S-1389-21

[AM2022.09.15H] Retten i Glostrups

DOM

- 11. maj 2021 - B6-3595/2021 - 0700- 71290-00001-21

Anklagemyndigheden mod Tiltalte , født 2002

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 26. marts 2021.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 192a, stk. 1, nr. 1, jfr. stk. 3, ved den 6. januar 2021 på offentligt tilgængeligt sted ved Sted1 under særligt skærpende omstændighe- der at have været i besiddelse af en pistol af mrk. mærket Sig Sauer cal. 7.65 mm med tilhørende magasin isat 8 tilhørende patroner, som han transporterede til og opbevarede på Adresse , By , hvor politiet den 7. januar 2021 kl. 10.49 fandt pistolen.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.

Anklagemyndigheden har tillige påstået konfiskation af en pistol af mrk. Sig Sauer cal. 7.65 mm med tilhø- rende magasin og patroner hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 3 og 8, udvises med et indrejseforbud for bestandig, jf. § 32, stk. 4, nr. 7.

Tiltalte har erkendt sig skyldig i den rejste tiltale, dog således at tiltalte har nægtet at have besiddet den i tiltalen beskrevne pistol "på offentligt tilgængeligt sted ved Sted1 under særligt skærpende omstændig- heder" og som følge heraf tillige nægtet følgende del af tiltalen: "som han transportere-de til".

Tiltalte har påstået frifindelse for påstanden om udvisning og har ikke haft bemærkninger til konfiskation- spåstanden.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte , således at han alene har ønsket at besvare spørgsmål fra sin forsva- rer.

Forklaringen er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Af rapport "Ransagning på Adresse " fremgår blandt andet:

"Foran Garderobeskabet lå der på gulvet en pude med et pudebetræk omkring. Pa. Person løftede iført handsker puden, som var overraskende tøj. Nede i pudebetrækket bemærkede han kl. 1048, at der lå en pistol. ... På den øverste hylde i garderobeskabet på Tiltaltes værelse lå der i højre side af skabet et magasin med et ukendt antal 7,65 mm patroner."

Der er i øvrigt dokumenteret billeder taget i forbindelse med ransagningen. Af rapport "Sikring af pistol" fremgår tillige:

"... Det konstateredes, at koster 2 var en 7.65 mm pistol af mærket Sig Sauer cal. 7.65 mm. Den fremstod i pæn stand og der var ingen synlig rust, bortset fra nogle små rustpletter. Det blev bemærket noget jord på slæden af pistolen. ... Pistolen var ikke ladt op og der var ikke nogen patroner i kammeret, men på en hylde i skabet lige over findestedet for pistolen lå et magasin, hvori der var skarpe patroner.

Pistolen fremstod funktionsdygtig og slæden gled problemfrit tilbage i forbindelse med besigtigelsen. Det var undertegnedes vurdering, at pistolen var skydeklar, så snart den var ladt op med en patron i kammeret. For at lade pistolen op, krævede det et enkelt træk tilbage med slæden, som efterføl- gende blev skubbet frem af sig selv, hvorefter pistolen kunne være skydeklar inden for få sekunder.

Ved søgning i våbenregistret var pistolen ikke registreret eller efterlyst. ..."

Af rapport "Våben" fremgår, at pistolen var et halvautomatisk våben, som var virksomt, og som kunne opla- des og affyres på normal vis.

Af retsgenetisk erklæring fremgår blandt andet, at dna-profilen fra kanter og ru overflader på pistolen blev beregnet til at være 175.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stam- mer fra Tiltalte , end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte .

Tiltalte er ikke tidligere straffet af relevans for sagen.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at det er tre uger og ikke tre måneder, at han årligt er på ferie i Tyrkiet med sine farfar og farmor. Hans farfar og farmor bor ikke i Konya. De bor i Danmark. Han har ingen kontakt til sin mormor og morfar, som bor i Tyrkiet. Han har ingen andre slægtninge i Tyrkiet end sin mormor og morfar. Han taler kurdisk, men ikke tyrkisk. I Tyrkiet tilkendegiver man ikke uden videre, at man er kurder. Han har fortsat sin kæreste, som er dansk statsborger.

Der er dokumenteret fra Udlændingestyrelsens udtalelse af 6. april 2021 om mulig udvisning af tiltalte, hvoraf fremgår blandt andet:

"Opholdsgrundlag og længde Tiltalte blev født i Danmark den … 2002 og samtidig tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR). Den pågældende blev den 26. oktober 2002 meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3 til den 22. juni 2020. Pågældende har den 20. juli 2020 søgt om permanent opholds- tilladelse.

Sagen er fortsat under behandling ved Udlændingestyrelsen og pågældende har lovligt op- hold mens sagen verserer. ...

Tiltalte har således når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes haft lovligt ophold i Danmark i ca. 18 år, 7 måneder og 14 dage. ... § 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed anta- ges at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 13. marts 2020 og 2. februar 2021.

Heraf fremgår at Tiltalte blandt andet har oplyst, at han:

• er opvokset i Danmark, • har mange danske venner, • har hele sin familie i Danmark, • har en plejemor, der er hans faster, • snakker med sin familie en gang imellem, men primært hans faster, • moren bor i Stockholm, • har telefonisk kontakt med moren, men det af begge sider opfattes som "pligtsamtaler" • har færdiggjort 10. klasse i juni 2020, • taler dansk, men er ordblind og derfor har problemer skriftligt, • tidligere har gået til fodbold og boksning, • har en skade i højre ben efter påkørsel som barn, • ikke tidligere været frihedsberøvet, • har haft en kæreste i ca. 1 år, • ingen børn har • kan tale kurdisk. ...

Tiltalte har til sagen oplyst, at: • han har ikke en erhvervsuddannelse • han har siden juni 2020 arbejdet med madlavning i Kulturhus og i sin brors pizzeria i By , • han har arbejdet frem til anholdelsen, • han har sin fars forældre i Konya, Tyrkiet, hvor han er på sommerferie hvert år i 3 måneder. • han har sin mors forældre i Tyrkiet, men ingen kontakt har til dem."

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 7. januar 2021.

Rettens begrundelse

og afgørelse Skyldsspørgsmålet Tiltalte har uden forbehold erkendt at havde besiddet den i tiltalen beskrevne pistol på Adresse , By , på det i tiltalen angivne tidspunkt med den angivne ammunition, men har nægtet at have transporteret den til adressen fra et offentligt tilgængeligt sted ved Sted1 under særligt skærpende omstændigheder. Til- talte erkendelse er støttet af sagens øvrige oplysninger.

Tiltalte har under hovedforhandling ikke ønsket at oplyse, hvordan han var kommet i besiddelse af pistolen og ammunitionen. Dette ej heller foreholdt afhøringsarapport "Sigtet" af 7. januar 2021, hvoraf fremgår blandt andet, at "Han forklarede, at han vidste den havde været gravet ned ved …'s boldbaner. Han havde fået den udleveret onsdag d. 06/01-2021 af en person afhørte ikke ønskede at navngive ved Sted1 .

Efter- følgende omkring kl. 1900 var afhørte med da en af hans kammerater havde prøveskudt den. Der var blevet afgivet et skud." Efter oplysningerne i rapportens afsnit "Fortsat kl. 2007", finder retten, at det må lægges til grund, at tiltalte har gennemlæst rapporten sammen med sin forsvarer, og ikke haft korrektioner til af- snittet om, hvorledes han var kommet i besiddelse af pistolen.

Tiltaltes forklaring til politiet om, at pistolen har været gravet ned, er understøttet af indholdet i "Rapport, Sikring af pistol", hvoraf fremgår, at "Det blev bemærket noget jord på slæden af pistolen."

Det fremgår endvidere af retsbogen fra grundlovsforhør den 8. januar 2021, at tiltalte på dette tidspunkt havde erkendt sig skyldig, dog således at der alene havde været en patron i pistolen, da han havde fået den overdraget.

Retten finder det under disse omstændigheder for bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale.

Sanktion Det fremgår af de almindelige bemærkninger til straffelovens § 192 a, stk. 1, jf. lovforslag nr. 139 af 22. fe- bruar 2017 om ændring af straffeloven og våbenloven, at "straffen for besiddelse mv. med ammunition,

der kan affyres med skydevåbnet, på offentligt tilgængeligt sted forudsættes i førstegangstilfælde som ud- gangspunkt fastsat til ubetinget fængsel i 2 år og 6 måneder."

Retten har, henset til omstændighederne omkring besiddelsen af pistolen med ammunition på offentligt tilgængeligt sted og oplysningerne om tiltaltes forhold, ikke fundet anledning til at fravige det i forarbej- derne angivne udgangspunkt.

Straffen fastsættes herefter til fængsel i 2 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 192a, stk. 1, nr. 1, jf., stk. 3.

Udvisning Efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at tiltalte er omfattet af Associeringsrådet afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 mellem EU og Tyrkiet (Associeringsafgørelsen).

Det følger af udlændingelovens § 22, nr. 3 og 8, jf. § 26, stk. 2, at tiltalte skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 14 i Associeringsafgø- relsen, hvorefter udvisning alene kan ske, hvis tiltaltes tilstedeværelse eller adfærd udgør en virkelig og til- strækkelig alvorlig trussel mod grundlæggende samfundshensyn og artikel 8 i Den Europæiske Menneske- rettighedskonvention om retten til blandt andet et privatliv, hvorefter afgørelsen af, hvorvidt tiltalte skal udvises af Danmark, beror på en proportionalitetsvurdering, hvor der skal lægges vægt på karakteren og alvoren af tidligere og nu begåede kriminalitet, hvor længe tiltalte har opholdt sig i Danmark samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til henholdsvis Danmark og Tyrkiet, jf. bl.a.

Menneskeret- tighedsdomstolens dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03, Maslov mod Østrig.

Tiltalte er idømt fængsel i 2 år og 6 måneder for besiddelse af skydevåben på offentligt tilgængeligt sted med ammunition. Han var 18 år på gerningstidspunktet og statsborger i Tyrkiet. Han er født og opvokset i Danmark. Tiltalte blev den 26. oktober 2002 meddelt opholdstilladelse i Danmark frem til den 22. juni 2020. Tiltalte har den 20. juli 2020 søgt om permanent opholdstilladelse i Danmark. Tiltalte har været frihedsbe- røvet siden den 7. januar 2021.

Tiltalte har således haft lovligt ophold i Danmark i 18 år, 7 måneder og 14 dage. Tiltalte er ugift, men har i et års tid haft en kæreste, som er dansk statsborger. Han har ingen børn.

Tiltalte har sin familie med undtagelse af sin mor, som bor i Sverige, og hendes forældre, som bor i Tyrkiet i Danmark og mange danske venner. Han har færdiggjort 10. klasse i juni 2020 og har siden juni 2020 og frem til han blev anholdt i nærværende sag arbejdet med madlavning i Kulturhus og i sin brors pizzeria i By . Han har tidligere gået til fodbold og boksning.

Han taler dansk, men har på grund af ordblindhed vanskeligt ved skriftligt dansk. Han er årligt på en tre uger lang sommerferie i Tyrkiet med sin fars forældre, som også bor i Danmark. Tiltalte har slægtninge i form af sine bedsteforældre på hans mors side i Tyrkiet. Han har efter det oplyste ikke kontakt til disse. Han taler kurdisk, men ikke tyrkisk.

Retten finder efter en samlet vurdering af ovennævnte omstændigheder, hvor retten på den ene side har lagt vægt alvoren af den begåede overtrædelse af straffelovens bestemmelse vedrørende våbenbesiddelse og tiltaltes tilknytning til Tyrkiet, hvor han må anses ikke at være ganske uden forudsætninger for at kunne etablere sig, og på den anden side, at tiltalte ved nærværende dom ikke er fundet skyldig i anden kriminali- tet, og at tiltalte ikke tidligere er straffet af relevans for sagen samt hans tilknytning til Danmark, som må anses for betydeligt stærkere end hans tilknytning til Tyrkiet, at udvisning af tiltalte med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Tiltalte frifindes derfor for påstanden om udvisning, men tildeles en advarsel efter udlændingelovens § 24 b, stk. 1.

Konfiskation Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2

Thi kendes for ret

: Tiltalte skal straffes med fængsel i 2 år og 6 måneder.

Hos tiltalte konfiskeres en pistol af mærket Sig Sauer cal. 7.65 mm med tilhørende magasin og patroner.

Tiltalte tildeles en advarsel om udvisning.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

::::::::::::::::::::::::

Østre Landsrets 16. afdelings

DOM

- 7. december 2021 - S-1389-21 (landsdommerne Janni Christoffersen, Dorthe Wiisbye og Sune Dalgaard-Nielsen (kst.) med domsmænd).

Anklagemyndigheden mod Tiltalte , født 2002, (advokat Kristian Braad, besk.)

Glostrup Rets dom af 11. maj 2021 (B6-3595/2021) er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse, navnlig således, at tiltalte udvises af Danmark, principalt med et indrejseforbud for bestandig, subsidiært med indrejseforbud for et tidsrum fastsat af landsretten.

Tiltalte har nedlagt endelig påstand om formildelse af straffen og stadfæstelse af dommens bestemmelse om, at han tildeles en advarsel om udvisning.

For landsretten drejer sagen sig således om strafudmålingen, og om, hvorvidt der skal ske udvisning.

Supplerende om forstraffe og om udtalelse om udvisningsspørgsmålet Tiltalte er • ved Glostrup Rets dom af 12. maj 2021 straffet med en bøde på 11.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 10 dage for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og færdselsloven og • ved Glostrup Rets dom af 16. juni 2021 straffet med 6 dagbøder à 500 kr. for tyveri efter straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1.

Ud over den udtalelse af 6. april 2021, som er gengivet i byrettens dom, har Udlændingestyrelsen den 10. maj 2021 afgivet en supplerende udtalelse om udvisningsspørgsmålet.

Det fremgår af den supplerende udtalelse, at tiltaltes mors indtægter i årene 2009-2012 alene har bestået i lønindkomst. Under overskriften ”Vurdering” fremgår endvidere, at de rettigheder, som en tyrkisk arbejds- tager har efter artikel 6 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af asso- cieringen mellem EØF og Tyrkiet, ifølge artikel 7 efter omstændighederne også kan udstrækkes til at om- fatte familiemedlemmer til den tyrkiske statsborger, der er omfattet af artikel 6. Videre hedder det i Ud- lændingestyrelsens udtalelse:

”Efter artikel 7 kan det bl.a. have betydning, hvor længe familiemedlemmet har haft lovligt ophold i værtslandet. For så vidt angår børn kan det desuden have betydning, om barnet har gennemført en erhvervsuddannelse i værtslandet, og om en af forældrene har været lovligt beskæftiget i værtslan- det.

Det fremgår af sagens oplysninger, at Tiltaltes mor har været beskæftiget i mindst 3 år forinden Tiltalte er fyldt 21 år, og at Tiltalte samme periode har boet på fælles bopæl med sin mor.

Udlændingestyrelsen vurderer på den baggrund, at Tiltalte kan være omfattet af artikel 7, stk. 1, og således kan have opnået den i artikel 14 nævnte beskyttelse mod udvisning.

Udlændingestyrelsen tager imidlertid forbehold for, at der kan være oplysninger om Tiltaltes mors tilknytning til det danske arbejdsmarked, der kan have betydning for, hvorvidt Tiltalte vil være om- fattet af artikel 7.

Udlændingestyrelsen understreger endvidere, at der ikke er foretaget en konkret vurdering af, hvor- vidt Associeringsaftalen mv. i det konkrete tilfælde vil kunne være til hinder for en udvisning.”

Forklaringer Tiltalte har i landsretten afgivet supplerende forklaring om sine personlige forhold.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret blandt andet, at hans mor rejste bort i 2012, og at han hel- ler ikke har set sin mormor og morfar siden da. Hans plejemor er hans faster, og hun hjælper ham med ting, der er skriftlige, såsom brug af e-boks og betaling af regninger. Når han er på ferie i Tyrkiet med sin familie, bader de, køber tøj og har andre ferieaktiviteter.

Han ved ikke, hvordan man praktisk set betaler skat eller får sygesikringskort i Tyrkiet. Familien er kurdere både på hans mors og hans fars side, men det siger fami- liemedlemmerne ikke højt, for ikke at komme i modstrid med de regeringsvenlige i landet. Han taler kun kurdisk. Under ferierne i Tyrkiet taler han engelsk.

En sms-besked på hans mobil kom fra et tyrkisk nummer, men dette skyldtes, at simkortet i telefonen var hans farfars.

Personlige oplysninger Tiltalte har under anken været fortsat frihedsberøvet.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagens baggrund og problemstillinger Tiltalte er ved byrettens dom fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, 1. og 2. pkt., jf. våbenlovgivningen, ved under særligt skærpende omstændigheder ved Sted1 at have været i besiddelse af en pistol caliber 7,65 mm med tilhørende magasin isat 8 tilhørende patroner, som han trans- porterede til og opbevarede på en adresse i By , hvor politiet senere fandt pistolen.

For landsretten angår sagen strafudmålingen og spørgsmålet om, hvorvidt tiltalte skal udvises af landet.

Strafudmålingen Af de grunde, som byretten har anført i præmisserne vedrørende skyldspørgsmål og sanktion, tiltræder landsretten, at straffen er fastsat til fængsel i 2 år og 6 måneder. Dog bemærkes, at straffen i denne sag er tillægsstraf til tiltaltes nævnte straffedomme af 12. maj 2021 og 16. juni 2021fra Retten i Glostrup, jf. straf- felovens § 89.

Udvisning På grund af den kriminalitet, tiltalte er fundet skyldig i, skal udvisning i givet fald ske i medfør af udlændin- gelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 8, og til udvisningen skal knyttes et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32. Det følger samtidig af udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 22, nr. 8, at tiltalte skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Tiltalte er tyrkisk statsborger. Efter Udlændingestyrelsens udtalelse af 6. april 2021 og af 10. maj 2021 og de i øvrigt foreliggende oplysninger om hans forhold lægger landsretten til grund, at hans familiemæssige for- hold er således, at han er omfattet af artikel 7 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associeringen mellem EØF og Tyrkiet (associeringsafgørelsen).

Spørgsmålet er herefter, om udvisning vil være i strid med associeringsafgørelsens artikel 14, stk. 1. Det er endvidere spørgsmålet, om udvisning vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Det følger af associeringsafgørelsens artikel 14, stk. 1, at en tyrkisk statsborger, der er omfattet af afgørelsen, alene kan udvises af opholdsstaten, når dette er begrundet i hensyn til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed.

Højesterets dom af 18. august 2021 i sag 36/2021, trykt i U.2021.4721, indeholder bemærkninger om den vurdering, der skal foretages vedrørende betingelserne i associeringsafgørelsens artikel 14, stk. 1, og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 1. Om disse spørgsmål hedder det i Højesterets dom:

”EU-Domstolen fastslog i præmis 78 og 79 i dom af 8. december 2011 i sag C-371/08 (Ziebell), som drejede sig om udvisning af en tyrkisk statsborger, der var født og opvokset i Tyskland, at artikel 12 i Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding kan bruges som EUretlig referenceramme ved anvendelsen af artikel 14, stk. 1, i associeringsafgørelsen.

Efter dette direktivs artikel 12 kan medlemsstaterne kun træffe afgørelse om at udvise en fastboende udlænding, hvis vedkommende udgør en reel og tilstrækkeligt alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den of- fentlige sikkerhed.

Endvidere må udvisningen ikke være begrundet i økonomiske forhold, og før en afgø- relse om udvisning træffes, skal der tages hensyn til varigheden af opholdet i medlemsstaten, den pågæl- dendes alder, konsekvenserne for den pågældende og dennes familiemedlemmer samt tilknytningen til op- holdslandet eller manglende tilknytning til oprindelseslandet.

Det fremgår af Ziebell-dommens præmis 82, at foranstaltninger begrundet i den offentlige orden eller sik- kerhed kun kan træffes, hvis det efter de kompetente myndigheders konkrete vurdering i det enkelte til- fælde visersig, at den pågældendes personlige adfærd aktuelt udgør en reel og tilstrækkeligt alvorlig trus- sel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. Ved denne vurdering skal myndighederne desuden påse, at såvel proportionalitetsprincippet som den berørte persons grundlæggende rettigheder overholdes, navnlig retten til respekt for privatliv og familieliv.

Udvisning begrundet i den offentlige orden og sikkerhed kan ikke træffes automatisk efter en straffedom eller med generalpræventive formål, der skal afholde andre udlændinge fra at begå lovovertrædelser, jf. Ziebell-dommens præmis 83.

Efter artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har enhver ret til respekt for sit pri- vatliv og familieliv. Ifølge artikel 8, stk. 2, må ingen offentlig myndighed gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk sam-fund bl.a. for at forebygge uro eller forbrydelse.

Afgørelsen af, om et indgreb er nødvendigt, beror navnlig på en proportionalitetsvurdering. I bedømmelsen indgår bl.a. de samfundsmæssige behov for udvisning under hensyn til karakteren og alvoren af den begå- ede kriminalitet. I bedømmelsen indgår ligeledes, hvor længe den pågældende har været i opholdslandet samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til opholdslandet og statsborgerskabslandet.

Der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om en fast- boende udlænding, der er født i landet eller indrejst som barn og har tilbragt det meste af sin barndom og ungdom i landet. Der henvises bl.a. til Menneskerettigheds-domstolens dom af 23. juni 2008 i sagen Maslov mod Østrig, særligt præmis 75.

Det fremgår af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at længden af et indrejseforbud har betydning ved vurderingen af, om udvisning vil udgøre et uproportionalt indgreb i retten til respekt for privatlivet og fami- lielivet, jf. bl.a. Maslov-dommen, præmis 98, samt dom af 22. april 2004 i sagen Radovanovic mod Østrig, præmis 37, og dom af 23.september 2010 i sagen Bousarra mod Frankrig, præmis 51.”

I Højesterets dom af 26. oktober 2021 i sag 122/2020, 2. afd., er om sidstnævnte spørgsmål om praksis fra Menneskerettighedsdomstolen angående betydningen af længden af indrejseforbud endvidere henvist til dom af 14. september 2021 i sagen Abdi mod Danmark.

Den konkrete vurdering Tiltalte er idømt fængsel i 2 år og 6 måneder. Straffen er som nævnt fastsat på baggrund af, at han har overtrådt straffelovens § 192 a ved under særligt skærpende omstændigheder ved Sted1 at have været i besiddelse af en pistol med tilhørende magasin isat 8 patroner, som han transporterede til og opbevarede på en adresse i By .

Det fremgår af våbenrapport i sagen, at pistolen er en halvautomatisk pistol, som er virksom og kan oplades og affyres på normal vis. Tiltalte har ikke for byretten og landsretten afgivet forkla- ring om sin adfærd i forbindelse med våbnet.

Det fremgår af byrettens dom, at tiltalte ikke har haft korrek- tioner til en politirapport, hvoraf fremgår, at han under afhøring hos politiet skal have forklaret, at han fik udleveret våbnet den 6. januar 2021 af en person ved Sted1 , og at han var med, da en af hans kammera- ter samme aften prøveskød pistolen ved affyring af et skud.

Udvisning af tiltalte har som nævnt hjemmel i udlændingelovens § 22, nr. 8. Udvisning er begrundet i hen- synet til den offentlige orden og tilsigter at forebygge uro og forbrydelse.

Trusselsbetingelsen i associeringsafgørelsen Henset til karakteren af og omstændighederne ved den begåede kriminalitet finder landsretten, at tiltaltes adfærd, uanset at han – bortset fra nogle bødeforhold – ikke tidligere er straffet, aktuelt må anses for at udgøre en reel og tilstrækkeligt alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. arti- kel 14, stk. 1, i associeringsafgørelsen som fortolket af EU-Domstolen i Ziebell-dommen. Trusselsbetingel- sen må således anses for opfyldt.

Proportionalitet Som nævnt i byrettens præmisser er tiltalte født og opvokset i Danmark. Han var 18 år, da kriminaliteten blev begået, og er nu 19 år. Han har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 18 år og 7½ måned. Han har gen- nemført sin skolegang til og med 10. klasse. Han taler dansk, men har på grund af ordblindhed vanskelighe- der ved skriftligt dansk. Han har tidligere gået til fodbold og boksning.

Han har fra juni 2020 og frem til an- holdelsen i sagen haft arbejde med madlavning i Kulturhus og i sin brors pizzeria i By . Hans mor bor i Stockholm, mens hans far og andre familiemedlemmer bor i Danmark. Han har en kæreste, som han ikke bor sammen med. Han har ingen børn. Hans mormor og morfar bor i Tyrkiet, men han har ikke kontakt til dem.

Han er i Tyrkiet på sommerferie sammen med sin farmor og farfar 3 uger hvert år. Det må herudover antages, at han gennem sin familie har kendskab til skik og kultur i Tyrkiet. Han taler kurdisk. Landsretten lægger endvidere til grund, at tiltalte og hans forældre ikke er økonomisk eller på anden måde afhængige af hinanden.

På denne baggrund lægger landsretten til grund, at tiltaltes bånd til Danmark er meget stærkere end hans tilknytning til Tyrkiet. Han har dog ud over statsborgerskabet en vis tilknytning til Tyrkiet og vil ikke være uden forudsætninger for at begå sig i Tyrkiet, hvis han udvises.

Efter arten og grovheden af den begåede kriminalitet finder landsretten efter en samlet vurdering, at de hensyn, der taler for udvisning af tiltalte, er så tungtvejende, at de har større vægt end de hensyn, som ta- ler imod udvisning på baggrund af hans stærke tilknytning til Danmark og svage tilknytning til Tyrkiet – i alt fald, hvis udvisning sker med indrejseforbud, der begrænses til 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 7. Det bemærkes, at hans familie og kæreste vil have mulighed for at opretholde kontakten med ham, herunder ved besøg i Tyrkiet og ved at kommunikere via telefon og internet.

Efter det anførte finder landsretten, at udvisning af tiltalte med indrejseforbud i 6 år ikke udgør et upropor- tionalt indgreb i strid med associeringsafgørelsens artikel 14, stk. 1, eller artikel 8 i Den Europæiske Menne- skerettighedskonvention. Landsretten finder således ikke grundlag for at fastslå, at udvisning af tiltalte med et indrejseforbud i 6 år vil være i strid med disse regler, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.

Konklusion I det omfang, byrettens dom er anket, stadfæster landsretten derfor dommen med de ændringer, at fæng- selsstraffen er tillægsstraf, og at tiltalte udvises med indrejseforbud i 6 år.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes med de ændringer, at fængselsstraffen er tillægsstraf, og at tiltalte udvises med indrejseforbud i 6 år.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

:::::::::::::::::::::::::::::

Højesterets 2. afdelings

DOM

- 15. september 2022 37/2022 I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Dahl Jensen, Vibeke Rønne, Hanne Schmidt, Jan Schans Christensen og Ole Hasselgaard.

Anklagemyndigheden mod T ,(advokat Jesper Storm Thygesen, beskikket)

I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 11. maj 2021 (B6-3595/2021) og af Østre Lands- rets 16. afdeling den 7. december 2021 (S-1389-21).

Påstande

Dommen er anket af tiltalte, T, med påstand om, at han idømmes en advarsel om udvisning.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse af landsrettens dom, dog sådan at indrejseforbuddets varig- hed skærpes fra 6 år til 12 år.

Anbringender

T har anført navnlig, at udvisning af ham med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale for- pligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.

Han er omfattet af artikel 14, stk. 1, i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om ud- vikling af associeringen mellem EØF og Tyrkiet (associeringsafgørelsen), der yder tyrkiske statsborgere samme beskyttelse mod udvisning, som EU-borgere har efter EUopholdsdirektivets artikel 27, stk. 1 og 2.

Efter direktivets artikel 27, stk. 2, 2. led, er det en forudsætning for enhver udvisning, at vedkommendes personlige adfærd udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæg- gende samfundsinteresse. Denne grundbetingelse indebærer, at der skal foretages en fremadskuende vur- dering af, hvilken trussel personen udgør.

Ved denne vurdering må der lægges vægt på hans gode person- lige forhold, og at han reelt ikke er tidligere straffet. Pistolen blev kun kortvarigt besiddet på offentligt sted, og han har ikke selv anvendt pistolen. Grundbetingelsen er derfor ikke opfyldt, og han kan allerede af den grund ikke udvises.

Udvisning vil desuden være i strid med proportionalitetsprincippet, jf. EU-opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 1. led, og vil også udgøre en krænkelse af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Han er født og opvokset i Danmark og har en meget stærk tilknytning til Danmark, hvor det meste af hans familie bor. Han har gennemført folkeskolen og været i arbejde, siden han gik ud efter 10. klasse. Han har en helt beskeden relation til Tyrkiet, og hans familie i Tyrkiet tilhører det kurdiske mindretal.

Han taler ikke tyrkisk, men kurdisk, og en udvisning til Tyrkiet vil indebære betydelige udfordringer for ham, idet han er uden reel tilknytning til landet. Hertil kommer, at han er ordblind. Han risikerer at blive indkaldt til at af- tjene værnepligt i områder, hvor tyrkere står over for kurdere.

Under de nævnte omstændigheder vil udvis- ning af ham være et uproportionalt indgreb, og det gælder uanset længden af et indrejseforbud.

Anklagemyndigheden har anført navnlig, at udvisning af T med indrejseforbud i 12 år ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.

Grundbetingelsen i associeringsafgørelsens artikel 14, stk. 1, er opfyldt, idet T er fundet skyldig i overtræ- delse af våbenlovgivningen under særligt skærpende omstændigheder og idømt en længerevarende fæng- selsstraf.

Proportionalitetshensyn taler ikke imod udvisning, og Menneskerettighedskonventionens artikel 8 er derfor heller ikke til hinder for udvisning.

Karakteren og grovheden af den begåede kriminalitet og længden af den idømte fængselsstraf taler klart for udvisning. T , som er 20 år og var 18 år på gerningstidspunktet, har boet her i landet hele sit liv, og hans tilknytning til Danmark er stærkere end hans tilknytning til Tyrkiet. Heroverfor står imidlertid, at han er ugift og uden børn. Han har en kæreste, som han dog ikke bor sammen med.

Han er ikke uden tilknyt- ning til Tyrkiet, hvor hans mormor og morfar bor, og han er hvert år på besøg i landet i tre uger sammen med sin farmor og farfar. Familien er kurdere, og han taler kurdisk. Han vil derfor i kraft af sin familie i lan- det, sine sprogkundskaber og ferieophold ikke være uden forudsætninger for at begå sig i Tyrkiet.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens baggrund og problemstilling T er dømt for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovgivningen, ved på of- fentligt tilgængeligt sted ved Sted1 under særligt skærpende omstændigheder at have besiddet en 7,65 mm pistol af mærket Sig Sauer og tilhørende magasin med 8 patroner, som han transporterede til og opbe- varede på adressen Adresse i By , hvor politiet fandt pistolen og magasinet med patroner den 7. januar 2021.

Han blev i byretten straffet med fængsel i 2 år og 6 måneder og tildelt en advarsel om udvisning. Landsretten stadfæstede den udmålte straf og udviste ham med et indrejseforbud i 6 år.

For Højesteret angår sagen alene spørgsmålet om udvisning.

Udvisning Det følger af udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 22, nr. 8, at T skal udvises, medmindre dette med sikker- hed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

T er tyrkisk statsborger. Efter Udlændingestyrelsens udtalelse og de i øvrigt foreliggende oplysninger om hans forhold lægger Højesteret til grund, at han er omfattet af artikel 7 i associeringsafgørelsen.

Spørgsmålet er, om udvisning vil være i strid med associeringsafgørelsens artikel 14, stk. 1, og Den Europæi- ske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Det følger af associeringsafgørelsens artikel 14, stk. 1, at en tyrkisk statsborger, der er omfattet af afgørel- sen, alene kan udvises af opholdsstaten, når dette er begrundet i hensyn til den offentlige orden, den of- fentlige sikkerhed og den offentlige sundhed.

EU-Domstolen fastslog i præmis 78 og 79 i dom af 8. december 2011 i sag C-371/08 (Ziebell), som drejede sig om udvisning af en tyrkisk statsborger, der var født og opvokset i Tyskland, at artikel 12 i Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding kan bruges som EU-retlig referenceramme ved anvendelsen af artikel 14, stk. 1, i associeringsafgørelsen.

Efter dette direktivs artikel 12 kan medlemsstaterne kun træffe afgørelse om at udvise en fastboende udlænding, hvis vedkommende udgør en reel og tilstrækkeligt alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den of- fentlige sikkerhed.

Endvidere må udvisningen ikke være begrundet i økonomiske forhold, og før en afgø- relse om udvisning træffes, skal der tages hensyn til varigheden af opholdet i medlemsstaten, den pågæl- dendes alder, konsekvenserne for den pågældende og dennes familiemedlemmer samt tilknytningen til op- holdslandet eller manglende tilknytning til oprindelseslandet.

Det fremgår af Ziebell-dommens præmis 82, at foranstaltninger begrundet i den offentlige orden eller sik- kerhed kun kan træffes, hvis det efter de kompetente myndigheders konkrete vurdering i det enkelte til- fælde viser sig, at den pågældendes personlige adfærd aktuelt udgør en reel og tilstrækkeligt alvorlig trus- sel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse.

Ved denne vurdering skal myndighederne desuden påse, at såvel proportionalitetsprincippet som den be- rørte persons grundlæggende rettigheder overholdes, navnlig retten til respekt for privatliv og familieliv. Udvisning begrundet i den offentlige orden og sikkerhed kan ikke træffes automatisk efter en straffedom eller med generalpræventive formål, der skal afholde andre udlændinge fra at begå lovovertrædelser, jf. Ziebell-dommens præmis 83.

Efter artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har enhver ret til respekt for sit pri- vatliv og familieliv. Ifølge artikel 8, stk. 2, må ingen offentlig myndighed gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund bl.a. for at forebygge uro eller forbrydelse. Afgørelsen af, om et indgreb er nødvendigt, beror navnlig på en pro-

portionalitetsvurdering. I bedømmelsen indgår bl.a. de samfundsmæssige behov for udvisning under hen- syn til karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet. I bedømmelsen indgår ligeledes, hvor længe den pågældende har været i opholdslandet samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til op- holdslandet og statsborgerskabslandet.

Der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om en fastboende udlænding, der er født i landet eller indrejst som barn og har tilbragt det meste af sin barndom og ungdom i landet. Der henvises bl.a. til Menneskerettighedsdom- stolens dom af 23. juni 2008 i sagen Maslov mod Østrig, særligt præmis 75.

Det fremgår af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at varigheden af et indrejseforbud har betydning ved vurderingen af, om udvisning vil udgøre et uproportionalt indgreb i retten til respekt for privatlivet og familielivet, jf. bl.a. Maslov-dommen, præmis 98, samt dom af 22. april 2004 i sagen Radovanovic mod Øst- rig, præmis 37, dom af 23. september 2010 i sagen Bousarra mod Frankrig, præmis 51, og dom af 14. sep- tember 2021 i sagen Abdi mod Danmark, præmis 38.

Den konkrete vurdering T er som nævnt idømt fængsel i 2 år og 6 måneder for våbenkriminalitet under særligt skærpende om- stændigheder, jf. straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3.

Udvisning af T har hjemmel i udlændingelovens § 22, nr. 8, og er begrundet i hensynet til den offentlige orden for at forebygge uro og forbrydelse.

Trusselsbetingelsen i associeringsafgørelsen T har begået alvorlig våbenkriminalitet ved på offentligt tilgængeligt sted ved Sted1 at besidde en halv- automatisk pistol med tilhørende magasin med 8 patroner, som han efterfølgende bragte til sit værelse på farens bopæl, hvor han opbevarede pistolen med tilhørende magasin og patroner. Pistolen var virksom og kunne affyres på normal vis. Politiet fandt pistolen med tilhørende magasin og patroner ved en ransagning den 7. januar 2021.

Som anført af landsretten har T under retssagen ikke villet afgive forklaring om sin adfærd og omstændig- hederne i forbindelse med våbenbesiddelsen. Han har under sin forklaring i byretten ikke haft korrektioner til en politirapport, ifølge hvilken han under afhøring hos politiet har forklaret, at han vidste, at våbnet havde været gravet ned ved nogle boldbaner, at han fik udleveret våbnet ved Sted1 den 6. januar 2021 af en person, som han ikke ønskede at oplyse navnet på, og at han var med, da en af hans kammerater, som han heller ikke har oplyst navnet på, samme aften prøveskød pistolen ved affyring af et skud.

Højesteret tiltræder herefter, at Ts adfærd under de anførte omstændigheder – uanset at han ikke tidli- gere er straffet bortset fra nogle bødeforhold – udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. artikel 14, stk. 1, i associeringsafgørelsen som fortol- ket af EU-Domstolen i Ziebell-dommen.

Proportionalitet T er født og opvokset i Danmark, hvor han har boet hele sit liv. Han var 18 år, da kriminaliteten blev be- gået, og er nu 20 år. Han har gennemført skolegang til og med 10. klasse og har tidligere gået til fodbold og boksning. Han taler dansk, men har vanskeligheder med skriftligt dansk, da han er ordblind.

Siden han fær- diggjorde 10. klasse i juni 2020, har han indtil anholdelsen i januar 2021 haft arbejde med madlavning i Kulturhus på By og i sin brors pizzeria. Hans mor rejste til Sverige i 2012 og bor i dag i Stockholm. En fa- ster har været hans plejemor. Hans far og andre familiemedlemmer, herunder hans farmor og farfar, bor også i Danmark. Han har en kæreste, som han ikke bor sammen med. Han har ingen børn.

Hans mormor og morfar bor i Tyrkiet, men han har ingen kontakt med dem. Han har været på sommerferie i Tyrkiet sammen med sin farmor og farfar tre uger hvert år. Hans familie er kurdere på begge forældres side. Han taler kur- disk, men ikke tyrkisk. Det må herudover lægges til grund, at han gennem sin familie har kendskab til skik og kultur i Tyrkiet.

På den baggrund lægger Højesteret til grund, at Ts tilknytning til Danmark er meget stærkere end hans tilknytning til Tyrkiet. Han har dog ud over statsborgerskabet en vis tilknytning til Tyrkiet og vil ikke være uden forudsætninger for at begå sig der, hvis han udvises.

Efter arten og grovheden af den begåede kriminalitet finder Højesteret efter en samlet vurdering, at de hensyn, der taler for udvisning af T , er så tungtvejende, at de har større vægt end de hensyn, som taler imod udvisning på baggrund af hans stærke tilknytning til Danmark. Det bemærkes, at hans familie og kæ- reste vil have mulighed for at opretholde kontakten med ham, herunder ved besøg i Tyrkiet og ved at kom- munikere via telefon og internet.

Som anført ovenfor fremgår det af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at varigheden af et indrejsefor- bud har betydning ved vurderingen af, om udvisning vil udgøre et uproportionalt indgreb. Højesteret tiltræ- der, at udvisning af T med et indrejseforbud i 6 år ikke udgør et uproportionalt indgreb i strid med associ- eringsafgørelsens artikel 14, stk. 1, eller artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Efter en samlet vurdering af de anførte omstændigheder finder Højesteret, at det derimod vil være uproportio- nalt, hvis indrejseforbuddets varighed som påstået af anklagemyndigheden fastsættes til 12 år.

Konklusion Højesteret tiltræder, at udvisning af T med et indrejseforbud i 6 år ikke vil være i strid med artikel 14, stk. 1, i associeringsafgørelsen eller artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Højesteret stad- fæster derfor landsrettens dom.

T har fortsat været fængslet under anken.

Thi kendes for ret

: Landsrettens dom stadfæstes.

T skal betale sagens omkostninger for Højesteret.