BS-24499/2019-HJO

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 185.8px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I HJØRRING

RETSBOG

Den 21. juli 2020 holdt Retten i Hjørring møde i retsbygningen.

Dommer behandlede sagen.

Sag BS-24499/2019-HJO

JUTLANDER BANK A/S mod Sagsøgte (advokat Christian Ditlev Hindkjær)

Jutlander Bank A/S har anmodet om, at sagen henvises til Retten i Aalborg.

Sagsøgte har påstået sagen afvist.

Retten afsagde

KENDELSE

Parterne er enige om, at spørgsmålet om internationalt værneting skal afgøres efter Lugano-konventionen, jf. retsplejelovens § 247, stk. 1.

Aftalt værneting

Det følger af Lugano-konventionens artikel 23, stk. 1, litra a, at en aftale om værneting skal være skriftlig.

Spørgsmålet er, om kravet om skriftlighed medfører, at begge parter skal have underskrevet kautionsaftalen og den deri indeholdte værnetingsklausul. For-tolkningen af Lugano-konventionen skal ske under anvendelse af den fortolk-ningsmetode, der anvendes af blandt andet EU-Domstolen ved de tilsvarende

2

bestemmelser i EF-Domskonventionens artikel 17 og EU-domsforordningens artikel 25. En sådan fortolkning medfører, at kravet om skriftlighed kun er op-fyldt, såfremt begge parter har underskrevet aftalen om værneting.

Det er ubestridt, at Sparekassen Himmerland ikke har underskrevet kautionsaf-talen og den deri indeholdte værnetingsklausul.

Da kautionsaftalen og den deri indeholdte værnetingsklausul ikke er under-skrevet af begge parter, kan den ikke anses for indgået i overensstemmelse med Lugano-konventionens artikel 23, stk. 1, litra a.

Herefter, og idet der heller ikke i øvrigt er grundlag for at antage, at der i med-før af Luganokonventionens artikel 23, stk. 1, litra b eller c, eller § 23, stk. 2, fo-religger en værnetingsaftale mellem Sparekassen Himmerland og Sagsøgte, foreligger der ikke en gyldigt indgået værnetingsaftale mellem parterne.

Værneting i Danmark i øvrigt

Spørgsmålet er herefter, om der efter Lugano-konventionen i øvrigt er værne-ting i Danmark.

Det følger af Lugano-konventionens artikel 2 og 3, at personer med bopæl på en konventionsstats område kun kan sagsøges i en anden konventionsstat i medfør af de specielle kompetenceregler i konventionens afdeling 2-7, herunder artikel 5, stk. 1, litra a, hvorefter en person i sager om kontraktforhold kan sagsøges, hvor den pågældende forpligtelse er opfyldt eller skal opfyldes.

Retten bemærker, at også sager om aftaler om ensidigt påtagne forpligtelser som f.eks. en kautionsforpligtelse må anses for omfattet af ”sager om kontrakt-forhold” i Lugano-konventionens artikel 5, stk. 1, litra a, jf. blandt andet EU-Domstolens præjudicielle afgørelse i sag C-417/15 om gaveoverdragelse af en fast ejendom.

Herefter, og idet kautionsforpligtelsen ikke kan antages ikke at være påtaget fri-villigt, og idet procesøkonomiske hensyn ikke kan føre til et andet resultat, fin-der Lugano-konventionens artikel 5, stk. 1, litra a, anvendelse.

Spørgsmålet er herefter, hvor kautionsforpligtelsen skal opfyldes, jf. Lugano-konventionens artikel 5, stk. 1, litra a.

Ved afgørelsen af dette spørgsmål skal der forudsætningsvis tages stilling til, om dette spørgsmål skal afgøres efter dansk eller schweizisk ret.

Parterne er enige om, at dette spørgsmål skal afgøres efter Rom-konventionen.

3

Formuleringen ”Det bemærkes at kautionen er stillet i henhold til gældende dansk ret” i kautionsaftalen, kan ikke anses for en lovvalgsaftale, som omfattet af Rom-konventionens artikel 3.

Det følger af Rom-konventionens artikel 4, stk. 1, at aftalen er ”underkastet loven i det land, som den har sin nærmeste tilknytning til” , og af artikel 4, stk. 2, at der er en ”formodning for, at aftalen har sin nærmeste tilknytning til det land, hvor den part, som skal præstere den for aftalen karakteristiske ydelse, på tidspunktet for aftalens indgåelse har sin bopæl” .

Den for en kautionsforpligtelse karakteristiske ydelse er kautionistens ydelse i form af indfrielse af forpligtelsen. Sagsøgte har – ubestridt af Jutlander Bank A/S – anført, at efter Schweizisk ret er ”pengeskyld henteskyld” . Dette medfører, at efter formodningsreglen i Rom-konventionens artikel 4, stk. 2, har aftalen sin nærmeste tilknytning til Schweiz.

Det følger imidlertid af Rom-konventionens artikel 4, stk. 5, 2. pkt., at hvis ”det af omstændighederne som helhed fremgår, at aftalen har en nærmere tilknyt-ning til et andet land” , skal der ses bort fra formodningsreglerne i stk. 2-4. EU-Domstolen har i den præjudicielle sag C-133/08 (præmis 63) nærmere udtalt, at man skal se bort fra formodningsreglerne, ”når det af omstændighederne som helhed tydeligt fremgår, at aftalen har en nærmere tilknytning til et andet land end det, som kan fastlægges på grundlag af formodningerne.”

Spørgsmålet er derfor, om det tydeligt fremgår af omstændighederne som hel-hed, at aftalen har en nærmere tilknytning til Danmark.

Aftalen om kautionsforpligtelsen er efter det oplyste indgået i forbindelse med, at Sagsøgte henvendte sig til den daværende Sparekassen Himmerland A/S i Danmark på vegne af det i Danmark hjemmehørende selskab Virksomhed A/S 1 - i hvilket han efter det oplyste var direktør og bestyrelsesmed-lem, og hvilket selskab han gennem sit schweiziske selskab Udenlandsk virksomhed var reel ejer af – med henblik på at opnå en driftskredit for Virksomhed A/S 1, og for hvilken driftskredit han ved kautionsaftalen kautionerede for.

Retten finder på den baggrund, at det af omstændighederne som helhed tyde-ligt fremgår, at kautionsaftalen har en nærmere tilknytning til Danmark end til Schweiz, jf. Rom-konventionens artikel 4, stk. 5, 2. pkt.

Dette medfører, at spørgsmålet om, hvor kautionsforpligtelsen skal opfyldes, jf. Lugano-konventionens artikel 5, stk. 1, litra a, derfor skal afgøres efter dansk ret, jf. Rom-konventionens artikel 4, stk. 1, jf. stk. 5, 2. pkt.

4

Opfyldelsesstedet for kautionsforpligtelsen er efter dansk ret – og i øvrigt ube-stridt - i Danmark.

Sagsøgte kan derfor sagsøges i Danmark, jf. Lugano-konventionens arti-kel 5, stk. 1, litra a.

Idet Jutlander Bank A/S har hjemting ved Retten i Aalborg, henvises sagen til videre behandling der, jf. retsplejelovens § 248, stk. 2, jf. § 238, stk. 1.

THI BESTEMMES:

Sagen henvises til Retten i Aalborg.

Sagen sluttet her ved retten.

Publiceret til portalen d. 21-07-2020 kl. 11:17 Modtagere: Advokat (H) Christian Ditlev Hindkjær, Sagsøgte, Sagsøger JUTLANDER BANK A/S