BR — Byretterne
BS-1048/2017-SON
OL-2019-BYR-00106
D83.DTD
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 234.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
RETTEN I SØNDERBORG
DOM
Afsagt den 8. april 2019 i sag nr. BS CSA-1048/2017:
Sagsøger Adresse 1, Område By 1 mod Halmselskabet Danmark a.m.b.a. c/o Vidne 1 Adresse 2 By 2
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen handler om mangler ved halm, som Sagsøger, har solgt til sagsøgte, Halmselskabet Danmark a.m.b.a.
Sagen, der er behandlet efter reglerne om småsager, er anlagt den 17. sep-tember 2017.
Sagsøger har under hovedforhandlingen nedsat påstanden til betaling af 26.903,53 kr. med tillæg af rente 1,5% pr. md. fra den 25. juli 2017.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.
Påstanden fremkommer som følger:
" Jf. bilag R
Læsse nr.
90829619,83 kr. 91066503,31 kr. 91133639,67 kr. 91172768,60 kr. 91177838,02 kr. 91330959,50 kr.
Bilag AG (og bilag AK)
Læsse nr.
STD075148-S01-ST18-K194.01-T3-L01-M14-\D83
Side 2/9
911904.215,25 kr. 91415976,86 kr. 9142510.446,95 kr. 91447614,88 kr. 914503.991,66 kr. 1071082320,00 kr. 1071089,00 kr.
I alt 26.903,53 kr. "
Retten har i sin fortegnelse over sagens påstande, anbringender og beviser anført blandt andet:
"Sagsøgerens påstand:
Sagsøgte, Halmselskabet Danmark a.m.b.a., skal inden 14 dage til Sagsøger, betale 30.586,93 kr. med med tillæg af rente 1,5% pr. md. fra den 25. juli 2017 samt sagens omkostnin-ger.
Sagsøgtes påstand:
Frifindelse.
Sagsøgerens anbringender:
Sagsøgte har afhentet 6 læs med bigballer hos sagsøger i maj
2017 og 7 læs i juni 2017. Sagsøgte er forpligtet til at betale for denne leverance. Kvaliteten af den leverede halm opfyldte de vilkår, som sagsøgte havde stillet. Sagsøgte har bevisbyrden for, at der var mangler ved leverancen. Vandindholdet i halmen var ikke for højt. Sagsøgte har ikke reklameret rettidigt eller behørigt vedrørende halmens kvalitet.
Sagsøgte har ikke tilbageleveret den halm, der blev afhentet hos sagsøger, og sagsøgte har bevisbyrden for, at den afhentede halm er identisk med halmen, der blev tilbageleveret.
Såfremt sagsøgte kan godtgøre, at den tilbageleverede halm til sagsøger er identisk med halmen, som sagsøgte lod afhente hos sagsøger, har sagsøgte bevisbyrden for, at den tilbageleverede halm blev opbevaret korrekt hos sagsøgte, og et eventuelt for højt vandindhold ikke skyldes sagsøgtes forhold og opbevaring. Sagsøgte har ikke dokumenteret krav, der kan fradrages i sagsø-gers krav på betaling for de 13 læs halm.
Sagsøgtes anbringender:
STD075148-S01-ST18-K194.01-T3-L01-M14-\D83
Side 3/9
Der blev mellem parterne indgået aftale om, at der skulle leveres
halm af bedste kvalitet til eksport på vilkår som anført i bilag A,B og C. den af sagsøger leverede halm var mangelfuld, blandt andet på grund af for højt vandindhold. sagsøgte har reklameret behørigt, blandt andet ved at fremsende omfattende billedmateriale. Sagsøgte har lidt tab ved videresalg ved kun at modtage delvis be-taling og haft forgæves udgifter til transport. Sagsøgte har opgjort parternes mellemværende og afregnet over for sagsøger i overensstemmelse hermed, og sagsøger har derfor ikke yderligere krav mod sagsøgte.
..."
Påstandsbeløbet er som anført nedsat under hovedforhandlingen.
Sagsøger har ikke haft bemærkninger til de enkelte krav størrelsesmæssigt, herunder at beløbene på 4.215,25 kr., 10.446,95 kr., 3.991,66 kr. og 2.320 kr. vedører erstatningskrav, hvis retten lægger til grund, at der var mangler ved de enkelte læs halm.
De øvrige beløb er der enighed om vedrører luftfragt, ligesom der er enighed om, at kravene berettiget er fratrukket af Halmselskabet Danmark i afregnin-gen for leveret halm, hvis retten lægger til grund, at kodeksene er en del af parternes aftale, og at parterne har aftalt, at halmen skulle leveres som foder-halm til eksport.
Sagsøger har gjort gældende, at det ikke er aftalt, at salget skete med hen-blik på eksport, hvorfor kodekser ikke er en del af aftalegrundlaget.
Forklaringer
Sagsøger har forklaret, at han inden den 8. maj 2017 telefonisk aftalte en handel på 60 øre pr. kg. Den 10. maj ringede de og spurgte, om de kunne eksportere halmen, hvilket han sagde, at det måtte stå for deres egen risiko. Han fik derefter bilag B og C, hvoraf det fremgik, at der skulle være to far-ver bindegarn. Det var ikke på ballerne, hvilket han oplyste telefonisk, vist nok til Vidne 2.
Inden vognmanden skulle komme den 15. maj, sagde han tele-fonisk, at der ikke var de krævede snore på ballerne, men Vidne 2 sagde, at de prøvede alligevel at sende det til eksport. Det var en udenlandsk lastbil, som kom, og han kunne se af transportdokumentet, at det var til eksport. Halmen havde han i en isoleret lade, hvor der ikke kunne komme fugt, og det stod på halm.
Han har vedrørende de sidste to læs fået målt vandprocenten til 12-13 %, hvilket er afhændet den 6. juli 2017, jf. bilag 3. Alt halm var fra samme år og blev presset af samme maskinstation. Han fik senere at vide, at de før-ste læs var ok, men pludselig var det ikke i orden.
STD075148-S01-ST18-K194.01-T3-L01-M14-\D83
Side 4/9
Han har ikke indsigelser mod de beløbsmæssige opgørelser.
Vedrørende læs nr. 91425 har han forklaret, at han læssede med hvide bånd, jf. bilag AV. Det, der kom retur, lå hos Person. Han kan se, at der var flere forskellige farver bindegarn. Dette halm er ikke noget fra ham. Det var byg, som blev leveret af ham. Af afregningen fremgik også, at det var vårbyg, men efterfølgende skulle det tilbageleverede være hvedehalm. I svarskriftet er det på side 7 under pkt. 2.25 anført som byghalm med rest af hvedehalm.
Skønsmanden fandt lilla og sorte snore. Det er kun sagsøgte, der har sådant garn.
På bilag AÆ side 2 er ud for 91190 anført vinterbyg. På side 3 er det anført som vårbyg. I svarskriftet er det anført som hvedehalm, jf. side 7, pkt. 2.26. Det er ikke hans halm.
Læs nr. 91450 er også anført som mørkehvedestrå, jf. svarskrift. Det er ikke hans halm. Ingen kan have halm stående i 10 måneder med 28% vand uden at rådne. I givet fald ville det havde selvantændt. Ved 30 % ville vandet løbe af fingerne, hvis man vred det.
Læs nr. 107108 blev læsset, men en balle var for lang, og derfor blev det kasseret. De har en vandprocent på 13,8%, hvilket var fint. Der var 13 tons på bilen. Det var hans halm, som kom til fjernvarmen.
Han læste bilag A, B og C. Da Vidne 2 ringede den 12. eller 13. maj og sagde, at de havde noget, de ville have til Tyskland. Han sagde da, at ballerne ikke var presset med de to slags bindegarn, som de krævede. Det var derfor deres egen risiko. Halmen var høstet og presset i 2016. Han kunne derfor ikke op-fylde kravene.
Han tog prøver i poser, hvilke skønsmanden har set. Der blev foretaget fugt-måling, da halmen oprindelig blev kørt ind, men han foretog ikke sådanne ved leveringerne. De oprindelige målinger viste under 14%. Der kommer ik-ke mere fugt i ballerne, når de står i et isoleret hus. Han tog ikke fotos af læs. Han blev ikke forlangt at udlevere poserne.
I 2015 havde han hvede og vårbyg. Han har tidligere haft majs, formentlig i 2011-12. Han er ikke helt sikker på årstallet. Lageret var helt tomt, men der kan have været en enkelt eller to baller til overs til brug for et familiemed-lem. Der blev taget fra fire sider, så der stod ikke noget. Han har alene brugt hvide, røde og blå bindegarn i 2016.
Det er ham, som skrev på vægtsedlen, at det var byghalm. Dette blev ikke kontrolleret af chaufføren eller andre.
STD075148-S01-ST18-K194.01-T3-L01-M14-\D83
Side 5/9
Da han så halmen i bilag AØ, der kom retur, var det hvede. Han har alene fyldt byghalm på bilen vedr. læs nr. 91425.
Vidne 2 har forklaret, at han er uddannet landmand og har siden 2008 arbejdet hos sagsøgte. Han arrangerer kørsler af halm til udlandet, og det kan ske, at han også indgår købsaftaler. Han har talt med Sagsøger flere gange, bl.a. om en lastbil, der skulle læsses. Halmen er købt som udgangs-punkt til eksport. Dette kan Sagsøger ikke have misforstået. Det er en anden pris, hvis det var til varmeværker.
I givet fald var det omkring 10 øre mindre pr. kg. Der var i 2017 mangel på halm til eksport. Deres kodeks skal som udgangspunkt holdes. Der må ikke være majs eller hvede i byghalm. Land-manden er ansvarlig for kvaliteten og for prøvetagning. Da Sagsøger pressede halm i høsten 2016, havde han ikke tænkt på deres bindegarnskrav. De talte nok om, at de så måtte tage halmen med de bånd, som han havde anvendt.
Han har nok sagt, at det nok gik alligevel. Han kendte ikke de anvendte far-ver. Cordes er grossist i Tyskland, og denne videresolgte halm til kunder i Tysk-land. De fik sedler med leveringsadresser, hvortil halmen blev kørt direkte fra Danmark. Cordes aftog omkring 14.-18.000 baller årligt hos dem. Der er ikke tit reklamationer fra Cordes. Det kan opgøres i promiller. De fleste af Cordes´ kunder er gengangere.
Han har ikke set andre reklamationer fra de 4 landmænd i sagen. De kan ikke kontrollere, hvad der læsses. Læs 91425 blev læsset af, da de skulle bruge bilen. Der blev typisk reklame-ret med det samme. Han så læsset, da det kom retur. Sagsøger sagde med det samme, at det ikke var hans halm. Han blev chokeret over det, som var på bilen, og det var i al fald ikke vårbyghalm.
Han havde ikke mistanke til landmanden i Tyskland. Det kan ikke have været andet end Sagsøgers halm. Hal-men var virkelig våd mellem 18-25%. Det var dårlig kvalitet fra starten og må have været vådt allerede dengang. Forevist bilag AG med priser på 58,80 øre, 60 øre og 61,20 øre for fyrhalm, kan han ikke redegøre herfor. De annoncerede om køb af halm, og derefter besluttede de, om det var til eksport eller til fyr.
Forespurgt om halmtype kan ændre sig over tid i deres system, burde dette ikke være tilfældet. Vidne 3 har forklaret, at hun er agro-nom og har været landbrugsskolelærer, ansat ved landboforeninger og efter-uddannet sig indenfor biologi. Hun har praktisk kendskab til halm via eget indkøb til heste. Hun har ikke som sådant akademisk kendskab vedrørende halms udvikling, nedbrydning og farver.
Hun har kendskab til mikrobiolo-giske processer. Foreholdt at hun ikke svarer på vandprocent, er dette en va-riabel størrelse i samme balle og over tid, dog alene med få procent. Hvis det har ligget tørt, kan der forsvinde eller tilgå vand. Halm fra 2016, der leveres sommeren 2017 og har ligget tørt, kan ændre sig
STD075148-S01-ST18-K194.01-T3-L01-M14-\D83
Side 6/9
2-3 % begge veje. Halmen tilpasser sig omgivelserne. Hvis der er meget vand ved presningen, kan den brænde sammen, hvis der er over 20% vand. Det giver ikke mening med halm under 11-12%. Over 20% er ikke egnet til foder eller forbrænding. Halm angribes af svampe, hvis det er over 20%. Man kan i store træk se og mærke, hvor meget vandindhold der er. Den bli-ver klam ved 17-20%.
Når det stables og opbevares vådt, bliver ballerne ef-terhånden ustabile. Hvis ballerne har stået ½ år, ville fugtigheden være ud-lignet. Hun har besigtiget halm i Hammerum. Der var hvede-og byghalm, og det var meget blandet (læs 91425). Det var 3 år gammelt, og hun kan ikke sige, hvornår rottegange er kommet. Hun målte ikke selv vandprocenten.
Der stod på ballerne en vandprocent, som Person havde taget, da de var an-kommet til ham. Nogle af ballerne var klamme. De stod udenfor, da hun kom. Der var en balle med hvede og en med byg. Kvaliteten var svingende. Det kan have været vådt. Hun kan ikke sige, om det var fra før presning eller ej. Det virkede jævnt fordelt. Bygballerne så fornuftige ud, og de var ikke svampeangrebet eller grålige.
Hvedehalmen var ikke lige så god. Byghalmen ville hun ikke være bange for til foder, men hun kan ikke endelig sige det, da hun ikke så ballen indeni. Hun kunne godt finde på at bruge det til strøel-se. Det lugtede ikke pænt. Hun kan ikke sige, om byghalmen kan bruges til foder eller ej. Hun ville ikke umiddelbart have anvendt det som foder. Hve-den havde majsstubbe med rod på, ej kun stænger.
Hvis man sår efter majs og ikke pløjer, er der en risiko herfor. Køer vil ikke tage skade, modsat he-ste. Det vil kunne forekomme, hvis der var majs i 2015. Hvis der havde væ-ret majs i 2012, ville det ikke forekomme. Måske kan det forekomme to år efter, at der var majs i en mark. Hun har set fotos af halm, der ikke er leveret retur. Der var mange fotos af bundballer. Der var også billeder af gnaveraktivitet.
Det kan ikke undgås. Bundballer vil altid være ringere, idet den kan suge fugt fra gulv. Hun kan ikke sige, om halmen stammede fra Sagsøger eller ej. Det var ikke alle ballerne, hvor der var majsstubbe. Hvis baller står i et isoleret hus med lega under beton, bør fugten gå op ad. Der burde ikke dannes kondens, hvis huset er isoleret. Hun har været hos Sagsøger, men kiggede ikke på isolering.
Der var ikke huller i taget. En balle kan ikke stå i 2 år med 35% vand, da den så vil smuldre og blive nedbrudt. Hvis der var mere end 20% vil det rådne. Fugt vil trække ud i mel-lemrum, hvor der vil komme svamp. Vidne 1 har forklaret, at han er direktør hos sagsøgte. Han har beskæftiget sig med halm som landmand siden 1977. I 1993 startede han et halmselskab, som er udviklet til det sagsøgte selskab.
Han blev agronom i 1976 og var planteavlskonsulent i en årrække. Derefter var han 11 år hos DLG, hvor han behandlede reklamationer og havde kontakt til landmænd, herunder med foredrag, markvandringer mv. Han producerer ca. 3.000 tons halm årligt på sit landbrug.
STD075148-S01-ST18-K194.01-T3-L01-M14-\D83
Side 7/9
Der er mere end 200 andelshavere i Halmselskabet Danmark. Sagsøger er un-derleverandør. De omsætter omkring 15-16.000 læs årligt. De sælger med-lemmernes halm. De leverer til fjernvarmeværker og til ca. 15 kunder i Tyskland og 40 i Holland. De sælger ikke til landmænd, men til selskaber i udlandet. De har således ikke detailsalg. Enten er det 1. kvalitet, eller også kan det gå til forbrænding.
Kodeksen skal efterleves. Vandprocenten er det, som halmen afregnes efter, herunder til fjernvarme. Vandprocenten skal altid være i orden. Derudover skal det være en ensartet vare. Han kan ikke visuelt konstatere vandprocenten, så han vil ikke agere uden en vandmåler. Farven ændrer sig ikke nødvendigvis, trods oprindelig 20%. Han tog til Tyskland, da der kom reklamationer.
Vedrørende læs nr. 91450 havde Cordes været ude og se og måle halmen. Da de andre reklamationer dukkede op, kunne det tyde på et større problem. Han tog til Cordes først og derefter ud til landmanden. Han tog fotos, jf. bilag AM. Halmen havde stået stablet under fiberdug hos kunden. Han målte fra 15-30% vandindhold. Han mente, at nogle var 2-3 år gamle, da de lugtede og så ud som gammel halm.
Der var rottegange i nogle af ballerne. Han har aldrig før set baller med majsstubbe, hvorfor der også kan være jord og ukrudt. Der var presset alt for tæt på jorden. Halmen var total usælgelig. Han fik aftalt en rabat på 50% med Cordes og landmanden. Det læs, som kom retur fra Sagsøger, havde også majsstubbe. Det var også til-fældet i læs nr. 91190.
De har en meget lille reklamationsprocent, da de er strikse overfor medlem-mer og leverandører. De sender altid en skriftlig ordrebekræftelse og de to kodeks ved aftaleindgåelsen. De vil sende ordrebekræftelse for fyringshalm med de tilhørende kodeks, hvis det var det, som de havde handlet. Han afregnede også med 60 øre, hvis der skulle blive et læs til overs til fy-ringshalm.
Han husker ikke, om de har handlet med Sagsøger tidligere. Læs nr. 91425 blev kørt retur. Kunden ville ikke læse halmen af, da det ikke var deres bil. Chaufføren skulle læsse andet på bilen 2 timer efter et andet sted i Tyskland. Derfor måtte de læsse af hos landmanden mod dennes pro-test. Det kostede 5.900 kr. at få læsset retur til Danmark. Sagsøger fik valget om at få det retur eller destruktion.
Det er 100% sikkert den samme halm. De har styr på papirgangen. Kunden reklamerede øjeblikkeligt, og der kunne slet ikke stå andet halm hos kunden. Han har senere beset ejendommen. Og-så i dette læs var der majsstubbe. Læsset var nok fra samme parti, da det var samtidig med, at han så det andet læs i Tyskland. Det kan ikke lade sig gøre fysisk for landmanden at snyde.
De har ikke modtaget indsigelser fra Sagsøger vedrørende aftalen om eks-port. Fjernvarmen tager halm med vand op til 25% i gennemsnit. Hvis man opbe-
STD075148-S01-ST18-K194.01-T3-L01-M14-\D83
Side 8/9
varer sådant halm, vil det tabe lidt vand ved fordampning. Halm med 22-24% vil svinde med ca. 2 % per år. Vandprocenttab vil ske om sommeren. Udseendet vil ikke forandres meget, hvis de er hårdt presset.
Hvis halm ”brænder sammen” , vil der ske kemiske processer inde i halmen, og stempelslagene vil kitte sammen. Der er mere hø, der kan selvantænde.
Rettens begrundelse
og afgørelse
Retten lægger efter den skriftlige ordrebekræftelse af 11. maj 2017 til grund, at Sagsøger som professionel landmand solgte ca. 120 tons kornhalm af
bedstekvalitetfra høsten 2016 til eksport til Halmselskabet Danmark, lige-som kravene i de tilhørende to kodekser var en del af aftalegrundlaget. SagsøgerSagsøger gjorde ikke skriftlig indsigelse mod vilkårene, ligesom en række vognlæs
blev afhentet af udenlandske chauffører. Retten finder det ikke alene ved Sagsøgers
Sagsøgers forklaring godtgjort, at han ikke skulle overholde alle kravene i
aftalen med tilhørende kodekser.
Det er ubestridt, at kravene i kodekset til lasten vedrørende læs nr. 90829, 91066, 91133, 91172, 91177, 91330, 91415, 91447 og 107108 ikke er over-holdt, idet der ikke mindst var læsset 22 bigballer på hver lastbil. Idet ansva-ret for overholdelse af kodekset påhviler Sagsøger, er Halmselskabet Dan-mark berettiget til at fratrække beløb for luftfragt med samlet 5.929,67 kr.
Efter Vidne 1's forklaring om reklamationer fra tre forskellige tyske landmænd, hvortil der direkte fra Sagsøgers landbrug via de ovenfor nævnte transporter blev leveret foderhalm, samt de af Vidne 1 konstaterede vandprocenter hos en af landmændene, finder retten det bevist, at der er re-klameret straks over tre mangelfulde leverancer.
Skønsmanden har ved læs nr. 91425 konstateret, at halmen ikke kunne anses for egnet til foder, lige-som hun ud fra billedmateriale har konstateret, at halmen led af væsentlige mangler i forhold til aftalegrundlaget. Der er ligeledes i alle tre læs konstate-ret majsstubbe, hvilket efter Vidne 1's forklaring ikke er almin-deligt forekommende.
På denne baggrund finder retten, at Halmselskabet Danmark har løftet sin bevisbyrde for, at læs nr. 91190, 91425 og 91450 var behæftet med væsentlige mangler, og Halmselskabet Danmark er derfor be-rettiget til erstatning som følge heraf. Der er ikke indsigelser mod den be-løbsmæssige opgørelse af erstatningskravene på henholdsvis 4.215,25 kr., 10.446,95 kr. og 3.991,66 kr.
Sagsøger kan derfor ikke kræve disse beløb betalt.
Retten bemærker, at Sagsøger ikke foretog de vandprocentprøver inden læs-ningen, der er foreskrevet i kodekset, ligesom han ikke under sagen ved prø-ver (300 grams poser) af den leverede halm har godtgjort, at den mangelful-de halm – som påstået – ikke var leveret af ham. Retten har ikke fundet grundlag for at fastslå, at halmen måtte hidrøre fra anden leverandør.
Efter bevisførelsen har Halmselskabet Danmark ikke godtgjort, at der er
STD075148-S01-ST18-K194.01-T3-L01-M14-\D83
Side 9/9
mangler ved læs nr. 107108. Sagsøger er derfor berettiget til betaling af det fratrukne beløb på 2.320 kr. Retten finder, at der ikke er grundlag for anden forrentning end procesrente fra sagens anlæg. Retten har herved lagt vægt på, at Sagsøger ikke har dokumenteret, at der er aftalt anden rentesats.
Efter sagens udfald må Halmselskabet Danmark i det væsentlige anses for den vindende part.
Sagsøger skal derfor betale delvise sagsomkostninger til Halmselskabet Danmark med 21.160 kr. Af beløbet udgør 11.160 kr. eksklusive moms ud-giften til advokatbistand. Beløbet er opgjort i henhold til landsretspræsiden-ternes notat om dækning af udgift til advokat m.fl. i hovedforhandlede små-sager på baggrund af en hovedforhandling af knap 5 timers varighed.
Halmselskabet Danmark har afholdt udgifter til skønsmanden med 4.445,27 kr. og 8.469,98 kr. inklusive moms, samt godtgørelse for afhjemling 8 timer á 450 kr. med tillæg af moms, i alt 4.500 kr. samt for kørsel 660 km á 3,56 kr., i alt 2.937 kr. inklusive moms. Retten bemærker, at en stor del af skøn-serklæringerne ikke kan anses for betydning for sagens oplysning og rettens afgørelse. Retten finder derfor, at Sagsøger alene skønsmæssigt skal dække 10.000 kr. af de af Halmselskabet Danmark samlede afholdte udgifter til skønsmanden.
Thi kendes for ret
:
Sagsøgte, Halmselskabet Danmark a.m.b.a., skal inden 14 dage til Sagsøger, betale 2.320 kr. med procesrente fra sagens anlæg.
I sagsomkostninger skal Sagsøger betale 21.160 kr. til Halmselskabet Dan-mark a.m.b.a. Beløbet, der forrentes efter rentelovens § 8 a, skal betales in-den 14 dage.
Dommer
STD075148-S01-ST18-K194.01-T3-L01-M14-\D83
