BS-22181/2023-HJR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 54.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

Fordeling af omkostninger ved isoleret bevisoptagelse

Ikke grundlag for at ændre landsrettens fordeling af omkostninger ved isoleret bevisoptagelse mellem flere skønsindstævnte

Sag BS-28455/2023-HJR Kendelse afsagt den 18. december 2023

Skønsindstævnte A/S 1 mod Skønsindstævnte A/S 2, Skønsindstævnte ApS, Skønsindstævnte og Skønsrekvirent

Skønsrekvirent fik i juli 2016 afleveret et nyopført familiehus, som omfattede en udvendig trappe. Efter afleveringen konstaterede Skønsrekvirent fejl og mangler ved trappen. Skønsrekvirent anmodede på den baggrund om isoleret bevisoptagelse (syn og skøn) med det formål at få belyst, om byggeriet var behæftet med fejl og mangler.

For Højesteret angik sagen fordeling af omkostninger i anledning af den isolerede bevisoptagelse.

Højesteret udtalte, at det kan pålægges en skønsindstævnt at betale omkostninger ved en isoleret bevisoptagelse, hvis bevisoptagelsen støtter, at der er begået fagfejl, og det efter det i øvrigt foreliggende ikke kan udelukkes, at skønsrekvirenten som følge heraf kan gøre krav gældende mod den skønsindstævnte.

Højesteret udtalte, at resultatet af det gennemførte syn og skøn måtte anses for at støtte Skønsrekvirents synspunkter om, at der var begået fagfejl vedrørende trappen, og at det ikke kunne udelukkes, at Skønsrekvirent som følge heraf kunne gøre krav gældende mod Skønsindstævnte A/S 1. Højesteret fandt desuden ikke grundlag for at ændre fordelingen af omkostninger mellem de skønsindstævnte.

Højesteret stadfæstede derfor landsrettens kendelse.