OLR — Østre Landsret
AM2021.01.04Ø
OL-2021-Ø-00002
1
UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________ D O M
Afsagt den 4. januar 2021 af Østre Landsrets 7. afdeling (landsdommerne Jacob Waage, Finn Morten Andersen og Pernille Buck Bendtson (kst.) med domsmænd).
7. afd. nr. S-1997-20: Anklagemyndigheden mod T1 Født august 2000 (advokat Lasse Martin Dueholm, besk.)
Retten i Næstveds dom af 7. juli 2020 (5521/2020) er anket af anklagemyndigheden med endelig påstand om skærpelse.
Tiltalte har nedlagt endelig påstand om formildelse.
Forurettede har gentaget påstanden om erstatning på 12.659 kr. Tiltalte har bestridt kravets størrelse som værende udokumenteret.
Forklaringer Tiltalte har i landsretten forklaret om sine personlige forhold.
Tiltalte har forklaret blandt andet, at han siden sommeren 2020 har aftjent 4 måneders værnepligt, og at han efterfølgende har arbejdet i et IT-firma. Han ville gerne have fortsat som sergent, men blev frarådet af søge som følge af denne sag. Han er nu optaget på en tømreruddannelse, som han skal påbegynde den 18. januar 2021. Han har ikke nogen kæreste, men isolerer sig ikke længere. Isolationen skyldtes dårlig samvittighed over handlingen, som han aldrig havde foretaget, hvis han havde nået at tænke sig om.
2
Retsgrundlag Straffelovens § 62, stk. 1, har følgende ordlyd:
”§ 62. Findes betinget dom efter reglerne i §§ 56 og 57 ikke tilstrækkelig, kan retten, hvis tiltalte findes egnet hertil, afsige betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.”
Bestemmelsen fik sin nugældende affattelse ved lov nr. 1426 af 17. december 2019 om ændring af straffeloven (Begrænsning af brugen af betinget dom med vilkår om samfundstjeneste i sager om vold), der trådte i kraft den 1. januar 2020. Af lovforslagets almindelige bemærkninger (nr. L 10 af 2. oktober 2019) fremgår bl.a.:
”2. Lovforslagets hovedpunkter …
2.2. Begrænsning af brugen af samfundstjeneste i sager om grov vold 2.2.1. Gældende ret Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 152 af 18. februar 2015, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling), A, L 50 som fremsat, side 19, at når bortses fra bl.a. grov vold vil kriminalitetens art som udgangspunkt ikke som sådan skulle tillægges væsentlig betydning ved valget mellem ubetinget fængsel og betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste.
Det følger heraf, at overtrædelse af straffelovens § 245 om grov vold som udgangspunkt skal straffes med ubetinget fængsel.
Højesteret har efterfølgende udtalt, at udgangspunktet ved grov vold er ubetinget fængsel, og at betinget dom med vilkår om samfundstjeneste kun vil kunne anvendes, hvis særlige grunde, efter en konkret vurdering af omstændighederne i den enkelte sag, taler for det.
Højesteret har i den forbindelse udtalt, at der navnlig vil være grund til at overveje samfundstjeneste i tilfælde, hvor der fastsættes en kortere frihedsstraf, hvor den tiltalte er ung og ustraffet samt har gode personlige forhold, hvor volden er udøvet som en spontan reaktion på en forudgående uoverensstemmelse med forurettede, og hvor volden kun har medført begrænset skade, jf. UfR. 2018.507. H og UfR. 2018.512.
H. 2.2.2. Justitsministeriets overvejelser Det er Justitsministeriets vurdering, at gerningsindholdet i straffelovens § 245 i sig selv har en karakter, som gør, at udgangspunktet om ubetinget fængsel kun kan fraviges, hvis der foreligger helt ekstraordinære omstændigheder.
3 Justitsministeriet finder således, at hensynet til offeret og den generelle retsfølelse tilsiger, at betinget dom med vilkår om samfundstjeneste som det helt klare udgangspunkt ikke skal anvendes i sager om grov vold.
Det er derfor Justitsministeriets vurdering, at der er behov for en yderligere begrænsning af anvendelsesområdet for samfundstjeneste i sager om grov vold.
2.2.3. Den foreslåede ordning Det foreslås, at anvendelsesområdet for samfundstjeneste i sager om grov vold begrænses, så samfundstjeneste kun under helt ekstraordinære omstændigheder kan anvendes i sager om grov vold.
Det betyder, at der i mindre grad end i dag skal lægges vægt på de omstændigheder, som Højesteret, jf. ovenfor under punkt 2.2.1, hidtil har tillagt betydning.
Det vil sige, at det fremover ikke i sig selv vil være tilstrækkeligt for anvendelse af samfundstjeneste i sager om grov vold, at der er tale om en kortere frihedsstraf, at tiltalte er ung og ustraffet samt har gode personlige forhold, at volden er udøvet som en spontan reaktion på en forudgående uoverensstemmelse med forurettede, og at volden har medført begrænsede skader.
Derimod vil der eksempelvis helt undtagelsesvist kunne anvendes betinget dom med vilkår om samfundstjeneste i f.eks. en sag, hvor der er tale om en kortere frihedsstraf, og den tiltalte er ustraffet, var under 18 år på gerningstidspunktet og har særdeles gode personlige forhold, og hvor volden, som har medført begrænsede skader, er begået i en oprørt sindstilstand, der er fremkaldt af forurettede eller personer med tilknytning til denne ved et uretmæssigt angreb eller en grov fornærmelse, jf. den almindelige bestemmelse om formildende omstændigheder i straffelovens § 82, nr. 5.
Det er derudover en forudsætning, at der ikke er andre omstændigheder, som taler imod, at der i den konkrete sag idømmes en betinget fængselsstraf med vilkår om samfundstjeneste.”
Landsrettens begrundelse og resultat
Tiltalte er i denne sag fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, ved forsætligt at have slået forurettede i hovedet med et skateboard, hvorved denne pådrog sig en 5 cm lang flænge i baghovedet.
Straffen findes på denne baggrund passende udmålt til fængsel i 3 måneder.
4 Det følger af forarbejderne til lov nr. 1426 af 17. december 2019 om ændring af straffeloven (Begrænsning af brugen af betinget dom med vilkår om samfundstjeneste i sager om vold), at hensynet til offeret og den generelle retsfølelse tilsiger, at betinget dom med vilkår om samfundstjeneste som det helt klare udgangspunkt ikke skal anvendes i sager om grov vold, og at samfundstjeneste således kun under helt ekstraordinære omstændigheder kan anvendes i disse sager.
Uanset forholdets karakter, og at forurettede blev påført en skade, som der dog først blev søgt lægehjælp til den følgende dag og som alene indebar en begrænset behandling i form af syning med få sting, finder landsretten, at der i denne sag foreligger sådanne helt ekstraordinære omstændigheder, at der er grundlag for at gøre straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste som fastsat af byretten.
Landsretten lægger herved vægt på det forudgående forløb, herunder navnlig at forurettede forud for volden havde optrådt aggressivt og i en vis grad provokerende. Det lægges derfor til grund, at gerningen blev udført i en oprørt sindstilstand, der var fremkaldt af forurettede, jf. straffelovens § 82, nr. 5. Der lægges videre vægt på, at tiltalte er ung og ustraffet, og at han har særdeles gode personlige forhold.
Efter de juridiske dommeres bestemmelse tiltrædes det, at erstatningskravet er udskudt til civilt søgsmål.
Landsretten stadfæster derfor dommen i det omfang, den er anket.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom i sagen mod T1 stadfæstes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
(Sign.) ___ ___ ___ Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den 07-01-2021
Ingrid Elisabeth Pedersen retsassistent
1 RETTEN I NÆSTVED
Udskrift af dombogen
DOM
afsagt den 7. juli 2020
Rettens nr. 552 I /2020 Politiets nr. I 900-73251-00051-20
Anklagemyndigheden mod T1 Født august 2000 og T2 Født september 1997
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 15. juni 2020.
T1 er tiltalt for legemsangreb af særlig rå, brutal og farlig karakter efter straffelovens§ 245, stk. 1 ved den 24. april 2020 i forening og efter fælles forståelse, ca. kl. 22.08 på et sportsareal ved skaterpark ..., at have angrebet F således, at tiltalte T1 slog F i hovedet med et skateboard og sparkede F i hovedet, hvorpå tiltalte T2 skubbede F ind i et bål med flammer og gløder, alt hvorved F pådrog sig flænge i hovedet og vabler på hænderne.
Pastande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.
De tiltalte har nægtet sig skyldige.
F har påstået at tiltalte skal betale 12.659 kr. i erstatning.
2 De tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af de tiltalte og af vidnerne F, V1, V2, V3 (navne- og adressebeskyttelse), V4, V5 (navne- og adressebeskyttelse) og V6 (navne- og adressebeskyttelse).
Forklaringer er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
Af politiattest fremgår, at F henvendte sig den 25. april 2020 på skadestuen. Det fremgår af politiattesten: "Kranie: Sår svt. baghovedet, måler ca. 5 cm, gaber Højre hånd: grad 2 brandvabel på ½xl cm i håndfladen."
Tiltalte T1 er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.
Tiltalte T2 er ikke tidligere straffet.
Der er den 18. juni 2020 af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse. Det fremgår heraf, at T1 er egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.
Tiltalte T1 har om sine personlige forhold forklaret, at han har været påvirket afhændelsen. Han isolerede sig efterfølgende, fordi han var bange.
Tiltalte T2 har om sine personlige forhold forklaret, at han bor på kollegie i København. Han har haft et sabbatår, hvor han har arbejdet som lærervikar og på Burger King og var ude at rejse. Han er under uddannelse til på DTU som bygningsingeniør. Han er lige blevet færdig med 4. semester. Han ser sine forældre tit. Han træner ca. 3 gange om ugen. Han har ingen psykiske udfordringer og har et almindeligt alkoholforbrug. Han bruger ikke stoffer. Han er indstillet på samfundstjeneste, hvis han skulle blive dømt.
Rettens begrundelse
og afgørelse De tiltalte har samstemmende forklaret, at F var ophidset og gjorde front mod V1 og at tiltalte T2 forsøgte at gå mellem dem. Tiltalte T1 har forklaret, at han svingede sit skateboard lodret ned mellem V1, T1 og F for at få dem fra hinanden, men at han ikke havde til hensigt at ramme F. Endvidere at F blev ramt af skateboardet i baghovedet og snublede ind i bålet, da han forsøgte at rejse sig efter at være faldet som følge af slaget.
3 Vidnet V1 har forklaret, at F han gik hen mod og "skabte sig", men at han vendte sig for at gå, og at han derefter ikke huskede mere, idet han fik et slag i hovedet.
Vidnet V1 har forklaret, at F kom hen mod vidnet og spurgte, hvad han ville og skubbede ham lidt, men at vidnet vendte sig for at gå væk, da de tiltalte passerede vidnet, og at han hørte, men ikke så et brag. Endvidere at han vendte sig og så F rejse sig, men vælte ind i bålet.
Vidnet V2 har forklaret. at der var en diskussion mellem T1 og F og at T2 tog fat rundt om F for at stoppe det. Og at T1 derefter slog F i baghovedet med sit skateboard, mens T2 fortsat havde fat rundt om F. Endelig at T2 blev forskrækket og skubbede F væk, hvorved F væltede ind i bålet, men at han ikke huskede, om F selv væltede ind i bålet, eller om det var T2 der skubbede ham derind. Vedrørende sparket har han forklaret, at han så F blive sparket. men at han ikke huskede, hvem der sparkede, men at det evt. var V1.
Vindet V3 har forklaret. at F diskuterede med T1 og T2, og at T1 stod bag F og løftede sit skateboard op over skulderen og slog det i baghovedet på F. Endvidere at F væltede, men blev skubbet af T2, og at F snublede ind i bålet. Endelig at det så ud som om, at T1 og nok også T2 trådte på F ca. 4 gange i alt oppe ved hovedet/overkroppen.
Retten finder det på baggrund af forklaringerne bevist, at F gjorde front mod de tiltalte, og at tiltalte T1 efter en diskussion slog F i hovedet med sit skateboard, og at der tale om et bevidst slag mod F.
Retten finder ikke, at F’s forudgående provokation har givet rimelig anledning til, at T1 slog ham med et skateboard, hvorfor den begåede vold ikke er straffri efter straffelovens § 13, stk. 1 eller stk. 2. Retten finder dog, at der har været en vis forudgående provokation fra F. Henset til at der blev anvendt et skateboard til at slå med, og idet F blev påført en ikke uvæsentlig skade, findes forholdet omfattet af straffelovens § 245, stk. l.
Retten finder det derimod ikke bevist. at T1 sparkede F i hovedet, idet vidnerne ikke har afgivet klare forklaringer herom. Retten finder del endvidere ikke bevist, at T2 skubbede F ind i bålet, idet det citer forklaringerne lægges til grund, at T2 alene skubbede F væk. men at F var fortumlet efter slaget og selv snublede ind i bålet.
Efter en samlet vurdering finder retten ikke. at volden begået af T1 blev begået i forening med T2, hvorfor T2 frifindes.
Straffen fastsættes for T1 til fængsel i 3 måneder, jf. straffelovens § 245. stk. I.
4
Straffen skal ikke fuldbyrdes. hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor,jf. straffelovens§ 62 og§ 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 80 timer.
Retten har lagt vægt på. at det var forurettede. der gjorde front mod de tiltalte og opførte sig provokerende, samt tiltaltes særdeles gode personlige forhold.
Erstatningskravet udskydes til civilt søgsmål.
Thi kendes for ret
: Tiltalte T1 skal straffes med fængsel i 3 måneder.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1. Tiltalte må ikke begå noget stratbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. 2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 6 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 80 timer. 3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte T2 frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger.
Camilla Ljørring dommer /mang Udskriftens rigtighed bekræftes. RETTEN I NÆSTVED, den 10. juli 2020
Janne Jensen afdelingsleder
