Tilbage til sager

BRByretterne

AM2019.09.12B

Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
12-09-2019
Sagsemne
beslaglæggelse og konfiskation, misforhold, § 1018 a stk. 2 - fakultativ erstatning for frihedsberøvelse
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

Københavns Byret Std 75327 Udskrift af dombogen Adv. SA SAK-2018-3100101-267 D O M afsagt den 12. september 2019 i sag SS 1-6444/2019 Erstatningssøgende mod Anklagemyndigheden Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er behandlet med domsmænd.

Politidirektøren i København har ved tilkendegivelse af 8. marts 2019 i med- før af retsplejelovens § 1018 f indbragt en sag for retten, hvor har fremsat krav om erstatning på 183.478,00 kr. i anledning af, at erstat- ningssøgende i tiden fra den 4. maj 2017, kl. 12.40, til den 29. januar 2018, kl. 14.00 var anholdt og varetægtsfængslet for overtrædelse af straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2.

Erstatningssøgende blev ved Københavns Byrets dom i SS 1-22417/2017 af- sagt den 29. januar 2019 fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, og idømt 1 år og 3 måneders fængsel, hvoraf 3 måneder skulle fuldbyrdes og 1 år blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste i 200 timer indenfor en længstetid på 1 år og 6 måneder.

Det fremgår af Københavns Byrets dom, at erstatningssøgende blev fundet skyldig i bedragerier for "omkring 1.080.000 kr." Erstatningssøgende blev frifundet for bedrageri i to forhold på henholdsvis 5.200 kr. og 830.000 kr.

Erstatningssøgende blev i samtlige forhold, hvor hun var tiltalt, tiltalt for at have handlet i forening med , som hun boede sammen med. blev fundet skyldig i bedragerier for i alt "omkring 4.700.000 kr." Det er under sagen telefonisk oplyst af Kriminalforsorgen, at det idømte antal timers samfundstjeneste ved strafberegningen blev nedsat til 102 timer. Page 1 of 5 E Født august 1993 E X X

side 2 Erstatningskravet er opgjort således: Uretmæssig frihedsberøvelse 4. 5. 2017 - 29.1.2018 - 178 dage af 800 kr. 142.400,00 kr. Uretmæssig beslaglæggelse af bil af mærket Audi - Den første uge 850 kr. - 11.5.2017 - ca. 10.2.2018 - 41 uger a 450 kt 18.450 kr. Beslaglæggelse af Audi i forbindelse med opbevaring hos Politiet - Div. skader 8.778,00 kr. Tøj og indbo - Sofa 5500 kr. - Tøj 2500 kr. - Sko 5000 kr.

I alt 183.478,00 kr. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frifindelse, men har ikke be- stridt selve kravets opgørelse. Forklaringer Der er afgivet forklaring af erstatningssøgende og vidnet . Erstatningssøgende har afgivet følgende forklaring: "..Forespurgt af retsformanden forklarede erstatningssøgende, at hun efter løsladelsen var inde at tale med Kriminalforsorgen i .

Hun forstod, at der blev trukket nogle timer fra den samfundstjeneste, hun skulle udføre, for- di der var fejl i dommen. Hun kan ikke huske, hvor mange timer hun har ud- ført i genbrugsbutikken i . Hun har taget billederne s. 3 og 5. Fotos side 5 er hendes Burberry og Louis Vuiton støvler. De var helt nye. Burberry støvlerne mener hun kan genken- des i ekstrakten nederst s. 68 i hendes skoskab.

Louis Vuiton støvlerne var ridsede og revnede. Hun arbejdede som selvstændig frisør, før hun blev varetægtsfængslet. Det er rigtigt, at hun ikke kunne bruge bilen, mens den var beslaglagt, men hendes far og mor ville gerne have haft den, og hun kunne også have lejet den ud.

Forespurgt om kvitteringer for de støvler, der kræves erstattet, har hun for- klaret, at hun havde en taske med alle sine kvitteringer på det hun havde købt. Dent taske har politiet beholdt. Men hun mener, at hun har nogle kvit- teringer på sin telefon. Page 2 of 5 V

side 3 De boede i et tomt hjem i lang tid. Der gik lang tid, før de kunne hente deres ting, og telefonerne fik de først senere. Først forklarede erstatningssøgende, at hun var med ude på værkstedet med bilen. Efterfølgende forklarede hun, at bilen var på værksted flere gange, an- den gang fordi ikke var tilfreds med et hak i den nye fælg.

Hun var ikke med på værkstedet første gang. har nok på værkstedet fortalt, at det var hans bror, der havde adskilt bilen. Det har han nok gjort, fordi alle så skævt til dem, efter de havde været fængslede. Derfor har han nok valgt ikke at for- tælle, at det var politiet, der havde adskilt bilen. Da de var ude for at hente deres ting, kom de i hendes fars bil, og hun kørte også med hjem i den.

Hun kan ikke huske, om kørte Audien fra stedet. har afgivet følgende forklaring: "...at han arbejder for Audi. Han har lavet det overslag til , som fremgår af ekstrakten side 6. bad om et overslag i to dele, idet der var noget service, der skulle ske på bilen, og der var et krav mod nogen, der havde lånt bilen. Bilen kom den 5. marts 2018 og stod punkteret på højre hjul.

Vidnet kan ikke huske, om bilen holdt der, eller om kom med den. Men det ville være unormalt, hvis han kom kørende i en punkteret bil. Han mødte ham ikke, men talte efterfølgende i telefon med ham. Der var noget beklædning, der var gået fra, og noget der var adskilt, der var nogle skruer, der var afmonteret ved benzinpumpen, og så var der en skade på høj- re forhjul, efter bilen havde været lånt ud.

Han kan ikke huske, om der blev sagt noget om, hvem bilen havde været lånt ud til. Han har kun haft bilen inde den ene gang og så efter en bugsering for nylig. Han husker ikke, at der var noget specielt omkring overslaget for rengøring. Der var ikke tale om en ekstraordinær rengøring, som de nogle gange ser.

Det var rengøring og vask af bilen." Oplysningerne i sagen Erstatningskrav blev rejst første gang den 27. februar 2018 ved mail sendt af . Erstatningskravet er afvist ved Statsadvokaten i Københavns afgørelse af 9. maj 2018, hvilken afgørelse er stadfæstet af Rigsadvokaten ved afgørelse af 21. juni 2018.

Erstatningssøgende har fremlagt overslag på samling/rengøring/fælg/dæk fra , Audi Servicepartner Servicerådgiver, hvoraf fremgår: Samling af div. bag - 804,- Indv. Rengøring incl. Sæderens - 1500 Page 3 of 5 X X X V X X X X V

side 4 1 stk. fælg/dæk komplet -6.474,- Hun har endvidere fremlagt fotos af bagagerummet i Audi, fotos af gen- stande under en pressening ved siden af Audien, samt fotos af to par gummi- støvler af mærkerne Burberry og efter det oplyste, Louis Vuiton. Erstatningssøgende har på sin telefon forevist kvittering af 14. februar 2017, inkl. foto, identisk med sagens foto, for køb af Burberry støvler for 2.400 kr.

Det fremgår af sagen, at der blev foretaget ransagning og beslaglæggelse på erstatningssøgende og bopæl den 4. maj 2017 og den 11. september 2017 Af Rapport Ransagning Audi fremgår, at der blev fundet gen- stande i venstre fordør, midterkonsollen, i handskerummet, på bagsædet og i bunden af bilen ved bagsædet. Bilen blev afhentet af Dansk Autohjælp og kørt til Bildemonteringen.

Den 4. januar 2018 rettede politiet henvendelse hos Bildemontering i med henblik på at fastslå eventuel værdi af beslaglagte koster. De gen- nemgåede koster i containeren med to undtagelser kunne ifølge rapporten af samme dato genudleveres til erstatningssøgende og .

Af Rapport Vedr. koster i dateret den 12. m arts 2018 fremgår bl.a. "Kosterne blev alle (undtaget konsternr. 120, som er en bil) opbevaret i en container med forsvarlig lås på. Containeren fremstod tør og der var ikke tegn på, at der var trængt fugt ind i containeren. ... Ved besigtigelsen af kosterne sås disse at være opbevaret fuldstændig som forventeligt. ...

Der sås ingen trykmærker eller andre spor, som skulle godtgøre, at kosterne var ødelagte ligesom der heller ikke sås mug-pletter eller andre skader på hverken møbler eller tøj" Det er dokumenteret fra Rapport Kørekort at erstatni ngssøgende den 8. juni 2017 ikke havde generhvervet sit kørekort efter førerretsfrakendelse i 2015.

Rettens begrundelse

og afgørelse Retten finder henset til grovheden af de af erstatningssøgende begåede for- hold og den idømte straf ikke, at varetægtsfængslingen stod i misforhold til strafforfølgningens udfald. Henset hertil og til, at der i øvrigt ved strafbereg- ningen er ydet erstatningssøgende kompensation for den del af vare- tægtsfængslingen, som gik ud over den ubetingede del af straffen, er der ikke Page 4 of 5 X's X E

side 5 grundlag for at tilkende erstatningssøgende erstatning for varetægtsfængslin- gen efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 2. Retten lægger til grund, at erstatningssøgende boede sammen med , som også var varetægtsfængslet, og at hun ikke havde kørekort. Retten finder herefter ikke, at hun eller hendes husstand har lidt et afsavn ved beslaglæggelsen af Audien, som skal erstattes.

Erstatningssøgende har bevisbyrden for de øvrige krav, hun har rejst. Vedrø- rende de oplyste skader på Audien, finder retten særligt vedrørende punkte- ringen og den ødelagte fælg, at det er påfaldende, at erstatningssøgende ikke ved afhentningen har taget et foto af disse forhold, som må have være i øjne- faldende, når hun har taget et foto af Audiens bagagerum.

Da der ikke er hol- depunkter for, at politiet har haft bilen adskilt, og da erstatningssøgende ikke ved det fremlagte foto af Audiens bagagerum har løftet bevisbyrden for, at den har været adskilt uden at være samlet igen, eller at bilen skulle være ble- vet snavset ved politiets håndtering, tages erstatningssøgendes krav på grundlag af et overslag fra Audi ikke til følge.

For så vidt angår de påståede skader på en sofa og tøj er disse krav helt udo- kumentered, og anklagemyndigheden frifindes af denne grund. Retten finder endvidere ikke, at det ved foto af de to par gummistøvler er bevist, at opbe- varingen af gummistøvlerne skulle have medført skader svarende til nyprisen på støvlerne eller mindre skader, der skal erstattes. Herefter frifindes Anklagemyndigheden.

Thi kendes for ret

: Anklagemyndigheden frifindes for det af erstatningssøgende rejste krav. Erstatningssøgende skal betale sagens omkostninger, herunder 7.745 kr. + moms i salær til den beskikkede advokat, advokat Søren Mellison Eriksen. Pernille Kjærulff Udskriftens rigtighed bekræftes. Københavns Byret, den 17. september 2019 Sanne Højgård Møller kontorfuldmægtig Page 5 of 5 X

1 Advokat Søren Mellison Eriksen Nyhavn 12 1051 København K Ikke erstatning for straffeprocessuelle indgreb – Deres klient De har klaget over en afgørelse, der er truffet af Statsadvokaten i København den 9. maj 2018, om at nægte erstatning til . Jeg har besluttet ikke at ændre statsadvokatens afgørelse.

Det betyder, at Deres klient ikke kan få erstatning for frihedsberøvelse, beslaglæggelse og beskadigelse af bil samt beskadigelse af indbo og tøj. Begrundelse Jeg er enig i statsadvokatens begrundelse for at nægte erstatning, og jeg kan derfor henvise til begrundelsen i statsadvokatens afgørelse.

Sagens forløb  I afgørelse af 9. maj 2018 nægtede statsadvokaten at yde erstatning.  I brev af 28. maj 2018 har De klaget over afgørelsen.  Den 30. maj 2018 har statsadvokaten sendt sagen til mig sammen med en udtalelse. Statsadvokaten har henholdt sig til sin afgørelse. Der er ikke kommet nye væsentlige oplysninger frem af betydning for sagen.

Lovgrundlag Min afgørelse er truffet efter reglerne i retsplejelovens § 1018 a, stk. 2 (erstatning for frihedsberøvelse - misforhold), § 1018 b (erstatning for andre straffeprocessuelle indgreb end frihedsberøvelse), § 1018 h (erstatning efter dansk rets almindelige erstatningsregler).

RIGSADVOKATEN FREDERIKSHOLMS KANAL 16 1220 KØBENHAVN K TELEFON: 7268 9000 FAX: 7268 9004 E-MAIL: RIGSADVOKATEN@ANKL.DK www.anklagemyndigheden.dk DATO 21. juni 2018 JOURNAL NR. RA-2018-3100206-167 SAGSBEHANDLER: MLK/ Page 1 of 2

E E

2 Mulighed for at klage mv. Min afgørelse er endelig. Deres klient kan derfor ikke klage over den. Det står i retsplejelovens § 1018 e, stk. 3. Deres klient kan anmode om, at retten tager stilling til erstatningskravet. Hvis Deres klient ønsker, at retten tager stilling til kravet, skal De oplyse dette til Statsadvokaten i København senest to måneder efter, at De har modtaget denne afgørelse. Det står i retsplejelovens § 1018 f, stk. 1. Hvis De har spørgsmål til min afgørelse, er De velkommen til at kontakte Marie-Louise Knudsen. Med venlig hilsen Britta Boysen senioranklager Page 2 of 2

1 Advokat Søren Mellison Eriksen Nyhavn 12 1051 København K Ikke erstatning for straffeprocessuelle indgreb – Deres klient Jeg har i dag besluttet ikke at imødekomme Deres krav om erstatning til for frihedsberøvelse, beslaglæggelse og beskadigelse af bil samt beskadigelse af indbo og tøj. Begrundelsen herfor fremgår nedenfor. Jeg har samtidig besluttet ikke at imødekomme Deres krav om salær.

Begrundelsen herfor fremgår ligeledes nedenfor. Sagsforløb Det fremgår af sagen, at var frihedsberøvet fra den 4. maj 2017 kl. 12:40 til den 29. januar 2018 kl. 14:00, sigtet for overtrædelse af straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2. Frihedsberøvelsen varede således 271 påbegyndte døgn.

Det fremgår af Deres oplysninger til mig, at Deres klients bil med registreringsnummer blev beslaglagt den 11. maj 2017 med henblik på konfiskation. Bilen blev ikke konfiskeret ved dom af 29. januar 2018, og det fremgår endvidere af Deres oplysninger til mig, at den blev udleveret til Deres klient den 10. februar 2018.

Politiet beslaglagde den 11. september 2017 endvidere en række effekter fra Deres klients bopæl herunder sko, tøj og sofaer med henblik på at sikre de forurettedes krav og det offentliges krav på sagsomkostninger. STATSADVOKATEN I KØBENHAVN KAMPMANNSGADE 1 1604 KØBENHAVN V TELEFON: 72689000 FAX: 45150119 E-MAIL: SAK@ANKL.DK www.anklagemyndigheden.dk DATO 9. maj 2018 JOURNAL NR.

SAK-2018-3100101-267 SAGSBEHANDLER: MHU/ Page 1 of 6 Page 1 of 6

E E E

2 Ved Københavns Byrets dom af 29. januar 2018 blev Deres klient frifundet i 2 forhold for forsøg på bedrageri og bedrageri af særlig grov beskaffenhed, men fundet skyldig i 5 andre forhold for andre tilfælde af bedrageri af særlig grov beskaffenhed.

Deres klient blev for dette idømt fængsel i 1 år og 3 måneder, hvoraf afsoningen af det ene år af fængselsstraffen udsattes og vil bortfalde efter en prøvetid på 1 år og 6 måneder, såfremt Deres klient overholder de i dommen nærmere fastsatte betingelser.

Det fremsatte erstatningskrav Ved e-mail af 9. marts 2018 til Københavns Politi, hvorfra jeg har modtaget det, fremsatte De krav om erstatning, som De opgjorde således: Uretmæssig frihedsberøvelse - 4. august 2017 – 29. januar 2018 (178 dage á 800 kr.) 142.400 kr. Uretmæssig beslaglæggelse af bil – Første uge 850 kr. 11. maj 2017 – 10. februar 2018 (41 uger á 450 kr.) 18.450 kr.

Beskadigelse af bil i forbindelse med opbevaring hos politiet 8.778 kr. Beskadigelse af indbo og tøj - Sofa 5.500 kr. Tøj 2.500 kr. Sko 5.000 kr. I alt: 183.478 kr. Ved e-mail af 27. februar 2018 fremsatte , som i samme sag er idømt fængsel i 2 år og 6 måneder, endvidere 7 erstatningskrav på vegne af sig selv og Deres klient. Erstatningskravene med relevans for Deres klient er som følger: 1.

Erstatning for uberettiget frihedsberøvelse i 7 måneder herunder for brug af isolation samt for mistet indtægt i samme periode (20.000 kr./måned) 2. Ødelagte Burberry-støvler til en værdi af 2.500 kr. 3. Ødelagt sofa til en værdi af 5.500 kr. 4. Ødelagt tøj til en værdi af 2.500 kr. 5.

Ødelagt højre fordæk på bil og montering af afmonterede dele, rensning af sæder samt forbehold for evt. yderligere krav på erstatning for ridser på bagsædet. anmodede endvidere om at få udleveret 3 ure samt diverse Louis Vuitton- effekter, der skulle tilhøre Deres klient.

Til det bemærker jeg, at Deres klient må rette henvendelse til Københavns Politi med henblik på at få udleveret beslaglagte genstande, såfremt det ikke allerede er sket. Jeg henleder endvidere opmærksomheden på at flere af Page 2 of 6 Page 2 of 6 X X

3 disse genstande, herunder ure og Louis Vuitton-effekter, blev konfiskeret ved domsafsigelsen. Hvilke, der blev konfiskeret, fremgår af dombogen. Som det fremgår af det af fremsendte, er erstatningskravene stort set enslydende med det af Dem fremsendte, og jeg behandler samtlige erstatningskrav i nærværende afgørelse.

Begrundelse for nægtelse af erstatningskravet Frihedsberøvelse, isolation og mistet indtægt som følge heraf Efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 1 er det muligt at opnå erstatning for frihedsberøvelse, såfremt påtale opgives eller tiltalte frifindes.

Såfremt betingelserne i § 1018 a, stk. 1, ikke er opfyldt, giver § 1018 a, stk. 2 mulighed for at tilkende erstatning til den tiltalte, såfremt den under sagen anvendte frihedsberøvelse ikke står i rimeligt forhold til strafforfølgningens udfald eller det af andre særlige grunde findes rimeligt.

Deres klient blev fundet skyldig i forhold 1, som dannede grundlag for varetægtsfængslingen, samt yderligere 5 sigtelser, hvorfor jeg ikke kan yde Deres klient erstatning efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 1. Det faktum, at Deres klient blev frifundet for nogle af de øvrige sigtelser ændrer ikke ved min vurdering. Deres klient modtog en fængselsstraf på 1 år og 3 måneder for de pådømte forhold.

Det ene år af fængselsstraffen blev gjort betinget med en prøvetid på 1 år og 6 måneder. Ved vurderingen af, om der skal ydes erstatning i medfør af retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, er det længden af den udmålte straf, der er afgørende, og ikke spørgsmålet om straffen er betinget eller ubetinget, jf. TfK.2002.254V og U.2011.63Ø. Det har således ikke betydning for vurderingen, at straffen til dels var betinget.

Jeg finder derfor ikke, at der foreligger et misforhold mellem varigheden af frihedsberøvelsen af Deres klient i 271 påbegyndte døgn og den idømte straf på 1 år og 3 måneder, hvorfor Deres klient ikke har ret til erstatning for frihedsberøvelse. Jeg finder endvidere ikke, at der i denne sag foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde erstatning af andre grunde, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, 2. led.

Erstatningskravet for frihedsberøvelse afslås derfor. Afslaget gælder både tort og økonomisk tab som følge af frihedsberøvelsen. Jeg bemærker, at Deres klient ikke var isolationsfængslet, men at dette i øvrigt ikke ville have medført erstatning pga. det manglende misforhold, som anført ovenfor. Page 3 of 6 Page 3 of 6 X

4 Beslaglæggelse af bil og beskadigelse af samme Der kan ydes takstmæssig erstatning for afsavn af et motorkøretøj ved beslaglæggelse efter de årligt fastsatte takster i Rigsadvokatens meddelelser. Det er en særlig ordning for motorkøretøjer, som afspejler, at det typisk er særligt indgribende at undvære sit daglige transportmiddel, jf. Anklagemyndighedens Årsberetning 1998-1999, bind 2, pkt. 4.3.5.

Deres klients bil blev beslaglagt med henblik på konfiskation. Bilen var beslaglagt i samme periode, som Deres klient var varetægtsfængslet, og jeg lægger til grund, at det var muligt for Deres klient at afhente bilen efter domsafsigelsen den 29. januar 2018.

Idet Deres klient således var frihedsberøvet i samme periode, bilen var beslaglagt, var det ikke muligt for Deres klient at anvende bilen, hvorfor jeg ikke finder, at Deres klient har lidt et sådant afsavn, at det berettiger til erstatning.

For så vidt angår de påståede skader på køretøjet, fremgår det af fakturaen fra Audi i , at værkstedet har forestået rengøring af bilen, samling og montering af dele bag i bilen samt udskiftning af 1 stk. fordæk samt tilhørende fælg. At bilen skulle være blevet beskidt under politiets opbevaring regner jeg for så ubetydeligt, at jeg ikke agter at yde erstatning herfor.

Det er desuden en flere år gammel bil, som må antages at have haft brugsspor, før den blev beslaglagt. Det er deres klients eget valg at lade en professionel stå for rengøringen i stedet for at gøre det selv. Jeg kan derfor ikke imødekomme dette krav efter retsplejelovens § 1018 b og § 1018 h.

For så vidt angår samling og montering af dele bag i bilen, kan jeg oplyse, at jeg har rettet kontakt til fra Audi i , som er afsender af fakturaen fra Audi til Deres klient. mødte i forbindelse med indleveringen af bilen , og har oplyst til mig, at berettede, at det var bror, der havde afmonteret bilens dele bagi.

Jeg lægger herefter til grund, at bilens dele ikke blev afmonteret på foranledning af politiet, hvorfor jeg ikke kan imødekomme dette krav, jf. retsplejelovens §§ 1018 b og 1018 h. Kravet må således rettes mod og hans bror.

For så vidt angår udskiftningen af fordæk og fælg bemærker jeg endvidere, at over for mig har oplyst, at kom kørende i køretøjet for at aflevere det på værkstedet, uanset dækket var punkteret. vurderede, at skaden på fælgen så ud til at være opstået som følge af påkørsel af eksempelvis en kantsten, efter at punkteringen af dækket havde fundet sted. oplyste endvidere, at Page 4 of 6 Page 4 of 6 X X X V V V X's V V V X

5 normal procedure for indlevering af biler med punkterede dæk er via autohjælp, idet risikoen for yderligere skader stiger ved kørsel med punkterede dæk. Jeg har ikke grundlag for at antage, at bilen er punkteret under opholdet hos politiet. Det er i øvrigt ikke en skade, som jeg før har set i de ganske mange sager om erstatning for langvarig opbevaring af biler, der behandles her ved embedet.

Idet selv førte køretøjet til autoværkstedet, uanset punkteringen, kan jeg ikke imødekomme dette krav, idet jeg lægger til grund, at punkteringen er sket efter udlevering af bilen, samt fordi skaden på fælgen med stor sandsynlighed kan tilregnes kørsel i bilen efter punkteringen. Kravet må således rettes mod .

Beskadigelse af indbo, tøj og sko Erstatning for beslaglæggelse af andre genstande end motorkøretøjer kan ydes efter en konkret vurdering af henholdsvis den konkrete ulempe forbundet med indgrebet og eventuelt økonomisk tab i forbindelse med indgrebet, jf. Anklagemyndighedens Årsberetning 1998-1999, bind 2, pkt. 4.3.5. Bevisbyrden påhviler Dem.

Det fremgår, at ransagningen og beslaglæggelsen blev foretaget så skånsomt som muligt, samt at ingen genstande gik i stykker ved håndteringen af dem, jf. sagens bilag 74. Det fremgår endvidere, at Deres klients tøj og indbo har været opbevaret hos et professionelt opbevaringsfirma. Deres klients tøj og indbo har været opbevaret i en tør container, jf. bilag 75 og politiets rapport af 12. marts 2018.

Herefter finder jeg ikke, at politiets opbevaring af Deres klients ejendele har været uforsvarlig og kan antage at have forårsaget mug på tøj og sofa eller andre skader på disse.

Jeg finder det endvidere ikke sandsynliggjort, at opbevaringen af Deres klients sko i en papkasse har forårsaget skader på skoene og slet ikke skader til 5.000 kr. har indsendt fotos af nogle gummistøvler, der så vidt ses har en hvid belægning. Det er en naturlig proces for gummi, som kan modvirkes ved almindelig skopleje, og støvlernes behov herfor finder jeg ikke har pådraget det offentlige et erstatningsansvar.

Jeg finder derudover ikke, at de af Dem fremsendte billeder af Deres klients ejendele dokumenterer skader på det påståede. Jeg kan derfor ikke imødekomme erstatningskravet for så vidt angår skader på sofa, tøj og sko, jf. retsplejelovens § 1018 b og § 1018 h. Begrundelse for nægtelse af salær Da jeg ikke mener, at Deres klient skal have erstatning, er der heller ikke grundlag for at yde Dem salær.

Page 5 of 6 Page 5 of 6 X X X's X

6 Lovgrundlag Min afgørelse er truffet efter reglerne i retsplejelovens § 1018 a, stk. 2 (erstatning for frihedsberøvelse – misforhold), § 1018 b (erstatning for andre straffeprocessuelle indgreb end frihedsberøvelse), § 1018 h (erstatning efter dansk rets almindelige erstatningsregler) samt § 1007, jf. § 1018 f (salær). Mulighed for at klage De kan klage over afgørelsen til Rigsadvokaten.

De skal sende klagen til Statsadvokaten i København. Fristen for at klage er 4 uger efter, at De har modtaget dette brev. Det står i retsplejelovens § 1018 e, stk. 3 og 5. De skal udnytte muligheden for at klage til Rigsadvokaten, inden De eventuelt begærer kravet indbragt for retten efter retsplejelovens § 1018 f, stk. 1.

Har De eventuelle spørgsmål Hvis De har spørgsmål til min afgørelse, er De velkommen til at kontakte Maya Erhard Huniche. Med venlig hilsen Niels Carstensen Senioranklager Page 6 of 6 Page 6 of 6

AM2019.09.12B
Byretten lagde i sin afgørelse vægt på grovheden af de begåede forhold og den idømte straf.
KilderAnklagemyndighedenAnklagemyndigheden (PDF)
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/651b8968-896f-45c3-b2b4-5f2e02b43c6d