straffen skal fuldbyrdes, mens straffen i øvrigt gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste som neden- for bestemt.

3 voterende udtaler: Efter karakteren af forholdene, hvorefter tiltalte i flere tilfælde har indsmuglet hash fra udlandet, og under hensyn til mængden af hash stemmer vi for at gøre straffen ubetinget.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen gøres straffen herefter delvis betinget, således at alene 3 måneder af straffen skal fuldbyrdes, mens straffen i øvrigt gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste som be- stemt nedenfor.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at straffen på fængsel i 1 år og 3 måneder gøres delvis betin- get, idet fuldbyrdelse af 12 måneder af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra denne dom på betingelse af,

• at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold, • at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen, og • at tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 200 timer efter kriminalforsorgens bestemmelse in- den for en længstetid på 1 år.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

AM2018.04.09V
Tilståelsessag. Straffastsættelse under hensyn til ung alder samt personlige forhold. Delvist betinget straf med vilkår om samfundstjeneste samt tilsyn af kriminalforsorgen.
KilderAnklagemyndighedenAnklagemyndigheden (PDF)
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/44670de8-7dd2-4589-a381-ba0511cb90e6