136/2015

UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG

HØJESTERETS DOM

afsagt torsdag den 3. december 2015 Sag 136/2015 (2. af deling) Anklagemyndigheden mod T\ (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 2. oktober 2013 og af Østre Landsrets 23. afdeling den 22. januar 2015. I pådømmelsen har deltaget fem dommere : Jytte Scharling, Jon Stokholm, Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Kurt Rasmussen.

Påstande

Dommen er anket af der har påstået frifindelse for konfiskation af ejendommen subsidiært at der konfiskeres et beløb på op til 3, 1 mio. kr. i friværdien i ejendommen.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse af landsrettens dom, subsidiært at ejendommen konfiskeres i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, eller § 76 a, stk. l, og mere subsidiært at der hos \ \ konfiskeres 3, 1 mio. kr., herunder således at der sker konfiskation af indtil 3, 1 mio. kr. i friværdien i ejendommen, jf. straffelovens § 75, stk. l.

Procesbevillingsnævnet har den 15. juni 201 S meddelt tilladelse til anke af landsrettens dom, således at tilladelsen omfatter spørgsmålet om konfiskation af den faste ejendom.

- 2 -

Anbringender

\1 har anført navnlig, at der ikke med hjemmel i straffelovens§ 75, stk. 1, kan ske konfiskation af ejendommen vej , idet ejendommen ikke kan betragtes som udbyttet ved en strafbar handling. Ejendommen er købt for 3,4 mio. kr., og T \ er alene dømt for hæleri med hensyn til 3, I mio. kr. Ejendommen er således ikke udelukkende erhvervet for udbyttet ved en strafbar handling.

Tl har afholdt alle udgifter på ejendommen siden erhvervelsen i 2011, herunder en række forbedringsudgifter i fonn af elinstallationer, haveanlæg og blikkenslager­ arbejde, som må antages at have forøget ejendommens værdi. Endvidere må ejendommen antages at være omfattet af den generelle værdistigning på boligmarkedet, hvorfor ejendom­ mens værdi på tidspunktet for landsrettens dom væsentligt oversteg 3, I mio. kr.

Der kan heller ikke ske konfiskation af ejendommen med hjemmel i straffelovens § 76 a, stk. 1, idet betingelserne herfor ikke er opfyldt. Subsidiært kan der højst konfiskeres værdier svarende til det modtagne udbytte på 3, I mio. kr.

Anklagemyndigheden har anført navnlig, at ejendommen er købt for beløb, som i al væsent- lighed stammer fra strafbare forhold, idet \\ er dømt for hæleri af særlig grov beskaffenhed med hensyn til 3, 1 mio . kr.

Ejendommen er således umiddelbart trådt i stedet for det oprindelige udbytte og bør konfiskeres som udbyttet ved en strafbar handling, jf. straffelovens § 75, stk. 1, subsidiært § 75, stk. 2, eller § 76 a, stk. I. Mere subsidiært bør der i hvert fald konfiskeres 3, 1 mio. kr. som udbytte fra hæleri, herunder således at der konfiskeres indtil 3, I mio . kr. i friværdien i ejendommen, jf. straffelovens § 75, stk. 1.

Supplerende sagsfremstilling

T\ har for Højesteret fremlagt en opgørelse af 4. november 2015 fra statsautoriseret revisor X/&; . Opgørelsen er udarbejdet på grundlag af oplysninger gi- vet af T\ , og det fremgår heraf, at der i perioden fra den I. april 2011 til den 23. oktober 2015 er afholdt faste udgifter til el, vanne, forsikring, ejendomsskatter mv.

- 3 - for ca. 257 .000 kr., og at der i samme periode er afholdt udgifter til istandsættelser og forbed­ ringer på ejendommen på ca. 943.000 kr. Retsgrund laget Straffelovens § 75, stk. I, lyder således: "§ 75. Udbyttet ved en strafbar handling eller et hertil svarende beløb kan helt eller del­ vis konfiskeres.

Savnes der fornødent grundlag for at fastslå beløbets størrelse, kan der konfiskeres et beløb, som skønnes at svare til det indvundne udbytte." Bestemmelsen er udformet i overensstemmelse med Straffelovrådets udkast i betænkning nr. 355/1964 om konfiskation, og i bemærkningerne til lovforslaget (Folketingstidende 1964-65, tillæg A, sp. 949-968) er der henvist til Straffelovrådets bemærkninger til betænkningens lov­ udkast.

I betænkning nr. 355/1964 hedder det (s. 20-24) bl.a.: "Til§ 77. B. Nærmere om de forskellige typer af konjiskationsobjekler. 1. Udbytte. Ved udtrykket "udbyttet" i udkastets§ 77, stk. I, [lovens§ 75) sigtes til det oprindelige udbytte, d.v.s. de genstande, herunder penge, der er indvundet umiddelbart ved det strafbare forhold.

Som nævnt vil der imidlertid sjældent i straffesager foreligge spørgs­ mål om konfiskation af dette oprindelige udbytte. I nogle tilfælde har det ikke på noget tidspunkt kunnet konkretiseres (overskud ved ulovlig forretningsvirksomhed), i andre tilfælde er det omsat på det tidspunkt, da straffesagen rejses. Den praktisk relevante del af bestemmelsen i § 77, stk.

I , er således reglen om konfiskation af et til udbyttet sva­ rende beløb. Bestemmelsen angår alene konfiskation af erhvervet udbytte; der foreslås ikke tilveje­ bragt hjemmel for -som efter den tidligere prislovgivning -at konfiskere tilsigtet ud­ bytte.

I øvrigt indebærer den nærmere fastlæggelse af begrebet udbytte (eller et dertil svarende beløb) flere vanskelige problemer, hvoraf nogle skal omtales i det følgende. " Straffelovens § 76 a, stk. I, 2, 4 og 5, er sålydende:

- 4 - "§ 76 a. Der kan foretages hel eller delvis konfiskation af formuegoder, der tilhører en person, som findes skyldig i en strafbar handling, når 1) handlingen er af en sådan karakter, at den kan give betydeligt udbytte, og 2) den efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover eller er en overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer. Stk. 2. Under betingelser som nævnt i stk.

I kan der foretages hel eller delvis konfiska­ tion af formuegoder, som den pågældendes ægtefælle eller samlever har erhvervet, medmindre 1) formuegodet er erhvervet mere end 5 år før den strafbare handling, som danner grundlag for konfiskation efter stk. l, eller 2) ægteskabet eller samlivsforholdet ikke bestod på tidspunktet for erhvervelsen. Stk. 4.

Konfiskation efter stk. 1-3 kan ikke ske, hvis den pågældende sandsynliggør, at et formuegode er erhvervet på lovlig måde eller for lovligt erhvervede midler. Stk. 5.

I stedet for konfiskation af bestemte formuegoder efter stk. 1-3 kan der konfiske­ res et beløb svarende til deres værdi eller en del heraf." Bestemmelsen blev oprindeligt indsat ved lov nr. 411 af 10. juni 1997, og af bemærkningerne til lovforslaget (Folketingstidende 1996-97, tillæg A, lovforslag nr. L 98, s. 2502-2504) frem­ går bl.a.: "6.4.

Justitsministeriets overvejelser Efter Justitsministeriets opfattelse er der behov for en ændring af reglerne om konfiska­ tion af udbytte fra kriminalitet, så det i højere grad end i dag kan sikres, at dømte frata­ ges den vinding, som de har haft ved kriminelle aktiviteter. Herved understreges prin­ cippet om, at kriminalitet ikke skal kunne betale sig.

Det gælder navnlig - men ikke udelukkende - den mere professionelt tilrettelagte kriminalitet, herunder ikke mindst narkotikakriminalitet. Med de gældende regler kan det således i visse situationer forekomme urimeligt, at an­ klagemyndigheden har den fulde bevisbyrde for, at der er tale om udbytte fra krimina­ litet.

Det gælder eksempelvis, hvor en person, der er dømt for omfattende narkotikakrimina­ litet, også efter konfiskation af udbyttet fra disse forhold er i besiddelse af større for­ mueværdier, f.eks. i form af større pengebeløb eller fast ejendom, lystfartøj, bil m.v., og hvor det efter oplysningerne om den dømtes indtægter forekommer usandsynligt, at disse værdier er opnået på lovlig vis.

I disse tilfælde vil det ofte være umuligt for poli­ tiet og anklagemyndigheden at føre bevis for, at der er tale om udbytte af kriminelle ak­ tiviteter.

- 5 - Det kan medføre, at en person, der er dømt for omfattende handel med narkotika, og som kun har haft helt beskedne indtægter, kan bevare meget betydelige værdier, der stammer fra kriminalitet, der ikke er opklaret.

Som det fremgår af beskrivelsen ovenfor under pkt. 6.3., er der i flere europæiske lande gennemført regler om udvidet adgang til konfiskation i sager af denne karakter, og i Norge har et lovforberedende udvalg netop stillet forslag herom. Endvidere indeholder FN's narkotikakonvention en opfordring til de deltagende stater om at overveje regler af denne karakter.

På den baggrund foreslås det, at der indføres en ny bestemmelse i straffelovens § 76 a om udvidet adgang til konfiskation ved visse grove lovovertrædelser. Bestemmelsen er inspireret af forslaget i den norske betænkning om konfiskation fra september 1996, jf. ovenfor under pkt. 6.3.2.

En udvidet adgang til konfiskation bør efter Justitsministeriets opfattelse indeholde to hovedelementer: Der bør være adgang til at konfiskere udbytte af ikke-identificeret kri­ minalitet, og det bør pålægges den dømte at sandsynliggøre, at dennes formueværdier ikke stammer fra kriminalitet, således at der kan foretages konfiskation, hvis den på­ gældende ikke kan give oplysninger, der giver en fornuftig forklaring på, hvordan for­ muen er tilvejebragt.

De gældende regler om konfiskation indebærer, at anklagemyndigheden skal bevise, at de formuegoder, som skal konfiskeres, stammer fra kriminalitet, og at anklagemyndig­ heden i den forbindelse - i hvert fald i et vist omfang -skal konkretisere den strafbare handling, som udbyttet stammer fra.

Af hensyn til den enkelte borgers retssikkerhed bør det være den almindelige regel, at myndighederne ikke kan forlange, at borgeren rede­ gør for den lovlige oprindelse af sin formue.

Inden for et forholdsvis snævert område , hvor det på sædvanlig måde bevises, at en per­ son har begået alvorlig kriminalitet af en type, som erfaringsmæssigt kan give betydeligt udbytte, og hvor der på baggrund af denne kriminalitet og de store formueværdier, den pågældende ejer, er en velbegrundet mistanke om, at den opklarede kriminalitet kun er en del af den kriminalitet, som tiltalte har begået, findes det imidlertid rimeligt og vel­ begrundet at stille et krav om, at tiltalte redegør for, at formuen er lovligt erhvervet.

Det foreslås således, at udvidet konfiskation alene kan foretages over for en person, som findes skyldig i en lovovertrædelse, der har en strafferamme på 6 års fængsel eller mere. Dette svarer til kriminalitetskravet ved indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. rets­ plejelovens § 781, stk. I, nr. 3, og ved anvendelse af agenter, jf. retsplejelovens § 754 a, nr. 3.

Justitsministeriet finder det dog nødvendigt at tilføje en enkelt yderligere lovovertræ­ delse, hvor udvidet konfiskation -uanset en lavere strafferamme end 6 års fængsel - fin­ des særligt relevant og velbegrundet. Det gælder groft tyveri (straffelovens§ 286, stk. I), som har en øvre strafferamme på 4 års fængsel.

- 6 - Ud over dette krav til strafferammen foreslås det, at den pågældende skal være dømt for en lovovertrædelse, der kan give betydeligt udbytte. Hensigten er således at ramme per­ soner, som lever af eller har betydelige indtægter ved kriminalitet.

Det skal i den forbindelse fremhæves, at det efter forslaget ikke kræves, at lovovertræ­ delsen i den konkrete sag har givet et sådant udbytte, blot den "kan give" dette. Døm­ mes en person f.eks. for indsmugling af en større mængde narkotika, jf. straffelovens § 191, men ikke for salg, vil betingelsen være opfyldt, hvis salget af narkotikaen kunne have indbragt et betydeligt udbytte.

Også forsøg på lovovertrædelser kan danne grund­ lag for udvidet konfiskation. Ud over grov berigelseskriminalitet og grov narkotikakriminalitet kan udvidet konfi­ skation i praksis f.eks. tænkes anvendt ved penge-eller dokumentfalsk, jf. straffelovens § 166 og § 171. Konfiskation efter den foreslåede bestemmelse er - på samme måde som konfiskation efter de gældende bestemmelser - ikke obligatorisk ("kan foretages").

Bestemmelsen forudsættes navn! ig anvendt over for større pengebeløb eller andre li­ kvide formueværdier, som tiltalte ikke kan give nogle fornuftig forklaring på, f.eks. værdipapirer, indeståender på bankkonti (eventuelt i udlandet) eller kontantbeløb (f.eks. opbevaret under mistænkelige omstændigheder ved nedgravning eller gemt på loftet).

Justitsministeriet foreslår ikke nogen fast minimumsgrænse for konfiskationskravets størrelse, men mindre værdier - i nutidens prisleje i størrelsesordenen ca. 50.000 kr. - skal ikke være omfattet.

Bestemmelsen kan dog også anvendes over for andre formuegoder i fonn af f.eks. fast ejendom, biler, men på dette område vil der fonnentligjævnligt være anledning til at operere med en lidt højere mindstegrænse, hvis fonnuegodet har været i tiltaltes besid­ delse i lang tid, og det ikke har en luksuspræget karakter.

For så vidt angår disse for­ muegoder forudsættes bestemmelsen således især anvendt over for liebhaverboliger, dyre biler, lystfartøjer og lignende mere eksklusive fonnuegoder.

Over for mindre luk­ susprægede fonnuegoder vil konfiskation f.eks. kunne komme på tale, hvis et fonnue­ gode (som f.eks. en fast ejendom eller en bil), der sædvanligvis lånefinansieres, efter de tilgængelige oplysninger må anses for købt for kontante midler, f.eks. fordi der ikke er tinglyst pantehæftelser.

I modsætning til, hvad der gælder for konfiskation af udbytte efter den gældende be­ stemmelse i straffelovens§ 75, stk. 1, forudsætter den foreslåede bestemmelse i§ 76 a, at det fonnodede udbytte er i behold. Det er angivet ved anvendelsen af fællesbegrebet "fonnuegoder", som indebærer, at konfiskationen skal rette sig imod identificerbare pengebeløb, værdipapirer, løsøre, fast ejendom m.v.

Der er dog også ved udvidet konfiskation adgang til i stedet at konfiskere et beløb sva­ rende til værdien af de nævnte fonnuegoder, jf. det foreslåede § 76 a, stk. 4.

Fonnuegoder, som er erhvervet på lovlig måde eller for lovligt erhvervede midler, bør naturligvis ikke konfiskeres, og også personer, som dømmes for alvorlig kriminalitet, der kan begrunde anvendelse af udvidet konfiskation, kan have fonnue, som er erhver­ vet på denne måde.

- 7 - Ud fra den kriminalitet, som lovovertræderen har begået, må udgangspunktet imidlertid være, at al formue, som lovovertræderen ejer, og som vedkommende ikke kan bevise er lovligt erhvervet, kan konfiskeres. På den anden side bør der ikke stilles alt for strenge krav for at undtage formuegoder fra konfiskation.

Det foreslås derfor, at tiltalte skal "sandsynliggøre", at formuegodet er erhvervet lovligt, jf. det foreslåede § 76 a, stk. 3.

Det må bero på en konkret vurdering, om dette bevis skal føres ved fremlæggelse af skriftlig dokumentation i form af kvitteringer, selvangivelser med oplysning om (lovlig) indtægt og formue eller forklaringer fra vidner, eller om tiltaltes forklaring om formue­ godernes oprindelse er tilstrækkeligt troværdig. " Bestemmelsen er senere ændret (ved lov nr. 436 af I 0. juni 2003 og lov nr. 366 af 24. maj 2005) således, at bl.a. henvisningen til lov om euforiserende stoffer er tilføjet.

Højesterets begrundelse og resultat

'""\'\ 's Sagen angår for Højesteret, om \ ' faste ejendom eller et beløb på indtil 3, I mio. kr. skal konfiskeres. \ l er blevet tiltalt og domfældt for navnlig hæleri af særlig grov beskaf- fenhed efter straffelovens§ 290, stk. 2,jf. stk.

I, ved i en periode fra november 2010 til marts 2011 på sine konti at have modtaget i alt ca. 3,1 mio. kr., som hun brugte til at købe ejen- dommen i for, og derved reelt medvirkede til at sikre \J ~ udbytte fra et forhold, som hun vidste eller bestemt formodede var strafbart. T \ erhvervede ved skøde af 23. februar 2011 ejendommen i som hun bor i, for 3,4 mio. kr.

Anklagemyndigheden har gjort gældende, at hele ejendommen bør konfiskeres principalt i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, om udbyttekonfiskation. Da udbyttet ved strafbare handling efter tiltalen og landsrettens be- visresultat udgør ca. 3, I mio. kr., mens den pågældende ejendom er købt for 3,4 mio. kr. kontant, finder Højesteret, at der ikke er grundlag for i medfør af§ 75, stk.

I, at konfiskere hele ejendommen som værende umiddelbart trådt i stedet for udbyttet på 3, I mio. kr.

- 8 - Anklagemyndigheden har subsidiært gjort gældende, at hele ejendommen bør konfiskeres i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, eller § 76 a, stk. I, eller en kombination mellem disse be­ stemmelser og § 75, stk. 1.

Højesteret finder, at betingelserne for konfiskation i straffelovens § 75, stk. 2, ikke er opfyldt, idet konfiskation af T\ 'S bolig i ikke kan anses for påkrævet for at forebygge yderligere lovovertrædelser, og idet der ikke foreligger særlige omstændig­ heder, som i øvrigt taler derfor. Efter straffelovens § 76 a, stk.

I, kan formuegoder, som tilhører en person, der findes skyldig i en strafbar handling, konfiskeres helt eller delvis, når handlingen er af en sådan karakter, at den kan give betydeligt udbytte, og den efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller der­ over eller er en overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer.

Konfiskation kan ikke ske, hvis den pågældende sandsynliggør, at formuegodet er erhvervet på lovlig måde eller for lovligt erhvervede midler, jf. stk. 4. Af forarbejderne til bestemmelsen i § 76 a fremgår bl.a., at den har til formål i højere grad at sikre, at dømte kan fratages den vinding, de har haft ved kriminelle aktiviteter.

Hensigten er således at ramme personer, der lever af eller har betydelige indtægter ved kriminalitet, og hvor der er en velbegrundet mistanke om, at den opklarede kriminalitet kun er en del af den kriminalitet, som den dømte har begået. I sådanne tilfælde er det ifølge forarbejderne rimeligt at kræve, at den tiltalte redegør for, at formuen er lovligt erhvervet.

Der bør dog ikke stilles alt for strenge krav for at undtage formuegoder fra konfiskation, idet det må bero på en konkret vurdering, om tiltalte kan sandsynliggøre, at formuegodet er lovligt erhvervet, ved f.eks. at fremlægge kvitteringer eller selvangivelser eller ved vidneforklaringer, eller om tiltaltes for­ klaring om erhvervelsen er tilstrækkeligt troværdig.

T \ blev tiltalt og senere dømt for hæleri ved at have modtaget nærmere specificerede overførsler til sine bankkonti på i alt 3, 1 mio. kr., der stammede fra hovedman- den, \j S" 1.s. kriminalitet. Tiltalen blev rejst som sket, uanset at anklagemyndighe- den var bekendt med, at hun på daværende tidspunkt havde købt boligen i for 3,4 mio. kr.

Under grundlovsforhøret i Københavns Byret den 5. oktober 2011 forklarede hun bl.a., at købesummen for ejendommen var betalt kontant, og at hun havde pengene fra salg af to lejligheder samt fra salget af en frimærke-og møntsamling. Under hovedforhandlingen i

- 9 - Københavns Byret forklarede hun bl.a. om overførslerne til sine konti, at hun var i tvivl om, hvorvidt en overførsel på 200.000 kr. havde noget med frimærkesalget at gøre.

Efter de op­ lysninger, der foreligger for Højesteret, har politiet ikke efterforsket, om en del af købesum­ men for ejendommen kan hidrøre fra en anden kilde end fra salget af den frimærke-og mønt­ samling, som landsretten har lagt til grund hidrørte fra \JS eller fra pengeover­ førsler fra ham. I forbindelse med sit subsidiære anbringende om konfiskation i medfør af straffelovens § 76 a, stk.

I, har anklagemyndigheden ikke anfægtet, at forskellen på købe- summen på 3,4 mio. kr. og udbyttet modtaget fra \l ~ på 3, 1 mio. kr. kan være tilvejebragt med lovligt erhvervede midler, jf. § 76 a, stk. 4.

På baggrund af forarbejderne til straffelovens § 76 a sammenholdt med de nævnte omstæn- digheder finder Højesteret, at det uanset oplysningerne om \ l \ S beskedne indtægtsforhold må anses for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at den del af købesummen for ejendommen i ler. som overstiger 3, 1 mio. kr., er betalt med lovligt erhvervede mid- Højesteret finder herefter, at betingelserne ikke er opfyldt for at konfiskere hele ejendommen i men at der er grundlag for at konfiskere \\ \ S udbytte af den pådømte kriminalitet på ca. 3, I mio. kr., jf. straffelovens § 75, stk. 1.

Det kan ikke føre til, at der ikke skal ske konfiskation af dette udbytte, at hun har afholdt alle udgifter på ejendommen siden erhvervelsen i 2011, og at ejendommens nuværende værdi er uoplyst.

Højesteret tager derfor anklagemyndighedens mere subsidiære påstand til følge, således at der i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, konfiskeres 3, 1 mio. kr., herunder således at der sker konfiskation af indtil 3, 1 mio. kr. i friværdien i den faste ejendom i

Thi kendes for ret

: Hos T\ konfiskeres 3, I mio. kr., herunder således at der sker konfiska- tion af indtil 3, 1 mio. kr. i friværdien i den faste ejendom beliggende Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.

- 10 - -ooOoo­ Udskriftens rigtighed bekræftes. Højesteret, den 3. december 2015 Tina Halberg kontorfuldmægtig

S3080008- NCA

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

DOM

Afsagt den 22. januar 2015 af Østre Landsrets 23. afdeling (landsdommerne Gunst Andersen, Steen Mejer og Sune Dalgaard-Nielsen (kst.) med domsmænd). 23. afd. nr.

S-3080-13: Anklagemyndigheden mod t) T L _ , +QXU V\Ov~\,ex' 1~78 (advokat Kåre Pihlmann, besk.) 2) T2... ~ j(/vV. /'f58 (advokat Anders Nemeth, besk.) Københavns Byrets dom af 2. oktober 2013 (SS 3-3365112012) er anket af anklagemyn­ digheden med påstand om domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse, herunder at der sker konfiskation af ejendommen vej , subsidiært konfiskation af 3, I mio. kr., mere subsidiært et mindre beløb.

T2. har påstået frifindelse i forhold 3 samt formildelse. T \ har påstået stadfæstelse. Forklaringer

-2 - Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af de tiltalte og vidnerne V I y3 og , der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten. Der er endvidere afgivet forklaring af vidnerne \Jt og De i byretten af vidnerne VL og vicepolitikommissær YL{ afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Endvidere er den af "\, afgivne forklaring til politirapport blevet dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 871 , stk. 4 . ..... T ...... il ...... ta=lt~e __ T..._.I _____ har supplerende forklaret blandt andet, at hun er vokset op i en velhavende familie. Hun har læst til agronom og fysioterapeut uden dog at færdiggøre uddannelserne. Hun flyttede hjemmefra som 17-årig, hvor hun flyttede til . Hun mødte VS .

De ser stadig hinanden. VS ·har boet sammen med hende på alle hendes adresser, bortset fra i lejligheden på . De flyttede på et tids- punkt sammen til Spanien, hvor V5 solgte timeshare-lejligheder. Hun ved ikke, hvorfor 6 af hans ejendomme var registreret i hendes navn. Hun stod på lejekontrakten i Spanien, fordi hun var til stede ved underskrivelsen, og fordi V$ ·rejste meget.

De delte gennem årene "seng og bord", men ikke hemmeligheder. V5 har altid betalt "gildet". Hun fik ind imellem store gaver af ham , hvilket hun havde det fint med. Hun har ikke lagt mærke til, at det lå et stort pengebeløb i pengeskabet på vej. Alannen på vej blev installeret for at passe på hende, der boede helt alene. vej blev købt, fordi hun gerne ville have et hus på landet.

I betragtning af, at de flere gange var gået fra hinanden, ønskede hun at eje huset selv og ikke sammen med V~ ·.Det var ikke et problem for ham, da de var vant til at have ting hver for sig. Hun var chokeret over anholdelsen, da hun ikke mente at have gjort noget galt. Hun så først VS igen omkring halvandet år efter. Hun havde aldrig anet, at V5 havde med hash at gøre, og blev vred på ham over at erfare dene.

Hun kender X.\o _ " der trænede i et center i , og de så ham også i Spanien. Hun begyndte som 15-16-årig at gå på værtshus for at tale med en person ved navn 'f.\ \ , som hun kendte fra sin venindes fars diskotek. På samme værtshus mødte hun tilfældigt XC:, , der ind imellem var der, når hun drak varm kakao. X6 var en æ ldre, pensioneret mand , som hun faldt godt i snak og i "hak" med.

Han var sød, behagelig og god at snakke med. D e var

" ikke kærester. De havde ikke et seksuelt, men et kærligt forhold X 6 , der ikke havde familie eller pårørende, fortalte, at han havde en mønt-og frimærkesamling, som han ville give hende. Han sagde ikke, hvor han havde samlingen fra. Hun mindes ikke, at de talte om, hvad samlingen var værd. Han rådede hende ikke til, hvad hun skulle gøre ved samlin­ gen.

Hun modtog ikke hele samlingen på en gang, men løbende og i mængder, som hun selv kunne bære hjem. Hun mener ikke, at X6 har været hjemme hos hende, og hun har ikke været hjemme hos ham. Forbindelsen til >(b gled ud, da hun flyttede. Hun så ham sidste gang i 2003 eller 2004. De mødtes i og gik en tur. Hun mener ikke, at hun har haft et telefonnummer til ham , eller at han har ringet til hende.

Hun opbevarede sam­ lingen i 4-5 flyttekasser i et kælderrum. Hun vidste ikke, om samlingen var noget værd eller ej, og tænkte i det hele taget ikke så meget over dens eksistens. Hun fortalte ikke no­ gen om den. Det var først i 2005, at hun overvejede at få samlingen vurderet, og beslutnin- gen herom var anledningen til, at hun kom i kontakt med · T.2. .

Hun husker ikke præcis, hvad han vurderede samlingen til, men hun blev glad, da hun hørte resultatet af vurderingen. 12.... tilbød at sælge samlingen. Hun traf ikke efter \'Urderingen særlige forholdsregler for at sikre samlingen. Hun mødte først · \ 2. igen i 20 I 0. efter at der var truffet beslutning om , at samlingen skulle sælges. Beslutningen om salg blev truffet, fordi hun gerne ville købe et hus.

Hun , V5 og T2.. , mødtes med henblik på at få tingene solgt. De talte ikke om , hvad der var i samlingen, hun var bare interesseret i at få sine pen­ ge. Hun og V5 kørte til auktionshuset med kasserne med samlingen i bagagerummet. En af de ansatte hjalp vistnok med at bære kasserne ind på U '5 kontor. Hun husker ikke, at der var andre tilstedeværende.

Så vidt hun husker, aftalte de noget om a conto afregning, således at hun fik 1,5 mio. kr. a conto, hvorefter hun fik yderligere beløb afllængig af, hvad salget af samlingen indbragte. De aftalte vistnok, at i 2. ikke skulle have noget i salær for salget. Hun har set T Z.. enkelte gange siden, senest for omkring tre uger siden.

An ­ ledningen var, at hun havde fået nogle breve fra Skat vedrørende denne sag, hvorefter T2-. hjalp hende med at fremskaffe nogle bilag. Hun regnede med, at beløbet til vej kom fra salget af mønt-og frimærkesamlingen, og blev vred, da hun - lang tid efter købet af ejendommen - fik oplysning om, at ikke hele købesummen stammede fra salget af samlingen, men delvist fra et lån. VS benyttede sig af pengeskabet på vej.

Hun var ikke i pengeskabet dagligt og havde måske været i pengeskabet omkring en uge før ran­ sagningstidspunktet. Hun bor fortsat på vej, hvor hun har boet i næsten fire år. Hun bor alene. Hun er ophørt med at arbejde i sine forældres finna.

Tiltalte T2 . har supplerende forklaret blandt andet, at han har beskæftiget sig med frimærker og mønter, siden han var 8 år. Han er professionel frimærkehandler og var markedsførende inden for salg af frimærker. Han blev i 2005 eller 2006 ringet op af T\ ., der ønskede en vurdering af en frimærkesamling. På vej hjem fra arbej- de kørte han forbi , hvor han i løbet af omkring en time vurderede frimærkerne skematisk.

I partiet af frimærker var der næsten en hel kasse med gamle frimærker i helark. Han anslog, at der var for 2-300.000 kr. i gamle ubrugte frimærker. Hans umiddelbare for­ nemmelse var, at værdien af hele samlingen var omkring to mio. kr. Han konstaterede, at Tl ikke havde skygge af forestilling om, hvad frimærkerne var værd. Han så ikke på dette tidspunkt en møntsamling.

Det er ikke usædvanligt i hans branche at gennemgå en frimærkesamling, der er omkring to mio. kr. værd. Han kendte ikke 'T\ 1 .5 samling i forve­ jen, og det var ikke så ofte - måske en gang om året - at han gennemgik en samling, han ikke kendte i forvejen. Hans opfattelse var, at der var tale om en samling samlet af en ken­ der gennem et helt liv. Han havde aldrig for set VS , for han mødte denne på \-\o\-t.\ .

De faldt i snak og aftalte at mødes over en middag umiddelbart efter. V5 fortalte blandt andet, at han havde en kone eller kæreste, der havde en frimærkesam- ling, og at de boede på 1, hvorefter tiltalte straks huskede den tidligere vurdering. V5 og TI ønskede et forskud, hvilket han i henhold til sædvanlig praksis accepterede. Han var til stede, da de indleverede samlingen til auktionshuset.

Det hele blev båret op på hans kontor og placeret på et sofabord. Han konstaterede, at samlingen lignede sig selv og fremstod urørt. Møntsamlingen kom vistnok et par uger efter. VS og T\ sad på hans kontor, mens han gennemgik samlingen.

De skulle have overblik over det, fordi han kun havde en frimærkeauktion til bage i eget regi i 20 I 0, idet han med virkning fra I. januar 2011 havde overdraget sin virksomhed til · X 5 •. Der var problemer med at nå at få samlingen med på hans sidste egen auktion, og det var medvirkende til, at samlingen blev solgt til X"T /t/5 . YS ·og T\ ønskede et hurtigt salg, da de gik i tanker om at købe et hus.

Den fremlagte indleveringskontrakt nr. er ikke efterfabrikeret. Indleverings- kontrakter har altid et fortløbende nummer. Den herpå håndskrevne kvittering af 3. august 20 I 0 er fra ham til V5 og 1 \ .. Der blev ikke givet forskud på mønterne, som han ikke har samme forstand på som på frimærkerne. Han var sikker på, at han kunne få det til V75 og T\ betalte forskud ind ved salg af frimærkerne.

Han var derimod ikke i samme grad sikker på mønternes værdi. Når han fik mønter ind, ville han ikke være i stand til at vurde­ re, om han havde solgt de samme mønter før, heller ikke de mere værdifulde mønter. De kontantbeløb, der udgjorde lånet fra Y5 , var pakket i bundter svarende til dem, man modtager fra banker. Alle de beløb, han har modtaget fra V'S , er sat i banken. Der er ikke

-5 - betalt noget kontant retur til \J5 , heller ikke renter. Han fik lov at låne beløbet rentefrit, indtil Y5 og Il skulle købe deres hus. Det var ham, der spurgte V 5 og Tl , om han måtte låne 1,2 mio. kr. af dem, fordi han vidste, at de havde pengene, idet han havde over­ ført 1,5 mio. kr. til dem.

Hans sms'er til V2- i forhold 7 var udelukkende et "råb om hjælp", og han havde på intet tidspunkt til hensigt at afpresse nogen. I den afspillede telefonsamtale med hans kæreste X'\1 giver hun udtryk for bekymring for hans ve og vel.

I den afspillede telefonsamtale med 'f. \ ~ beder han denne "granske" sin hjer­ ne for, hvad der er fremkommet af frimærkesamlinger, og afgive vidneforklaring herom, ligesom han til gengæld lover } \"., en overnatning. Han fortsatte efter episoden med de fremsendte sms'er i sit ansættelsesforhold hos X.."5 , men opsagde sin stil­ ling før sagen i byretten blev kendt. Han arbejder nu i en anden virksomhed.

Vidnet __ V-'---5 _________ 1 har supplerende forklaret blandt andet, at det store parti frimærker, som han for en købesum af 1,6 mio. kr. købte af· T2._ , frem- stod som tømt fra et kontor, hvor alt bare var taget ned fra hylderne. Hans opfattelse var, at partiet kom fra flere forskellige samlere. Noget var tydeligvis samlet for nyligt, mens andet var samlet langt tidligere. Det værdifulde var fra den gamle del.

Han tør ikke give et pris­ overslag på denne del. En del blev indleveret til et norsk firma J._ \~ • Han fik rentefri henstand med betalingen i omkring et år, fordi han ikke var i stand til at betale med det samme. Hvis nogen kommer med en samling til en værdi af en halv mio. kr., lofter han "øjenbrynene". Det sker ikke så ofte længere, måske en gang eller to om året.

Vidnet _\/...........,.,?>;....__~­ har supplerende forklaret blandt andet, at han mener, at var alene den dag, hun kom til auktionshuset med et parti frimær-T \ ker. Hun kom i en større bil, muligvis en mørk firehjulstrækker. Han placerede kasserne på \Ib' S kontor. Han lagde samlingerne frem, så V\o - der på det tidspunkt var meget syg - kunne gennemgå samlingerne.

De talte om, at det var en større samling, og at der var frimærker for en del penge, dengang for over en mio. kr. Det sker nogle gange om året, at der indleveres frimærker for over en mio. kr. I hans tid er der flere gange modtaget ukendte samlinger til større værdier. Det er ikke usædvanligt i branchen at sælge en større samling som et restparti. Den udfyldte indleveringskontrakt nr. er helt sædvanlig.

Vidnet ! har forklaret blandt andet, at han siden 2008 har været leder af frimærkeafdelingen hos · X. 'S . Hvis auktionshuset får en frimærkesamling til en værdi af over en mio . kr. ind, vil man se på samlingen og eventuelt splitte den op.

- 6 - Hvis man er sikker på, at samlingen er pengene værd, ydes der et forskud på op til 50 pro­ cent til sælger. Han tror, at der i branchen ind imellem ydes mere end 50 procent i forskud. Ved slutafregningen trækkes forskuddet blot fra. X 5 tager 16 procent i sa­ lær, men satsen kan forhandles ned.

Han har i sine 25 år i branchen kun to gange oplevet, at personer, han ikke kendte, har kunnet fremvise samlinger til en værdi af en mio. kr. eller derover. Det forekommer dermed meget sjældent. I branchen har man nonnalt kendskab til værdifulde frimærkesamlinger. Frimærkesamlinger er i dag ikke så meget værd som tidli­ gere. En fuld Danmarks-samling er 50-100.000 kr. værd.

Ingen er i stand til at ramme plet med sin vurdering af frimærker, men en professionel bør nogenlunde kunne bedømme værdien ved auktionssalg. Vidnet \I e har forklaret blandt andet, at han har arbejdet hos X.'6 A (\ siden 2004, hvor han har beskrevet og vurderet mønter. ll siger ham ingenting. Han har beskrevet nogle af mønterne.

Han har beskrevet og vurderet nogle af de mønter, der indgik i den for \ \ solgte samling, i forbindelse med tidligere auktioner over disse mønter i 2004 . Han kan genkende mønterne ud fra deres særlige kendetegn. De to mønter, som han mener , er identiske, blev i 2002 solgt til· 'f-\') .

Han er ikke bekendt med , hvem }..\ ~ er. har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke husker, om han talte med T\ den dag, hvor de blev anholdt. Hun blev "tosset" på ham over anholdelsen. Hun var omkring 19 år gammel , da de lærte hinanden at kende, og de var derefter kærester "on and off'. Han havde hemm eligheder, som han ikke delte med nogen, heller ikke med T\ .

Han har således ikke fortalt om sin kriminalitet, og hun har heller ikke spurgt, om han har begået kriminalitet. Han har blandt andet arbejdet som vek­ selerer, barchef og haft en tøjbutik på strøget, samtidig med at han har solgt kopi tøj. Han har solgt kopivarer i flere forskellige lande, herunder i en længere periode i Spanien. \\ var vidende om, at han stod op om morgenen og gik på arbejde.

Han brugte ikke lang tid på sine kriminelle aktiviteter. Han ved ikke, hvorfor T\ ønskede at bo på vej.' T i har på et tidspunkt, som han ikke nærmere husker, nævnt, at hun havde en frimæ rkesam­ ling, som hun havde modtaget af en ældre herre, som hun havde hjulpet. Hun har ofte hjul- pet andre, blandt andel da hun boede på , hvor hun frivilligt hjalp en antikvarhandler.

Han mødte TL , på Hotel, hvor vidnet sammen med en ven var til et selskab. Han husker ikke det nøjagtige tidspunkt, som han tidligere har anslået til at væ -

- 7 - re for 4-5 år siden. De penge, han lånte til T2 , lå i bundter med l 00.000 kr., hvilket stod på bundterne. Det var ikke "brugte", men nye sedler.

Landsrettens begrundelse og resultat

Forhold l. I a oe: 3 Tiltalte \\ har om den mønt- og frimærkesamling, der efter det oply- ste senere blev solgt til et samlet beløb på omkr ing 2 mio. kr" forklaret, at hun modtog den af en mand ved navn " Xb ", som hun, da hun gik i I 0. klasse, tilfældigt mødte på et værtshus i .

Hun har om "i X,(;, "i alt væsentligt alene kunnet oplyse, at han var en sød, ældre mand uden familie eller pårørende, at de havde et venskabeligt forhold i form af møder på værtshuset og gåture. Ifølge sin forklaring donerede" )(J, "samlingen til hende løbende og uden omtale af dens oprindelse og mulige værdi eller hvad, hun skulle bruge den til, og hun omtalte ikke modtagelsen for nogen.

Hun kan ikke i dag identificere "' Xfo "som hun ikke har haft kontakt til siden 2003 eller 2004, hvor hun senest mødte ham i Landsretten lægger navnlig efter vidnet forklaring til grund, at det kun meget sjældent forekommer, at for branchen ukendte personer kan fremvise samlinger af frimærker til en værdi af over en mio. kr.

På denne baggrund og under hensyn til T\ IS meget sparsomme beskrivelse af" Xf> " sammenholdt med , at det må anses helt usandsynligt, at en person ved navn " Xf, " skulle have doneret en så værdifuld mønt-og frimærkesamling til en ung pige, som han tilfældigt mødte på et værtshus, forka- ster landsretten tiltalte • T\15 , forklaring om, hvordan hun kom i besid- delse af mønt- og frimærkesamlingen, som utroværdig.

Ifølge tiltalte i\\ s. forklaring betalte \/5_ under parrets mangeårige samliv altid "gildet", og hun modtog store gaver fra ham .

Herefter og efter oplysningerne om tiltalte TI 15 , meget beskedne indkomstforhold finder landsretten det ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte• T\ _ . modtog mønt- og frimærkesamlingen fra V5 VS _ 1 har vedrørende de 1,2 mio. kr. -som tiltalte 17-. ifølge sin forklaring lånte af V5 , og som tiltalte T2.. . har udbetalt til ti ltal- te TI , således at beløbet fremtræder som afregning for auktionssalg -

- 8 - forklaret, at han som en "kærlighedserklæring" overdrog beløbet til tiltalte \ \ , der således ligeledes modtog dette beløb fra 1 Y S Beløbene fra salg af mønter og frimærker samt de 1,2 mio. kr. er af anvendt til køb af ejendommen vej, der ifølge tingbogen har' som ejer.

Efter bevisførelsen - herunder oplysningen om, at tiltalte ' T I streret som ejer af 6 ejendomme i Spanien, som tilhørte V5 _ TI \\ var regi­ - findes det godtgjort, at hun ved det skete arrangement reelt medvirkede til at sikre vs_ udbytte fra et forhold, som hun vidste eller bestemt formodede var strafbart, jf. straffelo- vens § 290, stk. 2, jf. stk. I.

Tiltalte TI findes herefter skyldig i over- ensstemmelse med anklageskriftets forhold I.

Ifølge tiltalte \2..._'.$ forklaring udbetalte han - der efter sit eget udsagn på dette tidspunkt var i ikke ubetydelige likviditetsmæssige vanskeligheder- i forbindelse med modtagelsen af mønt- og frimærkesamlingen et forskud på ikke mindre end 1,5 mio. kr. til tiltalte \ \ , svarende til næsten hele det provenu, som frimærkesamlin­ gen senere indbragte ved salget til )(.1-A/':>.

Den for frimærkeinteresserede opsigtsvæk­ kende samling blev således kun i meget begrænset omfang solgt af tiltalte· \ 2 '..s auktionshus og helt uden omtale af dens "historie".

Ifølge sin forklaring modtog han endvidere omtrent samtidig lånet på 1,2 mio. kr. fra V 5 , som han var blevet "gode venner" med, i form af kontanter, idet V5 . oplyste, at beløbene stam- mede fra salg af timeshare-lejligheder på det russiske marked.

Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at tiltalte ved modtagelsen af lånet og den efterfølgende overførsel heraf til tiltalte \\ '> . konto har haft forsæt til hæleri som beskrevet i anklageskriftet vedrørende beløbet på 1,2 mio. kr.

På denne baggrund - herunder tiltalte T2-'.s relation til \1'5 findes det endvidere godtgjort, at tiltalte også for så vidt angår salget af mønt- og frimær­ kesamling har haft forsæt til hæleri, således at han vedrørende det samlede beløb på 3, I mio. kr. har medvirket til at sikre \/5 _ overføre penge til tiltalte T\ 1 5 udbyttet af en lovovertrædelse ved at konto.

Han har efter sin egen forklaring haft et udbytte i forbindelse med ombytning af frimærker hos postvæsenet. Tiltalte· TL. findes derfor skyldig i overensstemmelse med anklageskriftets forhold 3.

Forhold 7 Tiltalte -9 - 1 sendte den 22.oktober 2012 kl. 17 .54 en sms til direktør V 2-. 1 med ordlyden "Jeg er bekendt med at en af dine folk· T2. , er sigtet for narkohæleri. Jeg tror jeg kan fa ham fra forsiden. Vil du og 12 betale for dette send mig en sms inden kl. 9 i morgen'' og næste morgen, den 23. oktober 2012 kl. 08.4 7, en sms til samme med ordlyden "Hej• V2".

Kan se du har ringet forestiller mig 50k i en kuvert går i møde må vide det inden kl. 10 tak x". \/2. tog ifølge sin forklaring indhol- det af sms 'erne alvorligt og for pålydende.

Efter ordlyden af de to sms' er - og da tiltaltes forklaring, hvorefter han ikke sendte sms'erne for at opnå økonomisk vinding, men alene som et råb om "hjælp", ikke kan føre til et andet resultat - tinder landsretten det med den til domfældelse fornødne sikkerhed bevist, at tiltalte sendte denne og den forudgående sms for at skaffe sig uberettiget vinding.

Tiltalte · TL findes derfor skyldig i af- presning, jf. straffelovens § 281, nr. I og 2, i overensstemmelse med anklageskriftet.

Navnlig under hensyn til at det af de tiltalte begåede hæleriforhold vedrørte et belob på omkring 3, I mio. kr., samt at forholdet blev begået af flere i forening og var velplanlagt, tindes straffen efter en samlet vurdering at burde fastsættes til fængsel i I år og 6 måneder for tiltalte TI , jf. straffelovens § 290, stk. 2, jf. stk. 1, og våbenbe- kendtgørelsens § 44, stk. 4, jf. § 15, stk. l, nr. 11, og til 1 år og 9 måneder for tiltalte 'T..2. jf. straffelovens§ 290, stk.

I og 2,jf. stk. 1, og§ 285, stk. !,jf.§ 279,jf. § 21, og § 281, nr. I og 2, og § 283, stk. I, nr. 2, jf. § 21 og § 23.

Der er ved strafudmålingen taget hensyn til, at straffen for overtrædelse af straffelovens § 290 ved lov nr. 1549 af 21. december 20 I 0 med ikrafttræden den 1. januar 2011 har virkning for en del af det udbytte, som tiltalte TL- sikrede \J 5 ved udbetalinger, som skete i tiden mel lem den 4. januar og 29. marts 201 I.

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at der i forhold 1 og 3 er tale om hæleri af særlig grov beskaffenhed. Da den faste ejendom beliggende vej , , efter det anførte er at anse som udbytte ved en strafbar handling, tages anklagemyndighedens konfiskati­ onspåstand vedrørende ejendommen til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 1, som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret

:

- 10 - Byrettens dom ændres, således at T \ straffes med fængsel i I år og 6 måneder og \2- straffes med fængsel i I år og 9 måneder. Hos tiltalte \ \ konfiskeres den faste ejendom beliggende , en CS-gasspray og 2 peberspray. De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, herunder de dem hver især ved­ rørende salærer til forsvarerne. (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den 26-01-2015 Nicolai Garde Carlsen Kontorelev

> Københavns Byret Udskrift af dombogen

DOM

afsagt den 2. oktober 2013 i sag SS 3-33651/2012 Anklagemyndigheden mod og Sagens baggrund og parternes påstande. Ad v. AOK 0100-7 1282-00055-11 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift, der er berigtiget under hovedforhandlingen, er modtaget den 28. december 2012. De tiltalte er tiltalt for overtrædelse af I.

Tl straffelovens § 290. stk. 2. jf. stk. 1. ved i perioden fra den 4. november 2010 til den 29. marts 2011 at have med- virket til at sikre V5 , hvis sag behandles særskilt, udbytte fra strafbart forhold, idet hun på sine konti løbende modtog ca. 3, l millioner kroner, som stammede fra vs • s strafbare forhold, og som blev indsat på hendes konto ae T2 efter aftale med VS , hvorefter tiltalte for pengene købte ejendommen vej . , selvom hun vidste eller bestemt fonnodede, at pengene stammede fra et strafbart forhold. la. subsidiært straffelovens § 290. stk. 2. jf. stk. 1 ved i perioden fra den 4. november 2010 til den 29. marts 2011 på sine konti løbende at have modtaget ca. 3, 1 millioner kroner fra Y5 1, hvis sag behandles særskilt, idet pengene i perioden løbende blev indsat på

Side 2/16 hendes konto af \2. efter aftale med V5_ hvoref- ter tiltalte for pengene købte ejendommen vej , . ,, selv- om hun vidste eller bestemt formodede, at pengene stammede fra et strafbart forhold. 3. 12- straffelovens § 290. stk. 2. jf. stk. 1. ved i tiden fra den 4. november 2010 til den 29. marts 201 I at have virket til at sikre VS udbyttet af en lovovertrædelse, idet han løbende modtog 3,1 millioner kroner fra!

V'S , hvorefter han efterføl- gende overførte pengene til \\ 1s bankkonti som beskrevet i forhold I, uagtet han vidste eller bestemt formodede, at pengene stammede fra et strafbart forhold. 4a. \2... forsøe på bedra~eri efter straffelovens § 279. if. § 21. ved den 23. november 20 I 1 i Københavnsområdet, for derigennem at skaffe sig eller .X..\ uberetteiget vinding, at have aftalt med X\ , der var indehaver af X2- AIS, at \'2-ikke skulle betale 68.933,75 kr., som \2 's firma - X~ , ApS skyldte X'-.

A/9. der den 30. november 2011 gik konkurs, idet de aftalte at de begge skulle forklare, at beløbet var betalt og at X\ havde glemt at udfærdige en kreditnota på beløbet, hvorved konkursboet ville lide et tab på 68.933,75 kr., hvilket mislykkedes, da konkursboet krævede dokumentation for betalingen. 4b. 12-. medvirken til forsøg på skyldnersvig efter straffelovens § 283. stk. l. nr. 2. if. § 21 og § 23. ved den 30. november 20 I 1 om formiddagen i Københavnsområdet, efter af- tale med X l at have modtaget noget dyrt værktøj tilhørende X 2 A/S, der gik konkurs samme dag, med henblik på at unddrage værktøjet fra konkursboet. idet 12. opbevarede værktøjet indtil den 29. februar 2012. 5.

TZ- Hæleri efter straffelovens § 290. stk. 1. ved den 27. november 2011 i Københavnsområdet, uberettiget at have mod­ taget et haglgevær og en Blaser Attache riffel fra XL\ , samt at have aftalt at lave en tilbagedateret pro forma aftale om, at \'L · havde købt ri­ flen af X q ., uagtet han vidste eller bestemt formodede, at formålet var at XL.\ 1 ville begå skyldnersvig ved at unddrage våbnene fra sine kredi­ torer.

6. T.\_ våbenbekendtgørelsens § 44. stk. 4. jf. § 15. stk. 1. nr. 11. ved den 4. oktober 2011 på bopælen ·vej , uden politiets tilladelse at have besiddet I CS-gasspray og 2 peberspray. 7. T2 straffelovens§ 281. nr.

I Oi nr. 2. ved i tiden fra den 22. oktober 2012 til den 23. oktober 2012 for at skaffe sig selv uberettiget vinding at have afpresset finnaet X 5 , idet han den 22. oktober 2012 kl. 17.54 sendte en sms til direktør V2 hvori han skrev " Jeg er bekendt med at en af dine folk T2 I er sigtet for narkohæleri. Jeg tror jeg kan få ham fra forsiden. Vil du og T Z..

Side 3/16 betale for dette send mig en sms inden kl. 9 i morgen" , ligesom han den 23. oktober kl. 08.57 sendte en sms ligeledes til direktør V2 "hvo­ ri han skrev "Hej ""n"\• . Kan se du har ringet forestiller mig 50 k i en kuvert går i møde må vide det inden kl. 10 tak x". hvorved han truede finnaet X'S med at åbenbare privatlivets tilhørende forhold samt åbenba­ re et strafbart forhold.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos tiltalte j \ i medfør af straffelovens§ 75, stk. 1, subsidiært § 76 a og § 75, stk. 2, konfiskeres ejendommen beliggende _ veJ , , en CS-gasspray og 2 peberspray. Tiltalte T\ har påstået frifindelse i holdene 1 og I a og erkendt sig skyldig i forhold 6.

Tiltalte har påstået frifindelse for konfiskationspåstanden. Tiltalte T2. har påstået frifindelse i forhold 3, forhold 4 a og forhold 7. Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 4 bog 5. Forklaringer.

Der er afgivet forklaring af de tiltalte og vidnerne \/' \/2. ,Cv~. vicepolitikommissær Vl.\ og '15 Tiltalte 1 T\ 1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring ad forhold l og 1 a: " ... forklarede, at hun tidligere har været kæreste med \J~ og nu igen er kæreste med ham. De lærte hinanden at kende i 1998 og var mest

sammen de første 4 år. Derefter har de været væk fra hinanden i perioder. I perioden fra 4. november 2010 til 29. marts 2011 var de kærester indtil feb­ ruar eller marts 2011, hvor de gik fra hinanden. De var ikke kærester ved an­ holdelsen i oktober 2011. Tiltalte mødte . n I første gang i forbindelse med, at hun skulle have en frimærkesamling vurderet.

Hun har været til en nytårsfest og en ho­ usewarming hos ham, men har ellers ikke omgået ham privat Y5 ·var med ude at se på ejendommen på vej. Købsaftalen blev underskrevet den 20. oktober 20 I 0, og tiltalte overtog ejendommen den 1. april 2011. Det var ik­ ke aftalt, at Y'S skulle bo på ejendommen . Hvis de var kærester, skulle han bo der. De havde ikke aftalt, at han skulle betale til ejendommen.

Tiltalte fik pengene til købesummen på 3,4 mio kr. fra et salg af en mønt- og frimærke­ samling. Købesummen blev betalt kontant. Tiltalte havde fået frimærkerne og mønterne af en mand, der hedder Xb . Hun kender ikke hans efternavn. Hun havde mødt Xfi på et værtshus i , der hedder , Side 4/16 og hun lærte ham at kende, da hun gik i 10. klasse.

X.{, fortalte hende ikke, hvor meget mønter og frimærker var værd, og de talte heller ikke om, hvor­ vidt Xf> var samler. Hun fik vel frimærkerne og mønterne, fordi Xf, og hun talte godt sammen, fordi han ingen familie havde, og fordi samlingen ikke bare skulle forsvinde. Hun fik samlingen i slutningen af 1990' erne. Det er rigtigt, at hun først fortalte politiet, at hun selv havde samlet på frimærker og mønter.

Det gjorde hun, fordi hun ikke vidste, om gaven var skattepligtig for hende, fordi hun følte sig i en presset situation, da hun afgav forklarin­ gen og var bange for, at politiet ikke ville tro på den rigtige forklaring, og fordi hun havde mistet kontakten til 'Å..,b og var i tvivl om han kunne fin­ des. I 2005 kontaktede hun \2. for at fa frimærkerne vurderet.

T2 kom ud i hendes lejlighed på , og så vidt hun hus- ker, jokede hun med, om samlingen var 10 mio kr. værd. jZ.. sagde, at den var noget mindre værd, men han satte ikke tal på. Hun bad om at få frimærker og mønter vurderet for at finde ud af, om de overhovet var noget værd. Hun fik en vurdering. Da hun rejste til Spanien for at bo sam­ men med V5 . tog hun frimærker og mønter med.

De regnede jo med, at de skulle blive boende der, så hun tog alt sit bohave med. Frimærkerne fyldte 4 - 5 flyttekasser. Da tiltalte i 2009 eller 2010 gerne ville købe hus, kontaktede hun igen 12.. Han undersøgte, om han kunne sælge frimærker og mønter, og hun afleverede frimærker og mønter til ham på erhvervsadressen på V5 var med ved afleveringen.

Tiltalte og TL aftalte, at tiltal- te skulle have udbetalt et å conto beløb, at frimærkerne skulle sælges på auktion, og at restbeløbet herefter skulle afregnes. Forevist bilag 8-15, kontoutog fra BOJi\k.1 , posteringen den 4. no­ vember 2011 på 1,5 mio kr. forklarede tiltalte, at pengene stammer fra 12.

. Tiltalte ved ikke, hvorfor der er anført 11 &a.Nlk.1 11 i teksten. Beløbet var betaling for frimærkerne. Posteringen den 14. januar 2011 på 406.550 kr. er betalingen fra salget af mønterne. De havde ikke talt om , hvorledes· T2- skulle sælge frimærker og mønter. Tiltalte var bare interesseret i at få penge til køb af huset.

Posteringerne den 24. februar og den 24. marts 2011 hver på 500.000 kr. er også penge der stammer fra T2 Så vidt tiltalte husker, skulle frimærkerne sælges over fle- re gange. Overførslen på 1 mio den 24. marts 2011 skete til tiltaltes konto i to.Mk. 'i. , og beløbet skulle anvendes til køb af huset.

Forevist bilag 8-27 forklarede tiltalte, at pengene blev overført til denne konto i ~ o.N\j(:.2-med henblik på betaling af sælger. Forevist posteringerne den 14. februar 2011, 25. marts 2011og29. marts 2011 forklarede tiltalte, at der næsten må være tale om penge, som hun har foranlediget overført fra sin konto i '&.#lic.\ .. Hun er i tvivl om de 200.000 kr.

Alt hvad der blev indsat på hendes konto med bemærkning om noget med frimærker, mønter eller· 'T2- , var penge, der hidrørte fra salget af frimærker og mønter. Kontoen i ~le. 2. blev oprettet for at pengene kunne være omfatter af indskydergarantiordningen. Tiltalte er dog i tvivl om, hvorvidt beløbet på 200.000 kr. har noget med frimærkesalget at Side 5/16 gøre.

Hvis beløbet kommer fra TZ... , må der være tale om slutaf- regningen. Tiltalte forklarede, at hun inden vej boede i ~. V'S· og hun har aldrig boet til leje i en ejendom tilhørende T2.. . Ejendom- men, som hun har forklaret om til rapport, bilag 8-19, side 8, sidste afsnit, var lejet af Om indretningen af ejendommen på vej forklarede tiltalte, at V'S havde et aflåst rum i laden.

Han fik lov til at råde over rummet til la­ ger. Han fortalte, at han opbevarede t-shirts, der skulle sælges og eget tøj og andre personlige ting. Det kunne han ikke have andre steder. Tiltalte havde et pengeskab i huset. V5 havde adgang til det. Han kom nogle gange i hu­ set for at passe hundene, og han havde sit pas liggende i pengeskabet. Senere fik han et pengeskab i laden. Der var alarm på hus og lade.

Hun havde møb­ ler og en havetraktor stående i laden, og det kostede ikke ret meget at få alarm begge steder. Hun mener, at V'S betalte for opsætningen af alannen. De var ikke kærester på det tidspunkt, men '\/5 var bange for, at der skulle ske hende noget. Tiltalte forklarede, at \{) havde mange jern i ilden. Det havde han haft lige siden de lærte hinanden at kende.

I Spanien handlede han med timeshare lej­ ligheder og grunde. De seks grunde stod i hans navn. Han havde også ind­ tægter fra salg af kopivarer, herunder t-shirts og tasker, og det er hendes ind­ tryk, at han tjente gode penge på sine forretninger. Tiltalte vidste ikke, at han opbevarede hash i laden på vej. vr; betalte for 'b\\.~"'

Tiltalte stod som ejer af den og benyttede den også. B&O anlægget og træ­ ningsudstyret i huset havde V5 betalt. Tiltalte forklarede, at hendes navn stod på lejekontrakten til huset i Spanien. Hun var til stede på det tidspunkt, hvor den blev udfyldt. V5 var meget væk, og derfor var det hende, der komtil at stå for den slagJting. Hun havde kendskab til, at der var et pengeskab i gulvet.

Hun havde en pung liggende i pengeskabet. Hun har ikke set større pengebeløb i pengeskabet. Det var .V~ ·, der installerede det. Tiltalte forklarede, at hun havde to mobiltelefoner. Den ene var hendes egen. Den anden brugte hun til samtaler med \/) ~ V5 havde en skattesag kø­ rende i Danmark, og han ville helst ikke have, at det kunne registreres, hvor­ ofte han var i Danmark. Hun havde fået denne telefon af V'S·.

Afhørt af forsvareren forklarede tiltalte, at hun så X.{, i en længere perio­ de. Hun mødte ham første gang i midten af 1990 · erne og så ham sidste gang i slutningen af 1990' erne. Hun var ikke involveret i y5 I5, arbejde. Hun stu­ derede til agronom, cyklede meget og havde et arbejde ved siden af. Der skete ikke nogen særlige ændringer i V5 15- økonomiske forhold i den tid de kendte hinanden.

V5 lå lunt i svinget hele tiden. Da de lærte hinanden at kende, fortalte han, at han havde arvet. Han var generøs overfor hende. Tiltalte T2- __ l til retsbogen afgivet følgende forklaring ad forhold 3: " forklarede, at han lærte T) 1 at kende, da hun kontaktede ham om vurdering af frimærkesamlingen. Tiltalte tror, at det var i 2006/2007. Tiltalte vurderede indholdet af 4 - 5 flyttekasser.

Der var primært tale om frimærker fra Vesteuropa og navnlig fra Skandinavien. Tiltalte husker, at \ l fortalte, at hun havde arvet frimærkerne. Han udarbejdede vurderingserklæ­ ringer, og han har forgæves prøvet at finde dem til brug for sagen. Vurderin­ gen lød på 2 mio kr.

Tiltalte husker, at der blandt frimærkerne blandt andet var danske helark - 70 til 90 stk.-med frimærker, der fortsat var gyldige til frankering. Disse mærker repræsenterede en nominel værdi på et par hund- rede tusinde kroner. Efter vurderingen skrev tiltalte til 1' \ for at høre, om hun ville indlevere mærkerne til salg, men der kom ikke nogen af­ tale i stand.

I sommeren 20 I 0 mødte tiltalte tilfældigt en mand, ·y) i krostuen på Hotel. De faldt i snak og a~alte at spise sammen senere. De mødtes igen ugen efter og talte om, hvad de lavede. Til­ talte fortalte om sit auktionshus, og VS fortalte om TI IS samling. VS · fortalte, at hun gerne ville sælge den, fordi hun skulle købe et hus. Fri­ mærker og mønter blev herefter indleveret til tiltaltes auktionshus i august 2010.

Tiltalte havde ikke set mønterne før. Tiltalte havde en medarbejder ved navn '1'<> · . De havde kendt hinanden længe. \J'c skulle foretage en opdeling af frimærkerne til brug for auktionssalget. \l'c be­ gyndte på dette arbejde, men måtte ophøre på grund af alvorlig sygdom. Side 6/16

Derfor nåede frimærkerne ikke at komme på auktion. Mønterne derimod nå­ ede at blive solgt på auktion. Tiltalte, der var i færd med at afhænde sin (or- retning til · XS " solgte frimærkerne til Xr NS for 1,6 mio kr. Tiltalte vil anslå, at der blandt frimærkerne var mær­ ker fra andre end \ \ til en værdi af ca. l 00.000 kr.

De frimærker, der fortsat var gangbare, fik tiltalte ombyttet hos postvæsenet mod en afgift på5 %. Forevist uddrag af bilag 9 forklarede tiltalte, at der er tale om en konto tilhø- rende 'f.. '6 fJc(S . Om overførsel af penge til TI I 5 konti forklarede tiltalte, at beløbet på 1,5 mio kr. den 3. november 2010 er det aftalte forskud. Nr. ·henviser til kvitteringsnummeret fra auktions- husets system.

Beløbet på I, 1 mio kr. har intet med betalingen af TI at gøre. Beløbet blev overført fra auktionshuset konto i ~ Ll Side 7/16 . Beløbet på 406.550, der er overført den 13. januar 2011 er afreg­ ning vedrørende møntsamlingen. De 500.000 kr. den I 2. januar 2011 har in­ tet med frimærker og mønter at gøre, men er et afdrag på et lån.

Tiltalte var blevet gode venner med Y5 og i slutningen af2010 var tiltal­ tes likviditet meget stråm. Tiltalte havde på det tidspunkt blandt andet betalt forskuddet til T I 1. Tiltalte vidste, at han ville komme til penge igen i 2011, og derfor lånte tiltalte ad 5 -6 gange i alt 1,2 mio kr. af V5 . VS kom med pengene i kontanter i pakker med I 00.000 kr.

Tiltalte spurgte, hvorfor pengene var i kontanter, da det trods alt var usæd­ vanligt, og yr; · fortalte, at pengene og hans formue stammede fra salg af ti­ meshare lejligheder, som han havde købt op.

Det forstod tiltalte ikke helt, da timeshare lejligheder på det tidspunkt ikke var det mest hotte, men V ":: for· klarede, at han havde købt lejligheder op i stort antal og solgte dem i Rus­ land. ' V5· fortalte, at det russiske marked var meget kontantbaseret, og det kendte tiltalte selv til fra handel med frimærker. Tiltalte modtog pengene i danske kroner og satte dem i banken.

Tiltalte troede, at der i realiteten var tale om en del af de 1,5 mio kr., som han havde overført til T \ i forskud. Han aftalte med VS , at lånet skulle tilbagebetales i forbindelse med købet af ejendommen på vej. Han betalte lånet tilbage med 500.000 kr., ad to gange og en overførsel på 200.000 kr. Tiltalte er ikke rigtig klar over, hvor­ for han betalte lånet tilbage over 3 gange.

Det var lidt af en kamp at holde kassekreditten under maksimum på 7 mio kr., og tiltalte måtte overføre be­ løb fra forskellige konti for at samle sammen til betaling aflånet. Overfør­ slerne den 12. januar 201 I på henholdsvis 800.000 kr. og 500.000 kr. er ek­ semplar herpå. Afdragene på lånet blev overført til i\\ 5 konto. Det er forkert, når der ved en af betalingerne er anført, at det drejer sig frimær­ ker.

Der blev lavet små håndskrevne sedler som bevis for lånene. Tiltalte mener, at sedlerne blev revet i stykker i forbindelse med indfrielsen. Tiltalte tror, at T\ vidste, at tiltalte havde lånt I ,2 mio kr. af V5 ·, og V5 bad tiltalte om at indbetale beløbene på r\' S konto.

Tiltalte husker ikke, hvorfor de 200.000 kr. blev overført til en anden konto end de 2 x 500 .000 kr., men måske var det fordi, at kontoen vedrørte hushandelen.

Tiltalte forklarede, at han havde et anneks, som \J.5 skulle leje. V5 r skul­ le benytte det, når han var i Danmark. V5 nåede dog aldrig at flytte ind. V5 skulle betale 7.000 kr. om måneden, og V5 skulle flytte ind den 1. oktober 2011. Tiltalte ringede og rykkede for betaling af husleje og for at høre, hvornår V5 ·flyttede ind, men tiltalte fik ikke fat i Vo .

Om afhøringen den 12. oktober 2011 (bilag 2, side 2) forklarede tiltalte, at han på sit arbejde blev ringet op af narkotikapolitiet, der oplyste, at de ville ransage annekset. Tiltalte tog hjem og blev mødt af to politifolk. Tiltalte var temmelig rystet over at have politiet "i sin baghave", og det kan godt passe, at tiltalte to gange oplyste, at han ikke havde haft forretninger med TI eller V5 .

Tiltalte ringede imidlertid kort efter til poli- tiet og fortalte, at han havde solgt frimærker for\\ og lånt penge af V5 . Det kan godt passe, at forløbet var som beskrevet i rapporten. Forsvareren dokumenterede fra bilag (8-27) 6 og bemærkede , at låneforhol­ det omtales flere forskellige steder, herunder i denne rapport af 11. januar 2012.

Tiltalte forklarede, at han gav rabat i forbindelse med salget af 1 Tf IS frimærker og mønter, da der var tale om en stor indlevering og mennes­ ker han kendte. Tiltalte tilbød -efter hårde forhandlinger med VS · - at sæl­ ge frimærker og mønter uden provision, men fik alligevel helarkene som provision. Provisionen er normalt 25 % fra henholdsvis køber og sælger.

Anklageren dokumenterede salgsresultat vedrørende mønter (vedhæftet bil­ ag 20). Tiltalte forklarede, at køber betalte 25 % i provision. Side 8/16 Tiltalte bekræftede, at han den 3. januar 2011 solge frimærkerne til A-:j.. A/S. Det var aftalt med V I , at firmaet skulle betale kø- besummen senere.

Tiltalte modtog først halvdelen afbeløbet, og det kan godt passe, at den sidste halvdel af beløbet blev betalt i december 201 I. Kø­ besummen blev afregnet på denne måde, fordi V I . først skulle have tid til at bearbejde frimærkerne og sælge dem på auktion. Afhørt af forsvareren forklarede tiltalte, at det var nødvendigt for ham at lå­ ne penge af andre end V5 . Han lånte således l mio kr. af sine forældre.

Forsvareren dokumenterede fra bilag 20, herunder kopi af låneaftale og føl­ geseddel af29. april 2011 . Tiltalte forklarede vedrørende følgesedlen, at den er en kvittering for en del af de gangbare frimærker, som han indleverede til postvæsenet. Efter indle­ veringen blev mærkerne stemplet, og han fik udleveret nye gangbare frimær­ ker, der blandt andet blev brugt til forsendelse af auktionskataloger.

Tiltalte forklarede, at han fastsatte forsikringssummen til 3 mio kr., for at være på den sikre side." Tiltalte har forklaret ad forhold 4 a: "."at han kender X\ både personligt og forretningsmæssigt. X\ har lavet noget arbejde for tiltalte firma på ejendommen på . Tiltalte vidste, at X I '.S firma havde nogle forskellige proble- mer.

Det kan godt være, at X I har fortalt, at han var i gang med at oprette et nyt selskab. På tidspunktet for samtalen med X \ troede tiltalte, at han manglede at blive krediteret et beløb. I forbindelse med den store ombygning af ejendommen ude på havde X'\ lovet ham en kreditnota på noget andet arbejde, som X\ havde udført for tiltalte på .Da de talte sammen, troede tiltalte ikke, at denne kreditnota var udfærdiget.

Det viste sig imidlertid, at den var udfærdiget l år forinden. Det er rigtigt, at de talte om, at kreditnotaen ikke skulle udfærdiges. Forevist forhold 4, bilag 3-3, kontoudtog for X2_ AIS forklarede tiltalte, at han ikke anede, at han skyldte beløbet på 68.933,75 kr. Det var tanken, at det beløb skulle krediteres.

Side 9/16 Forevist bilag 3-2, kreditnota af 23. november 20 l 0 på 81.250 kr. forklarede tiltalte, at XJ 1 havde lovet tiltalte et kreditnota for det beløb og for beløbet 68.933,75 kr. Det er rigtigt, at han ringede til konkursboet for at fa en kreditnota. Det har X\ også bekræftet." Tiltalte har forklaret ad forhold 4 b. blandt andet, at han modtog noget værk­ tøj.

Tiltalte har forklaret ad forhold 5: "."blandt andet, at det er korrekt, at han har opbevaret de pågældende våben. X.

Y spurgte på et tidspunkt, om tiltalte ville hjælpe med at købe de pågældende våben, så han kunne fortsætte med at gå på jagt, hvilket tiltalte indvilligede i." Tiltalte har forklaret ad forhold 6, at det er rigtigt, at hun på bopælen uden politiets tilladelse var i besiddelse af 1 CS-gasspray og 2 peberspray. Tiltalte har forklaret ad forhold 7: "."at han har sendt sms 'eme.

Da han sendte dem, havde han ikke sovet i 14 dage på grund af politiets sag mod ham. Han blev ringet op af forskellige mennesker. Han var ekstremt bange for at miste sit job hos X5 , som han er meget glad for. Han sendte derfor sms 'erne for at skabe sympati om sin person. Efter at have sendt dem smed han mo­ biltelefonen og simkortet i havnen. Det var ufatteligt dumt af ham at sende

beskederne. Tiltalte havde ikke til hensigt at afpresse nogen. Telefonen og det tilhørende simkort havde han købt specielt til formålet. Tiltalte kørte ef­ terfølgende ind til advokat Nemeth og fortalte, hvad han havde gjort. Tiltalte kan ikke forklare, hvorfor han skrev, at der skulle betales penge. Han ville ikke have modtaget pengene, hvis der var kommet nogle.

Afhørt af advokat Nemeth forklarede tiltalte, at han ikke havde til hensigt at sende flere sms'er. Der skulle ikke konkretiseres noget. Han sundede sig natten over, og dagen efter omkring kl. 08.00 kørte han ind til advokaten".

Vidnet, klaring: - ---• har til retsbogen afgivet følgende for- " ... forklarede ad forholdene 1, 1 a og 3, at han er indehaver af 'f.."'r NS Vidnet har været ansat i· 'f.~ A/':J fra 1994 - 2009. Vidnet har efterfølgende flere gange købt frimærker af 12.. . I slutnin- gen af 2010 eller begyndelsen af 2011 købte vidnet en større portion frimær- ker af' T2- for 1,6 mio kr.

IL. var ved at afhænde sit autionsfirma og ønskede derfor at sælge de frimærker, der var tilbage. Det var vidnets opfattelse, at det var restlageret, der blev solgt. · T2- sagde ikke noget om, hvorvidt frimærkerne stammede fra enkeltperso­ ner eller ej. Det havde hele tiden været været meningen, at vidnet skulle overtager restlageret, når· \z_ , ophørte med at drive virksomhed.

Vidnet troede, at han skulle købe mærker for et mindre beløb, men på et tidspunkt steg købesummen til 1,6 mio kr. Vidnet husker ikke, hvilket be­ løb, der tidligere havde været på tale. Vidnet kan ikke sige, om en større del af de frimærker, han overtog, stammede fra et bestemt parti eller fra mange forskellige steder. Vidnet kan med sikkerhed sige, at frimærkerne i hvert fald kom fra mere end et sted.

Der var 4 - 5 flyttekasser med samlinger. Nogle af frimærkerne var sat på auktionskort og dermed bearbejdet, mens andre fortsat sad i samlinger. Nogle af de dyre ting var blevet bearbejdet og taget ud af samlinger. Det var en mindre del af frimærkerne. Vidnet forklarede, at der tidligere - for ca. 50 år siden ~ typisk var tale om, at frimærkesamlere samlede mærker fra hele verden.

Man havde et album for hvert land og søgte at samle alle mærker fra det pågældende land. Der var en del, der tydede på, at det her var sådan en samling. Det var vidnets indtryk dengang, at samlingerne ligesom var taget ned fra hylderne. Side 10/16 Foreholdt sin forklaring som gengivet i bilag 8, side 2, sidste afsnit, bekræf­ tede vidnet at have forklaret som gengivet.

Det er også vidnets opfattelse, at frimærkerne kom fra flere forskellige samlinger. Der var noget mindre vær­ difuldt imellem og noget, der kostede penge. Vidnet kan ikke udtale sig om, hvorvidt de mærker, der kostede penge, kom fra en eller flere samlinger. Når frimærker er anbragt på et auktionskort, er det ikke muligt at se, om de kom­ mer fra en eller flere samlinger.

Vidnet kan ikke sige noget om, hvordan de værdifulde og mindre værdifulde mærker fordelte sig. De store værdier lå i

Side 11/16 de områder, som vidnet har forklaret om til politiet. Som vidnet forstod det, havde en medarbejder hos T2 bearbejdet frimærkerne, men at den pågældende var blevet syg, og vidnet havde overtaget frimærkerne. Vid­ net vurderede ikke hver enkelt album men foretog et overslag vedrørende værdien af frimærkerne. Anklageren dokumenterede kontrakten af 3. januar 2011 vedhæftet bilag 8.

Vidnet bekræftede, at det var den aftale, der blev indgået. Aftalen blev ud­ formet som beskrevet, fordi vidnet ikke havde pengene her og nu. Anklageren dokumenterede fra bilag 8, side 2, 3. sidste afsnit. Vidnet forklarede, at det nok skal passe, at han anslog, at hvad der svarede til 3/4 af af købsprisen sad på de nævnte auktionskort.

Afuørt af advokat Nemeth forklarede vidnet, at som han husker det, var ho­ vedparten af de frimærker, der var anbragt på auktionskort, sat på auktions- kort fra · )( 'Q fx..{'-> " 11 Vidnet_ -~l2- _ har til retsbogen afgivet følgende forklaring: " ".forklarede ad forhold 7, at han er direktør i X '5 og har været det i ca. 20 år. Vidnet har ansvaret for finnaets drift.

Vidnet lærte · T2- at kende for 6-8 år siden i forbindelse med, at X'5 begyndte at overveje et samarbejde ved- rørende salg af frimærker og mønter. Den 1. januar 2011 begyndte T2.. hos ,>(S- med ansvaret for salget af frimærker og mønter. Vidnet har altid haft et glimrende forhold til · TL_ og de medarbejdere fra r Y..'O A/) der fulgte med over.

I foråret 2012 hørte vidnet fra 12.. om sagen, som politiet havde indledt mod blandt andre · T2. . Vidnet meddelte l~ , at man måtte se, hvad der skete og så tage stilling. T2.. fortsatte i sin stilling hos X5 Vidnet forklarede ad forhold 7, at det var ham, der modtog sms ' erne. Han var ikke vant til det indhold, og han kontaktede derfor Københavns Politi.

Politiet kom, så på beskederne og overtog sagen. 24 eller 36 timer herefter meddelte politiet ham, at det var overstået, og at man vidste, hvem der hav­ de sendt beskederne. Vidnet fik oplyst, at det var· 1"'2... . Vidnet har vanskeligt ved at svare på, om fonnålet med beskederne var at af presse X 5 . Vidnet og politifolkene talte om dette spørgsmål, idet man ikke kunne se noget formål med beskederne.

Man vur­ derede, at beskederne måtte være sendt i fuldskab eller lignende. Vidnet kan ikke se noget fonnål i, at T2. , skulle afpresse X5 1. Samtalen om fonnålet fandt sted, efter at vidnet var blevet orienteret om, at 12.. havde sendt beskederne. Da vidnet modtog sms'eme

tog han indholdet alvorligt og for pålydende. Han gik til politiet efter at have modtaget den første besked." Vidnet V3 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: Side 12/16 "."forklarede ad forhold l, l a og 3, at han fra 2006 til 2010 var ansat i X?:> A/) " Vidnet fulgte med over til )( 5 , hvor han var ansat i 4 - 5 måneder. Hos X'O A() var vidnets arbejdsområder frimærker og ledelse.

Fra midten af 20 l 0 var vidnet stedfortræder for · T2. og stod for al det praktiske i for­ bindelse med auktionssalg af frimærker. Vidnet har set T \ 2 - 3 gange i firmaet i 2010. Den ene gang var hun sammen med en mand. Vidnet husker, at han i den forbindelse var med til at bære frimærker ind fra en bil.

Vidnet kan huske situationen, fordi det var usædvanligt, at det var en kvin- de, der indleverede frimærker Vb _skulle have taget sig af samlin- gen. På grund af \J'o') sygdom hjalp vidnet med at bære kasserne op på 1. salen. Vidnet tømte indholdet ud på borde, så V~ kunne begynde at vur­ dere frimærkerne.

Hvis vidnet husker rigtigt, blev frimærkerne indleveret li­ ge efter en auktion, og da firmaet var ved at blive solgt, kom frimærkerne ik­ ke på auktion. Vidnet husker ikke, om \I~ begyndte at klargøre frimær­ kerne til auktion, men vidnet er sikker på, at \Ib bladrede det hele igen­ nem og så på frimærkerne. Vidnet husker, at \Jl, og han talte om, at det var morsomt, at en kvinde hed T \ til fornavn.

Samlingen fyldte 4 - 6 flyt­ tekasser. Vidnet mener, at han kun så frimærker. Vidnet husker således ikke, om der også var en møntsamling. Vidnet vicepolitikommissær VY har til retsbogen afgivet føl- gende forklaring: "."forklarede ad forhold 1, 1 a og 3, at det er korrekt, at han var efterforsk- ningsleder i sagen mod vr; . og i nærværende sag.

TI forklarede under den første afhøring til vidnet, at hun havde samlet på frimærker, siden hun var 18 år. Der var ingen andre end hende, der kendte til samlingen. Hun kunne ikke fortælle noget om samlingen her­ under hvilke mærker, den bestod af. Vidnet troede derfor ikke på hendes for­ klaring.Vidnet mener, at T\ havde på fornemmelsen, at politiet ikke troede på hende.

Hun fortalte derefter vidnet, at hun havde fået frimærkerne på "~"""'$.. i af en person, der hed XIQ . Vidnet kontaktede 1.C\ ~w.~ V...\u\p, der ikke kendte til nogen X6 der skulle have haft en sådan samling. Vidnet rettede henvendelse til v~~u..-; , der henviste til en person, der havde afløst for bestyreren på stedet. Denne person kendte heller ikke til Xf'o .

Gennem efterforskningen i miljø­ et fik vidnet det indtryk, at man i frimærke kredse kender hinanden, og ved hvad der sker. Det var derfor vidnets indtryk, at man i frimærke miljøet i ville have haft kendskab til en samling som den omhandlede til en værdi på 1,5 mio kr. Politiet fortsatte derfor ikke efterforskningen.

Side 13/16 Adspurgt af advokat Pihlmann forklarede vidnet, at han ikke selv har viden om frimærker. Hans viden stammer alene fra udtalelser fra andre. Han har ikke ledt efter personen '/.....f> i folkeregistret, idet der er for mange, der hed­ der det. Vidnet forklarede ad forhold 7, at politiet fik en henvendelse fra [V 2.. 1 · om nogle trusselssms'er, der var sendt til' X5 . Vidnet kontakte V 2. .

Der var lige blevet berammet retsmøde i en tilståelsessag mod T2_ , og det var politiets opfat- telse, at nogen med kendskab til denne sag gennem retslisten søgte at tjene penge på sagen. Man tog derfor beskederne alvoligt. Man fik identificeret, hvor telefonen og taletidskortet var købt, og man afventede, at der blev sendt nye beskeder.

Nogle dage efter fik vidnet besked om, at det var I~ , der havde sendt beskederne. Det overraskede vidnet. 11 Vidnet vs har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "".om det ene ton hash, som vidnet har erkendt, at han skulle sørge for trans­ port af til Danmark, forklarede vidnet i overensstemmelse med forklaringen gengivet på side 70 midt for i dommen. Vidnet forklarede, at han gav TJ de 1,2 millioner.

Det var tale om en kær­ ligshedserklæring. De var gået fra hinanden, men hvis de havde været gift, var han kommet til at betale et tilsvarende beløb til hende. Vidnet fortalte ik­ ke TI at der var tale om en gave, da hun ikke behøvede at takke. Vidnet talte ikke med · TL. om, hvad der skulle stå af tekst i forbindelse med overførslerne.

Om båden, som han har forklaret om på side 26 i dommen, forklarede han, at han i forbindelse med et projekt på fik til opgave at finde inve­ storer. Han skulle have sine penge, når projektet var færdigt, men da han ik­ ke troede på projektet, ønskede han ikke at vente med at fa sin betaling. Han gik derfor efter båden og fik den. Han foretrækker penge fremfor betaling i naturalier.

Om de 523 kg hash, som politiet fandt i forbindelse med anholdelsen, for­ klarede vidnet, at det ikke var meningen, at de skulle være opbevaret hos TI . Intet af hashen skulle have været opbevaret hos hende, men på grund af nogle uheldige omstændigheder blev det nødvendigt at opbevare noget på adressen på .vej.

Hashen blev transporteret i 'o\~ " Han stod pludselig med nogle kæmpe problemer inklusiv en · 'oi\.. fyldt med hash. Bilen tilhørte ham men stod i TI'S navn, fordi han boede i Spanien. Han brugte bilen til at transportere tøj i. 11 Oplysningerne i sagen. Der er sket dokumentation som anført i retsbogen.

Personlige oplysninger. har ikke afgivet forklaring om sine personlige for- hold. Tiltalte er ikke tidligere straffet. Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 4. oktober 2011 til den 6. marts 2012. T2- har ikke afgivet forklaring om sine personlige forhold. Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Rettens begrundelse

og afgørelse. Ad forhold 1. 1 a og 3 Det bemærkes indledningsvist, at anklageskriftets udformning findes at op­ fylde betingelserne i retsplejelovens § 834, stk. I, nr. 3. Side 14/16 Der er i forholdene rejst tiltale for hæleri af særlig grov beskaffenhed vedrø­ rende et beløb på ca. 3,1 mio. kr.

Beløbet omfatter 1,5 mio kr., som de tiltal- te har forklaret var en forudbetaling til tiltalte T \ . vedrørende frimærkesamlingen, et beløb på 406.550 kr., som udgør provenuet ved salget af en møntsamling og et beløb på 1,2 mio kr" som tiltalte T2- og vidnet VS har forklaret var et lån, som sidstnævnte ydede tiltalte T2..

Ad frimærke-og møntsamlingen : Det lægges efter vidnet V 3 I 5 forklaring sammenholdt med vidnet \J ~') dokumenterede forklaring til rapport til grund, at frimærke-og møntsamlingen har eksisteret, og det findes efter bevisførelsen ikke godtgjort, at samlingen hidrører fra en strafbar lovovertrædelse. Allere­ de som følge heraf frifindes de tiltalte for denne del af tiltalen.

Ad beløbet på 1,2 mio kr.: Beløbet hidrører fra YS _ , der ved byrettens dom af7. februar 2013 blev dømt for handel med hash. Det er dokumenteret fra dommen, der er under ankebehandling, at V5 _ . erkendte at have medvirket til transport af I ton hash fra Spanien til Danmark , og at han fik 1 mio kr. for transporten.

Under disse omstændigheder og sammenholdt med tiltalte 121S forklaring om, at V5 _ kom med pengene i kontanter, der var pakket med I 00.000 kr. i hver pakke, at lånet skulle tilbagebetales ved, at beløbet blev overført til tiltalte I I 1.S konto, og at V 5 _

Side 15/16 forklarede, at pengene stammede fra kontanbaseret timeshare handel med lejligheder, finder retten det godtgjort, at pengene hidrørte fra en straf- bar lovovertrædelse, og at tiltalte 12. indså dette som overvejende sandsynligt. Som følge heraf findes tiltalte T2 . skyldig i i forhold 3 i hæleri efter straffelovens § 290, stk. 2, jf. stk. l, for så vidt angår beløbet på 1,2 mio kr.

Der er ikke ført bevis for, at tiltalte . J I var bekendt med, at fri­ mærkesamlingen blev solgt for ca. I ,5 mio kr., eller at hun var bekendt med, at vs _ og tiltalte T2. havde aftalt, at beløbet på I ,2 mio kr. skulle indsættes på hendes konto.

Som følge heraf og henset til indholdet af de bemærkninger , der ledsagede overførslerne af de 2 x 500.000 kr. og I x 200.000 kr. finder retten det ikke godtgjort, at tiltalte . :n vid­ ste eller bestemt formodede, at beløbet på I ,2 mio kr. hidrørte fra en strafbar lovovertrædelse. Som følge heraf frifindes tiltalte· TI i forhold 1 og 1 a. Ad forhold 4 a Det lægges til grund, at· )(3 .

ApS den 23. november 2011 skyldte X2. A/S kr. 68.933,75. Som følge heraf og under hensyn til indhol- det af telefonsamtalen den 23. november 201 I mellem tiltalte og X\ finder retten det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Ad forhold 4 b Ved tiltaltes erkendelse findes det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstem­ melse med tiltalen.

Ad forhold 5 På baggrund af indholdet af telefonsamtalen den 27. november 20 I I mellem tiltalte og X Y finder retten det bevist, at tiltalte er skyldig i over- ensstemmelse med tiltalen. Ad forhold 6 Ved tiltaltes erkendelse og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte er skyldige i overensstemmelse med tiltalen.

Ad forhold 7 Idet anklagemyndigheden ikke har ført bevis for, at tiltalte havde det nød­ vendige berigelsesforsæt, frifindes tiltalte. Straffen for tiltalte. ___}_ \_ _ _. fastsættes efter våbenbekendtgø­ relsens § 44, stk. 4, jf. § 15, stk. I, nr. 11, til en bøde på 1.400 kr. Forvand­ lingstraffen er fængsel i 6 dage.

Påstanden om konfiskation af en CS-gasspray og 2 peberspray tages i med­ før af straffelovens § 75, stk. 2, til følge som nedenfor bestemt. Straffen for tiltalte T2 fastsættes efter straffelovens§ 290, stk. 2,jf. stk. 1, og§ 285, stk. l,jf. § 279,jf. § 21, ogjf. § 283, stk. l,jf. § 21 og § 23. To voterende stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 8 måneder, mens en voterende stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i I 0 måneder. Der afsiges dom efter stemmeflertallet, således at straffen fastsættes til fængsel i 8 måneder.

Thi kendes for ret

: Tiltalte T ) straffes med en bøde på 1.400 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 6 dage. Hos tiltalte konfiskeres en CS-gasspray og 2 peberspray. Tiltalte TL- straffes med fængsel i 8 måneder. Statskassen betaler sagens omkostninger vedrørende tiltalte TI . herunder 50.700 kr.+ moms i salær til forsvareren, advokat Kåre Philmann. Side lb/lb Tiltalte T2 skal betale sin andel af sagens omkostninger herun- der 36.200 kr.+ moms i salær til forsvareren, advokat Anders Nemeth. Rønning-Jølver Udskriftens rigtighed bekræftes. Københavns Byret, den 2. oktober 2013