BS-17568/2020-VIB

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 181.1px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I VIBORG

DOM

afsagt den 21. maj 2021

Sag BS-17568/2020-VIB

Tobaksbyen Holding ApS (advokat Håkun Djurhuus)

mod

Planklagenævnet (advokat Josephine Fie Legarth Aggesen)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 28. april 2020, drejer sin om, hvorvidt Planklage-nævnet er erstatningsansvarlig for sagsøgerens tab som følge af lang sagsbe-handlingstid.

Sagsøgeren, Tobaksbyen Holding ApS, har fremsat følgende påstand:

Sagsøgte, Planklagenævnet, tilpligtes til sagsøgeren, Tobaksbyen Holding ApS (Tobaksbyen) at betale 16.677.631 kr. med procesrente fra sagens anlæg til beta-ling sker.

Påstanden nedlægges med sædvanlig subsidiær modifikation.

Påstanden er opgjort sådan: Rentetab:8,05% af 106.600.000 kr. (626 dage) 14.717.517 kr. Ejendomsskat: 29/3-31/12-2017 1.269.656 kr. (278 dage) 967.026 kr.

2

Ejendomsskat: 1/1-14/12-2018 af 910.495 kr. (348 dage)868.088 kr. Rådgivning:125.000 kr. I alt16.677.631 kr.

Sagsøgte, Planklagenævnet, har fremsat påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen I november 2015 indgik Tobaksbyen Holding ApS betinget aftale om overdra-gelse af kapitalanparterne i TB Nybyg I ApS, som skulle blive adkomsthaver af grunden Matrikel nr. med et forventet grundareal på 21.800 m2 til K.M.J ApS eller ordre. Prisen var aftalt til 106.600.000 kr. og salget var betinget af en endelig lokalplan for området, der muliggjorde opførelse af boliger på ejendommen.

Det fremgår af aftalen, at overtagelsen for anparterne var aftalt til den 1. april 2016, dog således at parterne var enige om, at overtagelsen under alle omstændigheder tidligst var datoen, hvor endelig lokalplan for ejendom-men var endeligt vedtaget af Gladsaxe Kommune.

Lokalplan 245 blev endeligt vedtaget af Gladsaxe Byråd den 29. marts 2017 og blev offentliggjort den 4. april 2017. Den 28. april 2017 indgav en borger en kla-ge over blandt andet lokalplan 245, lokalplan 221 og kommuneplanen og anmo-dede samtidig om, at klagen blev tillagt opsættende virkning.

Gladsaxe Kommune orienterede den 4. maj 2017 sagsøgeren ved Person 1 om klagen og om, at kommunen ville henvende sig til Planklagenæv-net for at få ophævet den opsættende virkning. Gladsaxe Kommune fremsendte samme dag sine bemærkninger til klagen til Planklagenævnet. I svaret oplyste kommunen blandt andet, at der med lokalplan 245 forelå en samlet plan for To-baksgrunden, men at der endnu ikke var fremsendt byggeansøgning, hvorfor byggesagen ikke var opstartet.

Planklagenævnet svarede kommunen og klageren den 10. maj 2017. I svaret an-modede Planklagenævnet men henvisning til oplysningen om, at der ikke var fremsendt byggeansøgning eller startet en byggesagen op, om at kommunen holdt nævnet løbende orienteret om eventuelle udstedelser af tilladelser eller lignende realisering af lokalplanen.

Gladsaxe Kommune forespurgte herefter Planklagenævnet til, hvorvidt klagen var tillagt opsættende virkning. Planklagenævnet svarede den 15. maj 2017 kommunen, at der først ville blive taget stilling til, om klagen skulle tillægges opsættende virkning, når der eventuelt skete udstedelse af tilladelser eller lig-nende til realisering af lokalplanen.

3

Gladsaxe Kommune videresendte samme dag svaret til Person 1 og an-førte, at Tobaksbyen Holding ApS godt kunne gå videre med realisering af To-baksbyen, men at det ville være for egen risiko, da man ikke kendte udfaldet af klagesagen.

I august 2017 rykkede sagsøgerens advokat Planklagenævnet og fik oplyst, at sagen afventede at få tildelt en sagsbehandler, at sagerne blev behandlet i den rækkefølge, de blev modtaget, og at sagsbehandlingstiden kunne tage op til 1 år, som var den forventelige og normale sagsbehandlingstid.

Den 24. oktober 2017 rykkede Advokat telefonisk Planklage-nævnet for en afgørelse. Af telefonnotat af samme dato fremgår, at advokaten havde henvist til, at bygherren gerne ville i gang med byggeriet, men ikke kun-ne komme videre, så længe klagesagen verserede, og at der var tale om et pro-jekt til mange millioner kroner.

Det fremgår videre, at Planklagenævnet havde orienteret advokaten om, at der i første omgang ville blive taget stilling til kla-gerens anmodning om opsættende virkning, og at den forventede sagsbehand-lingstid derefter ville være 12 måneder regnet fra modtagelsen af klagen. Advokat oplyste, at afgørelsen om opsættende virkning ikke gjorde nogen forskel i forhold til finansieringen af projektet.

Den 26. oktober 2017 anmodede Advokat skriftlig Planklage-nævnet om at opprioritere sagen. I brevet blev det blandt andet oplyst, at der var tale om et projekt til en samlet værdi af 780.000.000 kr. , at der hver dag på-løb ejendomsskatter og renter i betydeligt omfang, og at en sagsbehandlingspe-riode på 9-12 måneder ville være ødelæggende for økonomien og projektet.

Den 31. oktober 2017 afviste Planklagenævnet at tillægge klagen opsættende virkning med henvisning til, at der i den aktuelle sag ikke var forhold, der kun-ne begrunde, at nævnet skulle fravige hovedreglen om, at en klage ikke har op-sættende virkning. Nævnet henviste endvidere til, at klageren ikke i den kon-krete sag havde gjort forhold gældende, som gjorde det overvejende sandsyn-ligt, at der forelå en væsentlig overtrædelse af loven. Det fremgår desuden af af-gørelsen, at såfremt en bygherre eller andre realiserede lokalplanen, mens kla-gesagen verserede, skete dette på egen risiko.

Den 7. november 2017 svarede Gladsaxe Kommune på en e-mail af 6. november 2017 fra Advokat. Af e-mailen fremgår blandt andet:

”… Vi har flere klager, der ligger til behandling i Planklagenævnet. Et argu-ment for at anmode om at fremme netop jeres klagesag kunne være, hvis der var tidsfrister i forhold til det almene byggeri, der skulle overholdes. Du skriver, at vi for længst har godkendt støttesagen i relation til de alme-

4

ne boliger, og det er ikke korrekt. Der foreligger ikke en sådan godkendel-se. Men det er rigtigt, at der er en politisk beslutning om at ville støtte al-mene boliger på grunden.

Vi kan derfor ikke tilslutte os den henvendelse, som du har udarbejdet for-slag til. Og da der ikke ligger en særlig tidsfrist i forhold til jeres klagesag, så mener vi heller ikke, at der er noget i jeres sag, der gør, at Gladsaxe Kommune kan lægge pres på netop jeres klagesag fremfor andres.

…”

Planklagenævnet besvarede den 13. december 2017 Advokats henvendelse om opprioritering af sagen. Af besvarelsen fremgår blandt andet:

”… Planklagenævnet har stor fokus på sagsbehandlingstider, produktivitet og kvalitet, og nævnet arbejder løbende med at effektivisere sagsbehandlin-gen.

Planklagenævnet bestræber sig på at afgøre mange af sagerne inden for 12 måneder.

Planklagenævnet opprioriterer generelt ikke sager. Mange ansøgere og klagere har betydelige erhvervsmæssige interesser og andre økonomiske interesser i de klagesager, nævnet behandler. En opprioritering ville for-sinke sagsbehandlingstiden i andre sager, som også har stor betydning. Nævnet behandler derfor ud fra en lighedsbetragtning klagerne i den ræk-kefølge, de er kommet ind. …”

Den 21. marts 2018 indgav Advokat en klage til Folketingets Ombudsmand over ekspeditionstiden i Planklagenævnet.

Planklagenævnet orienterede den 25. april 2018 klageren om sagsbehandlingsti-den. Gladsaxe Kommune og Tobaksbyen Holding ApS blev orienteret herom ved kopi pr. e-mail. Af mailen fremgår blandt andet:

”… Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere, præcist hvornår der kan træffes afgørelse i din sag. Det skyldes, at Planklagenævnet ikke er tilstrækkeligt langt med sagsbehandlingen til at kunne vurdere det kon-kret. Hvis der ikke er truffet afgørelse i sagen inden 6 måneder, vil vi sen-de en ny orientering. …”

5

Folketingets Ombudsmand besvarede den 1. maj 2018 Advokats klage blandt andet med oplysning om, at kopi af klagen var sendt til Planklagenævnet, og at ombudsmanden forventede, at Planklagenævnet oply-ste advokaten om, hvor langt sagen var kommet og så vidt muligt om, hvornår Planklagenævnet forventede at afslutte sagen.

Den 8. maj 2018 meddelte Planklagenævnet på baggrund af ombudsmandens henvendelse Advokat, at nævnet forventede at træffe afgørel-se i sagen inden for 3 måneder.

Det fremgår af Planklagenævnets telefonnotat fra den 12. juni 2018, at Tobaks-byen Holding ApS’ advokat telefonisk kontaktede nævnet med hensyn til for-ventet sagsbehandlingstid og oplysning om, der var tale om et projekt til over 100 mio. kr. Det fremgår videre, at advokaten blev oplyst om, at nævnet forven-tede at træffe afgørelse i sagen inden for 3 måneder fra den 8. maj 2018.

I juli 2018 rettede direktør Person 2 på vegne af TB Nybyg I ApS hen-vendelse til Erhvervsminister 1 med opfordring til, at ministeren aktivt medvirkede til at fremme sagen. Person 2 oplyste i henvendelsen blandt andet, at det drejede sig om en byggesag omfattende mere end 260 boli-ger, og at selskabet på nuværende tidspunkt havde tabt mere ende 10. mio. kr., som han forventede ville blive godtgjort af staten.

Forud herfor havde Advokat den 4. april 2018 rettet henven-delse til daværende erhvervsminister, Erhvervsminister 2. Den daværende er-hvervsminister henviste i sin besvarelse blandt andet til, at der før etableringen af Planklagenævnet var opstået en sagspukkel i det tidligere Natur- og Mil-jøklagenævn med lange sagsbehandlingstider, og at Planklagenævnet arbejdede målrettet for at afvikle sagspuklen.

Den 6. august 2018 meddelte Erhvervsminister 1, at han ikke kunne gå ind i prioriteringen, behandlingen eller afgørelsen af en-keltsager i nævnet, og at Nævnenes Hus arbejdede målrettet for at nedbring sagsbehandlingstiden på tværs af Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklage-nævnet, så ledes at sagsbehandlingstiden på tværs af de to nævn blev under 6 måneder i gennemsnit.

Den 10. august 2018 traf Planklagenævnet afgørelse i sagen. Ved afgørelsen op-hævede Planklagenævnet en bestemmelse i lokalplan 245 omkring etablering af parkeringspladser. Planklagenævnet gav ikke klageren medhold i den øvrige del af klagen over lokalplan 245 og afviste blandt andet klagen over kommune-planen og den tidligere lokalplan 221.

6

Den 15. april 2020 afgav Folketingets Ombudsmand en udtalelse om Planklage-nævnets sagsbehandlingstider. Det fremgår heraf blandt andet, at Planklage-nævnets sagsbehandlingstider i 2018 ikke var tilfredsstillende.

Forklaringer Der er afgivet forklaring af Person 1.

Person 1 har forklaret, at Tobaksbyen er udviklet af og købt af hans virk-somhed, Virksomhed ApS. Der blev oprettet et selskab til hver af de en-kelte grunde. Virksomhed ApS er moderselskabet, som ejer Tobaksbyen Hol-ding ApS, der er koncernen for de 5-6 ejendomme, der udgør Tobaksbyen. De købte hele grunden i slutningen af 2014 eller begyndelsen af 2015 af British To-bacco Company. De betalte alle ejendomsskatter og andre omkostninger fra det tidspunkt. Frem til den 24. januar 2019 afholdt de alle omkostningerne vedrø-rende grundene.

De kunne først starte med byggemodningen i form af nedrivning og projekte-ring af det nye byggeri, da de fik afgørelsen fra Planklagenævnet. De har af-holdt alle omkostninger indtil da. Følgeomkostningerne af, at projektet er blevet dyrere, er ikke medtaget i tabsopgørelsen. De tog drøftelsen med kommunen og borgmesteren om at starte byggeriet under klagesagsbehandlingen.

De havde set, hvordan klageren tidligere næsten havde fået nedlagt kommunen og pro-jektet med Letbanen, og der var ingen, der ville foretage en projektering på et sådant projekt. Projektet kom endeligt til at koste i alt ca. 1 mia. kr. De kunne ik-ke løbe risikoen for at skulle rive det ned, hvis klageren fik medhold. Det er de økonomiske risici, man vurderer i et projekt af en sådan størrelse.

Der ville ikke kunne lånes eller skabes grundlag for et sådant projekt uden en lokalplan. Fi-nansieringen ville i stedet skulle tages af private midler, da deres rådgiver ville ikke tage risikoen på projekteringen, hvis det ikke blev til noget.

Der var tale om salg af kapitalandelene i TB Nybyg I ApS inklusive grunden. Salget blev lavet som en virksomhedsoverdragelse. Den 24. januar 2019 blev den betingede aftale gjort endelig. De købte den omhandlede grund af British Tobacco Company i 2014. Han mener først, de fik skøderne i 2015, hvor de også købte resten af tobaksgrunden.

Der har under hele forløbet været sparring med borgmesteren og Person 3 fra økonomiudvalget i kommunen. De tog også pro-blemet med sagsbehandlingstiden op i Strasbourg via de forskellige politikere. Det var først, da de kontaktede Erhvervsminister 1, der kom skub i sagsbehandlin-gen fra Planklagenævnet.

Kommunen prøvede fra starten at få de klagepunk-terne ud af sagen, som ikke vedrørte Tobaksbyen Holdings sag, herunder kla-gen vedrørende NCC-huset og Letbanen. På samme tidspunkt var Planklage-nævnet flyttet til Viborg og manglede medarbejdere, hvilket ikke gjorde det let-tere at få fremmet sagsbehandlingen.

7

Da de købte grundene, var der en lokalplan på området blandt andet med en forpligtelse om at bygge et parkeringshus. Parkeringshuset var dumt placeret på grund af den kommende letbane, og grunden var større end til bebyggelse af 19.000 boliger. Det var baggrunden for, at der blev lavet en ny lokalplan.

Parternes synspunkter Tobaksbyen Holding ApS har i sit påstandsdokument anført følgende:

”… 2.1 Det gøres overordnet gældende, at Nævnet har pådraget sig er-statningsansvar overfor Tobaksbyen som følge af stærk mangel-fuld sagsbehandling, herunder navnlig i relation til sagsbehand-lingstiden, der i relation til bl.a. udtalelser fra Folketingets Om-budsmand, efter omstændighederne er er klart kritisabel.

Det gøres i tilknytning hertil gældende, at Nævnets prioritering af sagsbehandlingen (efter Nævnets egen tilkendegivelse er ren og skær rækkefølgebehandling uden nogen egentlig indledende screening af prøvelsesmuligheder i forhold til Nævnets kompe-tence mv., visitering af sagen som egnet til hurtig sagsbehand-ling mv.).

2.2Det gøres videre gældende, at mangel på ressourcer – altså at sidestille med pengemangel, ikke er disculperende. Dette gør sig så meget desto mere gældende, når der som her er tale om en statslig myndighed.

Dette illustrerer det uhensigtsmæssige i Nævnets klagesagsbe- handling.

2.3Det gøres gældende, at den eksorbitant lange sagsbehandlings-tid, kombineret med normer for god forvaltningsmæssig skik, blandt andet fortolket i lyset af udtalelser fra Folketingets Om-budsformand, udgør en sådan normfravigelse, at der foreligger erstatningsansvar for det kausale og adækvate formuetab, som Tobaksbyen har lidt som følge af det ansvarspådragende forhold.

2.4Det gøres gældende, at det påstævnte beløb udgør Tobaksbyens kausale og adækvate formuetab, som Nævnets ansvarspådragen-de handlinger og undladelser har påført Tobaksbyen.

…”

8

Planklagenævnet har i sit påstandsdokument anført følgende:

”… Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at Planklagenævnets sagsbehandlingstid ikke er ansvarspådragende, og at Planklagenævnet ikke er forpligtet til at dække et tab, som sagsøger har lidt, fordi sagsøger valgte ikke at gå videre med at realise-re projektet, mens klagesagen verserede. Det forhold, at Planklagenæv-net ikke opprioriterede sagen, er heller ikke ansvarspådragende.

3.1 Sagsøger var ikke pga. klagesagen forhindret i at realisere

projektet

Klagen over vedtagelsen af lokalplanen havde ikke opsættende virk-ning, jf. § 7, stk. 1, i lov om Planklagenævnet, og klagen blev heller ikke tillagt opsættende virkning, jf. Planklagenævnets afgørelse af 31. oktober 2017 (bilag F).

Det bestrides derfor, at byggeprojektet var sat på standby på grund af klagen. Sagsøger kunne have søgt om de fornødne tilladelser til nedriv-ning og nybyggeri, ligesom sagsøger kunne have udnyttet sådanne til-ladelser og påbegyndt byggeriet. Det valgte sagsøger ikke at gøre. Det kan ikke føre til et ansvar for Planklagenævnet, at sagsøger valgte ikke at gå videre med projektet, selvom sagsøger ifølge reglerne var beretti-get til det, men i stedet afvente nævnets afgørelse i klagesagen, inden sagsøger foretog sig yderligere.

I forhold til det i replikken, side 3 øverst, anførte om, at sagsøger ”i den virkelige verden” var afskåret fra at iværksætte byggeplanen, uanset at klagen ikke havde opsættende virkning, bemærkes, at sagsøger kunne have bedt sine rådgivere om at vurdere den konkrete standpunktsrisiko forbundet med klagesagen ved nævnet og på den baggrund have iværksat nedrivning og byggeri.

3.2 Nævnets sagsbehandlingstid er ikke ansvarspådragende

Det bestrides, at Planklagenævnet er ansvarligt for at undlade at be-handle sagen på et tidligere tidspunkt. Planklagenævnet orienterede lø-bende om sagsbehandlingstiden, og Planklagenævnet traf afgørelse, så hurtigt som det efter omstændighederne lod sig gøre.

Det er beklageligt, at sagsbehandlingstiden blev på 15 måneder. Som det fremgår af ombudsmandens udtalelse (bilag N, side 9), er der ikke fastsat generelle regler om myndighedernes sagsbehandlingstid.

9

Selvom sagsbehandlingstiden var utilfredsstillende, kan den ikke anses for ansvarspådragende. Det bemærkes, at den gennemsnitlige sagsbe-handlingstid i 2018 på 281 dage omfattede både simple sager, herunder afvisningssager, som blev afgjort med en kort sagsbehand-lingstid (ofte på 1-2 måneder), normale sager som nærværende sag og komplekse sager.

Sagsbehandlingstiden skyldtes ophobning af sager i Planklagenævnet og ressourcemangel, jf. også det anførte om oplysninger fra Planklage-nævnet i ombudsmandens udtalelse (bilag N).

Planklagenævnets tilrettelæggelse af sagsbehandlingen af klagesagerne, sådan at sagerne som det helt klare udgangspunkt blev behandlet i den rækkefølge, som de blev modtaget, jf. brev af 13. december 2017 (bilag 11), er sagligt begrundet i ligebehandling og er dermed heller ikke ansvarspådragen-de. Der henvises til Niels Fenger, Forvaltningsret 2018, side 954, og til Østre Landsrets dom i U2001.956.

Ombudsmandens udtalelse indehol-der da heller ikke kritik af Planklagenævnets prioritering af sager.

Det bestrides, at sagen kunne betragtes som en forholdsvis simpel kla-ge, som under de givne omstændigheder med ophobning af sager i Planklagenævnet burde være behandlet langt hurtigere.

Som det frem-går af Planklagenævnets afgørelse, afsnit 3.2-3.5, blev der behandlet fire retlige klagepunkter i forbindelse med vedtagelsen af lokalplanen, og nævnet afviste at tage stilling til syv andre klagetemaer, jf. afsnit 3.1.2 - 3.1.8. Klagen var på 16 sider, den supplerende klage var på 5 si-der, og der henvistes til en række bilag.

Som det fremgår af kommu-nens udtalelse til Planklagenævnet (bilag C), havde klager angivet 24 klagepunkter angående lokalplan 245. Sådanne sager karakteriseres som ”normale sager” , jf. ovenfor.

3.3 Det er ikke ansvarspådragende, at Planklagenævnet ikke

opprioriterede sagen

Det kan ikke føre til ansvar for Planklagenævnet, at nævnet ikke oppri-oriterede sagen.

Planklagenævnet opprioriterede generelt ikke klagesagerne, jf. nævnets brev af 13. december 2020 (bilag 11). Planklagenævnet havde i perioden en række tilsvarende sager liggende til behandling, som også vedrørte vedtagelse af lokalplaner, som var forudsætningen for ny bebyggelse, og som derved lignede nærværende sag. Der kunne og burde ikke ge-nerelt ske opprioritering af sager om vedtagelse af lokalplaner, da det ville indebære nedprioritering af andre sager, som også har betydning for de involverede.

10

Planklagenævnet har alene opprioriteret ganske få sager, hvor der var en særlig offentlig og/eller erhvervsmæssig interesse i en hurtig afgørel-se. Blandt de sager, som blev opprioriteret, var sagen om Københavns Kommunes vedtagelse af lokalplan for Postgrunden i København2. Denne sag blev – som den eneste - opprioriteret i den periode, hvor sagsøgers sag var under behandling.

Sagen om lokalplanen for Postgrunden blev modtaget i nævnet ad flere omgange i marts 2018 og i december 2018, og den blev afgjort den 2. april 2019. Lokalplanen mu-liggjorde et samlet etageareal på 209.800 m2, hvoraf hovedparten var til erhverv. Opprioriteringen skyldtes det store etageareal, og at en stor del af dette skulle skabe grundlag for nye arbejdspladser.

Lokalpla-nen for Tobaksbyen nord i Gladsaxe kan ikke sammenlignes med lokal-planen for Postgrunden i København. Ombudsmanden har ikke kritise-ret nævnets prioritering af sager (bilag N).

3.4 Bemærkninger til sagsøgers erstatningsopgørelse

Det bestrides, at de almindelige erstatningsbetingelser om årsagssam-menhæng og påregnelighed i forhold til tabet er opfyldt. Sagsbehand-lingstiden i forhold til klagesagen var som anført ikke til hinder for, at sagsøger kunne indhente nedrivningstilladelse, byggetilladelse og i øvrigt realisere lokalplanen.

Erstatningsopgørelsen bestrides, herunder at tabet kan opgøres på bag-grund af en beregning af rentetabet af salgssummen baseret på natio-nalbankens procesrente.

Sagsøgers erstatningsopgørelse hviler på en beregning af navnlig rente-tabet af salgssummen og ejendomsskatterne i en periode, som løber helt fra tidspunktet for vedtagelsen af lokalplanen og frem til færdigmeldin-gen af nedrivningen. Det er åbenbart, at sagsøger ikke kan opnå erstat-ning for tab for hele denne periode med henvisning til for lang sagsbe-handlingstid ved nævnet.

Tabsposterne betegnet rentetab på 14.717.517 kr. og udgifter til rådgive-re på 125.000 kr. bestrides som udokumenterede. Det kan desuden ikke indgå i erstatningsopgørelsen, at sagsøger har haft udgifter til rådgivere i forbindelse med klagesagen, da disse udgifter ikke relaterer sig til sagsbehandlingstiden. Tabsposterne betegnet ejendomsskatter 2017-2018 bestrides, allerede fordi sagsøger er forpligtet til at betale ejen-domsskatter uafhængigt af Planklagenævnets afgørelse i den konkrete sag.

11

En eventuel erstatning må efter nævnets opfattelse fastsættes skøns-mæssigt til et væsentligt mindre beløb end 16 mio. kr. …”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

På baggrund af karakteren og omfanget af klagen over Gladsaxe Kommunes vedtagelse af lokalplan 245 og Planklagenævnets afgørelse af 10. august 2018 må det lægges til grund, at der ikke var tale om en simpel sag.

Det må videre lægges til grund, at der på tidspunktet for sagens behandling i Planklagenævnet var en længere sagsbehandlingstid blandt andet som følge af en ophobning af sager fra det tidligere Natur- og Miljøklagenævn og ressource-mangel som følge af udflytningen fra København til Viborg, hvor alene ganske få af medarbejderne fra det tidligere Natur- og Miljøklagenævn fulgte med.

Planklagenævnet behandlede på dette tidspunkt sagerne efter en prioritering om ligebehandling, således at sagerne blev behandlet i den rækkefølge, de blev modtaget, og nævnet opprioriterede – bortset fra en sag om Postgrunden i Kø-benhavn vedrørende et etageareal på 209.800 m2 – ikke sager i perioden.

Planklagenævnet oplyste under sagens behandling Tobaksbyen Holding ApS om prioriteringen af sagerne, herunder at der generelt ikke skete opprioritering af sager, og orienterede ligeledes om den forventede sagsbehandlingstid.

Der er ikke fastsat generelle regler for myndighedernes sagsbehandlingstid, og den omstændighed, at Folketingets Ombudsmand har udtalt kritik at nævnets sagsbehandlingstider er ikke tilstrækkeligt til, at Planklagenævnet herved har pådraget sig et erstatningsansvar over for Tobaksbyen Holding ApS.

Der er ikke bevist, at Planklagenævnet har begået fejl under behandlingen af klagesagen eller har undladt at behandle sagen i overensstemmelse med næv-nets retningslinjer om prioritering af sagerne. Retten finder på den baggrund ik-ke, at Planklagenævnets sagsbehandlingstid på godt 15 måneder eller nævnets øvrige tilrettelæggelse af sagsbehandlingen, herunder nævnets prioritering af sagerne, i sig selv kan begrunde et erstatningsansvar over for Tobaksbyen Hol-ding ApS. Planklagenævnets påstand om frifindelse tages derfor til følge.

I sagsomkostninger skal Tobaksbyen Holding ApS betale 350.000 kr. til Plankla-genævnet. Beløbet, der er inklusive mons, udgør rimelige udgifter til advokatbi-stand.

Sagsomkostningerne er fastsat efter en samlet vurdering af sagens værdi, om-fang og karakter. Retten har ved fastlæggelsen blandt andet lagt vægt på, at der

12

har været forholdsvis begrænset skriftveksling i sagen, og at hovedforhandlin-gen har varet tre timer.

T H I K E N D E S F O R R E T :

Sagsøgte, Planklagenævnet, frifindes.

Tobaksbyen Holding ApS skal til Planklagenævnet inden 14 dage betale sagsomkostninger med 350.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.