AM2022.09.09Ø

[AM2022.09.09Ø] Retten i Roskildes

DOM

- 27. januar 2022 - 9-7717/2021 - 1200- 74111-00040-21

Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født september 2004 og Tiltalte2, født juli 2004

Arrestantsag Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 15. december 2021. Tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 3. januar 2022. Tilkendegivelse er modtaget den 20. januar 2022.

Tiltalte1 og Tiltalte2 er tiltalt for 1. røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, ved den 27. oktober 2021 i tidsrummet fra ca. kl. 17.30 til ca. kl. 17.45 ved Adresse1 i Ringsted, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, • ved den i situationen underliggende trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold, at have taget Foru- rettede1s knallert med reg.nr.

Knallert1 fra Forurettede2 og Forurettede3, idet de tiltalte kørte væk på knallerten, hvorefter de uden knallerten kom tilbage til stedet og • ved vold samt trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold fratog Forurettede2 en knallert med reg.nr.

Knallert2, idet Tiltalte1 iførte sig maskering og udtalte: "Jeg knepper dig din lille luder" eller lignende, hvorefter de tiltalte udtalte, at de ville smadre ham, hvis de ikke måtte prøve knallerten eller lignende, ligesom de tildelte Forurettede2 flere spark på benene og et slag i hovedet, hvorefter Tiltalte1 tog fat i Forurettede2s krave og skubbede ham væk, inden de tiltalte fratog ham knallerten og kørte væk.

2. Tiltalte1 overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforise- rende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste B, nr. 59 (dagældende § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1), ved den 27. oktober 2021 ca. kl. 19.00 i krydset mellem Bragesvej og Næstvedvej i Ringsted at have været i besiddelse af 2,38 g. hash til eget brug.

3.

Tiltalte1 vold efter straffelovens § 244, stk. 1, ved den 9. oktober 2021 ca. kl. 20.30 ud for Butik1 på Hovedbanegården, Bemstorffsgade 16 i København, at have slået Forurettede4 to gange i hovedet med knyttet hånd.

Påstande

Tiltalte1 Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4 og nr. 6, samt § 24, nr. 2, og § 32, stk. 4, nr. 5, udvises med indrejseforbud i et tidsrum, som retten fastsætter.

Tiltalte1 har nægtet sig skyldig i forhold 1, erkendt sig skyldig i forhold 2 og 3, og har påstået frifindelse i det ikke erkendte omfang, og rettens mildeste dom.

Tiltalte1 har endvidere nedlagt påstand om frifindelse for påstanden om udvisning.

Tiltalte2 Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, samt § 24, nr. 2, og § 32, stk. 4, nr. 5, udvises med indrejseforbud i et tidsrum, som retten fastsætter.

Tiltalte2 har nægtet sig skyldig og påstået frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom.

Tiltalte2 har endvidere nedlagt påstand om frifindelse for påstanden om udvisning.

Erstatning Forurettede1 har påstået, at de tiltalte skal betale 860 kr. i erstatning

De tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.

Forurettede2 har påstået, at de tiltalte skal betale 2.638 kr.

De tiltalte har bestridt erstatningspligten men ikke erstatningskravets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af de tiltalte Tiltalte1 og Tiltalte2 og af vidnerne Forurettede1 og Forurettede2.

[FORKLARINGER UDELADT]

Personlige oplysninger Tiltalte1 Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Udlændingestyrelsen har i udtalelse af 20. januar 2022 anført:

"… Opholdsgrundlag og længde Tiltalte1 indrejste i Danmark og søgte asyl den 2. november 2015. Den 10. januar 2017 blev pågæl- dende meddelt afslag på asyl, hvilket blev stadfæstet af Flygtningenævnet den 27. april 2017.

Den 24. august 2017 ansøgte Tiltalte1 om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9c, stk. 1 og blev meddelt afslag her på den 28. november 2019. Udlændingenævnet stadfæstede dette den 9. november 2020.

Tiltalte1 har ingen opholdstilladelse i Danmark og har således ikke lovligt ophold i Danmark i udvis- ningsbestemmelsernes forstand, jf. herved bestemmelsen i udlændingelovens § 27.

Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvis- ning skal søges i udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4, § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og § 24, nr. 2.

Efter udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mindre end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen efter lov om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191 eller § 290, når udbyttet er opnået ved overtrædelse af lov om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have med- ført en straf af denne karakter.

Efter udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mindre end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 288 idømmes ube- tinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for friheds- berøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

Efter udlændingelovens § 24, nr. 2, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i min- dre end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for friheds berøvelse, for en lovover- trædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

§ 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte1 med sikkerhed kan an- tages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 27. juli 2021.

Heraf fremgår at Tiltalte1 blandt andet har oplyst, at han:

• Har været i Danmark siden 2015 • Har gået på en skole tilknyttet asylcentret • Ønsker at starte i skole, så han kan færdiggøre 9. klasse • Ikke har haft et arbejde • Er god til dansk • Er sund og rask • Ikke er gift eller har børn • Har sine forældre og 3 søskende i Danmark • Ikke har kontakt til familie i Iran • Ikke er bekendt med om han har et nationalitetspas • Kan begå sig på persisk, kurdisk, arabisk og engelsk

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22-24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Dan- marks internationale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågæl- dende forventes idømt en frihedsstraf af 6 måneders varighed sammenholdt med de i udlændingelo- vens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlæg- ger påstand om udvisning.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændin- gelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4, § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og § 24, nr. 2.

Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud.

Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4- 7.

Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.

Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. …”

Tiltalte1 har om sine personlige forhold forklaret, at oplysningerne, som fremgår af rapporten fra § 26-af- høringen er stadig dækkende. Han har de sidste tre måneder haft overvåget besøg fra sin familie. Før han blev varetægtsfængslet, så han ofte sin nære familie. Han er fra Iran. Han kan ikke huske, om han gik i skole i Iran. Han er fortsat indstillet på at tage imod hjælp fra kommunen også vedrørende skole.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 27. oktober 2021 til den 27. januar 2022.

Tiltalte2 Tiltalte er tidligere straffet herunder

• ved Syd- og Sønderjyllands Politis bødeforelæg af 29. september 2020 med en bøde på 500 kr. for overtrædelse af straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1, • ved Retten i Helsingørs dom af 14. december 2020 med 4 dagbøder a 125 for overtrædelse af straf- felovens § 276, jf. § 287, stk. 1, • ved Nordsjællands Politis bødeforelæg af 3. marts 2021 med en bøde på 1.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, • ved Retten i Lyngbys dom af 21. maj 2021 med en bøde på 3.800 kr. for overtrædelse af lov om eu- foriserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, og våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 3, knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1, og § 2, stk. 1, nr. 1, • ved Retten i Roskildes dom af 23. juli 2021 med 4 dagbøder a 125 kr. for overtrædelse af straffelo- vens § 276, jf. § 287, stk. 1.

Udlændingestyrelsen har i udtalelse af 20. januar 2022 anført:

”… Opholdsgrundlag og længde Det fremgår af Udlændingestyrelsens informationssystem, at Tiltalte2 indrejste i Danmark den 14. november 2015, hvor han søgte asyl.

Tiltalte2 fik den 26. september 2016 tidsbegrænset opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelo- vens § 7, stk. 1 indtil den 26. september 2018. Pågældendes tidsbegrænsede opholdstilladelse er se- nest den 14. september 2018 forlænget indtil den 27. september 2020.

Udlændingestyrelsen har den 8. juni 2021 truffet afgørelse om, at Tiltalte2s opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, ikke skal anses for bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1, og 4.

Udlændingestyrelsen påbegynder selv behandlingen af sagen om forlængelse og forlænger opholds- tilladelsen, hvis grundlaget fortsat er til stede.

Tiltalte2 har således fortsat opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1.

Længden af Tiltalte2s lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 26. sep- tember 2016, hvor pågældende fik opholdstilladelse i Danmark, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 2.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægts- fængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertræ- delse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.

Tiltalte2 har således når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes haft lovligt ophold i Danmark i ca. 4 år og 11 måneder.

Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvis- ning skal søges i udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og § 24, nr. 2.

Efter udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mindre end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 288 idømmes ube- tinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for friheds- berøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

Efter udlændingelovens § 24, nr. 2, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i min- dre end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovover- trædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

§ 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte2 med sikkerhed kan an- tages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 11. marts 2021.

Heraf fremgår at Tiltalte2 blandt andet har oplyst, at han:

• Kom til Danmark i 2011 som 6-årig • Behersker dansk fuldt ud • Er vokset op med sin mor og 3 søskende • Ikke har færdiggjort folkeskolen • Ønsker at blive uddannet som frisør og have egen salon • Ikke har sundhedsmæssige problemer bortset fra astma • Ikke er gift eller har børn • Har herboende familie i form af sin mor og 3 søskende, som han ofte ser i weekenderne • Bor på et bosted • Ikke har relationer i Syrien

Udlændingestyrelsen bemærker, at pågældende har herboende familie i form af sin mor og 4 sø- skende. Pågældendes mor blev den 26. februar 2018 meddelt opholdstilladelse som familiesammen- ført efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, betinget af Tiltalte2.

Den 26. februar 2018 blev pågældendes 4 søskende meddelt opholdstilladelse som familiesammen- førte betinget af Tiltalte2s mor, 3 af pågældendes søskende blev meddelt tilladelse efter udlændinge- lovens § 9, stk. 1, nr. 2, og den ældste 4. søskende blev meddelt tilladelse efter udlændingelovens § 9c, stk. 1.

Udlændingestyrelsen har den 8. juni 2021 truffet afgørelse om, at pågældendes mors og søskendes opholdstilladelser som familiesammenførte er bortfaldet.

Udlændingestyrelsen vurderer på den baggrund, at det ikke vil have opholdsretlige konsekvenser for pågældendes herboende familie, såfremt pågældende bliver udvist af Danmark.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22-24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Dan- marks internationale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågæl- dende forventes idømt en frihedsstraf af 6 måneders varighed sammenholdt med de i udlændingelo- vens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlæg- ger påstand om udvisning.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændin- gelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og § 24, nr. 2.

Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud.

Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4- 7.

Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.

Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Det fremgår af udlændingelovens § 49 a, at forud for udsendelse af en udlænding, som har haft op- holdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, og som er udvist ved dom, jf. § 49, stk. 1, træffer Ud- lændingestyrelsen afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. § 31, medmindre udlændin- gen samtykker i udsendelsen. En afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter § 7. …”

Tiltalte2 har om sine personlige forhold forklaret, at oplysningerne, som fremgår af rapporten fra § 26-af- høringen i vidt omfang er dækkende, men at hans forældre ikke længere er i Danmark. Han har heller ikke hørt fra sine søskende, og han har ingen ide om, hvor de er. Han er fra Syrien og har været i Danmark siden har var 6 år. Hans far blev henrettet i Syrien. Han har to storesøstre og to mindre brødre. Hans mors og mindre søskendes opholdstilladelse i Danmark udløb. Han har familie i Tyskland, men han har ingen familie i Syrien.

Han har fået det bedre af at være på institutionen ... . Han vil i gang med en frisøruddannelse. Det kræver, at han gennemfører 9. klasse. Han har på ... voksne omkring sig, der kan guide han.

"Onklen", som omtales i udtalelserne, er ikke hans rigtige onkel. Manden var hans nabo i Syrien, og det var ham, han flygtede sammen med. Han har ingen kontakt til manden, og han ved ikke, hvor manden er i dag.

Tiltalte2 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 27. oktober 2021 til den 27. januar 2022.

Rettens begrundelse

og afgørelse Forhold 1 Forurettede1 og Forurettede2 har begge forklaret, at de drenge, som politiet stod med, da de kørte forbi politiet og væk fra Sønderparken, var de to drenge, som havde frataget dem knallerterne i Adresse1. Deres forklaring understøttes af, at Tiltalte1 har erkendt, at han var i kontakt med drengene og billederne taget af Tiltalte2 ved anholdelsen sammenholdt med videoen fra Adresse1, hvor navnligt tøjet er genkendeligt. Ret- ten finder det på denne baggrund bevist, at det var Tiltalte1 og Tiltalte2, som tog knallerterne fra Foruret- tede1 og Forurettede2.

På baggrund af videooptagelsen fra Adresse1 og forklaringen fra Forurettede1 og Forurettede2 finder ret- ten, at det ikke er bevist, at der i forbindelse med, at Forurettede1s knallert blev kørt bort, blev fremsat

trusler, eller at der var en underliggende trussel om vold i situationen, navnlig fordi Forurettede1 har forkla- ret, at der var en normal stemning, da han kom ud ad slikbutikken.

Såvel Forurettede2 som Forurettede1 har forklaret, at Forurettede2 efter at Forurettede1s knallert var kørt bort blev spurgt, om personerne måtte køre en tur på hans knallert, hvilket Forurettede2 afviste.

På bag- grund af videoovervågningen fra Adresse1 er det bevist, at Tiltalte1, som på det tidspunkt havde iført sig maskering, flere gange sparkede Forurettede2 på benene og tog fat i hans krave, hvilket Tiltalte2 så, da han stod lige ved siden af. Herefter satte Tiltalte2 på Forurettede2s knallert og kørte over på den anden side af gaden, hvor Tiltalte1 satte sig på knallerten og kørte væk.

Retten finder på denne baggrund, at fratagelsen af knallerterne skete i forening og efter fælles forståelse.

På baggrund af såvel Forurettede2 som Forurettede1s forklaring lægger retten til grund, at knallerterne blev fundet i Sønderparken, da de af en tredjemand, der tilfældigvis kom forbi dem, da de stod og talte med po- litiet i Adresse1, oplyste, at der lå to knallerter i Sønderparken, som var forladt.

Retten lægger på derfor til grund, at knallerterne blev set af manden relativt kort efter, at de var frataget Forurettede2 og Foruret- tede1.

På denne baggrund og under hensyn til, at det af de tiltalte alene overfor Forurettede1 og Foruret- tede2 blev udtalt, at de ville køre en tur på knallerterne, finder retten, at det ikke bevist, at Tiltalte1 og Til- talte2 havde forsæt til at skaffe sig eller eller andre uberettiget vinding, da de kørte væk på knallerterne, hvorfor de frifindes for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1.

Under hensyn til anklageskriftets formu- lering og sagens faktiske omstændigheder, finder retten, at forholdet i stedet i det hele kan henføres under straffelovens § 260 og § 293, som Tiltalte2 og Tiltalte1 findes skyldige i overtrædelse af.

Forhold 2 Tiltalte1 har erkendt, at han var i besiddelse af den i anklageskriftet anførte mængde hash, hvorfor han er skyldig i dette forhold.

Forhold 3 Tiltalte1 har erkendt, at han slog ud efter forurettede og ramte ham. Han har ikke kunnet forklare, hvor mange gange eller hvor han ramte forurettede. På baggrund af videoovervågningen fra hovedbanegården, finder retten det alene bevist, at Tiltalte1 slog forurettede en gang i ansigtet. Han findes derfor skyldig i dette forhold for så vidt angår et slag.

For så vidt angår Tiltalte1 fastsættes straffen til fængsel i 5 måneder, jf. straffelovens § 244, stk. 1, § 260 og § 293, samt lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stof- fer § 30, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste 59 (dagældende § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1).

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på voldens beskedne karakter, og at Tiltalte1 ikke tidligere er straffet.

Retten har ikke fundet grundlag for at gøre dommen helt eller delvist betinget heller ikke med vilkår om samfundstjeneste, idet det ikke er afklaret, hvorvidt Tiltalte1 kan udføre samfundstjeneste.

Retten tager udvisningspåstanden til følge i medfør af udlændingelovens § 26, stk. 2, da udvisningen ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Retten har herved lagt vægt på, at Tiltalte1 i den foreliggende sag er idømt en straf på fængsel i 5 måneder for overtrædelse af straffelo- vens § 244, § 260 og § 293.

Det følger herefter af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 24, nr. 2, at han skal udvises med et indrejseforbud medmindre udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forplig- telser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.

Spørgsmålet er, om en udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 8 i EMRK.

Tiltalte1 er 17 år. Han er iransk statsborger og indrejste i 2015 i Danmark som 11-årig. Som sagen er oplyst, har Tiltalte1 ikke lovligt ophold i Danmark, idet han har fået afslag på såvel sin ansøgning om asyl som sin ansøgning om opholdstilladelse.

Han taler dansk, men hans tilknytning til Danmark er i øvrigt begrænset, idet han alene har gået i skole på asylcentret, ikke haft et arbejde, og selv har forklaret, at han ikke har dan- ske venner. Han har grundet sin unge alder ingen børn, men hans forældre og tre søskende, som han har tæt kontakt til, bor i Danmark.

Han taler flere sprog herunder persisk og arabisk, og er derfor ikke uden for- udsætning for at klare sig i Iran, som han er vokset op i, uanset, at han ikke har kontakt til familien i Iran.

Efter en samlet vurdering af det anførte finder retten, at det ikke med sikkerhed vil være i strid med Dan- marks internationale forpligtelser at udvise Tiltalte1, med et indrejseforbud i 6 år.

Tiltalte1 udvises derfor, jf. udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og § 24, nr. 2, og pålægges et indrej- seforbud i 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5.

For såvidt angår Tiltalte2 fastsættes straffen til fængsel i 4 måneder, jf. straffelovens § 260, og § 293.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på voldens beskedne karakter.

Retten har ikke fundet grundlag for at gøre dommen helt eller delvist betinget heller ikke med vilkår om samfundstjeneste, idet det ikke er afklaret, hvorvidt Tiltalte2 kan udføre samfundstjeneste.

Udlændingestyrelsen har oplyst, at Tiltalte2 har haft lovligt ophold i Danmark i 4 år og 11 måneder. Udlæn- dingestyrelsen har ved fastsættelsen af opholdets længde fratrukket 64 dage, hvor Tiltalte2 har været vare- tægtsfængslet i forbindelse med en anden sag, som ikke er endelig afgjort. Retten lægger derfor til grund for beslutningen om udvisning, at Tiltalte2 har haft lovligt ophold i Danmark i mere end 5 år.

Tiltalte2 er i den foreliggende sag idømt en straf på fængsel i 4 måneder for overtrædelse af straffelovens § 260 og § 293.

Der er herefter i udlændingelovens § 23 ikke grundlag for at udvise ham, og heller ikke grundlag for at give ham en advarsel. Tiltalte2 frifindes således for påstanden om udvisning.

Retsformanden tager erstatningspåstandene til følge som nedenfor bestemt, idet det bemærkes, at der henset til at prisen på en nummerplade til en knallert er fast, ikke er grund til yderligere dokumentation vedrørende denne del af kravene.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte1 straffes med fængsel i 5 måneder.

Tiltalte udvises af Danmark med et indrejseforbud i 6 år. lndrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsen- delsen.

Tiltalte Tiltalte2 straffes med fængsel i 4 måneder. Tiltalte2 frifindes for påstanden om udvisning.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger.

De tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede1 c/o advokat Susanne Ravn, Havnegade 3, 4000 Roskilde, sagsnr. 25607, betale 860 kr. med tillæg af procesrente fra den 24. januar 2022.

De tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede2 c/o advokat Susanne Ravn, Havnegade 3, 4000 Roskilde, sagsnr. 25607, betale 2.638 kr. med tillæg af procesrente fra den 24. januar 2022.

::::::::::::::::::::::::::::

Østre Landsrets 25. afdelings

DOM

- 9. september 2022 - S-279-22 (landsdommerne Mette Lyster Knudsen, Lene Jensen og Mads Pedersen (kst.) med domsmænd).

Anklagemyndigheden mod 1) Tiltalte2, født juli 2004, (advokat Anders Boelskifte, beskikket) og 2) Tiltalte1, født september 2004, (advokat Kenn Regner Jørgensen, beskikket)

Retten i Roskildes dom af 27. januar 2022 (9-7717/2021) er anket af tiltalte Tiltalte1 med endelig påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang, herunder frifindelse for udvisning af Danmark, subsidiært formil- delse.

Anklagemyndigheden har anket dommen vedrørende begge de tiltalte med påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale samt skærpelse.

Tiltalte2 har nedlagt endelig påstand om frifindelse, herunder for udvisning af Danmark, subsidiært formil- delse.

Forurettede2 har nedlagt påstand om, at de tiltalte skal betale 2.638 kr. med tillæg af renter efter erstat- ningsansvarslovens § 16.

Forurettede1 har nedlagt påstand om, at de tiltalte skal betale 999,85 kr. med tillæg af renter efter erstat- ningsansvarslovens § 16.

De tiltalte har bestridt erstatningspligten, men ikke erstatningskravenes størrelse.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og vidnerne Forurettede1 og Forurettede2.

Der er endvidere afgivet forklaring af vidnet Forurettede3.

[FORKLARINGER UDELADT]

Personlige oplysninger Tiltalte1 Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han siden sin indrejse i Danmark har boet på et asylcen- ter sammen med sine forældre og tre søskende på henholdsvis 3, 7 og 14 år. Han har på asylcenteret gået på sprogskole. Han er kurder. Han ved ikke, om han har familie tilbage i Iran. De har ikke siden udrejsen af Iran i 2015 haft kontakt med nogen i Iran. De prøver fortsat at søge asyl her i landet, men han ved ikke, om der verserer en sag herom.

Tiltalte2 Tiltalte er udover de i byrettens dom nævnte forstraffe yderligere straffet

• ved byrettens dom af 30. marts 2022 med en betinget fængselsstraf på 30 dage med en prøvetid til den 13. april 2023 for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, og § 293, stk. 1, og • ved byrettens dom af 14. juli 2021 med en betinget fængselsstraf i 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, § 123, stk. 1, og § 291, stk. 1, samt tildelt en advarsel om udvisning. Dommen blev ved Østre Landsrets dom af 4. maj 2022 stadfæstet med den ændring, at fængsels- straffen blev forhøjet til 7 måneder.

Tiltalte har ifølge mail af 2. maj 2022 fra Udlændingestyrelsen fået forlænget sin opholdstilladelse til den 8. juni 2023.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han kun har boet sammen med sin mor i Danmark i 1 år. Hendes opholdstilladelse udløb, og hun blev udvist. Han så hende sidste gang, da hun besøgte ham på insti- tutionen ... , hvor han blev placeret efter byretsdommen på 6 måneders betinget fængsel. Han ved ikke, hvor hans mor og søskende opholder sig i dag. Da han kom ud fra ... , blev han anbragt på bostedet ... .

Han udrejste af Danmark den 1. december 2018 sammen med sin mor. De opholdt sig i Tyskland, indtil de begge igen indrejste i Danmark den 2. august 2021. Det var herefter, at hans mor blev udvist, og han selv fik for- længet sin opholdstilladelse.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldspørgsmålet Forhold 1 (begge de tiltalte) Som anført af byretten og efter videoovervågningen fra Butik2 er det uden for enhver tvivl bevist, at det var de to tiltalte, som tog de i anklageskriftet nævnte to knallerter. Efter vidnerne Forurettede1, Forurettede2 og Forurettede3s forklaringer, der findes sikre og troværdige, og som støttes af videoovervågningen fra Bu- tik2, er det endvidere bevist, at de tiltalte i forening truede og udøvede den vold, som er nærmere beskre- vet i anklageskriftet, og at de derved tvang Forurettede1 og Forurettede2 til at udlevere deres knallerter, som de tiltalte kørte væk med.

Landsretten tiltræder, at der ikke foreligger det til domfældelse fornødne bevis for, at de tiltalte havde for- sæt til at tilegne sig knallerterne, hvorfor de frifindes for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1. Forholdet henføres i stedet under straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, og § 293, stk. 1.

Forhold 3 (Tiltalte1) Efter videoovervågningen fra Københavns Hovedbanegård, fotoet taget af Forurettede4 efter episoden og til dels tiltaltes egen forklaring er det bevist, at tiltalte har slået Forurettede4 én gang under det ene øje med knyttet hånd. Tiltalte er derfor skyldig i vold i dette omfang.

Strafudmålingen Straffen for Tiltalte2, der er en fællesstraf med den betingede straf på fængsel i 30 dage i henhold til dom af 30. marts 2022, jf. straffelovens § 61, stk. 1, fastsættes efter straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, og § 293, stk. 1, til fængsel i 7 måneder.

Straffen for Tiltalte1 fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, § 293, stk. 1, og § 244, stk. 1, samt lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforise- rende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 2, stk. 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 59 (dagældende § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bi- lag 1, liste A, nr. 1.).

Der er ved straffastsættelsen for begge de tiltalte i skærpende retning lagt vægt på, at forhold 1 er begået i forening, at forholdet blev begået over en periode på ca. 15 minutter over for tre mindreårige drenge, og at der i forbindelse med den ulovlige tvang blev anvendt vold.

Der er for så vidt angår Tiltalte2 endvidere lagt vægt på hans forstraffe, og at forholdet er begået efter byretsdom af 14. juli 2021, hvor han blev dømt for blandt andet vold og trusler, hvilken dom blev anket af anklagemyndigheden, men af tiltalte påstået stad- fæstet. Der er for så vidt angår Tiltalte1 endvidere lagt vægt på, at han under forløbet iførte sig maskering og var den, der udøvede volden.

Der er i formildende retning taget højde for, at alle forholdene er begået, da de tiltalte var 17 år.

Efter karakteren af forhold 1 er der intet grundlag for at gøre straffene betingede.

Udvisningsspørgsmålet Tiltalte2 Det fremgår af sagen, at Udlændingestyrelsen har registreret, at tiltalte indrejste i Danmark den 15. novem- ber 2015, hvor han søgte asyl. Han blev den 26. september 2016 meddelt opholdstilladelse efter udlændin- gelovens § 7, stk. 1, hvilken senest er blevet forlænget til den 8. juni 2023. Tiltalte har nu haft lovligt ophold i Danmark i mere end 5 år.

Tiltalte er ved nærværende dom fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, og § 293, stk. 1, og straffet med en ubetinget fællesstraf af fængsel i 7 måneder.

Betingelserne for at udvise tiltalte efter udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, samt § 23, nr. 4, er der- for opfyldt. Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal tiltalte herefter udvises, medmindre dette med sikker- hed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 8 i Den Europæiske Menne- skerettighedskonvention.

Tiltalte, der er 18 år, var 17 år på gerningstidspunktet. Tiltalte er syrisk statsborger. Han kom til Danmark i november 2015. Hans mor og fire søskende blev efterfølgende familiesammenført med ham. Den 1. de- cember 2018 udrejste tiltalte af Danmark sammen med sin mor. Efter tiltaltes forklaring opholdt de sig her- efter i Tyskland, indtil de indrejste i Danmark igen den 2. august 2021.

Det fremgår af sagen, at Udlændin- gestyrelsen den 8. juni 2021 traf afgørelse om, at tiltaltes mors og søskendes opholdstilladelser som fami- liesammenførte var bortfaldet. De er efter det oplyste udrejst af Danmark. Tiltalte har oplyst, at han har mistet kontakten til sin mor og sine søskende, og at han ikke ved, hvor de opholder sig.

Han har efterføl- gende selv opholdt sig på institutionen ... eller på et opholdssted. Han har efter det oplyste ingen slægt- ninge i Syrien.

Udvisning af tiltalte vil på denne baggrund indebære et indgreb i hans privatliv, jf. Den Europæiske Menne- skerettighedskonventions artikel 8, stk. 1. Et sådant indgreb er kun berettiget, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt.

Udvisningen har som nævnt hjemmel i udlændingeloven og har til formål at forebygge uro eller forbrydelse, hvilket er legitime formål ifølge artikel 8, stk. 2. Det er derfor afgørende, om udvisning må anses for nød- vendig af hensyn til disse formål. Dette beror på en proportionalitetsvurdering.

Det fremgår af Menneskerettighedsdomstolens praksis, jf. bl.a. dom af 23. juni 2008 i sagen Maslov mod Østrig, klagesag nr. 1638/03, præmis 68, at der ved proportionalitetsafvejningen i medfør af artikel 8 tages udgangspunkt i en række kriterier. Den vægt, der skal lægges på de enkelte kriterier, afhænger af den kon- krete sags omstændigheder, jf. præmis 70.

I tilfælde som det foreliggende, hvor udlændingen er en ung mand, der endnu ikke har etableret sin egen familie, skal der lægges vægt på karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet, varigheden af udlæn- dingens ophold i værtslandet, tiden efter den begåede kriminalitet og udlændingens adfærd i denne peri- ode samt fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd med værtslandet og med modtagerlan- det, jf. præmis 71.

Ifølge dommens præmis 72 og 73 kan den pågældendes alder spille en rolle ved anven- delsen af disse kriterier. Det må f.eks. tages i betragtning ved vurderingen af kriminaliteten, om den er be- gået af den pågældende som ung eller voksen.

Når det drejer sig om udvisning som følge af kriminalitet, der er begået af en mindreårig, er der et særligt hensyn til barnets interesser. Hensynet til barnets interesser indebærer blandt andet en forpligtelse til at gøre det lettere for barnet at blive reintegreret, jf. præmis 83. Der er således kun en begrænset adgang til udvisning, hvis der er tale om ikke-voldelig kriminalitet begået af en mindreårig, jf. præmis 84, mens meget alvorlig voldelig kriminalitet omvendt kan retfærdiggøre udvisning, jf. præmis 85.

Henset til at tiltalte har boet i Syrien frem til, at han indrejste i Danmark, og at han taler arabisk, kan han ikke anses for at være uden forudsætninger for at kunne klare sig i Syrien.

Tiltalte er tidligere straffet flere gange, heraf 6 gange med bødestraf og 1 gang med en betinget dom på fængsel i 30 dage. Han er endvidere ved byrettens dom af 14. juli 2021 dømt for overtrædelse af straffelo- vens § 244, stk. 1, § 123, stk. 1, og § 291, stk. 1, med en betinget fængselsstraf i 6 måneder samt en advar- sel om udvisning.

Dommen blev den 4. maj 2022 stadfæstet af Østre Landsret med den ændring, at straffen blev forhøjet til ubetinget fængsel i 7 måneder. Han er ved nærværende dom dømt for overtrædelse af straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, og § 293, stk. 1, og idømt en fællesstraf af fængsel i 7 måneder, der omfat- ter de ovenfor nævnte 30 dages betinget fængselsstraf.

Tiltalte har efter det oplyste gået i dansk skole, han taler dansk, og han har haft et praktikophold i en frisør- salon, men ellers ikke haft nogen tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark.

Efter en samlet vurdering af de momenter, der er beskrevet ovenfor, herunder længden af tiltaltes faktiske ophold i Danmark, hans tilknytning til Danmark, og at kriminaliteten er begået af tiltalte som 17-årig, samt at forholdet i nærværende sag er begået efter, at han i byretten den 14. juli 2021 blev dømt for helt ligear- tet kriminalitet og blev tildelt en advarsel om udvisning, som tiltalte påstod stadfæstet under anklagemyn- dighedens anke af sagen, og som blev stadfæstet af Østre Landsret, finder landsretten, at udvisning med et indrejseforbud i 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 4 og 5, ikke vil udgøre et uproportionalt indgreb i hans ret til privatliv og således ikke vil være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskon- vention.

Tiltalte1 Tiltalte er nu idømt fængsel i 6 måneder for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, § 293, stk. 1, og § 244, stk. 1.

Det tiltrædes af de grunde, som er anført af byretten, at det ikke med sikkerhed vil være i strid med Dan- marks internationale forpligtelser at udvise tiltalte af Danmark med et indrejseforbud i 6 år, jf. udlændinge- lovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 24, nr. 2, samt § 32, stk. 4, nr. 4 og nr. 5, jf. § 26, stk. 2.

Erstatning De juridiske dommere tiltræder byrettens bestemmelse om erstatning til Forurettede2 og forhøjer erstat- ningen til Forurettede1 til 999,85 kr., hvoraf 860 kr. tillægges procesrente fra den 24. januar 2022, og 139,85 kr. tillægges procesrente fra den 1. september 2022.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte2 ændres, således at han straffes med en fællesstraf af fængsel i 7 måne- der og udvises af Danmark med et indrejseforbud i 6 år. Indrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsen- delsen.

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte1 ændres, således at han straffes med fængsel i 6 måneder. Byrettens bestemmelse om udvisning stadfæstes.

Byrettens bestemmelse om erstatning til Forurettede2 stadfæstes.

Byrettens bestemmelse om erstatning til Forurettede1 ændres, således at de tiltalte in solidum skal betale 999,85 kr., hvoraf 860 kr. tillægges procesrente fra den 24. januar 2022, og 139,85 kr. tillægges procesrente fra den 1. september 2022.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, dog skal de hver især betale salæret til egen for- svarer.