AM2013.07.23H

UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG

HØJESTERETSKENDELSE afsagt tirsdag den 23. juli 2013 Sag 105/2013 Anklagemyndigheden mod K (advokat Bjørn Elmquist, beskjk.ket) I påkendelsen har deltaget tre dommere: Thomas Rørdam , Vibeke Rønne og Hernik Waaben .

Pistande Anklagemyndigheden har anmodet om, at varetægtsfængslingen af K opretholde~ indtil Højesteret har truffet afgørelse vedrorende spørgsmålet om udle,·eri.ng af K til R'vanda, jf. udleYeringslo\'ens § 17. stk 3, jf. retsplejelo\·ens § 769, stk. 3,jf. § 767, stk. 2,jf. § 762. stk. 1, nr. l og 3.

Subsidiært har anklagemyndigheden ' .... arunodet om; at Yaretægtsfængslingen forlænges i yderligere 4 uger fra den 25. juli 2013. K har protesteret imod opretholdelse af varetægtsfængslingen. K. har begæret spørgsmålet om varetæb>tsfængsling forhandlet m1mdtligt, og han har anmodet om at blive fremstillet for Højesteret under den mundtlige forhandling.

Supplerende sagsfremstilling

Yaretægtsfængslingen af K er senest opretholdt ved Højesterets ken- delse af 27. juni 2013, hvorved varetægtsfængslingen blev forlænget i 4 uger til den 25. juli 2013 i medfør af udleveringslovens § 17, stk. 3,jf. retsplejelovens § 762, stk. l, nr. l og 3,jf. § 767, stk. l.

- 2 - Kæresagen vedrørende lovligheden af Justitsministeriet<; beslutning af 29. juni 2012 om udle- vering af K til strafforfølgning i Rwanda er beranunet til mundtlig forhandling 1 Højesteret den 30. ok-tober 2013.

Anbringender

Ap.klagemyndigheden har vedrørende spørgsmålet om mWldtlig forhandling og fremstilling af K navnl1g anført, at den manglende benvisning til retsplejelovens § 764, stk 2, og§ 767, stk. l, 5. og 6. pkt., i lovens§ 769, stk. 3, tndebærer. at K. ikke har krav på at blive fremstillet for Højesteret, og han bar i øvrigt under sagens hidtidige behandling flere gange været fremstillet i forbindelse med forlængelse af varetægts­ fængsUngen med mulighed for at fremkomme med sine synspunkter.

Det skriftlige materiale 1 sagen gh·er på fyldestgørende måde mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om fortsat fængsling, og der foreligger ikke sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for WldtagelseS\·is at anordne mWldtlig forhandling .-'\Illdagemyndigheden har til støne for begæringen om fortsat Yaretægtsfængsling indtil Høje­ sterets afgørelse i kæresagen navnlig anført, at retsplejelovens kapitel 70 om varetægtsfængs­ ling, herunder § 7 67, stk 2, finder anvendelse Yed behandlingen af spørgsmålet om udleYe· ring.

Indbringelsen for retten af Justitsministeriets afgørelse af 29. jum 2012 om udlevering må sidestilles med de retsskridt, der er nævnt 1 retsplejelovens § 767, stk. 2, da der i denne sammeahæng gør sig de samme hensyn gældende ved \'aretægtsfængsling i udle,·erinBssager som i straffesager i Ø\'rigt.

Grundlaget for Højesterets kendelse af27 juni 2013 består fortsat og kan ikke fon·entes at ændre sig forud for udleveringssagens behandling 1 Højesteret, hvor· for der begæres ,·aretægtsfængsling frem t1l endelig kendelse. subsidiært forlængelse i 4 uger.

K har vedrørende spørgsmålet om mundtlig forhandling og fremsul- ting af ham for Højesteret navnlig anføn, at det er Yigtigt, at han er til stede under retsmødet, så han kan høre, hvad der fremføres mod ham, og få mulighed for at ytre sig, og således at Højesteret selv kan danne sig et indtryk af ham .

Han har ikke været fremstiJlet for højere ret end Retten i Roskilde mere end en gang. hvilket var i Østre Landsret den 7. december 2012. Vedrørende spørgsmålet om fortsat varetægtsfængsling har K navnlig anført, at han bør løslades. og at retsplejelovens § 767, stk. 2, under alle omstændigheder ikke

- 3 - finder anvendelse i sagen, hvorfor der i givet fald ikke bor ske fængsling frem til Højesterets kendelse vedrørende spørgsmålet om udlevering til Rwanda . Fængsling kan efter retsplejelo­ vens § 767, stk. 2, forlænges indtil der er afsagt dom i sagen, når anklagemyndigheden har indleveret anklageskrift til retten.

Da Højesteret ikke skal afsige dom om sk-yld i sagen, men alene kendelse om eventuel udlevering, er to af besterrunelsens centrale momenter ikke til stede, hvorfor der ikke er hjemmel til at forlænge varetægtsfængslingen frem til kendelsens afsigelse. K har i ønigt anført, at han bor løslades! subsidiært at va­ retægtsfængsling udelukkende bør ske med henvisning til retsplejelovens § 762~ stk. l, nr l.

Der foreligger næppe en afgørelse 1 sagen for november 2013, hYilket vil bringe den samlede varetægtsfængsling op på næsten 3 år. Der er tale om en særdeles lang ,·aretægtsfængslings­ periode, som fortsat foregår under meget restrikti\'e forhold~ hvilket bor indgå med betydelig vægt i Højesterets nudering.

Højesterets begrundel.,e og resultat Udleveringslovens § 17, stk. 3, bestemmer, at de i retsplejelo\'ens kapitel 70 om Yaretægts 6 fængsling omtalte retsmidler kan anYendes for at sikre en udleYerings gennemførelse. Hen ­ \isningen til kapitel 70 mdebærer, at blandt andet§ 769, stk. 3. finder ansendelse i udleve­ ringssager.

Da§ 769, stk 3, ikke hen,·iser til§ 764, stk. 2, og§ 767, stk. l, 5. og 6. pkt., har en sigtet i en udleveringssag ikke kra,· på at Yære til stede, når d~r under appel af udvisrungs­ spørgsmålet skal træffes afgørelse om varetægtsfængsling.

Herefter. og da der ikke er grund­ lag for undtagelsesvis at bestemme, at spørgsmålet om fonsat \'aretægtsfængshng skaJ for- handles mundtligt med fremstilling af K , findes afg.øreisen om fortsat varetægtsfængsling at skulle træffes på skriftligt grundlag på baggrund af de afgiYne mdlæg fra parterne Højesteret finder, at hen\'isningen i udleveringslovens § 17, stk. 3, til retsplejelovens kapitel 70 indeba:rer, at blandt andet§ 769, stk. 3,jf. § 767, stk. 2: finder anvendelse med den virk­ ning, at en appelinstans i en udleveringssag kan træffe hestenuneise om fortsat varetægts­ fængsling, indtil der er afsagt kendelse om udleveringsspørgsmål et, når retsmøde til behand­ ling af sagen er beranunet, hvis betingelserne for fortsat ,·aretægtsfængsling i øvrigt er op­ fyldt.

Udleveringssagen er berammet til mundtlig forhandling i Højesteret den 30. oktober 2013, og da de grunde, som førte til, at Højesteret den 27. juni 2013 bestemte, at \<. fonsat skulle være varetægtsfængslet i medfør af udleveringslovens § l 7, stk.

- 4 - 3,Jf. retsplejelovens § 762, stk. l, nr. l og 3, fortsat forehgger og vil foreligge, indtil der er afsagt kendelse om udleveringsspørgsmålet, tager Højesteret anklagemyndighedens begæring om fortsat varetægtsfængsling til følge som nedenfor bestemt, idet det bemærkes, at proporti­ onalitetsk.ravet i retsplejeloYeos § 762, stk 3, ikke findes at være ul hinder herfor.

Thi bestemmes

: K skal forblive "ar~tægtsfængslet, indtil Højesteret bar afsagt ken- delse \'edrørende spørgsmålet om udlevering af K. ttl strafforfølgning i Rwanda --ooOoo-­ Udskriftens rigtighed bekræftes. Højesteret~ den 23. juli 2013. /}( \ } 9 k 9~----------- /Kirsten Lobmann kontorfuldmægtig