BR — Byretterne
BS-32960/2020-KOL
OL-2022-BYR-00220
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 190.0px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
RETTEN I KOLDING
DOM
afsagt den 10. februar 2022
Sag BS-32960/2020-KOL
Sagsøger ApS (advokat Claus Hagedorn Schultz)
mod
Sagsøgte (advokat Steen Jørgensen)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 25. august 2020.
Sagen drejer sig om betaling for malerarbejde, som Sagsøger ApS, har udført for Sagsøgte, på ejendommen beliggende Adresse i By 1, herunder om der mellem parterne er aftalt en fastpris for arbejdets udførsel.
Sagsøger ApS har nedlagt påstand om, at Sagsøgte til dem skal betale 73.713,75 kr. med procesrente fra den 28. juni 2020 samt 200 kr. i rykkergebyrer.
Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.
Oplysningerne i sagen Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
2
Parterne aftalte, at Sagsøger ApS skulle udføre malearbejde på Sagsøgtes ejendom beliggende Adresse i By 1. Det fremgår af sagen, at Sagsøger ApS ved mail af 29. maj 2020 fremsendte tre fakturaer til Sagsøgte. Sagsøger ApS' påstand er herefter opgjort som følger:
Faktura nr. 30356 af 29. maj 20201.675,00 kr. Faktura nr. 30357 af 29. maj 202029.555,00 kr. Faktura nr. 30358 af 29. maj 202042.483,75 kr. I alt 73.713,75 kr.
Der blev den 4. august 2020 afholdt et møde på adressen mellem parterne og Person 1 fra Danske Malermestre. Af et mødereferat af samme dato fremgår bl.a.:
”… Indledningsvis redegjorde parterne for uenighederne vedrørende malerarbejdet, som omfatter både kvalitet og pris. Det blev i den forbindelse nævnt, at malerar-bejdet er udført ovenpå eksisterende glasvæv, som er blevet fuldspartlet og ma-lerbehandlet.
Herefter påviste Sagsøgte følgende klagepunkter vedr. kvaliteten af malerar-bejdet, som omfattede:
1. Ujævne fuger mellem diverse vægge/lofter. 2. Ujævnheder på træværk mod underetage. 3. Små huller og ujævnheder på væg i opgang. 4. Revnedannelser i badeværelse.
Undertegnedes vurdering af ovennævnte punkter:
Ad pkt. 1 Partielt kunne der konstateres ujævne fuger, som bør udbedres af maler, hvilket Person 2 tilkendegav, at han allerede havde tilbudt at udbedre.
Ad pkt. 2 Der kunne konstateres partielle ujævnheder og småhakker, som bør udbedres af maler, hvilket Person 2 tilkendegav, at han allerede havde tilbudt at ud-bedre.
Ad pkt. 3 Der kunne konstateres enkelt småhuller på væg i opgang, bag gelænder. Disse småhuller var af et omfang, som man må forvente er synlige, når der ikke opsæt-
3
tes vægbeklædning. Person 2 tilkendegav dog, at han også havde tilbudt at udbedre dette.
Ad pkt. 4
Revnedannelserne i væggene skyldes ikke udførelsen af malerarbejdet, disse skyldes alene bevægelser i underlaget.
Efter gennemgangen og opsummeringen af ovennævnte punkter stod det klart, at der ikke kunne opnås enighed om en løsningsmodel, da Sagsøgte ikke øn-skede, at malerfirmaet skulle udbedre. I den forbindelse skal det nævnes, at ma-leren har en udbedringspligt, men også en udbedringsret.”
Forklaringer
Der er afgivet partsforklaringer af Person 2 fra Sagsøger ApS og Sagsøgte, samt vidneforklaringer af Vidne 1, Vidne 2, og Vidne 3.
Forklaringerne gengives ikke i dommen.
Parternes synspunkter
Sagsøger ApS har i sit påstandsdokument anført følgende:
”…
Sagsøgte har kontaktet sagsøger med anmodning om, at sagsøger skulle udfø-re malerarbejde ved sagsøgtes bopæl Adresse, By 1.
Arbejdet blev udført og faktureret i henhold til medgået tid. Som sagens bilag 1 er fremlagt faktura nr. 30356, nr. 30357 samt nr. 30358 alle af 29. maj 2020. I henhold til arbejds- og materialesedler fremlagt som bilag 5, er der medgået 128 svendetimer og 4 lærlingetimer med arbejdet.
Det bestrides, at der mellem parterne er indgået aftale om fast pris svarende til kr. 30.000,-, hvilket sagsøgte gør gældende. Bevisbyrden for dette synspunkt påhviler sagsøgte, og denne bevisbyrde er ikke løftet.
Tværtimod er det ved lydoptagelse fra møde den 10. juni 2020, fremlagt som bilag 8, samt afskrift heraf fremlagt som bilag 9, dokumenteret, at sagsøgte ved mødet har erkendt, at der ikke var aftalt en fast pris. Sagsøgte udtalte så-ledes ved mødet den 10. juni 2020:
’Jamen hvorfor er det du ikke kan give mig en fast pris til at starte med?’
Når der ikke er indgået aftale om en fast / konkret pris følger det af princippet i købelovens § 5, at sagsøgte skal betale, hvad sagsøger opkræver, så længe be-løbet ikke er ubilligt / urimeligt.
4
Bevisbyrden, for at sagsøgers opkrævning er urimelig, påhviler ligeledes sagsøgte. Denne bevisbyrde er ligeledes ikke løftet i sagen, og sagsøgte har under sagens forberedelse valgt at frafalde sin tidligere begæ-ring om afhol-delse af syn- og skøn netop omkring dette forhold.
Sagsøger gør gældende, at såvel tidsforbruget samt timepris er rimelig og sædvanlig.
--- oOo ---
Sagsøger bestrider endvidere, at sagsøger i første omgang udstedte to faktura-er og dernæst en yderligere faktura, da sagsøger blev bekendt med, at sagsøg-te ikke ville betale de første to fakturaer. De tre fakturaer i sagen – fremlagt som bilag 1 – er alle udstedt den 29. maj 2020 med fortløbende fakturanumre.
Alle tre fakturaer er fremsendt til sagsøgte den 29. maj 2020 ved tre forskellige mails, som samlet er fremlagt som sagens bilag 6.
Sagsøgte har efterfølgende rejst indsigelse mod dele af det udførte arbejde. Sagsøger har anerkendt enkelte mindre punkter og har tilbudt at udbedre dis-se forhold.
Sagsøgte har imidlertid nægtet sagsøger at udbedre de anerkendte mangels-punkter samt nægtet at betale de fremsendte fakturaer.
Parterne mødtes den 4. august 2020 med deltagelse af Person 1 fra Dan-ske Malermestre. Person 1 har udarbejdet referat fra mødet, hvilket er fremlagt som bilag 2.
Som det fremgår af referatet, har sagsøgte følgende indsigelser mod det af sagsøger udførte arbejde:
1. Ujævne fuger mellem diverse vægge/lofter. 2. Ujævnheder på træværk mod underetage. 3. Små huller og ujævnheder på væg i opgang. 4. Revnedannelser i badeværelse.
Vedr. punkter 1 og 2 er manglerne anerkendt af sagsøger, som ønsker at ud-bedre forholdene. Vedr. punkt 3 er forholdet ikke anerkendt som en mangel, men sagsøger har pr. kulance tilbudt udbedring.
Sagsøgte har nægtet sagsøger at foretage udbedring.
Vedr. punkt 4 er der tale om forhold, som i henhold til vurderingen fra Dan-ske Malermestre ikke skyldes udførelsen af malerarbejdet, men derimod be-vægelser i underlaget. Manglen afvises således af sagsøger.
5
Idet sagsøgte nægter sagsøger at foretage udbedring, gøres det gældende, at sagsøgte alene kan fradrage omkostningen til materialer til udbedring af manglerne. Materialeomkostningerne skønnes maksimalt at udgøre kr. 2.500,-.
Sagsøger har ved rykkerskrivelser af henholdsvis 6. juli 2020 og 16. juli 2020 pålagt gebyr med kr. 100,- pr. rykkerskrivelse i henhold til renteloven.
…
Til støtte for den nedlagte rentepåstand gøres det gældende, at fakturabeløbe-ne skal forrentes fra den 28. juni 2020 svarende til 30 dage efter fakturadato, jf. renteloven § 3, stk. 2.
…”
Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført følgende:
”…
atder mellem sagens parter er aftalt en fast pris på 30.000 kr. for de af sagen omhandlede malerarbejder,
atder ikke mellem sagens parter er aftalt betaling efter medgået tid og/eller efter regning,
atde ved de som bilag 1 fremlagte fakturaer fakturerede beløb er helt uri-melige henset til omfanget af de udførte malerarbejder,
atbevisbyrden for, at der mellem parterne er aftalt andet end en fast pris på 30.000 kr. for de af sagen omhandlede malerarbejder, påhviler sagsøger,
atsagsøger ikke har løftet denne bevisbyrde ved f.eks. at fremlægge ordre-bekræftelse eller anden dokumentation for, at der mellem parterne er af-talt andet end en fast pris på 30.000 kr. for de af sagen omhandlede ma-lerarbejder,
atsagsøgte selv efter sagsøgers gentagne fejlslagne afhjælpningsforsøg har måtte afholde væsentlige udgifter til udbedring af fejl og mangler,
atsagsøgte ikke har afvist sagsøgers tilbud om udbedring,
atsagsøgte tværtimod har udvist stor kulance i forhold til at give sagsøger adskillige forsøg på udbedring, og
atsagsøgtes ulemper og omkostninger ved at skulle tåle sagsøgers utallige gentagne, desværre fejlslagne afhjælpningsforsøg og ved herunder at måtte afholde væsentlige udgifter til udbedring af fejl og mangler, langt overstiger den ellers aftalte faste pris på 30.000 kr.
6
Det bestrides, at sagsøger kan kræve rente som påstået. …”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Det kan lægges til grund, at Sagsøger ApS efter aftale mellem parterne har udført malerarbejde på ejendommen beliggende Adresse i By 1, som Sagsøgte er ejer af. Det kan endvidere lægges til grund, at der ikke foreligger noget skriftligt om parternes aftale, hverken om hvad der skulle udføres, hvordan det skulle udføres, og hvornår arbejdet skulle udføres. Endelig kan det lægges til grund, at der ikke foreligger hverken et tilbud eller en skriftlig aftale mellem parterne om prisen.
Sagsøgte har forklaret, at han var meget opmærksom på, at han skulle, havde en aftale med en fast pris, og at arbejdet netop ikke skulle udføres efter regning. Til trods for dette, er der ikke indgået en skriftlig aftale om arbejdets udførelse, herunder prisen herfor. Retten finder herefter ikke, at Sagsøgte alene ved sin egen og sin ægtefælles forklaring, har godtgjort, at parterne mundtligt har aftalt en fast pris.
Malerarbejdet er herefter udført som regningsarbejde, og Sagsøgte skal derfor betale for det udførte arbejde efter regning, medmindre prisen her-for er urimelig eller ubillig. Da der ikke ved bevisførelsen er grundlag for at antage, at Sagsøger ApS' regning har været urimelig eller ubil-lig, skal Sagsøgte i udgangspunktet betale det fakturerede beløb.
Der har ikke i sagen været gennemført et syn og skøn til nærmere dokumenta-tion af de mangler, som Sagsøgte har påberåbt sig, men der har været et møde mellem parterne, hvor Person 1 fra Danske Malermestre som uvil-dig person har fastslået to mangler, som Sagsøger ApS har er-kendt, men ikke fået mulighed for at udbedre, ligesom Sagsøger ApS havde tilbudt udbedring af et tredje forhold, som ikke var en egentlig mangel.
Efter bevisførelsen i sagen har Sagsøgte ikke bevist, at Sagsøger ApS har haft gentagne mangeludbedringsforsøg, og derved mistet sin afhjælpningsret. Herefter tager retten Sagsøger ApS' på-stand til følge med fradrag af et mindre skønsmæssigt fastsat beløb for sparede materialeudgifter til den tilbudte udbedring af manglerne. Sagsøgte skal herefter betale 70.000 kr. til Sagsøger ApS, med tillæg af renter og rykkergebyr, som nedenfor anført.
7
Efter sagens resultat skal Sagsøgte betale sagsomkostninger til Sagsøger ApS. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 30.000 kr., og af retsafgift med 2.080 kr., i alt 32.080 kr. Sagsøger ApS er momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte skal til Sagsøger ApS betale 70.000 kr. med procesrente fra den 28. juni 2020, samt 200 kr. i rykkergebyrer.
I sagsomkostninger skal Sagsøgte til Sagsøger ApS betale 32.080 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
