Tilbage til sager

BRByretterne

AM2025.05.13B

Dom
Kilde: Anklagemyndigheden →
Dato
13-05-2025
Sagsemne
knive, gentagelsesvirkning
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

AM2025.05.13B Retten i Glostrups

DOM

Dato: 13. maj 2025 Rettens sagsnr.: S11-1618/2025 Politiets sagsnr.: 0700-84180-00165-24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født januar 1967 Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæring er modtaget den 18. februar 2025. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af Overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1, ved den 27. august 2024 ca. kl. 12.50 ved Retten i Glostrup beliggende Stationsparken 27 i Glostrup, som tidligere straffet for overtrædelse af knivloven, på offentligt tilgængeligt sted og uden anerkendelsesværdigt formål at have besiddet en foldekniv med bladlængde på 8,5 cm.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har også nedlagt påstand om konfiskation af en foldekniv i medfør af straffelovens § 75, stk. 2. Tiltalte har erkendt sig skyldig.

Sagens oplysninger

Tiltalte Tiltalte har afgivet forklaring, der fremgår af retsbogen. Tiltalte er tidligere straffet af betydning for sagen ved Dom af 3. marts 2010 med fængsel i 14 dage for overtrædelse af blandt andet våbenlovens dagældende knivforbud. Dom af 14. august 2017 med fængsel i 7 dage, betinget med en prøvetid på 1 år, for blandt andet overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1.

Dom af 18. februar 2021 med fængsel i 3 måneder, betinget med en prøvetid på 2 år, for blandt andet overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, nr. 5 og nr. 6. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er tidligere misbruger. Han arbejder frivilligt og på socialt frikort på behandlingshjemmet Behandlingshjem. Han er der hver dag.

Rettens begrundelse

og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig. Straffen fastsættes til fængsel i 50 dage, jf. knivlovens § 7, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1.

Retten har lagt vægt på, at der er tale om et fjerdegangs overtrædelse af forbuddet mod uden anerkendelsesværdigt formål at bære kniv på offentligt tilgængeligt sted, idet der er indbyrdes gentagelsesvirkning mellem de ovenfor anførte domme og den nu pådømte overtrædelse. Der findes herunder ikke at være formildende omstændigheder. Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte skal straffes med fængsel i 50 dage. Hos tiltalte konfiskeres en foldekniv. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

AM2025.05.13B
KilderAnklagemyndigheden
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/d9d2aff1-d628-4702-8ca9-896ad8e6804b