AM2024.02.09V

AM2024.02.09V Retten i Aalborgs

DOM

Dato: 23. december 2022 Rettens sagsnr.: 18-6272/2022 Politiets sagsnr.: SAV-2022-3100101-203 Erstatningssøgende Erstatningssøgende mod Anklagemyndigheden Denne sag er behandlet uden domsmænd. Tilkendegivelse af 24. august 2022 er modtaget den 24. august 2022 Erstatningssøgende var i tiden fra den 13. juni 2019 til den 25. september 2019 anholdt og varetægtsfængslet for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1.

Nordjyllands Politi har den 20. september 2021 besluttet at undlade påtale, hvilket er meddelt Erstatningssøgende ved en skrivelse af samme dato. Advokat Rasmus Amandusson fremsatte på vegne af Erstatningssøgende krav om erstatning ved brev af 12. november 2021, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 1. Statsadvokaten påstod frifindelse.

Påstande

Erstatningssøgende har fremsat krav om erstatning på 3.354.400 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den Erstatningskravet er opgjort således: Varetægtsfængsling (+50 %) 95.200 kr. Tabt indtjening 172.000 kr. Afsavn Erstatningssøgende (+100%) 1.496.000 kr. Afsavn Person1 (+100 %) 1.496.000 kr. I alt 3.259.200 kr. Anklagemyndigheden har påstået frifindelse for yderligere krav om erstatning. Anklagemyndigheden har ikke bestridt opgørelsen af kravet. Anklagemyndigheden har endvidere påstået, at erstatningssøgende selv bærer de omkostninger, der er forbundet med sagens indbringelse for retten.

Sagens oplysninger

Af Statsadvokaten i Viborgs afgørelse af 25. maj 2022 fremgår blandt andet: "... Jeg har i dag besluttet delvist at imødekomme dit krav om erstatning til Erstatningssøgende. Det betyder, at jeg kan yde din klient 95.200,00 kr. i erstatning for frihedsberøvelse.

Jeg har imidlertid ikke kunnet imødekomme det fulde krav om erstatning for frihedsberøvelse, ligesom jeg ikke har kunne imødekomme dit krav om erstatning for tabt indtjening og afsavnserstatning. Begrundelsen herfor fremgår nedenfor. Jeg har samtidig besluttet ikke at imødekomme dit krav om salær. Begrundelsen herfor fremgår nedenfor. Jeg har i dag anmodet Nordjyllands Politi om at udbetale beløbet til dig.

Erstatningsbeløbet Erstatningsbeløbet er opgjort efter de takster, som Rigsadvokaten har fastsat, jf. Rigsadvokatens Meddelelse, afsnittet om erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93a, pkt. 5, og fremkommer således: Frihedsberøvelse første døgn i 2019 6.800,00 kr. 103 efterfølgende døgn â 850,00 kr. 88.400,00 kr.

I alt: 95.200.00 kr Sagsforløb Det fremgår af sagen, at Østjyllands Politi den 20. maj 2019 kl. 12.00 modtog en anmeldelse fra Kommune vedrørende mistanke om vold begået mod din klients en nyfødt datter, Person1. Baggrunden for anmeldelsen var, at Person1 havde fået konstateret et brækket kraveben, to brud på det ene ben, punktformede blødninger i øjnene og muligt kraniebrud.

Kommunen mistænkte, at skaderne var blevet påført af din klient og hendes kæreste, Person2, der er far til barnet. Den 13. juni 2019 kl. 11.30 blev din klient anholdt som sigtet for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1. I den forbindelse gav din klient skriftlig samtykke til anbringelse af Person1. Din klient blev afhørt samme dag i tidsrummet fra kl. 12.10 til kl. 16.05.

Din klient nægtede sig skyldig i sigtelsen. I den forbindelse forklarede din klient blandt andet følgende; “Hun havde siden Person1s indlæggelse på intensivafdeling på Skejby tænkt over, hvordan skaderne kunne være opstået. Hun havde ingen anelse om det...”.

Din klient forklarede endvidere, at hun alene havde haft et uheld med Person1, hvor hun, af uforklarlige årsager, havde ramt Person1 oven i hovedet med kanten af en computer. Din klient blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aalborg den 14. juni 2019. Din klient fastholdte, at hun ikke havde en forklaring på Person1 skader. Din klient blev varetægtsfængslet.

Retten lagde ved fængslingskendelsen blandt andet vægt på de lægelige oplysninger om, at Person1 var påført betydelige skader sammenholdt med, at din klient og Person2 begge forklarede, at der ikke var andre, der havde været alene med Person1 i længere tid. Varetægtsfængslingen blev efterfølgende forlænget flere gange. Din klient blev løsladt den 25. september 2019 kl. 11.30.

Frihedsberøvelsen af din klient varede således 105 påbegyndte døgn. Det fremgår af sagen, at din klient og Person2 omkring august/september 2020 ønskede om at få Person1 hjemgivet. Den 12. april 2021 indgav din klient og hendes kæreste igen en anmodning om at få Person1 hjemgivet, hvorved samtykket til anbringelse også blev trukket tilbage.

Den 20. maj 2021 blev hjemgivelsen behandlet i Børn og Ungeudvalget i Kommune. Det blev på mødet besluttet, at Person1 skulle hjemgives. Der blev iværksat en hjemgivelsesperiode, hvor der skete en gradvis optrapning af samværet. Person1 blev endelig hjemgivet den 1. november 2021 efter endt hjemgivelsesperiode.

Den 20. september 2021 blev sigtelsen mod din klient opgivet i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, da det ikke var muligt at føre bevis for, at hun var skyldig i sigtelsen.

Det fremsatte erstatningskrav Ved brev af 12. november 2021 til Nordjyllands Politi, hvorfra jeg har modtaget det, fremsatte du krav om erstatning for varetægtsfængsling, tabt indtjening og afsavn, som du opgjorde således: Varetægtsfængsling i 105 påbegyndte døgn (inklusiv forhøjelse) 190.400,00 kr. Tabt arbejdsfortjeneste i form af barselsdagpenge i 40 uger 172.000,00 kr.

Afsavn på vegne af Erstatningssøgende 1.496.000,00 kr. Afsavn på vegne af Person1 1.496.000,00 kr. I alt: 3.354.400.00 kr. Begrundelse for delvis nægtelse af erstatningskravet Frihedsberøvelsen Det fremgår af din erstatningsanmodning, at erstatningen for varetægtsfængsling bør forhøjes med 100 % grundet sagens karakter, herunder den psykiske belastning, som varetægtsfængslingen har haft for din klient.

Det fremgår af dommen U1997.776 H, at medmindre ganske særlige forhold kan begrunde en fravigelse, skal den samlede godtgørelse efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 1, for posterne lidelse, tort, ulempe og forstyrrelse eller ødelæggelse af stilling og forhold ydes i overensstemmelse med de administrativ fastsatte årligt regulerede takster, som efter Højesterets opfattelse er passende.

Det fremgår af Rigsadvokatens Meddelelse vedrørende erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a, side 48, at taksten for frihedsberøvelse forhøjes med 50% ved grove sædelighedssager og 100% ved sager om drab, drabsforsøg og brandstiftelse, jf. straffelovens § 180. Din klient har været sigtet for vold i medfør af straffelovens § 245, stk. 1.

Der er i udgangspunktet ikke grundlag for at tildele forhøjet erstatning for frihedsberøvelse i sager vedrørende grov vold, heller ikke i sager vedrørende grov vold over for egne børn. Jeg finder ikke, at der foreligger sådanne ganske særlige forhold, at der er grundlag for at fravige udgangspunktet. Jeg kan derfor ikke imødekomme kravet om forhøjelse af erstatningen for frihedsberøvelsen.

Tabt indtjening Det fremgår af Anklagemyndighedens Årsberetning, 1998-1999, bind 2, side 27, at “erstatning for økonomisk skade i anledning af en frihedsberøvelse ydes alene, hvis skadelidte kan godtgøre, at tabet er en følge af frihedsberøvelsen. Skadelidte skal endvidere i fornødent omfang dokumentere tabets størrelse”.

Ved min afgørelse om at nægte din klient erstatning for tabt indtjening, har jeg lagt vægt på, at jeg ikke finder, at kravet er dokumenteret i tilstrækkeligt omfang. Det er min opfattelse, at det fremsendte alene dokumenterer, at din klient var berettiget til barselsdagpenge og ikke, at hun faktisk har lidt et tab på barselsdagpenge i 40 uger. Jeg kan derfor ikke imødekomme det fremsatte erstatningskrav.

Erstatning for afsavn af Person1 Det fremgår af erstatningsanmodningen, at du søger erstatning for afsavn af Person1 i perioden fra anholdelsen den 13. juni 2019 til endelig hjemgivelse af hende den 1. november 2021.

Som ovenfor nævnt, er det min vurdering, at din klient er berettiget til erstatning efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 1 i den periode, hvor din klient var frihedsberøvet, og at erstatningen som beskrevet ydes for økonomisk skade samt for lidelse, tort, ulempe eller ødelæggelse af stilling og forhold.

Det er således min vurdering, at din klient som udgangspunkt ikke er berettiget til at modtage særskilt erstatning for afsavn, da det er min opfattelse, at godtgørelse for sådanne følgevirkninger allerede er indeholdt i erstatningen for frihedsberøvelsen.

Det er endvidere en betingelse for, at erstatning kan ydes efter retsplejelovens kapitel 93 a, at kravet udspringer af et straffeprocessuelt indgreb som er foretaget som led i en strafferetlig forfølgning.

Ved min afgørelse om at nægte din klient erstatning for afsavn af Person1 har jeg lagt vægt på, at der ikke foreligger den fornødne årsagsforbindelse mellem kommunens beslutninger om anbringelse og hjemgive af Person1 og sigtelsen/frihedsberøvelsen af din klient. Jeg har i den forbindelse lagt vægt på, at kommunen den 20. maj 2021 besluttede at hjemgive Person1.

Dette skete således mens din klient fortsat var sigtet i sagen. Jeg har endvidere lagt vægt på, at din klient og Person2 først omkring et år efter løsladelsen anmodede om hjemgivelse af Person1, ligesom de først den 12. april 2020 trak deres samtykke til anbringelsen tilbage.

Det er således min vurdering, at anbringelsen og dermed afsavnet af Person1 udspringer af kommunens selvstændige beslutning og ikke af det straffeprocessuelle indgreb. Der er på den baggrund ikke grundlag for at yde erstatning efter retsplejelovens kapitel 93 a.

Jeg kan i den forbindelse henvise til afgørelsen AM 2021.01.05 Ø, der er trykt i anklagemyndighedens vidensbase, hvor den erstatningssøgendes børn blev tvangsfjernet som følge at, at den erstatningssøgende blev sigtet for at have begået overgreb mod sin datter.

Vestre Landsret udtalte i den forbindelse blandt andet: “Vi er også enige i, at kommunens afgørelser vedrørende E’s børn ikke var straffeprocessuelle indgreb som led i den strafferetlige forfølgning, og at disse afgørelser ikke kan berettige til erstatning efter reglerne i retsplejelovens kapitel § 93 a”. Jeg kan derfor ikke imødekomme dit krav om erstatning for afsavn af Person1.

Person1s afsavn af din forældre Jeg forstår kravet således, at der på vegne af Person1 søges erstatning for hendes afsavn af begge forældre i perioden, hvor hun var anbragt uden for hjemmet. Det er min vurdering, at kravet bør behandles efter retsplejelovens § 1018 c, da Person1 ikke har været sigtet i sagen, men derimod forurettet.

Som ovenfor beskrevet, er det en betingelse for, at der kan ydes erstatning efter retsplejelovens kapitel 93 a, at kravet udspringer af et straffeprocessuelt indgreb. Det er min vurdering, at erstatningskravet ikke udspringer af et straffeprocessuelt indgreb, men derimod af Kommunes selvstændige beslutning. Kravet afvises derfor Salær Det fremgår af sagen, at du har været beskikket som forsvarer under straffesagen.

Du har efter det oplyste modtaget 90.000,00 kr. + moms i salær for dit arbejde som forsvarer. Jeg anser dit arbejde med at fremsætte erstatningskravet for at være af ubetydeligt omfang i forhold hertil. Jeg mener derfor ikke, at du har krav på at få yderligere salær i sagen. Jeg henviser herom til Rigsadvokatens Meddelelse, afsnittet om erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a, pkt. 4.11.2.

Lovgrundlag Min afgørelse er truffet efter reglerne i retsplejelovens § 1018 a, stk. 1 (erstatning for frihedsberøvelse) og retsplejelovens § 1018 c (erstatning for personer, som ikke har været sigtet i sagen) samt 1007, jf. 51018 f (salær). ..." Statsadvokatens afgørelse blev den 21. juni 2022 påklaget til Rigsadvokaten, der den 18.august 2022, besluttede ikke at ændre statsadvokatens afgørelse.

Af Rigsadvokatens begrundelse for beslutningen fremgår følgende: "… Begrundelse Jeg er enig i statsadvokaten begrundelse for at nægte yderligere erstatning og salær. Jeg kan derfor henvise til begrundelsen i statsadvokatens afgørelse, idet jeg bemærker, at jeg ikke finder, at Person1s krav om afsavnserstatning bør behandles efter retsplejelovens § 1018 c.

Jeg har herved lagt vægt på, at erstatningskravet ikke udspringer af et straffeprocessuelt indgreb, men derimod af Kommunes selvstændige beslutning. Person1 har således ikke været udsat for et straffeprocessuelt indgreb som led i en strafferetlig forfølgning, hvorfor kravet afvises …" Forklaringer [FORKLARINGER UDELADT]

Rettens begrundelse

og afgørelse. Erstatningssøgende har modtaget erstatning efter gældende takster for de 105 dage, hun var varetægtsfængslet. Retten tiltræder af de grunde, der er anført i Statsadvokatens og Rigsadvokatens afgørelser, at tiltalens karakter ikke under de foreliggende omstændigheder kan føre til en forhøjelse af den takstmæssige erstatning.

For så vidt angår erstatning for tabt indtjening kan det ubestridt lægges til grund, at Erstatningssøgende forud for varetægtsfængslingen var berettiget til at modtage barselsdagpenge. Retten lægger videre til grund, at Erstatningssøgende mistede retten til barselsdagpenge på grund af selve varetægtsfængslingen, under hvilken hun ikke kunne have barnet hos sig.

Der skal derfor gives erstatning for de 15 ugers barselsdagpenge a 4.300 kr., i alt 64.500 kr., der mistedes under selve varetægtsfængslingen. Retten finder imidlertid ikke, at der er den fornødne årssagssammenhæng mellem mistede barselsdagpenge og det efterfølgende forløb, hvor Erstatningssøgende ikke længere var varetægtsfængslet, men hvor Person1 fortsat var anbragt udenfor hjemmet.

For så vidt angår erstatning for Tiltaltes afsavn af Person1, finder retten ikke, at den belastning, som Erstatningssøgende har været udsat for adskiller sig væsentligt fra, hvad andre varetægtsarrestanter udsættes for. Retten finder således, at godtgørelse for sådanne følgevirkninger allerede er indeholdt i erstatningen for frihedsberøvelsen.

For så vidt angår det afsavn, som Erstatningssøgende led i tiden efter løsladelsen, hvor hun fortsat var sigtet, og Person1 fortsat var anbragt udenfor hjemmet, finder retten ikke, at der for dette tidsrum er tale om et strafprocessuelt indgreb som følge af den strafferetlige forfølgelse, der kan berettiget til erstatning efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a.

Det samme gør sig gældende "den anden vej rundt", hvor Erstatningssøgende, som den ene af forældremyndighedsindehaverne, gør krav gældende på Person1s vegne for afsavnet af forældrene. Retten finder herved ikke, at Person1 har været udsat for et strafprocessuelt indgreb, jf. retsplejelovens § 1018 c.

Angående forsvarersalær finder retten ikke, at forsvarerens arbejde med fremsættelse af erstatningskravet har haft en ubetydelig karakter i forhold til det arbejde, som forsvareren allerede har fået salær for. Forsvareren findes således berettiget til salær for 3 timer som krævet. Salæret er tillagt i retsbogen.

Thi kendes for ret

: Anklagemyndigheden skal inden 14 dage betale 64.500 kr. med sædvanlig procesrente fra den 12. november 2021 til Erstatningssøgende Statskassen skal betale sagens omkostninger. :::::::::::::::::::::::::::::::: Vestre Landsrets 15. afdelings

DOM

(dommerne Linda Hangaard, Karen Foldager og Rasmus Krogh Pedersen (kst.)) i ankesag Dato: 9. februar 2024 Rettens sagsnr.: S–0081–23 Anklagemyndigheden mod Erstatningssøgende, født den 21. februar 1990, (advokat Rasmus Amandusson, Aalborg) Retten i Aalborg har den 23. december 2022 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 6272/2022).

Påstande

Erstatningssøgende har gentaget sin påstand for byretten om erstatning på 3.354.400 kr., der indeholder det beløb, der er tilkendt i byretten. Anklagemyndigheden har påstået frifindelse. Supplerende oplysninger Person1 blev født den 30. april 2019. Den 2. maj 2019 blev hun indlagt, og den 8. maj 2019 underrettede Skejby Sygehus Vesthimmerlands Kommune om de skader, der var konstateret.

Person1 blev udskrevet den 16. maj 2019, hvorefter hun og hendes forældre blev indskrevet i et familie-børneophold i et familiehus, hvor de opholdt sig indtil den 13. juni 2019, hvor forældrene blev frihedsberøvet. Forklaringer [FORKLARINGER UDELADT]

Landsrettens begrundelse og resultat

Den samlede godtgørelse for ikke økonomisk skade efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 1, ydes som udgangspunkt i overensstemmelse med de takster, som Rigsadvokaten fastsætter og regulerer årligt. Godtgørelsen omfatter posterne lidelse, tort, ulempe og forstyrrelse eller ødelæggelse af stilling og forhold. Taksterne kan alene fraviges, hvis der foreligger ganske særlige forhold, der kan begrunde dette.

Erstatningssøgende blev frihedsberøvet som sigtet for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, ved at have forvoldt sit nyfødte barn alvorlige kvæstelser. Henset til sigtelsens karakter finder landsretten, at der er tale om en så særligt belastende frihedsberøvelse, at den giver anledning til at fravige taksterne med 50 %.

Landsretten forhøjer på denne baggrund godtgørelsen efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 1, med 47.600 kr. Der er ikke herudover grundlag for at tilkende Erstatningssøgende yderligere godtgørelse for afsavn af barnet. Person1 blev med forældrenes samtykke anbragt i familiepleje i forbindelse med, at forældrene blev anholdt og frihedsberøvet den 13. juni 2019.

Forældrene blev løsladt den 25. september 2019, men Person1 forblev anbragt indtil den 1. november 2021. Anbringelsen af Person1 i familiepleje og udstrækningen af anbringelsen var ikke et straffeprocessuelt indgreb som led i en strafferetlig forfølgning, og betingelserne for at tilkende hende godtgørelse for afsavn er derfor ikke omfattet af retsplejelovens kapitel 93 a.

Landsretten tiltræder derfor, at det fremsatte krav herom ikke er taget til følge. Erstatningssøgende har ikke for landsretten dokumenteret det påberåbte tab vedrørende mistede barselsdagpenge, hvorfor landsretten ikke finder grundlag for at imødekomme kravet hverken helt eller delvist.

Af de grunde, der er anført i Statsadvokaten i Viborgs afgørelse af 25. maj 2022, tiltræder landsretten, at der ikke er grundlag for at tilkende Tiltaltes forsvarer et yderligere salær for fremsættelse af erstatningskravet ud over de 90.000 kr., som forsvareren har fået tilkendt for sit arbejde som forsvarer. Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at det beløb, som anklagemyndigheden inden 14 dage skal betale til Erstatningssøgende, nedsættes til 47.600 kr. Erstatningssøgende skal betale sagens omkostninger for landsretten.