Tilbage til sager

BRByretterne

AM2023.09.08B

Dom
Kilde: Anklagemyndigheden →
Dato
08-09-2023
Sagsemne
opioidpiller, videreoverdragelse
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

AM2023.09.08B Retten i Sønderborgs

DOM

Dato: 8. september 2023 Rettens sagsnr.: A3-3184/2023 Politiets sagsnr.: 3300-71282-00015-23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født juni 1992 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 1. juni 2023.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, jf. liste B, nr. 335 a, ved den 13. april 2023 ca. kl. 14.45 ved Padborg Bangård i Padborg, med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder, at have været i besiddelse af 20.000 tramadoltabletter, som tiltalte indførte til Danmark

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om udvisning i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4, og § 24, nr. 2, med indrejseforbud gældende i 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 4 og nr. 5. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om konfiskation af 20.000 tramadoltabletter, jf. straffelovens 75, stk. 2. Tiltalte har erkendt sig skyldig. Tiltalte har ikke protesteret imod påstanden om udvisning og konfiskation.

Sagens oplysninger

Tiltalte, Tiltalte, har foreholdt forklaringen fra grundlovsforhøret den 14. april 2023 forklaret, at han kan vedstå forklaringen, men han husker ikke alt fra grundlovsforhøret, og han kan nu erkende sig skyldig. Han indrejste den 13. april 2013 i Danmark med den blå kuffert med Tramadol i. Det var hans kuffert, og det var ham, der rejste med den. Han vidste godt, at der var tramadoltabletter i.

Han havde selv pakket det i kufferten. Han skulle transportere det til Sverige. Han ønsker ikke at svare på, hvor han fik tramadoltabletterne fra. Han har ikke fået penge fra nogen. Han skulle aflevere tramadoltabletterne til nogen i Sverige. Han skulle ikke selv bruge dem. Han ønsker ikke at oplyse, hvem han skulle aflevere dem til. Han var klar over, at der var 20.000 tramadoltabletter i kufferten.

Af Retslægerådets erklæring af 15. juli 2023 fremgår følgende: "… Vedr. j.nr.: 3300-71282-00015-23 Tiltalte Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet besvare de stillede spørgsmål således: Spørgsmål 1: Kan tranadol sammenlignes gned oxycodon? Ja, lægemidlerne er sammenlignelige hvad angår virkningsmekanisme, smertestillende effekt og af hængighedspotentiale.

Spørgsmål 1-1: I bekræftende fald, på hvilke parametre er de to stoffer sammenlignelig, i relation til de to stoffers generelle skadevirkning, ruseffekt- og smertestillende effekt? Lægemidlerne er sammenlignelige hvad angår virkningsmekanisme (opioid antagonister) og smer testillende effekt på moderate til stærke smerter. Herudover har begge lægemidler afhængighedsskabende egenskaber.

Spørgsmål 1-2: Er Retslægerådet enige i, at oxvcodon regnes for at være 1,5 gange stærkere end morfin, når det kommer til den smertestillende effekt, som refereret i dommen tfk 2022.516 som nævnt oven for? Ja, den ækvianalgetiske døgndosis for 10 milligrarn oralt indgivet morfin er 6.7 milligram oralt indgivet oxycodon svarende til en faktor 1,5.

Spørgsmål 2: Kan Retslægerådet udtale sig om tramadols smertestillende effekt i forhold til morfin, herunder om iramadols smertestillende effekt regnes for at være stærkere, mildere eller det samme som den smertestillende effekt af morfin? Den ækvianalgetiske døgndosis for 10 milligram oralt indgivet morfin er 50 milligran oralt indgivet tramadol svarende til en faktor 0,2.

Man skal derfor anvende en oral tramadol-dosis, der er fem gange større end en given morfindosis for at opnå samme smertestillende effekt.

Spørgsmål 2-1: Såfremt den smertestillende effekt i tramadol er forskellig fra den smertestillende effekt i morfin, kan Retslægerådet derefter angive tramadols smertestillende effekt i forhold til morfin (som sket i oven nævnte dom vedrørende oxycodon, hvor det er anført, at oxycodon regnes får at være 1,5 gange stærkere end morfin), Retslægerådet finder, at spørgsmålet er uklart formuleret, hvorfor det ikke lader sig besvare.

Spørgsmål 3: Kan Retslægerådet udtale sig om tramadols skadesvirkning, ruseffekt og smertestillende effekt i forhold til heroin? Der findes ikke direkte sammenligningsstudier med tramadol og heroin vedrørende skadevirkning, ruseffekt og smertestillende effekt. Dog har både tramadol og heroin dæmpende effekt på centralnervesystemet.

Ruseffekt og smertestillende effekt kan variere fra individ til individ og kan blandt andet være afhængig aftilvænning til stoffet. Det er dog Retslægerådets vurdering, at heroin har en langt større skadevirkning og ruseffekt end tramadol. Idet der ikke er direkte sarnmenligningsstudier, kan dette som anført dog ikke dokumenteres.

Spørgsmål 4: Retslægerådet bedes herudover oplyse, hvorvidt sagen i øvrigt giver anledning til bemærkninger. Anklagemvndigheden skal på forespørgsel fra den beskikkede forsvarer, Lars Thousig, fremsætte følgende spørgsmål i anledning af denne konkrete sag. Nej. Spørgsmål 5: Det ønskes oplyst, hvorvidt tramadol er et lovligt lægemiddel i Danmark.

Ja. tramadol er et lovligt registreret lægemiddel i Danmark, og lægemidlets udlevering er omfattet af reglerne i Bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler. Spørgsmål 6: Såfremt traniadol er et godkendt lægemiddel i Danmark, ønskes det oplyst, hvorfor man mener at kunne sammenligne produktet med heroin, henset til konklusionen i landsrettens doni, gengivet i U.2023.26, som vedlægges i kopi.

Tramadol er et syntetisk opioid, og derfor kan rusen bedst sammenlignes med andre opioider, som eksempelvis morfin og heroin. Heroin (diacetylmorfine) omdannes i kroppen meget hurtigt til 6-acetylmorfin og derefter til morfin. I sagens behandling har professor Person1 og speciallæge Person2 deltaget. Retslægerådet skal anmode om underretning om sagens endelige udfald.

Sagens parter er ikke underrettet herfra. …" Tiltalte er ikke tidligere straffet i Danmark. Kriminalforsorgen har i en erklæring af 15. august 2023 anbefalet indhentelse af mentalundersøgelsen. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han kan bekræfte beskrivelsen af forløbet i personundersøgelsen. Hans helbred i forhold til epilepsi og kræft er værre nu end tidligere.

Han kan ikke tåle krydderier, og han har svært ved at sove. Han har det fysisk dårligt. Psykisk er han påvirket af sygdommen og af sagen. Han har det derfor ikke så godt og kan ikke tåle noget. Han har det psykisk svært på grund af situationen og på grund af helbredet. Han bliver svimmel og har fået epilepsianfald i fængslet.

Før, han blev anholdt, havde han ikke de samme psykiske problemer, men indespærringen har gjort det værre. Han ønsker ingen mentalundersøgelse og har ikke behov for det. Han har ingen tilknytning til Danmark. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 13. april 2023.

Rettens begrundelse

og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger.

Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig Straffen fastsættes til fængsel i 8 måneder, jf. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, jf. liste B, nr. 335 a. Retten har lagt vægt på forholdets karakter og mængden af stoffer.

Tiltalte er udenlandsk statsborger og har ingen tilknytning til Danmark. Udvisning vil derfor ikke med sikkerhed være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Retten tager derfor udvisningspåstanden til følge med indrejseforbud som nedenfor bestemt, jf. udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4 og § 24, nr. 2 og § 32, stk. 4, nr. 4 og nr. 5.

Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2

Thi kendes for ret

: Tiltalte, Tiltalte, skal straffes med fængsel i 8 måneder. Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 6 år. Indrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen. Hos tiltalte konfiskeres 20.000 tramadoltabletter. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

AM2023.09.08B
Tilståelsessag. Afgjort forud for strafskærpelsen ved lov nr. 724 af 20. juni 2025 (Skærpet indsats mod narkotikakriminalitet, herunder opioider).
KilderAnklagemyndigheden
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/2c7a0d4c-2ca9-4843-853a-2f8a348b808b