BR — Byretterne
SS-3595/2021-GLO
OL-2021-BYR-00233
D9.DTD
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 232.8px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
Retten i Glostrup
D O M
afsagt den 11. maj 2021
Rettens nr. B6-3595/2021 Politiets nr. 0700-71290-00001-21
Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. født 2002
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 26. marts 2021.
Tiltalte er tiltalt for
overtrædelse af straffelovens § 192a, stk. 1, nr. 1, jfr. stk. 3, ved den 6. januar 2021 på offentligt tilgængeligt sted ved Værebro Centeret under særligt skærpende omstændigheder at have været i besiddelse af en pi-stol af mrk. mærket Sig Sauer cal. 7.65 mm med tilhørende magasin isat 8 til-hørende patroner, som han transporterede til og opbevarede på Adresse, By, hvor politiet den 7. januar 2021 kl. 10.49 fandt pistolen.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.
Anklagemyndigheden har tillige påstået konfiskation af en pistol af mrk. Sig Sauer cal. 7.65 mm med tilhørende magasin og patroner hos tiltalte, jf. straf-felovens § 75, stk. 2.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 3 og 8, udvises med et indrejse-forbud for bestandig, jf. § 32, stk. 4, nr. 7.
Tiltalte har erkendt sig skyldig i den rejste tiltale, dog således at tiltalte har nægtet at have besiddet den i tiltalen beskrevne pistol "på offentligt tilgænge-ligt sted ved Værebro Centret under særligt skærpende omstændigheder" og som følge heraf tillige nægtet følgende del af tiltalen: "som han transportere-de til".
Std 75284
side 2
Tiltalte har påstået frifindelse for påstanden om udvisning og har ikke haft bemærkninger til konfiskationspåstanden.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af Tiltalte, således at han alene har ønsket at besvare spørgsmål fra sin forsvarer.
Forklaringen er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
Af rapport "Ransagning på Adresse" fremgår blandt andet:
"Foran Garderobeskabet lå der på gulvet en pude med et pudebetræk om-kring. Pa. Person løftede iført handsker puden, som var overraskende tøj. Nede i pudebetrækket bemærkede han kl. 1048, at der lå en pistol. ... På den øverste hylde i garderobeskabet på Tiltaltes værelse lå der i højre side af skabet et magasin med et ukendt antal 7,65 mm patroner."
Der er i øvrigt dokumenteret billeder taget i forbindelse med ransagningen.
Af rapport "Sikring af pistol" fremgår tillige:
"... Det konstateredes, at koster 2 var en 7.65 mm pistol af mærket Sig Sauer cal. 7.65 mm. Den fremstod i pæn stand og der var ingen synlig rust, bortset fra nogle små rustpletter. Det blev bemærket noget jord på slæden af pisto-len. ... Pistolen var ikke ladt op og der var ikke nogen patroner i kammeret, men på en hylde i skabet lige over findestedet for pistolen lå et magasin, hvori der var skarpe patroner.
Pistolen fremstod funktionsdygtig og slæden gled problemfrit tilbage i forbin-delse med besigtigelsen. Det var undertegnedes vurdering, at pistolen var skydeklar, så snart den var ladt op med en patron i kammeret. For at lade pi-stolen op, krævede det et enkelt træk tilbage med slæden, som efterfølgende blev skubbet frem af sig selv, hvorefter pistolen kunne være skydeklar inden for få sekunder.
Ved søgning i våbenregistret var pistolen ikke registreret eller efterlyst. ..."
Af rapport "Våben" fremgår, at pistolen var et halvautomatisk våben, som var virksomt, og som kunne oplades og affyres på normal vis.
side 3
Af retsgenetisk erklæring fremgår blandt andet, at dna-profilen fra kanter og ru overflader på pistolen blev beregnet til at være 175.000 gange mere sands-ynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte, end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte.
Tiltalte er ikke tidligere straffet af relevans for sagen.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at det er tre uger og ikke tre måneder, at han årligt er på ferie i Tyrkiet med sine farfar og farmor. Hans farfar og farmor bor ikke i Konya. De bor i Danmark. Han har ingen kontakt til sin mormor og morfar, som bor i Tyrkiet. Han har ingen andre slægtninge i Tyrkiet end sin mormor og morfar. Han taler kurdisk, men ikke tyrkisk. I Tyrkiet tilkendegiver man ikke uden videre, at man er kurder. Han har fort-sat sin kæreste, som er dansk statsborger.
Der er dokumenteret fra Udlændingestyrelsens udtalelse af 6. april 2021 om mulig udvisning af tiltalte, hvoraf fremgår blandt andet:
"Opholdsgrundlag og længde
Tiltalte blev født i Danmark den Dato 2002 og samtidig tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR). Den pågældende blev den 26. oktober 2002 meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3 til den 22. juni 2020. Pågældende har den 20. juli 2020 søgt om perma-nent opholdstilladelse. Sagen er fortsat under behandling ved Udlændingesty-relsen og pågældende har lovligt ophold mens sagen verserer. ... Tiltalte har således - når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes - haft lovligt ophold i Danmark i ca. 18 år, 7 måneder og 14 dage. ... § 26, stk. 2
Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 13. marts 2020 og 2. februar 2021.
Heraf fremgår at Tiltalte blandt andet har oplyst, at han:
- er opvokset i Danmark, - har mange danske venner, - har hele sin familie i Danmark, - har en plejemor, der er hans faster, - snakker med sin familie en gang imellem, men primært hans faster, - moren bor i Stockholm, - har telefonisk kontakt med moren, men det af begge sider opfattes som
side 4
"pligtsamtaler" - har færdiggjort 10. klasse i juni 2020, - taler dansk, men er ordblind og derfor har problemer skriftligt, - tidligere har gået til fodbold og boksning, - har en skade i højre ben efter påkørsel som barn, - ikke tidligere været frihedsberøvet, - har haft en kæreste i ca. 1 år, - ingen børn har - kan tale kurdisk. ...
Tiltalte har til sagen oplyst, at: - han har ikke en erhvervsuddannelse - han har siden juni 2020 arbejdet med madlavning i Kulturhus og i sin brors pizzeria i By, - han har arbejdet frem til anholdelsen, - han har sin fars forældre i Konya, Tyrkiet, hvor han er på sommerferie hvert år i 3 måneder. - han har sin mors forældre i Tyrkiet, men ingen kontakt har til dem."
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 7. januar 2021.
Rettens begrundelse
og afgørelse
Skyldsspørgsmålet Tiltalte har uden forbehold erkendt at havde besiddet den i tiltalen beskrevne pistol på Adresse, By, på det i tiltalen angivne tids-punkt med den angivne ammunition, men har nægtet at have transporteret den til adressen fra et offentligt tilgængeligt sted ved Værebro Centreret un-der særligt skærpende omstændigheder. Tiltalte erkendelse er støttet af sa-gens øvrige oplysninger.
Tiltalte har under hovedforhandling ikke ønsket at oplyse, hvordan han var kommet i besiddelse af pistolen og ammunitionen. Dette ej heller foreholdt afhøringsarapport "Sigtet" af 7. januar 2021, hvoraf fremgår blandt andet, at "Han forklarede, at han vidste den havde været gravet ned ved AB's boldba-ner.
Han havde fået den udleveret onsdag d. 06/01-2021 af en person afhørte ikke ønskede at navngive ved Værebro Centeret. Efterfølgende omkring kl. 1900 var afhørte med da en af hans kammerater havde prøveskudt den.
Der var blevet afgivet et skud." Efter oplysningerne i rapportens afsnit "Fortsat kl. 2007", finder retten, at det må lægges til grund, at tiltalte har gennemlæst rapporten sammen med sin forsvarer, og ikke haft korrektioner til afsnittet om, hvorledes han var kommet i besiddelse af pistolen.
Tiltaltes forklaring til politiet om, at pistolen har været gravet ned, er under-støttet af indholdet i "Rapport, Sikring af pistol", hvoraf fremgår, at "Det blev bemærket noget jord på slæden af pistolen."
side 5
Det fremgår endvidere af retsbogen fra grundlovsforhør den 8. januar 2021, at tiltalte på dette tidspunkt havde erkendt sig skyldig, dog således at der ale-ne havde været en patron i pistolen, da han havde fået den overdraget.
Retten finder det under disse omstændigheder for bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale.
Sanktion Det fremgår af de almindelige bemærkninger til straffelovens § 192 a, stk. 1, jf. lovforslag nr. 139 af 22. februar 2017 om ændring af straffeloven og vå-benloven, at "straffen for besiddelse mv. med ammunition, der kan affyres med skydevåbnet, på offentligt tilgængeligt sted forudsættes i førstegangstil-fælde som udgangspunkt fastsat til ubetinget fængsel i 2 år og 6 måneder."
Retten har, henset til omstændighederne omkring besiddelsen af pistolen med ammunition på offentligt tilgængeligt sted og oplysningerne om tiltaltes for-hold, ikke fundet anledning til at fravige det i forarbejderne angivne udgangs-punkt.
Straffen fastsættes herefter til fængsel i 2 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 192a, stk. 1, nr. 1, jf., stk. 3.
Udvisning Efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at tiltalte er omfattet af Associe-ringsrådet afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 mellem EU og Tyrkiet (Associeringsafgørelsen).
Det følger af udlændingelovens § 22, nr. 3 og 8, jf. § 26, stk. 2, at tiltalte skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks inter-nationale forpligtelser, herunder artikel 14 i Associeringsafgørelsen, hvorefter udvisning alene kan ske, hvis tiltaltes tilstedeværelse eller adfærd udgør en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod grundlæggende samfundshensyn og artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om retten til blandt andet et privatliv, hvorefter afgørelsen af, hvorvidt tiltalte skal udvises af Danmark, beror på en proportionalitetsvurdering, hvor der skal lægges vægt på karakteren og alvoren af tidligere og nu begåede kriminalitet, hvor længe tiltalte har opholdt sig i Danmark samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til henholdsvis Danmark og Tyrkiet, jf. bl.a.
Men-neskerettighedsdomstolens dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03, Maslov mod Østrig.
Tiltalte er idømt fængsel i 2 år og 6 måneder for besiddelse af skydevåben på offentligt tilgængeligt sted med ammunition. Han var 18 år på gerningstids-punktet og statsborger i Tyrkiet. Han er født og opvokset i Danmark. Tiltalte blev den 26. oktober 2002 meddelt opholdstilladelse i Danmark frem til den 22. juni 2020. Tiltalte har den 20. juli 2020 søgt om permanent opholdstilla-delse i Danmark. Tiltalte har været frihedsberøvet siden den 7. januar 2021.
side 6
Tiltalte har således haft lovligt ophold i Danmark i 18 år, 7 måneder og 14 dage. Tiltalte er ugift, men har i et års tid haft en kæreste, som er dansk statsborger. Han har ingen børn.
Tiltalte har sin familie - med undtagelse af sin mor, som bor i Sverige, og hendes forældre, som bor i Tyrkiet - i Danmark og mange danske venner. Han har færdiggjort 10. klasse i juni 2020 og har siden juni 2020 og frem til han blev anholdt i nærværende sag arbejdet med madlavning i Kulturhus og i sin brors pizzeria i By. Han har tidligere gået til fodbold og boksning.
Han taler dansk, men har på grund af ordblindhed van-skeligt ved skriftligt dansk. Han er årligt på en tre uger lang sommerferie i Tyrkiet med sin fars forældre, som også bor i Danmark. Tiltalte har slægtnin-ge i form af sine bedsteforældre på hans mors side i Tyrkiet. Han har efter det oplyste ikke kontakt til disse. Han taler kurdisk, men ikke tyrkisk.
Retten finder efter en samlet vurdering af ovennævnte omstændigheder, hvor retten på den ene side har lagt vægt alvoren af den begåede overtrædelse af straffelovens bestemmelse vedrørende våbenbesiddelse og tiltaltes tilknytning til Tyrkiet, hvor han må anses ikke at være ganske uden forudsætninger for at kunne etablere sig, og på den anden side, at tiltalte ved nærværende dom ikke er fundet skyldig i anden kriminalitet, og at tiltalte ikke tidligere er straf-fet af relevans for sagen samt hans tilknytning til Danmark, som må anses for betydeligt stærkere end hans tilknytning til Tyrkiet, at udvisning af tiltalte med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Tiltalte frifindes derfor for påstanden om udvisning, men tildeles en advarsel efter udlændingelovens § 24 b, stk. 1.
Konfiskation Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2
Thi kendes for ret
:
Tiltalte skal straffes med fængsel i 2 år og 6 måneder.
Hos tiltalte konfiskeres en pistol af mærket Sig Sauer cal. 7.65 mm med til-hørende magasin og patroner.
Tiltalte tildeles en advarsel om udvisning.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer
