392/2007

Ejendomskøber berettiget til at hæve handlen og kræve erstatning Dom afsagt den 27. august 2010. Sag 392/2007 Torben Degn-Hansen (B) mod Jørgen Stephensen (A) Køber af en ejerlejlighed var som følge af sælgers grove og væsentlige misligholdelse berettiget til at hæve handlen og kræve erstatning I marts 2005 erhvervede A ved betinget skøde og for 1.1 mio. kr. en ejerlejlighed af B, som skulle udstykkes af B’s ejendom. A havde indtil da haft brugsret til lejligheden siden 2001. Skødet var betinget af, at der meddeltes udstykningstilladelse, og at ejerlejlighedsfortegnelse over ejendommen blev tinglyst. Udstykningstilladelsen forudsatte en landzonetilladelse som forudsatte en byggetilladelse. A ansøgte derfor kommunen om byggetilladelse til renovering af lejligheden, idet B anførtes som bygherre. I september 2005 tiltrådte kommunen landinspektørens ejerlejlighedsfortegnelse og meddelte samtidig byggetilladelse til indretning af ny beboelseslejlighed. Byggetilladelsen var tidsbegrænset i 1 år. Under sagen opstod imidlertid tvist mellem parterne omkring, hvilke fællesarealer (herunder kælder og have) der indgik i handlen. B og dennes daværende ægtefælle ønskede prisen genforhandlet. Som følge af tvisten blev udstykningssagen af B sat i bero, ligesom byggetilladelsen ikke blev udnyttet inden 1 års fristens udløb. A anlagde herefter sag og nedlagde i første omgang påstand om, at B var forpligtet til at gennemføre handlen og give endeligt skøde på ejerlejligheden. A gjorde navnlig gældende, at der var indgået en bindende aftale, hvori også indgik fællesarealer, at A havde opfyldt sin betalingsforpligtelse, og at betingelserne for at udstede endeligt skøde var opfyldt. At der ikke var udstedt endeligt skøde beroede alene på B’s forhold. B påstod frifindelse og gjorde navnlig gældende, at A ikke havde udnyttet sin byggetilladelse, hvorfor endeligt skøde ikke kunne udstedes, og at handlen derfor måtte anses for ophævet. A fik medhold ved landsretten, som efter bevisførelsen fandt, at A ved handlen tillige havde erhvervet en andel i fællesarealerne, og at det beroede på B’s forhold, at handlen ikke var gennemført. Under B’s ankesag til Højesteret ændrede A sin principale påstand, idet han nu principalt hævede handlen og krævede erstatning, fordi ejerlejligheden var væsentlig mere værd end 1.1 mio. kr. Højesteret tiltrådte, at det beroede på B’s forhold, at handlen ikke var gennemført og udtalte, at B ved at nægte at vedstå sig handlen havde gjort sig skyldig i grov og væsentlig misligholdelse. Efter bevisførelsen fandt Højesteret endvidere, at B også efter landsrettens dom havde søgt at hindre handlen gennemført. A var derfor berettiget til nu at hæve handlen og kræve erstatning. På baggrund af sagens oplysninger opgjorde Højesteret skønsmæssigt A’s erstatningskrav til 2.500.000 kr. I overensstemmelse med A’s påstand ændrede Højesteret dermed landsrettens resultat.