OLR — Østre Landsret
BS-3507/2014-OLR
OL-2015-Ø-00072
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 211.5px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
____________
Den 9. februar 2015 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København.
Som dommere fungerede landsdommerne Bo Østergaard, Mogens Kroman og Janne Ro-strup Hansen (kst.) førstnævnte som rettens formand.
Der foretoges
5. afd. kære nr. B-3507-14: Codan Forsikring A/S mod Indkærede, tidligere Modpart
Ingen var mødt eller indkaldt.
Der fremlagdes kæreskrift af 12. december 2014, hvorved Codan Forsikring A/S har kæret Odense Fogedrets afgørelse af 26. november 2014 (FS 14516/2014) om, at sagen afvises som forældet.
Endvidere fremlagdes fogedrettens fremsendelsesbrev af 22. december 2014 og udskrift af fogedbogen indeholdende den kærede afgørelse.
Indkærede har ikke udtalt sig vedrørende kæren.
Fogedretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.
- 2 -
De modtagne bilag var til stede.
Efter votering afsagdes
k e n d e l s e :
Codan Forsikring A/S’ krav er fastslået ved dom af 6. juli 2004. Anmodning om udlæg blev indgivet den 10. september 2004, og sagen blev foretaget i fogedretten den 23. no-vember 2004, hvor kravet blev opgjort med tillæg af omkostninger og renter. Den 24. no-vember 2014 mailede Codan Forsikring A/S en ny anmodning om udlæg til fogedretten, der samme dag kl. 14.13 kvitterede for modtagelsen. Den originale anmodning om udlæg blev modtaget i fogedretten den følgende dag.
For en fordring, hvis eksistens og størrelse er fastslået ved dom, er forældelsesfristen 10 år, jf. forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3. Det følger af § 18, stk. 1, at forældelsen afbrydes ved indgivelse af anmodning om udlæg, hvis fordringshaveren søger forretningen fremmet inden for rimelig tid. Den nye forældelsesfrist regnes fra fogedforretningens afslutning, jf. § 19, stk. 6.
Til frister efter loven medregnes den månedsdag, der svarer til den dag, hvor-fra fristen regnes, og hvis en frist udløber i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, den 24. eller den 31. december, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag, jf. § 27.
Efter sagens foretagelse i fogedretten den 23. november 2004 løb en ny 10-årig forældel-sesfrist. For at afbryde forældelsen skulle anmodning om udlæg for fordringen derfor som udgangspunkt senest være indgivet til fogedretten den 23. november 2014, men da denne dag var en søndag udstrækkes fristen til mandag den 24. november 2014. Anmodning om udlæg må under de foreliggende omstændigheder, hvor fremsendelse pr. e-mail den 24. november 2014 inden for rettens åbningstid er fulgt op af indlevering af den originale an-modning den følgende dag, anses for indgivet den 24. november 2014.
Da anmodning om udlæg således er indgivet inden forældelsesfristens udløb, er fordringen ikke forældet, og landsretten ophæver derfor den påkærede beslutning og hjemviser sagen til fornyet behandling i fogedretten.
T h i b e s t e m m e s :
- 3 -
Fogedrettens beslutning ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling fogedretten.
Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part.
Kæreafgiften tilbagebetales.
Retten hævet.
(Sign.)
