HR — Højesteret
BS-548/2006-HJR
Microsoft Word Viewer - BA54800B.DOC
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 134.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
UDSKRIFT
AF
HØJESTERETS DOMBOG
HØJESTERETS DOM
afsagt fredag den 9. maj 2008
Sag 548/2006 (2. afdeling)
Fagligt Fælles Forbund som mandatar for Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 og Fagligt Fælles Forbund som mandatar for Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 (advokat Ulrik Jørgensen for begge) mod Restauratørernes Arbejdsgiverforening - 2000 som mandatar for Apropos Café ved Insomnia ApS og Nyhavns Restauratør- og Arbejdsgiverforening som mandatar for Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS (advokat Paul Neale for begge)
og
Sag 585/2006 (2. afdeling)
Tvistighedsnævnet (kammeradvokaten ved advokat Sune Fugleholm) mod Restauratørernes Arbejdsgiverforening - 2000 som mandatar for Apropos Café ved Insomnia ApS og
- 2 -
Nyhavns Restauratør- og Arbejdsgiverforening som mandatar for Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS (advokat Paul Neale for begge)
I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 21. afdeling den 15. november 2006.
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Per Sørensen, Børge Dahl, Poul Søgaard, Jon Stokholm og Michael Rekling.
Påstande
I sag 548/2006 har appellanten, Fagligt Fælles Forbund (3F) som mandatar for Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1, over for indstævnte, Restauratørernes Arbejdsgiverforening - 2000 (RAF-2000) som mandatar for Apropos Café ved Insomnia ApS, påstået frifindelse over for påstanden om ugyldighed og i øvrigt afvisning.
I samme sag har 3F som mandatar for Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 over for indstævnte, Nyhavns Restauratør- og Arbejdsgiverforening (NRAF) som mandatar for Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS, påstået frifindelse.
I sag 585/2006 har appellanten, Tvistighedsnævnet, over for RAF-2000 som mandatar for Apropos Café påstået afvisning, subsidiært frifindelse, og over for NRAF som mandatar for Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS har Tvistighedsnævnet påstået frifindelse.
RAF-2000 som mandatar for Apropos Café og NRAF som mandatar for Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS har i begge sager principalt påstået stadfæstelse, subsidiært ophævelse af landsrettens af-visningsdom og hjemvisning til fortsat behandling.
3F som mandatar for Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 er enig i, at der skal ske hjemvisning til fortsat behandling af betalingspåstanden, hvis frifindelsespåstanden over for NRAF som mandatar for Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS tages til følge.
Supplerende sagsfremstilling
Dansk Arbejdsgiverforening har oplyst, at ATP-beskæftigelsen hos virksomheder i hotel- og restaurationsbranchen, som er medlem af en af Dansk Arbejdsgiverforenings medlemsorgani-
- 3 -
sationer, i 2005 udgjorde 15.538 fuldtidsbeskæftigede, og at beskæftigelsen på det samlede private arbejdsmarked udgjorde 39.307 fuldtidsbeskæftigede. Dette svarer til, at Dansk Ar-bejdsgiverforening dækkede 39,5 % af den samlede private beskæftigelse i hotel- og restaura-tionsbranchen.
HORESTA har oplyst, at organisationen i 2006 havde ca. 1.800 medlemmer, som dækker 85 % af omsætningen på landets hoteller og godt 50 % af den totale restaurantomsætning i Dan-mark.
Kristelig Fagforening har i 2007 oplyst, at organisationen – baseret på et skøn – har overens-komst med ca. 200 virksomheder i hotel- og restaurationsbranchen. Disse virksomheder har tilsammen ca. 2.500 medarbejdere.
Parterne er enige om, at det under sagen kan lægges til grund, at HORESTA og 3F (tidligere RBF) på det pågældende uddannelsesområde hidtil har deltaget i de faglige udvalg, og at HORESTA og 3F har indgået den overenskomst på området, der hidtil er den mest udbredte.
Lovgrundlaget I loven om erhvervsuddannelser, lovbekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007, er det bl.a. bestemt:
”Kap. 5. Rådgivende organer mv. …
§ 37. Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne nedsætter et antal faglige udvalg med et lige stort antal arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter. Eleverne repræsente-res i udvalget med en repræsentant, der udpeges af elevernes organisationer i forening på det faglige udvalgs område. Repræsentanten har ikke stemmeret i udvalget. De fagli-ge udvalg og udvalg, der efter stk. 2 varetager opgaver og funktioner som faglige ud-valg, skal tilsammen dække alle uddannelser etableret i henhold til denne lov. …
§ 38. …
Stk. 7. De faglige udvalg 1) virker for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold i praktikvirksomhederne … 2) virker for tilvejebringelse af praktikpladser, … og 3) behandler tvistigheder mellem elever og praktikvirksomheder jf. § 63. …
- 4 -
Kap. 7. Elevernes retlige forhold …
§ 55. Uddannelsesaftalen skal angive den løn, praktikvirksomheden skal betale til elever under praktikophold samt under skoleophold, der er omfattet af aftalen. Stk. 2. Lønnen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst in-den for uddannelsesområdet. …
§ 63. En tvistighed mellem en elev og praktikvirksomheden kan alene indbringes for det faglige udvalg, der skal søge at tilvejebringe forlig. Stk. 2. Hvis der ikke kan opnås forlig efter stk. 1, kan tvistigheden indbringes for Tvi-stighedsnævnet, jf. § 64. Stk. 3. Tvistigheder kan ikke indbringes for domstolene eller i øvrigt for andre myndig-heder end dem, der er nævnt i stk. 1 og 2, jf. dog § 65. …
§ 64. Tvistighedsnævnet nedsættes af undervisningsministeren og består af en formand, der skal være dommer, og 4 faste medlemmer, hvoraf 2 beskikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og 2 efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark. Formanden og de 4 faste medlemmer beskikkes for 4 år. For medlemmerne beskikkes stedfortrædere. Stk. 2.
Nævnet tiltrædes for hver sag af 2 medlemmer udpeget af de forhandlingsberetti-gede organisationer inden for det pågældende uddannelsesområde. Stk. 3. Tvistighedsnævnets møder er offentlige, medmindre nævnet i den enkelte sag be-slutter det modsatte. Stk. 4.
Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Tvistighedsnævnet og Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om Tvistig-hedsnævnets virksomhed, herunder om afholdelsen af de udgifter, der er forbundet med nævnets virksomhed.
§ 65. Tvistighedsnævnet kan træffe afgørelse om ophævelse af en uddannelsesaftale og om erstatning til den skadelidte. Stk. 2. Nævnet kan kun tage stilling til spørgsmål om fortolkning af en kollektiv over-enskomst, hvis nævnets faste medlemmer er enige om det. Stk. 3. Nævnets afgørelser og de forlig, der indgås for nævnet, kan fuldbyrdes efter rets-plejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse af domme og indenretlige forlig. Stk. 4. Senest 8 uger efter, at nævnet har truffet afgørelse, kan sagen af hver af parterne indbringes for domstolene.”
Erhvervsuddannelsesloven er seneste led i en længere udvikling af lovreguleringen af er-hvervsuddannelserne. Oprindeligt fandtes reguleringen i lærlingeloven (lov nr. 120 af 7. maj 1937 afløst af lov nr. 261 af 2. oktober 1956). I 1970 nedsatte undervisningsministeren et ud-valg til revision af lovgivningen vedrørende lærlingeuddannelsen. Udvalget afgav betænkning nr. 612/1971 om erhvervsfaglige grunduddannelser, hvori der blev fremsat forslag om iværk-sættelse af en erhvervsfaglig forsøgsuddannelse. I betænkningen side 12 hedder det bl.a.:
- 5 -
”Det vil efter udvalgets opfattelse være hensigtsmæssigt at oprette et centralt organ, der vil kunne tage stilling til disse retsspørgsmål [tvistigheder mellem den uddannelsessø-gende og praktikstederne i forbindelse med de erhvervsfaglige forsøgsuddannelser] i forsøgsperioden… Nævnet foreslås sammensat af en formand og fire faste medlemmer udpeget af ar-bejdsmarkedets parter. Herudover foreslås, at der udpeges to medlemmer for hver enkelt sag med kendskab til det pågældende erhvervsområde.”
Udvalgets forslag blev gennemført som lov nr. 291 af 7. juni 1972 om erhvervsfaglige for-søgsuddannelser (forsøgsloven). Loven indeholdt i § 14 en bestemmelse svarende til § 13 i udvalgets lovudkast i betænkningen. § 14, stk. 1 og 2, i forsøgsloven havde følgende ordlyd:
”§ 14. Tvistigheder mellem den uddannelsessøgende og praktikstedet kan indbringes for et nævn, der nedsættes af undervisningsministeren. Stk. 2. Nævnet består af en formand og 4 faste medlemmer, hvoraf 2 medlemmer be-skikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og 2 medlemmer efter indstil-ling fra Landsorganisationen i Danmark. Herudover tiltrædes nævnet for hver sag af 2 medlemmer med særligt kendskab til det pågældende erhvervsområde, udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark. Formanden skal op-fylde betingelserne for at kunne udnævnes til dommer.”
I 1973 nedsatte undervisningsministeren et udvalg, der fik til opgave at overveje og afgive indstilling om forslag til revision af forsøgsloven.
Udvalget afgav i 1976 betænkning nr. 764/1976 om revision af lov om erhvervsfaglige forsøgsuddannelser, hvori det blev foreslået, at der på baggrund af de gennem forsøgsperioden indhentede erfaringer etableredes et perma-nent uddannelsessystem for de erhvervsfaglige grunduddannelser.
Udvalget foreslog, at det ved forsøgsloven hjemlede tvistighedsnævn burde opretholdes, og i betænkningen side 71 foreslog udvalget, at tvistighedsnævnet fik samme sammensætning som i forsøgsperioden. I udvalgets lovudkast side 100 foresloges en bestemmelse ordret svarende til forsøgslovens § 14, stk. 1 og 2, med tilføjelsen af en adgang til at beskikke stedfortrædere for de 4 faste medlemmer af nævnet.
Bl.a. på baggrund af betænkning nr. 764/1976 fremsatte undervisningsministeren den 28. marts 1977 et forslag til lov om erhvervsfaglige grunduddannelser (EFG-loven). Lovforslaget fulgte betænkningens forslag om opretholdelse af et tvistighedsnævn, og lovforslagets § 11, stk. 2, havde følgende ordlyd (Folketingstidende 1976-77 (2. samling), tillæg A, sp. 4023):
- 6 -
”Stk. 2. Nævnet består af en formand og 4 faste medlemmer, hvoraf 2 medlemmer be-skikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og 2 medlemmer efter indstil-ling fra Landsorganisationen i Danmark. Herudover tiltrædes nævnet for hver sag af 2 medlemmer, udpeget af de forhandlingsberettigede organisationer inden for det pågæl-dende erhvervsområde. Formanden for nævnet skal opfylde de almindelige betingelser for at blive udnævnt til dommer. Medlemmerne beskikkes for 4 år. For de 4 faste med-lemmer af nævnet beskikkes stedfortrædere.”
I de almindelige bemærkninger til lovforslaget hedder det bl.a. (sp. 4039):
”Undervisningsministeriet kan tilslutte sig det af lovrevisionsudvalget i betænkningen side 70-71 om tvistighedsnævnet anførte. Uanset de betænkeligheder der fra flere sider har været rejst over for et sådant nævn, er man enig i, at der må lægges afgørende vægt på den sagkundskab, som et tvistighedsnævn får tilført gennem udpegning af repræsen-tanter for arbejdsmarkedets parter som medlemmer af nævnet.
Man finder imidlertid ikke, at der er behov for, at tvistighedsnævnet og lærlingevoldgiftsretterne sammenlæg-ges til ét organ, idet man som tidligere anført ikke finder det hensigtsmæssigt at foretage ændringer i lærlingeuddannelsen.”
I de specielle bemærkninger til lovforslagets § 11 hedder det (sp. 4056):
”Bestemmelsen svarer til forsøgslovens § 14, idet der dog i overensstemmelse med be-tænkningens lovudkast § 14 er indføjet en bestemmelse om, at nævnet kan afgøre, om møderne skal være offentlige, samt bestemmelse om, hvorledes nævnets afgørelser kan fuldbyrdes. Vedrørende begrundelsen for opretholdelse af tvistighedsnævnet henvises til de almindelige bemærkninger oven for.”
I EFG-loven, lov nr. 289 af 8. juni 1977, er § 11, stk. 2, formuleret i overensstemmelse med lovforslaget.
I 1987 afgav et udvalg nedsat af undervisningsministeren betænkning nr. 1112/1987 om grundlæggende erhvervsuddannelser. Udvalget foreslog bl.a. i et lovudkast side 121, at tvi-stigheder mellem en elev og praktikvirksomheden skulle indbringes for et fagligt udvalg, der skulle søge at tilvejebringe forlig. Såfremt der ikke kunne opnås forlig, skulle tvisten indbrin-ges for et tvistighedsnævn.
I udvalgets lovudkast § 43, stk. 4 og 5 (betænkningens side 122), foreslog udvalget en sammensætning af tvistighedsnævnet svarende til EFG-lovens § 11, stk. 2. Bestemmelsen i EFG-lovens § 11, stk. 2, 2. punktum, om udpegning af ad hoc medlemmer
- 7 -
blev dog foreslået udskilt til et selvstændigt stykke som lovudkastets § 43, stk. 5, med føl-gende ordlyd:
”Stk. 5. Nævnet tiltrædes for hver sag af 2 medlemmer, udpeget af de forhandlingsbe-rettigede organisationer inden for det pågældende uddannelsesområde.”
Ordet ”erhvervsområde” i EFG-lovens § 11, stk. 2, 2. punktum, var således i forslaget ændret til ”uddannelsesområde” .
Bl.a. baseret på overvejelserne i betænkning 1112/1987 gennemførtes den nugældende lov om erhvervsuddannelser, lov nr. 211 af 5. april 1989. I lovforslaget hedder det i de specielle be-mærkninger til § 38 (L 38 af 6. oktober 1988, Folketingstidende 1988-89, tillæg A, sp. 1253):
”Denne bestemmelse omhandler de faglige udvalgs opgaver. Ifølge lovforslaget vil der ske en styrkelse af de faglige udvalgs indflydelse i form af et meget vidtgående fagligt selvstyre over de enkelte erhvervsuddannelser.”
I bemærkningerne til lovforslagets § 54, stk. 2, som svarer til lovens § 55, stk. 2, hedder det:
”I overensstemmelse med de hidtidige regler i lærlingeloven foreslås med hensyn til størrel-sen af den obligatoriske mindsteløn den almindelige ordning, at mindstelønnen fastsættes i kollektive overenskomster inden for uddannelsesområdet. Virkningen af denne ordning er, at overenskomstparterne aftaler mindstelønnen med bindende virkning for alle virksomheder og elever inden for uddannelsesområdet, uanset om virksomheden og eleven i det konkrete til-fælde er medlem af de forhandlingsberettigede organisationer. Spørgsmål om forhandlings-retten afgøres i øvrigt ved hjælp af de almindelige fagretlige regler.”
Højesterets begrundelse og resultat
Sagerne vedrørende Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 Under sagen for Tvistighedsnævnet optrådte Fagligt Fælles Forbund (3F) som mandatar for Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1, og Restauratørernes Arbejdsgiverforening - 2000 (RAF-2000) optrådte som mandatar for Apropos Café ved Insomnia ApS. Tvistighedsnævnet udskilte kravet om Apro-pos Cafés efterbetaling af løn til efterfølgende behandling.
Ved kendelsen af 6. april 2004 fik Apropos Café medhold i sin påstand om frifindelse for Appellant 1's, tidligere Sagsøgte 1 påstand om, at Apropos Café skulle anerkende, at 3F/HORESTA elevoverenskomsten var ”gældende for eleven og virksomheden” . Da ingen af parterne gav møde for Tvistighedsnævnet i forbindelse med be-
- 8 -
handlingen af efterbetalingskravet, faldt det udskilte spørgsmål herom bort, uden at der blev taget stilling til det.
Der er herefter ikke nogen aktuel konflikt mellem Apropos Café og Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1. Højesteret finder derfor, at Apropos Café ikke har en aktuel og konkret interesse i at få spørgsmålet om gyldigheden af nævnets kendelse af 6. april 2004 prøvet af domstolene.
RAF-2000’s organisationsmæssige interesse i med baggrund i nævnets kendelse at få dom-stolenes stillingtagen til, om sammensætningen af Tvistighedsnævnet, således som den er fastlagt i nævnets praksis, er i strid med erhvervsuddannelsesloven m.m., måtte i givet fald varetages under et anerkendelsessøgsmål anlagt af organisationen.
Højesteret tager herefter Tvistighedsnævnets påstand om afvisning af sagen mellem Tvistig-hedsnævnet og RAF-2000 som mandatar for Apropos Café til følge.
Endvidere afviser Højesteret ex officio den del af sagen mellem RAF-2000 som mandatar for Apropos Café og 3F som mandatar for Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1, som vedrører spørgsmålet om gyldighe-den af Tvistighedsnævnets kendelse.
Efter det, der er anført om forholdet mellem Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 og Apropos Café, foreligger der ingen oplysning om en interesse, som kan begrunde, at domstolene tager stilling til, hvilken overenskomst og dertil knyttede aftaler der er gældende for deres forhold. Højesteret tager derfor den herom af 3F som mandatar for Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 nedlagte påstand om afvisning til følge.
Sagerne vedrørende Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 Efter formålet med og forarbejderne til bestemmelsen i § 64, stk. 2, i erhvervsuddannelseslo-ven, dens sammenhæng med lovens øvrige bestemmelser og dens forhistorie finder Højeste-ret, at udtrykket ”de forhandlingsberettigede organisationer” må forstås som de organisatio-ner, der i kraft af deres medlemsdækning og overenskomstdækning på uddannelsesområdet og i kraft af deres medvirken ved elevuddannelsernes tilrettelæggelse repræsenterer den ønskede sagkundskab inden for det pågældende uddannelsesområde.
Efter det, der er oplyst om HO-RESTAS og 3F’s mangeårige deltagelse i tilrettelæggelsen af elevuddannelsen på hotel- og restaurationsområdet, om organisationsforholdene og om udbredelsen af deres overenskomst
- 9 -
på området, finder Højesteret, at HORESTA og 3F var de forhandlingsberettigede organisa-tioner på området. Det var derfor med rette, at de to organisationer i henhold til § 64, stk. 2, udpegede ad hoc medlemmerne til behandlingen af sagen.
Som anført af landsretten er Tvistighedsnævnet et administrativt organ, hvis sammensætning er fastsat ved lov, og hvis afgørelser kan efterprøves af domstolene. Højesteret tiltræder der-for, at der ikke er grundlag for at antage, at Tvistighedsnævnets sammensætning ved behand-lingen og afgørelsen af sagen indebar en krænkelse af artikel 6, stk. 1, i den europæiske men-neskerettighedskonvention.
Tvistighedsnævnets sammensætning er fastlagt i erhvervsuddannelsesloven, og det er herved forudsat, at nævnets medlemmer har et særligt kendskab til det pågældende uddannelsesom-råde, herunder til de repræsentative overenskomster, der gælder på området.
Som anført var det i overensstemmelse med lovens § 64, stk. 2, at ad hoc medlemmerne af nævnet var udpe-get af HORESTA og 3F som de repræsentative og dermed forhandlingsberettigede organisa-tioner. Herefter, og da der ikke i sagen er anført noget, der kan begrunde, at de pågældende medlemmer af nævnet ikke skulle have deltaget i behandlingen af sagen, har der ikke forelig-get forvaltningsretlig inhabilitet.
Højesteret frifinder herefter 3F som mandatar for Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 og Tvistigheds-nævnet for påstanden om, at nævnets kendelse af 2. juni 2004 er ugyldig.
Da Tvistighedsnævnets kendelse ikke er ugyldig, ophæver Højesteret landsrettens dom for så vidt angår afvisningen af Appelindstævnte ApS', tidligere Sagsøger ApS betalingspåstand og hjemviser sagen til fort-sat behandling af denne påstand ved landsretten.
Sagsomkostninger Ved fastsættelsen af sagsomkostningerne er der taget hensyn til sagernes karakter og arbejdets omfang.
Sagsomkostningerne til 3F er fastsat til dækning af advokatudgift med 75.000 kr. for landsret og Højesteret og af retsafgift for Højesteret med 1.850 kr., i alt 76.850 kr.
- 10 -
Sagsomkostningerne til Tvistighedsnævnet er fastsat til dækning af advokatudgift med 100.000 kr. for landsret og Højesteret og af retsafgift for Højesteret med 1.500 kr., i alt 101.500 kr.
Thi kendes for ret
:
Den sag, som Restauratørernes Arbejdsgiverforening - 2000 som mandatar for Apropos Café ved Insomnia ApS har anlagt mod Tvistighedsnævnet og Fagligt Fælles Forbund som man-datar for Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1, afvises fra domstolene.
Tvistighedsnævnet og Fagligt Fælles Forbund som mandatar for Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 fri-findes for den påstand, som Nyhavns Restauratør- og Arbejdsgiverforening som mandatar for Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS har nedlagt om ugyldighed af Tvistighedsnæv-nets kendelse af 2. juni 2004.
Landsrettens afgørelse om afvisning af den betalingspåstand, som Nyhavns Restauratør- og Arbejdsgiverforening som mandatar for Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS har nedlagt over for Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2, ophæves, og sagen hjemvises til fortsat behandling af denne påstand ved landsretten.
I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal Restauratørernes Arbejdsgiverforening -2000 som mandatar for Apropos Café ved Insomnia ApS og Nyhavns Restauratør- og Ar-bejdsgiverforening som mandatar for Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS solidarisk betale 76.850 kr. til Fagligt Fælles Forbund som mandatar for Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 og for Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2.
I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal Restauratørernes Arbejdsgiverforening -2000 som mandatar for Apropos Café ved Insomnia ApS og Nyhavns Restauratør- og Ar-bejdsgiverforening som mandatar for Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS solidarisk betale 101.500 kr. til Tvistighedsnævnet.
De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af-sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.
- 11 -
--oo0oo--