Tilbage til sager

HRHøjesteret

26/2020

OL-2020-H-00128

Afgørelse
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
27-08-2020
Sagsemne
29.4 Våben og eksplosivstoffer, 31.1 Strafnedsættelse, 32.1 Betinget dom, Strafferet
Sagens parter
Anklagemyndigheden mod T
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

HØJESTERETS DOM

afsagt torsdag den 27. august 2020

Sag 26/2020 (2. afdeling)

Anklagemyndigheden mod T (advokat Niels Rex, beskikket)

I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Svendborg den 17. april 2019 (R2-42/2019) og af Østre Landsrets 18. afdeling den 30. oktober 2019 (S-1218-19).

Procesbevillingsnævnet har den 22. marts 2020 meddelt begrænset tilladelse til anke til Høje- steret, således at tilladelsen alene omfatter spørgsmålet om straffastsættelsen.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jon Stokholm, Henrik Waaben, Lars Hjortnæs, Lars Apostoli og Anne Louise Bormann.

Påstande

Dommen er anket af tiltalte, T, med påstand om formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse, dog således at citeringen af straffelovens § 192 a, stk. 3, udgår.

Supplerende sagsfremstilling

Af kriminalforsorgens udtalelse af 9. januar 2019 i medfør af retsplejelovens § 808 fremgår bl.a.:

”Resumé Sagen omhandler den 57 årige førtidspensionist T, herefter nævnt som T.

- 2 -

T er født i en større nordjysk by som nr. 2 af 4 søskende. T er opvokset hos sine bio- logiske forældre der begge var udearbejdende. Da T var omkring 1 år flyttede familien til en mindre by på østfyn. Her blev de 2 yngste søskende født. T er opvokset hos begge sine biologiske forældre. Beskriver sin barndom som fyldt med vold og angst og en op- levelse af at være familiens syndebuk.

Skoletiden var en forfærdelig tid for T. T var ordblind og kunne ikke følge med, hun blev drillet, moppet og tævet på vej til og fra skole. På grund af vold i hjemmet kom hun ved kommunes hjælp på efterskole i 9. og 10. klasse, hvilket T mindes som en god tid.

T flyttede igen ved kommunens hjælp til ungdomsbolig i en større fynsk by, hvor hun også fik arbejde som pædagogmedhjælper i en børnehave. Senere fik hun job som hjemmehjælper, hvilket hun havde frem til sin første graviditet i 1983, hvorefter T blev sygemeldt. T har ikke siden været på arbejdsmarkedet.

Ts voksenliv har været præget af turbulens. Tidligere ægtefælle var voldelig og mis- brugte børnene seksuelt. T blev ramt af blodpropper, der har givet hende skader i hjer- nen. T kan ikke huske og hendes koncentrationsevne er meget begrænset, der er nedsat følelse og kraft i højre arm og ben, T er hjerteopereret og har indopereret en pacemaker ligesom hun også har et kunstigt venstre knæ.

Psykisk har T en angstdiagnose og er efter fængslingen begyndt at høre stemmer. T er tilknyttet et kommunalt dagtilbud for psykisk syge.

T drikker ikke alkohol og har ingen erfaring med euforiserende stoffer.

T er meget påvirket af sagen og kan ikke se nogen fremtid.

Kriminalforsorgen konklusion og begrundelse Kriminalforsorgens konklusion Det er Kriminalforsorgens vurdering, at T ikke er egnet til at udføre samfundstjeneste.

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at T er egnet til at modtage en hel eller delvis be- tinget dom, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om 1 års tilsyn af Krimi- nalforsorgen.

Kriminalforsorgens begrundelse Kriminalforsorgen har ved vurderingen af egnetheden til samfundstjeneste lagt vægt på, at T er motiveret for at samarbejde med Kriminalforsorgen og indstillet på at gennem- føre samfundstjeneste såvel som tilsyn.

Der er endvidere lagt vægt på, at T ikke har et misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer.

Det beskrives, at T har et dårligt fysisk helbred, da hun er ramt af blodpropper, der har givet hende skader i hjernen. T kan ikke huske og hendes koncentrationsevne er meget begrænset, der er nedsat følelse og kraft i højre arm og ben, T er hjerteopereret og har indopereret en pacemaker, ligesom hun også har et kunstigt venstre knæ. T er tilknyttet et psykiatrisk værested.

- 3 -

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Ts forudsætninger ikke vurderes forenelige med gældende regler og forventninger for afvikling af samfundstjeneste og tilsyn.

På baggrund af ovenstående er det Kriminalforsorgens vurdering, at T ikke vil være eg- net til at udføre samfundstjeneste. T vil formentlig kunne profitere af et tilsyn af Krimi- nalforsorgen som en recidivhæmmende foranstaltning.”

Af en socialpsykiatrisk rapport af 21. juni 2018 om T fremgår bl.a.:

”Sammenfatning T er en kvinde på 57 år, enke og bor alene i etageejendom på 1 sal. Klarer at gå på trap- per. Mindste søn er ressource i hverdagen.

Er overvægtig og ryger.

Er tidligere diagnosticeret med depression men pt. ingen symptomer.

Har haft flere blodpropper i hjernen som har medført nedsat kraft i højre side, hukom- melsesproblemer, følsomhed for støj og har svært ved at sortere i ydre stimuli.

Nedsat gangfunktion, knæproblemer. Bruger rollator og transporterer sig i egen bil med bremseforstærker.

God kontakt til det meste af egen familie.

Fremstår med tydelige meninger og holdninger til omverdenen og kan for nogle opleves som direkte krævende.

T er omsorgsfuld og har ønsker om at skabe tætte relationer.

Er udtalt dygtig til håndarbejde især strikning og hækling.

T har behov for støtte og samtaler når der opstår konflikter med andre brugere og i sam- fundet.

Har et stort behov for anerkendelse og opleve hun får gengældt sin omsorg og indsats for andre.

T har egenomsorg og kan aktivt selvstændigt handle og tage kontakt ved problem- stillinger.”

Anbringender

T har anført, at straffen skal gøres helt eller delvis betinget, subsidiært at minimumsstraffen i straffelovens § 192 a, stk. 1, på fængsel i 2 år skal fraviges, jf. straffelovens § 83, idet ”oplys- ningerne om gerningen, gerningsmandens person eller andre forhold taler afgørende herfor”. Det skal i den forbindelse tillægges betydning, at der er tale om et ældre jagtvåben, at det blev -

- 4 -

opbevaret i adskilt tilstand, at det var hendes søn, der bragte våbnet til hendes lejlighed, at hun ikke havde besigtiget våbnet, at det blev opbevaret på egen bopæl på et ikke umiddelbart tilgængeligt sted, at hun kun kortvarigt var i besiddelse af våbnet, at hun ikke er banderelate- ret, at hun ikke tidligere er straffet, at hun er 59 år, og at hun er førtidspensionist med betyde- lige helbredsmæssige problemer.

Anklagemyndigheden har anført, at anvendelsesområdet for straffelovens § 83 er snævert, og at der ikke foreligger sådanne ganske særlige omstændigheder ved gerningen eller Ts person, at der er grundlag for at nedsætte straffen under den i straffelovens § 192 a, stk. 1, foreskrevne minimumsstraf på fængsel i 2 år.

Det må i den forbindelse tillægges betydning bl.a., at våbnet var adskilt i tre dele, hvilket gjorde det nemmere at skjule. Våbnet, der var funktionsdueligt og blev opbevaret sammen med ammunition, som kunne affyres med våbnet, var frit tilgæn- geligt, alene indpakket i en plastikpose under en seng og kunne hurtigt samles.

Hun opbeva- rede våbnet på sin bopæl på foranledning af sin søn, og hun havde forstået på sønnen, at han skulle opbevare våbnet for en person, der var banderelateret.

Efter straffelovens § 81, nr. 2, er det en skærpende omstændighed, at forholdet er begået i forening med andre, og da T opbeva- rede våbnet på sin bopæl under omstændigheder, hvorved opdagelsesrisikoen blev formind- sket, har hun ikke haft en mindre betydende rolle i forholdet.

Det må i øvrigt lægges til grund, at der ikke var tale om en kortvarig, mere tilfældighedspræget besiddelse af våbnet, og at det alene var på grund af politiets ransagning hos T, at besiddelsen ikke varede længere. Det er ikke en formildende omstændighed, at T ikke selv er banderelateret.

Det forhold, at hun ikke tidligere er straffet, og at hun er førtidspensionist med flere fysiske og psykiske skavanker, udgør ikke sådanne særlige omstændigheder, at straffelovens § 83 kan anvendes. T kan ikke anses for at lide af alvorlig sygdom eller have en særlig vanskelig livssituation. Eventuelle formildende omstændigheder må derfor tillægges betydning inden for strafferammen, jf. straf- felovens § 80.

Der er dog i lyset af sagens omstændigheder, uanset Ts personlige forhold, ikke grundlag for at nedsætte straffen i forhold til det i forarbejderne forudsatte udgangspunkt om ubetinget fængsel i 2 år og 3 måneder.

Højesterets begrundelse og resultat

T er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, og straffelovens § 290, stk. 1. Overtrædelsen af § 192 a skete ved, at hun på foranledning af sin søn opbevarede et haglgevær med tilhørende ammunition på sin bopæl på vegne af sønnens ven, som var banderelateret. Haglgeværet, der var adskilt i tre dele, blev

- 5 -

opbevaret i plastikposer under hendes seng. Landsretten fastsatte straffen til fængsel i 2 år og 3 måneder.

For Højesteret angår sagen straffastsættelsen, herunder om der i medfør af straffelovens § 83 er grundlag for at fastsætte straffen under den i straffelovens § 192 a, stk. 1, foreskrevne straf- feramme, og om der er grundlag for at gøre straffen helt eller delvis betinget.

Besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder straffes med fængsel fra 2 år indtil 8 år, jf. straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1. Af forarbejderne til § 192 a, stk. 1, føl- ger, at straffen for besiddelse af et skydevåben med ammunition, der kan affyres med våbnet, på et ikke offentligt tilgængeligt sted i førstegangstilfælde som udgangspunkt skal fastsættes til ubetinget fængsel i 2 år og 3 måneder, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, lovforslag nr. L 139, s. 9.

Efter straffelovens § 83, 1. pkt., kan straffen nedsættes under den foreskrevne strafferamme, når oplysningerne om gerningen, gerningsmandens person eller andre forhold afgørende taler herfor. Højesteret finder, at der ikke foreligger sådanne ganske særlige omstændigheder, at der i medfør af § 83 er grundlag for undtagelsesvis at fravige strafferammen i § 192 a, stk. 1.

Tre dommere – Henrik Waaben, Lars Hjortnæs og Anne Louise Bormann – udtaler herefter:

Som nævnt er straffen for overtrædelse af straffelovens § 192 a som det klare udgangspunkt ubetinget fængsel. Efter straffelovens § 58 kan retten, hvis ubetinget fængsel skønnes påkræ- vet, men oplysningerne om tiltaltes personlige forhold taler for anvendelse af betinget dom, bestemme, at en del af straffen gøres betinget. Den ubetingede del af straffen kan i så fald ikke overstige 6 måneder.

Vi finder, at Ts personlige forhold i en sådan grad taler for betinget dom, at det undtagelsesvis er forsvarligt at gøre en del af straffen betinget. Vi har herved navnlig lagt vægt på oplysnin- gerne om Ts omfattende helbredsmæssige problemer af såvel fysisk som psykisk karakter. Vi finder på den baggrund, at karakteren af lovovertrædelsen, der som nævnt bestod i, at hun – der er ustraffet – tillod sin søn at opbevare et våben med ammunition hos hende på vegne af sønnens banderelaterede ven, ikke er til hinder for en delvis betinget dom.

- 6 -

Vi stemmer derfor for, at 6 måneder af straffen på fængsel i 2 år og 3 måneder skal være ube- tinget, mens de resterende 1 år og 9 måneder gøres betinget på vilkår af, at hun i en prøvetid på 1 år ikke begår nyt strafbart forhold og undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen.

Dommerne Jon Stokholm og Lars Apostoli udtaler:

Efter forholdets alvorlige karakter, som afspejles i den udmålte straf, finder vi, at oplysnin- gerne om Ts personlige forhold ikke giver tilstrækkeligt grundlag for at gøre straffen delvis betinget. Vi stemmer derfor for at stadfæste landsrettens dom.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Thi kendes for ret

:

Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at 1 år og 9 måneder af straffen gøres betinget på vilkår af, at T i en prøvetid på 1 år fra denne højesteretsdom ikke begår strafbart forhold og i prøvetiden undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.

D O M

Afsagt den 30. oktober 2019 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Ulla Staal, Katja Høegh og Jacob Waage med domsmænd).

18. afd. nr. S-1218-19: Anklagemyndigheden mod 1) T2 … (advokat Klaus Ewald, besk.) 2) T3 … (advokat Michael Meyn, besk.) 3) T1 … (advokat Niels Rex, besk.) 4) T4 … (advokat Andreas Peter Bruun, besk.)

Retten i Svendborgs dom af 17. april 2019 (R2-42/2019) er anket af T2 med påstand om fri- findelse i forhold 1 i det ikke erkendte omfang og i øvrigt formildelse, herunder at forhold 1 henføres under våbenlovens § 10, stk. 1, og ikke under straffelovens § 192 a.

Anklagemyndigheden har over for tiltalte T2 påstået skærpelse og gentaget påstanden for by- retten om opholdsforbud efter straffelovens § 79 a, stk. 1, 2. pkt.

Anklagemyndigheden har over for T3 anket dommen med påstand om skærpelse.

Tiltalte T3 har påstået frifindelse i forhold 1 i det ikke erkendte omfang og i øvrigt formildel- se, herunder at forhold 1 henføres under våbenlovens § 10, stk. 1, og ikke under straffelovens § 192 a.

- 2 -

Anklagemyndigheden har over for T1 anket dommen med påstand om domfældelse i overens- stemmelse med tiltalen for byretten i forhold 1 samt skærpelse.

Tiltalte T1 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har over for T4 anket dommen med påstand om domfældelse i overens- stemmelse med tiltalen for byretten i forhold 1 samt skærpelse.

Tiltalte T4 har påstået frifindelse i forhold 1 i det ikke erkendte omfang og i øvrigt frifindelse samt formildelse.

Erstatningskravene, som af byretten blev henvist til civile søgsmål, er ikke gentaget for lands- retten.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og vidnerne politiassistent B1, V og K.

De i byretten af vidnerne R, politiassistent B4og politiassistent B5 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte T2 har supplerende forklaret om forhold 1 bl.a., at der ikke boede andre end ham og T3 i lejligheden på …. Omkring en måned før hans anholdelse kom en person, som havde lånt penge af ham, men som endnu ikke havde tilbagebetalt lånet, til hans bopæl med haglgeværet og patronerne i en affaldspose og sagde, at gældsforholdet hermed var afsluttet. Han vidste ikke, om våbnet var noget værd, men han gad ikke længere høre på den pågældendes forkla- ringer om, hvorfor gælden ikke blev betalt, og hans tanke var derfor at videresælge våbnet. Han vil ikke oplyse om den pågældendes identitet.

Som forklaret i byretten var det weekenden efter, at politiet den 25. september 2019 havde ransaget hans lejlighed, at han på campingpladsen fortalte T3 om våbnet og om det hemmeli- ge rum i køkkenet, hvori han opbevarede det. Han sagde, at våbnet skulle væk, da de skulle

- 3 -

flytte, og da det ville være farligt, hvis et muligt barn i den familie, som skulle flytte ind i lej- ligheden efter dem, fandt våbnet. T3 blev både overrasket og sur over at høre om et våben i lejligheden, og han måtte derfor overtale hende til at hjælpe sig med at flytte våbnet, som skulle gemmes med henblik på senere at blive solgt. Han tog herefter kontakt til T4, som lige- ledes blev overrasket over at høre om våbnet, og som heller ikke umiddelbart ville hjælpe ham. Han pressede nok T4, der til sidst også gav tilsagn om at ville hjælpe. Han sagde ikke noget om, hvor våbnet skulle hen, men kun at det skulle gemmes.

Våbnet havde ikke noget at gøre med motorcykelklub 1 …, som han dengang havde været tilknyttet i ca. et år. Han havde ikke kørekort til motorcykel, men han var medlem af klubben på grund af fællesskabet og festerne. Det krævede ikke noget særligt at blive medlem, udover at man skulle have være tilknyttet klubben i et år, før man kunne blive prospect, hvilket han netop var blevet, da han blev anholdt.

Hans kriminalitet havde ikke noget med hans tilknyt- ning til … motorcykelklub 1 at gøre, og han kender intet til eventuel kriminalitet begået af klubben eller dens medlemmer. … motorcykelklub-1-mappen, som politiet fandt under ran- sagningen af hans lejlighed, havde han alene til opbevaring for klubben, og regnskabet heri havde han ikke kendskab til.

T3 og T4 vidste ikke, at han var medlem af … motorcykelklub 1, men de var begge klar over, at han kom sammen med personer, der havde motorcykler. Al klubtøj, som han opbevarede på sin bopæl for … motorcykelklub 1, var gemt væk i plastikpo- ser, og det er således politiet, som bl.a. har hængt en klubvest op på en bøjle og herefter har taget fotos af den.

Hæleri var en form for virksomhed, som han havde det seneste halve år forud for sin anhol- delse, og som gav ham en fast indtægt, der bidrog til dækning af hans forbrug. Det var sæd- vanligvis personer, som han i forvejen kendte, der kom til ham med de stjålne effekter, fordi de vidste, at han kunne videresælge dem.

T3 kendte derimod intet til hans hælerivirksomhed, da han opbevarede de stjålne ting i garagen og på loftet, hvor hun ikke kom. Han havde gen- nem det seneste år et kokainmisbrug, og det var en person, som han skyldte penge, der ca. en uge forud for anholdelsen kom til hans bopæl med amfetaminen omhandlet i forhold 24.

har supplerende forklaret om forhold 1 bl.a., at hun ikke var klar over, at T2 solgte hælervarer. Hun har set T2 tage kokain et par gange ved festlige lejligheder, ligesom hun selv har gjort, men hun var ikke klar over, at T2 havde et egentligt misbrug. Tiltalte T3

- 4 -

Da T2 blev efterlyst, fortalte han hende om våbnet i det hemmelige rum og sagde, at det skul- le flyttes, men ikke hvorhen. Hun blev sur over at høre, at han havde opbevaret et våben i de- res hjem, og hun ville først ikke hjælpe ham med at flytte det, men han fik hende alligevel overtalt. T4 skulle også hjælpe med at flytte våbnet, og da T4 kom for at hente våbnet, viste hun ham, hvor det var gemt.

T4 tog våbnet, som lå i en pose, og de gik herefter sammen til hendes bil. Hun hørte noget rasle i posen med våbnet, men hun tror ikke, at hun dengang tænkte, at det var ammunition, men nok snarere at det var noget, der sad løst på våbnet. På hendes forespørgsel om, hvor de skulle køre våbnet hen, svarede T4, at de skulle køre til hans mor.

Det var først, da hun blev afhørt af politiet, at hun blev klar over, at der også havde væ- ret ammunition i posen med våbnet.

Hun vidste, at T2 mødtes med nogle personer, som hun ikke kendte, men ikke at han var med- lem af … motorcykelklub 1. Den trøje, hun havde på, da hun blev anholdt, havde hun købt på hjemmesiden Wish, som ikke havde noget med … motorcykelklub 1 at gøre. Fotos af et au- tomatvåben og af en våbendel, som lå på hendes telefon, tog hun, da hun i to uger var værne- pligtig i forsvaret. Hun kan ikke forklare, hvorfor der på hendes telefon tillige sås fotos af en luftpistol og af nogle baner kokain eller amfetamin, men det var formentlig også fotos, hun selv havde taget.

Hun ved ikke, hvem ”X” er, som hun havde en chatkorrespondance med over sin telefon. Når pågældende skrev, at han var X-medlem, var hun klar over, at han var medlem af … motor- cykelklub 2. Hendes kommentarer ”sygt nok” og ”solskin” var ikke udtryk for, at hun syntes, det var godt at være medlem af … motorcykelklub 2, og kommentaren ”vis mig da lige din vest” var heller ikke udtryk for, at hun sympatiserede med … motorcykelklub 2.

Tiltalte T4 har supplerende forklaret om forhold 1 bl.a., at han blev kontaktet af T2, som bad ham hjælpe sig med at flytte ”noget”. Så vidt han husker, sagde T2 ikke, at det drejede sig om et våben, der skulle flyttes, men han kan dog ikke udelukke det. T3 hentede ham i sin bil, og sammen kørte de til T2 og T3s lejlighed, hvor det i hvert fald gik op for ham, at det var et våben, han skulle hjælpe med at flytte.

Han kan huske, at våbnet lå i en stor pose, og at der ved siden af posen lå en mindre pose, som han lagde ned i den store pose. Han kan ikke sige, om den mindre pose var den gennemsigtige pose med patroner i, som blev fundet under ran-

- 5 -

sagningen af hans mors lejlighed. Han mener dog, at den mindre pose var en mørk pose, men han så ikke nærmere på den, da han var lidt presset, og da det var ved at blive mørkt. Han og T3 gik med poserne til T3s bil, hvorefter de kørte til hans mors bopæl, hvor han gemte posen med indhold, da han tænkte, at det nok var det sidste sted, at nogen ville finde på at lede efter et våben. Han kendte intet til … motorcykelklub 1 eller til T2s relation hertil. Han vidste, at T2 var glad for motorcykler, og at T2 gerne ville være medlem af en motorcykelklub.

Tiltalte har om forhold 23 og 25 i det væsentlige forklaret som for byretten. Om forhold 26 har han supplerende forklaret, at når han placerede effekterne fra sit opløste samlivsforhold hos sin mor, skyldtes det, at han ikke ville risikere, at hans tidligere samlever, som havde ta- get mange af hans ting og fortsat havde nøgle til hans lejlighed, afhentede effekterne på hans bopæl, når han ikke var hjemme.

Tiltalte T1 har supplerende forklaret om forhold 1 og 23 bl.a., at hun bor alene i sin lejlighed på …, men at hendes tre børn alle har en nøgle hertil. På et tidspunkt spurgte hendes søn T4, om han måtte lægge ”noget” hos hende, som han ”skulle holde” for T2 og T3. Da han kom med det, sad hun i stuen med ryggen til ham, og hun så derfor ikke, hvad han medbragte, og hun spurgte heller ikke ind til det.

T4 bad om at få nogle poser, og hun henviste ham til at tage poser i køkkenet. Hun så ikke, hvor T4 placerede det, som han medbragte, men da hun på et senere tidspunkt hævede sin elevationsseng, så hun, at der under den lå en pose, som hun ikke tidligere havde set.

Hun tænkte derfor, at det nok var det, som T4 ”holdt” for T2, men hun havde ingen idé om, hvad det kunne være, og hun undersøgte det heller ikke, da det ikke ved- kom hende.

Hun mindes ikke, at hun i forbindelse med politiets ransagning af hendes lejlig- hed sagde noget om våben, men politiet spurgte flere gange, om der lå våben i lejligheden, og muligvis svarede hun hertil, at det vidste hun ikke, idet hun tænkte på en gammel utjenlig pistol, som hun muligt havde liggende. Da T4 havde arbejde og tjente gode penge, troede hun, at han var ophørt med at begå kriminalitet.

Hun husker ikke så godt på grund af tidligere blodpropper i hjernen, og hun kan derfor ikke huske afhøringen til politirapport af 4. og 5 oktober 2018. Hun kan dog huske, at det var en lang afhøring, og at polititjenestemanden pressede hende, selv om hun fortalte ham om sit dårlige helbred. Hun fik at vide, at hun skulle underskrive rapporten, for det gjorde alle, så det gjorde hun også, men da hun er ordblind, læste hun ikke rapporten igennem, inden hun under-

- 6 -

skrev den. Det passer ikke, at hun blev vejledt om, at hun havde krav på en forsvarer, for hav- de det været tilfældet, ville hun have bedt om en sådan.

Om Fritz Hansen stolen husker hun ikke, at hun skulle have udtalt (politirapportens s. 3): ”Fo- reholdt, at vi havde billeder af stolen optaget for ca. 1 uge siden et andet sted ændrede afhørte forklaring. Stolen stammede fra samme person som geværet og patronerne stammede fra. Po- litiet havde overset stolen i forbindelse med en ransagning af en garage og et hjem.

Det fore- gik sådan at afhørte var bekendt med, at politiet havde foretaget ransagning hos en person. Personen havde ikke været hjemme. Han havde været på arbejde på Sjælland. Han var bande- relateret. Han hed noget i stil med …, … eller lignende (i resten af rapporten kaldet T2). Da politiet var færdige med at ransage hans bopæl bad han sin kæreste om at skaffe stolen af ve- jen.”

Om våbnet og ammunitionen erindrer hun heller ikke at have forklaret (politirapportens s. 4): ”Nogle dage efter kom T4 og T3 igen op til afhørte. Kæresten til var igen nede i bilen. T4 sagde, at han lige ville gemme noget i afhørtes lejlighed. T4 bad afhørte om ikke at kigge i det som han ville gemme i lejligheden. Det som skulle gemmes var noget som T4 og T3 skulle gemme for T2.

T2 var nemlig ved at melde sig selv til politiet og det som skulle gemmes måt- te ikke blive fundet. T4 og gik ind i soveværelset og afhørte så, at det var noget langt i poser som skulle gemmes. Afhørte havde selv gået til skydning og hun var overbevist om, at det var et våben som de var ved at gemme. Der var også noget som raslede i en pose. Afhørte var overbevist om, at det var patronerne til våbnet.

Det var også derfor at afhørte i starten af ransagningen kunne sige, at der lå et våben med ammunition under sengen. Hun havde ikke haft åbnet poserne, men var så overbevist om, at det var et våben med ammunition, at hun faktisk havde været ved at ringe til politiet for at fortælle det. Da de havde gemt det forlod de igen lejligheden.”

Hun mindes heller ikke, at hun i grundlovsforhøret den 5. oktober 2018 skulle have forklaret bl.a.: ”Et par dage tidligere havde T4 lagt nogle ting hos hende. Hun havde ikke set, hvad det var. Hun opdagede en pose under sin elevationsseng, da hun hævede sin seng. Posen så lang ud, og hun syntes, den så underlig ud. Hun har ikke rørt posen eller haft fat i den. Hun ved ikke, hvad det var [der var i] posen.

Hun havde på fornemmelsen, at det måske kunne være våben. Hun sagde derfor til politiet, at der måske godt kunne ligge et våben under hendes seng. Da T4 kom med posen, havde hun hørt noget, der raslede i posen. Hun spurgte ikke T4, T3 T3

- 7 -

hvad der var i posen. … T4 skulle gemme noget for kammeraten, som politiet ikke fandt ved ransagningen. Hun kunne se T4 gennem vinduet. Hun kunne se, at han havde noget langt med, men hun tænkte ikke videre over det. Det er rigtigt, at T4 bad hende om ikke at kigge, da han kom med våbnet. Hun så bare, at han kom med noget langt, men hæklede videre. Hun så det lange igen, da hun skulle hæve sin elevationsseng.

Det var først et par dage senere. Hun har selv gået til skydning. Hun har forklaret, at hun mente, at det var et våben, de havde gemt. Hun mente, at der var noget der raslede i posen. Det kunne hun høre, da T4 kom med det. Hun tænkte, at det nok var patroner, men hun tænkte ikke videre over.

Hun har ikke åbnet poserne, men hun var så overbevist om, at det var et våben, at hun havde været ved at ringe til politiet dagen før politiet kom.”

Vidnet politiassistent B1 har supplerende forklaret bl.a., at under ransagningen af T1s lejlig- hed var en anden søn end T4 til stede. Ransagningen blev foretaget alene på mistanke om til- stedeværelsen af stjålne designermøbler, og politiet havde således ingen forestilling om, at der også kunne være våben og ammunition i lejligheden.

Som forklaret i byretten sad han sam- men med T1, mens hans kolleger var i færd med at ransage, da T1 pludselig kom med be- mærkningen om, at der var – og ikke muligvis var – et våben og ammunition under hendes seng. Han er helt sikker på, at han vejledte T1 om retten til at få en forsvarer til stede, inden han påbegyndte afhøringen af hende den 4.-5. oktober 2018, og at hun var egnet til afhøring.

Det var en ganske almindelig afhøring, hvor T1 med egne ord fik mulighed for at forklare sig, og det var hendes ord, som han nedskrev.

Han deltog også i ransagningen af T2s bopæl den 25. september 2018. Der sås rigtig meget tøj med påskriften … motorcykelklub 1, som lå frit fremme både i soveværelset og i en vaske- tøjskurv.

Vidnet V har supplerende forklaret bl.a., at et halvautomatisk gevær automatisk smider pa- tronhylsteret ud efter affyring af et skud, og at skud derfor sendes af sted, hver gang man trykker på aftrækkeren. Våbnet var højst 50 år gammelt, men han tror, at det var yngre.

Vidnet K har supplerende forklaret bl.a., … motorcykelklub 1 er en gruppe, som kommer fra Tyskland, og som efter politiets opfattelse har indtægter fra kriminelle aktiviteter, hvilket er baggrunden for, at Rigspolitiet, NEC, vurderer, at … motorcykelklub 1 hører til de grupperin-

- 8 -

ger, som monitoreres af politiet. Dokumentationsrapporten vedrørende … motorcykelklub 1 er en autogenereret rapport fra Rigspolitiet, men han kan ikke præcist sige, hvorledes rappor- tens dataudtræk er foretaget. Han antager, at det er antal forhold, som oplistes i tabel 2, jf. tabel 5, og ikke antal domme, og af tabel 4 fremgår ikke, hvor mange medlemmer det angivne antal års frihedsberøvelse er fordelt på.

Der kan godt være betydelige udskiftninger i gruppen, hvilket kan bevirke store ændringer i statistikken. Af dokumentationsrapporten vedrørende T2 fremgår, at han i november 2018 blev anset for at være prospect i … motorcykelklub 1, og politiet har ikke oplysninger om, at han skulle være ude af bandemiljøet.

Personlige oplysninger Tiltalte T2 har om sine personlige forhold supplerende forklaret bl.a., han under varetægts- fængslingen har været i behandling for sit narkotika- og alkoholmisbrug, og at han skal fort- sætte hermed, når han overgår til afsoning. Han blev i 2018 uddannet som rørlægger, og han vil gerne under afsoningen gennemgå et svejsekursus. Hans tilknytning til … motorcykelklub 1 er ophørt, og han er fortsat i et bandeexitprogram. Han og T3 er stadig kærester, men deres tidligere plan om at flytte til … i … Kommune er ikke længere aktuel. Han har ingen særlige relationer til … Kommune.

Af mail af 4. oktober 2019 fra Kriminalforsorgen i Kolding fremgår, at tiltalte fortsat er i et bandeexitprogram.

Tiltalte har været frihedsberøvet under anken.

Tiltalte T3 har om sine personlige forhold supplerende forklaret bl.a., at hun går på VUC med fagene dansk, matematik og psykologi, og at hun til december 2019 påbegynder bygningsma- leruddannelsen. Hun er fortsat ude af misbrug med narkotika.

Tiltalte T4 er endvidere straffet bl.a. ved Østre Landsrets dom af 21. november 2012 for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, og § 244 med fængsel i 2 år, … ved Retten i Odenses dom af 14. maj 2018 for overtrædelse af straffelovens § 290, stk. 1, og § 285, stk. 1, jf. § 276, jf. § 89, med fængsel i 4 måneder, betinget, bl.a. på vilkår om

- 9 -

udførelse af ulønnet samfundstjeneste i 100 timer, prøvetid 1 år. Ifølge Kriminalforsor- gens brev af 25. januar 2019 har tiltalte samlet afviklet 65,45 timer af samfundstjene- sten.

Af udtalelse af 28. oktober 2019 fra X A/S fremgår bl.a., at tiltalte i perioden 14. januar 2018 – 22. oktober 2018 og igen fra den 9. oktober 2019 har været fuldtidsansat som maler i sel- skabet.

T4 har om sine personlige forhold supplerende forklaret bl.a., at han ønsker at fortsætte sit ansættelsesforhold hos X A/S. Han har en kæreste og har købt en andelsbolig, som han og kæresten bor i, og han har samvær med sin søn på 2 år fra et tidligere samlivsforhold. Han har aldrig været tilknyttet bandemiljøet, og han er ophørt med at begå kriminalitet og tager ikke længere narkotika.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet Indledningsvis bemærkes, at efter de foreliggende oplysninger, herunder dokumentationsrap- porterne vedrørende … motorcykelklub 1 og tiltalte T2, kan det lægges til grund, at … motor- cykelklub 1 er en gruppe af personer, der tilsammen står bag omfattende og alvorlig krimina- litet, og at T2 – i overensstemmelse med sin forklaring – på gerningstidspunkterne var prospect i … motorcykelklub 1.

Forhold 1 Det fremgår af Højesterets praksis, at det beror på en samlet vurdering af de foreliggende om- stændigheder, om besiddelse af skydevåben på ikke offentligt tilgængeligt sted må anses for begået under særligt skærpende omstændigheder i straffelovens § 192 a, stk. 1’s, forstand, og at der herved skal lægges vægt på, om besiddelsen af skydevåbnet efter en samlet vurdering må anses for at have indebåret nærliggende risiko for, at det ville blive brugt til fare for andre, jf. bl.a. UfR 2014.2935H.

Tiltalte T2 Efter bevisførelsen, herunder tiltaltes forklaring og fundet af et halvautomatisk haglgevær med tilhørende patroner, lægger landsretten til grund, at tiltalte på sin bopæl var i besiddelse

- 10 - af haglgeværet og patronerne, som han opbevarede i et skabsrum i køkkenet.

Henset til tiltal- tes forklaring om, at han fik geværet og patronerne af en person, som skyldte ham penge, og til at tiltalte var prospect i … motorcykelklub 1 og i samme periode var i besiddelse af ca. 450 g amfetamin med henblik på videreoverdragelse (forhold 24), finder landsretten, at tiltaltes besiddelse af skydevåbnet på sin bopæl efter en samlet vurdering må anses for at have indebå- ret en nærliggende risiko for, at det ville blive brugt til fare for andre.

Landsretten tiltræder derfor, at tiltaltes besiddelse af våbnet på sin bopæl skal henføres under straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1.

Efter tiltaltes og de medtiltalte T3 og T4s forklaring, hvorefter de nævnte medtiltalte for tiltal- te skulle flytte skydevåbnet med henblik på at gemme det andetsteds, finder landsretten det tillige bevist, at tiltalte og de nævnte medtiltalte hermed aftalte, at haglgeværet med tilhørende patroner ad offentlig vej skulle transporteres til et andet skjulested.

Tiltalte findes herefter i det hele skyldig i tiltalen for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3. Tiltalte T3 Tiltalte har forklaret, at hun og medtiltalte T4 i bil ad offentlig vej transporterede haglgeværet i en pose fra medtiltalte T2 bopæl til medtiltalte T1s bopæl, og i byretten forklarede tiltalte tillige, at de medtog en anden pose, som hun antog indeholdt patroner.

Landsretten finder det herefter bevist, at tiltalte er skyldig i tiltalen for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3. Tiltalte T1 Haglgeværet med tilhørende patroner blev under ransagning af tiltaltes bopæl fundet under hendes seng, hvor det lå i en pose.

Tiltalte har til underskreven politirapport og i grundlovs- forhør forklaret, at det var hendes søn, medtiltalte T4, som havde lagt posen under hendes seng, og at hun var overbevist om, at posen indeholdt skydevåben og ammunition. Ifølge sin forklaring til politirapport havde hun forstået på sin søn, der var straffet mange gange, at søn- nen skulle opbevare våbnet for en person, som var banderelateret.

Landsretten finder det her- efter bevist, at tiltalte anså det for overvejende sandsynligt, at sønnen under hendes seng pla- cerede et skydevåben med ammunition, der tilhørte en banderelateret person.

- 11 -

Under disse omstændigheder finder landsretten, at tiltaltes besiddelse af haglgeværet på bo- pælen efter en samlet vurdering må anses for at have indebåret en nærliggende risiko for, at det ville blive brugt til fare for andre. Landsretten finder derfor, at tiltaltes besiddelse af våb- net på bopælen skal henføres under straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1.

Tiltalte T4 Efter bevisførelsen, herunder tiltaltes og de medtiltalte T2 og T3s forklaringer, finder lands- retten det bevist, at tiltalte var klar over, at der var et skydevåben og ammunition i den pose, som han sammen med medtiltalte T3 i bil ad offentlig vej transporterede fra T2 bopæl til sin mor medtiltalte T1s bopæl, hvor han placerede posen under morens seng. Landsretten finder det herefter bevist, at tiltalte er skyldig i tiltalen for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3.

Forhold 23 Tiltalte T4 og tiltalte T1 Også efter bevisførelsen for landsretten findes de tiltalte af de grunde, der er anført af byret- ten, skyldige i overensstemmelse med tiltalen.

Strafudmåling Tiltalte T2 Straffen forhøjes til fængsel i 4 år.

Landsretten har herved henset til skærpelsen af straffen for ulovlig besiddelse af skydevåben m.v., som fandt sted ved lov nr. 494 af 22. maj 2017 om ændring af straffeloven, og hvorefter straffen for besiddelse af skydevåben med tilhørende ammunition på offentligt tilgængeligt sted efter straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, ifølge for- arbejderne (lovforslag nr. 139 af 22. februar 2017) i førstegangstilfælde som udgangspunkt skal fastsættes til ubetinget fængsel i 2 år og 6 måneder.

Landsretten har endvidere henset til mængden af amfetamin i forhold 24 samt omfanget og værdien af hæleriforholdene.

Tiltalte T3 Straffen fastsættes til fængsel i 2 år og 6 måneder. Landsretten har herved henset til den oven- for anførte skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse af skydevåben m.v. og har ikke fundet,

- 12 -

at der foreligger omstændigheder, som kan begrunde en fravigelse af det anførte udgangs- punkt om, at straffen for besiddelse af skydevåben med tilhørende ammunition på offentligt tilgængeligt sted efter straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, i førstegangstilfælde skal fastsættes til ubetinget fængsel i 2 år og 6 måneder.

Tiltalte T1 Straffen fastsættes efter straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, og straffelovens § 290, stk. 1, til fængsel i 2 år og 3 måneder.

Landsretten har herved henset til den ovenfor anførte skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse af skydevå- ben m.v., og hvorefter straffen for besiddelse af skydevåben med tilhørende ammunition på ikke offentligt tilgængeligt sted efter straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, ifølge forarbejderne i førstegangstilfælde som udgangspunkt skal fastsættes til ubetinget fængsel i 2 år og 3 måne- der.

Landsretten har ikke fundet, at der foreligger omstændigheder, som kan begrunde en fra- vigelse af dette udgangspunkt.

Tiltalte T4 Straffen fastsættes efter straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, og straffelovens § 290, stk. 1, jf. til dels § 21, således at tiltalte i medfør af straf- felovens § 61, stk. 2, jf. til dels § 40, stk. 1, som en fællesstraf, der tillige omfatter reststraffen på 61 dage ved prøveløsladelsen den 20. marts 2018 og den ikke afviklede del af samfunds- tjenesten den ved den betingede dom af 14. maj 2018, jf. straffelovens § 66, idømmes fængsel i 2 år og 9 måneder.

Landsretten har ved straffastsættelsen navnlig henset til den ovenfor an- førte skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse af skydevåben m.v. og har ikke fundet, at der foreligger omstændigheder, som kan begrunde en fravigelse af det anførte udgangspunkt om, at straffen for besiddelse af skydevåben med tilhørende ammunition på offentligt tilgængeligt sted efter straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, i førstegangstilfælde skal fastsættes til ubetinget fængsel i 2 år og 6 måneder.

Opholdsforbud Heller ikke efter bevisførelsen for landsretten findes det godtgjort, at tiltalte T2s overtrædelser af straffeloven har relation til hans tilknytning til … motorcykelklub 1. Det tiltrædes derfor, at han er frifundet for påstanden om opholdsforbud i medfør af straffelovens § 79 a, stk. 1, 2. pkt.

- 13 -

I øvrigt stadfæstes dommen i det omfang, den er anket.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at T2 straffes med fængsel i 4 år, at T3 straffes med fængsel i 2 år og 6 måneder, at T1 straffes med fængsel i 2 år og 3 måneder, og at T4 straffes med fængsel i 2 år og 9 måneder.

De tiltalte skal betale de dem vedrørende sagsomkostninger for landsretten.

RETTEN I SVENDBORG

D O M

afsagt den 17. april 2019

Rettens nr. R2-42/2019 Politiets nr. 2300-71289-00002-18

Anklagemyndigheden mod T2 …, T3 …, T1 … og T4 …

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 2. januar 2019.

T2, T3, T1, og T4 er tiltalt for

1.

T2 T3 T4 T1

straffelovens § 192a, stk. 1, nr. 1 - for så vidt angår tiltalte T2, T3 og T4 jf. stk. 3 - jf. våbenlovens § 1, nr. 1 og nr. 3, ved at tiltalte T2 gennem en ikke nærmere præciseret periode indtil den 1. oktober 2018, un- der særligt skærpende omstændigheder, på sin bopæl … A-by, var i besiddelse af et haglge- vær mrk.

Beretta, samt 15 patroner der kunne affyres i geværet, ligesom de tiltalte T2, T3 og T4 indgik aftale om, at nævnte haglgevær med tilhørende ammunition, ad offentlig vej skulle transporteres bort fra stedet til et andet skjulested, hvorefter T3 og T4 i perioden mellem den 1. oktober og den 4. oktober 2018, under særligt skærpende omstændigheder og på offentligt tilgængeligt sted, transporterede haglgevær med tilhørende ammunition fra … i A-by til tiltalte T1s bopæl, adresse 1 i B-by, hvor haglgevær og ammunition, efter fælles for- ståelse og aftale med tiltalte T1, under særligt skærpende omstændigheder, blev opbevaret frit tilgængeligt under en seng i et soveværelse indtil den 4. oktober 2018 kl. 23.18, hvor politiet tog effekterne i bevaring.

2. [udgår]

- 2 -

3. [udgår]

4. [udgår]

5. [udgår]

6. [udgår]

7. [udgår]

8. [udgår]

9. [udgår]

10. [udgår]

11. [udgår]

12. [udgår]

13. [udgår]

14. [udgår]

15. [udgår]

16. [udgår]

17. [udgår]

18. [udgår]

- 3 -

19. [udgår]

20. [udgår]

21. [udgår]

22. [udgår]

23.

[T4 udgår]

T1

hæleri efter straffelovens § 290, stk. 1, ved i perioden mellem den 25. september 2018 og den 4. oktober 2018 uberettiget at have modtaget og opbevaret en Fritz Hansen stol, hidrørende fra indbrudstyveri begået mellem den 19.-25. september 2018 på adresse 1 i E-by, selv om tiltalte vidste eller bestemt formodede, at de stammede fra en strafbar lovovertrædelse.

24. [udgår]

- 4 -

25.

[T4 udgår]

T1

hæleri efter straffelovens § 290, stk. 1, ved den 4. oktober 2018 på et ikke nærmere angivet tidspunkt, i forening, efter forudgående aftale eller efter fælles forståelse eller stiltiende accept med T4, uberettiget at have opbevaret 1 PH lampe, hidrørende fra indbrudstyveri begået mellem den 4. oktober på adresse 3 i

D-by, på bopælen, … i B-by, og at have tilladt T4 at oprette en salgsannonce via tiltaltes fa- cebookprofil, hvor lampen blev sat til salg, selv om tiltalte vidste eller bestemt formodede, at den hidrørte fra en strafbar lovovertrædelse.

26. [udgår]

27. [udgår]

28. [udgår]

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har, jf. straffelovens § 75, stk. 2, påstået konfiskation af - Det i forhold 1 nævnte haglgevær samt ammunition - Den i forhold 24 nævnte amfetamin - Den i forhold 27 nævnte peberspray - De i forhold 28 nævnte patroner samt en machete - De i forhold 26 a-h nævnte effekter - 1 stk. koben (kst 126) - 3 stk. digitalvægte (kst 127)

Tiltalte T1 har nægtet sig skyldig i forhold 1, 23 og 25.

Sagens oplysninger

Forhold 1

Tiltalte T2 har forklaret, at han har boet 2 år på …. Han og T3 havde den 2. oktober været kærester i ca. 1½ år.

- 5 -

Han erkendte at have været i besiddelse af våbnet. Han vil ikke udtale sig om, hvem eller hvordan han fik våbnet. Han fik det, mens han boede på …. Der kom en person med våbnet til ham. Han fik våbnet, idet personen skyldte ham penge. Vedkommende havde ikke tilknytning til rocker- bandemiljøet. Det blev leveret i en sort pose, og der lå nogle patroner nede i posen.

Han proppede våbnet ind i et hemmeligt rum i køkkenet ved siden af køkkenskabet. Han har set ned i posen, og at våbnet var skilt i 3 dele. Han har ikke rørt ved det. Våbnet skulle ikke have været solgt, men blot have stået hos ham. T3 kendte ikke til, at han havde våbnet. Hans kendskab til våben stammer fra, at han har forsøgt at tage jagttegn.

Da politiet ransagede hos ham den 25. september 2018, var han på arbejde i København. Weekenden efter tog han og T3 ud på en campingplads. Han fortalte T3 om det hemmelige rum, og at våbnet skulle væk. Det skulle væk, da de skulle flytte fra ejendommen. Han kom ikke med noget forslag om, hvem der skulle hjælpe til. T3 spurgte ikke nærmere ind til det.

Han kontaktede T4 og overtalte T4 til at hjælpe med at få våbnet væk og gemme det et sted. Han fortalte ikke T4, hvor våbnet stammede fra eller om patronerne. Han sagde til T4, at han skulle tage den sorte pose. De talte ikke mere om, hvad der skulle ske.

Han forklarede, at han ikke har tilknytning til rocker- eller bandegrupperinger.

Han vidste ikke, om våbnet var virksomt, og han har ikke prøveskudt med det. Han har ingen idé om, hvor gammelt det er.

Han og T3 skulle flytte. I september 2018 arbejdede han på hverdage fra mandag-fredag på Sjælland som rørlægger.

Vedrørende forhold 3, 5, 6-8, 12, 14-17, 19-20, 22 og 23 Han forklarede, at han ikke vil sige, hvem han har fået leveret effekterne af. Han kan erkende sig skyldig i hæleri.

Forevist fotomappe, forhold 22, bilag 13 (side 1.002), forklarede han, at det ikke er ham, der han skrevet sedlen. Den lå i hans soveværelse skulle gives videre til en anden. Sedlen drejede sig om indbrud.

Han kan ikke forklare, hvorfor der blev fundet et koben i hans stue. Han havde sit eget værk- tøj til sit arbejde liggende på bopælen.

Foreholdt foto 32 og 33 forklarede han, at det er normalt, at han har lygter, og at maskerne var til paintball.

Foreholdt forhold 22, bilag 16, foto 2 (side 1.035), forklarede han, at det er et dirkesæt. Han ville bruge det, hvis han ikke kunne komme ind i sin ejendom. Det kan have været leveret som en hælervarer.

Effekter fra tyverierne lå over hele ejendommen. Tegnebøgerne kom også sammen med de øvrige genstande. Han fik det hele leveret. Han ved ikke, om der var en eller flere, der begik indbruddene, eller om effekterne blev leveret direkte til ham efter indbruddene.

- 6 -

Han afregnede hælervarerne efter forhandling, når de blev leveret.

Foreholdt sin forklaring til politiet den 25. oktober 2018, side 3 og side 4, (forhold 22, bilag 36), vedstod han forklaringerne.

Forehold 23 Forevist foto af Fritz Hansen stol genkendte han denne. Billedet er taget i hans garage. Han ved ikke, hvordan stolen er kommet fra ham hjem til T1. Han erkendte hæleri.

Tiltalte T3 har vedrørende forhold 1 forklaret, at hun og T2 er kærester og har været kærester i 1½ år. De boede sammen på … i ca. ½ år, indtil december 2018.

Hun kendte ikke det hemmelige rum i køkkenet. Hun var ikke hjemme, da politiet ransagede den 25. september.

Weekenden efter kom T2 hjem, og de tog sammen ud til en campingplads, hvor de opholdt sig til mandag den 1. oktober. T2 fortalte om det hemmelige rum og beskrev det. Han fortalte om, at våbnet skulle flyttes, og hun stillede ikke spørgsmålstegn ved det. Det blev nævnt, at T4 skulle være med til at fjerne våbnet.

T2 meldte sig selv til politiet den 1. oktober, og hun tog på arbejde. Hun talte med T4 om, hvad de skulle gøre. Hun husker ikke, hvem der bragte våbnet på bane. I forlængelse af en samtale kørte de hjem til hende og T2. Hun husker ikke, hvem der tog pladerne fra det hem- melige rum fra. T4 tog geværet ud. Det var i to dele. Hun husker, at det var et gevær.

Hun mener, det var pakket ind i en indkøbspose fra et supermarked og ikke i en sort pose. De tog geværet direkte ud i bilen.

Hun har selv været i militæret i 2 uger. Hun så ikke noget ammunition til våbnet, men hørte, det raslede nede i posen.

Rummet i køkkenet var ved siden af skabene.

Forevist forhold 1, bilag 5, foto 1 og 2, forklarede hun, at hun så de to dele af våbnet. Hun kørte bilen, da hun var den eneste, der havde kørekort. De havde noget vasketøj i bilen, også for at skjule våbnet. Hun skulle vaske tøjet hos sin mor.

Hun har ikke kendskab til … motorcykelklub 1 og kender ikke til T2s tilhørsforhold til klub- ben. Hun har ikke tænkt over, at T2 havde tøj med … motorcykelklub 1s rygmærker på.

Foreholdt retsbog fra den 11. oktober 2018 forklarede hun, at hun er ret sikker på, at T4 tog 2 poser fra rummet. Fra poserne stak 2 dele op. T4 trak løbet op og kom det i posen igen. Hun tror, der var patroner i den anden pose. Hun spurgte T4, hvor de skulle køre våbnet hen, og han sagde til hans mor T1. Hun var ikke med inde hos T1. T4 var ca. 15 minutter hos sin mor. Hun har ikke rørt ved våbnet eller patronerne.

- 7 -

Foreholdt sin forklaring til politiet den 10. oktober 2018 (forhold 1, bilag 49, side 6) forklare- de hun, at det er rigtigt, at T4 lagde det ned i en pose og tog det ud i bilen. Hun mener, at T4 lagde det i 2 poser. Han havde 2 poser i hånden, da han gik ud til bilen.

Tiltalte T1 har vedrørende forhold 1 forklaret, at politiet kom hos hende den 4. oktober 2018 for at ransage, idet der var sat en lampe til salg på Facebook. Hun lukkede dem ind. Hun hen- ledte ikke deres opmærksomhed på noget særligt.

Foreholdt afhøringsrapport af 26. oktober 2018 (forhold 25, bilag 24), der er underskrevet, forklarede hun, at hun ikke husker, at hun underskrev den. Hun fastholder, at hun ikke sagde til politiet under ransagningen, at der var våben i hendes hjem. Politiet sagde, at de fandt et våben under hendes seng. Hendes søn, T4, havde spurgt, om han måtte lægge noget ind hos hende, idet T2 og T3 skulle flytte.

T4 kom alene med tingene. Han havde 1 eller 2 poser med og spurgte, om han måtte tage nogle ekstra poser i hendes køkken. Hun kunne høre, at der var noget, der raslede i poserne. Hun spurgte ikke, hvad der var i poserne, og hun har ikke set ned i dem. Hun gik til skydning for ca. 30 år siden. Da hun på et tidspunkt hævede sin seng, så hun, der lå 3 poser under sengen.

Det var en Netto pose, en Rema pose og en der så underlig ud. Hun skrev afhøringsrapporten under uden at læse den. Hun mener, at hun blev presset under hele afhøringen. Under ransagningen sad hun hele tiden inde i sin stue. Hun havde ikke rørt ved posen under sengen.

Foreholdt retsbog fra grundlovsforhør den 5. oktober 2018, side 4, forklarede hun, at det er rigtigt, at T4 sagde, han skulle gemme noget for en kammerat, som politiet ikke måtte finde. Hun vidste ikke, det var et våben, han gemte. Hun kendte kun T3 lidt. Hun kender ikke T2 og ved ikke, om han er banderelateret. Hun har forklaret til politiet, at T2 var med i en motorcy- kelklub, men ikke at han var banderelateret.

T4 har fortalt hende, at T2 arbejdede på Sjælland. T4 var hos hende 10-15 minutter. Han havde ikke ringet, før han kom. Hun sad med ryggen til, mens T4 var ude i køkkenet. T4 er tidligere dømt, og han har i ca. 1 år arbejdet på … i D- by. Hun troede, han havde lagt kriminaliteten bag sig.

Hun har haft flere blodpropper i hjernen og fået dårlige nerver. Hun kommer dagligt på et værested for psykisk syge.

Hun sov ikke natten mellem den 4.og 5. oktober. Hun blev løsladt den 5. oktober om morgen, og hun blev anholdt igen den 5. oktober og var i grundlovsforhør samme dag.

Vedrørende forhold 23 Hun forklarede, at hun blev ringet op, om hun kunne have en stol stående for T3 og T2, som skulle flytte. T4 og T3 kørte stolen over til hende. Hun vidste ikke, den var stjålet.

Foreholdt sin afhøringsrapport til politiet den 5. oktober 2018 (forhold 25, bilag 24, side 3), ekstraktens side 1.646, om at hun forklarede, at hun havde købt stolen i Jylland på et loppe- marked og givet ca. 450 kr. for den 2 måneder tidligere, forklarede hun, at hun ikke mindes, at hun forklarede sådan til politiet.

- 8 -

Hun forklarede, at hun bor i en 3-værelses lejlighed på 76 eller 92 kvm. Hun ved ikke, hvor længe stolen stod ved hende, eller hvornår den kom.

Vedrørende forhold 25 Hun forklarede, at T4 kom og spurgte, om han måtte stille en lampe hos hende. Han fortalte, at han havde købt den af nogen nede ved … i D-by for 2.500 kr. Hun sagde ”Det er jo fint, da du tjener penge nok.” Hun husker ikke, at hun sagde til politiet, at hun havde købt lampen af en, der hedder Henning, for ca. 4.000 kr. (ekstraktens side 1.644.) T4 satte lampen til salg via hendes facebookprofil uden at spørge om lov. Han kender hendes kode. Hun husker ikke, at han tog fotografi af lampen med sin mobiltelefon. T4 boede i D-by.

Tiltalte T4 har vedrørende forhold 1 forklaret, at han kan erkende sig skyldig i transport af våbnet. Han blev hentet af T3 på sin bopæl om mandagen, før han blev anholdt. Han og T3 skulle flytte. Hun spurgte, om han ville hjælpe med at fjerne noget for T2. Da han kom til T3, så han ind i skabet. Der var en bærepose og en sort affaldspose i skabet. Han puttede begge poser ned i en bærepose. T3 og ham kørte hjem til hans mor.

Foreholdt afhøringsrapport af 26. oktober 2018, side 1, 2. afsnit, (ekstraktens side 237, for- hold 1, bilag 48), om at han forklarede, at det var et ældre våben, som han antog for uvirk- somt, forklarede han, at han her talte om et andet våben, som T2 havde fortalt ham om, hvor splitten sad løst. Han har aldrig haft et våben i hånden, og for ham lignede det våben, han hen- tede, et gammelt våben.

Hos deres mor kiggede han ned i poserne og så, at det var et våben. Han har ikke rørt ved våbnet. Han husker ikke, om T3 gav ham en ekstra pose. Han gik alene op til sin mor. Han husker ikke, om han lagde våbnet ned i en ny pose. Han tænkte, at hans mor ikke skulle finde våbnet og gik derfor ud i hendes køkken og tog 3-4 poser, som han put- tede våbnet ned i.

Det var ham, der besluttede, at det skulle opbevares hos hans mor.

T2 havde sagt til ham, at han skulle holde poserne, indtil han kom hjem. Han vil ikke svare på, om han følte sig truet eller presset til det. Han kender til T2s medlemskab af … motorcy- kelklub 1.

Han har kun taget en anden pose udenom våbnene.

Det tager 10-15 minutter at køre fra T3s bopæl op til hans mor. De stoppede ikke undervejs.

Forhold 23 Han nægtede sig skyldig.

Han forklarede, at han flyttede stolen fra T2 og T3 til sin mor, da den skulle smides ud. Det var hans mening at købe stolen af dem, men T2 var blevet anholdt. Han så stolen stå hos dem efter, at T2 var anholdt og tænkte, at den nok ikke var stjålet, når politiet ikke havde taget den med ved ransagningen. Han havde ikke betalt for den. Han ville give stolen til sin mor, når den var sat i stand. Han kender til design og vidste, at det var en Fritz Hansen stol. Den kunne ikke stå hjemme hos ham, da politiet så ville tage den, hvis de kom på ransagning, hvilket de har gjort nogle gange.

Forhold 25 Tiltalte nægtede sig skyldig.

- 9 -

Han forklarede, at han var på arbejde natten mellem den 4.–5. oktober fra kl. 24-06 om mor- genen på …. Han havde den 4. oktober været i Kolding med T3 for at aflevere en besøgsan- modning og var blevet sat af hjemme omkring kl. 20. Mellem kl. 19 og kl. 20 fik han kontakt med en, som hed A, over snapchat, som spurgte, om han ville købe en PH Lampe. Han svare- de, at det ville han gerne.

Han tog herefter til …, hvor han mødtes med A og B. Han bankede på, og de kom ud. Han købte lampen for 2.500 kr. og regnede med at kunne tjene ca. 500 kr. på lampen. Han satte lampen hjemme hos sin mor. Han satte den ved siden af hendes TV og tog et billede af lampen. Efter han var kørt fra hans mor, lavede han en salgsannonce på hen- des Facebook. Hun vidste det ikke.

Han var ikke inde hos B og A.

Efter han havde været hos sin mor, tog han hjem hos sig selv før han tog på arbejde.

Konsulent K har som vidne forklaret, at han er ansat hos Fyns Politi, hvor han er analytiker og indhentede oplysninger om, hvorvidt det er en bandegruppering, og hvorvidt de tiltalte er medlem af en gruppe. Det er ham, der har samlet Dispositionsrapport- gruppe.

… motorcykelklub 1 er en klassisk rockergruppe med hierarkisk opbygning. Der er faste klubhuse og vester med klubbens rygmærker. Man får kun lov til at bære vest med rygmærke, hvis man er medlem af klubben.

Vedrørende Dokumentationsrapport – grupper af personer der tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, forklarede han, at tabellerne i rapporten er autogeneret via Rigspoliti- ets database. Han har skrevet rapporten ud.

Så vidt han ved, består … motorcykelklub 1 i dag kun af 2 chapters. De har klubhus i … F-by.

Vedrørende Dokumentationsrapport – person, forklarede han, at det optrykte vagtskema blev fundet i forbindelse med ransagning hos T2. Som medlem og prospect skal man også tage vagter i klubhuset, da det ikke må stå tomt.

I politiets terminologi er det ligegyldigt, om man er supporter, prospect eller medlem af klub- ben. Man er banderelateret i alle tilfælde. Han har ikke vurderet, om der er en sammenhæng mellem den påsigtede kriminalitet og rockergrupperingen. Der foreligger også oplysninger i sagen, som han ikke kan fremlægge.

Efter hans oplysninger er klubbens klubhus i F-by fortsat aktivt.

Politiassisent B1 har som vidne vedrørende forhold 1 forklaret, at han arbejder ved indbruds- gruppen ved Fyns Politi. Den 4. oktober 2018 havde han set, der blev sat en lampe til salg på T1s Facebookprofil, og han var bekendt med, at hendes søn T4 tidligere havde begået krimi- nalitet. Der var også indløbet en anmeldelse om lampetyveri.

De fik lov til at foretage ransagning på øjemed hos T1. De var 3 betjente under ransagningen: han, B2 og B3. T1 var alene hjemme. Hun blev gjort bekendt med sine rettigheder, herunder om hun ville påvise nogen ulovlige effekter. Hun havde intet at påvise. De gik i gang med

- 10 -

ransagningen. Han blev hos T1, mens de 2 kollegaer ransagede. Efter ransagningen havde varet ca. 5 minutter, sagde T1 til ham, at der lå et våben med ammunition under hendes seng. Han så ikke våbnet blive taget frem. Det var B2, der fandt våbnet. Han mener, at våbnet var i 1 eller 2 poser. Våbnet blev lagt ude i gangen.

Han ompakkede våbnet den 5. oktober. I den forbindelse havde han mundbind på, og det blev lagt i DNA poser. Det er en fejl, at der ikke skete fotografering af våbnet, hvor det blev fundet hos T1, eller hvordan det så ud, før han ompakkede det.

Foreholdt rapport af 5. oktober 2018 om Oversendt våben pakket om (forhold 1, bilag 6), side 38, bekræftede han, at geværet var i 4 poser. De har gode erfaringer med at finde DNA på plastikposer. Han husker ikke, hvordan ammunitionen var opbevaret. Våbnet var adskilt i 3 dele.

Foreholdt samme rapport, side 37, forklarede han, at det er politiets poser. Politiet ville ikke have gemt patronerne i en Rema 1000 frysepose.

Han forklarede i øvrigt, at han foretog afhøringen den 4. oktober af T1, og hun var rolig under afhøringen. Hun skimmede rapporten igennem, efter den var blevet skrevet ud. Han er helt sikker på, at hun ikke blev truet til at skrive den under. Hun sad med papirerne i nogen tid, før hun skrev under på rapporten. Han havde ikke mødt T1 før. Hun fortalte ham om hendes hel- bred, men han mente ikke, det var tegn på, at hun ikke var egnet til afhøring.

Retsgenetiker R har som vidne vedrørende forhold 1 forklaret, at han har udarbejdet de 5 retsgenetiske rapporter. Idet T4 rutinemæssigt var blevet undersøgt i 2012, hvor man brugte 10 markører, blev der taget en ny prøve i oktober 2018, da man nu anvender 16 markører.

Vedrørende erklæringen 4 og 5 forklarede han, at det er supplerende beregninger foretaget på T4.

Vedrørende koster nr. 11 mangler der fortsat indikationer på, at T4 har rørt ved våbnet.

Rapport 5 er en ny beregning, der endnu ikke er blevet akkrediteret. Efter denne beregning er sandsynligheden for, at T4s DNA er på våbnet 116.000 gange mere sandsynlig end en tilfæl- dig anden nær slægtning. I sammenligningen tæller T1 ikke med som nær slægtning.

Retsgenetisk Institut har modtaget vatpinde, og har ikke foretaget sporsikringen.

Sandsynligheden på 1.000.000 er den højeste sandsynlighed i Danmark.

Han ved ikke, hvornår den nye beregningsmetode akkrediteres, men han er ret sikker på, at den vil blive akkrediteret, og at den vil blive benyttet fremover.

Han kan ikke som retsgenetiker udtale sig om sandsynligheden for, hvordan DNA kan overgå fra en plasticpose til en anden.

Våbentekniker V har som vidne vedrørende forhold 1 forklaret, at han er våbenmekaniker på politiets våbentekniske center.

- 11 -

Foreholdt våbenrapport af 1. november 2018 (forhold 1, bilag 60), side 297, forklarede han, at geværet er et italiensk gevær, der var adskilt i 3 dele. Han vil anslå, at det tager ca. 1 minut for en uprøvet at samle våbnet. Det er et glatløbet halvautomatisk jagtgevær. Da det var samlet, virkede våbnet. De indsendte patroner passede til våbnet. Våbnet blev prøveskudt med politi- ets ammunition.

Våbnet er et godkendt våben til jagt og til skydebane. Det var hans kollega, der prøveskød våbnet. Hvis der havde været noget galt med våbnet, havde hans kollega sagt det.

Han har ikke spurgt om våbnets alder, men han vil anslå, at det ikke er over 50 år gammelt.

Forevist foto af våbnet forklarede han, at det virker som om, at aftrækkeren sidder, som den skal. Det er ikke et sortkrudtsvåben.

Politiassistent B4 har som vidne vedrørende forhold 2-23 forklaret, at der blev fundet en del koster hos T2. Politiet havde formodning om, at kosterne stammede fra tyverier i nogle særli- ge områder. De satte kosterne op, og de forurettede er kommet og hentet kosterne, som de har genkendt. Indbruddene er særligt sket i sommerhusområder ved C-by og D-by, hvor der er stjålet bl.a. designmøbler, fiskestænger mv.

Fritz Hansen stolen blev fundet under den første ransagning, og den var stjålet, men de gjorde ikke noget med den. Stolen blev igen fundet hos T1 og genkendt med 100 % sikkerhed. Den er nu tilbageleveret til ejeren.

Tiltalte T2 er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.

Tiltalte T3 er ustraffet.

Tiltalte T1 er ustraffet.

Tiltalte T4 er mange gange tidligere straffet, senest ved

Østre Landsrets Ankedom af 29. maj 2017 med fængsel i 6 måneder og bøde for blandt andet tyveri efter straffeloven § 276, jf. tildels § 21. Prøveløsladt den 20. marts 2018 med reststraf 61 dage, prøvetid 2 år.

Østre Landsrets Ankedom af 19. oktober 2017, der for så vidt angår skyldsspørgsmålet stad- fæster byrettens dom af 16. maj 2017, med bøde for overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1. 1. pkt. og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, jf. bekendtgørelse om euforise- rende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 43, jf. straffelovens § 89. Frakendelse af førerretten til lille knallert i 2 år fra Østre Landsrets dom af 27. maj 2017.

dom af 14. maj 2018 som tillægsstraf med fængsel 4 måneder, betinget af bl.a. 100 timers samfundstjeneste for overtrædelse af straffelovens § 290, stk. 1 og § 276. Anklageren oplyste, at T4 har afviklet 65,45 timers samfundstjeneste frem til, at han blev fængslet den 5. oktober 2018.

- 12 -

Tiltalte T2 har om sine personlige forhold forklaret, at han er ude af sit kokainmisbrug. Han og T3 er fortsat kærester. Hans tidligere arbejdsgiver vil gerne genansætte ham som rørlæg- ger, når han bliver løsladt. Han var på vej ud af … motorcykelklub 1, da han blev anholdt. Under varetægtsfængslinger er han gået med i et program om bandeexit, og han har skrevet under på betingelserne i programmet.

Tiltalte T3 har om sine personlige forhold forklaret, at hun er enig i oplysningerne i person- undersøgelsen. Hun har ikke haft noget misbrug siden december 2018. Hun regner med at begynde på bygningsmaleruddannelsen til august 2019.

Tiltalte T1 har som sine personlige forhold forklaret, at hun er enig i beskrivelsen i personun- dersøgelsen. Hun har modtaget førtidspension i 4 år. Under varetægtsfængslingen udviklede hun angst, og hun er begyndt at høre stemmer.

Tiltalte T4 har om sine personlige forhold forklaret, at hans værkfører på … og har fortalt, at han kan blive genansat, når han bliver løsladt. Hans ekskæreste har besøgt ham i arresten med deres søn, der er født den 13. oktober 2017.

Tiltalte T2 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 1. oktober 2018.

Tiltalte T1 har været frihedsberøvet fra den 4. oktober 2018 til den 28. oktober 2018.

Tiltalte T4 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 5. oktober 2018 til den 17. april 2019.

Rettens begrundelse

og afgørelse

Skyldspørgsmål Forhold 1.

Efter den våbentekniske erklæring er våbnet et halvautomatisk haglgevær, der ikke er afkor- tet. Geværet er, uanset det ikke var samlet, omfattet af såvel våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1 som straffelovens § 192a, stk. 1. Sammen med våbnet blev der opbevaret ammunition, der kan benyttes i geværet.

T2.

T2 har erkendt, at han har besiddet gevær og ammunition på sin bopæl. Han har forklaret, at han var prospect i … motorcykelklub 1. Politiet anser … motorcykelklub 1 for en rockerban- de. Han har endvidere erkendt sig skyldig i at have været i besiddelse af ca. 455 gram amfe- tamin med henblik på videreoverdragelse (forhold 24). Under disse forhold finder retten, at han har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192a, stk. 1, nr. 1 ved at have besid- det våbnet med ammunition på sin bopæl.

T2 og T3 har begge forklaret, at han efter ransagningen den 25. september 2018, og før han meldte sig den 1. oktober 2018, fortalte T3, hvor våbnet stod i lejligheden, og at han anmode- de hende om at fjerne det. Retten finder herefter, at han tillige er skyldig i medvirken til at

- 13 -

transportere våben og ammunition væk fra adressen. Med denne ændring anser retten tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

T3.

Efter forklaringerne blev T3 først bekendt med, at der var et våben og ammunition i lejlighe- den, da T2 fortalte hende det i perioden mellem den 25. september og den 1. oktober 2018. Efter de fremlagte fotos, hvor T3 er iklædt en sweatshirt fra … motorcykelklub 1, sammen- holdt med at T2s vest med … motorcykelklubbens navn hang i hjemmet, anser retten det for bevist, at T3 var bekendt med, at T2 var medlem af … motorcykelklub 1. T3 har erkendt, at hun deltog i at transportere våben og ammunition ved at køre bilen. Retten anser herefter T3 skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

T1

Det er ikke bevist, at T1 var bekendt med, at T2 var medlem af … motorcykelklub 1, og det var alene hendes søn T4, der kom med våben og ammunition i en pose til hendes lejlighed. Efter forklaringerne om, at T4 hentede nogle ekstra plastikposer i hendes køkken og pakkede dem om våbnet, er det naturligt, at hendes dna blev fundet på plastikposerne.

B1 har som vid- ne forklaret, at T1 under ransagningen den 4. oktober 2018 fortalte ham, at der lå et våben under hendes seng. Retten anser det herefter for bevist, at T1 var bekendt med, at hun opbeva- rede et våben. Henset til disse omstændigheder finder retten det bevist, at T1 har gjort sig skyldig i overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 1, jf, § 2, stk. 1, jf., § 1, stk. 1, nr. 1.

T4.

T4 har erkendt, at han hentede våben og ammunition på T2s bopæl og sammen med T3 kørte våbnet til sin mors bopæl, hvor han lagde det under hendes seng. T4 er ikke medlem af en bande, og han er ikke tidligere straffet for overtrædelse af våbenloven. Herefter og henset til våbnets karakter, finder retten, at forholdet for T4 skal henføres under våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1. Den omstændighed, at T4 var bekendt med, at T2 var medlem af en rockerklub, kan ikke i sig selv føre til at forholdet omfattes af straffelovens § 192a..

Forhold 23. T2 Retten finder ikke, at anklagemyndigheden har ført det i en straffesag fornødne bevis for, at T2 har begået indbrudstyverierne, hvorfor han frifindes for indbrudstyveri efter straffelovens § 276a.

Tiltalte, T2 har uden forbehold erkendt sig skyldige hæleri i forholdene. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger.

Henset til antallet af hælerier sammenhold med deres værdi anser retten hælerierne for hæleri af særlig grov beskaffenhed. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

T4.

- 14 -

T4 har forklaret, at han så stolen stå hos T2 i perioden mellem den 1. og den 4. oktober 2018. Han vidste, at T2 var anholdt. Under disse omstændigheder må det have været helt åbenlyst for ham, at stolen stammer fra et strafbart forhold. Retten anser det herefter for bevist, at T4 er skyldig i hæleri som beskrevet i anklageskriftet.

T1. T1 har forklaret, at hun ved, at T4 tidligere er straffet. Endvidere fremgår af den underskrevne politirapport, at hun forklarede til politiet, at hun havde købt stolen i Jylland flere måneder tidligere. Under disse omstændigheder finder retten det bevist, at T1 var bekendt med, at sto- len stammede fra et strafbart forhold, og hun anses for skyldig i hæleri i overensstemmelse med anklageskriftet.

Forhold 25. T4: Retten finder ikke, at anklagemyndigheden har ført det i en straffesag fornødne bevis for, at T4 er skyldig i indbrudstyveri, hvorfor han frifindes for overtrædelse af straffelovens § 276a.

Efter de forklaringer om, at T4 købte lampen af nogle for ham ukendte personer på et ikke nærmere angivet sted, finder retten det bevist, at T4 burde have indset det for sandsynligt, at lampen stammede fra et strafbart forhold, og han anses derfor skyldig i hæleri efter straffelo- vens § 290, stk. 1.

T1. Retten finder ikke, at anklagemyndigheden har ført det i en straffesag fornødne bevis for, at T1 er skyldig i hæleri, hvorfor hun frifindes i dette forhold.

Sanktionsfastsættelse

T2 Straffen for T2 fastsættes til fængsel i 3 år 9 måneder, jf. straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1 og stk. 3, jf. våbenlovens § 1, nr. 1 og 3, jf. tildels straffelovens § 23, straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1 , 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, jf. bekendtgørelse om eu- foriserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 16, straffelovens § 290, stk. 2, og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1 og våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 3.

Retten har ved sanktionsfastsættelsen lagt særligt vægt på, at T2 har været i besiddelse af ca. 455 gram amfetamin med henblik på videreoverdragelse, samtidig med at han var i besiddelse af et halvautomatisk haglgevær og medlem af en rockergruppering.

Der er efter det oplyste ikke en rockerkonflikt, hvor … motorcykelklub 1 er indblandet, lige- som der ikke er bevis for, at T2s kriminalitet har tilknytning til … motorcykelklub 1. Som følge heraf tages påstanden om opholdsforbud ikke til følge

T3

- 15 -

Straffen for T3 fastsættes til fængsel i 2 år 6 måneder, jf. straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1 og stk. 3, jf. våbenlovens § 1, nr. 1 og 3, og våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 5, jf. våbenbekendtgørel- sens § 18, stk. 1, nr. 3. 6 måneder af straffen skal afsones nu.

Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 58, stk. 1.

Retten har ved sanktionsfastsættelsen navnlig lagt vægt på, at T3 har haft en underordnet rol- le, idet hun først blev bekendt med, at geværet blev opbevaret på bopælen efter ransagningen den 25. september 2018, at hun kun medvirkede til at transportere våbnet væk, og at hun ikke tidligere er straffet.

T1 Straffen for T1 fastsættes til fængsel i 3 måneder, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. 1, stk. 1, nr. 1 og straffelovens § 290, stk. 1. 1 måneder af straffen anses for udstået med varetægtsfængslingen.

Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 58, stk. 1.

Retten har ved sanktionsfastsættelsen lagt vægt på, at T1 er ustraffet, og at hun efterfølgende blev bekendt med, at hun opbevarede våben og ammunition.

T4 Straffen for T4 fastsættes til fængsel i 1 år jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og straffelovens § 290, stk. 1.

Straffen omfatter også reststraffen på 61 dage ved prøveløsladelsen den 20. marts 2018, jf. straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2, ligesom straffen omfatter også den ikke afviklede del af samfundstjeneste af den betingede straf i dommen af 14. maj 2018, jf. straffelovens § 66.

Retten har ved sanktionsfastsættelsen for T4 i skærpende retning lagt vægt på, at han tidligere er dømt for berigelseskriminalitet, og at forholdet er begået i prøvetiden samt mens hans af- viklede samfundstjeneste. I forhold til transport af våbnet har retten lagt vægt på, at han trans- porterede det på et offentligt tilgængeligt sted med ammunition.

Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Retten udskød erstatningspåstandene til eventuelt civilt søgsmål.

Thi kendes for ret

:

Tiltalte T1 skal straffes med fængsel i 3 måneder.

- 16 -

1 måneder af straffen anses for udstået med varetægtsfængslingen. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

2. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Hos de tiltalte konfiskeres - Det i forhold 1 nævnte haglgevær samt ammunition - Den i forhold 24 nævnte amfetamin - Den i forhold 27 nævnte peberspray - De i forhold 28 nævnte patroner samt en machete - De i forhold 26 a-b, e-h nævnte effekter - 1 stk. koben (kst 126) - 3 stk. digitalvægte (kst 127)

De tiltalte skal betale sagens omkostninger herunder hver især udgifterne til deres forsvarer.

I medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1, berigtiges dombogen af 17. april 2019 således:

På side 26 ændres følgende :

"Forhold 2-3, 5-10, 12, 14-17, 19-20"

til

"Forhold 2-3, 5-10, 12, 14-17, 19-20 og 22."

Retten i Svendborg, den 13. maj 2019

Den 30. oktober 2019 - ændret i Østre Landsret 18. afd. nr. S-1218-19:

Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at T2 straffes med fængsel i 4 år, at T3 straffes med fængsel i 2 år og 6 måneder, at T1 straffes med fængsel i 2 år og 3 måneder, og at T4 straffes med fængsel i 2 år og 9 måneder.

De tiltalte skal betale de dem vedrørende sagsomkostninger for landsretten.

AM2020.08.27H · UfR: U.2020.3732 og TfK: TfK2020.1066/1
T blev endvidere dømt for overtrædelse af strfl § 290, stk. 1.
KilderAnklagemyndighedenAnklagemyndigheden (PDF)Domstol.dkDomstol.dk (PDF)
Kilde: https://domstol.fe1.tangora.com/S%C3%B8geside---H%C3%B8jesteret.31488.aspx?doshow31488=1&filterfromcontrol314881=&filtertocontrol314881=&filtercontrol314882_1=0&filtercontrol314882_2=0&filtercontrol314882_3=0&filtercontrol314882_4=0&filtercontrol314882_5=0&filtercontrol314882_6=0&filtercontrol314882_7=0&searchword31488=&pagenumber31488=87