Tilbage til sager

OLRØstre Landsret

AM2022.09.27Ø2

OL-2022-Ø-00054

Afgørelse / Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
27-09-2022
Sagsemne
blufærdighedskrænkelse / § 232
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

[AM2022.09.27Ø] Retten i Nykøbings

DOM

- 13. januar 2021 - 1-7111 /2020 - 1900- 72371-00068-20

Anklagemyndigheden mod T , født juli 1993

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 3. december 2020.

T er tiltalt for

blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, ved natten mellem den 24. og 25. oktober 2020 i et værelse på adressen Adresse 1 , at have krammet F , født januar 2007, og spurgt om hun ville komme ind i stuen til ham, når veninden V1 var faldet i søvn, ligesom han få minutter efter kom ind i værelset og satte sig under dynen sammen med F , befølte hen- des inderlår og hviskede om hun var klar til sex, hvilket var egnet til at krænke F’s blufærdighed.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

F har fremsat krav om tortgodtgørelse på 8.000 kr. Tiltalte har bestridt såvel erstatningspligten som kra- vets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte T og af vidnet V2 .

Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Der har været forevist videoafhøring af F og V1 .

Der har været fremlagt opkaldslog og udskrift af sms-korrespondance.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Kriminalforsorgen har udarbejdet en undersøgelse af tiltaltes personlige forhold, jf. retsplejelovens § 808.

Rettens begrundelse

og afgørelse Tiltalte har erkendt, at han alene iført underbukser krammede begge piger godnat, og at han efterfølgende satte sig under F’s dyne dog uden at røre hende og i den forbindelse sagde, at hun var sød.

2 voterende finder det ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed godtgjort, at tiltalte tillige har be- følt F på inderlåret, eller at han har spurgt, om hun ville komme ind i stuen til ham, når V1 var faldet i søvn, eller at han har hvisket, om hun var klar til sex. Da den af tiltalte erkendte adfærd ikke er tilstrækkelig til at anse ham for til dels at være skyldig i tiltalen, idet han ikke alene herved har overtrådt straffelovens § 232, stemmer disse voterende for at frifinde tiltalte.

1 voterende finder efter den af F afgivne forklaring, som findes sikker, præcis og detaljeret, sammenholdt med sms-korrespondancen, at det er godtgjort, at tiltalte er skyldig efter anklageskriftet.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet, hvorfor tiltalte frifindes.

Thi kendes for ret

: Tiltalte T frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Østre Landsrets

DOM

- 6. afdeling - 27. september 2022 - S16921 (landsdommerne Julie Skat Rørdam, Sanne Kolmos og Gry Berdiin Maris (kst.) med domsmænd).

Anklagemyndigheden mod T , født juli 1993 (advokat Simon Ahlfeldt Mortensen, besk.)

Nykøbing Falster Rets dom af 13. januar 2021 (17111/2020) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale.

T har påstået stadfæstelse.

F har for landsretten gentaget sin påstand om tortgodtgørelse, jf. erstatnings ansvarslovens § 26.

T har bestridt erstatningspligten og beløbets størrelse.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet V2 .

Der er endvidere afspillet videoafhøringer af F og V1 .

Tiltalte har supplerende forklaret bl.a., at han ikke rørte F’s lår eller lagde op til noget seksuelt. Han er ikke klar over, hvor lang tid der gik, før pigerne forlod rummet og gik op til V2 . V2 kom ud til ham efter højst fem minutter. Det er rigtigt som V1 har for klaret, at han, når hun har kammerater på besøg, sag- tens kan finde på at smide sig under en dyne sammen med dem.

Det er ikke altid, at han kun er iklædt un- derbukser. Sådan skal forklaringen ikke forstås. Det havde været en god dag, og der havde ikke været kon- troverser. Han havde talt med F i løbet af dagen, men kendte hende ikke særlig godt ellers. Hun var V1’s legekammerat. Han ved ikke, hvorfor hun pludselig havde lyst til at tage hjem midt om natten. Han talte ikke med V1 om episoden, inden hun skulle videoafhøres.

De talte kun om, hvad der kunne komme til at ske, og hvad proceduren var, herunder at hun skulle afhøres. V2 talte også med hende og fortalte, at han var blevet sigtet. De har holdt alle kort åbne, og V1 vidste, at det var muligt, at han skulle i fængsel, for det talte de om.

Dagene lige efter var de hårdeste, som de nogensinde har været igennem, for V2’s børn blev taget fra hende, fordi de ikke måtte være sammen med ham. Han tror dog ikke, at det kan have påvir- ket V1’s forklaring. Han har ikke påvirket V1 og har ikke lovet hende nye sko i julegave. De har talt om skoene, som hun har vist ham. Det har ingen sammenhæng med sagen her, at de har talt om julegaver.

De er altid i meget god tid med at købe julegaver. Det var X , der er V1’s storesøster, som sendte en sms til F dagen efter. Det skete uden tiltaltes viden. X var 19 år på daværende tidspunkt. X var ikke hjemme, da episoden fandt sted, men hele familien vidste hurtigt, hvad der var sket. Han ved ikke, hvordan X fik F’s telefonnummer.

Tiltalte og V2 talte med V1 om forskellige scenarier og om, hvad hun skulle forbe- rede sig på, herunder at hun kunne blive taget fra dem.

Det havde været en rigtig hyggelig aften. Han gik ind til pigerne, fordi det var sent, og de skulle sove. Han ville tage en snak med F og sige, at hun skulle sove. Der var ikke mere i det. Han bad om at få lov til at sidde under dynen imens. Det var X , som sendte en sms dagen efter, og han bad hende ikke om at gøre det. Han talte ikke med X om de fremadrettede scenarier, men han ved ikke, om V1 kan have fortalt sin søster om, hvad der kunne ske. Han har ikke forsøgt at påvirke V1’s forklaring.

Vidnet V2 har supplerende forklaret bl.a., at begge piger kom op til hende og virkede forskrækkede og triste. V1 virkede også påvirket. I løbet af lørdagen havde V1 og F været alene hjemme, imens resten af familien var i skoven. Om aftenen så de alle tv, og de snakkede om det, de så. Det var helt almindelig dia- log. Der var ingen skænderier mellem F og tiltalte.

Da pigerne kom op til hende og var kede af det, kunne der derfor hende bekendt ikke have været noget andet, som de var oprevet over. De talte om, hvad der var sket. Efterfølgende bestemte kommunen, at børnene ikke måtte være hos hende og tiltalte, og de måtte derfor i en periode være hos deres far. Hun aftalte med sin ex-mand, at hun kunne være sammen med dem hos ham og i byen.

V1 spurgte derfor ind til, hvad der skete, og så fortalte hun om sagen, men de har ikke talt om, hvad V1 skulle sige, når hun skulle afgive forklaring. V1 blev afhentet uanmeldt til afhøring, så de havde heller ikke mulighed for at forberede hende. De fik dog at vide, at de skulle fortælle hende, at hun ville blive afhørt, så det havde de fortalt hende.

Hun ved ikke, hvem der fortalte V1 , at tiltalte var blevet sigtet og brugte dette ord. Hun kan ikke huske, hvad de talte om for to år siden.

Hun bad F om at kontakte faderen den pågældende nat, men F kunne ikke få fat i ham. Hun ved ikke, om hun allerede havde forsøgt at få fat i ham. Hun spurgte, om F ville køres hjem, men det ville hun ikke, for hun havde ikke en nøgle. Tiltalte kørte herefter fra huset, så de kunne være der i ro. De har ikke forsøgt at bestikke V1 med gaver eller i øvrigt at blande sig i hendes forklaring.

Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret bl.a., at hans forhold er som beskrevet i personundersøgel- sen, dog har han fået nyt job. Han har gået til psykolog og stresscoach som følge af sagen.

Landsrettens begrundelse og resultat

5 voterende udtaler: Efter bevisførelsen for landsretten, herunder navnlig F’s forklaring, der findes troværdig og uden overdri- velse, og som er understøttet af sms-korrespondancerne og oplysningen om F’s opkaldsforsøg, finder disse voterende som byrettens mindretal, at det er bevist, at tiltalte er skyldig som anført i anklageskriftet.

1 voterende udtaler: Af de grunde, der er anført af byrettens flertal, stemmer denne voterende for at stadfæste byrettens dom.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet, jf. retsplejelovens § 216, stk. 1, 1. pkt. 5 voterende stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 20 dage.

1 voterende stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 14 dage.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet, jf. retsplejelovens § 216, stk. 1, 1. pkt.

Efter forholdets karakter sammenholdt med tiltaltes gode personlige forhold findes straffen at kunne gøres betinget som nedenfor bestemt.

Efter de juridiske dommeres bestemmelse tilkendes F godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, der henset til karakteren af den retsstridige krænkelse fastsættes til 7.000 kr.

Thi kendes for ret

Tiltalte, T , straffes med fængsel i 20 dage.

Fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år på vilkår, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold.

Tiltalte skal inden 14 dage til F v/advokat Bendte Vassard, Torvet 9, 4800 Nykøbing F, betale 7.000 kr. med tillæg af rente efter erstatningsansvarslovens § 16.

Tiltalte betaler sagens omkostninger for landsretten.

AM2022.09.27Ø
KilderAnklagemyndighedenAnklagemyndigheden (PDF)
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/9366a03d-75ff-49c9-8a9d-0e89f9191fe4