BS-23441/2019-HRS

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 178.6px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I HORSENS

KENDELSE

afsagt den 27. september 2019

Sag BS-23441/2019-HRS

Klager (advokat Jakob Dalsgaard-Hansen)

mod

Direktoratet for Kriminalforsorgen

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag drejer sig om prøvelse af en afgørelse fra Direktoratet for Kriminal-forsorgen, hvorved Klager blev ikendt strafcelle, jf. straffuldbyrdel-seslovens § 112, nr. 3, og hvor der blev truffet afgørelse om, at det var berettiget at tilbagekalde udgangstilladelsen i 8 måneder, jf. straffuldbyrdelseslovens § 49, nr. 2, og udgangsbekendtgørelsens § 22, stk. 2.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har den 21. marts 2019 truffet afgørelse om, at Klager ikendes strafcelle i 12 dage.

Det er oplyst, at Klager den 21. april 2019 har anmodet om, at sagen bliver indbragt for retten. Retten har modtaget sagen den 24. maj 2019.

Retten har beskikket advokat Jacob Dalsgaard-Hansen som advokat for Klager.

Ved kendelse af 28. juni 2019 har retten bestemt, at sagen skal behandles skrift-ligt.

2

Klager har principalt nedlagt påstand om, at Kriminalforsorgen til-pligtes at omgøre beslutningen om 12 dages strafcelle og 8 måneders spærring.

Klager har subsidiært nedlagt påstand om, at Kriminalforsorgen til-pligtes at foretage justering af reststraffen baseret på, at allerede udført strafcel-le og spærring udgør en sådan skærpelse af afsoningsvilkår, at disse dage skal fragå i strafberegningen med dobbelt takst.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har vedrørende Klagers påstand om 8 måneders spærring (tilbagekaldelse af udgang) og over for Klagers subsidiære påstand nedlagt påstand om afvisning. Direktoratet for Krimi-nalforsorgen har i øvrigt påstået afgørelsen stadfæstet.

Sagens oplysninger

Af Direktoratet for Kriminalforsorgens indbringelsesbrev, modtaget den 24. maj 2019, fremgår, at Klager afsoner følgende domme, idet det er angivet vedrørende ”Aktuel kriminalitet” :

”Ved Retten i Aalborgs dom af 22. juni 2017 (…) blev Klager kendt skyldig efter straffelovens § 237, jf. § 21, § 192a, stk. 1, jf. § 3, jf. våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, og nr. 3, jf. § 2, stk. 1, og straffelovens § 1124, stk. 4, samt § 124, stk. 1, jf. stk. 5, nr. 2.

Straffen blev fastsat til fængsel i 5 år.

Det fremgår af den foretagne strafberegning, at Klager hav-de udstået to tredjedel af straffen den 22. marts 2020. Datoen for endt straf er den 20. maj 2021.

Klager påbegyndte udståelse af straffen i Aarhus Arrest den 22. juni 2017. Han blev i perioden 1. oktober 2018 til den 23. november 2018 indsat i Rendbæk Fængsel. Han blev efterfølgende den 5. marts 2019 overført til Enner Mark Fængsel, hvor han fortsat er placeret på nuværende tidspunkt” .

Af afgørelsen fra Direktoratet for Kriminalforsorgen fremgår:

”…

Vi har truffet afgørelse efter at vi har modtaget udtalelse fra Renbæk Fængsel.

Vi er enige med Renbæk Fængsel.

Afgørelse om at ikende din klient strafcelle i 12 dage og tilbagekaldte din klients udgangstilladelse i 8 måneder var korrekt

3

Vedrørende ikendelse at strafcelle i 12 dage

Det fremgår af sagen, at din klient den 21. november 2018 under samta-le med en fængselsbetjent kom med nogle bemærkninger om fængsels-betjents famille, hvilket var opfattet som trusler over for fængselsbe-tjent.

Det fremgår blandt andet af rapport af 21. november 2018:

“(..) Det første Klager siger er, hvordan går det, har du det fint Person 1. Han siger det på en meget provokerende måde. Jeg svarer, at jeg har det fint. Klager spørger hvordan har familie det. Jeg svarer de har det fint, så spørger Klager hvordan har dine børn det (Jeg kan nu mærke, at jeg synes det bliver ubehageligt og jeg føler at det han siger, skal føles som en trussel mod min familie og mig). Jeg svarer dog Klager, at de har det fint (..)“.

Det fremgår desuden af sagen, at den samme dag den 21. november 2018 blev der foretaget undersøgelse af din klients celle. Under uderø-gelsen, blev der fundet flere ulovlige genstande, herunder 1 bonflaske under radiatoren, 1 bonflaske på toilet og hashmix på toilet.

Din klinet har under forhør den 22. november 2018 anført, at han ikke har søgt nogen om fængselsbetjents børn, men samtidig at han har væ-ret meget presset, og har måske sagt nogle ting, som han ikke mente.

Efter en gennemgang af sagen, har vi konkluderet, at det er korrekt, at din klinet fremkom mod trusler over for personalet under samtalen den 21. november 2018.

Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at din klinet fremkom med udtalel-ser, der blev af involverede fængselsbetjent opfattet som trusler samt at din klient kom med de udtalelser på provokerende måde.

Vi har desuden delvis lagt vægt på, at din klient blev fundet i besiddel-se af genstande, der kan relateres til misbrug af euforiserende stoffer.

Vi har samtidig lagt vægt på, at ikendelse af strafcelle i 12 dage i et så-dan tilfælde og i sammenhæng med andre overtrædelser er i overens-stemmelse med normalreaktionsskema for Renbæk Fængsel.

For så vidt angår regler om strafcelle for trusler mod personalet, kan vi henvise til straffuldbyrdelseslovens § 68, stk. 2, nr. 5.

For så vidt angår former for disciplinærstraf kan vi henvises til straf-fuldbyrdelseslovens § 68, stk. i og 68, stk. 2, nr. 5.

For så vidt angår længen af strafcelle kan vi henvises til straffuldbyrdel-seslovens § 70, stk. 1.

Vedrørende tilbagekaldelse af udgangstilladelse

4

Vi mener, at det var berettiget, at Renbæk Fængsle tilbagekaldte din kli-ents udgangstilladelse i 8 måneder.

Det fremgår af normalreaktionen for Renbæk Fængsel, at trusler mod personalet samt/og besiddelse af ulovlige genstande, der kan reguleres til misbrug af euforiserende stoffer medfører inddragelse af udgangstil-ladelse i mindst 6 måneder.

Fængslets afgørelse om tilbagekaldelse af din klients udgangstilladelse var således i overensstemmelse med praksis. Vi mener ikke, at der er oplyst særlige grunde, der gør, at Kriminalforsorgen skulle fravige ud-gangspunktet. Vi fastholder derfor fængslets afgørelse om tilbagekal-delse af udgangstilladelse i 8 måneder.

Vi har ved afgørelsen lagt vægt på det samme som i den del af sagen vedrørende disciplinærstraf.

Vi kan henvise til straffuldbyrdelseslovens § 49, nr. 2, og udgangsbe-kendtgørelsens § 22, stk. 2. vedrørende regler om tilbagekaldelse af ud-gangstilladelse

…”

Det fremgår af brev af 29. marts 2019, at Syd- og Sønderjyllands Politi har be-sluttet af opgive sigtelsen med den begrundelse, at det ikke forventes, at Klager vil blive fundet skyldig i sigtelsen.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har den 29. august 2019 indhentet udtalelse fra Renbæk Fængsel vedrørende udtalelser fra ”Person 2” og ”Person 3” .

Parternes synspunkter Klager har i processkrift af 4. juni 2019 bl.a. anført:

”… Baggrunden fra påstanden om omgørelse af ikendt strafcelle og 8 måne-ders spærring er, at den hviler på et uberettiget synspunkt om at min klient skulle have været truende over for personalet.

Der skal henvises til den allerede fremlagte begæring for anmodning om omgørelse og tillige henvises til at politiet i deres efterforskning af sagen har besluttet at opgive sagen mod Klager, jf. allerede fremlagte opgivelses skrivelse.

Der er således ikke grundlag for at lægge kriminalforsorgens udlæg-ning i anmeldelsen af det passerede til grund.

Det bemærkes, at Klager i den konkrete situation klart har til-kendegivet at han ikke ønskede kommunikation med den pågældende medarbejder i situationen, og at det efterfølgende forløb er sket i lyset heraf, hvilket ikke kan berettige til anvendelse af strafcelle endsige spærring.

5

…”

Direktoratet for Kriminalforsorgen har i processkriftet af 20. juni 2019 til støtte for afvisningspåstanden anført:

”Direktoratet skal bemærke, at retten ikke har kompetence til at be-handle spørgsmål om tilbagekaldelse af udgang, jf. § 112 i straffuldbyr-delsesloven. Retten har i denne sag alene kompetence til at behandle sa-gen om ikendelse af strafcelle i 12 dage, jf. straffuldbyrdelseslovens § 112, nr. 3.”

Til støtte for afvisningspåstanden vedrørende Klagers subsidiære påstand har Direktoratet for Kriminalforsorgen i processkriftet af 20. juni 2019 anført:

”Direktoratet skal bemærke, at retten slet ikke har kompetence til at be-handle spørgsmål efter straffuldbyrdelseslovens § 112, det vil sige at fo-retage afkortning i situation, hvor der konkluderes, at den pågældende uforskyldt var anbragt i strafcelle.”

I processkriftet af 24. maj 2019 har Direktoratet for Kriminalforsorgen bl.a. an-ført:

”…

Til støtte for stadfæstelsespåstanden gøres det gældende, at Direktora-tet for Kriminalforsorgen med rette har bestemt, at det var berettiget, at ikende Klager strafcelle i 12 dage.

Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7, at en indsat kan ikendes disciplinærstraf ved overtrædelse af straffelovgivning, når overtrædelse tillige indebærer en selvstændig krænkelse af orden og sikkerhed i institutionen.

I straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 8, er det bestemt, at en indsat kan ikendes disciplinærstraf ved overtrædelse af regler fastsat af justitsmini-steren, når der i reglerne er bestemt, at overtrædelse kan medføre disci-plinærstraf.

I denne sag drejer sig om bekendtgørelse nr. 1610 af 18. december 2018 om indsattes adgang til at medtage, besidde og råde over egne genstan-de m.v. og penge i kriminalforsorgens institutioner (genstandsbekendt-gørelsen).

Det fremgår af § 2, stk. 1, nr. 1, i genstandsbekendtgørelsen at indsatte ikke må medtage, besidde eller råde over genstande, som besiddes i strid med den almindelige lovgivning, herunder lovgivningen om eu-foriserende stoffer og lovgivningen om våben og eksplosivstoffer.

6

Det fremgår af § 2, stk. 1, nr. 2, i genstandsbekendtgørelsen at indsatte ikke må megtage, besidde eller råde over genstande, som kan benyttes i forbindelse med misbrug af euforiserende stoffer og andre stoffer, der er forbudt efter de almindelige lovgivning.

At genstandsbekendtgørelsens § 35, stk. 2, fremgår, at en indsat kan ikendes disciplinærstraf ved overtrædelse af 5 2.

Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 68, stk. I, at som disciplinær-straf kan anvendes advarsel, bøde og strafcelle.

Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 68, stk. 2, at strafcelle dog kun anvendes for følgende for hold eller forsøg herpå:

1) Udeblivelse eller undvigelse, 2) Indsmugling, besiddelse eller indtagelse af alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lov-givning,

3) Nægtelse af at afgive urinprøve efter § 60a, 4) Indsmugling eller besiddelse af våben eller personfarlige genstan-de,

5) Vold eller trusler om vold mod medindsatte, personale eller andre i institutionen,

6) Groft hærværk og 7) Andre grove eller gentagne forseelser.

Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 70, stk. 1, at der ved ikendelse af strafcelle som disciplinærstraf fastsættes varigheden under hensyn til overtrædelsens art og omfang til et tidsrum af højest 4 uger.

Straffuldbyrdelseslovens indeholder i § 112, nr. 3, en bestemmelse om, at endelige administrative afgørelser inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den dømte, at denne kan kræves indbragt til prøvelse for ret-ten, hvis der er tale om en afgørelse efter § 70, stk. 1, jf. § 67, om discipli-nærstraf i form af strafcelle i mere end 7 dage.

Indbringelse af sagen sker for byretten i den retskreds, hvor den institu-tion, som den pågældende var indsat i på tidspunktet for oprindelige afgørelse, er beliggende, jf. § 113, stk. 1, 1. pkt.

Er den indsatte senere overført til en anden institution, kan sagen i ste-det indbringes for byretten i den retskreds, hvor den institution, som den dømte er anbragt i, er beliggende, jf. § 113, stk. 1, 2. pkt.

I denne sag har Klager under en dialog med en fængselsbe-tjent den 21. november 2018, fremkommet med truende udtalelser mod fængselsbetjenten ved at spørge til hans familie og børn på en provoke-rende måde. Det skal bemærkes, at de udtalelser er fremkommet i en si-tuation, hvor familien ikke var emne til samtale, og hvor tidligere den 20. november 2018 var en diskussion mellem Klager og den pågældende fængselsbetjent, hvor Klager var ophidset.

7

Det skal desuden bemærkes, at den samme dag den 21. november 2018 blev der på Klagers celle fundet flere ulovlige genstande, der kan relateres til misbrug at euforiserende stoffer. Henset til at han flere gange tidligere blev fundet i besiddelse af ulovlige genstande og eufori-serende stoffer, var han klar over at han eventuelt kunne blive ikendt strafcelle.

Der var også en anden fængselsbetjent til stede, der også har opfattet Klagers udtalelser som trusler mod kollegaen.

Det fremgår af Renbæk Fængsels normalreaktionsskema, side 11, at det almindelige reaktion, for trusler om vold mod ansatte er ubetinget straf-celle i 10- 15 dage (bilag 14). Renbæk Fængsles afgørelse om at ikende Klager i 12 dage strider derfor ikke imod praksis.

På den baggrund finder direktoratet, at det var berettiget at ikende Klager strafcelle i 12 dage.

Som det fremgår at vedlagte bilag, har politiet vurderet, at Klager ikke har begået strafbart forhold.

I den forbindelse finder direktoratet fortsat, efter princippet om fri be-visbedømmelse, at Klager har begået strafbart forhold, selv om politiet har vurderet, at der ikke er nogen straffesag.

…”

Rettens begrundelse og resultat

Vedrørende tilbagekaldelse af udgangstilladelse i 8 måneder og Klagers subsi-diære påstand Efter straffuldbyrdelseslovens § 112 er der en udvidet domstolsprøvelse af visse administrative afgørelser. En afgørelse om tilbagekaldelse af udgangstilladelse i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 42 og spørgsmålet om, hvorvidt strafcelle og tilbagekaldelse af udgangstilladelse skal fragå strafberegningen, er ikke om-fattet af opregningen i straffuldbyrdelseslovens § 112, hvorfor retten afviser denne del af Klagers principale påstand og Klagers subsi-diære påstand.

Vedrørende ikendelse af strafcelle Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7, at en indsat skal ikendes disci-plinærstraf ved overtrædelse af straffelovgivningen, når overtrædelsen tillige indebærer en selvstændig krænkelse af orden eller sikkerhed i institutionen. Straffuldbyrdelseslovens § 68 underbygger denne bestemmelse ved at angive, hvilke forseelser der kan medføre disciplinærstraf i form af strafcelle.

Det fremgår af forhørsprotokollen, at Klager har forklaret blandt an-det, at han ”ikke har sagt noget om Person 1's børn” , og at ”Klager har været meget presset, og har måske sagt nogle ting han ikke mente” .

8

I rapport af 20. november 2018 har fængselsbetjent ”Person 1” beskrevet en epi-sode mellem ham og Klager, hvor sidstnævnte var meget ophidset og råbte. Af rapport af 22. november 2018, udarbejdet af ”Person 1” vedrørende en episode den 21. november 2018 fremgår, at Klager kom ind på kontoret, virkede irriteret og spørger til, hvordan Person 1's familie og børn har det.

Det er ligeledes angivet, at Klager spørger på en meget provoke-rende måde, at fængselsbetjenten synes, det bliver ubehageligt, og at han føler, at det, der bliver sagt, skal føles som en trussel mod ham og hans familie. I rap-porten er herudover angivet, at Klager er ophidset og råber, og at han råbende beskylder den pågældende fængselsbetjent for ikke at gøre sit arbejde godt nok.

Af notat af 29. august 2019 vedrørende udtalelser fra ”Person 2” og ”Person 3” frem-går, at ”Person 2” har udtalt: ”Klager henvender sig til Person 1 på en aggressiv måde og under samtalen med Person 1 siger Klager samtidig med, at han går et skridt frem, hvordan går det med din kone, og hvordan går det med dine børn” , og at Person 3 har udtalt: ”Klager spørger ind til Person 1's familie på en må-de som opfattes som truende adfærd. Der er ingen grund til at bringe Person 1's familie ind i samtalen. Klager er ophidset og har en ubehagelig fremtræden” .

Efter indholdet af rapporten fra fængselsbetjenten ”Person 1” , de afgivne udta-lelser fra ”Person 2” og ”Person 3” sammenholdt med Klagers forklaring i følge forhørsprotokollen, herunder at han var presset og måske havde sagt no-get, han ikke mente, finder retten, at det er godtgjort, at Klager har udtalt som ovenfor angivet vedrørende den pågældende fængselsbetjents fami-lie og børn.

Ud fra oplysningerne om, at Klager samtidig med sin udtalelse gik frem mod den pågældende fængselsbetjent og var ophidset, finder retten, at anstalten havde det fornødne grundlag for at anse det for godtgjort, at Klagers udtalelser måtte opfattes som trusler og omfattet af straffe-lovens § 119. Den omstændighed, at politiet efterfølgende har opgivet påtale i sagen kan ikke føre til et andet resultat.

Som følge af ovennævnte stadfæstes Direktoratet for Kriminalforsorgens afgø-relse.

T H I B E S T E M M E S :

Direktoratet for Kriminalforsorgens afgørelse af 21. marts 2019 stadfæstes.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til stats-kassen.