BR — Byretterne
AM2022.12.12B
[AM2022.12.12B] Retten i Randers’
DOM
- 12. december 2022 - 4-1196/2022 - 4200- 86170-00008-21
Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født november 1996
Anklageskrift er modtaget den 22. marts 2022.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 4, nr. 3, jf. stk. 12, jf. § 30, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1351 af 10. decem- ber 2019 om offentlig kontrol ved samhandel og indførsel til Unionen af levende dyr mv. § 12, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1, jf. § 3, stk. 1, jf.
Bekendtgørelse nr. 1408 af 30. november 2018 om ikke-kommerciel flytning af selskabsdyr, ind- og udførsel af visse levende dyr, godkendelse af og tilsyn og kontrol af karantæner, og om straffebestemmelser for overtrædelse af relaterede EU-retsakter § 42, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1, jf. § 11, stk. 1, nr. 1, nr. 2, og nr. 3 a + b, jf.
Europa-Parlamentets og Rådetsforordning (EU) nr. 576/2013 af 12. juni 2013 om ikke-kommerciel flytning af selskabsdyr mv. art. 6, ved før juni 2021 forsætligt eller groft uagtsomt og med henblik på at opnå en økonomisk fordel at have indført 2 tæver: Hund1, en Yorkshire Terrier med chipnummer …, og Hund2, en Malteser med chipnummer …, fra Polen til Danmark, til brug for avl og idet de skulle præsenteres som avlstæver over for købere af ne- denfor nævnte hvalpe, uden forudgående registrering som importør hos Fødevarestyrelsen, og selvom hun- dene ikke var ID-mærkede med chip eller var blevet rabiesvaccineret, og selv om der ikke var udstedt EU- selskabsdyrspas til hundene af en dertil bemyndiget dyrlæge, ligesom de ikke var blevet undersøgt af en dyrlæge indenfor 48 timer forud for afsendelsen fra Polen, og ikke var ledsaget af et sundhedscertifikat.
Der var anmeldt og registreret i EU’s database TRACES
2. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 4, nr. 3, jf. stk. 12, jf. § 30, stk. 1, ved i perioden slutningen af maj til juli 2021 fra sin adresse Adresse1, uden tilladelse fra Fødevarestyrelsen at have drevet erhvervsmæssig virksomhed med handel af hundehvalpe, idet han har besiddet i alt 17 hvalpe med henblik på salg, hvoraf nedenfor anførte hvalpe er solgt til forskellige købere: 11) Malteser, han, chipnr. …, solgt til Vidne1 og senere overdraget til Person1 12) Malteser, tæve, chipnr. …, solgt til Vidne2 13) Malteser, tæve, chipnr. …, solgt til Vidne3 14) Malteser, tæve, chipnr…. , solgt til Person2 og Vidne4 15) Malteser, tæve, chipnr. …, solgt til Person3
16) Pomeranian, han, chipnr. …, solgt til Vidne5 17) Pomeranian, han, chipnr. …, solgt til Vidne6 18) Pomeranian, han, chipnr. …, solgt til Vidne7 19) Pomeranian, han, chipnr. …, solgt til Person4
Og nedenfor anførte hvalpe, som den 30. juni 2021 var på Person5s adresse, Adresse2, med henblik på salg. 1) Yorkshire Terrier, han, chipnr. …, 2) Yorkshire Terrier, tæve, chipnr. …, 3) Yorkshire Terrier, han, chipnr. …, 4) Yorkshire Terrier, han, chipnr. …, 5) Yorkshire Terrier, tæve, chipnr. …, 6) Yorkshire Terrier, tæve, chipnr. …, 7) Yorkshire Terrier, han, chipnr. …, 8) Malteser, han, chipnr. …,
3. hundelovens § 12, stk. 1, nr. 1, jfr. § 1, stk. 1, og § 8, stk. 2 og stk. 3, samt bekendtgørelse nr. 485 af 25/09/1984 - bekendtgørelse om ansvarsforsikring af hunde § 1, stk. 1, og § 2, ved i perioden fra maj til juli 2021 på sin bopæl, Adresse1, som besidder af 17 stk. hundehvalpe at have undladt at registere dem i Dansk Hunderegister inden de blev 8 uger gamle, ligesom + 2 stk. voksne hunde heller ikke var registrerede, og ved at have undladt at holde samtlige 19 stk. hunde ansvarsforsikret.
Påstande
Anklagemyndigheden har i forhold 1 påstået tiltalte frifundet for den del, der vedrører, at tæverne ikke var ID-mærkede med chip og i forhold 3 frifundet for at have undladt at registrere de 17 hundehvalpe i Dansk Hunderegister.
Anklagemyndigheden har i øvrigt påstået domfældelse og påstået tiltalte straffet med en bøde på 90.000 kr.
Anklagemyndigheden har endeligt nedlagt påstand om konfiskation af 122.500 kr. hos Tiltalte, jf. straffelo- vens § 75, stk. 1.
Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1, erkendt sig skyldig i forhold 2 og delvis skyldig i forhold 3.
Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse for konfiskationspåstanden.
Erstatningskrav Vidne3 har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 9.273,42 kr. i erstatning vedrørende forhold 2.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten.
Tiltalte har bestridt kravet størrelsesmæssigt, bortset fra udgift til rabiesvaccination på 5.273,42 kr.
Vidne4 har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 21.846 kr. i erstatning vedrørende forhold 2.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten.
Tiltalte har bestridt kravet størrelsesmæssigt, bortset fra udgift til rabiesvaccination på 5.175 kr.
Vidne5 har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 3.507,37 kr. i erstatning vedrørende forhold 2.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten.
Tiltalte har anerkendt kravet størrelsesmæssigt.
Vidne6 har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 23.166,59 kr. i erstatning vedrørende forhold 2.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten.
Tiltalte har bestridt kravet størrelsesmæssigt, bortset fra udgift til rabiesvaccination på 2.900,29 kr.
Vidne2 har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 11.478,76 kr. i erstatning vedrørende forhold 2.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten.
Tiltalte har bestridt kravet størrelsesmæssigt, bortset fra udgift til rabiesvaccination på 5.478,76 kr.
Vidne7 har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 13.947,38 kr. i erstatning vedrørende forhold 2.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten.
Tiltalte har bestridt kravet størrelsesmæssigt, bortset fra udgift til rabiesvaccination på 3.947,38 kr.
Person3 har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 3.171,65 kr. i erstatning vedrørende forhold 2.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten.
Tiltalte har anerkendt kravet størrelsesmæssigt.
Person4 har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 18.021,92 kr. i erstatning vedrørende forhold 2.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten.
Tiltalte har bestridt kravet størrelsesmæssigt, bortset fra udgift til rabiesvaccination på 1.521,92 kr.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Vidne3, Vidne4, Vidne5, Vidne1, Vidne6, Vidne2 og Vidne7.
Der er under sagen dokumenteret DNA-test vedrørende de to tæver, Hund1 og Hund2, og de otte hunde- hvalpe anført i forhold 2 under 1)- 8).
[FORKLARINGER UDELADT]
Rettens begrundelse
og afgørelse Skyldspørgsmålet Forhold 1 og 2 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i have drevet erhvervsmæssig virksomhed med handel af hundehvalpe, som anført i forhold 2. Tiltaltes erkendelse støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger.
Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at de to tæver, Hund1, en Yorkshire Terrier, og Hund2, en Malte- ser, var ID-mærkede med chip i Polen. Retten lægger efter de dokumenterede DNA-test til grund, at de to
tæver ikke er mødre til de otte hundehvalpe anført under 1)- 8) i forhold 2; syv Yorshire Terrier og én Mal- teser.
Efter bevisførelsen, herunder forklaringerne fra vidnerne, lægger retten videre til grund, at vidnerne inden købet fik forevist blandt andet tæven Hund2, som mor til hundehvalpene, og at tiltalte gav vidnerne den samme forklaring om baggrunden for hans besiddelse og salg af hundehvalpene, og hvorfor tæven gik for sig selv. Retten lægger på samme baggrund til grund, at købesummen for hundehvalpene efter tiltaltes øn- ske blev betalt kontant, og at der kun i et enkelt tilfælde og på købers anmodning blev udformet købekon- trakt.
På den anførte baggrund finder retten det ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes forklaring som utroværdig og lægge til grund, at tiltalte har indført de to tæver, Hund1 og Hund2, fra Polen til Danmark til brug for er- hvervsmæssig handel og med henblik på at opnå en økonomisk fordel, idet de to tæver skulle præsenteres som avlstæver for køberne af hundehvalpene anført i forhold 2, hvilket kan tilregnes tiltalte som i hvert fald groft uagtsomt.
Efter bevisførelsen lægger retten videre til grund, at tiltalte har indført de to tæver, uden at han forudgå- ende var registreret som importør hos Fødevarestyrelsen, at tæverne ikke var blevet rabiesvaccineret, at der ikke var udstedt EU-selskabsdyrpas til tæverne, at tæverne ikke var blevet undersøgt af en dyrlæge in- denfor 48 timer forud for afsendelsen fra Polen, og at tæverne ikke var ledsaget af et sundhedscertifikat, der var anmeldt og registreret i EU´s database TRACES.
Efter bevisførelsen og anklagemyndighedens påstand frifindes tiltalte for den del af tiltalen, der drejer sig om, at tæverne ikke var ID-mærket med chip.
Det er herved bevist, at tiltalte i det beskrevne omfang er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.
Forhold 3 Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at de to tæver, Hund1 og Hund2, ikke var registreret i Dansk Hunderegister. Retten lægger på samme baggrund til grund, at tiltalte havde undladt at holde de to tæver og de 17 hundehvalpe ansvarsforsikret.
Efter bevisførelsen og anklagemyndighedens påstand frifindes tiltalte for den del af tiltalen, der drejer sig om, at de 17 hundehvalpe ikke var registreret i Dansk Hunderegister.
Det er herved bevist, at tiltalte i det beskrevne omfang er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.
Straffastsættelse Straffen fastsættes til en bøde på 90.000 kr., jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 4, nr. 3, jf. stk. 12, jf. § 30, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1351 af 10. december 2019 om offentlig kontrol ved samhandel og indførsel til Unionen af levende dyr mv. § 12, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1, jf. § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1408 af 30. no- vember 2018 om ikke-kommerciel flytning af selskabsdyr, ind- og udførsel af visse levende dyr, godkendelse af og tilsyn og kontrol af karantæner, og om straffebestemmelser for overtrædelse af relaterede EU-retsak- ter § 42, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1, jf. § 11, stk. 1, nr. 1, nr. 2, og nr. 3 a + b, jf.
Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 576/2013 af 12. juni 2013 om ikke-kommerciel flytning af selskabsdyr mv. art. 6, og hundelovens § 12, stk. 1, nr. 1, jfr. § 1, stk. 1, og § 8, stk. 2 og stk. 3, samt bekendtgørelse nr. 485 af 25. sep- tember 1984 om ansvarsforsikring af hunde § 1, stk. 1, og § 2.
Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.
Retten har ved straffens fastsættelse navnlig lagt vægt på overtrædelsernes karakter og omfang. Retten har i skærpende retning lagt vægt på, at tiltalte på en måde, der fremstår organiseret, gennem en kortere peri- ode har opnået en stor fortjeneste, idet det efter bevisførelsen lægges til grund, at den gennemsnitlige salgspris pr. hundehvalp udgjorde ca. 14.000 kr., og at dyrlægeudgiften pr. hundehvalp udgjorde 500 kr., ligesom tiltalte havde en beskeden udgift til hundefoder.
Konfiskation Retten tager påstanden om udbyttekonfiskation delvist til følge med 120.000 kr., jf. straffelovens § 75, stk. 1.
Retten har efter bevisførelsen, herunder vidnernes forklaringer, herved lagt til grund, at tiltalte har haft en indtægt på i alt 127.000 kr. ved salget af hundehvalpene anført under 11) - 19) i forhold 2. Retten har vi- dere efter bevisførelsen lagt til grund, at tiltalte har haft dyrlægeudgifter på i alt 4.500 kr. til de pågældende hundehvalpe samt en beskeden udgift til hundefoder.
Tiltalte har ikke dokumenteret, at han har haft yderli- gere udgifter forbundet med handlen med hundehvalpene. Tiltaltes nettofortjeneste fastsættes herefter skønsmæssigt til 120.000 kr., hvilket beløb konfiskeres hos tiltalte.
Den omstændighed, at køberne af hun- dehvalpene har fremsat krav om erstatning kan ikke føre til et andet resultat, idet der vedrørende disse er- statningskrav må forholdes i overensstemmelse med straffelovens § 77.
Erstatningskrav Retten tager erstatningspåstandene delvist til følge som nedenfor bestemt, De øvrige erstatningskrav tages ikke under påkendelse, da de oplysninger, der foreligger til støtte for kravene er ufuldstændige, jf. retsple- jelovens § 992, stk. 1. Kravene henvises derfor til eventuel påtale i den borgerlige retsplejes former, jf. rets- plejelovens § 992, stk. 2.
Thi kendes for ret
: Tiltalte, Tiltalte, straffes med en bøde på 90.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 30 dage.
Hos tiltalte konfiskeres 120.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Tiltalte skal inden 14 dage betale 5.273,42 kr. til Vidne3, … 5.175,00 kr. til Vidne4, … 3.07,37 kr. til Vidne5, … 2.900,29 kr. til Vidne6, … 5.478,76 kr. til Vidne2, … 3.947,38 kr. til Vidne7, … 3.171,65 kr. til Person3, … og 1.521, 92 kr. til Person4, …
Beløbene forrentes med procesrente fra den 14. november 2022.
