28/2014

UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSVOV ALGS DOMBOG Sag 28/2014

HØJESTERETS KENDELSE

afsagt torsdag den 27. marts 2014 Anklagemyndigheden mod \G, (advokat Michael Juul Eriksen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelser af Retten på Frederiksberg den 21. december 2013 og af Østre Landsrets 2. afdeling den 23. december 2013. I påkendelsen har deltaget fem dommere: Jytte Scharling, Poul Dahl Jensen, Vibeke Rønne, Oliver Talevski og Jens Kruse Mikkelsen.

Påstande

T~ har nedlagt påstand om løsladelse. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om stadfæstelse.

Sagsfremstilling

\Co er ved Retten på Frederiksbergs dom af21. december 2013 straffet med fængsel i 3 år og 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. l, jf. § 247, stk. l, og§ 276, jf. § 285, stk. l, for sin deltagelse sammen med ni andre i et voldeligt overfald på to personer den 8. februar 2013 i tilknytning til et opgør mellem grupperingerne Loyal to Familia og Væ­ rebros Hårde Kerne samt for tyveri af to mobiltelefoner og en pung fra de overfaldne.

Retten lagde i den forbindelse til grund, at: \~ indtog en ledende rolle i Loyal to Familia, og at han var til stede under voldsudøvelsen, hvorunder der bl.a. blev anvendt en Mag-Lite

- 2 - lygte og muligvis knojern, men at han ikke selv deltog aktivt i selve voldsudøvelsen. Byretten lagde endvidere til grund, at \<O på et tidspunkt råbte "stop", og at han herefter tog Mag-Lite lygten fra en medtiltalt og trak denne tilbage. Byretten fandt dog ikke, at \C::> af denne grund var omfattet af straffelovens § 23 og § 24.

Straffen på fængsel i 3 år og 6 måneder blev fastsat som en fællesstraf, der også omfatter en reststraf på l 004 dages fængsel, som henstod ved TCø ':, prøveløsladelse den 30. no- vember 2012 efter afsoning af flere domme, herunder en dom af 8. oktober 2008 på fængsel i 8 år for overtrædelse af straffelovens§ 245, jf. til dels§ 246 og§ 247, stk. l,jf. § 89.

I forlængelse af domsafsigelsen traf Retten på Frederiksberg den 21. december 20 13 afgørelse om fortsat varetægtsfængsling af T' af hensyn til retshåndhævelsen, jf. retsplejelo- vens § 769, stk. l,jf. § 762, stk. 2, nr. l, med følgende begrundelse: "Henset til den udmålte strafs længde, som omfatter l 004 dages reststraf i henhold til en prøveløsladelse af30. november 2012, finder retten, at hensynet til retshåndhævelsen kræver fortsat varetægtsfængsling.'' Østre Landsret stadfæstede ved kendelse af 23. december 2013 byrettens kende l se af 21. de­ cember 2013 i henhold til grundene.

I en retsbog senere samme dag anførte landsretten, efter at have modtaget et kæreskrift fra TG, '5 forsvarer, at "landsretten ved sin afgørelse har tiltrådt, at der ved vurderingen af "forholdets grov­ hed" er taget hensyn til den reststraf på l 004 dages fængsel, der henstod ved prøveløs­ ladelsen den 30. november 2012, og som blev udløst ved dommen." Procesbevillingsnævnet har den 29. januar 2014 meddelt T (c bringe landsrettens kendelse af23. december 2013 for Højesteret. tilladelse til at ind- Anklagemyndigheden har den 3. januar 2014 anket Retten på Frederiksbergs dom af 21. de­ cember 2013 til skærpelse.

Hovedforhandlingen i landsretten er efter det oplyste berammet til 4., 5. og 7. august 2014.

- 3 - Ved kendelse af24. januar 2014 har Østre Landsret truffet afgørelse om fortsat varetægts- fængsling af T <O af hensyn til gentagelsesrisiko, indtil der er afsagt dom i ankesagen, jf. retsplejelovens § 762, stk. l, nr. 2, jf. § 769, stk. 3, jf. § 767, stk. 2.

Anbringender

TG;, har anført bl.a., at der ikke var grundlag for fortsat varetægtsfængsling af ham af hensyn til retshåndhævelsen efter afsigelsen af Retten på Frederiksbergs dom af21. december 2013.

Varetægtsfængsling afbensyn til retshåndhævelsen forudsætter efter praksis, at det på­ dømte forhold i sig selv må forventes at udløse en straf på mindst et års fængsel, og der skal i den forbindelse tages fornødent hensyn til muligheden for at opnå prøveløsladelse til normal tid.

Den idømte fængselsstraf på 3 år og 6 måneder omfatter en reststraf på l 004 dages fæng­ sel, hvorfor det forhold, som er pådømt ved Retten på Frederiksbergs dom af21. december 2013, isoleret set alene har udløst en straf på 9-10 måneders fængsel. En udløst reststrafskal ikke tælles med ved vurderingen af, om forholdets grovhed berettiger til varetægtsfængsling af hensyn til retshåndhævelsen.

På tidspunktet for kæremålets indgivelse til Højesteret havde han været varetægtsfængslet i ca. 11 Vz måned, hvilket overstiger den straf, som han isoleret er idømt for det pådømte forhold, og forsat varetægtsfængsling er derfor i strid med proportiona­ H tetsprincippet.

Anklagemyndigheden har anført bl.a., at hensynet til retshåndhævelsen efter oplysningerne om forholdets grovhed skønnes at kræve, at '" ikke er på fri fod under sagens be­ handling i landsretten. T <O er idømt en fængselsstraf på 3 år og 6 måneder for grov personfarlig vold, og han ville formentlig være blevet idømt en fængselsstraf på mindst 1 år, hvis reststraffen på 1004 dage ikke var blevet udløst ved dommen.

Byretten har lagt til grund, at: \~ indtog en ledende rolle i grupperingen Loyal to Familia, og det må ved straf- udmålingen tillige tillægges vægt i skærpende retning, at der er tale om et særdeles hurtigt recidiv.

Ved vurderingen af, om der er grundlag for varetægtsfængsling afbensyn til retshånd­ hævelsen, kan der ikke bortses fra den reststraf på l 004 dage, som blev udløst ved dommen, ligesom tidligere domme for ligeartet kriminalitet kan indgå i vurderingen af det konkrete forholds grovhed.

Retsgrundlag Bestemmelsen om varetægtsfængsling afbensyn til retshåndhævelsen i retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. l, fik sit nuværende indhold ved lov nr. 243 af 8. juni 1978 og bygger på forslaget i

- 4 - Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 728/1974 om anholdelse og varetægt. Af betænknin­ gen s. 27 fremgår bl.a.: " ... Formuleringen foreslås ændret, således at det ikke er tilstrækkeligt til at anvende varetægt, at det påsigtede forhold efter sin art er af en særlig grovhed. Det kræves yderligere, at det efter de i sagen foreliggende oplysninger om det konkrete forholds grovhed skønnes påkrævet, at sigtede ikke er på fri fod. Der bør ved anvendelse af bestemmelsen kunne tages hensyn til forhøjet strafferamme på grund af skærpende omstændigheder."

Højesterets begrundelse og resultat

Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til kære af Østre Landsrets kendelse af23. decem­ ber 2013.

Højesteret kan derfor alene tage stilling til denne kendelse, der angår spørgsmålet om varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 769, stk. l,jf. § 762, stk. 2, nr. l (varetægts­ fængsling af hensyn til retshåndhævelsen}, i perioden fra domsafsigelsen den 21. december 2013 til den 24. januar 2014, hvor landsretten afsagde kendelse om varetægtsfængsling af T (p under ankesagens behandling efter§ 762, stk. l, nr. 2 (varetægtsfængsling på grund af gentagelsesrisiko ).

Hensynet til retshåndhævelsen Efter retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. l, kan en sigtet varetægtsfængsles, når der foreligger en særligt bestyrket mistanke om, at han har begået en lovovertrædelse, som efter loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover, og hensynet til retshåndhævelsen efter oplysningerne om forholdets grovhed skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod.

Varetægtsfængsling efter bestemmelsen forudsætter efter praksis, at der foreligger et forhold, som ved endelig dom må forventes at udløse en straf på mindst et års ubetinget fængsel (eller anden strafferetlig foran­ staltning af tilsvarende indgribende betydning), jf. herved bl.a. Højesterets kendelser af 8. september 2011 (UfR 2011.3380 H) og 5. januar 2012 (UtR 2012.1088 H).

Højesteret finder, at det efter bestemmelsens ordlyd og forarbejder er det eller de strafbare forhold, som den aktuelle sag angår, der skal indgå i vurderingen af, om forholdets grovhed indebærer, at der må forventes en straf på mindst et års ubetinget fængsel. Det kan i den for­ bindelse indgå i vurderingen, om sigtede tidligere er dømt for tilsvarende kriminalitet, jf. her-

- s - ved straffelovens § 81, nr. l, og om der foreligger hurtigt tilbagefald til ny kriminalitet. Der­ imod kan det ikke indgå i vurderingen, hvad den samlede straf (fællesstraffen) vil blive ud­ målt til som følge af, at en reststraf udløses. T <O er ved byretten idømt en fællesstraf af fængsel i 3 år og 6 måneder, der ud over det aktuelle forhold også omfatter en reststraf på l 004 dages fængsel.

Det aktuelle forhold vedrører deltagelse i et voldeligt overfald på to personer i tilknytning til et opgør mellem Loyal to Familia og Værebros Hårde Kerne. Byretten har i den forbindelse lagt til grund, at \(ø indtager en ledende rolle i Loyal to Familia, men at han ikke deltog aktivt i selve voldsudøvelsen. Fællesstraffen på fængsel i 3 år og 6 måneder må anses for udmålt efter princippet om mode­ reret kumulation.

Herefter og efter oplysningerne om de straffe, som byretten har udmålt til de medtiltalte, er der ikke, som anført af T (o , grundlag for at antage, at byretten kun ville have udmålt en straf på 9-I O måneders fængsel, hvis han ikke havde haft en reststraf.

Efter karakteren af den udøvede vold, \{p 1 ~ • ledende rolle i Loyal to Familia, og den omstændighed, at det strafbare forhold er begået i prøvetiden ganske kort tid efter \Co'!l prøveløsladelse fra afsoning af straf for tilsvarende kriminalitet, finder Højesteret, at det aktuelle forhold efter de foreliggende oplysninger ville udløse en straf på mindst et års ubetinget fængsel, hvis der ses bort fra reststraffen.

Det voldsforhold, som \((, er dømt for, må anses for at være af en sådan grovhed, at hensynet til retshåndhævelsen krævede, at han efter byrettens dom fortsat skulle være vare- tægtsfængslet. At · ~ på tidspunktet for byrettens afgørelse havde været frihedsbe- røvet i ca. 9 måneder kan ikke føre til en anden bedømmelse.

Proportionalitetsprincippet Efter retsplejelovens § 762, stk. 3, kan varetægtsfængsling bl.a. ikke anvendes, hvis frihedsbe­ røvelsen vil stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af sigtedes forhold, sagens betydning og den retsfølge, som kan ventes ved endelig dom.

Ved vurderingen af, om varetægtsfængslingen i perioden fra den 21. december 2013 til den 24. januar 20 I 4 var i strid med proportionalitetsprincippet, indgår den samlede forventede

- 6 - straf, der også omfatter reststraffen. Den fortsatte varetægtsfængsling af \G, efter afsigelsen af byrettens dom kan derfor ikke anses for at have været i strid med dette princip. Højesteret stadfæster herefter landsrettens kendelse.

Thi bestemmes

: Landsrettens kendelse stadfæstes. --ooOoo-- Udskriftens rigtighed bekræftes. Højesteret, den 27. marts 2014. ( 7~, /olk~ k rsten Lohmann kontorfuldmægtig

... , .. S3844002- VGB UDSKRIFT AF OSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 23. december 2013 satte Østre Landsret retlen i retsbygningen, Bredgade 59, Køben­ havn. Som dommere fungerede landsdommerne Hedegaard Madsen, Inge Neergaard Jessen og Kåre Monsted, førstnævnte som rettens fom1and. Som protokolforer fungerede konr~r16iart)~gtig Vicky Grenaa Bodi. Der foretoges 2. afd. nr.

S-3844-13: Anklagemyndigheden mod T" -:t~t novero'oe.r \C\'OCo (advokat Michael Juul Eriksen, besk.) Ingen var indkaldt eller mødt. Der fremlagdes kæreskrift af23. december 2013 fra den beskikkede forsvarer, advokat Michael Juul Eriksen. Kæreskriftet er pr. mail modtaget i landsretten dags dato kl. 12:34. Landsretten havde forinden, men dog efter kl. 12:00 afsagt kendelse.

Forsvareren har i kæreskriftet til støtte for løsladelsespåstanden navnlig gjort gældende: " ... at en udløst reststraf ikke skal tælle med, når det skal vurderes, om forhol­ dets grovhed berettiger til varetægtsfængsling på grund af rets følelsen."

-2- Landsretten bemærker, at landsretten ved sin afgorelse har tiltrådt, at der ved vurde­ ringen af'' forholdets grovhed" er taget hensyn til den reststraf på l 004 dages fæng­ sel, der henstod ved proveløsladelsen den 30. november 2012, og som blev udløst ved dommen. Landsretten kan således henholde sig til den trufne afgørelse, jf. retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. l,jf. § 769, stk. l. Retten hævet. (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den 23. december 2013 Vicky Grenaa Bodi kontorfuldmægtig

Retten på Frederiksberg Udskrift af retsbogen Den 21. december 20 I 3 kl. 09.00 blev retten sat af dommer Ivlariannc Caft med domsmændene Kasper Sørensen og Rikke Anne-Marie Bruus Jensen. Rettens nr. 2-3830/20l3 Politiets nr. AOK Ol 09-73112-00010-13 Anklagemyndigheden mod \\ ~c:l±. o~be, \0..0."-. \2..

TQ,dt. 5~\)teMb~ (" \C\ 0.. ~ T~ rødJ:. ~\?i"'Llar \C\. ~(Q T L( ~(bd:t f'e.'o~' \c... a..\ \S ~ decemb~ \'\C\'2... \~ ~t '('\0\J~ty\\,-($" \O..S'" T~ "TCDd.t ~~ \~~'"L­ T8 r<Ød..t c'C:O~r \'\f!)~ T q '"fad* aueu.s.+ '" '\~ TIO tCbM de.ceM'o~ lC\ 88' T\\ ~-t ~e'on.Aar \O.C\'2_ Retten voterede. Retten hævet kl. 11.35. Retten sat påny Id. 15.00 Retsmødet var offentligt.

AnkJager Kia Reumert var mødt for anklagemyndigheden.

Advokat Hugo Steinmetz var mødt som beskikkel forsvarer for \l Advokat Lene Sejersen var mødt ved advokat Michael Juul Eriksen som beskikket forsvarer for \~ Advokat Søren Mellisan Eriksen var mødt ved advokat l'vlichael Juul Eriksen som beskikket forsvarer for \3 Advokat Niels Rex var mødt som beskikket forsvarer for \L{ Advokat Per Heinrich Bengtsson var mødt som beskikket forsvarer for T5 Advokat Michnel Juul Eriksen var mødt som beskikket forsvnrer for 'T~ l.

Advokat Finn Walther Petersen var mødt som beskikket forsvarer for T~ Advokat Jesper Storm Thygesen var mødt som beskikket forsvarer for T.~ Tiltalte ikke til stede på gnmd af sygdom .

Advokat Rolf Gregersen var mødt som beskikket forsvarer for \9 Advokat Thomas Smed var mødt som beskikket forsvarer for T\0 Advokat Morten Bjerregaard Nielsen var mødt som beskikket forsvarer for TI[ De øvrige tiltalte var fremstillede. Retten afsagde dom. De domfældte blev gjort bekendt med dommens konklusion og reglerne om anke. De domfældte udbad sig alle betænkningstid.

Der tillagdes den for forurettede --=r l beskikkede bistandsadvokat, advokat Steen Moesgaard, et salær på l 0.000 kr. med tillæg af moms, hvil­ ket beløb udredes af forurettedes retshjælpsforsikringsselskab, subsidiært af statskassen. Der tillagdes den for forurettede ~2- beskikkede bistandsadvokat, ad- side 2

vokat Thomas Lorentzen, et salær på 7.500 kr. med tillæg af moms, hvilket beløb udredes af forurettedes retshjælpsforsikringsselskab, subsidiært af statskassen. Domc;mændene fratrådte. Anklageren begærede domfældte TG fortsat varetægtsfængslet i medfør af retsplejelovens § 769, stk. l, jf. § 762, stk.2, nr. l under eventuel anke, eller indtil straffuldbyrdelse kan iværksættes. Forsvareren protesterede herimod og henviste blandt andet til U 20 l2 2271 H. Der afsagdes sålydende

KENDELSE

: I lenset til den udmålte strafs længde, som omfatter 1004 dages reststraf i henhold til en prøveløsladelse af 30. november 2012, finder retten, at hensy­ net til retshåndhævelsen kræver fortsat varetægtsfængsling. Derfor bestemmes: Domfældte skal forblive varetægtsfængslet under eventuel anke, eller indtil straffuldbyrdelse kan iværksættes.

Den beskikkede forsvarer, advokat Michael Juul Eriksen påkærede kendels­ en til Østre Landsret. Anklageren begærede domfældte . \ 2... fortsat varetægts- fængslet i medfør af retsplejelovens § 769, stk. l, jf. § 762, stk. l, nr. 2 under eventuel anke, eller indtil straffuldbyrdelse kan iværksættes. Forsvareren protesterede herimod. Retten tilkendegav, at begæringen ikke ville blive taget til følge. Taget til følge.

Sagen sluttet. Retten hævet kl. 15.30. Marianne Caft dommer sidc3

V dskriftens rigtighed bekræftes. Retten på Frederiksberg, den 23. december 20l3 Maria Liva Hansen Kontorfuldmægtig side 4