Tilbage til sager

BRByretterne

BS-534/2012-LYN

OL-2012-BYR-00133

Appelleret
Dato
12-10-2012
Sagsemne
Sag om prøvelse af en kendelse fra Advokatnævnet om god advokatskik i forbindelse med inkassovirksomhed
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

~DBW1B24.TMP

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 239.5px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

Retten i Lyngby

DOM

Afsagt den 12. oktober 2012 i sag nr. BS 150-534/2012:

Sagsøger Adresse 1 2800 Kgs. Lyngby mod Advokatnævnet Kronprinsessegade 28 1306 København K

Sagens baggrund og parternes påstande Sagen, der er indbragt for retten den 14. marts 2012, vedrører prøvelse af en kendelse fra Advokatnævnet om god advokatskik i forbindelse med inkassovirksomhed.

Sagsøgerens påstand er at Advokatnævnets kendelse af 16. februar 2012 i Sagsnr. ophæves, subsidiært formildes.

Sagsøgtes påstand er stadfæstelse af Advokatnævnets kendelse.

Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Advokatnævnet afsagde den 16. februar 2012 en kendelse, hvoraf det blandt andet fremgår: "Sagens tema: Sagen drejer sig om, hvorvidt advokat Sagsøger har tilsidesat god advokatskik ved at tage en fordring (betaling for en tilstandsrapport) til inkasso og ved at true med indberetning til RKI. …..

Sagsfremstilling

: Det fremgår af sagens oplysninger, at Bolius Boligejernes Videncenter A/S ved faktura af 6. september 2010 opkrævede betaling for udarbejdelse af en tilstandsrapport og energivurdering (9.500 kr.) udført på ejendommen, Adresse 2, By, som Person 1 og hendes datter, Person 2, ejede i lige sameje, og som de var ved at sælge. Fakturaen blev sendt til ”Person 2 og Person 1, Adresse 2, By,” hvor datteren stadig boede, men hvor Person 1 ikke boede. Betalingsfristen var anført til den 6. oktober 2010.

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D29

Side 2/8

Tilstandsrapporten og energivurdering var bestilt af Person 1 og datteren via en kommissionsaftale med deres ejendomsmægler.

Da der ikke skete betaling, sendte Bolius Boligejernes Videncenter A/S som kreditor den 4. november 2010 en påmindelse og herefter rykkerskrivelser af henholdsvis 16. og 30. november 2010. Rykkerskrivelserne var hver pålagt et rykkergebyr på 100 kr. Brevene blev ligesom fakturaen sendt til ”Person 2 og Person 1, Adresse 2, By” .

Bolius Boligejernes Videncenter A/S anmodede herefter den 14. januar 2011 advokat Sagsøger om at inddrive fordringen, hvorefter advokat Sagsøger ved brev af samme dag til Person 1 tog kravet inkl. rykkergebyr (300 kr.), inkassogebyr og advokatomkostninger til inkasso.

Det fremgår bl.a. af inkassobrevet, som var sendt til ”Person 1, Adresse 3, Hobro” : ”Såfremt De ikke indbetaler hele beløbet [11.208,18 kr.] senest 10 dage fra dato, vil De blive registreret som dårlig betaler hos RKI Kreditinformation A/ S.

Hvis beløbet ikke indgår, eller betalingsaftalen ikke indgås senest 10 dage fra dato, vil sagen uden yderligere varsel blive indbragt for retten, hvorved De som minimum påføres yderligere omkostninger store 570,00 kr. […]” Samme inkassobrev blev sendt til datteren Person 2 på adressen ”Adresse 2, By” .

Person 2 rettede herefter henvendelse til advokat Sagsøger med henblik på at indgå en afdragsordning, og nåede at afdrage 3.000 kr., før Person 1 betalte hele beløbet den 24. januar 2011. Det overskydende beløb blev herefter refunderet til Person 1. ….. Nævnets afgørelse og begrundelse: 6 medlemmer udtaler: En advokat er i inkassosager forpligtet til at vurdere kravets berettigelse.

Kravet til advokatens undersøgelse af fordringen afhænger af sagens konkrete omstændigheder. Det fremgår af sagens oplysninger, at kreditor havde fremsendt faktura, påmindelsen af 4. november 2010 og de efterfølgende rykkerskrivelser af henholdsvis 16. og 30. november 2010 til Person 1 og datteren til den ejendom, hvortil tilstandsrapporten var bestilt, og som de ejede i sameje.

Disse medlemmer finder på den baggrund, at advokat Sagsøger ikke har tilsidesat god advokatskik ved ikke at foranstalte selvstændige undersøgelser af, om fordringen var bestridt.

En indberetning til RKI forudsætter derimod, at der foreligger en ubestridt fordring, og en advokat, der ønsker at foretage en sådan indberetning, er derfor forpligtet til at foretage en nærmere undersøgelse af kravet for derved at sikre sig, at kravet ikke er bestridt.

Disse medlemmer finder, at advokat Sagsøgers brev af 14. januar 2011 indeholder en trussel om registrering i RKI, hvis der ikke blev betalt inden 10 dage. Advokat Sagsøger ses ikke at have

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D29

Side 3/8

foretaget en konkret og individuel undersøgelse af, om Person 1 havde indsigelser mod kravet forud for, at han i ovennævnte inkassoskrivelse af 14. januar 2011 fremsatte trussel om registrering i RKI af Person 1.

Disse medlemmer finder på denne baggrund, at advokat Sagsøger har handlet i strid med god advokatskik, da han ved brev af 14. januar 2011 fremsatte trussel om registrering i RKI af Person 1. 1 medlem udtaler: Det fremgår af sagen, at to ejere af en ejendom har bestilt en tilstandsrapport. De pågældende måtte derfor forvente en faktura herfor. Denne er stilet til begge debitorer og sendt til den oplyste adresse.

Debitorerne kunne have givet meddelelse om anden opkrævningsadresse, men dette ses ikke at være sket. I det mindste en af debitorerne har således haft kendskab ikke alene til selve fakturaen, men også efterfølgende rykkerskrivelser. Det kan ikke vides, i hvilket omfang de to ejere har talt sammen, men kan ikke afvises.

Da det også i øvrigt må anses for tvivlsomt, hvilke berettigede indvendinger der kunne have været mod en faktura, findes advokat Sagsøger ikke at have gået videre i sin inddrivelse af det skyldige beløb, end rimeligt. Konkret findes forvarsel om RKI-notering således ikke at være en overtrædelse af de advokatetiske regler. Dette nævnsmedlem stemmer derfor for frifindelse af advokat Sagsøger.

Afgørelse træffes efter stemmeflertallet. På denne baggrund pålægger Advokatnævnet i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, advokat Sagsøger en bøde på 10.000 kr. ....."

Det fremgår af en samarbejdsaftale mellem sagsøger og Bolius fra februar 2007 blandt andet: "Såfremt skyldner har gjort indsigelse mod hele eller dele af kravet, bedes dette anført tydeligt med "INDSIGELSE" eller "TVIST" eller på anden iøjnefaldende måde".

Der er afgivet forklaring af Sagsøger, Vidne 1 fra Bolius og sagsøgerens medarbejdere Vidne 2 og Vidne 3.

Sagsøger har forklaret, at han som enkeltmandsvirksomhed driver Advokatfirma, der er specialiseret i inkasso. Firmaet behandler 5-8.000 inkassosager om året.

Virksomheden indgår samarbejdsaftaler med klienterne blandt andet for at undgå, at der fremsendes sager til firmaet, uden at der er afgivet inkassovarsel og for at sikre, at han bliver gjort opmærksom på, hvis der er indsigelser fra debitorerne. Personalet er instrueret om vilkårene for, at der kan ske indberetning til RKI.

Bolius er en virksomhed under RealDania og har været en mønsterklient.

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D29

Side 4/8

Han har ikke selv behandlet den konkrete sag, før der blev indgivet klage til Advokatnævnet.

Vidne 1 har forklaret, at han er Stilling hos Bolius med ansvar for blandt andet økonomi. Bolius har lavet tilstandsrapporter eg energimærker siden 2005 og har samarbejdet med Advokatfirma siden. Man har haft 6-700 inkassosager hos advokaten.

Inden sager sendes til inkasso, tjekker man, om der har været indsigelser fra eller særlige diskussioner med kunden. Hvis det er tilfældet, gøres advokatfirmaet i henhold til en aftale med advokatfirmaet opmærksom herpå.

Han havde ikke med den konkrete sag at gøre. Han har efterfølgende kigget på sagen og kunne konstatere, at der ikke var nogen respons fra debitorerne på de fremsendte rykkere.

Vidne 2 har forklaret, at hun er advokatsekretær hos Advokatfirma siden 1996 med pauser.

Hun kendes samarbejdsaftalerne med klienterne.

Bolius sender gerne en bunke med sager vedlagt en oversigt. Inden sagen oprettes, ser man efter, om der ligger noget særligt blandt det fremsendte. Hvis der er indsigelser, fremgår det af følgeskrivelsen eller er skrevet på den enkelte sag. Hun mindes ikke, at Bolius har glemt at oplyse om indsigelser. Bolius vil også oplyse, hvis rykkerskrivelserne er kommet retur.

Vidne 3 har forklaret, at hun har været ansat hos Advokatfirma i cirka 5 år. Hun har i cirka 4 år haft ansvaret for at oprette sager, og bliver afløst af Vidne 2.

Bolius kommer med de relevante oplysninger. Eventuelle indsigelser fremgår af fremsendelsesskrivelsen og er påført fakturaen. Skriftlige indsigelser er vedlagt. Der lægges stor vægt på at kigge efter, om der er indsigelser. Hvis der er en indsigelse, lægges sagen til en jurist. Ved oprettelsen tjekker systemet automatisk, om adressen er korrekt. Det sker ofte i Boliussager, at adressen ikke passer, da debitorerne jo er sælgere af fast ejendom.

Parternes synspunkter Sagsøgeren har procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf det fremgår:

"at sagsøger ikke har tilsidesat god inkassoskik, at god advokatskik må vurderes ud fra samme principper, der gælder for god inkassoskik, at sagsøger ikke har tilsidesat god advokatskik, idet

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D29

Side 5/8

debitor (Person 2 og Person 1) på intet tidspunkt har gjort indsigelse mod kreditors (Bolius Boligejernes Videncenter A/S') tilgodehavende, kreditor (Bolius) har fremsendt faktura samt 3 rykkere til den korrekte adresse, idet Bolius, forsikringsselskab samt mægler alene har fået oplyst Adresse 2, By, sagsøger konkret har undersøgt, om debitorerne havde fremsat indsigelse i inkassosagen mellem Person 2 og Person 1 og Bolius Boligejernes Videncenter A/S, samt sagsøger i henhold til Datatilsynets regler har været berettiget til at foretage trussel om og registrering i RKI, idet debitorerne på intet tidspunkt har fremsat indsigelse mod kravet. at den af Advokatnævnet idømte bøde er uproportional i forhold til den udøvede adfærd, idet debitorerne (Person 2 og Person 1) på intet tidspunkt har bestridt eller gjort indsigelse mod det fakturerede beløb eller i øvrigt fremsat indsigelser mod kravet, sagsøger ikke har registreret debitorerne i RKI, sagsøger alene har truet med registrering i det "lukkede" RKI-register, hvilken registrering kun kan ses af debitor og kreditor. at det på tidspunktet for sagsøgers fremsendelse af inkassobrev til debitor den 14. januar 2011, med sikkerhed ikke var i strid med god advokatskik at true med registrering i RKI, idet bemærkes, at afgørelsen gengivet i U2012.2205V først blev offentlig tilgængelig i forbindelse med gengivelse i Ugeskrift for Retsvæsen."

Sagsøgte har procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf det fremgår:

"Til støtte for den nedlagte påstand, gøres det overordnet gældende, at sagsøger har tilsidesat god advokatskik, jf. Retsplejelovens § 126, stk. 1, og der henvises til Advokatnævnets begrundelse i den indbragte kendelse.

Som anført i kendelsen forudsætter en indberetning til RKI, at der foreligger en ubestridt fordring, og en advokat, der ønsker at foretage en sådan indberetning eller truer hermed, er forpligtet til at foretage en nærmere undersøgelse af kravet for derved at sikre sig, at kravet ikke er bestridt.

Dette krav til god advokatskik en konsekvens af, at en indberetning til RKI kan have alvorlige følger for den indberettede. I sagsøgers inkassoskrivelse af 14. januar 2011 truer sagsøger Person 1 med registrering i RKI, hvis ikke der bliver betalt inden 10 dage.

Sagsøger foretog ubestridt ikke en konkret og individuel undersøgelse af, om Person 1 havde indsigelser mod kravet forud for, at sagsøger fremsatte trussel om registrering i RKI. Sagsøger har oplyst, at der ikke blev taget kontakt til kreditor.

En indberetning til RKI forudsætter, at der foreligger en ubestridt fordring, og at en advokat, som ønsker at foretage en sådan indberetning, skal foretage en konkret undersøgelse af, om kravet er bestridt, for eksempel ved

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D29

Side 6/8

aktiv henvendelse til kreditor. Der kan blandt andet henvises til Advokatnævnets kendelse af 6. oktober 2005, UfR.2006.2746V samt UfR.2012.2205V.

Det er på baggrund heraf sagsøgtes opfattelse, at sagsøgers sagsfremstilling og argumentation i henholdsvis stævning af 12. marts 2012, replik af 10. april 2012 samt supplerende processkrift 1 af 17. august 2012 vedrører forhold, der er uden relevans for sagens kerne, om der af sagsøger er foretaget den konkrete undersøgelse, der kræves til overholdelse af god advokatskik.

Den af Advokatnævnet fastsatte sanktion er en "normalbøde" for tilsidesættelse af god advokatskik, hvor der ikke foreligger skærpende eller formildende omstændigheder. Det gøres gældende, at bøden i nærværende sag er fastsat i overensstemmelse med praksis, og at den i er af en passende størrelse. "

Rettens begrundelse

og afgørelse Det fremgår af Vestre Landsrets dom U2012.2205, at det er i strid med god advokatskik, hvis en advokat i et inkassobrev oplyser debitor om indberetning til RKI "uden at have foretaget en konkret undersøgelse af, om der var fremsat indsigelse mod fordringen, f.eks. ved henvendelse til (kreditor)".

Retten finder, at en fastlagt procedure, der sikrer, at advokaten fra kreditor får oplysninger om modtagne indsigelser, udgør en sådan konkret undersøgelse. Det bemærkes i den forbindelse, at det forekommer nyttesløst, hvis en advokat, der jævnligt modtager sager fra en velorganiseret klient, ved modtagelse af sagen skal rette henvendelse til klienten og spørge, om det, der direkte eller indirekte fremgår af fremsendelsesskrivelsen og det fremsendte, er korrekt.

Det fremgår af sagsøgers og Bolius' samarbejdsaftale, at det ved fremsendelse af sager skal oplyses, om der er modtaget indsigelser. Det fremgår af forklaringerne fra Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3, at dette punkt i samarbejdsaftalen gennem mange års samarbejde er blevet fulgt.

På den baggrund finder retten, at sagsøger har foretaget tilstrækkelig undersøgelse af, om Bolius har modtaget indsigelser.

De 3 rykkere, der er fremsendt af Bolius, er sendt i fælles breve til de 2 skyldnere.

Ved oprettelsen af sagen blev sagsøger opmærksom på, at en af skyldnerne, klageren, havde en anden adresse end den, rykkerskrivelserne var fremsendt til. Det forekommer derfor nærliggende, at klageren ikke havde modtaget fakturaen og rykkerskrivelserne, selv om fakturaen og rykkerskrivelserne ikke var kommet retur fra postvæsnet.

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D29

Side 7/8

Det fremgår af RKI's regler som refereret i U 2012.2005V, at indberetning forudsætter, at skyldneren skal have modtaget mindst 3 rykkere, og at der i 3. rykker skal være advaret om, at manglende betaling vil medføre indberetning til RKI.

Det fremgår af Datatilsynets standardvilkår, som refereret samme sted, at det forudsættes, at der ikke må ske indberetning til RKI eller afgives advarsel herom, hvis en fordring er bestridt.

Selv om det må lægges til grund, at fordringen i den konkrete sag ikke var bestridt, må det ganske sidestilles hermed, at skyldneren ikke var, eller det forekom nærliggende, at hun ikke var, gjort bekendt med fakturaen og rykkerskrivelserne, og dermed ikke havde haft mulighed for at bestride fordringen.

Når sagsøgeren på trods heraf i sit første brev til skyldneren truede med, at hun ville blive registreret som dårlig betaler hos RKI, såfremt hun ikke betalte det krævede beløb inden 10 dage, er der handlet i strid med god advokatskik.

Det er skærpende, men ikke afgørende, at det af brevet fremgår, at indsigelser skal fremsendes skriftligt, men ikke er angivet at en eventuel indsigelse vil suspendere truslen om registrering hos RKI.

Det er uden betydning for sagens afgørelse, om skyldneren havde indsigelser mod kravet.

Sagsøger har derfor handlet i strid med god advokatskik.

Da sagsøger som anført ovenfor har sikret sig, at han får oplysninger om eventuelle indsigelser, som Bolius modtager, og da det fremgår af Vidne 2's forklaring, at Bolius også vil oplyse, hvis rykkerskrivelser er kommet retur, således at sagsøger i disse tilfælde bliver opmærksom, hvis debitor ikke har haft mulighed for at fremkomme med indsigelser, findes den skete overtrædelse af god advokatskik at være en mindre forseelse, hvorfor bøden fastsættes til 5.000 kr.

Efter sagens resultat findes hver part at skulle bære egne omkostninger.

Thi kendes for ret

:

Advokatnævnets kendelse af 16. februar 2012 i Sagsnr. ændres, således at den advokat Sagsøger pålagte bøde nedsættes til 5.000 kr.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til dn anden part.

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D29

Side 8/8

Dommer

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D29

Sag om prøvelse af en kendelse fra Advokatnævnet om god advokatskik i forbindelse med inkassovirksomhed
Civilsag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/1240