71/2025

AM2026.01.16H Retten i Horsens

DOM

Dato: 16. januar 2025 Rettens sagsnr.: 3151/2024 Politiets sagsnr.: 3700-71281-00076-24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født december 1964 og Tiltalte2, født april 1989 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 16. december 2024.

Tiltalte1 og Tiltalte2 er tiltalt for overtrædelse af 1. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. liste B, nr. 30, ved den 4. oktober 2024 ca. kl. 13.40 på adressen, Adresse1 i Horsens, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, at have været i besiddelse af 2.247,9 gram amfetamin med henblik på overdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at Tiltalte1 dømmes efter anklageskriftet, dog således at alene besiddelsen af 1.017 gram amfetamin har været i forening med Tiltalte2, og straffes med fængsel i 4-5 år. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at Tiltalte1 dømmes efter anklageskriftet, dog alene for 1.017 gram amfetamin, og straffes med fængsel i 3 år.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte Tiltalte1 i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, stk. 1, nr. 1, og § 32, stk. 1, udvises med indrejseforbud for bestandigt. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte Tiltalte2 i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, stk. 1, nr. 1 og nr. 4, og § 32, stk. 1, udvises med indrejseforbud for bestandigt.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 2.247,9 gram amfetamin og 1 stk. mobiltelefon af mærket iPhone tilhørende Tiltalte1, hos de tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2. Tiltalte Tiltalte1 har erkendt besiddelse af 1.230,9 gram amfetamin, men i øvrigt nægtet sig skyldig, herunder nægtet at det skulle være begået i forening.

Overfor påstanden om udvisning har tiltalte påstået, at der alene skal tildeles en advarsel. Overfor påstanden om konfiskation af mobiltelefon har tiltalte påstået frifindelse. Tiltalte Tiltalte2 har erkendt besiddelse af 1.017 gram amfetamin, men i øvrigt nægtet sig skyldig, herunder nægtet at det skulle være begået i forening.

Overfor påstanden om udvisning har tiltalte påstået, at der alene skal tildeles en advarsel.

Sagens oplysninger

[FORKLARINGER UDELADT] Øvrige sagsoplysninger Af ransagningsrapport, fil 1, side 15-17, fremgår, hvilke fund der blev gjort under ransagningen den 4. oktober 2024, herunder blandt andet en mobiltelefon, adskillige fund af amfetamin i fryser 1 og i fryser 2, hash og amfetamin i nederste skuffe i soveværelset, samt 13.000 kr. i en pung tilhørende Tiltalte1 og 4.050 kr. i hendes taske.

Det fremgår videre, at der blev fundet lige over 1 kg vacuumpakket amfetamin i Tiltalte2 taske samt 9.700 kr. i hendes taske/pung. Fotomappe side 19ff er gennemgået i fornødent omfang. Af retskemisk erklæring, fil 1, side 111, fremgår blandt andet kontrolvejning og indhold af det fundne koster med amfetamin. Koster 3 fundet i Tiltalte2s taske er kontrolvejet til 1.017 gram.

De øvrige koster fundet under ransagning er kontrolvejet til samlet 1.230,9 gram. Retsgenetisk erklæring vedrørende sammenligning med Tiltalte1 af 25. oktober 2024, fil 1, side 142ff, er gennemgået i fornødent omfang. Af retsgenetisk erklæring vedrørende sammenligning med Tiltalte2, fil 1, side 159ff, fremgår, at det taler imod, at det undersøgte dna skulle stamme fra Tiltalte2.

Udlændingestyrelsen har den 15. januar 2025 vedrørende Tiltalte1 udtalt, at hun har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 32 år og 6 måneder samt: "...

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovnes § 26 b, at for udlændinge som er omfattet af EU-reglerne, kan udvisning kun ske i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begræsning af retten til fri bevægelighed.

SIRI skal i øvrigt bemærke, at det følger af undlændingelovens § 2, stk. 3, at de begræsninger, der følger af kapitel 3-5 kun finder anvendelse på udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne i det omfang det er foreneligt med disse regler, samt at det følger af EU-domstolens praksis, at udvisning af en EU/EØS-statsborger kun er berettiget, såfremt den pågældendes tilstedeværelse eller adfærd udgør en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod grundlæggende samfundshensyn.

SIRI skal endelig henlede opmærksomheden på § 37 i bekendtgørelse nr. 1457 af 6. oktober 2020 (EU-opholdsbekendtgørelsen).

Vi skal særligt gøre opmærksom på § 37, stk. 2, hvoraf fremgår, at der ikke træffes afgørelse om udvisning vedrørende en unionsborger eller dennes familiemedlemmer, når de har opnået ret til tidsubegrænset ophold her i landet, mindre det skyldes alvorlige hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed.

Vi skal særligt gøre opmærksom på § 37, stk. 3, hvoraf det fremgår, at der ikke må træffes afgørelse om udvisning af en unionsborger, som har haft lovlig ophold her i landet i de 10 forudgående år, mindre afgørelsen er nydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 3-4 års varighed sammenholdt med EU-reglerne, herunder de Personlige forhold og tilknytning til Danmark, kan SIRI umiddelbart tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.

Efter SIRIs vurdring bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 1 og nr. 4.

SIRI skal henlede opmærksomheden på, at pågældende skal tildeles en advarsel i medfør af udlændigelovens § 24 b, hvis der ikke findes tilstrækkeligt grundlag for at udvise den pågældende efter § 22-24. ..." Udlændingestyrelsen har den 15. januar 2025 vedrørende Tiltalte2 udtalt, at hun har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 20 år og 9 måneder samt: "...

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovnes § 26 b, at for udlændinge som er omfattet af EU-reglerne, kan udvisning kun ske i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begræsning af retten til fri bevægelighed.

SIRI skal i øvrigt bemærke, at det følger af undlændingelovens § 2, stk. 3, at de begræsninger, der følger af kapitel 3-5 kun finder anvendelse på udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne i det omfang det er foreneligt med disse regler, samt at det følger af EU-domstolens praksis, at udvisning af en EU/EØS-statsborger kun er berettiget, såfremt den pågældendes tilstedeværelse eller adfærd udgør en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod grundlæggende samfundshensyn.

SIRI skal endelig henlede opmærksomheden på § 37 i bekendtgørelse nr. 1457 af 6. oktober 2020 (EU-opholdsbekendtgørelsen).

Vi skal særligt gøre opmærksom på § 37, stk. 2, hvoraf fremgår, at der ikke træffes afgørelse om udvisning vedrørende en unionsborger eller dennes familiemedlemmer, når de har opnået ret til tidsubegrænset ophold her i landet, mindre det skyldes alvorlige hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed.

Vi skal særligt gøre opmærksom på § 37, stk. 3, hvoraf det fremgår, at der ikke må træffes afgørelse om udvisning af en unionsborger, som har haft lovlig ophold her i landet i de 10 forudgående år, mindre afgørelsen er nydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 3-4 års varighed sammenholdt med EU-reglerne, herunder de Personlige forhold og tilknytning til Danmark, kan SIRI umiddelbart tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.

Efter SIRIs vurdring bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 1 og nr. 4.

SIRI skal henlede opmærksomheden på, at pågældende skal tildeles en advarsel i medfør af udlændigelovens § 24 b, hvis der ikke findes tilstrækkeligt grundlag for at udvise den pågældende efter § 22-24. ..." Tiltalte Tiltalte1 har om sine personlige forhold forklaret, at hun har fire voksne børn i Danmark, heriblandt Tiltalte2, og et i Tyskland. Hun har et barnebarn i Danmark. Hun har tidligere haft arbejde i Danmark.

Det i § 26-afhøringen punkt 5, fil 1, side 271-272, beskrevne omkring hendes arbejde i Danmark er rigtigt. Hun taler og skriver dansk. Hun husker polsk fra hun var barn og kan tale lidt polsk. Hun forstår nok mere en hun selv kan tale, da det ligger langt tilbage. Hun kan ikke rigtig skrive polsk.

Under varetægtsfænglingen talte hun med en psykiater med polsk afstamning, men de endte med at måtte skifte til dansk, fordi tiltalte ikke kunne på polsk. Tiltalte Tiltalte2 har om sine personlige forhold forklaret, at hun har været i Danmark siden hun var 1-1½ år gammel. Hun har tidligere spillet sport på turneringsniveau og har haft et normalt skoleforløb.

Hun har været samlevende med Person1 i knap 12 år, og de har en datter på ca. 3½ år. Hun har venner og sine kontakter i Danmark. Hun har ingen kontakt i Polen. Hun kan tale polsk og har været i Polen til begravelser. Tiltalte Tiltalte1 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 4. oktober 2024. Tiltalte Tiltalte2 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 4. oktober 2024.

Rettens begrundelse

og afgørelse Tiltalte1 har erkendt at have været i besiddelse af 1.230,9 gram amfetamin svarende til det under rangsagningen fundne på hendes bopæl.

Hun har forklaret, at hun alene opbevarede det og skulle aflevere det hele dagen efter på Vestre Kirkegård, at hun aldrig har solgt noget, og at hun intet kendte til den mængde amfetamin som Tiltalte2 var i besiddelse af, ligesom Tiltalte2 intet kendte til den mængde som hun opbevarede.

Tiltalte2 har erkendt at have været i besiddelse af 1.017 gram amfetamin som blev fundet i hendes håndtaske, og som hun ifølge sin forklaring skulle aflevere på Fuglsang rasteplads på et tidspunkt i løbet af samme eftermiddag, ligesom hun har nægtet at forholdet skulle være i forening med Tiltalte1.

Retten lægger ved sin afgørelse vægt på navnlig de fundne mængder amfetamin på Tiltalte1s bopæl, herunder opdelingen af disse, sammenholdt med den udlæste sms-korrespondance på hendes telefon, oplysningerne omkring hendes økonomiske forhold, og den i øvrigt skete bevisførelse, og finder det efter en samlet vurdering bevist, at Tiltalte1 for så vidt angår de 1.230,9 gram amfetamin er skyldig således som anført i anklageskriftet, dog således at det for så vidt angår denne mængde ikke er begået i forening med Tiltalte2.

Det bemærkes, at retten efter den skete bevisførelse har lagt til grund, at den udlæste sms korrespondance, hvor der anføres "ned", "emoji: tommelfinger ned" eller "g" drejer sig om salg af amfetamin, og ikke som forklaret af Tiltalte1 om lån af piller eller en joint.

Vedrørende den i Tiltalte2s taske fundne mængde amfetamin udtaler to dommere, at efter en samlet vurdering af den skete bevisførelse, tilsidesættes både Tiltalte1s forklaring - om, at hun intet kendte til den pågældende amfetamin - og Tiltalte2s forklaring - om, at hun skulle aflevere det på en Fuglsang rasteplads bag en skraldespand og dækket til med blade, på et ikke specifikt tidspunkt i løbet af eftermiddagen, og hun bare var kørt ind forbi sin mor til en kop kaffe - som utroværdige.

Herefter og efter det i øvrigt fremkomne finder disse dommere det bevist, at de tiltalte er skyldige som anført i anklageskriftet for så vidt angår de 1.017 gram amfetamin.

En dommer udtaler, at der ikke foreligger nogle objektive beviser for, at Tiltalte2 skulle aflevere de 1.017 gram amfetamin til Tiltalte1 i stedet for som forklaret på Fuglsang rasteplads, hvorfor det ikke udover enhver rimelig tvivl er bevist, at forholdet er begået i forening. For så vidt angår de 1.017 gram amfetamin findes de tiltalte skyldige efter stemmeflertallet.

Sanktion Tiltalte1 Straffen fastsættes til fængsel i 4 år, jf. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. liste B, nr. 30.

Retten har lagt vægt på navnlig forholdets art og karakter, herunder mængden af amfetamin og at det har været til videreoverdragelse således som anført i anklageskriftet, samt tiltaltes rolle i videresalget. I formildende retning har retten lagt vægt på, at tiltalte ikke er tidligere straffet. Betingelserne i udlændingelovens § 22, nr. 1 for at udvise tiltalte er opfyldt.

Efter EU-opholdsdirektivet, direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004, artikel 27, stk. 2, skal udvisning af en unionsborger være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd. Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse.

Denne grundbetingelse for at udvise en unionsborger er efter EU-Domstolens praksis i almindelighed ensbetydende med, at den pågældende skal anses for at være tilbøjelig til fortsat at udvise en adfærd, der i fremtiden udgør en trussel af den nævnte karakter.

Efter opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, litra a, er det tillige en betingelse for udvisning af en EU-statsborger, som har haft ophold i værtsmedlemsstaten i de 10 forudgående år, således som det er tilfældet for tiltaltes vedkommende, at udvisning er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed som fastlagt af medlemsstaten.

Da tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 191 som ovenfor beskrevet, finder retten, at den udøvede kriminalitet må anses at udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, og hvor en udvisning er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed.

Efter de foreliggende oplysninger om tiltaltes forhold, herunder blandt andet at tiltalte kom til Danmark, da hun var i 20'erne og således havde sine formative år i Polen, at hun har voksne børn i Danmark og i Tyskland, sammenholdt med den begåede kriminalitet, har tiltalte ikke en sådan tilknytning til Danmark, at udvisning kan anses for at stride mod proportionalitetsprincippet i direktivets artikel 27, stk. 2, 1. led, sammenholdt med artikel 28, stk. 1.

Opholdsdirektivet kan derfor ikke antages at være til hinder for, at der sker udvisning, jf. herved direktivets artikel 33, stk. 1, og udlændingelovens § 26b, jfr. § 2, stk. 3. På denne baggrund, og da udvisningen heller ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, tager retten udvisningspåstanden til følge i medfør af udlændingelovens § 26, stk. 2.

Efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, skal udvisning ske for bestandig, i det tiltalte er idømt en ubetinget fængselsstraf på 4 år.

Retten finder dog efter en afvejning af den begåede kriminalitet sammenholdt med tiltaltes personlige forhold og tilknytning til Danmark at en udvisning for bestandigt med sikkerhed vil være i strid med EU-opholdsdirektivet og Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, hvorfor indrejseforbuddet i medfør af udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 1 fastsættes til 6 år.

Henset til indholdet at de udlæste sms-korrespondancer på telefonen, tager den fulde påstand om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2 Sanktion Tiltalte2 Straffen fastsættes til fængsel i 2 år, jf. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. liste B, nr. 30.

Retten har lagt vægt på navnlig forholdets art og karakter, herunder mængden af amfetamin og at det har været til videreoverdragelse således som anført i anklageskriftet, samt tiltaltes begrænsede rolle. I formildende retning har retten lagt vægt på, at tiltalte ikke er tidligere straffet. Betingelserne i udlændingelovens § 22, nr. 4 for at udvise tiltalte er opfyldt.

Da udvisning imidlertid efter en afvejning af den begåede kriminalitet sammenholdt med tiltaltes personlige forhold og tilknytning til Danmark med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, tildeles tiltalte alene en advarsel, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1.

Retten har herved lagt vægt på navnlig, at tiltalte har været i landet siden hun var 1-1½ år og har haft alle sine formative år i Danmark, ligesom hun har haft lovlig ophold her i landet i mere end 20 år. Retten har videre lagt vægt på, at hun gennem de sidste 12 år har været samlevende med sin kæreste Person1 og har en datter på 3½ år, som hun bor sammen med.

Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2

Thi kendes for ret

: Tiltalte, Tiltalte1, skal straffes med fængsel i 4 år. Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 6 år. Indrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen. Tiltalte, Tiltalte2, skal straffes med fængsel i 2 år. Tiltalte tildeles en advarsel om udvisning. Hos de respektive tiltalte konfiskeres 2.247,9 gram amfetamin og 1 stk. mobiltelefon af mærket iPhone. De tiltalte skal betale de dem vedkommende sagsomkostninger. ::::::::::::::::::::::::::::::: Vestre Landsrets 8. afdelings

DOM

(dommerne Helle Korsgaard Lund-Andersen, Marie Kathrine Nielsen og Lisette Ørnskov Top med domsmænd) Dato: 26. marts 2025 Rettens sagsnr.: S–0168–25 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født december 1964, (advokat Peter Stanstrup, Kolding) Retten i Horsens har den 16. januar 2025 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 3151/2024).

Påstande

Tiltalte har påstået frifindelse i det ikke erkendte omfang, og i øvrigt formildelse, navnlig således at tiltalte ikke udvises af Danmark. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, således at fængselsstraffen forhøjes, og således at indrejseforbuddet meddeles for bestandigt. Supplerende oplysninger Der er for landsretten tillige fremlagt anmeldelsesrapport af 15. august 2024 vedrørende hærværk begået den 12. august 2024 på tiltaltes bopæl, hvor en sten blev kastet gennem en rude. Forklaringer Tiltalte og vidnet kriminalassistent Vidne har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. [FORKLARINGER UDELADT]

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet Tiltalte har også for landsretten erkendt at have opbevaret de 1.230,9 gram amfetamin, som blev fundet under ransagningen af hendes bopæl. Tiltalte har for landsretten forklaret, at hun opbevarede amfetaminen for Person2, og at han havde haft amfetaminen liggende i hendes lejlighed mellem to og fire dage.

De 1.230,9 gram amfetamin, som blev fundet i tiltaltes lejlighed, blev opbevaret flere steder, og tiltaltes fingeraftryk er fundet på noget af indpakningen af amfetaminen.

Henset hertil og til den udlæste smskorrespondance og kriminalassistent Vidnes forklaring om tippet, som førte til, at politiet ransagede tiltaltes bopæl, tiltræder landsretten, også af de grunde, som byretten har anført, at tiltalte vedrørende de 1.230,9 gram amfetamin er fundet skyldig som sket.

Da tiltaltes datter, Tiltalte2, ankom til tiltaltes lejlighed med 1.017 gram amfetamin og 9.700 kr. i en taske, var Person2 også til stede. På det tidspunkt opbevarede tiltalte allerede de 1.230,9 gram amfetamin. Tiltaltes forklaring om, hvor ofte Tiltalte2 var på besøg, har været skiftende under sagen.

Henset hertil og i øvrigt af de grunde, som flertallet i byretten har anført, tiltræder landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket. Strafudmåling Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at straffen er fastsat til fængsel i 4 år. Udvisning Betingelserne i udlændingelovens § 22, nr. 1 og 4, for at udvise tiltalte er opfyldt.

Da tiltalte er EU-statsborger, kan hun dog kun udvises, hvis det vil være i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b.

Efter EU-opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 1. pkt., skal udvisning af en EU-statsborger være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes Personlige adfærd. Den Personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. artikel 27, stk. 2, 3. pkt.

Dette er, som anført af byretten, i almindelighed ensbetydende med, at vedkommende vil være tilbøjelig til fortsat at udvise denne adfærd i fremtiden. Tiltalte har håndteret en stor mængde amfetamin og er idømt fængsel i 4 år.

Landsretten er derfor enig med byretten i, at tiltaltes adfærd udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 3. pkt. Udlændingestyrelsen har den 15. januar 2025 udtalt, at tiltalte, der er født i 1964, har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 20 år og 9 måneder.

Landsretten tiltræder derfor, at det tillige er en betingelse for udvisning af tiltalte, at udvisningen er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed som fastlagt af medlemsstaten, jf. opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, litra a. Tiltalte har boet i Danmark, siden hun var i 20’erne. Hun taler og skriver dansk og har arbejdet i Danmark gennem mange år. De seneste 10 år har hun været på pension.

Tiltalte taler polsk og skriver efter sin forklaring også polsk, dog med nogle fejl. Tiltalte har i Danmark fire børn og flere børnebørn i Danmark. Hun har efter det oplyste ingen familie i Polen. Tiltaltes tilknytning til Danmark er utvivlsomt større end hendes tilknytning til Polen, men hun er ikke uden forudsætninger for at kunne klare sig i Polen.

Landsretten tiltræder, at udvisning efter oplysningerne om tiltaltes personlige forhold ikke kan anses for at være i strid med proportionalitetsprincippet, jf. opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 1. pkt., sammenholdt med artikel 28, stk. 1.

Da en udvisning efter en proportionalitetsafvejning af karakteren og alvoren af kriminaliteten i sagen over for tiltaltes tilknytning til Danmark og hendes tilknytning til Polen i øvrigt ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder menneskerettighedskonventionens artikel 8, tiltræder landsretten, at tiltalte udvises af Danmark.

Efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, skal tiltaltes som udgangspunkt udvises for bestandigt. Da tiltalte ikke tidligere er straffet og ikke tidligere er idømt en advarsel om udvisning og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at indrejseforbuddet er fastsat til 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 1.

Landsretten tiltræder endvidere med samme begrundelse, som byretten har anført, at der er sket konfiskation af en mobiltelefon af mærket iPhone tilhørende tiltalte. Landsretten stadfæster derfor dommen. Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. :::::::::::::::::::::::::::: Højesterets 2. afdelings

DOM

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Hanne Schmidt, Lars Hjortnæs, Jens Kruse Mikkelsen, Jørgen Steen Sørensen og Søren Højgaard Mørup. Dato: 16. januar 2026 Rettens sagsnr.: 71/2025 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, (advokat Peter Stanstrup, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Horsens den 16. januar 2025 (3151/2024) og af Vestre Landsrets 8. afdeling den 26. marts 2025 (S-0168-25).

Påstande

Dommen er anket af Tiltalte med påstand om, at hun ikke udvises, men alene meddeles en advarsel om udvisning. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af landsrettens dom, således at Tiltalte udvises med indrejseforbud for bestandig.

Anbringender

Tiltalte har anført navnlig, at betingelserne for udvisning ikke er opfyldt, jf. EU-opholdsdirektivets artikel 27 og 28 samt Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Hun har haft lovligt ophold i Danmark i mere end 30 år, og hun er derfor beskyttet af bestemmelsen i EU-opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, litra a.

Narkotikakriminalitet kan efter omstændighederne være af en sådan karakter, at det kan være berettiget at udvise en unionsborger efter artikel 28, stk. 3. Det følger imidlertid af EU-Domstolens praksis, at dette kun helt undtagelsesvis vil være tilfældet, jf. EU-Domstolens dom af 23. november 2010 i sag C-145/09 (Tsakouridis).

Den foreliggende overtrædelse udgør ikke en særlig alvorlig trussel mod den offentlige sikkerhed, ligesom den ikke kan anses for at være blevet begået på en måde, som er af særligt grov karakter. Det må efter landsrettens dom lægges til grund, at hun ikke har deltaget i organiseret kriminalitet. Det kan således ikke anses for bydende nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed at udvise hende.

Hun kom til Danmark, da hun var midt i 20’erne, hvor hun har været tilknyttet det danske arbejdsmarked i omkring 20 år, inden hun blev førtidspensionist. Hun taler og skriver dansk. Hun har voksne børn og børnebørn i Danmark. Hun var desuden gift med en dansk mand i 14 år, indtil han døde. Hun har hverken familie eller venner i Polen og har ikke længere nogen tilknytning til landet.

Hendes tilknytning til Danmark er således langt stærkere end hendes tilknytning til Polen. En udvisning vil indebære et meget betydeligt indgreb i hendes ret til respekt for sit privatliv. Hun er ikke tidligere straffet af betydning for sagen. Hun er således ikke tidligere blevet advaret om risikoen for at blive udvist.

Ved en samlet vurdering har de hensyn, der taler imod udvisning, større vægt end de hensyn, der taler for udvisning. En udvisning vil derfor være i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 8. Anklagemyndigheden har anført navnlig, at udvisning af Tiltalte ikke er i strid med EU-opholdsdirektivets artikel 27 og 28 eller Menneskerettighedskonventionens artikel 8.

Tiltalte er dømt for som voksen at have begået narkotikakriminalitet ved med henblik på overdragelse at have været i besiddelse af 2.247,9 gram amfetamin, der blev opbevaret flere forskellige steder i hendes hjem. Dette er til dels sket i forening med hendes datter.

For denne kriminalitet er der fastsat en hård straf, som afspejler, at besiddelse af store mængder narkotika i Danmark anses for en meget alvorlig forbrydelse. Den adfærd, som Tiltalte er dømt for, udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel mod bl.a. borgernes sundhed og sikkerhed samt Danmarks stabilitet og sikkerhed. Den begåede kriminalitet kan ikke anses for spontan eller tilfældighedspræget.

Selv om Tiltalte ikke tidligere er straffet af betydning for denne sag, må hun således anses for at være tilbøjelig til fortsat at udvise en adfærd, der i fremtiden udgør en trussel som den beskrevne. Tiltaltes besiddelse af amfetaminen må antages at være et led i organiseret narkotikakriminalitet. Der foreligger ikke oplysninger om, at kriminaliteten er begået inden for rammerne af en organiseret bande.

Dette er imidlertid heller ikke et krav efter EU-retten, og der kan ikke udledes et sådant krav af EU-Domstolens afgørelse i sag C-145/09 (Tsakouridis). Den foreliggende sag må anses for et ekstraordinært tilfælde, og udvisning af Tiltalte er bydende nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed. Tiltaltes tilknytning til Danmark er større end til Polen.

Det må dog lægges til grund, at hun ikke er uden forudsætninger for at kunne klare sig i Polen, hvis hun udvises. Hun vil endvidere kunne bevare kontakten til sine børn og børnebørn telefonisk og via internettet, og de vil i praksis også kunne besøge hende i Polen.

Karakteren og omfanget af Tiltaltes kriminalitet samt styrken og karakteren af hendes tilknytning til Danmark henholdsvis Polen betyder, at udvisning ikke vil være i strid med proportionalitetskravet efter Menneskerettighedskonventionens artikel 8, og det vil ikke stride mod Danmarks internationale forpligtelser, at hun udvises for bestandig.

Højesterets begrundelse og resultat

Tiltalte er dømt for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., ved den 4. oktober 2024 at have været i besiddelse af ca. 2,2 kg amfetamin med henblik på videreoverdragelse. Straffen er fastsat til fængsel i 4 år. Hun er udvist med indrejseforbud i 6 år. For Højesteret angår sagen alene spørgsmålet om udvisning.

Tiltalte er polsk statsborger, og hun skal efter udlændingelovens dagældende § 22, nr. 1 og 4, (nu § 22, stk. 1) udvises, hvis betingelserne i lovens § 26 b er opfyldt. Udlændingelovens § 26 b gennemfører EU-reglerne om ud- og afvisning i direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 (EU-opholdsdirektivet).

Lovens § 26 b, stk. 1, bestemmer, at udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 1 og 2, kun kan udvises, hvis deres personlige adfærd udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, og udvisning sker af hensyn til den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed, jf. dog stk. 2 og 3.

Udvisningen skal være proportional, og ved vurderingen heraf må forhold, der ikke vedrører den individuelle sag, eller hensyn, som tjener generalpræventive eller økonomiske formål, ikke indgå. En tidligere straffedom kan ikke i sig selv begrunde en afgørelse om udvisning.

Det følger af stk. 3, at en udlænding, der er statsborger i et EU-land, ikke må udvises i henhold til stk. 1, medmindre det er bydende nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed, når den pågældende har haft lovligt ophold her i landet i de 10 forudgående år.

Ifølge stk. 4 skal der, i forbindelse med at der træffes afgørelse om udvisning i henhold til stk. 1, tages hensyn til bl.a. varigheden af den pågældendes ophold her i landet og den pågældendes alder, helbredstilstand, familiemæssige og økonomiske situation, sociale og kulturelle integration her i landet og tilknytning til hjemlandet.

EU-Domstolen har i dom af 22. maj 2012 i sag C-348/09 (P.I.) fastslået, at udvisning på grundlag af artikel 28, stk. 3, i EU-opholdsdirektivet er begrænset til ”ekstraordinære tilfælde”, og at begrebet ”bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed” ikke blot forudsætter eksistensen af en trussel mod den offentlige sikkerhed, men også at en sådan trussel er endog særlig alvorlig (præmis 19 og 20).

Selv om der tilkommer medlemsstaterne en skønsmargin, må adgangen til at gøre undtagelse fra det grundlæggende princip om fri bevægelighed fortolkes strengt (præmis 23).

Det er i P.I.-dommen endvidere fastslået, at det er tilladt medlemsstaterne at anse strafbare handlinger som dem, der er opregnet i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 83, stk. 1, andet afsnit, for at indebære et særligt alvorligt indgreb i en grundlæggende samfundsinteresse, der kan udgøre en direkte trussel mod befolkningens tryghed og fysiske sikkerhed og dermed være omfattet af begrebet ”bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed”.

En betingelse herfor er, at sådanne handlinger er begået på en måde, som er af særlig grov karakter, hvilket hører under den nationale domstol at efterprøve i den konkrete sag, jf. i det hele præmis 28. TEUF artikel 83, stk. 1, andet afsnit, omfatter bl.a. ulovlig narkotikahandel. Tiltalte er dømt for besiddelse af en betydelig mængde (ca. 2,2 kg) amfetamin med henblik på videreoverdragelse.

Kriminaliteten var ikke spontan eller tilfældighedspræget, og selv om Tiltalte ikke tidligere er straffet af betydning for sagen, må det efter karakteren af hendes alvorlige kriminelle adfærd antages, at hun vil være tilbøjelig til at udvise denne adfærd i fremtiden.

Højesteret finder, at hun som følge heraf udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. udlændingelovens § 26 b, stk. 1, 1. pkt.

Højesteret finder endvidere, at der efter kriminalitetens karakter og omfang er tale om en særlig alvorlig trussel mod den offentlige sikkerhed, og at kriminaliteten er begået på en måde, som er af særlig grov karakter, jf. herved P.I.-dommen (præmis 19, 20 og 28). Tiltalte, der er 61 år, er født og opvokset i Polen.

Hun har haft lovligt ophold i Danmark, siden hun var 27 år, og varigheden af hendes lovlige ophold i Danmark udgør ca. 33 år. Hun er enke og har fire voksne børn og tre børnebørn, som bor her i landet, og yderligere et voksent barn og to børnebørn, som bor i Tyskland. Hun har ingen familie i Polen. Det må lægges til grund, at hun taler, læser og skriver både dansk og polsk.

Hun har i Danmark været tilknyttet arbejdsmarkedet i ca. 20 år, inden hun blev tildelt førtidspension. Højesteret lægger herefter til grund, at hendes personlige, sociale og kulturelle tilknytning til Danmark er meget stærk, men at hun har gode forudsætninger for at kunne etablere sig i Polen.

Hendes voksne børn og børnebørn vil kunne besøge hende i Polen, og de vil i øvrigt kunne kommunikere med hende via telefon og internet. På denne baggrund finder Højesteret, at der er tale om et ekstraordinært tilfælde, og at udvisning af Tiltalte således må anses for bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed, jf. udlændingelovens § 26 b, stk. 3.

Uanset hendes meget stærke tilknytning til Danmark foreligger der sådanne meget tungtvejende grunde, at udvisning ikke er et uproportionalt indgreb i strid med udlændingelovens § 26 b, stk. 1, eller med EU-Charterets artikel 7 og Menneskerettighedskonventionens artikel 8. Spørgsmålet er herefter, hvilken varighed indrejseforbuddet skal have.

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, jf. stk. 2, at udvisning skal ske for bestandig, når udlændingen udvises efter § 22 og idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 1 år og 6 måneders varighed. Dette gælder dog ikke, hvis udvisning for bestandig må antages at være i strid med EU-opholdsdirektivet.

I så fald må der meddeles indrejseforbud af kortere varighed, jf. princippet i lovens § 32, stk. 5, nr. 1. EU-Domstolen har ikke i sin praksis taget stilling til, hvilken betydning det skærpede proportionalitetskrav i direktivets artikel 28, stk. 3, har for længden af et indrejseforbud.

Højesteret finder imidlertid, at den omstændighed, at betingelserne for udvisning i artikel 28, stk. 3, litra a, er opfyldt, ikke er ensbetydende med, at der kan ske udvisning for bestandig. Dette gælder, selv om et indrejseforbud til en udlænding, der er omfattet af EU-reglerne, kan ophæves efter ansøgning, jf. udlændingelovens § 32, stk. 7, 1. og 2. pkt., sammenholdt med direktivets artikel 32, stk. 1.

Vurderingen af, om et indrejseforbud for bestandig kan antages at være i overensstemmelse med proportionalitetskravet i artikel 28, stk. 3, litra a, som gennemført ved udlændingelovens § 26 b, stk. 3, nr. 1, må ske i lyset af bl.a. lovens og direktivets betingelser for ophævelse af forbuddet.

Tre dommere – Hanne Schmidt, Lars Hjortnæs og Søren Højgaard Mørup – udtaler herefter: Vi finder efter en samlet vurdering af de ovenfor anførte omstændigheder – herunder navnlig at der er tale om grov narkotikakriminalitet, at Tiltalte var 27 år, da hun fik lovligt ophold i Danmark, og at hun har gode muligheder for at etablere sig i Polen og kan bevare tilknytning til sin danske familie bl.a. ved familiens besøg i Polen – at udvisning af hende for bestandig ikke er uproportionalt efter EU-retten eller Menneskerettighedskonventionens artikel 8.

Det gælder uanset varigheden af hendes ophold her i landet, og uanset at hun ikke tidligere er straffet af betydning for sagen.

Det bemærkes herved, at hun efter den nævnte bestemmelse i udlændingelovens § 32, stk. 7, 1. pkt., vil kunne få ophævet indrejseforbuddet, hvis hendes personlige adfærd ikke længere kan anses for at udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel imod den offentlige orden eller sikkerhed. Dommerne Jens Kruse Mikkelsen og Jørgen Steen Sørensen udtaler: Tiltalte er som anført 61 år.

Hun har i ca. 33 år haft lovligt ophold i Danmark, hvor hendes familie og øvrige netværk i det væsentlige opholder sig, og hun har ingen familie i Polen. Hun har i en lang periode været tilknyttet arbejdsmarkedet, inden hun blev tildelt førtidspension. Hun er ikke tidligere straffet af betydning for sagen, og hun er dermed ikke tidligere advaret om udvisning.

Når hun har afsonet sin straf og været udvist i 6 år, vil hun være tæt på 70 år. Under disse omstændigheder finder vi efter en samlet vurdering, at udvisning af Tiltalte for bestandig må antages at være i strid med det skærpede proportionalitetskrav i EU-opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3 (udlændingelovens § 26 b, stk. 3). Vi finder, at det samme gælder, hvis der fastsættes et indrejseforbud for 12 år.

Vi stemmer herefter for at tiltræde landsrettens vurdering, hvorefter indrejseforbuddet er fastsat til 6 år. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Højesteret ændrer herefter landsrettens dom, således at Tiltalte udvises med indrejseforbud for bestandig. Tiltalte har fortsat været fængslet under anken.

Thi kendes for ret

: Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at Tiltalte udvises med indrejseforbud for bestandig. Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.