290/2008

Ikke hjemmel til at fratage en læge retten til at udøve al lægegerning Dom afsagt den 20. maj 2010. Sag 290/2008 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse mod A Ikke hjemmel til at fratage en læge retten til at udøve al lægegerning Højesteret har under dissens frifundet lægen A, der er født i 1932, for påstanden om, at han skulle fratages retten til at udøve al lægegerning. A var privatpraktiserende speciallæge i ortopædkirurgi. Patientklagenævnet havde i to klagesager vedrørende adskillige operationer på to forskellige patienter i perioden 1998-2001 udtalt kritik af, at A bl.a. ikke at have indhentet oplysninger fra fire speciallæger, som havde frafrådet et operativt indgreb på den ene patient, at As journalføring i begge sager var meget mangelfuld, og at grundlaget for operationerne derfor ikke fremstod klart. Sundhedsstyrelsen udstedte på baggrund af klagesagerne i 2004 påbud om, at A skulle underkaste sig forskellige kontrolforanstaltninger, og indskærpede samtidig over for A, at han skulle indsende og underskrive journalmateriale til embedslægen snarest efter, at en operation var foretaget. Da A efterfølgende ikke indsendte journalerne til embedslægen i overensstemmelse med påbuddet, meddelte embedslægen forholdet til Sundhedsstyrelsen, som indhentede en erklæring fra Retslægerådet om konsekvenserne af overtrædelsen af påbuddet. Retslægerådet udtalte, at overtrædelsen ville kunne indebære en fare for patienter. Efter en høring af A indstillede Sundhedsstyrelsen derfor til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at A blev frataget sin autorisation til at udøve al lægegerning, jf. dagældende lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse § 5, stk. 5, jf. stk. 3. Højesterets flertal (tre dommere) fandt, at påbuddet i 2004 var udstedt som et lempeligere alternativ til en delvis indskrænkning af As virksomhedsområde, at Retslægerådets erklæring ikke omfattede den efterfølgende gennemgang af manglende journaloptegnelser, som indgik i myndighedernes vurdering af sagen, og at en tilsidesættelse af påbuddet derfor ikke kunne føre til, at A blev frataget retten til at udøve al lægegerning. Højesterets mindretal på to dommere fandt, at forelæggelsen for Retslægerådet omfattede hele sagen, herunder As negligering af det meddelte påbud, at sagen vedrørende autorisationsfrakendelsen nok så meget var begrundet i dette forhold. Det var derfor ikke var afgørende for frakendelsen, at påbuddet i 2004 var rettet mod As kirurgiske virksomhed, og Sundhedsstyrelsens undersøgelse af As journaloptegnelser tjente til at understøtte, at A manglede vilje og evne til at efterleve det meddelte påbud. Disse dommere stemte således for, at A skulle fratages retten til at udøve al lægegerning. Højesterets dom var en stadfæstelse af landsrettens afgørelse i sagen.