BS-6145/2022-HJR

Sag mellem ekskærester om gyldighed af underskrevet gældsbrev kunne ikke afvises af landsretten A og B var i en årrække kærester, uden at de boede sammen. Parret gik i fra hinanden i 2018, men fandt sammen igen i starten af 2019, og i september samme år flyttede A ind i B’s lejlighed. I december 2019 begyndte deres forhold at gå i opløsning, og A boede delvist hos veninder. I februar 2020 underskrev A et gældsbrev til B på 150.000 kr., og ved udgangen af april 2020 flyttede A ud B’s lejlighed. I maj 2020 flyttede A ind på et krisecenter. I juni 2020 anlagde A sag mod B om gyldigheden af gældsbrevet. Ved byrettens dom blev B frifundet bl.a. med den begrundelse, at retten ikke kunne afvise som helt usandsynligt, at A under sit samliv med B fra 31. januar 2019 til engang i foråret 2020, kunne have oparbejdet en gæld til ham på 150.000 kr. A havde endvidere ikke godtgjort, at hendes underskrift på gældsbrevet var blevet fremkaldt af en trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold. A ankede byrettens dom til landsretten, som afviste ankesagen efter retsplejelovens § 368 a, idet landsretten fandt, at der ikke var udsigt til, at sagen ville få et andet udfald end i byretten, at sagen ikke var principiel, og at der ikke var andre grunde i øvrigt, som talte for, at sagen skulle behandles af landsretten. Spørgsmålet for Højesteret var, om landsrettens afvisning af sagen var sket med rette. Højesteret lagde til grund, at A for landsretten havde fremlagt ni nye bilag til støtte for sit anbringende om, at gældsbrevet var underskrevet ved brug af vold eller trussel om vold. Højesteret udtalte desuden, at byretten i sin begrundelse havde lagt til grund, at perioden for parternes samliv var mere end dobbelt så lang, end den i realiteten var, og at det ikke umiddelbart kunne afvises, at det ikke var uden betydning for byrettens vurdering. Herefter og under hensyn til sagens karakter i øvrigt fastslog Højesteret, at betingelserne for at afvise A’s anke til landsretten i medfør af retsplejelovens § 368 a ikke var opfyldt. Landsrettens ophævede derfor landsrettens dom og hjemviste sagen til behandling ved landsretten.