137/2015

Lejer blev ikke udsat af lejemål, da udlejers påkrav var ugyldigt, og da udlejer havde ophævet lejeaftalen inden udløbet af påkravsfristen Ved brev af 6. september 2013 afgav udlejer påkrav om, at lejer skulle betale i alt 14.880,65 kr. Brevet blev afleveret i lejers postkasse den 7. september 2013. Det fremgik af brevet, at lejeaftalen kunne ophæves, hvis beløbet ikke var udlejer ”i hænde senest 3 dage efter modtagelsen” af påkravet. Det skyldige beløb omfattede et gebyr på 52 kr. til kommunen for indhentelse af oplysning om lejers nye adresse. Da lejer ikke betalte beløbet, ophævede udlejer lejeaftalen den 11. september 2013. Højesteret fastslog, at gebyret til adressesøgning var en pligtig pengeydelse og derfor kunne medtages i påkravet. Højesteret udtalte, at betalingsfristen på ”3 dage”, jf. erhvervslejelovens § 69, stk. 3, 1. pkt., i medfør af stk. 3 skal forstås i overensstemmelse med § 43, stk. 2, som ”3 hverdage”. Brevet blev afleveret i lejers brevkasse lørdag den 7. september 2013. Dagen efter var en søndag, der ifølge § 43, stk. 2, ikke tælles med, da det ikke er en hverdag. Den første af de 3 hverdage var derfor mandag, og den 3. hverdag var onsdag den 11. september 2013. Højesteret fastslog herefter, at udlejers ophævelse af lejeaftalen den 11. september 2013 var sket inden udløbet af påkravsfristen, hvilket var i strid med erhvervslejelovens § 69, stk. 3, 1. pkt. Højesteret udtalte, at udlejers formulering i påkravet om, at lejeaftalen kunne ophæves, hvis det skyldige beløb ikke var udlejer ”i hænde senest 3 dage efter modtagelsen”, indebar et krav om, at udlejeren skulle have modtaget beløbet. Et sådant krav er ikke indeholdt i udtrykket ”betales” i erhvervslejelovens § 69, stk. 3, 2. pkt., og påkravet var af denne grund ugyldigt. Påkravet og ophævelsen kunne herefter ikke danne grundlag for udsættelse af lejer. Landsretten var nået til et andet resultat.