Tilbage til sager

OLRØstre Landsret

SS-1238/2011-OLR

OL-2013-Ø-00094

Endelig
Dato
20-03-2013
Sagsemne
Byrettens dom om tiltale for overtrædelse af straffelovens § 174 stadfæstes
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 46.3px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 20. marts 2013 af Østre Landsrets 3. afdeling (landsdommerne Hans Chr. Thomsen, Henrik Bitsch og Dennis H. K. Jakobsen (kst.)).

3. afd. nr. S-1238-11: Anklagemyndigheden mod 1) Tiltalte 1 (CPR nr. Født 1948) (advokat Tyge Trier, besk.) 2) Tiltalte 2 (CPR nr. Født 1982) (advokat Tyge Trier, besk.)

Odense Rets dom af 22. december 2010 (9-4312/2010) er med Procesbevillingsnævnets tilladelse anket af Tiltalte 1 og Tiltalte 2 med påstand om frifindelse, subsidiært strafbortfald, mest subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og Vidne 2, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Der er endvidere for landsretten afgivet vidneforklaring af Vidne 4, Vidne 5 og Vidne 6.

- 2 -

De i byretten af vidnerne Vidne 1 og Vidne 3 afgivne forklaringer er dokumen-teret i medfør af retsplejelovens § 923.

Der er også for landsretten foretaget afspilning af uddrag af TV- Program fra 20. november 2008.

Tiltalte 2 har supplerende forklaret blandt andet, at hun havde talt med sine kolleger og herunder medtiltalte om, hvad der kunne være af problemer, men der blev ikke foretaget nogen juridisk undersøgelse. Hun stolede på sine kollegers vurdering af proble-met. Derfor spurgte hun ikke stationens jurister. Det var vigtigt af hensyn til dokumentati-onen at vise, at det også kunne bruges i praksis.

Ideen startede da de fik en mail fra piece-ren. Tiltalte talte selv med HORESTA og forskellige andre professionelle aktører, der til-lagde identitetskortet betydning. Vidne 1, der er en erfaren dokumentarist, mente, at det var et vigtigt spørgsmål. Tiltalte talte selv med pierceren Vidne 2 og med en af dennes bekendte, der driver et diskotek.

Tiltalte fik et klart indtryk af, at anvendelse af fal-ske identitetskort er et ikke ubetydeligt problem for de erhvervsdrivende. Hun kontaktede ikke nogle kommuner for at spørge om deres procedurer. Det var Vidne 2 der skaffede kontakt til de piger, der medvirker i udsendelsen. Der var flere emner, men tiltalte bestemte sig for at kontakte de yngste.

De viste sig i øvrigt at være yngre, end de havde oplyst over for Vidne 2. Det fik tiltalte oplyst, da hun henvendte sig til deres forældre. Hun havde flere, længere samtaler med pigernes forældre og mener ikke, at hun lokkede dem til noget. Forældrene var klart indstillet på, at pigerne måtte være med. Hun opfatter alt i alt den vejledning, som hun gav til pigerne og deres forældre, som grundig og fyldestgørende.

Begge piger fortalte også selv, at de havde bekendte, der havde forsøgt at få falske identi-tetskort. På diskotekerne gik pigerne bare ind og ud igen. Det var ikke meningen, at de skulle købe alkohol, det var adgangskontrollen, der havde interesse. De havde derfor fået at vide, at de skulle komme ud igen med det samme. Tiltalte beklager, at de pågældende blev sigtet. Hun havde ikke regnet med, at det ville ske.

Hun kan stadig ikke se, at problemet kunne have været belyst på anden måde, end den, de anvendte. Hun har da også fået oplyst, at Køben-havns Kommune har ændret sin procedure. Dette gælder nu også for andre kommuner, herunder er der flere, der ikke accepterer sygesikringsbevis alene.

Tiltalte 1 har supplerende forklaret blandt andet, at det er almin-deligt, at man som jo urnalist får en henvendelse fra udenforstående og opbygger en ”c a se”

- 3 -

ud fra dette. Det er meningen, at man skal vise historier fra det virkelige liv. Man skal ef-terprøve de oplysninger, man får. Tiltalte følte sig sikker på, at det ikke var kriminelt, men måske nok var en gråzone, det var derfor, at de sikrede sig, at pigerne aktuelt ikke kunne misbruge kortene. De ville have kunnet spørge TV2`s jurister.

Det er rigtigt, at man kan spørge, om de tiltalte ”gav en god ide videre,” men deres oplysninger var jo netop, at det var et allerede eksisterende, reelt problem. Det var i strid med Folketingets hensigter med, at unge skulle kunne få sådanne kort. Målgruppen for Program er unge og deres forældre, ca. op til 45 år. Han mener fortsat, at udsendelsen illustrerede et væsentligt problem.

Dette illustreres også af, at der er sket opstramninger i kravene efterfølgende. Omvendt er der efter hans oplysninger nu en regulær produktion af falske identitetskort. Det var ikke journalisterne, der bad pigerne om at sminke sig, før de skulle på diskotek. Det ville ikke TV- mæssigt være interessant at lade en 16-årig forsøge sig med sit eget sygesikringskort. Det blev filmet, da pigerne modtog identitetskortene.

Programmet bevæ-ger sig ofte i en gråzone, og i andre tilfælde gør man udstrakt brug af juridisk bistand.

Vidne 4 har forklaret blandt andet, at hun har arbejdet i Odense Kommune i 7 år, alle år som chef for Afdeling. Hun var med til at beslutte, at der skulle indgives en politianmeldelse. Hun mente ikke, at den fremgangsmåde, der blev benyttet at TV2 var lovlig. Hun mener, så vidt hun husker, at interwievet blev gengivet på en dækkende måde.

Kommunens praksis var og er stadig, at kommunen følger de retningslinjer, de skal, og herunder bl.a., at man kan identificere sig med sundhedskort. Hun har fået oplyst, at det sker et par gange om ugen, at medarbejderne stiller uddybende spørgsmål til dem, der vil have sådanne kort. Der udstedes nok ca. 200 kort om året, herunder også til voksne, der ikke har pas eller kørekort.

De tolker den relevante bekendtgørelse således, at de deri om-talte dokumenter kan anvendes. Hvis der opstår mistanke om, at der er noget galt, stilles uddybende spørgsmål. Det kan eksempelvis være spørgsmål om nære familierelationer, ”hvad hedder din mormor” eller lignende. Københavns Kommune har åbenbart ændret fremgangsmåde.

Odense Kommune har overvejet ændringer og der har været drøftelser med den ansvarlige rådmand og direktøren. Det har ikke ført til ændringer. Det har ikke påvirket Odense Kommunes vurdering, at andre kommuner måtte have ændret praksis. Afdeling betragter ikke som udgangspunkt borgerne som uærlige.

Vidne 5 har forklaret blandt andet, at hun, der er jurist, tidligere har været ansat på TV2 i juridisk afdeling fra 2007 til 2012. Hun rådgav i medieretlige spørgsmål også de forskellige redaktionelle medarbejdere. Hun var ikke orienteret på for-

- 4 -

hånd om dette program. Det forekommer, at man i journalistisk arbejde sætter privatperso-ner ind i et program, men oftere er det nok andre journalister eller praktikanter, der med-virker. Foreholdt den af Tiltalte 1 afgivne forklaring til politirap-port om de forholdsregler, der blev taget i forbindelse med programmet, finder hun disse fornuftige. Der er altid en proportionalitetsvurdering i sådanne sager. Hun mener, at det konkrete indslag er relevant. Det er et ikke uvæsentligt problem, der belyses. Det var pi-gernes tarv, hun var mest bekymret for, da hun selv så indslaget.

Vidne 6 har forklaret blandt andet, at han er Stilling på TV2, det er en slags intern ombudsmand. Han er uddannet i 1982 og har i de sidste mange år arbej-det med TV. Sin nuværende stilling har han haft siden juli 2008. Han er aldrig involveret i programmer før de sendes, men i givet fald først bagefter. Det konkrete program er inden for det, der kaldes ”afslørende journalistik” .

Metoden anvendes hvis men mener, at man ikke kan få emnet belyst tilstrækkeligt på anden måde, ganske som ved skjult kamera. I et tilfælde som det foreliggende, har redaktionen et særligt ansvar, fordi de medvirkende er så unge. Det følger af TV2`s etiske retningslinjer, at man skal have samtykke fra forældrene, når man anvender børn som ”figuranter” .

Foreholdt den af tiltalte Tiltalte 1 forklaring til politirapport om de forholdsregler, der blev taget i forbindelse med programmet, finder vidnet, at disse forholdsregler ser fornuftige ud. Det ville have været problematisk, hvis de medvirkende piger havde købt alkohol. Han er enig i, at det er uhel-digt, at indslaget resulterede i sigtelser mod de medvirkende.

Han er enig i, at det ikke ville være TV- mæssigt interessant, at lade en 16- årig forsøge sig med sit eget sygesik-ringskort.” Visual proof” er et princip om, at det journalistisk er bedre at vise noget end at fortælle det. Det er svært at sige i absolutte termer, hvor væsentligt det konkrete program er. Det er dog utvivlsomt væsentligt for de relevante grupper, så som forældre til teenagere og handlende.

Han finder, at det er problematisk, at redaktionen ikke drøftede den konkrete fremgangsmåde med jurister hos TV2. Han ved ikke, hvad der var baggrunden herfor. Forældrene til pigerne har ikke klaget til ham.

Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at hun fik en henven-delse fra en mor, der var utilfreds med, at hun havde piercet en 14-årig, der havde udgivet sig for at være ældre. Hun hørte fra andre piger, at det var let at snyde med identitetskort. Problemet var væsentligt for hendes forretning. Det var alvorligt, at man ikke kunne stole på kortene. Det var ikke svært for hende at finde nogle kunder, der ville medvirke. Hun fandt 4 i alt. Det er stadig et problem, at der kommer piger, der er for unge. Hun forstår

- 5 -

kommunens udgangspunkt om, at man vil stole på borgerne, men hun synes de burde stramme proceduren på baggrund af, at det er så let, at få udstedt falske identitetskort. Hun kan ikke vide, om hun selv er blevet narret i konkrete tilfælde. Det er svært at vurdere de unge pigers alder, men hun ville aldrig have troet, at de to piger, der medvirkede i udsen-delsen, var over 18 år gamle.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det tiltrædes som anført af byretten, at de tiltalte utvivlsomt har realiseret gerningsindhol-det i straffelovens § 174. Ved vurderingen af om det emne, som de tiltalte ville belyse, har en sådan væsentlighed, at formålet med lovovertrædelsen kan medføre straffrihed, jfr.

EMRK Art.10, lægger landsretten vægt på, at vidnet Vidne 4 for landsretten har for-klaret, at der i Odense Kommune udstedes ca. 200 af de i sagen omhandlede identitetskort om året, herunder i ca. halvdelen af tilfældene til voksne personer, der ikke har anden bil-ledlegitimation.

Landsretten tiltræder herefter, at emnet nok var af samfundsmæssig in-teresse, men ikke i så høj grad, at lovovertrædelserne kan anses for straffri, hvorved be-mærkes, at de tiltalte har formået flere personer under 18 år til at medvirke til lovovertræ-delserne.

Det følger af Højesterets dom af 10. december 2007, UFR 2008 s.671H, at det ikke kan tillægges betydning, at opmærksomheden omkring forholdet ville være blevet mindsket, såfremt de tiltalte havde dokumenteret en mangelfuld kontrol fra de involverede kommu-ners side ved hjælp af lovlige midler.

Landsretten tiltræder derfor, at de tiltalte er fundet skyldige i overensstemmelse med an-klageskriftet.

De idømte straffe findes passende udmålt.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Byrettens dom stadfæstes.

- 6 -

De tiltalte skal betale de dem vedrørende sagsomkostninger for landsretten.

Byrettens dom om tiltale for overtrædelse af straffelovens § 174 stadfæstes
Straffesag · 2. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/2711