BS-14103/2020-OLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 154.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 11. april 2022

Sag BS-14103/2020-OLR

(6. afdeling)

Sagsøger

(advokat Knud Foldschack, besk.)

mod

Udlændinge- og Integrationsministeriet

(advokat Søren Horsbøl Jensen)

Landsdommerne Sanne Kolmos, Julie Skat Rørdam og Beth von Tabouillot har deltaget i sagens afgørelse.

Sagen er anlagt ved Københavns Byret den 20. december 2019. Ved kendelse af 27. marts 2020 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retspleje-lovens § 226, stk. 1.

Sagen angår en prøvelse af Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse af 26. november 2019, hvorved Sagsøger i medfør af indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, blev frataget sin danske indfødsret.

Sagen har været hovedforhandlet den 23. og 24. november 2021 og den 28. ja-nuar 2022.

Påstande

Sagsøger, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Udlændinge- og Integrationsministeriets, afgørelse af 26. november 2019 over for Sagsøger om frakendelse af statsborgerskab er ugyldig.

2

Udlændinge- og Integrationsministeriet har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse

Efter forudgående partshøringsskrivelse af 8. november 2019, der blev frem-sendt til Sagsøgers e-Boks, og som ikke blev besvaret, traf Udlændinge- og Integrationsministeriet den 26. november 2019 den omhandlede afgørelse om fratagelse af dansk indfødsret. Afgørelsen, der ligeledes blev sendt til Sagsøgers e-Boks, lyder bl.a.:

”Afgørelse om fratagelse af dansk statsborgerskab

Udlændinge- og Integrationsministeriet har behandlet sagen om frata-gelse af dit danske statsborgerskab.

Dit danske statsborgerskab fratages. En nærmere begrundelse for afgø-relsen findes i det følgende. Retsgrundlag

Ved lov nr. 1057 af 24. oktober 2019 om ændring af lov om dansk ind-fødsret og udlændingeloven blev der indført en bestemmelse i indføds-retslovens § 8 B, stk. 3, hvoraf det fremgår, at den, som har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, af udlændinge- og integrationsministeren kan fratages sin danske ind-fødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.

Det fremgår af § 3, stk. 4, i ovennævnte lov, at der ved fratagelse efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, kan lægges vægt på handlinger, der er begået forud for lovens ikrafttræden, i det omfang handlingerne kunne føre til frakendelse efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, da handlingerne blev foretaget. Herved forstås, jf. pkt. 2.2.4 i forarbejderne til loven, jf. lovforslag nr.

L 38 om ændring at lov om dansk indfødsret og udlæn-dingeloven, som blev fremsat den 22. oktober 2019, at handlingerne, da de blev foretaget, var omfattet af gerningsbeskrivelsen i en eller flere af bestemmelserne i straffelovens kapitel 12 (Landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed) og kapitel 13 (Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.), der i dag kan danne grundlag for frakendelse ved dom efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1.

Det fremgår videre at lovens § 3, stk. 4, at indrejse i et område omfattet af straffelovens § 114 j, stk. 3, som er foretaget forud for lovens ikraft-træden, dog ikke i sig selv kan begrunde en fratagelse efter § 8 B, stk. 3.

Det fremgår af forarbejderne til loven, pkt. 2.2.1, at der ved behandlin-gen af en sag om fratagelse af statsborgerskab skal foretages en vurde-ring af den udviste handlemåde, hvor der skal lægges vægt på følgen-de:

3

“Med muligheden for fratagelse i tilfælde, hvor en person har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, vil der f.eks. kunne ske fratagelse i de tilfælde, hvor en dansk statsborger uden tilla-delse indrejser eller opholder sig et område, hvor der er indrejse- og opholds-forbud, og hvor det vurderes, at den pågældende i den forbindelse har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser.

Det afgørende er således, om pågældende har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser.

Formuleringen “handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser” stammer fra Europa-rådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret, hvorved der udtømmende er fastsat, i hvilke tilfælde en kontraherende stats nationale lovgivning må indeholde bestemmelser om fortabelse af statsborgerskab ex lege eller på foranledning af en kontraherende stat.

Den foreslåede bestem-melse skal således praktiseres i overensstemmelse hermed. Det fremgår af den forklarende rapport til konventionen alene, at bestemmelsen omfatter landsforræderi og andre handlinger rettet mod statens vitale interesser (f.eks. arbejde for en udenlandsk efterretningstjeneste), mens eksempelvis almindelig kriminalitet ikke er omfattet, hvor alvorlig denne end måtte være.

Det vil således være arten og karakteren af handlemåden, der afgør, om der kan ske fratagelse. Dét, at der er tale om, alvorlig kriminalitet, vil ikke i sig selv kunne begrunde, at der er tale om en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser. Handlemåden skal være egnet til at på-virke staten negativt for at kunne føre til fratagelse.

Ved vurderingen af, om der er tale om en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale in-teresser, vil det kunne indgå, om handlemåden er kriminaliseret i straffe-lovens kapitel 12 og 13.

Således vil eksempelvis tilslutning til en væbnet styrke for en part, som kæmper mod den danske stat, terrorisme, herunder træning, instruktion eller på anden måde oplæring af en person til at begå eller fremme terrorhandlinger og handlinger, der sigter til ved udenlandsk bistand, ved magtanvendelse eller trussel derom at forandre statsforfatnin-gen eller sætte den ud af kraft, kunne danne grundlag for administrativ fra-tagelse.

Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke vil være en betingelse, at vedkommende er blevet dømt for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13.

Det vil ikke ved vurderingen af handlemåden og afgørelsen om administra-tiv fratagelse skulle vurderes, om den pågældende har gjort sig skyldig i overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, herunder om der foreligger det til domfældelse fornødne forsæt. Det vil såle-des alene være gerningsbeskrivelserne i kapitel 12 og 13, der kan inddrages i vurderingen af, om en handlemåde er til alvorlig skade for landets vitale in-teresser.

Det vil heller ikke være udelukket, at handlinger, som ikke er omfattet af no-gen gerningsbeskrivelse i kapitel 12 og 13 i straffeloven, men som er af lig-nende karakter, vil kunne føre til administrativ fratagelse, hvis den udviste handlemåde er til alvorlig skade for landets vitale interesser. Det for udsæt-tes i den forbindelse, at fratagelsen sker inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, herunder statsborgerretskonventionens artikel 7, stk. 1, litra d.”

4

Det fremgår videre af forarbejdernes pkt. 2.2.2, at der ved behandlingen af en sag om fratagelse af statsborgerskab skal foretages en proportio-nalitetsafvejning, hvor der skal lægges vægt på følgende:

“Den betydning, som fratagelse af dansk indfødsret har for en person, må bero på en konkret vurdering af den pågældendes forhold. Ved denne vurde-ring bør der navnlig lægges vægt på personens tilknytning her til landet og til udlandet, herunder det eller de lande, den pågældende tillige er statsbor-ger i.

Der kan i den forbindelse bl.a. lægges vægt på varigheden og karakte-ren af en persons ophold i Danmark og i udlandet.

Det bør således tillægges særlig vægt, hvor den pågældende har fået sin opvækst, ligesom ophold i ud-landet kan tillægges mindre vægt, hvis udlandsopholdet skyldes arbejde for danske interesser, eller hvis den pågældende person under sit ophold i ud-landet har bevaret en tæt tilknytning til Danmark f.eks. gennem tilbageven-dende feriebesøg, deltagelse i danske foreninger i udlandet mv.

Det kan endvidere lægges vægt på bl.a. en persons aktuelle familiemæssige forhold her i landet og i udlandet samt den pågældendes rødder, herunder om familien har en langvarig tilknytning til Danmark. Også sprogkundska-ber kan have en betydning, herunder navnlig i hvilket omfang den pågæl-dende behersker dansk og sproget i det eller de lande, den pågældende tillige er statsborger i.

Også udlændingelovens regler om inddragelse og opnåelse af opholdstilladelse og udvisning bør i et vist omfang indgå i proportionali-tetsafvejningen. Herudover kan personens alder også have betydning, her-under særligt hvis der er tale om en mindreårig person.

Endelig skal det i sager, hvor fratagelsen af dansk statsborgerskab samtidig medfører fortabelse af vedkommendes unionsborgerskab, indgå i vurderin-gen, om fratagelsen af statsborgerskab har følger, som på en uforholdsmæs-sig måde - i forhold til det mål, som lovgivningen forfølger - påvirker den normale udvikling af vedkommendes familie- og arbejdsliv i forhold til EU-retten. Der skal således også indgå tilknytningselementer, der knytter sig til øvrige EU-lande i proportionalitetsvurdering. Denne vurdering skal ligele-des foretages i sager om fratagelse efter indfødsretslovens 8 A og § 8 B, stk. 1 og 2.”

Ved lov nr. 1057 af 24. oktober 2019 om ændring af lov om dansk ind-fødsret og udlændingeloven blev § 58 g, stk. 1, nr. 6, indsat i udlændin-geloven. Det fremgår af bestemmelsen, at Rigspolitichefen indberetter en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet den Europæiske Union, som uønsket til SIS II, hvis ud-lændingen har fået frataget sin danske indfødsret i med før af lov om indfødsret § 8 B, stk. 3.

Betingelserne for at foretage indberetning om nægtelse af indrejse og ophold til SIS II følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 af 20. december 2006 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen informationssystemet (SIS II) med senere ændringer.

Sagsfremstilling

5

Udlændinge- og Integrationsministeriet modtog den 7. november 2019 Politiets Efterretningstjenestes (PET) notat af 7. november 2019, hvoraf det bl.a. fremgår, at PET vurderer, at du har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser.

Endvidere modtog Udlændinge- og Integrationsministeriet den 1. november 2019 oplysninger om dig fra Udenrigsministeriet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodede dig ved brev af 8. november 2019 om at indsende dine bemærkninger til PET’s notat af 7. november 2019, Udenrigsministeriets oplysninger af 1. november 2019, ligesom ministeriet anmodede om bemærkninger til de øvrige oplys-ninger indhentet om dig, herunder dine statsborgerskabsretlige forhold samt oplysninger fra CPR. Ministeriet anmodede dig om at indsende dine bemærkninger til disse oplysninger inden 14 dage.

Udlændinge- og Integrationsministeriet ses ikke at have modtaget be-mærkninger fra dig.

Oplysninger fra PET

Politiets Efterretningstjeneste (herefter PET) har den 7. november 2019 til Udlændinge- og Integrationsministeriet fremsendt vedhæftede notat af 7. november 2019, hvoraf det bl.a. fremgår, at PET vurderer, at du har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale inter-esser. PET vurderer, at du indrejste i Syrien i 2014 sammen med din nu afdøde ægtefælle, hvor I tilsluttede jer IS.

Det er PET’s vurdering, at du ikke i kalifatet har bidraget i kamphandlinger, men at du har udøvet aktiviteter, som har bidraget med at opretholde og konsolidere IS’ posi-tion i området, ligesom du i offentlige medier har udtrykt opbakning til kalifatet.

Det fremgår videre, at Statsadvokaten i København den 7. november 2019 har vurderet, at du vil kunne sigtes for en overtrædelse af bestemmelserne i straffelovens § 114 e (støtte til en terrorgruppe) og § 114 j, stk. 1. (indrejse eller ophold i område med indrejse og opholds-forbud).

Det fremgår endvidere af notatet, at PET har indikationer på, at du har stiftet familie under dit ophold i Syrien. Du skulle således selv have op-lyst, at du har to biologiske børn med din nuværende mand. Det frem-går endvidere af notatet, at det i en artikel, som ifølge PET omhandler dig, beskrives, at du efter din første mands død i Syrien har giftet dig med en afghansk kriger.

Oplysninger fra Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet har den 1. november 2019 oplyst over for Udlæn-dinge- og Integrationsministeriet, at Udenrigsministeriets Borgerservice i februar 2019 via den danske ambassade i Beirut efter dit ønske modt-og en notifikation fra en humanitær organisation om, at du på davæ-rende tidspunkt befandt dig i Roj-lejren i det nordøstlige Syrien sam-men med din søn, Barn 1, som ifølge de modtagne oplysninger er født den Dato 1 2017. Udenrigsministeriet har

6

imidlertid ikke haft kontakt til dig eller dine pårørende (familie eller bekendte) i Danmark.

Oplysninger om statsborgerskabsretlige forhold

Udlændinge- og Integrationsministeriet har konstateret, at du har dansk statsborgerskab. Ministeriet har endvidere vurderet, at du tillige har marokkansk statsborgerskab.

Du er efter Udlændinge- og Integrationsministeriets oplysninger født i Marokko af marokkanske forældre. I 2001 erhvervede du dansk stats-borgerskab som biperson til din far, der erhvervede dansk statsborger-skab ved naturalisation uden krav om løsning fra sit marokkanske statsborgerskab.

Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriets oplysninger tillader Ma-rokko dobbelt statsborgerskab, og der sker ingen automatisk fortabelse af marokkansk statsborgerskab, når en marokkansk statsborger erhver-ver fremmed statsborgerskab. Fortabelse sker kun, hvis den på forhånd er godkendt af de marokkanske myndigheder, jf. artikel 19 i den ma-rokkanske indfødsretslov (Maroc: Code de la nationalité marocaine (2011), Dahir n. 1-58-250 du 21 safar 1378, 6. september 1958. Loven kan tilgås på følgende link: https://www.refworld.org/docid/501fc9822, html).

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ikke oplysninger om, at du i forbindelse med din erhvervelse af dansk statsborgerskab skulle have fortabt dit marokkanske statsborgerskab.

Oplysninger fra CPR

Ifølge oplysninger fra CPR er du indrejst i Danmark den 1. september 1993, og du har efterfølgende haft adresser forskellige steder i Dan-mark.

Siden 12. marts 2014 har du været tilmeldt adressen Adresse 1, 2700 Brønshøj.

Ifølge CPR er du ugift, og du har ikke børn.

Begrundelse

Udlændinge- og Integrationsministeriet har vurderet, at du har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, og at du derfor, idet du vurderes også at have marokkansk statsborger-skab, kan fratages dit danske statsborgerskab.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved vurderingen af sagen lagt vægt på, at PET i notatet af 7. november 2019 har oplyst, at du in-drejste i Syrien i 2014 sammen med din nu afdøde ægtefælle, hvor I tilsluttede jer IS. Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår at notatet, at det er PET’s vurdering, at du

7

ikke i kalifatet har bidraget i kamphandlinger, men at du har udøvet aktiviteter, som har bidraget med at opretholde og konsolidere IS’ position i området, ligesom du i offentlige medier har udtrykt opbak-ning til kalifatet.

Det bemærkes, at Statsadvokaten i København den 7. november 2019 har vurderet, at du vil kunne sigtes for en overtrædelse at bestemmel-serne i straffelovens kapitel 13, § 114 e (støtte til en terrorgruppe) og § 114 j, stk. 1, (indrejse eller ophold i område med indrejse og opholds-forbud).

Det fremgår af lovens § 3, stk. 3, at der ved fratagelse efter indfødsrets-lovens § 8 B, stk. 3, kan lægges vægt på handlinger, der er begået forud for lovens ikrafttræden, i det omfang handlingerne kunne føre til fra-kendelse efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, da handlingerne blev fore-taget.

Det fremgår videre af forarbejderne til loven, at det herved for-stås, at handlingerne, da de blev foretaget, var omfattet at gerningsbe-skrivelsen i en eller flere at bestemmelserne i straffelovens kapitel 12 og 13, der i dag kan danne grundlag for frakendelse ved dom efter ind-fødsrets lovens § 8 B, stk. 1.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har vurderet, at dine handlinger, da de blev foretaget, var omfattet at ger-ningsbeskrivelsen i i hvert fald en at bestemmelserne i straffelovens ka-pitel 12 og 13, der før lov nr. 1057 ikrafttræden kunne danne grundlag for frakendelse ved dom efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1.

Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke ved vurderingen af hand-lemåden og afgørelsen om administrativ fratagelse af statsborgerskabet vurderes, om den pågældende har gjort sig skyldig i overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, herunder om der foreligger det til domfældelse fornødne forsæt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har konstateret, at du har dansk statsborgerskab. Ministeriet har endvidere vurderet, at du tillige er marokkansk statsborger.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har endelig vurderet, at en fra-tagelse at det danske statsborgerskab ikke vil være et uproportionalt indgreb i forhold til dig. Udlændinge- og Integrationsministeriet har i den forbindelse lagt vægt på alvoren og karakteren af din handlemåde. Det bemærkes i den forbindelse, at du som led i dine handlinger på eget initiativ forlod Danmark for at tage ophold i et krigsområde i Syrien. Du indrejste i Syrien i 2014.

Du er ifølge oplysninger fra PET blevet gift i Syrien med en afghansk kriger, og efter oplysningerne i sagen befandt du dig i februar 2019 i Roj-lejren i det nordøstlige Syrien sammen med din søn, Barn 1, som ifølge de modtagne oplysninger er født Dato 1 2017. Ligesom der er oplysninger i sagen, som indikerer, at du har stiftet familie under dit ophold i Syrien og fået to børn med din nu-værende mand. Ministeriet finder på den baggrund ikke, at hensynet til dit familieliv og privatliv i Danmark taler afgørende imod fratagelse at dansk indfødsret.

8

Der er i sagen heller ikke oplysninger om, at du har tilknytning til an-dre EU-lande, som f.eks. betyder, at du ved en fratagelse af dit danske statsborgerskab og der med også unionsborgerskabet udsættes for van-skeligheder ved at opretholde en familie- eller beskæftigelsesmæssig tilknytning i et (eller flere) medlemsland(e), der allerede er opbygget under din udøvelse af retten til fri bevægelighed i EU.

Efter en samlet afvejning finder Udlændinge- og Integrationsministeriet derfor, at fratagelse af dansk indfødsret ikke udgør et uproportionalt indgreb i forhold til dig.

Vejledning om genoptagelse

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal oplyse, at hvis du frem-kommer med oplysninger om væsentlige nye retlige eller faktiske om-stændigheder, som vil kunne føre til et andet resultat eller om væsentli-ge sagsbehandlingsfejl, kan du anmode om at få sagen genoptaget.

Domstolsprøvelse

Det bemærkes, at en person, der administrativt har fået frataget sit dan-ske statsborgerskab, i medfør af grundlovens § 63 vil kunne indbringe den administrative afgørelse for domstolene.

Der er dig selv, der skal indbringe sagen for retten. Sagen skal indbrin-ges for Københavns Byret.

Fristen for indbringelse for domstolene er 4 uger efter afgørelsens med-delelse.

Retten kan dog undtagelsesvis tillade en indbringelse efter 4 uger. Den administrative afgørelse om fratagelse står således ved magt under sa-gens behandling for retten og under en eventuel anke sagen til en høje-re ret.”

Udlændinge- og Integrationsministeriet har under sagen oplyst, at i alt 11 per-soner er frataget deres danske statsborgerskab, heraf én person med tillige ma-rokkansk statsborgerskab (Sagsøger).

Politiets Efterretningstjenestes notat mv.

Af en mail af 29. oktober 2019 fra centerchef Person 1, Politiets Efter-retningstjeneste, Juridisk afdeling, fremgår, at sagen mod Sagsøger har væ-ret forelagt for Statsadvokaten i København ved Advokat, som har vurderet, at Sagsøger kan sigtes. Det fremgår ikke, hvem mai-len var stilet til. Vedrørende forelæggelsen for statsadvokaten foreligger der endvidere en notits fra centerchef Person 1 dateret den 29. januar 2020, hvoraf fremgår følgende:

”Notits om forløb vedr. forelæggelse for Statsadvokaten i København

9

Den 29. oktober 2019 forelagde jeg telefonisk “Notat om den danske statsborger Sagsøger, der tillige er statsborger i Marokko” for Statsadvokaten i København ved vicestatsadvokat Advokat.

På baggrund af forelæggelsen vurderede han, at Sagsøger kan sigtes for overtrædelse af straffelovens § § 114 e og § 114 j, stk. 1.

Se vedlagte telefonnotat af 29. oktober 2019 i e-mailformat.

Det bemærkes, at det fremgår af ovennævnte notat, der er dateret 7. november 2019, at Statsadvokaten samme dag havde vurderet, at Sagsøger vil kunne sigtes for overtrædelse at straffelovens § 114 e og § 114 j, stk. 1. Statsadvokatens vurdering er beklageligt anført med forkert da-to, idet vurderingen er foretaget den 29. oktober 2019, som overfor an-ført.

Der henvises til Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om Forelæggelse og Indberetning mv., punkt 3.3.1., om forelæggelse af sager om straffe-lovens kapitel 12 og 13.”

I det af Politiets Efterretningstjeneste udarbejdede notat af 7. november 2019, og som sidenhen blev sendt til Sagsøger via e-Boks i forbindelse med en parts-høring, er anført bl.a.:

” Notat om den danske statsborger Sagsøger, der tillige er statsbor-ger i Marokko …

2. Oplysninger om Sagsøger

Medie 1 bragte den 8. marts 2019 en artikel “Overskrift 1” , hvoraf det fremgår, at journalisterne har interviewet en 30-årig dansk/marokkansk kvinde, som på tidspunktet for interviewet opholdt sig i en kurdisk lejr i det nordøstlige Syrien. Kvinden kaldes i artiklen “Navn 1” .

Det fremgår af artiklen, at kvinden er født i Marokko, men er vokset op på Frederiksberg. Kvinden har dobbelt statsborgerskab, og hun blev i foråret 2014 gift med dansk-kurderen Person 2. Parret rejste i ef-teråret samme år på pilgrimsrejse til Mekka i Saudi-Arabien.

Det fremgår endvidere af artiklen, at “Navn 1 og Person 2 tog til Syrien, hvor de ankom til kalifatets hovedstad Raqqa. Parret rejste til Istanbul og derfra videre til byen Gaziantep og over grænsen til Syrien, hvor Islamisk Stat dengang havde sine grænsevagter. Parret blev derfra sendt videre til Raqqa.

Det beskrives i artiklen, at Person 2 blev dræbt under et ameri-kansk luftangreb den 7. december 2015, og at “Navn 1” opholdt sig i Raqqa indtil sommeren 2017. Det beskrives endvidere, at “Navn 1” —

10

efter Person 2's død – giftede sig med en afghansk kriger, som på tidspunktet for artiklen var tilbageholdt i et kurdisk fængsel.

“Navn 1” har til journalisterne bla. udtalt følgende:

- “Jeg blev angrebet to gange i Danmark, fordi jeg går klædt som jeg

gør. Hernede er jeg ikke blevet angrebet en eneste gang – kun med raketter og bomber – men det var ikke personligt” .

- “Jeg fandt min feminine side i Raqqa. I Danmark kørte jeg bil selv og

studerede, men du kan ikke være feminin i Danmark. I Raqqa fandt jeg min plads som kone, mor, kvinde og søster. Jeg følte mig virkelig beskyttet. Vi kommer aldrig til at føle den samme frihed som i kalifa-tet” .

- “Hvis jeg kommer tilbage til Danmark og får en dom, så tager de mit

statsborgerskab fra mig og sender mig til Marokko. Og så skal jeg igennem hele processen igen. Så jeg ved det ikke, kan jeg tage direkte til Marokko og få det overstået, I Marokko kan de sætte dig under jorden, og så er du glemt.

Det er PET’s vurdering, at “Navn 1” er identisk med Sagsøger.

Dette støttes af, at det fremgår af CPR-registeret, at Sagsøger og Person 2 fra 1. november 2013 til marts 2014 var tilmeldt på adressen Adresse 2 i København

Derudover har de tyrkiske myndigheder den 12. april 2019 oplyst, at Sagsøger og Person 2 indrejste i Tyrkiet den 22. juni 2014 via Istanbul Atatürk lufthavn og udrejste igen den 30. juni 2014. De indrejste igen i Tyrkiet den 1. december 2014. De tyrkiske myndig-heder har ingen oplysninger om udrejse.

Om Sagsøgers ophold i Syrien, herunder i Raqqa kan der henvises til nedenstående oplysninger.

Politiet har den 5. april 2019 modtaget oplysninger fra en kilde om, at Person 2's kone, Person 3, efter Person 2's død havde boet alene i parrets fælles hus. Person 3 var efter IS’ overtagelse af huset flyttet til en lejr for enker og kvindelige ji-hadister. Person 3 var senere blevet gift med et afghansk IS-medlem.

Det er PET’s vurdering, at Person 3 er identisk med Sagsøger.

Statsadvokaten i København har d.d. vurderet, at Sagsøger vil kun-ne sigtes for overtrædelse at straffelovens § 114 e og § 114 j, stk. 1.

2.1. Oplysninger om Person 2

Person 2, cpr. nr. …, er født i Irak.

11

PET er bekendt med, at Person 2, inden han udrejste til Syrien, var i kontakt med Person 4, der i 2007 blev idømt 7 års fængsel i Glostrup-sagen, for at være en del af en bevæbnet terrorcelle, som sandsynligvis havde planer om at angribe de lande, som havde styrker i Irak og Afghanistan.

PET vurderer, at Person 2 var aktiv i facilitering af mate-riale fra Tyrkiet til Syrien sammen med Person 5. …

4. Vurdering …

PET vurderer, at Sagsøger har udvist en handlemåde, som er til al-vorlig skade for landets vitale interesser.

PET vurderer, at Sagsøger indrejste i Syrien i december 2014, hvor hun og Person 2 tilsluttede sig IS.

Det er PET’s vurdering, at Sagsøger ikke i kalifatet har bidraget i kamphandlinger, men at Sagsøger har udøvet aktiviteter, som har bidraget med at opretholde og konsolidere IS’ position i området, lige-som hun i offentlige medier har udtrykt opbakning til kalifatet.”

Ud over ovennævnte notat af 7. november 2019 fra Politiets Efterretningstjene-ste foreligger der et notat af 4. november 2019 fra Politiets Efterretningstjeneste. Dette notat adskiller sig fra det ovenfor gengivne notat, idet der efter sætningen ”Om Sagsøgers ophold i Syrien, herunder i Raqqa kan der henvises til ne-denstående oplysninger” er foretaget en udstregning af flere linjer.

Endvidere lyder den efterfølgende sætning i notatet af 4. november 2019 således: ”Endvi-dere har politiet den 5. april 2019 modtaget …” , mens sætningen i notatet af 7. november 2019 lyder: ”Politiet har den 5. april 2019 modtaget …” . Herudover er notatet af 7. november 2019 identisk med notatet af 4. november 2019.

Udlændinge- og Integrationsministeriets advokat har under hovedforhandlin-gen bekræftet, at ministeriets afgørelse efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, ale-ne baserer sig på oplysningerne anført i Politiets Efterretningstjenestes notat af 7. november 2019 og således ikke også på udeladte oplysninger.

Medie 1's artikel

Den 8. marts 2019 bragte Medie 1 under overskriften ”Overskrift 1” følgende interview med en person, der i artiklen blev kaldt ”Navn 1” , og som ubestridt er identisk med Sagsøger:

”Overskrift 2Overskrift 2

12

Overskrift 1

Person 6

Person 7

Person 8

ROJAVA, SYRIEN – Hendes mave buler ud under de lange mørke klæ-der. I hijabbens åbning toner et blegt, rundt ansigt med fine træk frem. Den 30-årige dansk-marokkaner er ni måneder henne. Hun holder sin knap halvandet år gamle søn i hånden og tager plads i en sofa i en vin-duesløs trailer.

Hendes øjne er blide. Det er vanskeligt at forestille sig, at denne dan-sker boede fire år i Islamisk Stat, før hun for fire måneder siden blev fanget og spærret inde her i den kurdiske fangelejr i det nordøstlige Sy-rien. Vanskeligere endnu er det at begribe, at hun har været gift med en dansk mand, der begik sig i Islamisk Stats inderste magtcirkler.

Uden for traileren ligger den tunge stank fra oliefeltet i nærheden over fangelejren. Teltdugene blafrer i den regnkolde februarvind. Her holdes kvinder fra hele verden, der har været gift med krigere fra Islamisk Stat, indespærret med deres børn. Rundtomkring i teltene sidder flere dan-skere og afventer deres skæbne. Mere end 400 kilometer mod syd forsvarer Islamisk Stat sin sidste enklave i den lille syriske by Baghouz. Kampene raser, byen står for fald; de sidste udpinte IS-krigere overle-ver nu på vejsideplanter og gudsfrygt.

Lejrens kurdiske vagter har indvilliget i at lade os møde den højgravide danske statsborger, som vi her vil kalde »Navn 1«. Af frygt for frem-tiden ønsker hun ikke at stå frem med sit rigtige navn, som Medie 1 er bekendt med. Hun hoster tørt, sætter sig frem på sofaen kun en armslængde væk.

…

»Er du journalist?« spørger hun så. Hun fortsætter på formfuldendt dansk: »Jeg havde håbet, du var fra Politiets Efterretningstjeneste.«

Navn 1 vil vide, hvad der skal ske med hende, og hun er ikke den eneste danske statsborger i regionen, der higer efter en afklaring. Der befinder sig tilfangetagne eller strandede danskere med forbindelser til Islamisk Stat i Syrien; i landets kurdisk kontrollerede områder samt Tyrkiet og mindst to andre lande i regionen. Alene i de kurdisk kontrollerede om-råder sidder 800 europæiske fremmedkrigere og deres koner og børn, som holdes fanget i lejre som den, Medie 1 har besøgt. Det antal vil stige efter Islamisk Stats nærtstående nederlag i Baghouz.

Herhjemme pure afviste politikere fra både rød og blå blok at tage imod fremmedkrigerne, indtil justitsminister Person 9 pegede på Danmarks retslige forpligtelser, der vil betyde, at vi i fremtiden vil se danske syrienskrigere vende tilbage.

13

Det kan være et spørgsmål om måneder, før de begynder at vende hjem til Danmark, erfarer Medie 1. Den 30-årige danske statsborger er med andre ord et eksempel på, hvilke mennesker det danske sam-fund skal håndtere i en meget nær fremtid.

Navn 1's egen historie er på alle måder usædvanlig. Hun gik fra en til-værelse i Danmark som en uafhængig ung kvinde med sygeplejer-skedrømme til at være en stolt husmor i Islamisk Stats hjertekammer i selskab med en international terrorist med dansk pas.

Inde i de kurdiske fangevogteres trailer, hvor vi møder Navn 1, er der hvidt som på et hospitalsværelse. En spinkel og lavstammet kvindelig lejrleder betragter os med en cigaret mellem læberne. Så rejser hun sig og går udenfor.

»Det er utroligt, I først har fundet os nu,« siger Navn 1. Hendes søn le-ger på gulvet. »Jeg vil bare gerne vide, hvad der skal ske med os.«

Fire år i selskab med Islamisk Stat har ikke fået Navn 1 til at mindes ti-den i Danmark med længsel.

»Jeg blev angrebet to gange Danmark, fordi jeg går klædt, som jeg gør,« siger hun. »Hernede er jeg ikke blevet angrebet en eneste gang - kun med raketter og bomber – men det var ikke personligt.«

Hun er derfor i tvivl, om Danmark er »sikkert« for familien. Det er fremtiden for hendes søn og kommende barn, der bekymrer hende, ik-ke danskernes dom over hendes beslutning om at blive brud i Islamisk Stat.

»Hvis jeg fra begyndelsen havde været bange for at blive stemplet,« si-ger hun, »så ville jeg ikke være i Syrien«.

Selv er Navn 1 tilbageholdende med oplysninger om sin fortid, men in-terviews med personer, der har kendt hende, gør os klogere på, hvem hun er, og hvorfor hun traf beslutningen om at alliere sig med en bevæ-gelse, som står bag nogle af de mest bestialske forbrydelser i moderne tid.

Navn 1 er født i Marokko, men voksede op i en moderat muslimsk fami-lie på Frederiksberg blandt tre søstre og fire brødre.

»Hun var sød og hjælpsom, en helt almindelig pige,« fortæller en af hendes brødre. »Hun var religiøs, men på ingen måder ekstrem.«

I hendes lejlighed fyldte mærketøj i skabene. Hverdagene brugte hun på at blive sosu-assistent, senere læste hun videre til sygeplejerske, mens hun i fritiden gik ud og spiste med sine veninder og tog i biogra-fen. Inden Navn 1 rejste til Syrien, var hun frivillig i flere nødhjælpsor-ganisationer i København:

14

»Hun var meget gavmild og hjælpsom og dukkede altid op, når der skulle pakkes containere eller samles penge ind. Hun var slet ikke IS-typen« siger en person, der kendte hende og ønsker at være anonym.

»Jeg kendte også hendes mand,« bemærker personen. »Jeg tænker, at det er ham, der har fået hende på de tanker.«

Efter brylluppet

I sine Nike-sko og North Face-jakke lignede dansk-kurderen Person 2 ikke de andre langskæggede salafister fra København. Men alle-rede da hans klassekammerater fra Gymnasium skrev hans blå bog, forudså de utroligt nok hans fremtid som »leder for den ny islamiske stat« sammen med en anden fyr fra klassen, Person 5, der senere blev kendt som debattøren Person 10's formodede at-tentatmand.

»Klassens råd« til Person 2 lød: »Pas på PET«. Efter at have fuld-ført gymnasiet uddannede han sig som maskinmester.

Det var ham, Navn 1 giftede sig med den 14. april 2014. Han frekvente-rede det salafistiske miljø i København, der i de år formede en god del af Danmarks jihadister.

»Jeg havde ingen grund til at mistænke ham for at have den slags kon-takter og bekendtskaber. Han virkede ikke som sådan en voldelig en, men helt nede på jorden og meget sød,« husker Navn 1's bror i dag.

I efteråret 2014 rejste det nygifte par på pilgrimsrejse til Mekka i Saudi-Arabien på en danskarrangeret tur med 140 deltagere.

»Jeg oplevede dem ikke som ekstreme islamister, hvor kvinden ikke må tale med andre mænd. Vi kunne sagtens sidde og snakke alle sammen, og vi tog på Burger King og McDonald’s,« fortæller en person, der var med på pilgrimsrejsen og blev venner med parret. »De virkede nyforel-skede og glade for hinanden. Person 2 passede meget på hende.«

Med på pilgrimsrejsen var også en søn af den nu afdøde imam og tidli-gere hellige kriger Person 11, der for få år siden indgød purunge mænd i Grimhøjmoskéen fantasier om jihad. Senere rejste Person 11's søn til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat, hvor han angivelig blev dræbt i et bombeangreb.

Helt fredelig og »nede på jorden« var Navn 1's mand, Person 2, nu nok ikke. I hvert fald forlod parret den 1. december Danmark. Navn 1 fortæller, at det for hende handlede om at følge i Muhammeds spor, ik-ke mindst i profetens tidlige dage, hvor mange var imod hans ideer.

»Hvis alle havde været for Islamisk Stat, så ville det ikke have været in-teressant for mig,« siger hun.

Kvindefrigjort i Raqqa

15

Navn 1 stak sin familie den løgn, at Person 2 havde fået et ingeniørjob i Tyrkiet, og at hun ville følge med ham. Parret landede i Istanbul.

Herfra tog de videre til smuglerbyen Gaziantep og over grænsen til Sy-rien, hvor Islamisk Stat dengang havde sine egne grænsevagter, der vi-deresendte de nyankomne til kalifatets hovedstad Raqqa. Som de andre fik hun tildelt et hus at bo i, men ellers var alt kaos i den nyfødte stats hovedstad.

Raqqa var hendes hjem indtil sommeren 2017, hvor den kurdisk anførte belejring af byen begyndte.

Person 2's ophold i byen syntes derimod fra begyndelsen at have været på lånt tid. CIA anså ham for at være et »betroet medlem af Islamisk Stat med tilknytning til ledelsen«, som den amerikanske efterretnings-tjeneste formulerer det. Navn 1's mand var blevet en international top-terrorist.

Den 7. december 2015, få uger efter Islamisk Stat rystede Paris med en stribe terrorangreb, hvor 130 mistede livet, slog USA til. Person 2 sad i en bil med en dansker fra Valby i en gade i Raqqa, da det amerikanske missil ramte. De døde begge på stedet.

Efterfølgende satte den syriske aktivistgruppe Raqqa is Being Slaughte-red Silently Person 2 i forbindelse med terrorangrebene i Paris, mens USAs forsvarsministerium bekræftede Person 2's rolle som en »facilita-tor af eksterne operationer« - Islamisk Stats terrorangreb og operationer uden for kalifatets grænser.

Navn 1 nåede aldrig at få børn med Person 2. Hendes søn og kommende barns far er en afghansk kriger, som hun giftede sig med senere hen. Han er nu bag tremmer i et af kurdernes andre fængsler.

I Raqqa betød mandens afghanske oprindelse, at parret ikke plejede tæt kontakt til de andre danskere i byen, fortæller Navn 1. Deres om-gangskreds bestod først og fremmest af engelsktalende afghanere.

»Jeg fandt min feminine side i Raqqa,« siger hun. »I Danmark kørte jeg bil selv og studerede, men du kan ikke være feminin i Danmark. I Raq-qa fandt jeg min plads som kone, mor, kvinde og søster. Jeg følte mig virkelig beskyttet.«

Navn 1 fortsætter: »Vi kommer aldrig til at føle den samme frihed som i kalifatet.«

Kurderne frarøver hende ikke bare friheden ved at spærre hende inde her i lejren, forstår vi på Navn 1: De nægter hende ret til at dække sit an-sigt med niqab, når hun er indenfor i traileren, og hun vægrer sig ved at vise sit ansigt for Medie 1's udsendte.

16

Som årene gik, tog bombardementerne af Raqqa til, og det blev for me-get for Navn 1 og hendes nye afghanske mand, fortæller hun. De forsøg-te at flygte, men blev fanget af Islamisk Stat og spærret inde.

»Vi blev allesammen tossede af bombardementerne,« siger hun og for-tæller, hvordan deres lejlighedskompleks i Raqqa blev ramt flere gange.

Inden kurderne indtog Raqqa i 2017, flyttede parret videre til det sydli-ge Syrien. De befandt sig stadig i kalifatet, men i slutningen af sidste år gjorde de endnu et forsøg på at flygte.

De betalte en lokal smugler 16.000 dollars for at få dem ud af kalifatet. Han tog pengene og førte dem direkte i armene på de kurdiske styrker.

Marokko eller Danmark

I traileren i kurdernes kvindelejr overvejer Navn 1 sin skæbne. Hendes lille søn fedter med et stykke chokolade på gulvet. Snart bærer hun et nyfødt barn i sin favn. Den lille familie må væk herfra.

Men Navn 1 er i tvivl om, hvorvidt hun bør rejse hjem til Danmark, hvis muligheden byder sig. Dansk-marokkaneren har dobbelt statsborger-skab og overvejer, om fødelandet Marokko er et bedre valg.

»Hvis jeg kommer tilbage til Danmark og får en dom, så tager de mit statsborgerskab fra mig og sender mig til Marokko. Og så skal jeg igen-nem hele processen igen. Så jeg ved det ikke. Kan jeg tage direkte til Marokko og få det overstået?« spørger hun sig selv.

»I Marokko kan de sætte dig under jorden, og så er du glemt,« siger hun. Omvendt er hendes håb, at hun måske slipper med en blødere straf der end hjemme i Danmark.

Meget er ude af Navn 1's kontrol. Hun risikerer allerede at få taget sit danske statsborgerskab fra sig, inden hun potentielt kommer til Dan-mark. Flere politikere har foreslået at gøre det muligt at fratage syriens-farere med dobbelt statsborgerskab deres danske pas gennem en rets-sag in absentia.

Det var netop hvad der for få uger siden overgik den 19-årige, engelsk-fødte IS-brud og nybagte mor Person 12, der også er i kurdernes varetægt. Person 12's sag er dog stadig uafklaret.

Sandhedens vej

Medie 1 er i kontakt med andre danske strandede syriensfarere eller deres familier i Danmark. De er i modsætning til Navn 1 desperate efter at komme hjem til Danmark. …

I traileren gør den kvindelige kurdiske lejrleder tegn til, at interviewet med Navn 1 skal afsluttes.

17

Vi spørger, om hun har vendt Islamisk Stat ryggen?

»Det kan jeg ikke sige noget om. I vil gerne vide, om vi har fortrudt,« spørger Navn 1. Hun ser fattet på os. »Ja, jeg har fortrudt. Om Islamisk Stat er på sandhedens vej, vil jeg ikke udtale mig om.«

Person 8 er freelancejournalist og forfatter til bogen » Terrori-sten fra Nørrebro «.”

Avisartikler/medieomtale

Ud over det indledningsvis nævnte interview bragt i Medie 1 den 8. marts 2019, er der fremlagt en række yderligere artikler og anden medieomtale.

Af en artikel bragt i Medie 2 den 16. februar 2020 fremgår således:

”»Overskrift 3

Overskrift 3«

En 30-årig kvinde, der er enke efter en højtstående dansk IS-kriger, fik for godt to måneder siden frataget sit danske statsborgerskab via en be-sked i e-Boks. I mere end et år har hun opholdt sig i en interneringslejr i den nordøstlige del af Syrien. Nu frygter hun for en kurdisk rettergang. …

Syrien

»Savner du Danmark? « spørger jeg den 30-årige kvinde Navn 2, der er iført heldækkende mørkegrønt slør og dragt, som kun viser hendes lys-hudede ansigt.

»Ja, det gør jeg,« svarer hun i al-Roj-lejren i det nordøstlige Syrien.

En flygtninge- og interneringslejr, der især huser kvinder og børn, som blev tilbage eller flygtede, da terrorbevægelsen Islamisk Stat (IS) led store nederlag. Her har kvinden opholdt sig i mere end et år.

Navn 2 er ikke kvindens rigtige navn, men hendes identitet er redaktio-nen bekendt. I lejren går tiden med at passe børnene i det store, hvide telt. Dagligt får hun en boks med ris, bulgur, linsesuppe, oliven og suk-ker. Resten køber hun selv i lejrens kiosk.

»Jeg har telefonisk kontakt med min familie i Danmark, som sender mig penge. Lejrens personale henter pengene fra en vekselerer og giver mig dem,« siger hun og er ikke glad for at bo under de forhold.

»Mit liv er sat på pause her. Jeg er bekymret for mine børn og deres hy-giejne. Vores hvide telte bliver hurtigt grå og fugtige.«

18

Derfor håbede Navn 2 på at komme tilbage til Danmark, hvor hun havde statsborgerskab, lige indtil regeringen i november 2019 fratog hende det med en ny hastelov. Hun var en af de første, som loven blev brugt mod. …

»Jeg er pissesur. De har ikke engang advaret mig eller informeret mig. Jeg fik det at vide over e-Boks, som jeg selvfølgelig heller ikke har ad-gang til her. Jeg har ikke gjort noget, som er til fare for den danske be-folkning,« lyder det.

»Jeg kom hertil, før det blev forbudt.«

Hun henviser til en lov, som i 2016 gjorde det strafbart for danske stats-borgere at rejse ind i områder, hvor en terrororganisation er part i en væbnet konflikt — som eksempelvis Syrien. Den trådte altså i kraft, ef-ter at hun i 2014 tog til det krigshærgede land.

»Det er for dårligt af Danmark, at de bare efterlader mig her. Hvordan skulle jeg true Danmark?« …

Kunne gå med niqab

Navn 2 er født i Marokko i 1989, men hun kom i en ung alder til Dan-mark. Her følte hun sig ikke velkommen.

»Der var meget islamhad. Allerede i folkeskolen sagde folk til mig: “Du er muslim, du er ikke en del af os” ,« siger hun.

Efter folkeskolen færdiguddannede hun sig til social- og sundhedsassi-stent.

»Jeg sendte ansøgninger af sted, men fik ikke noget arbejde. Sikkert, fordi jeg gik med slør.«

Efter en pilgrimsfærd til islams hellige by Mekka i 2013 besluttede hun sig for fremover ikke kun at dække håret, men hele kroppen. Den nye dragt, niqab, efterlod kun øjnene frie.

Kort tid efter blev hun gift med en dansk-kurdisk maskiningeniør fra Nørrebro, der senere blev berygtet for sin tilknytning til IS.

En dag i 2014 pakkede parret kufferten og satte kurs mod Københavns Lufthavn i Kastrup. De fløj til Tyrkiet og havde planer om at bosætte sig der.

»Jeg syntes, at det var en god idé at tage til Tyrkiet, for det er et mus-limsk land. Jeg kunne gå med niqab, frit dyrke min religion modsat i Danmark, hvor niqab var ildeset og senere blev forbudt. Hvad frygter Danmark ved, at jeg dækker mit ansigt?«

»Vi skulle leve som i det gamle kalifat«

19

Meningen var ikke at tage til IS, eller “Dawla” , som Navn 2 kalder den. Det betyder “stat” på arabisk og henviser til Islamisk Stat.

»Vi har aldrig snakket om at tage til Syrien.«

I samme periode drog tusinder af unge fra hele verden i hellig krig for at kæmpe imod Syriens leder, Bashar al-Assad.

»Folk kom her, fordi de følte, at det var det rigtige sted at komme som muslim, hvor man kunne vise sympati med de muslimske brødre og søstre, der bliver dræbt af Assad og koalitionen mod IS,« forklarer Navn 2.

Pludselig befandt det muslimske par fra Danmark sig i Syrien.

»Min daværende mand holdt med Staten og kørte mig over grænsen til Syrien. Jeg havde ingen idé om hans holdninger før det.«

»Vi kom hertil og blev sat i et hus i Raqqa (terrororganisationens sel-verklærede hovedstad, red.). Vi blev lovet guld og grønne skove. At vi skulle leve som i det gode, gamle kalifat.«

I sit månedsmagasin, Dabiq, henviste IS ofte til de gode, gamle dage i Abbaside-kalifatet fra 750 til 1258. Perioden er kendt som “islams gul-dalder” , fordi den muslimske verden blomstrede inden for arkitektur, medicin og astronomi.

Adoptivsøn dræbt under luftangreb

IS’ leder Person 13 havde udråbt et kalifat på tværs af Irak og Syrien og havde en hær på titusinder af loyale jihadister. Kvinder skulle gå fuldt tildækkede. Mænd skulle have fuldskæg. IS’ fødevare-kontrol tjekkede, om købmænd og slagtere halalslagtede deres dyr efter de religiøse regler.

»Min mand arbejdede for Staten,« erkender Navn 2 om den dansk-kurdiske jihadist.

Lønnen for at arbejde hos jihadisterne var op til 700 dollars om måne-den. Beløbet afhænger af, hvor stor en familie jihadisten har. Har en kriger mange børn, skal familien have mere mad på bordet, hvorfor han får flere penge end jihadisten uden kone og børn. I store dele af den ve-stlige verden lyder en månedsløn på mellem 300 og 700 dollars ikke som en bondegård, men i Syrien og Irak er det en stor sum. …

Ifølge flere vestlige kilder var Navn 2's mand ligefrem medlem af IS´ le-delse og dermed den højest placerede dansker i terrorbevægelsen. Det afviser hun.

»Det en stor joke, for han var bare en lille fisk i Staten.«

20

Kalifatet havde et kontor for forældreløse børn. To uger efter at de an-kom til Syrien, adopterede parret via kontoret et syrisk barn, hvis fami-lie var blevet dræbt. Navn 2 gik efter eget udsagn hjemme og passede den lille. Han nåede at blive tre år.

En dag rev lyden af et fly Navn 2 og hendes mand ud af søvnen i hjem-byen Mayadeen i det østlige Syrien. I etagen over dem sov sønnen.

De løb gennem huset. Glasskår, betonfragmenter og sten fløj omkring dem, i takt med at bomberne faldt omkring huset.

»Koalitionens angreb dræbte vores adoptivsøn,« fortæller Navn 2 med grådkvalt stemme.

»Jeg følte sorg, magtesløshed og ærgrede mig over, at jeg ikke kunne beskytte ham. Først blev hele hans familie dræbt og nu ham selv.«

IS gengældte koalitionens angreb. Fredag den 13. november 2015 an-greb jihadisterne seks steder i Paris og dræbte 130 mennesker.

»Det var hævn for alle de raketter, vi fik i hovedet,« fastslår Navn 2 med løftet pegefinger.

»Jeg siger ikke, det er i orden med Paris-angrebet, men er det i orden, når de dræber os? Når de dræber min adoptivsøn?«

Hun fortsætter:

»I Europa kan de ikke tage det, når nogen af deres folk dør. De er ikke vant til det. Her er det normalt.«

Kort tid efter, en dag mens hendes mand kørte i en BMW på en bred vej i Raqqa, kom en amerikansk Predator-drone flyvende lige over ham og affyrede et Hellfire-missil. Bilen forsvandt i et flammehav. Navn 2's mand blev dræbt på stedet.

Hun blev derefter gift med en afghansk mand, som var læge i kalifatet. Hun fik to børn med ham.

»Er det o.k. at stjæle?«

De sortklædte krigere i IS blev kendt for mange ting, heriblandt henret-telser og sexslaveri. 1august 2014 blev 6.417 medlemmer af den irakiske yazidi-minoritet kidnappet ifølge FN. Yazidierne blev betragtet som ”vantro” af IS. …

Yazidiernes mænd blev flere steder henrettet, hvis de nægtede at kon-vertere til islam. Det vidner en video, som IS lagde ud, om. En IS-jiha-dist trækker med kniven gidslet op på knæ og tvinger med et hårdt ryk hans nakke tilbage, så halsen bliver blottet. Han hæver kniven over ho-

21

vedet og råber »Allahu akbar. « Allah er stor. Millimeter for millimeter glider kniven ind i det bløde kød under gidslets venstre kæbe.

I det fjerde nummer af IS’ månedsmagasin, Dabiq, kunne interesserede i artiklen ‘The Revival of Slavery Before the Hour” læse om sexslaveri:

»Deres (yazidiernes) kvinder kan godt blive slavebundet. (...) Man bør huske på, at det at tage de vantros familier som slaver - og deres kvin-der som konkubiner - er et fast aspekt af islamisk lov.«

Navn 2 fastslår med hånden på hjertet, at hun tager afstand fra det

.

»Det er selvfølgelig ikke o.k. at voldtage dem eller tvinge dem til at bli-ve muslimer. Jeg er selv kvinde, så jeg kunne aldrig forsvare voldtæg-ter.«

»Min daværende mand fik tilbudt en yazidi-slave, men afslog det,« hu-sker hun om sin berygtede første mand i Staten, der blev dræbt i BMW ‘en.

Derudover var Staten kendt for at straffe hor med stening, alkoholind-tagelse med 90 piskeslag, tyveri med afhugning af hænder. Videoer vi-ste en mand, der var bagbundet og havde bind for øjnene, mens han stod på taget af en høj bygning. Herfra blev han skubbet i døden. Hans brøde? Han var homoseksuel.

»Jeg sympatiserer ikke med Dawla,« slår Navn 2 fast.

»Men man kan ikke have en islamisk stat uden de strafferegler.«

Er det o.k. at hugge hænder af folk?

»Lad mig vende det om: Er det o.k. at stjæle? Det er derfor, straffen ek-sisterer, for at forebygge tyveri, så man ikke stjæler igen.«

Også straffen mod homoseksuelle er forebyggende.

»Det er en straf, som Gud har befalet. Efter straffen var der mindre ho-moseksualitet på gaden, kan jeg huske.«

IS eksisterede, men skrumpede. Støttet af luftangreb fra den ameri-kansk anførte koalition mod IS lykkedes det kurderne i Syriens Demo-kratiske Styrker (SDF) at fordrive islamisterne fra den ene by efter den anden. …

I oktober 2017 mistede IS også Raqqa. Navn 2 fik i mellemtiden en søn. Hun flygtede med sin afghanske familie til Hajin på grænsen til Irak. Her prøvede hun at stikke af, men det tillod Staten ikke.

I december 2018 blev også Hajin indtaget af kurderne. Siden har Navn 2 boet med sønnerne i kurdiske lejre, mens hendes mand er i fængsel. I

22

kurdisk fangenskab fødte hun endnu en søn, opkaldt efter hendes adoptivsøn, der blev dræbt af koalitionens luftangreb.

Stoler ikke på kurdisk domstol

De europæiske lande — deriblandt Danmark — ønsker indtil videre ik-ke at hente IS-krigerne og deres familier hjem for at retsforfølge dem. Det har fået det kurdiske selvstyre i Syrien til at beslutte, at det vil dømme IS-folkene ved en lokal domstol. Navn 2 giver ikke meget for det.

»Vil de retsforfølge mig her? Hvad skal der så ske med mig efter afso-ningen? Kommer jeg så ud af Syrien?« spørger hun.

»Hvad med dem, der er uskyldige som mig? Skal vi alle dømmes? Kur-derne har ingen beviser. De vil basere deres anklager på andres sladder. Det er jo ikke troværdigt.«

Adspurgt om fremtiden, svarer hun, at hun bare gerne vil ud.

»Jeg vil have stabilitet og sikkerhed for mig og mine børn. Hvor det bli-ver? Det ved jeg ikke. Måske skulle jeg tage tilbage til Marokko.«

Grundlæggende fortryder hun, at hun gik om bord på flyet den dag i 2014 i Kastrup.

»Jeg endte med at se meget død og ødelæggelse. Det hjemsøger mig via mareridt om natten. Jeg hører lyde, der ikke er der. Når der lyder et brag, søger jeg i dækning med det samme.«

Hun vender tilbage til de første ord fra interviewets start.

»Vi blev lovet guld og grønne skove hernede. Men det var det ikke.«”

Den 19. april 2021 bragte Medie 3 en artikel, som blandt andet vedrører en person benævnt ”Navn 1” , hvoraf fremgår bl.a.:

”Overskrift 4Overskrift 4”

11 personer har fået frataget deres danske statsborgerskab, efter de ulovligt er rejst ind i Syrien. Nu er de statsborgere i lande som Iran, Ma-rokko og Somalia. …

Siden 2019 har den 32-årige Navn 1, der sidder i al-Roj-fangelejren i Sy-rien med sine to små børn, ikke været dansk statsborger.

I 2014 rejste hun til terrorbevægelsen Islamisk Stats såkaldte kalifat i Sy-rien sammen med sin mand, som USA har betegnet som en ledende fi-gur i organisationen. …

23

- Det var i nyhederne vist nok, de havde sendt mig brev i e-boks. Jeg ved ikke, hvordan de havde tænkt sig, at jeg skulle åbne min e-boks og finde ud af at mit statsborgerskab var taget, fortæller hun.

11 personer var danske statsborgere

Tidligere var Navn 1 både dansk og marokkansk statsborger, og netop fordi hun også har et andet statsborgerskab, har det været muligt for de danske myndigheder at fratage hende det danske. …

Ifølge en aktindsigt, som DR Nyheder har fået, har i alt 10 personer fået frataget deres danske statsborgerskab fra den 25. november 2019 til den 10. december 2020.

Udlændinge- og integrationsministeriet oplyser mandag, at der i inde-værende måned er endnu en person, som har fået frataget sit statsbor-gerskabet.

Det vil sige, at det samlede antal nu er på 11. …

Kvinderne er selv rejst afsted

Tilbage i al-Roj-lejren siger Navn 1, at hun i dag tager afstand fra Isla-misk Stats ideologi. Men i et interview i lejren med Medie 1 for to år siden sagde hun, at hun aldrig ville komme til ”at føle samme fri-hed som i kalifatet. …”

Den 10. oktober 2021 bragte Medie 3 to interviews med ”Navn 1” , der blev bragt som videoklip af henholdsvis 23 og 30 sekunders varighed på Medie 3. Det første interview var ledsaget af teksten: ”Overskrift 5” . Interviewet er så-lydende (transkriberet):

Person 14: ”Jeg møder 32-årige Navn 1 i Roj-fangelejren i Syrien, hvor hun stadig bor med sine drenge på fire og to. Børn, som tidligere et blevet undersøgt af danske myndigheder – som så symptomer på angst og underernæring.”

Navn 1: ”Den lille er stadig underernæret og spiser ikke ret meget. Han er begyndt at få tics. Han kan ikke rigtig koncentrere sig meget. Han har stadig diarré.”

Det andet interview er ledsaget af følgende tekst: ”I videoen fortæller Navn 1, hvorfor hun ikke mener, at hun har vendt Danmark ryggen” . Interviewet er sålydende (transkriberet):

24

”Person 14 ”Altså du rejste til Islamisk Stat, hvor der var henret-telser og terror. Kan man ikke sige, at du har vendt Danmark ryggen?” Navn 1: ”Nej. Jeg vidste ikke, at de ting foregik her.” Person 14: ”Det er bare svært for mig at forstå, at man ikke kan vide det.” Navn 1: ”Vidste du det i 2014?” Person 14: ”Ja, da havde de jo henrettet nogle af mine kollegaer -journalister.” Navn 1: ”I 2014?” Person 14: ”Ja.” Navn 1: ”Okay. Der var ikke noget i nyhederne.” Person 14: ”Det var der.” Navn 1: ”Måske fulgte jeg ikke med i nyhederne.” ”

Endvidere bragt Medie 3 samme dato en artikel skrevet af Person 15 og Person 14 vedrørende bl.a. ”Navn 1” , hvoraf fremgår bl.a.:

”Overskrift 6

En kvinde med dobbelt statsborgerskab er blevet hentet fra Syrien til Danmark, og det vækker håb hos en af de kvinder, der stadig er i fange-lejren. … I al-Roj-lejren i Syrien sidder 32-årige Navn 1 med sine to børn på to og fire år.

De var ikke ombord på det fly, der natten til torsdag landede i Dan-mark med tre kvinder og 14 børn fra lejren. … … Navn 1 er nemlig én af fire kvinder, som administrativt har fået frataget sit danske statsborgerskab, og som den danske regering derfor har af-vist at hjælpe.

Men nu har Navn 1 alligevel fået fonyet håb.

Det har nemlig vist sig, at én af de kvinder, som er blevet hentet til Danmark, også har dobbelt statsborgerskab … Det får Navn 1 til at håbe på, at hun måske også kan komme til Danmark.

- Hun er heldig. Jeg er glad på hendes vegne, men det giver mig håb, siger Navn 1, da Medie 3 møder hende i al-Roj-lejren.

Medie 3's mellemøstkorrespondent, Person 14, har besøgt Navn 1 og hendes to børn i al-Roj-lejren.

I 2014 tog Navn 1 til Islamisk Stats såkaldte kalifat sammen med sin mand, der ifølge USA blev et højt placeret IS-medlem. Han blev i 2015

25

dræbt af et amerikansk droneangreb, og Navn 1 følte sig ifølge sin egen forklaring tvunget til at gifte sig igen.

Med sin nye afghanske mand fik Navn 1 sin første søn, og mens hun var gravid med nummer to, forsøgte familien at slippe ud af kalifatet.

Flugtforsøget lykkedes dog ikke, og de blev arresteret af kurderne. Manden blev fængslet, og Navn 1 blev anbragt i al-Roj-lejren.

Nu vil Navn 1 gerne tilbage til Danmark med sine to sønner på to og fi-re år.

- Jeg håber, at Danmark ændrer mening og tager os tilbage, for de har virkelig brug for hjælp, drengene, siger hun.”

Sms´er

Af en sms, som efter det af Sagsøgers advokat oplyste er afsendt af Sagsøger den af 31. marts 2021, og hvor det ikke er oplyst, hvem modtageren er, fremgår bl.a.:

”Jeg tog derop idag og får a vide at det er tv2 så siger jeg nej tak jeg vil ik interviewes, og det tog meeeget lang tid at overbevise dem! Og den ansvarlige var sur og irreteret på mig.

Så jeg tog mine drenge og gik ned til mit telt, 30-40 min efter kommer en soldat ned til mig og siger du skal komme op, jeg troede je sku få ballade eller smidt i fængsel af den ansvarlige, så var helt vildt bange, fordi at jeg bare gik tidligere, men Jeg fortalt hende at jeg ik vil, og spurgte er det noget jeg skal skal, hun sagde bare, rejse dig sagde jeg du skal komme op når vi siger det, ogja du skal jeg tænker okay tag det roligt Sagsøger ik gøre dem mere sur, det ka være hun giver mig elektricitet eller smider mig i fængsel så jeg føl-ger pænt med med drengene, da jeg er der oppe fortælle jeg dem at jeg vil hverken have ansigt på eller navn hverken jeg eller mine børn, og jeg har faktisk ik lyst til det men skal, så vi snakker lidt og kommer til et spørgsmål som jeg fortrød mit svar på, og jeg bad ham om at han ik ku fjerne det stykke og mit svar, så svaret han nej det ik op til dig hva vi vil udsende så spurgte jeg pænt men jeg formuleret mig forkert det var ik mine tanker osv, ka du være sød at fjerne det, jeg er allerede under pres fra alle de her som står og holder øje med at jeg taler til dig, og hun si-ger så koldt det kan du ik bestemt vi kan ik lotte noget fra og til, siger jeg self kan du det du er jonalist og du skal sidde og redigere alt det her før du udsender, siger han nej det ik sådan det foregår jeg bestemmer selv hva jeg vil klippe fra og til, så han var meget uhøflig og tænkte slet ik på min sikkerhed og hva det ku gøre ved min sag, jeg bliver irreteret og siger ved du hva jeg vil gerne aflyse hele interviewet jeg har slet ik lyst til a snakke med dig når du opføre dig sådan, jeg vil gerne have at alt bliver sletter og glem a jeg snakket til jer, det nægtede han også og sagde men nu har du sagt hva du har sagt og vi har optaget det, det har du slet ik ret til, så jeg tog drengene og gik, og hans kamera mand fulg-te efter mig hele vejen ned til mit telt, jeg var skideballe bange og er stadig bange for at jeg måske kommer får problemer fra de her sener...

26

jeg har en total dårlig følelse og føler mig slet ik i tryghed efter den be-handling”

Der har under sagen været dokumenteret yderligere sms´er, som efter det oply-ste er afsendt af Sagsøger i august og oktober 2021 med omtale af forholdene i Roj-lejren mv.

Oplysninger vedrørende Task Force Evakuering samt lægelige oplysninger

Den 30. marts 2021 etableredes den tværministerielle ”Task Force Evakuering” , som fik til opgave at afdække, om evakuering af de danske børn uden deres forældre fra lejrene i det nordøstlige Syrien på baggrund af en individuel vur-dering ville kunne gennemføres på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde og inden for rammerne af Danmarks konventionsmæssige forpligtelser.

I forbin-delse med dette arbejde gennemførte en myndighedsdelegation primo maj 2021 en såkaldt fact finding-mission i det nordøstlige Syrien, herunder i Roj- og al-Hol-lejrene. Der blev i den forbindelse af Læge 1, spe-ciallæge i pædiatri, og Læge 2, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, udarbejdet følgende lægelige vurdering af Sagsøgers yngste søn, Barn 2:

”Pædiatrisk og børne- og ungdoms-psykiatrisk vurdering Udarbejdet til Sundhedsstyrelsen

Dato: 5/5/21

Navn: Barn 2

Fødselsdato/CPR: Dato 22019, 2 år 2 mdr, født i konfliktzone

Adresse: Al-Roj, Kurdistan, Syrien

Forældre mor Sagsøger og far […] (angiveligt i fangelejr for mænd). Bror Barn 1. Mors bror i DK nærmeste pårørende kontakt i DK er

…

Tilstedeværende i konsultation, Barn 2, Barn 1, mor, AK, AC og lokal sikkerhedsvagt.

Sprog/tolk samtale, med mor på dansk, ingen tolk. Vanskeligt at be-dømme børnenes sprogforståelse, men begge børn taler en del i konsul-tationen, en skønsom blanding af engelsk, arabisk og danske ord

Oplysninger fra Sagsøger: Tog til Syrien i 2014, har studentereksamen. Fængslet under ekstreme forhold. Har boet med sine børn i Al Roj siden 2018.

Gravid med Barn 2, da ældste Barn 1. var 1 år gammel og hun stadig ammede ham. Mor var meget bange i den periode, gemte sig under

27

trappen og i badeværelset, når der var bombeangreb. Efterfølgende var Mor og Barn 1 fængslet under ekstreme forhold.

Graviditet med vægttab ellers ingen fysiske komplikationer, men meget bange. Ingen svangreprofylakse. Fødte hjemme uden professionel assi-stance med hjælp fra naboer i familiens telt i Al Roj, da alt var lukket ned. Ukompliceret vaginal fødsel, FV 3600, skreg med det samme.

Udvikling og vækst:

Barn 2's udvikling var lidt langsommere end hans storebror, men al-derssvarende (kunne gå ca 1 år gammel, stort arabiske og engelske ord-forråd). Altid lille, ikke fulgt eller undersøgt. Ingen børneundersøgelser, sansescreen eller vaccinationer.

Aktuelt overordnet

Mor bekymret for vækst, altid lille og kronisk diarre.

Barn 2 spiser for lidt, har kronisk diarre og opkastning. Desuden angst og sover ikke meget. Vellidt blandt de andre børn og leger godt.

Vurdering fra Børnelæge

Alvorlig underernæring, moderat

Anamnese

Uddybet somatisk anamnese

Altid mindre end de andre børn, ingen vækstdata. Diarre stort set siden fødslen med grødede lidt slimede ublodige nogle gange grønne afførin-ger et par til flere gange dagligt, nu 2x dgl og opkast et par gange ugentligt. Desuden småt spisende, ikke indtryk af symptomer relation til mad. Ingen almene symptomer, specielt ingen smerter eller indtryk af feber.

Ikke symptomer fra andre organsystemer (CNS, CP, GI, UG, BA, hud) systematisk adspurgt. Symptomer veksler men aldrig asymp-tomatisk, måske lidt bedre over tid. Godt humør, sover ok. Set af læge et par gange her, som har udskrevet antibiotika uden virkning. Ingen paraklinisk udredning.

…

Objektiv undersøgelse

AT god men klejn med let udspilet abdomen slungkne balder V 10.6 kg (-25D), H82 cm (-3SD), BMI 15,8 (<25D), p, ernæringstilstand, udseende, fremtrædende, kontakt aldersvarende, søger mor som hjælper og trøster Barn 2, leger med bror

Øjne ia

Oto ia

CO ia, god tandstatus

Collum ia

Stetp ia

Stetc ia

Abdomen let udspilet, uøm, uden organomegali eller udfyldninger. RES:

Columna og ekstremiteter

Genitalia ++

Hud og hår ia

28

Groft neurologisk, kan ikke koopere på den korte tid.

Pædiatrisk sammenfatning Moderat underernæret, alvorligt stunned, ikke waisted, ingen umidel-bare objektive symptomer og fund på vitamin og micronutrient mange. Bør revurdere i bedre rammer og suppleres med paraklinisk udredning, inkl for malabsorption. Anbefales somatisk og psykiatrisk screenings-undersøgelse i Danmark i trygge rammer, med mere tid og adgang til evt paraklinik. Bør desuden sansescreenes, se tandlæge og vaccineres for alder. Psykisk helbred og belastninger se psykiatrisk vurdering. Vurderes tæt knyttet til sin mor.

Vurdering fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk speciallæge …

Aktuel undersøgelse Undersøgelsen omfatter screening med SDQ (spørgeskema om styrker og vanskeligheder)

Objektiv Psykisk: Indtryk fra samtale med mor og barn.

Vågen opmærksom. Sidder tæt på mor og er mere tilbageholdende. Der kan dog fås øjenkontakt. Barn 2 begynder også at skrige under brors under-søgelse og begge brødre brydes om at komme til at sidde på mor. Barn 2 kommer med små ticslignende skrig.

Kort legeobservation: er interesseret i legetøjet. Forsøger at snuppe sto-rebrors legetøj, og da dette bliver til højlydt diskussion får han et spil med bægre og en lille kanin. Er interesseret i cup’sene, men ikke i kani-nen. Sætter dem systematisk i række og dette kan han koncentrere sig om i få min. Tegner lidt streger på papiret.

Kontakt med mor. Søger hende konstant.

Vurdering. Må tages med ekstra meget forbehold, da observationsperi-ode var meget kort. Lille og tynd for alder, men nogenlunde alderssva-rende udviklet. Kommer med små uprovokerede skrig kunne være tics eller autistisk mannerisme.

Børne- ungepsykiatrisk sammenfatning Psykiatrisk anbefaling: udredning for somatisk sygdom. Har behov for stabile sikre rammer. Når disse er sikret, anbefales ambulant børne- og ungdomspsykiatrisk udredning med obs for angst og verbale Tics.

Barn 2 er helt afhængig af sin mor.

Samlet pædiatrisk børnepsykiatrisk vurdering Opfølgning af somatisk sygdom, se ovenfor. Desuden forebyggende undersøgelse/interventioner for alder. Se pædiatrisk sammenfatning.

Psykiatrisk udredning som beskrevet underfor.

29

Barnets/den unges og familiens behov for støtte Evakuering til Danmark med mor og bror Yderligere undersøgelse i stabile rammer. Familien forventeligt behov for social støtte.

Barnets/den unges/forældrenes holdning til erklæringen Konklusion og anbefaling gennemgået med mor”

Der blev endvidere af de samme læger udarbejdet følgende lægelige vurdering af Sagsøgers ældste søn, Barn 1:

”Pædiatrisk og børne- ungdoms-psykiatrisk vurdering Udarbejdet til Sundhedsstyrelsen

Dato: 5/5/21

Navn: Barn 1

Fødselsdato/CPR: Dato 32017, 3 år 8 mrd, født i konfliktzone

Adresse: Al-Roj, Kurdistan, Syrien

Forældre mor Sagsøger og far […] (angiveligt i fangelejr for mænd), lillebror Barn 2. Mors bror i DK nærmeste pårørende kontakt i DK er …

Tilstedeværende i konsultation, Barn 2, Barn 1, mor, AK, AC og lokal sikkerhedsvagt.

Sprog/tolk samtale, med mor på dansk, ingen tolk. Drenges primære sprog arabisk. Vanskeligt at bedømme børnenes sprogforståelse, men begge børn taler en del i konsultationen (en skønsom blanding af en-gelsk, arabisk og danske ord). Barn 1 synes at forstå det meste på dansk/engelsk.

Familieforhold, Sagsøger tog til Syrien i 2014, har studentereksamen. Ingen børn med første mand, kort efter dennes død gift med anden mand og hurtig gravid med Barn 1, ikke planlagt. Sporadisk kontakt til far (et par breve). Mor og Barn 1 fængslet under ekstreme forhold. I Al Roj si-den 2018. Mor har fire søskende, bror nærmeste pårørende kontakt.

Graviditet, ikke fulgt, sult og vægttab på 8 kg, ingen svangre omsorg, født hjemme med far (læge) ukompliceret FV 3500. Ingen børneunder-søgelser eller vaccinationer. Mor og Barn 1 fængslet under ekstreme for-hold, mange i samme celle, sult og usikkerhed. Kolik de første måneder. Barn 1 har måske også altid været lille, men ikke så lille som sin bror Barn 2, ingen vækstdata. Ammet 2 år.

Barn 1 altid været fremme i skoene (Gik 11m, renlig dag 12m, sætninger fra 20m). Som 8m universelle kramper x1, ved ikke om feber, ingen kramper siden. Ingen kroniske sygdomme. Set af læger nogle gange, men mor ikke tiltro til lægerne her eller vaccinationsprogrammet.

30

Aktuelt overordnet Mor bekymret fordi Barn 1 ikke spiser så meget. Han er langsom til at spise. Hun forsøger at lokke med chips og drikke. Barn 1 er konstant bange og holder øje med mor, hvis hun nærmer sig døren eller han hø-rer lynlåsen i teltet farer han sammen og vil straks med. Om natten vågner han op og skal lige checke om mor er der. Bliver bange hvis mor råber højt, ex hvis han har haft et uheld og er kommet til at tisse på gul-vet.

Mor fortæller Barn 1 leger udenfor med sten, jord, sand og vand. Han leger fint med andre børn og sin lillebror.

Vurdering fra Børnelæge

Alvorlig underernæring, moderat

Anamnese Uddybet somatisk anamnese Mor bekymret for psykiske symptomer. Ellers ikke.

Ingen almene symptomer (specielt ikke feber, vægttab, træthed). kke symptomer fra organsystemer (CNS, CP, GI, UG, BA, hud) systematisk adspurgt. Humør som regl ok. Søvn som ovenfor beskrevet. Appetit nogenlunde.

Allergi ingen mistanke Dispositioner Astma, laktoseintolerans, gigt og hjertesygdom hos onkler/bedsteforældre hos Eksposition (TB) ukendt Medicin inklusiv traditionel medicin, multivitamin

Objektiv undersøgelse AT god, geschæftig undersøge alle vores legeting og har styr på hvad lillebror ikke/må få, pakker resolut alt ned i sin lille rygsæk da han sy-nes det er tid til at slutte. Interagerer godt med både mor og lillebror (pseudotvilling). Vægt 12.5 kg (-2SD), H 91 cm (<-2SD), BMI 15.1 (>1SD)

Øjne ia Oto ia CO ia, god tandstatus Collum ia Stetp ia Stetc ia Abdomen uøm, slank, uden organomegali eller udfyldninger. RES: ia Thorax, columna og ekstremiteter ia Genitalia ++ Hud og hår ia Groft neurologisk ia

Pædiatrisk sammenfatning

31

Moderat underernæret, moderat stunned, ikke waisted, ingen umidel-bare objektive symptomer og fund på vitamin eller micronutrient man-gel. Anbefales somatisk og psykiatrisk screeningsundersøgelse i Dan-mark i trygge rammer, med mere tid og adgang til evt paraklinik. Bør desuden sansescreenes, se tandlæge og vaccineres for alder. Psykisk helbred og belastninger se psykiatrisk vurdering. Vurderes tæt knyttet til mor og bror. …

Børne- ungepsykiatrisk sammenfatning 3 år 8 mdr gammel dreng, lille for alder og tidlige år under svære betin-gelser. Ikke tegn på udviklingsforstyrrelse, men har udviklet angst. Kvik og ansvarsfuld. Samler legetøj og holder fast på sin rang som sto-rebror. Søger sin mor.

Psykiatriske Anbefalinger: Stabile sikre rammer. Når disse er sikret, an-befales ambulant børne- og ungdomspsykiatrisk udredning med obs for angst/PTSD og opmærksomhedsforstyrrelse. …

Barnets/den unges og familiens behov for støtte Evakuering til Danmark med mor og bror Yderligere undersøgelse i stabile rammer. Familien forventeligt behov for social støtte.

Barnets/den unges /forældrenes holdning til erklæringen Konklusion og anbefaling gennemgået med mor”

Task Force Evakuering afrapporterede i en rapport af 18. maj 2021, hvoraf fremgår:

”… Sikkerhedssituationen og forholdene i Roj-lejren er ikke så dårlige som i al-Hol lejren, og ISIL har ikke i samme grad som i al-Hol-lejren aktive enheder, der dominerer og kontrollerer beboerne. …

Sundhedsfaglig vurdering Den sundhedsfaglige vurdering er - efter opdrag fra Sundhedsstyrelsen - foretaget af to danske speciallæger i henholdsvis pædiatri (børnesyg-domme) og børne- og ungdomspsykiatri. Lægernes opgave har været at vurdere børnenes fysiske og psykiske helbredstilstand. Vurderingen er sket under særlige rammer og begrænsninger, og der er således tale om et øjebliksbillede. Med det forbehold kan følgende konkluderes vedrø-rende de ti undersøgte børn (for en uddybning, se bilag 3):

- Ingen børn har akut livstruende sygdomme.

- Alle børn udviser symptomer på angst, herunder angst for adskillelse fra deres mor og søskende, angst om natten, ved høje lyde og ved syn af soldater. Der er symptomer og tegn på tristhed, problemer med koncen-

32

tration og rastløshed. Nogle børn har symptomer på egentlig psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse.

- Alle børn er i væsentlig risiko for forværring af deres mentale tilstand, hvis ikke der iværksættes psykosocial støtte. Ved manglende støtte vil der være risiko for manglende indlæring og normal udvikling, hvilket kan gøre, at børnene bliver dårligt fungerende på sigt. Der er behov for umiddelbar udredning og behandling af de børn, hvor der er tegn på psykisk lidelse eller udviklings forstyrrelse.

- Alle børn har en tæt tilknytning til deres mor og søskende, og der er en veletableret kontakt mellem mor og barn. Det er derfor vurderingen, at adskillelse fra mor og søskende vil påføre børnene en yderligere sundhedsmæssig belastning med risiko for yderligere forværring af de-res psykiske tilstand.

- Flere børn er underernærede, og nogle af disse er i særlig øget risiko grundet enten alvorlig underernæring, eller fordi de som følge af deres alder er i særlig risiko for smitsomme sygdomme og dermed med i risi-ko for overdødelighed. Speciallægen vurderer, at der er behov for ud-redning og behandling af årsager hertil, hvilket ikke vurderes muligt i lejrene.

- For alle børn vil fortsat ophold i lejrene have alvorlige konsekvenser for børnenes udvikling, og alle børn har behov for yderligere sundheds-faglig udredning med henblik på stillingtagen til behov for behandling og opfølgning, hvilket ikke er tilgængeligt i lejrene.

- For alle børn vil fortsat ophold i lejren forringe behandlingsmulighe-der og prognose i væsentlig grad.

Baseret på de to speciallægers undersøgelser og vurdering af børnene er det derfor den samlede vurdering, at de bør evakueres ud fra en sund-hedsfaglig betragtning, og at det bør ske sammen med deres mødre og søskende. …

Terrortruslen fra udrejste mænd og kvinder i konfliktzonen i Syr  i  en/Irak Det fremgår af PET’s seneste Vurdering af terror truslen mod Danmark (VTD) fra marts 2021, at Center for Terroranalyse (CTA) vurderer, at personer, der er eller har været udrejst fra Danmark til konfliktzonen i Syrien/Irak, kan udgøre en trussel mod Danmark eller mod danske in-teresser i udlandet.

Det gælder både mænd og kvinder, og uanset om personerne opholder sig i konfliktzonen, er returneret til Danmark eller opholder sig i et andet land i eller uden for Europa. Den mulige trussel er ikke begrænset til eventuel angrebsplanlægning, men vedrører også radikalisering af andre personer, propagandavirksomhed, logistisk støt-te, terrorfinansiering og anden terrorrelateret virksomhed.

Det fremgår endvidere af VTD’en, at en persons udrejse til en konflik-tzone for at støtte en militant islamistisk dagsorden dog ikke nødven-digvis betyder, at personen udgør en terrortrussel mod Danmark eller danske interesser i udlandet. Terrortruslen beror på en konkret vurde-

33

ring af den enkeltes hensigt og kapacitet til at angribe danske mål. Blandt relevante faktorer er den udrejste persons fortsatte sympati for militant islamisme og tilknytning til militant islamistiske grupper samt personens eventuelle våbentræning og deltagelse i kamphandlinger.

Endvidere fremgår det af VTD’en, at det er CTA’s vurdering, at forhol-dene i lejre og fængsler i det nordøstlige Syrien kan bidrage til at øge radikaliseringen af tilbageholdte personer, herunder også tilbageholdte personer udrejst fra Danmark.

CTA har ikke på baggrund af fact finding-missionen i det nordøstlige Syrien, herunder i Roj- og al-Hol-lejrene, fundet grundlag for at ændre disse vurderinger.

…”

Det fremgår af oplysningerne i sagen, at den danske regering i maj 2021 beslut-tede at hente tre kvinder med dansk statsborgerskab og deres børn hjem fra Sy-rien. Fire kvinder, som havde fået frataget deres danske statsborgerskab, her-under Sagsøger, var ikke omfattet af beslutningen om hjemtagelse. Det frem-går endvidere, at det efterfølgende viste sig, at én af de kvinder, som var omfat-tet af regeringens hjemtagelsesbeslutning, havde dobbelt statsborgerskab.

Sagsøgers partsdeltagelse under retssagen

Der har under sagens forberedelse for landsretten været en længerevarende skriftveksling mellem parterne vedrørende spørgsmålet om Sagsøgers mu-lighed for at afgive partsforklaring under sagen.

Den 8. oktober 2021 afsagde landsretten følgende kendelse om spørgsmålet:

”k e n d e l s e :

Forarbejderne til indfødsretslovens § 8 F, stk. 5, jf. lovforslag nr. L 38 af 22. oktober 2019, indeholder alene få eksempler på, hvordan den, som efter § 8 B, stk. 3, har fået frataget sin danske indfødsret, og som ophol-der sig i udlandet, kan gives lejlighed til at udtale sig over for retten ved en domstolsprøvelse af den administrative fratagelse af statsborgerska-bet. Der er ikke i forarbejderne udtrykkeligt taget højde for den situa-tion, at den pågældende – som her – er tilbageholdt i en fangelejr under udenlandsk jurisdiktion.

Landsretten lægger til grund, at der ikke er praktisk mulighed for, at Sagsøger afgiver forklaring direkte for landsretten, dels fordi Sagsøger er tilbageholdt i en fangelejr i Syrien under de kurdiske selvsty-remyndigheders kontrol, dels fordi de danske myndigheder efter det oplyste ikke vil være indstillet på at lade hende indrejse i Danmark med henblik på at afgive forklaring.

34

Landsretten kan allerede som følge heraf ikke imødekomme Sagsøgers principale anmodning om, at hun ”bringes til Danmark på et processuelt ophold under retssagen” .

Sagsøger er således henvist til at afgive forklaring eller i anden ræk-ke at afgive skriftlig erklæring fra sit opholdssted i Roj-lejren.

Landsretten finder i den forbindelse, at det bør tilstræbes, at en mundt-lig forklaring kan afgives over for landsretten under former, der i videst muligt omfang opfylder de almindelige krav til afgivelse af parts- eller vidneforklaring fra udlandet, jf. ovenfor vedrørende bestemmelsen i retsplejelovens § 192, stk. 6.

Landsretten bemærker herved, at det efter omstændighederne må for-udsættes, at der ved Sagsøgers afgivelse af forklaring via telekom-munikation fra Roj-lejren enten er en uafhængig bisidder eller en dansk myndighedsperson, f.eks. fra en dansk ambassade, til stede.

Ved vurderingen af, hvordan Sagsøger herefter skal gives lejlighed til at udtale sig over for retten, finder landsretten, at det påhviler myn-dighederne til brug for landsrettens afgørelse at tilvejebringe de nød-vendige oplysninger om, hvad der praktisk er muligt.

Landsretten forudsætter samtidig, at den person, der er frataget stats-borgerskabet, i det omfang det er påkrævet, medvirker ved at meddele de nødvendige oplysninger, idet det i modsat fald må lægges til grund, at vedkommende ikke ønsker at afgive forklaring for retten.

Det lægges efter de foreliggende oplysninger til grund, at de kurdiske selvstyremyndigheder har anmodet om nærmere oplysninger om Sagsøger med henblik på at kunne besvare Udenrigsministeriets henven-delse vedrørende muligheden for afgivelse af forklaring mundtligt eller skriftligt fra lejren. Det lægges endvidere til grund, at Udenrigsministe-riet ikke har foretaget sig yderligere, efter at Sagsøgers beskikkede advokat har nægtet Udenrigsministeriet at videregive hendes navn.

I det omfang Sagsøger fortsat ønsker at afgive partsforklaring under sagen, opfordrer landsretten herefter Sagsøger til snarest muligt at give samtykke til, at de ønskede oplysninger videregives til de kurdiske selvstyremyndigheder med henblik på, at det kan undersøges, om der er mulighed for at afgive mundtlig eller skriftlig forklaring fra lejren, og under hvilke nærmere former dette kan ske.

T h i b e s t e m m e s :

Sagsøgers anmodning om, at hun bringes til Danmark på processu-elt ophold med henblik på at kunne afgive forklaring direkte for lands-retten under hovedforhandlingen, imødekommes ikke.

Sagen udsat til den 13. oktober 2021 på meddelelse fra Sagsøger ved advokat Knud Foldschack om, hvorvidt man ønsker at give samtykke til Udenrigsministeriets videregivelse af oplysninger til de kurdiske selvstyremyndigheder.”

35

Af landsrettens retsbog af 15. oktober 2021 fremgår blandt andet, at advokat Knud Foldschack havde meddelt samtykke til, at Udlændinge- og Integrations-ministeriet via Udenrigsministeriet kunne videreformidle nærmere angivne oplysninger vedrørende Sagsøger til de kurdiske selvstyremyndigheder, samt at sagen blev udsat til den 5. november 2021 på Udlændinge- og Integra-tionsministeriets tilvejebringelse af oplysninger om muligheden for Sagsøgers afgivelse af mundtlig eller skriftlig forklaring fra Roj-lejren, herunder oplysninger om, under hvilke nærmere former dette kan ske.

Af landsrettens retsbog af 15. november 2021 vedrørende forberedende retsmø-de i sagen fremgår blandt andet, at spørgsmålet om Sagsøgers mulighed for at afgive partsforklaring under sagen blev drøftet, og at advokat Søren Horsbøl i den forbindelse oplyste blandt andet, at det havde vist sig muligt, at en dansk myndighedsperson på hovedforhandlingens første dag den 23. november 2021 kunne være til stede i Roj-lejren med teknisk udstyr, således at Sagsøger vil-le kunne udtale sig over for landsretten.

Af landsrettens retsbog vedrørende retsmødet i sagen den 23. november 2021 kl. 9.30 (hovedforhandlingens dag 1) fremgår bl.a.:

”Parterne nedlagde påstande som i påstandsdokumenterne.

Advokat Knud Foldschack redegjorde for status vedrørende Sagsøgers afgivelse af forklaring via videoopkald (WhatsApp) fra Roj-lejren og oplyste herunder, at det på indeværende tidspunkt ikke er muligt at opnå forbindelse til lejren. …

Retten blev midlertidigt hævet.

Retten blev sat på ny kl. 11.00.

Advokat Knud Foldschack redegjorde for den aktuelle status vedrøren-de muligheden for Sagsøgers afgivelse af forklaring i retsmødet via videoopkald fra Roj-lejren og oplyste herunder, at det på indeværende tidspunkt ikke er muligt at opnå forbindelse til lejren.

Retten blev midlertidigt hævet.

Retten blev sat på ny kl. 13.00. …

Advokat Knud Foldschack oplyste, at han netop har været i kontakt med Sagsøger via videoforbindelse til Roj-lejren. Han har haft lejlig-hed til at tale med klienten i ca. 1 time og 20 minutter, idet samtalen dog er blevet afbrudt 6-7 gange af 2-3 minutters varighed på grund af den ustabile forbindelse.

36

Person 16, ID-nr. 1, Rigspolitiet, der var til stede i landsretten med hen-blik på teknisk bistand, bekræftede oplysningerne om, at forbindelsen var ustabil som oplyst af advokat Knud Foldschack.

Advokat Knud Foldschack oplyste endvidere, at han under sin samtale med Sagsøger har orienteret hende grundigt om hendes rettigheder i forbindelse med afgivelse af forklaring, herunder at hun ikke har pligt til at svare på spørgsmål, såfremt hun herved vil være i risiko for at in-kriminere sig selv.

Sagsøger vil gerne afgive forklaring, men ikke svare på spørgsmål om, hvad hun har foretaget sig under sit ophold i Syrien.

Advokat Knud Foldschack anmodede om yderligere forberedelsestid, således at retten sættes på ny kl. 14.00.

Advokat Søren Horsbøl havde ingen bemærkninger hertil.

Retten blev midlertidigt hævet.

Retten blev sat på ny kl. 14.00.

Sagsøger deltog i retsmødet via videoopkald sammen med Person 8, der oplyste at være ansat på advokat Knud Foldschacks kontor, og nu således at der af tekniske grunde var lyd- og billedfor-bindelse på en iPad.

Sagsøger blev vejledt om sandhedspligten og indholdet af retspleje-lovens § 305, jf. § 171, stk. 2.

Sagsøger afgav forklaring.

Sagen udsat kl. 15.05 til fortsat hovedforhandling den 24. november 2021 kl. 9.30.”

Udlændinge- og Integrationsministeriet har fremlagt en rapport af 23. novem-ber 2021 udarbejdet af Rigspolitiet vedrørende afhøringen af Sagsøger under hovedforhandlingen. Af rapporten fremgår:

”Udfærdiget af: ID-nr. 2 Vedrørende: Afhøring af Sagsøger Født 1989 Angående: Observationer under afhøringen og besigtigelse af tilstede-værende aktører i Camp Roj i det Nordøstlige Syrien. _______________________________________________________________

Tirsdag den 23. november 2021 kl. 11:201 mødte ID-nr. 2, efter aftale med lejrledelsen i Camp Roj, i en administrationsbygning i Camp Roj.

Ved ankomsten til mødelokalet blev ID-nr. 2 mødt af henholdsvis Person 82 og Sagsøger3 .

Besigtigelse af Sagsøger

37

Følgende var ID-nr. 2's observationer i forbindelse med besigtigelsen af Sagsøger:

Kvinde, marokkansk af oprindelse, 30-35 år, 160-165 cm. høj, 65-70 kg., mørkt krøllet/skulderlangt hår sat op i nakken med en orange strikket hårelastik, let makeup, velernæret og velsoigneret, iført ankellang bor-deaux kjole, beige cardigan, sorte sneakers, fremstod i forbindelsen med samtlige interaktioner med ID-nr. 2 som imødekommende, rolig, æd-ru og egnet til afhøring.

Besigtigelse af mødelokaliteten

Afhøringslokalet, der var placeret i stueetagen på en administrations-bygning, målte 4 x 8 meter og var møbleret med et centralt placeret skrivebord, bag hvilket der var placeret to skrivebordsstole. Ydermere var lokalet udstyret med fire tilsvarende stole og fire mindre sofaborde fordelt jævnt imellem stolene. Midtfor på skrivebordets langside mod-sat skrivebordsstolenes placering var der monteret et teleskopstativ til den af ID-nr. 2 medbragte Apple iPad, der i forbindelse med afhørin-gen blev koblet til en til formålet særligt etableret Wi-Fi forbindelse med løbende upload og downloadhastighed på mellem 9-6 Mbps.

Minutrapport

Gennemgående for nedenstående minutrapport var det faktum, at der i forbindelse med tidsrummet fra ankomsten af ID-nr. 2 i.e. kl. 11:20 og indtil Person 8 og Sagsøger forlod administrations-bygningen i.e. kl. 16:30 efter endt retsmøde, ikke var andre i lokalet end Person 8 og Sagsøger. Dette med undtagelse af ID-nr. 2, der i forbindelse med opsætning af kommunikationsplatformen i.e. Apple iPad, eller på direkte foranledning af Person 8 i forbindelse med udbedringen af signalforbindelsen til retsmødet i København, Danmark, undtagelsesvis befandt sig i mødelokalet.

ID-nr. 2 befandt sig, efter aftale med Person 8, umid-delbart uden for døren til mødelokalet i et opholdsrum. Opholdsrum-met, hvori ID-nr. 2 befandt sig, havde direkte forbindelse til en sikret gård omkranset af 4 meter høje mure, der isolerede administrations-bygningen fra den omkringliggende lejr.

Inden for murene befandt der sig til en hver tid tre uniformerede YPG soldater/vagter, der jf. enhe-dens regulativer omhandlende den operative indsættelse i Camp Roj, var udstyret med en plate carrier vest, en sort balaklava og en AK-47 riffel.

Pågældende YPG soldater/vagter, der fungerede som ID-nr. 2's sikkerhedseskorte, forblev under hele opholdet i lejren i pågældende gård og bevægede sig på intet tidspunkt inden for i bygningen i.e. ad-ministrationsbygningen. Således blev der på intet tidspunkt i forbindel-se med pågældende afhøring båret synlige våben i afhøringslokalet el-ler på ID-nr. 2's tilstødende opholdssted.

11:20 - 12:30: ID-nr. 2 forestod udbedringen af signalforhold i mødelokalet, imens Person 8 og Sagsøger be-

38

fandt sig på lokaliteten og konfererede uanfægtet af ID-nr. 2's tilstedeværelse.

12:30 - 13:50: Person 8 og Sagsøger kommuni-kerede/konfererede via ZOOM med Knud Foldschack

14:00 - 14:50: ID-nr. 2 foranstaltede frokost til Person 8 og Sagsøger. På anmodning fra Person 8 arrangerede ID-nr. 2, at Person 8 og Sagsøger kunne indtage deres frokost i administrationsbyg-ningens gård. I forbindelse med pågældende frokost, under hvilken ID-nr. 2 opholdt sig inden for i administrationsbyg-ningen, blev ID-nr. 2 anmodet om at tage to fotografier af Person 8 og Sagsøger, imens de poserende indt-og deres frokost i solskinnet4.

16:05: Retsmødet blev hævet. 16:05 - 16:30 Person 8 og Sagsøger konferere-de i mødelokalet, hvorefter Person 8 og Sagsøger samtidigt forlod mødelokaliteten. I pågældende forbin-delse havde Sagsøger påført sig en bordeaux hijab. Således fremstod føromtalte ankellange kjole nu mere som en abaya med matchende hijab. Idet Sagsøger forlod administrationsbyg-ningen blev hun eskorteret af medlemmer fra YPJ. Person 8 blev i forlængelse af dette mødt af sin tolk og sin chauffør, hvorefter hun formodedes at have forladt Camp Roj.

Kildeførerens vurdering Kontakten mellem ID-nr. 2 og Person 8 og Sagsøger vurderedes igennem hele forløbet som værende god efter om-stændighederne. Kommunikationen var høflig, sober og til tider venlig. Dette i særdeleshed i forbindelse med ID-nr. 2's imødekommelse af frokostarrangementet. Person 8 og Sagsøger tog af-sked med ID-nr. 2 på samme høflige maner, som de havde budt ID-nr. 2 velkommen. Sagsøger vurderedes rolig og samlet om end lettere på-virket af afhøringsforløbet, idet hun forlod administrationsbygningen kl. 16:30.

Ovenstående imødekommenhed blev kortvarigt kompromitteret, idet Person 8 ca. kl. 12:40 anmodede, om at ID-nr. 2 identi-ficerede sig, hvilket alene blev imødekommet ved angivelsen af oven-stående KF nummer.

1 Samtlige tidsangivelser er jf. lokal syrisk tid. 2 Bisidder for Sagsøger. 3 Identisk med Sagsøger, cpr.:Født 1989- . 4 Tilstedeværende YPG vagter havde i forbindelsen med fotograferingen ingen indsigelser, idet de tog bille-der taget med Person 8's mobiltelefon portrætterede pågældende kvinder siddende op ad en gul mur med deres frokost.”

Sagsøger har fremlagt to fotos, som angives at være optaget i afhøringsloka-let i forbindelse med Sagsøgers afgivelse af forklaring den 23. november 2021. Det ene foto viser det nederste af en dør og mellemrummet ned mod gul-vet, det andet foto viser bl.a. en taske.

Sagkyndige udtalelser mv.

Der er under sagen dokumenteret fra en artikel publiceret af ICCT, Internatio-nal Centre for Counter-Terrorism – The Hague i april 2015 med titlen “Europe-an Female Jihadists in Syria: Exploring an Under-Researched Topic” . Sagsøger har fremlagt uddrag af artiklen i en uautoriseret dansk oversættelse, hvilken oversættelse Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke har haft be-mærkninger til. Det fremgår heraf bl.a.:

”De europæiske kvinders rolle i Syrien har indtil videre været bag slagmarken. Det betyder dog ikke, at deres rolle er mindre betydnings-fuld. Kvinder lader til at spille en vigtig rolle ved indirekte at støtte kampen. Det kan bidrage til succesen og appellen til jihadist grupper.

Som mødre, kan disse kvinder opfostre deres børn efter den militante islamiske ideologi og hjælpe med at vedligeholde ”frihedskæmper myten” hvor oprører er glorificerede som helte. Som sygeplejersker, kan de tage sig af de sårede kæmpere. Som facilitatorer, kan de hjælp med at indsamle penge til jihad og sprede propaganda der kan hjælpe med at overbevise andre om at deltage i kampen.

På disse måder, kan kvinder spille en vigtig og indirekte rolle i jihad uden egentlig at bære våben.”

Der har under sagen endvidere været dokumenteret fra ph.d. Person 17's vidneforklaring under en sag behandlet ved Retten i Esbjerg. Af Retten i Esbjergs dom af 23. marts 2018 fremgår således bl.a. følgende:

”Person 17 har som vidne forklaret, at han er ph.d. for-sker hos universiteter i henholdsvis Firenze og Paris, men aktuelt arbej-der som gæsteforsker hos DIIS. Han har været hos DIIS siden marts 2017 og skal være der resten af ph.d.-forløbet, som han har været i gang med siden 2015.

DIIS er en semioffentlig tænketank. som forsker inden for mange områder, som vedrører international politik og forhold, bl.a. terrorisme og jihadisme og f.eks. de sikkerhedsmæssige udfordringer, der ligger deri. Der leveres bred forskning, som det kendes fra et uni-versitet, og ikke kun ud fra et dansk politisk perspektiv. DIIS er en poli-tisk uafhængig organisation.

Der er tilknyttet folk med mange forskelli-ge faglige og akademiske baggrunde.

Han har siden 2015, hvor han påbegyndte sin ph.d. beskæftiget sig ind-gående med jihadisme eller militant islamisme og mere konkret med forholdet mellem jihadistiske grupper. Han kigger meget indgående på forholdet med IS og Al-Qaeda, og hvordan dynamikkerne mellem dem påvirker andre jihadistiske grupper. Han gør det ved på daglig basis at

40

følge deres kommunikation og materiale og ved at interviewe folk i el-ler tæt på grupperne. Han har officielt arbejdet med det siden 2015, men begyndte den type forskning tilbage i 2012 og 2013. Når man forsker i jihadisme, er der kommet et pres både politisk, men også fra medierne, om, at man også forholder sig til terrorisme. De to ting er jo ikke nød-vendigvis koblet sammen, men som forsker i jihadisme bliver man nødt til også at forholde sig til terrorisme, fordi der er så mange, der gerne vil høre om det.

Han følger meget indgående den verserende borgerkrig i Syrien. Det er helt centralt i forhold til hans forskning. …

Forespurgt om det er rigtig forstået, at Free Syrian Army, FSA, ikke er en militant islamistisk gruppe, men en militær enhed med et andet ud-gangspunkt, forklarede han, at FSA er en masse sekulære grupper. Se-kulær, som at de ikke har ambitionen om, at et specifikt religiøst ud-gangspunkt skal være determinerede for den politiske stat, de gerne vil oprette.

De kan som individer godt være troende, men det er ikke reli-gionen, som skal determinere det politiske. Det er rigtigt, at FSA ikke har et kalifat som overordnet mål. FSA har ikke på samme måde som IS været i stand til at tiltrække fremmedkrigere.

I starten var der nogen, som tilsluttede sig FSA, som da også blev set som en stærk oprørsgrup-pe mod det syriske regime, men FSA, som er en samlebetegnelse for mange meget fragmenterede grupper, har også lidt meget under at væ-re så fragmenteret. Derfor har de ikke været i stand til at tiltrække sig den samme støtte udefra. …

Forespurgt om dawla og dawlatul-islam er almindeligt anvendte ord for islamisk stat, forklarede han, at det er det, hvis man støtter IS. Mus-limer, som kæmper for grupper, der bekæmper IS, vil typisk bruge an-dre ord til at omtale IS. Det er ord med nogle positive konnotationer, som oftest kun IS medlemmer vil bruge. …

Forespurgt om det også var i foråret 2013 eller først senere, at IS blev kendt blandt islamister i Vesten, forklarede han, at de sådan set altid har været kendt i og med, at det tidligere var Al-Qaeda i Irak, som var en meget populær organisation blandt islamister også i Vesten.

Men da de begyndte at erobre mere og mere territorium, begyndende i somme-ren 2013, begyndte de at blive ufatteligt populære blandt militante is-lamister i Vesten, og det eksploderede fuldstændig 29. juni 2014, da de oprettede kalifatet. Han vil mene, at det i efteråret 2013 var alment kendt i Vesten, hvad IS var, hvad de stod for, og hvilket mål de havde.

Der er ingen tvivl om, at folk i det islamistiske miljø ville have en god ide om, hvad IS var, netop fordi det er en organisation med en lang hi-storik. Alle vidste, at det var et kalifat, de kæmpede for. Den almene lægmand i Vesten begyndte nok også da at vide, at IS var en gruppe, som hørte til på den absolutte ekstreme fløj.

I efteråret 2013 var IS blandt islamister afgjort kendt for deres brutalitet og høje voldsparat-hed. Al-Qaeda i Irak har den mest brutale historie af alle militante isla-mistiske grupper. Mange civile, som fulgte krigen i Irak, vidste også

41

dette. Man havde da netop eksempler på, hvordan de halshuggede folk, filmede det og sendte det på nettet. Den ekstreme voldsparathed var al-lerede noget, som karakteriserede IS fra dag 1, da de rykkede ind i Syri-en. …

Hvis man ville tilslutte sig IS i efteråret 2013, gjorde man typisk det, at man bestilte en billet til andet europæisk land og derfra bestilte en re-turbillet til Istanbul. Herfra tog man via f.eks. bus til den syriske græn-se.

I begyndelsen kunne man relativt nemt krydse grænsen. og herfra blev man mødt af folk, som kunne hjælpe, f.eks. folk fra IS eller FSA, så man kom til safehouses eller lejre, hvorfra man kunne tage videre. Det var da ikke så opdelt.

Senere var det ofte sådan, at man, allerede når man befandt sig i Tyrkiet, havde en aftale med folk fra IS, som befandt sig i Syrien, og som tog over grænsen, mødte en og hjalp en til at krydse grænsen. Det har ændret sig i takt med, at sikkerheden blev højere og højere. I begyndelsen kunne det godt være afhængigt af omstændighe-derne, hvilken gruppe man endte i.

Ideologi spillede på det tidspunkt måske ikke den store rolle. Det kom senere.

Gaziantep er en tyrkisk by lige nord for grænsen og var en typisk desti-nation, man tog til og derfra arrangerede den sidste del af ens tur til Sy-rien. Ultimo 2013 var det stadig kompliceret at krydse grænsen, men spørgsmålet var, om man betalte en lokal smugler for det. Sådan fore-gik det i starten. Der var nogle tyrkiske og syriske smuglere, som ikke tilhørte nogen organisation, men som blot tjente penge. Det udviklede sig til, at man, allerede når man var på den tyrkiske side, mødtes med folk fra den gruppe, man havde tænkt at tilslutte sig. …

Forespurgt om han har set eksempler på, at vesterlændinge er rejst til Syrien og har bosat sig i IS områder, men uden at de har haft nogen til-knytning til IS, forklarede han, at han ikke har hørt om sådanne tilfæl-de. Hvis man flytter derned for at leve under et islamisk samfund, og fordi man har hørt om IS, kommer man også dertil, fordi man vil bidra-ge med noget. Det er de typiske historier, man hører.

Man har hørt om hele familier, der migrerer. Så tager de jo derned, fordi de er interesse-ret i det islamiske projekt og engagerer sig på den ene eller anden må-de. Om de alle bliver kæmpere er ikke sikkert, men de er engageret i IS. IS har også fra dag 1 været presset på ressourcer, så det handler om at aktivere alle de ressourcer, de kan. Derfor kan man heller ikke bare rej-se dertil uden at bidrage.

I teorien, og særligt hvis man er lokal eller araber og på den måde ikke tiltrækker sig opmærksomhed, kan det godt tænkes, at man kunne bo-sætte sig i IS kontrolleret område uden tilladelse fra IS og uden at skulle bidrage til deres projekt på den ene eller anden måde. Hvis man er en, som tiltrækker sig opmærksomhed, har han svært ved at se, hvordan man vil kunne gøre det. F.eks. hvis man kommer som vesterlænding.”

Der har tillige været dokumenteret fra en dom afsagt af Oslo Tingrett den 4. maj 2021, hvori følgende uddrag af den under retssagen af retten udpegede sag-

42

kyndige, professor dr.phil. Person 18's rapport af 19. februar 2021 ”Om rollen til tilreisende kvinner i ISIL og/eller Jabhat Al-Nusra i Syrien” er gengivet:

”Når det gjelder tilreisende kvinners rolle og betydning i ISIL, har den sakkyndige skrevet blant annet følgende:

Under ISILs Kalifat skulle tilreisende kvinner i første rekke innta rol-len som hjemmeværende kone og mor. Dette ble ikke fremstilt som en passiv rolle i skyggen av ISILs mannlige krigere.

Tvert imot ble kvinnene stadig vekk trukket frem som uvurderlige støttespillere som «muliggjorde jihad», som la grunnlaget ikke bare for at ISILs mannlige rekrutter ble godt ivaretatt på hjemmebane og høyt moti-verte for å delta ut ved fronten, men også at det fødtes en ny gene-rasjon jihadister som kunne fylle rekkene etter de falne ISIL-krigerne.

Å være trofast kone for ISILs mujahideen og å oppfostre neste gene-rasjon ISIL-rekrutter var blant de tilreisende kvinnenes viktigste rol-ler, men ikke de eneste. Tilreisende kvinner kunne også i begrenset grad utføre oppgaver i kvinnedelen i ISILs byråkrati og institusjoner, spesielt i undervisnings- og helsesektoren.

Mange lokale syrere og irakere hadde flyktet forut for lSlLs inntog, og organisasjonen mang-let kvalifisert personell i mange av tjenestene i offentlig sektor. ISILs propaganda vektla hvor gode offentlige tjenester Kalifatet ytte til si-ne undersåtter, men nyere forskning har vist at det var stort sprik mellom ord og praksis og at tjenesteytelsen raskt forverret seg.

Ikke bare effektene av krigshandlingene og prioriteringen av militære be-hov, men også ISILs ekstreme krav om kjønnssegregering gjorde de vanskelig å opprettholde et godt servicetilbud under Kalifatet og ut-nytte de menneskelige ressursene som de tilrejsende kvinnene repre-senterte.”

Forklaringer Sagsøger og Vidne har afgivet forklaring.

Sagsøger har forklaret, at hun befinder sig i Roj-lejren i det nordlige Syrien i et venteværelse i en bygning. Hun er sammen med Person 8. Uden for døren står fire maskerede vagter, der er bevæbnet med store våben og iført veste. Der står endvidere en repræsentant fra Danmark, og så er der dem fra selve lejren, som også går ude på gangen. Personerne ude på gangen kan se og høre gennem døren.

Hun er født i Marokko. Hendes mor var i Danmark, inden moderen på grund af personlige problemer rejste tilbage til Marokko, hvor hun blev født. Hun kom til Danmark med sin mor og fik fast bopæl her med sin mor og sin far, da hun var 3 eller 4 år. Hendes far og mor havde indtil da levet adskilt. Hele hendes familie bor i Danmark, dvs. hendes mor, fire søskende (to brødre og to søstre) og deres børn, samt tre mostre og deres børn. Hendes far er død, mens hun har været i Roj-lejren. Hun er vokset op på Frederiksberg, hvor hun har gået i bør-nehave, folkeskole, fritidshjem, klub og taget sin uddannelse til sosu-assistent.

43

Så vidt hun ved, har hun ingen familiemedlemmer i Marokko. Hun har vist en dement mormor, som hun ikke har mødt. Hun husker, at hun har været i Ma-rokko i et par enkelte sommerferier. Hun har ikke været i Marokko, siden hun var 10 år, måske endda yngre end 10 år. Efter hvad hun husker, har hun i hvert fald ikke været i Marokko, efter at hun var fyldt 12 år.

Hun husker ikke meget fra sin indrejse i Syrien. Hun og hendes mand rejste til Tyrkiet. Hun havde hjemmefra fået at vide, at de skulle være i Tyrkiet. Derfra tog de med hjælp fra smuglere videre til Syrien. De fik ikke så meget at vide om, hvordan det skulle foregå. Da de kom over grænsen, fik de taget alle deres ting af værdi, såsom telefoner, computere og pas. Hun ved ikke hvorfor.

Hun har aldrig fået disse ting tilbage. Hendes mand døde i december 2015, som det fremgår af sagsmaterialet. På det tidspunkt kendte hun ikke meget til stedet. Hun havde ikke været ude. Hendes mand efterlod ved sin død kun en telefon, som hun benyttede til at prøve at komme i kontakt med sin familie og en orga-nisation i Danmark, som hun havde arbejdet for.

Hun fik fat i en repræsentant for organisationen, som prøvede at guide hende til at komme til grænsen, men det lykkedes ikke. Det var farligt at færdes alene som kvinde. Hun havde på det tidspunkt en 5-6-årig forældreløs dreng, som hun tænkte kunne optræde som hendes værge, hvis hun gik på gaden. Hun prøvede at få en taxa til at køre hende til lufthavnen.

Hun talte også med den ansvarlige for NGO’en, som er en anerkendt organisation i Danmark, om han kunne komme ind til hende. Han prøvede at hjælpe hende på forskellig vis, men det lykkedes ikke. Hun og dren-gen prøvede at flygte, men det mislykkedes, og de blev taget til fange af IS, som sendte hende på ”fortrydelsesophold” i et hus. Det var ulovligt at forlade Syri-en.

De tog den forældreløse dreng fra hende, men senere fik hun ham tilbage. Hun sad i huset i en uge og blev derefter kørt tilbage til det hus, hun boede i. Flugtforsøget fandt sted inden for to måneder efter hendes mands død. Den første måned havde hun ikke mulighed for at gøre noget, så det har været ca. i februar 2016.

Forholdene i Roj-lejren er forfærdelige. Der er ikke trygt. Der er konstant sik-kerhedstrusler. Der er problemer med vand, varme og elektricitet. Kloakkerne er ude på gaden. Hendes sønner er syge, og der er ingen lægehjælp til dem. IS er tæt på at overtage lejren, og tyrkerne bomber. Hun føler sig ikke tryg blandt kvinderne i lejren. Der har været overfald og brande.

Hun og hendes veninde har valgt at tage deres slør af, for at det ikke skal symbolisere noget. Hendes veninde har derefter fået brændt sit telt ned to gange. Teltbrande kan opstå på grund af de materialer, de har til at lave mad, eller hvis nogen påsætter dem. De har varmere med petroleum til at varme teltene op med. Der ligger flere stærkt brandbare ting i teltene.

Det er ikke sket for hende, at der er gået ild i hendes telt, men det påvirker hende og drengene meget at leve under disse forhold. Hun og børnene har været udsat for trusler både fra kvinderne i lejren og an-dre. Hun føler sig ikke tryg ved at fortælle om fra hvem og om hvad. Hun har

44

været udsat for voldelige overgreb, og det har hendes drenge også. Hun har givet interviews til de danske medier – der har været en masse, hun husker ikke hvilke. Det første interview gav hun ca. en uge efter sin ankomst til lejren. Hun flygtede i september 2018 og blev tilbageholdt i 4 måneder. Hun var gravid, og hendes ældste søn var 1 år. Hun var fængslet under meget hårde forhold.

Efter de 4 måneder i fængsel blev hun kørt til Roj-lejren. I lidt mindre end en måned var hun sammen med en gruppe af andre kvinder, som også var fængslet, isole-ret fra resten af lejren – det bliver alle, indtil der er sat telt op og sørget for dy-ner mv. Hun kom altså fra fængslet til et isoleret område af lejren og derefter ind i selve lejren.

Interviewet til Medie 1 gengivet i artiklen af den 8. marts 2019 kan godt have været et af de første interviews, hun gav, efter at hun var kommet til lejren, men hun husker ikke, om det var det første interview. Man får intet at vide, før 4-6 soldater kommer ind i teltet og siger, at man skal komme op til den bygning, som hun også sidder i nu. Man har 2-3 minutter til at gøre sig klar, og man har ikke et valg.

Hun har bedt om ikke at deltage, men er blevet tvunget. Hun har aldrig bedt om at blive interviewet. På et tidspunkt var hun syg af corona, og hun bad om ikke at skulle op til huset for at blive in-terviewet, men hun fik ikke noget valg. Hun fik besked om at gøre, hvad der blev sagt, og det gjorde hun så for at undgå problemer og trusler mv.

Når hun har givet interviews, har der været soldater og administrativt personale fra lej-ren til stede. Et par gange har de sagt, at de gerne ville tage billeder af hende og børnene. Hun har én gang oplevet, at de filmede interviewet, men ellers har det mest været billeder.

Da hun ankom til lejren i foråret 2019, var Røde Kors/IRC der, og man kunne udfylde et papir, hvor man kunne give samtykke til, at det blev meddelt til ens land, at man var der. Det gjorde hun, og hun bad også bestyrelsen for lejren om at meddele det til de danske myndigheder.

Hun tænkte bare: ”Yes, nu kan jeg endelig komme til Danmark og få afsluttet det her.” Hun havde ingen kontakt med de danske myndigheder i november 2019 og var ikke klar over, at hun var ved at miste sit danske statsborgerskab. Hun vidste ikke engang, at det var en mulighed, at hun kunne miste sit danske statsborgerskab. Hun har ikke en e-Boks.

Hun har ikke set de artikler, der er skrevet på baggrund af de interviews, hun har givet. Der er ikke adgang til danske medier i lejren. Der er hos bestyrel-sen i lejren en telefon, man kan bruge hver anden uge, men kun til at aftale, hvordan man får sat penge ind. Man må ikke have anden kontakt til sin familie.

I maj 2021 kom en Task Force fra den danske regering og talte med lejrens læger og bestyrelse samt med kvinderne i hver ca. 2 timer og så til deres børn. Hun talte således med dem i ca. to timer, hvor de også undersøgte hendes sønner. De sagde, at drengene er underernærede, og at hendes ældste søn har begyndende PTSD og er stresset. Udenrigsministeriet og PET var også med. Hun har talt med PET i maj og august 2021. PET spurgte kun til de andre, der er sendt hjem, men der blev ikke spurgt ind til hende eller hendes ophold. Hun har flere gange

45

– hun husker ikke hvor mange gange – haft besøg i lejren af Person 8. Det kan godt passe, at det nu er sjette gang, at hun har besøg af Person 8 i lejren. I hvert fald tre af gangene har advokat Knud Foldschack været med.

Hun prøver på ikke at bryde sammen. Sønnerne har det ikke godt. De er unde-rernærede, bange hele tiden og stressede. Hendes ældste søn på 4 år siger ofte, at hun ikke må tænde for blusset til madlavning, fordi han er bange for, at der går ild i teltet. Han er bekymret hele tiden. Der er ikke rigtig beskæftigelse for børnene i lejren. Hun har netop fået indskrevet den ældste i lejrens skole to gange to timer om ugen.

Hun vil gerne have, at han lærer noget og lærer at væ-re sammen med andre børn. De har fælles toiletter til otte telte, og han skal for-beredes på bare det at forlade teltet og gå på toilettet. Når hun går på toilettet, går han med og står udenfor. Hun er bange for, at han måske møder andre og bliver radikaliseret og måske bliver taget fra hende på et tidspunkt.

Det er rig-tigt forstået, at hun helt klart tager afstand fra IS og gerne vil hjem til Danmark med sine drenge.

Hun udrejste med sin anden mand, Person 2. Hun ønsker ikke at svare på, hvad der i artiklen ”Overskrift 1” bragt i Medie 1 den 8. marts 2019 på grundlag af et interview med hende menes med: ”Helt fredelig og ”nede på jorden” var Navn 1's mand, Person 2, nu nok ikke. I hvert fald forlod parret den 1. december Danmark.

Navn 1 fortæller, at det for hende handlede om at følge i Muhammeds spor, ikke mindst i profetens tidlige dage, hvor mange var imod hans ideer.” Hun vil heller ikke svare på, hvad der ligger i, at ”Navn 1 stak sin familie den løgn, at Person 2 havde fået et ingeniørjob i Tyrkiet, og at hun ville følge med ham.” For så vidt angår omtalen i artiklen om, at de som de andre fik tildelt et hus at bo i, så var der tale om, at de blev tilbudt en lejlighed, som de lejede.

Hun ved ikke, hvem udlejer var. Hun vil ik-ke svare på, hvorfra de fik penge til at betale huslejen. Hun vil ikke svare på, hvilke forhold der fik hende til at finde sin feminine side i Raqqa, og hvorfor hun udtalte: ”I Danmark kørte jeg bil selv og studerede, men du kan ikke være feminin i Danmark. I Raqqa fandt jeg min plads som kone, mor, kvinde og sø-ster.

Jeg følte mig virkelig beskyttet” og videre: ”Vi kommer aldrig til at føle den samme frihed som i kalifatet” . Hun vil ikke svare på, hvad Person 2 døde af. Hun blev gift igen med en læge, som også havde planer om at forlade Syri-en. Hun ønsker ikke at svare på, hvad der skete i Syrien. Inden hun rejste ud af Danmark og ind i Syrien, havde hun ikke undersøgt, hvad der foregik.

Person 2 havde fortalt en lille smule om, at der var noget krig, og at de havde brug for hjælp dernede. Han sagde, at hun med sin baggrund og uddannelse kunne hjælpe. Hun vil ikke svare på noget om Islamisk Stat.

Hun tror, at hun på lejr-kontorets telefon af sin familie fik besked om afgørelsen om fratagelse af sit danske statsborgerskab, efter at familien i Nyhederne havde set, at man havde taget statsborgerskabet fra dem, der var rejst til Syrien. Hendes familie mistænkte, at hun kunne være en af dem, men de havde ikke sikker viden her-

46

om. Hun fik bare lige beskeden, og så var det dét. Hun kunne ikke kommunike-re tilbage til familien, idet man som tidligere forklaret kun må kommunikere om overførsel af penge. Hun vil ikke svare på spørgsmål om de fremlagte sms-beskeder.

Vidne har forklaret, at han er født i Marokko. Han husker ikke, hvornår hans far kom til Danmark – det var i 70’erne eller 80’erne. Hans far har to børn med sin første kone og blev så gift med vidnets mor, som han har 5 børn med: Vidnets storesøster, vidnet, Sagsøger, en lillebror og sidst en lillesøster. Han og Sagsøger er født i Marokko, og de andre tre søskende er født i Danmark.

Han ved ikke, hvorfor han og Sagsøger blev født i Marokko. De boede med deres mor i en lille by i Nordmarokko. Han var 9 år, da de kom til Danmark i 1993, hvor de tog bopæl. Sagsøger er født i 1989, så hun var 3-4 år, da de kom til Dan-mark. De kom ikke tilbage til boligen i Nordmarokko, men var tilbage på ferie måske to gange. Han husker ikke hvornår. Sagsøger var lille. Hans far har dansk statsborgerskab.

Hans mor og han har permanent opholdstilladelse. Resten af hans søskende har dansk statsborgerskab. De har ikke familie eller venner i Ma-rokko. Han taler en lille smule marokkansk. Sagsøger taler kun ganske lidt ”baby-marokkansk” . Han er uddannet pædagog. Sagsøger er uddannet sosu-assistent. Hans far døde i januar 2018. Sagsøger er vokset op som helt almindelig pige.

Hun spillede fodbold, senere hen interesserede hun sig for modetøj, hun havde ve-ninder, og gik i biografen som normale piger gør. Hun havde en helt normal opvækst. Hun blev gift i 2013 og skilt nogle måneder efter. Derefter blev hun gift med Person 2. Person 2 tog kontakt til ham, fordi han var den ældste bror af hendes søskende. De talte sammen. Person 2 var sød og rar og ville gerne giftes med Sagsøger.

Han syntes, at det gik for stærkt, men det var jo hendes liv, og hun bestemte selv. De blev gift i 2013, kort tid efter at Person 2 havde rettet henven-delse til ham. Efter et halvt år rejste de til Tyrkiet, hvor Person 2 havde fået ar-bejde.

På et tidspunkt fik han at vide – han husker ikke hvordan – at Sagsøger ikke havde dansk statsborgerskab længere. Han mener, at det var gennem en advokat eller en journalist, at han fik beskeden. Han havde ikke talt med nogen danske myn-digheder – ingen havde henvendt sig til ham. På et tidspunkt kom PET hjem til ham og spurgte, om han havde nogle nye billeder af Sagsøger, men det havde han ikke. Det var efter, at hun havde fået frataget sit statsborgerskab. Da han fik at vide, at Sagsøger havde mistet sit statsborgerskab, kontaktede han advokat Knud Foldschack.

Hans mor lever stadig. Hun er 63 år. Alle hans søskende er bosat i Danmark. Hans far fik tre børn med sin første kone. De to af dem er ældre, men den tredje er yngre, end han er. De har kontakt med de tre børn af første ægteskab, som også bor i Danmark. Sagsøger og hendes mand fortalte ham en uge før afrejsen, at de ville rejse til Tyrkiet. Han husker ikke, hvornår han fik at vide, at Sagsøger var i

47

Syrien. Det var først efter droneangrebet i december 2015, hvor Person 2 blev dræbt, at han gik ud fra, at hun også var i Syrien, men han vidste ikke, om hun stadig var i Tyrkiet. Han tror, at det var gennem en advokat eller en journalist, at han fik at vide, at hun var blevet interneret i fangelejren.

Efter hvad han hu-sker, havde han ingen kontakt med Sagsøger, fra hun tog afsted til Tyrkiet, til han fik at vide, at hun var i en fangelejr. Han forsøgte ikke at kontakte hende, da han ikke havde kontaktoplysninger. Der var ham bekendt ingen i familien, der havde kontakt med hende.

Han blev kontaktet af advokat Knud Foldschacks advokatsekretær, som sagde, at de skulle snakke, og at Sagsøger var i fangelejren og havde fået frataget sit danske statsborgerskab. Hun opfordrede ham til at tale med advokat Foldschack om det. Han husker ikke, hvor hun kom fra, hen-de der ringede – hun var journalist. Det var Person 8, der kontaktede ham.

De kendte hinanden i forvejen, fordi de bor i samme område og tæt på hinanden. Hun fortalte ham over telefonen, at Sagsøger var i lejren, og at hun havde fået fra-taget sit danske statsborgerskab. Han spurgte, hvad han kunne gøre, og hun anbefalede, at han kontaktede advokat Foldschack. Han kom herefter til et mø-de med advokat Foldschack på advokatkontoret.

Retsgrundlaget

§§ 8 B og 8 F i lov om dansk indfødsret var på tidspunktet for Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse sålydende (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1029 af 10. juli 2018):

” § 8 B. Den, som dømmes for overtrædelse af en eller flere bestemmel-

ser i straffelovens kapitel 12 og 13, kan ved dom frakendes sin danskeindfødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.…Stk. 3.Den, som har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade forlandets vitale interesser, kan af udlændinge- og integrationsministerenfratages sin danske indfødsret, medmindre den pågældende dervedbliver statsløs.…Stk. 5.Hvis det trods rimelige bestræbelser ikke er muligt at meddelefratagelsen efter stk. 3 til den, der efter stk. 3 har fået frataget sin danskeindfødsret, på andre måder, optages fratagelse af statsborgerskab sommeddelelse i Statstidende.… § 8 F.

Sager omfattet af § 8 B, stk. 3, kan indbringes for Københavns By-ret af den, som efter § 8 B, stk. 3, har fået frataget sin danske indfødsret, inden 4 uger efter afgørelsens meddelelse. Københavns Byret kan dog undtagelsesvis tillade en indbringelse efter 4 uger. … Sagens indbrin-gelse for retten kan ikke tillægges opsættende virkning.

Stk. 2. Ved domstolsbehandlingen beskikker retten en advokat for den, som efter § 8 B, stk. 3, har fået frataget sin danske indfødsret.

48

…

Stk. 5. Retten bestemmer, hvordan den, der efter § 8 B, stk. 3, har fået frataget sin danske indfødsret, i tilfælde af at vedkommende opholder sig i udlandet, får lejlighed til at udtale sig over for retten.”

§ 8 B, stk. 1, blev indsat ved lov nr. 311 af 5. maj 2004 om ændring af indføds-retsloven (Ændring af reglerne om erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæ-ring samt indførelse af ny bestemmelse om frakendelse af dansk indfødsret). Afde almindelige bemærkninger til lovforslaget (lovforslag nr. 138 af 28. januar2004) fremgår bl.a.:”4.2. Frakendelse af dansk indfødsret 4.2.1. Statsborgerskab er det retlige bånd mellem et individ og en stat og konstituerer gensidige rettigheder og forpligtelser mellem individet og staten.

Statsborgerskab er udtryk for et særligt tilhørsforhold til et land og kendetegnet ved, at statsborgere i et land har særlige rettigheder i for-hold til udlændinge i landet. I Danmark indebærer statsborgerskab bl.a. særlige rettigheder i relation til demokratisk deltagelse, og det følger så-ledes af grundlovens § 29 og § 30, at valgbarhed og stemmeret til Folke-tinget forudsætter dansk indfødsret.

Dansk indfødsret giver endvidere særlige rettigheder i relation til diplomatisk bistand, udstedelse af pas samt muligheden for at besætte visse offentlige hverv. Dansk indfødsret giver en ubetinget ret til at blive i eller tage ophold i Danmark.

Dansk indfødsret og de særlige rettigheder, der er knyttet hertil, må forudsætte loyalitet over for Danmark og vitale interesser for det dan-ske samfund. …

4.2.5. Efter forslaget er dom for de omhandlede strafbare forhold en yd-re ramme for muligheden for at frakende en person hans danske ind-fødsret. Bestemmelserne i straffelovens kapitel 12 og 13 indeholder normalstrafferammer fra 4 måneder (f.eks. for forhånelse af fremmed nation m.v., jf. lovens § 110 e) til livstid (f.eks. for overtrædelse af lovens § 114 om terrorisme).

Det fremgår således af den foreslåede bestemmelse, at den, der dømmes for overtrædelse af et eller flere af de omhandlede strafbare forhold, ved dom »kan« frakendes sin danske indfødsret.

I overensstemmelse med almindelige betragtninger om proportionalitet er det hermed forudsat, at domstolene ved vurderingen af, om en per-son skal frakendes dansk indfødsret, foretager en afvejning af på den ene side forholdets grovhed og på den anden side en frakendelses be-tydning for den pågældende. Den foreslåede bestemmelse svarer såle-

49

des på dette punkt principielt til den gældende bestemmelse i indføds-retslovens § 8 A om frakendelse af dansk indfødsret erhvervet ved svig.

Den betydning, frakendelse af dansk indfødsret har for en person, må bero på en konkret vurdering af den pågældendes forhold.

Ved denne vurdering bør der navnlig lægges vægt på personens til-knytning her til landet og til udlandet, herunder det eller de lande, den pågældende tillige er statsborger i.

Der kan i den forbindelse bl.a. lægges vægt på varigheden og karakte-ren af en persons ophold i Danmark og i udlandet. Den tid, en person har tilbragt i Danmark og i udlandet, kan således i sig selv have betyd-ning for den pågældendes tilknytning. Dette må imidlertid sammen-holdes med karakteren af opholdene.

Det bør således tillægges særlig vægt, hvor den pågældende har fået sin opvækst, ligesom ophold i ud-landet kan tillægges mindre vægt, hvis udlandsopholdet skyldes arbej-de for danske interesser, eller hvis den pågældende person under sit ophold i udlandet har bevaret en tæt tilknytning til Danmark f.eks. gennem tilbagevendende feriebesøg, deltagelse i danske foreninger i udlandet m.v.

Der kan endvidere bl.a. lægges vægt på en persons aktuelle familie-mæssige forhold her i landet og i udlandet samt den pågældendes rød-der, herunder om familien har en langvarig tilknytning til Danmark

Også sprogkundskaber kan have en betydning, herunder navnlig i hvilket omfang den pågældende behersker dansk og sproget i det eller de lande, den pågældende tillige er statsborger i.

I tilfælde, hvor en person alene dømmes for mindre alvorlige forhold, bør den pågældende kun frakendes dansk indfødsret, hvis denne sank-tion må anses for at være af mindre indgribende betydning for den på-gældende. Dette vil navnlig være tilfældet, hvis den pågældendes til-knytning her til landet er så ringe, at det minder om de omstændighe-der, der i medfør af indfødsretslovens § 8 indebærer fortabelse af dansk indfødsret.

I tilfælde, hvor en person dømmes for mere alvorlige forhold, bør den pågældende som udgangspunkt frakendes dansk indfødsret. Den be-tydning, en frakendelse har for pågældende, kan dog tale afgørende herimod. Herunder bør der ikke ske frakendelse i forbindelse med selv meget alvorlige forhold, hvis den pågældende ikke har nogen eller ale-ne har en meget ringe tilknytning til et andet land. I disse situationer bør Danmark tage ansvaret for den pågældende danske statsborgers handlinger.

Ved mere alvorlige forhold forstås som udgangspunkt forhold, der straffes med fængsel i 2 år eller derover.

50

Udlændingelovens regler om inddragelse af opholdstilladelse og ud-visning bør i et vist omfang indgå i proportionalitetsafvejningen.

En delmængde af de personer, som er omfattet af den foreslåede be-stemmelse, vil før meddelelse af dansk indfødsret have haft ophold i Danmark på grundlag af en opholdstilladelse meddelt i medfør af ud-lændingeloven. Der vil navnlig være tale om personer, som har opnået dansk indfødsret ved naturalisation.

I det omfang, disse personer ikke havde søgt eller ikke opnået dansk indfødsret, ville dom for strafbart forhold i stedet kunne indgå i vurde-ringen af, om udlændingelovens betingelser for inddragelse af ophold-stilladelse og eventuelt udvisning ville være til stede. Efter udlændinge-loven kan en udlænding få inddraget sin opholdstilladelse og blive ud-vist bl.a., hvis den pågældende må anses for en fare for statens sikker-hed eller en alvorlig trussel mod den offentlig orden, sikkerhed, sund-hed m.v.

Vurderingen af, om en person skal have inddraget sin opholdstilladelse og udvises, afhænger imidlertid af en proportionalitetsafvejning, der minder meget om den afvejning, der efter forslaget skal foretages i for-bindelse med spørgsmål om frakendelse af dansk indfødsret.

Ved afgørelse om inddragelse af opholdstilladelse og udvisning skal der således tages hensyn til, om inddragelse eller udvisning må antages at være særlig belastende, navnlig på grund af udlændingens tilknyt-ning til det danske samfund, udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold, udlændingens tilknytning til herboende per-soner, konsekvenserne for herboende nære familiemedlemmer, udlæn-dingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold, og risikoen for, at udlændingen uden for de i udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde vil lide overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor udlændin-gen kan ventes at tage ophold.

De nævnte hensyn er i dag anført i ud-lændingelovens § 26.

I det omfang, der er sammenfald mellem de hensyn, der efter den fore-slåede bestemmelse om frakendelse af dansk indfødsret skal indgå ved vurderingen af, om en person skal frakendes dansk indfødsret, og de hensyn, der skal indgå i vurderingen efter udlændingelovens regler om inddragelse af opholdstilladelse og udvisning, og en vurdering ud fra disse hensyn ikke ville føre til inddragelse af opholdstilladelse og ud-visning, bør der normalt ikke ske frakendelse af dansk indfødsret.”

§ 8 B, stk. 3-5 og § 8 F blev indsat ved lov nr. 1057 af 24. oktober 2019 om æn-dring af lov om dansk indfødsret og udlændingeloven (Fratagelse af statsbor-gerskab fra fremmedkrigere m.v.). Af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 3 frem-går:

51

”Stk. 1.Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.…Stk. 4.Der kan ved fratagelse efter § 8 B, stk. 3, i lov om dansk indføds-ret som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, lægges vægt på handlinger,der er begået forud for lovens ikrafttræden, i det omfang handlingernekunne føre til frakendelse efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, da hand-lingerne blev foretaget.

Indrejse uden tilladelse i et område omfattet afstraffelovens § 114 j, stk. 3, som er foretaget forud for lovens ikrafttræ-den, kan dog ikke i sig selv begrunde en fratagelse efter § 8 B, stk. 3, ilov om dansk indfødsret som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.”Loven trådte i kraft den 25. oktober 2019.Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (lovforslag nr. 38 af 22. oktober2019) fremgår bl.a.:”1.IndledningRegeringenmener,atdesåkaldtefremmedkrigereharvendtDanmarkryggenogharkæmpetimoddedanskeværdieromdemokratiogfri-hed.Regeringennærerabsolutingensympatifordem,ogdeeruøn-skede i Danmark.Detersåledesefterregeringensopfattelsevigtigtatgørealt,hvadderer muligt for at få taget det danske statsborgerskab fra fremmedkrigeremed dobbelt statsborgerskab, og derved i højere grad end i dag sikre, atdisse mennesker ikke vender tilbage til Danmark.På denne baggrund foreslår regeringen med lovforslaget at indføre mu-lighedforadministrativtatkunnefratageenpersonsitdanskestats-borgerskab, uden at der stilles krav om, at pågældende skal være dømtved en domstol i Danmark.

Lovforslaget indebærer endvidere, at det vilvære muligt at fratage statsborgerskabet, mens den pågældende personstadig befinder sig i udlandet.…2.Indførelse af administrativ frakendelse af dansk indfødsret…2.2.Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåedeordning…Medlovforslagetindføresmulighedforadministrativfratagelseafdanskstatsborgerskabitilfælde,hvorenpersonmeddobbeltstatsbor-gerskab har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landetsvitale interesser.

52

Der har været situationer, hvor personer er udrejst til bl.a. Syrien og

Irak for at kæmpe for en terrororganisation, og hvor fremmedkrigernesfortsatteopholdiudlandetharresultereti,atder–somfølgeafdengældende lovgivning – ikke kan føres straffesager mod dem, selvom deerfængsletiDanmarkinabsentia.Idenforbindelseharderværetetønskeomatkunnefratagedissepersoner,dererdanskestatsborgere,deres statsborgerskab, mens de fortsat befinder sig i udlandet – og såle-des også afholde dem fra at kunne komme tilbage til Danmark, hvor devil udgøre en trussel mod det danske samfund.Medbaggrundidennesituationforeslåsenhjemmeltiladministrativtat kunne fratage dansk statsborgerskab fra personer med dobbelt stats-borgerskab, der har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade forlandets vitale interesser.

Med forslaget vil det som udgangspunkt væreudlændinge-ogintegrationsministeren,dervurderer,ompågældendehar udvist en handlemåde, der er til alvorlig skade for landets vitale in-teresser og herefter træffer afgørelse, om der skal ske fratagelse.…Dervilmeddenforeslåedeadministrativefratagelseikkeværekravom,atdenpågældendeerdømtforetstrafbartforholdforindenfrata-gelsen,elleratpågældendebefindersigherilandetiforbindelsemedbehandlingenafsagenomadministrativfratagelse.Pågældendevilså-ledeskunneopholdesigiudlandetunderbehandlingenafsagen.Fra-tagelsevilkunneskevæsentligthurtigereendidag,hvorpågældendeskal være indrejst i Danmark igen og dømmes for overtrædelse af en el-ler flere af bestemmelserne i straffelovens kapitel 12 eller 13, førend dertillige ved dom kan ske fratagelse af pågældendes statsborgerskab.

Denforeslåedeordningvilsåledesværeetrelevant,fleksibeltogeffektivtredskab i bl.a. forebyggelsen af terror.…2.2.1 HandlemådeMedmulighedenforfratagelseitilfælde,hvorenpersonharudvistenhandlemåde,somertilalvorligskadeforlandetsvitaleinteresser,vilderf.eks.kunneskefratagelseidetilfælde,hvorendanskstatsborgerudentilladelseindrejserelleropholdersigietområde,hvordererin-drejse-ogopholdsforbud,oghvordetvurderes,atdenpågældendeiden forbindelse har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade forlandets vitale interesser.Detafgørendeersåledes,ompågældendeharudvistenhandlemåde,somertilalvorligskadeforlandetsvitaleinteresser.Formuleringen”handlemåde,somertilalvorligskadeforlandetsvitaleinteresser”stammerfraEuroparådetskonventionaf6.november1997omstats-borgerret, hvorved der udtømmende er fastsat, i hvilke tilfælde en kon-traherendestatsnationalelovgivningmåindeholdebestemmelseromfortabelse af statsborgerskab ex lege eller på foranledning af en kontra-herendestat.Denforeslåedebestemmelseskalsåledespraktiseresioverensstemmelsehermed.Detfremgårafdenforklarenderapporttilkonventionen alene, at bestemmelsen omfatter landsforræderi og andrehandlingerrettetmodstatensvitaleinteresser(f.eks.arbejdeforen

53

udenlandsk efterretningstjeneste), mens eksempelvis almindelig krimi-

nalitet ikke er omfattet, hvor alvorlig denne end måtte være.Det vil således være arten og karakteren af handlemåden, der afgør, omder kan ske fratagelse.

Dét, at der er tale om alvorlig kriminalitet, vil ik-keisigselvkunnebegrunde,atderertaleomenhandlemåde,somertilalvorligskadeforlandetsvitaleinteresser.Handlemådenskalværeegnettilatpåvirkestatennegativtforatkunneføretilfratagelse.Vedvurderingenaf,omderertaleomenhandlemåde,somertilalvorligskadeforlandetsvitaleinteresser,vildetkunneindgå,omhandlemå-den er kriminaliseret i straffelovens kapitel 12 og 13.

Således vil eksem-pelvis tilslutning til en væbnet styrke for en part, som kæmper mod dendanskestat,terrorisme,herundertræning,instruktionellerpåandenmåde oplæring af en person til at begå eller fremme terrorhandlinger oghandlinger,dersigtertilvedudenlandskbistand,vedmagtanvendelseellertrusselderomatforandrestatsforfatningenellersættedenudafkraft,kunnedannegrundlagforadministrativfratagelse.Detbemær-kesidenforbindelse,atdetikkevilværeenbetingelse,atvedkom-mendeerblevetdømtforovertrædelseafenellerflerebestemmelseristraffelovens kapitel 12 og 13.Detvilikkevedvurderingenafhandlemådenogafgørelsenomadmi-nistrativfratagelseskullevurderes,omdenpågældendehargjortsigskyldigiovertrædelseafenellerflerebestemmelseristraffelovenska-pitel 12 og 13, herunder om der foreligger det til domfældelse fornødneforsæt.

Det vil således alene være gerningsbeskrivelserne i kapitel 12 og13, der kan inddrages i vurderingen af, om en handlemåde er til alvor-lig skade for landets vitale interesser.Detvilhellerikkeværeudelukket,athandlinger,somikkeeromfattetafnogengerningsbeskrivelsei kapitel 12og13istraffeloven, mensomeraflignendekarakter,vilkunneføretiladministrativfratagelse,hvisdenudvistehandlemådeertilalvorligskadeforlandetsvitaleinteres-ser.Detforudsættesidenforbindelse,atfratagelsenskerindenforrammerneafDanmarksinternationaleforpligtelser,herunderstatsbor-gerretskonventionens artikel 7, stk. 1, litra d.2.2.2 ProportionalitetsvurderingDet forudsættes, at der i hver enkelt sag foretages en konkret og indivi-duelvurderingaf,omderf.eks.iforbindelsemedindrejsenellerop-holdet i et område, hvor der er indrejse- og opholdsforbud, er udvist enhandlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser.Herudover vil myndigheden også skulle foretage en konkret proportio-nalitetsafvejningaffratagelsensbetydningfordenpågældendesam-menholdtmedhandlemådensgrovhed.Proportionalitetsvurderingenvil være på linje med den proportionalitetsafvejning, der skal foretagesved domstolene i forbindelse med frakendelse efter den nuværende § 8B,stk.1,iindfødsretsloven,somomhandlerfrakendelseafdanskind-fødsret for personer, der er dømt for overtrædelse af straffelovens kapi-tel 12 og 13.

54

Den betydning, som fratagelse af dansk indfødsret har for en person,

måberopåenkonkretvurderingafdenpågældendesforhold.Veddenne vurdering bør der navnlig lægges vægt på personens tilknytninghertillandetogtiludlandet,herunderdetellerdelande,denpågæl-dendetilligeerstatsborgeri.Derkanidenforbindelsebl.a.læggesvægt på varigheden og karakteren af en persons ophold i Danmark og iudlandet.Detbørsåledestillæggessærligvægt,hvordenpågældendeharfåetsinopvækst,ligesomopholdiudlandetkantillæggesmindrevægt, hvis udlandsopholdet skyldes arbejde for danske interesser, ellerhvis den pågældende person under sit ophold i udlandet har bevaret entættilknytningtilDanmarkf.eks.gennemtilbagevendendeferiebesøg,deltagelse i danske foreninger i udlandet m.v.Derkanendviderelæggesvægtpåbl.a.enpersonsaktuellefamilie-mæssige forhold her i landet og i udlandet samt den pågældendes rød-der,herunderomfamilienharenlangvarigtilknytningtilDanmark.Ogsåsprogkundskaberkanhaveenbetydning,herundernavnligihvilketomfangdenpågældendebeherskerdanskogsprogetidetellerdelande,denpågældendetilligeerstatsborgeri.Ogsåudlændinge-lovensreglerominddragelseogopnåelseafopholdstilladelseogud-visning bør i et vist omfang indgå i proportionalitetsafvejningen.

Heru-doverkanpersonensalderogsåhavebetydning,herundersærligthvisder er tale om en mindreårig person.…2.2.3 Sagens behandlingAfgørelsenomadministrativfratagelsevilværeenafgørelseiforvalt-ningslovensforstand.Pågældendevilsåledessomudgangspunktværeomfattetafderetssikkerhedsgarantier,somfølgerafforvaltningslovenogforvaltningsretten,herunderbl.a.partshøring,rettilatafgiveudta-lelse og begrundelse.Som udgangspunkt vil det være muligt at partshøre via e-boks, selvomdenpågældendeerrejstudaflandet.DetfølgeraflovomDigitalPostfraoffentligeafsendere,athvisenfysiskperson,derertilsluttetefterstk. 1 (krav om obligatorisk tilslutning for fysiske personer på 15 år ellerderovermedbopælellerfastopholdiDanmark),ikkelængereharbopælellerfastopholdiDanmark,fortsættertilslutningenefterstk.1uændret, medmindre den pågældende anmoder om fritagelse.Itilfælde,hvorpågældendeerundtagetfraOffentligDigitalPostellerharanmodetomfritagelseefterudrejsenafDanmark,afhængerparts-høringenaf,hvorvidtdetvilværeforbundetmedvæsentligevanske-lighederatpartshøredenpågældende,jf.§19,stk.2,nr.5,2.ledifor-valtningsloven.Detvileksempelvisikkeværemuligtatpartshøreitil-fælde,hvorUdlændinge-ogIntegrationsministerietikkeerbekendtmeddenpågældendesopholdssted.Derhenvisesidenforbindelsetilombudsmandens udtalelse refereret i FOB 2006.414.Administrativfratagelseafstatsborgerskabvilefteralmindeligefor-valtningsretligereglerskullemeddelestildenperson,afgørelsentræf-

55

fes over for. Meddelelse vil bl.a. kunne ske via Offentlig Digital Post. I

tilfælde,hvordettrodsrimeligebestræbelserherpåikkeermuligtpåandre måder, herunder via Offentlig Digital Post, at meddele bortfaldettildenpågældende,vilderbliveoptagetenmeddelelseiStatstidendeom, at den pågældendes statsborgerskab er frataget, og at nærmere op-lysningerkanfåsvedhenvendelsetilUdlændinge-ogIntegrationsmi-nisteriet.Detvilikkeafdenoptagnemeddelelsefremgå,hvadbag-grunden for fratagelsen er.…2.2.5 Efterfølgende domstolsprøvelseEnperson,deradministrativtharfåetfratagetsitdanskestatsborger-skab, vil i medfør af grundlovens § 63 kunne indbringe den administra-tive afgørelse for domstolene.Det foreslås, at der med udgangspunkt i de særlige regler, der gælder iudlændingelovenskapitel7bfordomstolsprøvelseafvissebeslutnin-ger om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fareforstatenssikkerhed,fastsættessærligeregleriindfødsretsloventildomstolsprøvelse af en afgørelse om administrativ fratagelse.Det vil både være vurderingen af, at pågældende kan anses for at haveudvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale inter-esserogfratagelsenafdanskindfødsret,dervedindbringelsenfordomstolene kan ske en prøvelse af.Deterpågældendeselv,derskalindbringesagenforretten,ogmedforslagetfastsættesderenfristpå4ugerefterafgørelsensmeddelelsehertil.Fristenfastsættesafhensyntilsagensfremme.Rettenkandogundtagelsesvistilladeenindbringelseefter4uger.Rettenkansåledesundtagelsesvist give oprejsningsbevilling.

Dette kan f.eks. være i tilfæl-de,hvorpartenpga.undskyldeligeforholdkangodtgøreikkeatværeblevet bekendt med indbringelsesfristen til domstolene.

Det bemærkes iden forbindelse, at det ikke vil være et undskyldeligt forhold, at partenharbragtsigselviensituation,hvordetikkeermuligtforvedkom-mende at tilgå sin e-boks eller læse Statstidende.”Af de specielle bemærkninger til § 8 F (lovforslagets § 1, nr. 3), fremgår bl.a.:”Der foreslås fastsat en frist for indbringelse for domstolene på 4 ugeraf hensyn til sagens fremme.

Retten kan dog undtagelsesvis tillade enindbringelse efter 4 uger. Retten kan således give oprejsningsbevilling.Dette kan f.eks. være i tilfælde, hvor parten pga. undskyldelige forholdkan godtgøre ikke at være blevet bekendt med klagefristen til domsto-lene.

Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke vil være et undskylde-ligt forhold, at parten har bragt sig selv i en situation, hvor det ikke ermuligt for vedkommende at tilgå sin e-boks eller læse Statstidende.…

56

En afgørelse om administrativ fratagelse er efter forslaget tillagtretsvirkning fra meddelelse af afgørelsen for parten. Ved meddelelse af

afgørelser via lov om Offentlig Digital Post forstås herved, at meddelel-sen er tilgængelig for den pågældende gennem den offentlige digitale postløsning. Såfremt individuel meddelelse af afgørelsen ikke er mulig, jf. den foreslåede § 8 B, stk. 5, træder afgørelsen i kraft ved offentliggø-relse i Statstidende.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 2 skal retten ved domstolsbe-

handlingen beskikke en advokat til at repræsentere den, som efter § 8 B,

stk. 3, har fået frataget sin danske indfødsret. Den forslåede bestemmel-se skal sikre, at pågældende har den nødvendige repræsentation ved sagens behandling ved domstolene.

…

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 5 skal retten bestemme, hvordan en person, der har fået frataget sin danske indfødsret, og som opholder sig i udlandet, får lejlighed til at udtale sig over for retten i forbindelse med domstolsprøvelsen af afgørelsen om fratagelsen. Det kan f.eks. ske ved anvendelse af telekommunikation (telefon- eller videoforbindelse), ved en indenretlig afhøring foretaget i det land, hvor den pågældende opholder sig, eller ved fremlæggelse af en eller flere skriftlige erklærin-ger fra den pågældende. ”

Af de specielle bemærkninger til ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 3 fremgår bl.a.:

”Bestemmelsen fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Det fore-slås, at loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Endvide-re foreslås det, at lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagel-se.

Der vil først fra lovens ikrafttræden kunne træffes administrative afgø-relser om fratagelse af dansk indfødsret efter den foreslåede § 8 B, stk. 3. Ved afgørelsen om fratagelse vil der kunne lægges vægt på handlin-ger, der ligger forud for lovens ikrafttræden, men alene i det omfang handlingerne kunne føre til frakendelse ved dom efter nugældende § 8 B, stk. 1, da de blev foretaget.

Herved forstås, at handlingerne, da de blev foretaget, var omfattet af gerningsbeskrivelsen i en eller flere af de bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, der kunne danne grund-lag for frakendelse ved dom efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1.

Det vil dog ikke i sig selv være tilstrækkeligt til en administrativ fratagelse, at den pågældende forud for lovens ikrafttræden uden tilladelse er in-drejst i et område omfattet af straffelovens § 114 j, stk. 3.

Det bemærkes i denne forbindelse, at det ikke ved en afgørelse om administrativ frata-gelse vil skulle vurderes, om den pågældende har gjort sig skyldig, herunder om der foreligger det til domfældelse fornødne forsæt, i over-trædelse af en eller flere af disse bestemmelser.”

57

Straffelovens §§ 114 b, 114 e og 114 j var på tidspunktet for Udlændinge- og In-tegrationsministeriets afgørelse sålydende (lovbekendtgørelse nr. 976 af 17. sep-tember 2019):

”1 3. kapitel

Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme

m.v.

…

§ 114 b.Med fængsel indtil 10 år straffes den, som1) direkte eller indirekte yder økonomisk støtte til,2) direkte eller indirekte tilvejebringer eller indsamler midler til eller3) direkte eller indirekte stiller penge, andre formuegoder eller finansi-elle eller andre lignende ydelser til rådighed for en person, en gruppeeller en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå handlin-ger omfattet af § 114 eller § 114 a.… § 114 e.

Med fængsel indtil 6 år straffes den, som i øvrigt fremmer virk-somheden for en person, en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af §§ 114, 114 a, 114 b, 114 c eller 114 d. Er den pågældende tilsluttet en væbnet styrke, kan straffen stige til fængsel indtil 10 år eller under særligt skærpende om-stændigheder til fængsel indtil 16 år.

Som særligt skærpende omstæn-digheder anses navnlig tilfælde, hvor den pågældende har deltaget i kamphandlinger. …

§ 114 j. Den, der har dansk indfødsret eller bopæl i den danske stat, og som uden tilladelse indrejser eller opholder sig i et område som nævnt i stk. 3, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år, jf. dog stk. 2. …

Stk. 3. Justitsministeren kan efter forhandling med udenrigsministeren og forsvarsministeren fastsætte regler om, at et område, hvor en gruppe eller sammenslutning som nævnt i § 114 e er part i en væbnet konflikt, skal være omfattet af stk. 1. Folketinget kan ved en folketingsbeslutning ophæve regler fastsat af justitsministeren efter 1. pkt.

Stk. 4. Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger til det, tillader efter ansøgning, at en person indrejser eller opholder sig i et område som nævnt i stk. 1, hvis indrejsen eller opholdet har et anerkendelses-værdigt formål. En tilladelse kan omfatte en gruppe af personer, der er tilknyttet en bestemt virksomhed eller organisation m.v.

58

Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om indgivelse af ansøgninger efter stk. 4, herunder om fristen herfor. Justitsministeren kan i den forbindelse fastsætte, at afgørelser efter stk. 4 ikke kan ind-bringes for højere administrativ myndighed.”

Strafferammerne i § 114 e på 6 henholdsvis 10 år og i § 114 j på 6 år er efterføl-gende forhøjet til 8 henholdsvis 12 år og 8 år ved lov nr. 883 af 16. juni 2020 om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser).

Straffelovens § 114 b blev indsat ved lov nr. 378 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på tele-markedet, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Fin-land, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæm-pelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse af FN’s Sikkerhedsråds reso-lution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme m.v.). Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (lovforslag nr. 35 af 13. decem-ber 2001) fremgår bl.a.:

”2.3. Justitsministeriets overvejelser

2.3.1. FNs terrorfinansieringskonvention …

En udvidelse af det strafferetlige medvirkensbegreb til bredt at omfatte enhver form for støtte til organisationer, uden at støtten kan henføres til konkrete terrorhandlinger, kan rejse principielle betænkeligheder. Det er imidlertid vigtigt at fastholde, at der er tale om yderst alvorlige for-brydelser af almenfarlige karakter.

For at opnå det stærkest mulige strafferetlige værn mod terrorisme er det nødvendigt at kriminalisere i et videre omfang, end hvad der i øvrigt gælder for andre forbrydelser. Det foreslås derfor, at der i straffeloven indsættes en særlig bestemmel-se, der omfatter netop denne form for udvidet medvirken til terrorfi-nansiering, jf. lovforslagets § 1, nr. 5 (§ 114 b).

Bestemmelsen foreslås udformet således, at medvirken til terrorhand-linger, således som disse er defineret i lovforslaget, i alle tilfælde er strafbar efter det udvidede medvirkensbegreb. En person, som forsæt-ligt fremmer den krimine l le virksomhed eller formål hos en gruppe personer med kendskab til gruppens generelle terrorformål, og som dermed bidrager til foretagelsen af en terrorhandling som defineret i lovforslaget, vil kunne straffes efter den særlige medvirkensregel. Her-ved skabes der i øvrigt også yderligere sikkerhed for, at Danmark også opfylder terrorbombekonventionens krav om et udvidet medvirkens-begreb.

Et eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde kunne f.eks. være professionel generel rådgivning, der ikke direkte angår en konkret terr-

59

orhandling, til en organisation, der har til hensigt at begå terrorhand-linger, hvilket er den pågældende rådgiver bekendt. ”

Af de specielle bemærkninger til § 114 b i lovforslaget fremgår bl.a.:

”Bestemmelsen er ny og indeholder en udvidet medvirkensregel. Den

omfatter enhver form for støtte til terrororganisationer eller til organisa-tioner, der fremmer terrorhandlinger, selv om støtten ikke kan henførestil konkrete terrorhandlinger.En person, som forsætlig fremmer den kriminelle virksomhed ellerformål hos en gruppe personer med kendskab til gruppens generelleterrorformål, og som dermed yder en form for bidrag til, at der foreta-ges en terrorhandling som defineret i lovforslaget, vil kunne straffes ef-ter den særlige medvirkensregel, selv om den pågældende ikke har for-sæt til at medvirke til en konkretiseret terrorhandling.Bestemmelsen sigter navnlig til at gennemføre artikel 2, stk. 5, litra c, 1.led, i FNs terrorfinansieringskonvention, og vil samtidig kunne være afbetydning for anvendelsen af artikel 2, stk. 3, litra c, 1. led, i FNs terror-bombekonvention.

Den har dog et bredere anvendelsesområde, idetden ikke kun omfatter medvirken til terrorfinansiering (og terrorbomb-ning), men medvirken til alle terrorhandlinger.Medvirkensansvaret efter § 114 b begrænses af, at den pågældende per-son skal have forsæt til, at den gruppe eller sammenslutning, som støt-ten ydes til, har terrorvirksomhed som en del af sit generelle formål.Støtte til en organisation, der både har humanitære formål og terror-formål, vil under denne forudsætning være omfattet af den særligemedvirkensregel.Den særlige medvirkensregel i § 114 b forudsættes at være subsidiær iforhold til den almindelige medvirkensregel i straffelovens § 23, jf. § 114(strafferamme: fængsel indtil på livstid), og den særlige regel om med-virken i form af finansiering mv. i straffelovens § 114 a (strafferamme:fængsel indtil 10 år).

Heraf følger, at hvis en medvirkende har et kon-kretiseret forsæt til medvirken til en af de i § 114 nævnte handlinger,skal der straffes efter denne bestemmelse, jf. § 23.

Hvis der ikke forelig-ger et tilstrækkeligt konkretiseret fortsæt til en bestemt terrorhandling,og der ikke er tale om medvirken i form af finansiering mv. heraf, jf.§ 114 a, kan medvirkensbestemmelsen i § 114 b imidlertid anvendes.Et eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde kunne være denprofessionelle rådgiver, der yder generel rådgivningsbistand til en terr-ororganisation, uden at denne rådgivning kan henføres til en bestemtterrorhandling.” Straffelovens § 114 e blev indsat ved lov nr. 542 af 8. juni 2006 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen for at bekæmpe terrorisme m.v.).

Af de specielle bemærkninger til § 114 e i lovfor-slaget (lovforslag nr. 217 af 31. marts 2006) fremgår bl.a.:

60

”Bestemmelsen bygger på den gældende § 114 b. Såvel den gældende bestemmelse som den nye bestemmelse i § 114 e er en opsamlingsbe-stemmelse, jf. ordene »i øvrigt«. Den gældende bestemmelse i § 114 b er en særlig medvirkensregel og er derfor forbeholdt tilfælde, hvor der ik-ke ved ydelsen af støtten mv. er forsæt til en konkretiseret handling om-fattet af den gældende § 114 og dermed mulighed for at straffe for for-søg på og/eller medvirken til at begå den pågældende handling, jf. be-mærkningerne ovenfor til de foreslåede bestemmelser i §§ 114 b-114 e og til den foreslåede bestemmelse i § 114 b. ”

Straffelovens § 114 j blev indsat ved lov nr. 642 af 8. juni 2016 om ændring af straffeloven og om ophævelse af Lov, hvorved det forbydes fra dansk Territori-um at understøtte krigsførende Magter (Væbnede konflikter i udlandet m.v.). Af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 114 j (lovforslag nr. 187 af 4. maj 2016) fremgår bl.a.:

”Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i straffelovens § 114 j, som

kriminalisererdanskestatsborgereogherboendeudlændinge,derin-drejser eller opholder sig i visse konfliktområder uden forudgående til-ladelse.Detforeslås,atjustitsministerenefterforhandlingmedudenrigsmini-sterenogforsvarsministerenvedbekendtgørelsekanfastsætte,hvilkeområder et indrejse- og opholdsforbud skal omfatte.…Forbuddetvilværeovertrådt,hvadentenindrejseelleropholdsker,udenattilladelseeropnået,ellermedetandethovedformålendangi-vet i tilladelsen, eller efter at tilladelsen er udløbet.Kun forsætlige overtrædelser kan straffes, jf. straffelovens § 19.

Ukend-skabtilstrafbestemmelsenudelukkerimidlertidikkeforsæt.Derkræ-ves derfor ikke forsæt med hensyn til, at indrejse og ophold i et områdekræverforudgåendetilladelse.Derimodkrævesforsætbl.a.medhen-syntilindrejseelleropholdidetpågældendeområde.Uforsætligin-drejse eller ophold i området kan derfor ikke straffes. Endvidere er ger-ningselementet manglende tilladelse omfattet af forsætskravet.

En vild-farelsemedhensyntil,attilladelseergivet,ellermedhensyntil,hvadtilladelsenomfatter,ellerhvorlængedengælder,kanderforefterom-stændighederne udelukke forsæt.

Eftersom også ophold er forbudt, kandereventueltblivetaleomstrafforfortsatophold,efteratdenpågæl-dende har fået forsæt med hensyn til, at den pågældende befinder sig idet pågældende område og ikke har en tilladelse, der indholdsmæssigtogtidsmæssigtomfatteropholdet.Foratundgåstrafvildenpågæl-dendeiensådansituationskullegøre,hvadderermuligtforhurtigstmuligtatforladeområdet(elleralternativtansøgeomtilladelsetilop-holdet).”Det blev ved dagældende bekendtgørelse nr. 1200 af 28. september 2016 omforbud mod indrejse eller ophold i visse konfliktområder bestemt, at indrejse

61

eller ophold i bl.a. Al-Bab-distriktet i Aleppo-provinsen, al-Tawrah-distriktet ogal-Raqqa-distriktet i Raqqa-provinsen samt Deir al-Zour-provinsen i Syrienkrævede tilladelse.

Af bekendtgørelsen fremgår endvidere bl.a.:”§ 6.Hvis en person først efter indrejsen i et område, som er omfattet af§ 1, stk. 1, vil skulle ansøge om tilladelse til at opholde sig i området,skal ansøgning om tilladelse til opholdet være modtaget af politidirek-tøren snarest og senest 10 arbejdsdage efter, at den pågældendes op-hold krævede tilladelse.…§ 10.Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. september 2016.” Bekendtgørelsen blev den 11. juli 2019 ophævet og erstattet af bekendtgørelse nr. 708 af 6. juli 2019.

Af lov om digital post fra offentlige afsendere (dagældende lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016) fremgår bl.a.:

”Obligatorisk tilslutning

§ 3. Fysiske personer, der er 15 år eller derover, og som har bopæl eller fast ophold i Danmark, skal tilsluttes Digital Post, medmindre personen fritages for obligatorisk tilslutning, jf. § 5, stk. 1 og 3. …

Stk. 4. Hvis en fysisk person, der er tilsluttet efter stk. 1, ikke længere har bopæl eller fast ophold i Danmark, fortsætter tilslutningen efter stk. 1 uændret, medmindre den pågældende anmoder om fritagelse. An-modning om fritagelse skal ske i henhold til regler, der fastsættes i medfør af § 5, stk. 1. …

Fritagelse

§ 5. Finansministeren fastsætter regler om fritagelse af fysiske personer fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter § 3, stk. 1, for så vidt an-går kommunikation om forhold, der ikke er omfattet af stk. 3, hvor der foreligger særlige omstændigheder, som kan bevirke, at en person er hindret i at modtage sin post digitalt. En anmodning om fritagelse fra en person, der ikke længere har bopæl eller fast ophold i Danmark, jf. § 3, stk. 4, medfører altid fritagelse.

Stk. 2. Afgørelse om fritagelse af en fysisk person efter regler, der ud-stedes i medfør af stk. 1, træffes af kommunalbestyrelsen i den kom-mune, hvor den pågældende person er eller senest har været folkeregi-streret. Har vedkommende ikke været folkeregistreret i CPR med bopæl eller fast ophold i Danmark, træffes afgørelse af finansministeren eller den myndighed, som ministeren bemyndiger hertil. …

62

Anvendelsen af Digital Post

§ 7. Offentlige afsendere, jf. stk. 5, kan, jf. dog § 9 og regler fastsat i medfør af § 11, stk. 1, anvende Digital Post til kommunikation med fy-siske personer og juridiske enheder, der er tilsluttet postløsningen efter § 3 eller § 4 med de retsvirkninger, der følger af § 10. Ved kommunika-tion forstås afsendelse af alle dokumenter og meddelelser m.v., herun-der afgørelser. …

§ 10. Meddelelser, der sendes under anvendelse af Digital Post, anses for

1) at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgæn-gelig for adressaten i postløsningen, og

2) at være afsendt af den angivne afsender.”

Af de specielle bemærkninger til § 7 og § 10 (lovforslag nr. 160 af 13. april 2012) fremgår bl.a.:

”Bestemmelsen omfatter alle former for skriftlig kommunikation. Be-stemmelsen omfatter således blandt andet afgørelser og påbud, der kan have indgribende karakter for dem, de retter sig til, men også al anden form for kommunikation, såsom processuelle henvendelser til borgere såsom partshøringer efter forvaltningslovens § 19.

…

Det er uden betydning, om adressaten har bragt sig i stand til at logge sig ind i Offentlig Digital Post, herunder om den pågældende har skaf-fet sig den fornødne offentlige digitale signatur NemID eller digital sig-natur for borgeres vedkommende og NemID medarbejdersignatur eller digital medarbejdersignatur for virksomheders vedkommende. Adres-saten bærer således risikoen ved ikke at gøre sig bekendt med indhol-det af post i vedkommendes digitale postkasse.

Det bemærkes i den forbindelse, at en meddelelse efter lovforslagets § 10 også skal anses for at være kommet frem til borgere, der ikke (læn-gere) har bopæl eller fast ophold i Danmark, men som er omfattet af den obligatoriske eller frivillige tilslutning, jf. dels forslagets § 3, stk. 4, om borgere, der ikke længere har bopæl eller fast ophold i Danmark og dels borgere i udlandet, der har tilsluttet sig frivilligt efter § 4. Også for så vidt angår disse personer i udlandet er en meddelelse således kom-met frem, når den er tilgængelig for adressaten i den digitale postløs-ning.”

FN’s Børnekomité udgav den 2. november 2020 ”Decision adopted by the Committee under the Optional Protocol to the Convention on the Rights of the

63

Child on a communications procedure, concerning communications No. 79/2019 and No. 109/2019” , (CRC/C/85/D/79/2019 – CRC/C/85/D/109/2019). Af dokumentet, der ikke er bindende for deltagerstaterne, fremgår bl.a. (noter ude-ladt):

“9.6 The Committee is being called upon to determine if the State party has competence ratione personae over the children detained in the camps in north-eastern Syrian Arab Republic. The Committee recalls that, un-der the Convention, States have the obligation to respect and ensure the rights of the children within their jurisdiction, but the Convention does not limit a State’s jurisdiction to “territory” .

A State may also have ju-risdiction in respect of acts that are performed, or that produce effects, outside its national borders. In the migration context, the Committee has held that under the Convention, States should take extraterritorial responsibility for the protection of children who are their nationals out-side their territory through child-sensitive, rights-based consular pro-tection.

In its decision on C.E. v. Belgium, the Committee considered that Belgium had jurisdiction to ensure the rights of a child located in Mo-rocco who had been separated from a Belgian-Moroccan couple that had taken her in under thekafalah system.

9.7 In the present case, the Committee notes that it is uncontested that the State party was informed by the authors of the situation of extreme vulnerability of the children, who were detained in refugee camps in a conflict zone.

Detention conditions have been internationally reported as deplorable and have been brought to the attention of the State party’s authorities through the various complaints filed by the authors at the national level. The detention conditions pose an imminent risk of ir-reparable harm to the children’s lives, their physical and mental integri-ty and their development.

The Committee recognizes that the effective control over the camps was held by a non-State actor that had made it publicly known that it did not have the means or the will to care for the children and women detained in the camps and that it expected the de-tainees’ countries of nationality to repatriate them.

The Committee also notes that the Independent International Commission of Inquiry on the Syrian Arab Republic has recommended that countries of origin of for-eign fighters take immediate steps towards repatriating such children as soon as possible.

In the circumstances of the present case, the Com-mittee observes that the State party, as the State of the children’s na-tionality, has the capability and the power to protect the rights of the children in question by taking action to repatriate them or provide oth-er consular responses.

These circumstances include the State party’s rapport with the Kurdish authorities, the latter’s willingness to cooper-ate and the fact that the State party has already repatriated at least 17 French children from the camps in Syrian Kurdistan since March 2019.

10. In light of the above, the Committee concludes that the State party does exercise jurisdiction over the children who are the subject of com-munications No. 79/2019 and No. 109/2019 and that the authors’ claims under articles 2, 3, 6, 20, 24 and 37 of the Convention have been suffi-ciently substantiated. The Committee declares the communications ad-missible.”

64

Anbringender

Sagsøger har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med på-standsdokument af 17. november 2021, hvoraf fremgår bl.a.:

”…

3.1. Afgørelsen hviler på et ikke tilstrækkeligt oplyst grundlag:

Det gøres gældende, at der i denne sag ikke er fremlagt tilstrækkelige oplysninger, til at dokumentere, at betingelserne for at fratage Sagsøgers

Sagsøgers danske statsborgerskab efter indfødsretslovens § 8B, stk. 3 er

opfyldt.

Indfødsretslovens § 8B, stk. 3 har følgende ordlyd:

”Den som har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, kan af udlændinge og integrationsministe-

renfratages sin danske indfødsret, medmindre den pågældende

derved bliver statsløs:” (min understregning)

I bemærkningerne til lovforslag L38/2019 afsnit 2.2.1 står der:

”Det vil således være arten og karakteren af handlemåden, der af-gør, om der kan ske fratagelse.” (min understregning)

Lovhjemlen i indfødsretslovens § 8 B, stk. 3 forudsætter med andre ord en konkretisering af, hvilke handlinger der er foretaget, jf. formulerin-gen ”arten og karakteren af handlemåden ” ovenfor.

Afgørelsen om at frakende Sagsøgers danske statsborgerskab er bl.a. baseret på, at Sagsøger ifølge Statsadvokaten kan sigtes efter straffe-lovens § 114 e og § 114 j, stk. 1.

Straffelovens § 114 e har følgende ordlyd:

” Med fængsel indtil 8 år straffes den, som i øvrigt fremmer virk-

somheden for en person, en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af §§ 114, 114 a, 114 b, 114 c eller 114 d.

Er den pågældende tilsluttet en væbnet styrke, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år eller under særligt skærpende omstændigheder til fængsel indtil 16 år. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor den pågældende har deltaget i kamp-handlinger.” (Min understregning)

Det gøres gældende, at Sagsøgte ikke har fremlagt dokumentation for, at Sagsøger har fremmet virksomheden for Islamisk Stat, og at afgørel-sen allerede af den grund er ugyldig.

Straffelovens § 114 j, stk. 1, har følgende ordlyd:

65

”Den, der har dansk indfødsret eller bopæl i den danske stat, og som uden tilladelse indrejser eller opholder sig i et område som nævnt i stk. 3, straffes med bøde eller fængsel indtil 8 år, jf. dog stk. 2.” (min understregning).

Bestemmelsen blev indført i 2016, altså to år efter, at Sagsøger var indrejst i landet.

Det følger af Lov nr. 1057 af den 24. oktober 2019 (hvormed adgangen til administrativt at frakende statsborgerskab administrativt blev ind-ført) § 3 at indrejse i et område, som er omfattet af straffelovens § 114 j, ikke kan begrunde en frakendelse af dansk statsborgerskab, hvis indrej-sen er foregået inden loven trådte i kraft i 2019, således som det er til-fældet for Sagsøger.

Det gøres derfor gældende, at den del af straffelovens § 114j som vedrø-rer indrejse i et forbudt område slet ikke kan indgå i vurderingen af, om Sagsøger kan fratages sit danske statsborgerskab, hvilket hverken Statsadvokaten eller Sagsøgte har taget højde for i afgørelsen.

Straffelovens § 114 j, stk. 1, kriminaliserer også den, der opholder sig i et område, som er forbudt at opholde sig i, jf. § 114 j, stk. 3.

Sagsøgte har som eneste dokumentation for, at Sagsøger skulle have opholdt sig i et ulovligt område, henvist til artiklen fra Medie 1 …, hvor en anonym kvinde udtaler sig om bl.a. livet i Raqqa.

Selv hvis den anonyme kvinde er synonym med Sagsøger, gøres det gældende, at en avisartikel ikke kan tillægges så stor bevismæssig vær-di, som tilfældet er i denne sag, hvor der er tale om en særdeles indgri-bende forvaltningsmæssig afgørelse.

For det første fordi, det ikke er dokumenteret, at det overhovedet er Sagsøger, der udtaler sig. For det andet fordi, at det ikke er doku-menteret under hvilke omstændigheder, udtalelsen er fremkommet, og om den interviewede eksempelvis har følt sig nødsaget til at have en bestemt holdning til IS af frygt for repressalier fra øvrige medindsatte.

Det gøres desuden gældende, at Statsadvokatens vurdering af, at Sagsøger kan sigtes efter straffelovens § 114 e og § 114 j, stk. 1, bør tillæg-ges en meget begrænset værdi, dels fordi der alene har været tale om en mundtlig forelæggelse og en derefter følgende mundtlig vurdering fra Statsadvokaten, hvorfor det må antages, at der alene har været tale om en overfladisk vurdering. Men også fordi, der er tale om ensidigt frem-lagte oplysninger, som der ikke har været partshørt omkring.

Det er Sagsøgtes ansvar at sikre, at der er foretaget en tilstrækkelig og konkret og individuel sagsoplysning, inden der træffes en forvalt-ningsmæssig afgørelse. Kravet for, hvornår sagsoplysningen er til-strækkelig, må alt andet lige skærpes i en sag, hvor der er tale om en så indgribende afgørelse som frakendelse af statsborgerskab uden mulig-hed for opsættende virkning ved en senere indbringelse for domstole-ne.

66

Der henvises i den forbindelse til Højesterets kendelse i sagen U.2011.2695H, som omhandlede daværende Integrationsministeries af-gørelse om, at en udlænding var til fare for Statens sikkerhed og der-med skulle udvises. Farevurderingen var baseret på redegørelser fra Politiets Efterretningstjeneste, som beskyldte en udlænding for at have deltaget i planlægning af drab. Bevisførelsen var delt op i en såkaldt lukket del og en åben del, og Højesteret fandt:

”..at der i Politiets Efterretningstjenesters redegørelser sammen-holdt med det åbne materiale ikke var nærmere oplysninger om tidspunkt, sted eller omstændighederne bag de enkelte beskyld-ninger, og at A i realiteten alene havde kunnet varetage sine inter-esser under sagen ved at komme med en generel benægtelse af be-skyldningerne. Højesteret fandt på den baggrund, at A ikke havde haft en reel mulighed for effektivt at varetage sine interesser under sagen, og at Integrationsministeriets afgørelse derfor ikke kunne opretholdes.” (Min understregning).

Højesteretskendelseersammenligneligmeddennesag,somhovedsa-ligtbaserersigpåredegørelserfraPolitietsEfterretningstjenesteom-kringnoglegenerellebetragtninger,menuden,atdeterkonkretiseret,hvilke handlinger Sagsøger har foretaget, og Retten bør derfor også idenne sag komme frem til, at redegørelser fra Politiets Efterretningstje-neste ikke kan stå alene, når det ikke er nærmere konkretiseret, hvilkethandlinger, der er foretaget, og i særdeleshed ikke, når der ikke har væ-ret adgang til kontradiktion omkring oplysningerne.DerhenvisesogsåtilHøjesteretskendelseiU.2008.2394H,hvordetafHøjesterets præmisser bl.a. fremgår:”Der må kræves en rimelig sandsynliggørelse af, at der har været etsådantfaktueltgrundlagforfarevurderingen,atfrihedsberøvelsenikke kan anses for uhjemlet eller ubegrundet.

Denne sandsynliggø-relsemåskeved,atmyndighederneforrettenfremlæggerdeisåhenseendefornødneoplysningermedpassendeadgangtilkontra-diktion.” (min understregning)

Højesterets kendelser må samlet ses som et udtryk for, at oplysninger, som indgår i en gerningsvurdering eller en farevurdering, skal være konkrete og detaljerede, og der skal være adgang til kontradiktion, og hvis det ikke er opfyldt, må den pågældende forvaltningsafgørelse til-sidesættes som ugyldig.

3.2. Mangelfuld partshøring

Det gøres gældende, at partshøringen om frakendelsen af Sagsøgers danske statsborgerskab har været mangelfuld, og at afgørelsen derfor er ugyldig.

67

Det følger af forvaltningslovens § 19, at en part skal partshøres om op-lysninger, som parten må antages ikke at være bekendt med forinden, der træffes en afgørelse, der er til borgerens ugunst.

Reglerne i Forvaltningslovens § 19 er en garantiforskrift, der har til formål at sikre, at der træffes korrekte afgørelser, og manglende iagtta-gelse kan medføre, at afgørelsen må tilsidesættes som ugyldig.

Partshøringsbrevet blev sendt til Sagsøgers e-Boks den 8. november 2019. Sagsøgte var bekendt med, at Sagsøger på det tidspunkt var tilbageholdt i al-Roj-fangelejren i Syrien, i og med, at det fremgår af bå-de partshøringsbrevet og af afgørelsen, at Sagsøger i februar 2019 havde rettet henvendelse til Udenrigsministeriet via en nødhjælpsorga-nisation for at gøre opmærksom på, at hun sad i fangelejren.

Det gøres derfor gældende, at der i en sag, som omhandler en så ind-gribende afgørelse og hvor den offentlige afsender positivt er bekendt med, at en borger ikke kan tilgå sin e-Boks, bør, i det omfang det er mu-ligt, iværksættes yderligere skridt for at sikre, at partshøringen gennem-føres.

I denne sag kunne partshøringen i e-Boks have været suppleret med en offentliggørelse i Statstidende, som der i lovforslaget L38/2019 også lægges op til som en mulighed, i det tilfælde, hvor den pågældende ik-ke har e-Boks.

Dét faktum, at det ikke har været muligt for Sagsøger at blive parts-hørt, bør desuden få betydning for vigtigheden af adgangen til dom-stolsprøvelsen og muligheden for at kunne gøre brug af sine partsret-tigheder, jf. nærmere om under afsnit 3.3.

3.3 Afgørelsen er ugyldig, fordi Sagsøger ikke kan gøre brug af sine partsrettigheder Som et selvstændigt anbringende gøres det gældende, at afgørelsen om at frakende Sagsøgers danske statsborgerskab er ugyldig, fordi Sagsøger ikke har haft mulighed for at gøre brug af sine partsrettig-heder ved den efterfølgende domstolsprøvelse.

Anbringendet skal, selvom det fremsættes selvstændigt, ses i nær sam-menhæng med anbringenderne om, at afgørelsen er ugyldig som følge af mangelfuld partshøring og som følge af mangelfuld sagsoplys-ning/konkretisering af, hvilke gerninger Sagsøger har foretaget.

Det følger af Grundlovens § 63, at enhver har ret til at indbringe en for-valtningsafgørelse for domstolene. Selve domstolsprøvelsen er sikret ved en række partsrettigheder, der har til formål at sikre, at dom-stolsprøvelsen ikke blot er illusorisk, og at parterne er lige stillet.

Konsekvensen af, at den ene part ikke har haft adgang til kontradiktion, er, at de pågældende oplysninger må afskæres fra at indgå i vurderin-gen af, om statsborgerskabet kan frakendes, og at forvaltningsafgørel-sen erklæres ugyldig, jf. Højesterets kendelse i U.2011.2695H, hvor en forvaltningsafgørelse blev underkendt, dels fordi det ikke var konkreti-

68

seret hvilke handlinger, der var foretaget, dels fordi der ikke var ad-gang til kontradiktion på en del af materialet. Den pågældende borger havde derfor ikke haft mulighed for at varetage sine interesser.

Det gøres gældende, at Sagsøger på lignende vis ikke har haft mu-lighed for at varetage sine interesser i denne sag.

Det er en grundlæggende retsgaranti og partsrettighed i den danske retspleje, at begge parter har lige adgang til kontradiktion og dermed kan gøre sig bekendt med og kommentere på modpartens materiale.

Først og fremmest har det ikke været muligt for Sagsøger at blive partshørt forinden, der blev truffet en afgørelse. Den manglende ad-gang til partshøring, som Sagsøgte var bekendt med forinden partshø-ringen, skærper nødvendigheden af at kunne varetage sine interesser ved en efterfølgende domstolsprøvelse.

Adgangen til kontradiktion skærpes desuden af, at hjemlen i indføds-retslovens § 8B, stk. 3 til at frakende dansk statsborgerskab hviler på en forudsætning om, at det er konkretiseret, hvilken handlemåde den på-gældende har udvist.

Afgørelsen om af frakende Sagsøgers danske statsborgerskab hviler på nogle ikke konkretiserede og udokumenterede beskyldninger om, at Sagsøger har tilsluttet sig IS’ kalifat, og at hun vil kunne sigtes for ulovligt ophold i Syrien og for at have fremmet en terrororganisation. Oplysningernes karakter indebærer, at de ikke kan stå alene, uden at der har været adgang for Sagsøger til at kommentere dem og sup-plere den faktiske sagsfremstilling.

Det gøres desuden gældende, at kontradiktionsmuligheden skal være reel, hvormed forstås, at de rammer, som kontradiktionen udøves un-der, skal være egnede til, at der kan afgives en sandfærdig forklaring, og udøvelsen af partsrettighederne må derfor ikke medføre, at den ene part udsættes for fare ved at udtale sig.

Det må i den forbindelse lægges til grund, at kurderne påtænker at del-tage i og optage Sagsøgers forklaring for retten, i og med at kurder-ne har undladt at besvare spørgsmålet herom, som blev stillet af Uden-rigsministeriet den 28. oktober 2021….

Det må desuden lægges til grund, at Sagsøger har en velbegrundet frygt for, at hendes udtalelser kommer til de øvrige medindsattes kund-skab, og at Sagsøger risikerer repressalier.

Det gøres endelig gældende, at der kunne have været etableret, eller i hvert fald burde have været tilstræbt forsøgt, en udenretlig partsdelta-gelse, enten som en høring af Sagsøger inden, der blev afsagt afgø-relse, eller som et led i retssagens forberedelse. Dette understøttes af, at danske repræsentanter af to omgange har været til stede i lejren og har talt med Sagsøger, hvilket understøtter, at det ville have været mu-ligt at etablere en partshøring/partsdeltagelse i sagen.

69

3.3. Mangelfuld proportionalitetsafvejning:

Det er en forvaltningsretlig grundsætning, at myndigheder i afgørelses- sagerskal foretage en proportionalitetsafvejning og foretage en afvej- ning af på den ene side forholdets grovhed og på den anden side afgø-relsens betydning for den pågældende.

Det fremgår af bemærkningerne til Lovforslag L38/2019, pkt. 2.2.1., at der ved afgørelser om frakendelse af statsborgerskab skal foretages en proportionalitetsafvejning, hvor der ifølge bemærkningerne:

”…navnlig lægges vægt på personens tilknytning her til landet og til udlandet, herunder det eller de lande, den pågældende tillige er statsborger i. Der kan i den forbindelse bl.a. lægges vægt på varig- hedenog karakteren af en persons ophold i Danmark og i udlan- det. Det bør således tillægges særlig vægt, hvor den pågældende har fået sin opvækst.

…

Ogsåsprogkundskaber kan have betydning, herunder navnlig i hvilket omfang den pågældende behersker dansk og sproget i det eller de lande, den pågældende tillige er statsborger i.” (min under-stregning)

I afgørelsen om frakendelse af statsborgerskab ses ovennævnte hensyn ikke at være inddraget i afgørelsen. Det lægges alene til grund, at Sagsøger indrejste i Danmark i 1993 og fik opholdstilladelse, og at hun fik dansk statsborgerskab i 2001.

Det er fx ikke tillagt vægt, at Sagsøgers familie bestående af mor og tre søskende og deres børn bor her i Danmark, at Sagsøger taler fly-dende dansk, har gennemført folkeskolen i Danmark og har fuldført en sundhedsfaglig uddannelse i Danmark. Det er heller ikke tillagt vægt, at Sagsøger ikke har en tilknytning til Marokko.

At ovennævnte oplysninger ikke er tillagt vægt må antages at skyldes, at Sagsøger i en partshøring ikke har kunnet give disse oplysninger til Sagsøgte, da det ikke sædvanligvis er oplysninger, man må formode, at en myndighed ligger inde med. Hvorvidt der med de oplysninger må siges at være foretaget en korrekt proportionalitetsafvejning, er der-efter op til domstolen.

Det gøresi den forbindelse gældende, at Sagsøgers tilknytning til Danmark,og tilsvarende manglende tilknytning til Marokko, taler for, atafgørelsen om at frakende hendes danske statsborgerskab ikke er proportional.

I afvejningen overfor Sagsøgers tilknytning til Danmark skal som nævntindgå ”forholdets grovhed” . Proportionalitetsafvejningen vil i denne her sag skulle foretages under hensyntagen til, at Sagsøgte i den-ne sag ikke er dokumenteret konkret, hvilke handlinger, det er, Sagsøger har foretaget.

70

Hvorvidt Sagsøger har foretaget handlinger, som kan karakteriseres som ”fremme af en terrorvirksomhed” , jf. straffelovens § 114 e er som tidligere redegjort for ikke nærmere dokumenteret og bør derfor heller ikke tillægges vægt i proportionalitetsafvejningen.

For så vidt angår indrejste og ophold, jf. straffelovens § 114 j, stk. 1, bør Retten lægge til grund, at Sagsøgers indrejse ikke kan indgå i vurderingen af, om hendes danske statsborgerskab kan frakendes, og for så vidt an-går Sagsøgers ophold i Syrien, at det ikke med sikkerhed kan lægges til grund, at hun har opholdt sig i et område, der er forbudt at opholde sig i i henhold til straffelovens § 114 j, stk. 1, da oplysningerne herom alene er baseret på udtalelser til en avisartikel fra en anonymiseret kvinde.

Desuden bør det indgå i proportionalitetsafvejningen, at Sagsøger med frakendelsen af sit danske statsborgerskab tillige fratages sit uni-onsborgerskab og kan dermed ikke nyde de rettigheder, der tilfalder unionsborgere i EU. Dette forhold ses ikke at være inddraget i afgørel-sen om at frakende Sagsøgers statsborgerskab.

Endelig skal afgørelsens betydning for Sagsøger indgå i en propor-tionalitetsafvejning. Sagsøger har to børn, som på tidspunktet for af-gørelsen om frakendelse af hendes danske statsborgerskab var hen-holdsvis to år og et halvt år.

Afgørelsens konsekvens for de to børn er, at de er afskåret fra at udøve et familieliv med deres mor i Danmark, men må i stedet udleve det i Marokko, hvor der ikke er andet familie til at tage vare på børnene i til-fælde af, at Sagsøger retsforfølges og fængsles. Hvorvidt børnenes rettigheder er iagttaget i tilstrækkelig grad, gennemgås desuden nær-mere i afsnit 3.5 om FN’s Børnekonvention.

Det gøres derfor gældende, at afgørelsen er uproportional og derfor skal tilsidesættes som ugyldig.

3.4. Lighedsgrundsætningen er ikke iagttaget

Sagsøgte har i en sammenlignelig sag, som også handler om en kvinde med dobbelt statsborgerskab, ikke truffet afgørelse om at frakende hendes danske statsborgerskab. Den pågældende kvindes sag er imidlertid identisk med Sagsøgers i og med, at hun også har været rejst til Syrien og har været tilbageholdt med sine børn i al-Roj-lejren.

Sagsøgteharellerssidenaugust2020væretbekendtmed,atkvindenhavde dobbelt statsborgerskab.

Det gøres derfor gældende, at afgørelsen om at frakende Sagsøgers danske statsborgerskab er i strid med den forvaltningsretlige ligheds-grundsætning, som fastslår, at to ensartede sager skal behandles ens, og at afgørelsen derfor skal tilsidesættes som ugyldig.

3.5. Afgørelsen er i strid med FN’s Børnekonvention

71

Det gøres gældende, at det ved vurderingen af, om afgørelsen er pro-portional, ligeledes skal indgå, om afgørelsen er i strid med FN’s Bør-nekonvention.

Frakendelsen af Sagsøgers danske statsborgerskab har indgribende konsekvenser for hendes to børn, der begge har dansk statsborgerskab, jf. indfødsretslovens § 1. Konsekvensen for begge børn er først og fremmest, at de er afskåret fra at udleve deres familieliv med deres mor i Danmark, hvor de også har øvrig familie (bedsteforældre, mostre, on-kler, kusiner og fætre). Børnene har omvendt ingen øvrig familie i Ma-rokko.

Det gøres i den forbindelse gældende, at afgørelsen er i strid med FN’s Børnekonventions artikel 2, som fastslår, at deltagerstaterne er forplig-tet til at sikre de rettigheder, som er fastsat i konventionen, uden for-skelsbehandling af nogen art, som er begrundet i forældrenes forhold.

Det gøres også gældende, at afgørelsen er i strid med børnekonventio-nens artikel 3, som fastslår, at barnets tarv skal komme i første række, når der træffes en forvaltningsretlig afgørelse.

Det gøres i den forbindelse gældende, at afgørelsen om at frakende Sagsøgers danske statsborgerskab har haft den direkte konsekvens for hendes to børn, at de i modsætning til andre bør med dansk stats-borgerskab, som er blevet evakueret sammen med deres mødre, kun er blevet tilbudt at blive evakueret, hvis Sagsøger samtykker til at lade sig adskille fra dem. Begrundelsen er alene, at Sagsøger administra-tivt har fået frataget sit danske statsborgerskab.

Børnene er med andre ord hensat til enten at skulle give afkald på at udleve deres familieliv sammen med deres mor eller at skulle vedblive at opholde sig i en fangelejr, hvor leveforholdene er blevet stærkt kriti-serede af internationale organisationer, og hvor begge børn dokumente-ret er blevet alvorligt syge, både fysisk og psykisk, af at opholde sig.

Den danske regerings beslutning om ikke at repatriere danske børn sammen med deres mødre, hvis mødrene har fået frataget deres danske statsborgerskab, bør i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser i henhold til FN’s Børnekonvention, men også den Europæiske Menne-skerettighedskonvention artikel 8 (”retten til familieliv”), betyde, at af-gørelsen om at frakende Sagsøgers danske statsborgerskab skal til-sidesættes ud fra en betragtning om, at afgørelsen ikke længere er pro-portional, når der henses til den alvorlige og indgribende konsekvens afgørelsen har over for de to pågældende børn, sammenholdt med de ikke-konkretiserede og udokumenterede beskyldninger, Sagsøgte har fremlagt om, at Sagsøger skulle have foretaget handlinger, ”som er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser” .

Det gøres i den forbindelse gældende, at det ikke spiller nogen rolle, at beslutningen om kun at repatriere nogle danske børn blev truffet efter den forvaltningsmæssige afgørelse om frakendelse af Sagsøgers statsborgerskab, i og med at domstolen skal foretage deres egen selv-

72

stændige vurdering af, om afgørelsen samlet set ud fra sagens nuvæ-rende oplysninger er proportional.

Endelig gøres det gældende, at Sagsøger er forpligtet til at overholde FN’s Børnekonvention over for Sagsøgers børn, selvom de ikke be-finder sig på dansk territorium. Der henvises i den forbindelse til FN’s Børnekomités afgørelse af den 2. november 2020 i sagen CRC/C/85/D/79/2019 og CRC/C/85/D/109/2019, hvor komitéen kom frem til, at Frankrig var ansvarlig i henhold til konventionen over for franske børn, der befandt sig i al-Roj-lejren.

Det gøres derfor gældende, at afgørelsen skal tilsidesættes, da den ud-gør en krænkelse af Danmarks forpligtelser efter FN’s Børnekonven-tion.

3.6. Risikoen for tortur ved afgørelsens opretholdelse

Det gøres gældende, at frakendelsen af Sagsøgers danske statsbor-gerskab udgør en krænkelse af FN’s Torturkonventions artikel 3, som fastslår, at ingen må udvises til et land, hvor vedkommende risikerer at blive udsat for tortur, samt en krænkelse af Den Europæiske Menneske-rettighedskonventions artikel 3, som fastslår, at ingen må udsættes for tortur eller anden nedværdigende eller umenneskelig behandling eller straf.

Krænkelsen af EMRK artikel 3 skal ses i sammenhæng med princippet i udlændingelovens § 31, som fastslår, at ingen må udvises til et land, hvor vedkommende risikerer at blive underkastet tortur eller umenne-skelig eller nedværdigende behandling eller straf, og på trods af, at be-stemmelsen ikke finder direkte anvendelse i denne sag, fordi der ikke er tale om en udvisningssag, så er bestemmelsen udtryk for et grundlæg-gende princip om ekstraterritorial virkning i sager, hvor en stats hand-linger medfører en risiko for, at en udlænding udsendes til et land, hvor vedkommende risikerer tortur.

Det gøres endeligt gældende, at det, for så vidt angår FN’s Torturkon-vention, må lægges til grund, at Danmark kan gøres ansvarlig for brud på konventionens bestemmelser, selvom Sagsøger ikke befinder sig på dansk territorium. Der henvises i den forbindelse igen til FN’s Bør-nekomités udtalelser i sagerne CRC/C/85/D/79/2019 og CRC/C/85/D/109/2019.

For så vidt angår jurisdiktion efter EMRK artikel 3, gøres det gældende, at det ikke kan afvises, at Danmark kan blive ansvarlig for krænkelser af konventionens bestemmelser, selvom Sagsøger ikke befinder sig på dansk territorium.

Der henvises i den forbindelse til den verserende sag ved Storkammeret i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sagen H.F. og M.F. mod Frankrig og J.D. og A.D. mod Frankrig, som netop omhandler spørgsmålet om, hvorvidt Frankrig har jurisdiktion over for franske statsborgere, der befinder sig i fangelejre i Syrien.

73

Det gøres derfor gældende, at afgørelsen skal tilsidesættes som ugyldig. …”

Udlændinge- og Integrationsministeriet har i det væsentlige procederet i over-ensstemmelse med sammenfattende processkrift af 17. november 2021, hvoraf fremgår bl.a.:

”…

5.1 Sagsøger har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser

Ifølge indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, kan den, der har udvist en hand-lemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, af udlæn-dinge-og integrationsministeren fratages sin danske indfødsret, med-mindre den pågældende derved bliver statsløs.

Det er, som anført indledningsvist, ubestridt, at fratagelsen af Sagsøgers danske indfødsret ikke har medført, at hun er blevet statsløs, ef-tersom hun har marokkansk statsborgerskab.

Ved afgørelsen om fratagelse kan der lægges vægt på handlinger, der ligger forud for ikrafttrædelsen af indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, hvis der er sket en realisering af det objektive gerningsindhold i en eller flere af bestemmelserne i straffelovens kapitel 12 og 13, idet sådanne hand-linger, da de blev foretaget, kunne have dannet grundlag for frakendel-se ved dom efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1.

For sagens afgørelse må det lægges til grund, at Sagsøger har reali-seret det objektive gerningsindhold i både straffelovens §§ 114 e, stk. 1, og 114 j, stk. 1, der begge indgår i lovens kapitel 13 om forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.

I hvert fald fra den 10. oktober 2016 og indtil engang i 2017 realiserede hun det objektive gerningsindhold i sidstnævnte bestemmelse ved uden tilladelse at opholde sig i al-Raqqa-distriktet i Raqqa-provinsen i Syrien.

Hvad angår straffelovens § 114 e, stk. 1, kan det ubestridt lægges til grund, at Islamisk Stat i perioden fra Sagsøgers indrejse i Syrien i de-cember 2014 og indtil hendes tilfangetagelse i efteråret 2018 udgjorde en gruppe eller en sammenslutning, der begik eller havde til hensigt at begå handlinger omfattet af straffelovens §§ 114, 114 a, 114 b, 114 c eller 114 d.

Det er endvidere ubetænkeligt at lægge til grund, at Sagsøger sam-men med sin første, nu afdøde mand, indrejste i Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat og faktisk gjorde det. Såvel Sagsøgers første mand som hendes anden mand kæmpede for Islamisk Stat, og det må anses for givet, at Sagsøger indrejste i Syrien og vedblivende opholdt sig der for at støtte sin første mand og siden hen sin anden mand i kampen for Islamisk Stat. Det er usandsynligt, at hendes indrejse og efterfølgen-

74

de ophold tjente noget andet formål. Endelig kan det lægges til grund, at kvinder i Islamisk Stat har bidraget til opretholdelsen og konsolide-ringen af Islamisk Stats position. Da straffelovens § 114 e, stk. 1, omfat-ter enhver form for støtte til terrororganisationer eller organisationer, der fremmer terrorhandlinger, selvom støtten ikke kan henføres til konkrete terrorhandlinger, må Sagsøger på den anførte baggrund anses for også at have realiseret denne bestemmelses objektive ger-ningsindhold.

Udlændinge-og Integrationsministeriet har derfor med rette vurderet, at Sagsøger har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser.

Sagsøger har således realiseret det objektive gerningsindhold i ikke alene straffelovens § 114 j, stk. 1, men tillige straffelovens § 114 e, stk. 1, hvis overtrædelse anses for en yderst alvorlig forbrydelse af almenfarlig karakter. I U.2019.1834Ø blev de tiltalte, der havde forsøgt at indrejse i Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat, alene for dette forsøg på over-trædelse af straffelovens § 114 e, straffet med fængsel i 3 år, idet to af de tiltalte samtidig blev frakendt deres danske indfødsret og en tredje, der var udlænding, blev udvist med indrejseforbud for bestandigt.

Udgangspunktet er derfor også, at Sagsøger kan fratages sin danske indfødsret, medmindre der – handlemådens alvorlighed taget i betragt-ning – kan påvises tungtvejende hensyn, som kan føre til et andet resul-tat. Sådanne tungtvejende hensyn gør sig ikke gældende i den forelig-gende sag.

På den ene side må der ganske vist lægges vægt på, at Sagsøger, der er født i Marokko, som 4-årig flyttede til Danmark sammen med sin familie, og dermed hovedsageligt har haft sin opvækst her i landet, hvor hun også har haft sin skolegang og et uddannelsesforløb, og hvor hendes forældre og søskende fortsat opholder sig. På den anden side må der lægges vægt på, at Sagsøger som voksen i 2014 frivilligt for-

lod Danmark sammen med sin daværende mand og indrejste i Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat, og at hun efter sin første mands død forblev i Islamisk Stat, giftede sig på ny og med sin nye mand fik to børn, som hun fortsat opholder sig sammen med i udlandet.

Efter en samlet afvejning må det konkluderes, at en fratagelse af Sagsøgers danske indfødsret ikke udgør et uproportionalt indgreb i for-hold til hende. Der må herved lægges afgørende vægt på dels alvoren og karakteren af hendes handlinger, og dels at hun ikke har et familieliv og privatliv her i landet, som taler afgørende imod en fratagelse af hen-des danske indfødsret.

Udlændinge-og Integrationsministeriets vurdering, hvorefter Sagsøger i indfødsretslovens § 8 B, stk. 3’s forstand har udvist en handle-måde, som kan begrunde en fratagelse af hendes danske indfødsret, bør derfor ikke tilsidesættes.

5.2 Fratagelsen strider ikke mod EMRK artikel 3 eller artikel 3 i FN’s Torturkonvention

75

Under påberåbelse af EMRK artikel 3 og artikel 3 i FN’s Torturkonven-tion gør Sagsøger gældende, at fratagelsen af hendes danske ind-fødsret med overvejende sandsynlighed vil medføre, at hun vil blive ”udleveret” til Marokko, hvor hun i givet fald risikerer at blive udsat for tortur, fordi hun er indrejst og har taget ophold i Syrien.

Sagsøgers påberåbelse af EMRK artikel 3, hvorefter ingen må un-derkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende be-handling eller straf, er uholdbar, allerede fordi en medlemsstats pligt til at sikre de rettigheder og friheder, der er nævnt i konventionens afsnit I (artikel 2-18), alene gælder i forhold til personer under statens jurisdik-tion, jf. hertil konventionens artikel 1. Medlemsstatens pligt til at sikre de nævnte rettigheder gælder med andre ord kun, for så vidt som sta-ten udøver jurisdiktion over den person, som påberåber sig rettighe-derne.

Udøvelse af jurisdiktion er som udgangspunkt begrænset til medlems-statens territorium, det vil sige statens og statens myndigheders hand-linger og undladelser, der er foretaget på statens territorium, og som har virkninger over for personer, der befinder sig på statens territori-um, jf. bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (Domstolen) dom af 7. juli 2011 i sag 55721/07, Al-Skeini m.fl. mod Storbritannien, præmis 131 …, og Domstolens afvisningskendelse af 5. marts 2020 i sag 3599/18, M.N. m.fl. mod Belgien, præmis 98 ….

Det følger af fast praksis fra Domstolen, at en stats handlinger, der er foretaget eller har virkninger uden for statens territorium, alene i ek-straordinære tilfælde kan medføre (ekstraterritorial) jurisdiktion for sta-ten i EMRK artikel 1’s forstand.

Et sådan tilfælde anses efter Domstolens praksis at foreligge, hvis en medlemsstat udøver effektiv kontrol over et område uden for statens territorium, jf. førnævnte afvisningskendelse, præmis 103 …, eller hvis myndighedspersoner fra medlemsstaten uden for statens territorium udøver kontrol og/eller myndighed over en derværende person, jf. af-visningskendelsen, præmis 105 og 106 ….

Hvad angår det sidstnævnte tilfælde, er medlemsstaten i øvrigt kun forpligtet til at sikre personen de rettigheder, der i situationen er relevante, jf. hertil Domstolens dom af 7. juli 2011 i sag 55721/07, Al-Skeini m.fl. mod Storbritannien, præmis 137 …. Der bliver altså ikke tale om, at medlemsstaten i givet fald skal sikre personen alle de rettigheder og friheder, der er nævnt i EMRK af-snit I.

Sagsøger har, siden hun i december 2014 frivilligt forlod Danmark og indrejste i Syrien, ikke opholdt sig på dansk territorium eller et i om-råde (uden for dansk territorium), som Danmark har udøvet en effektiv kontrol over. Der er endvidere ingen danske myndighedspersoner, som i Syrien har udøvet nogen kontrol eller myndighed over Sagsøger. Det forhold, at Sagsøger, efter at være blevet frataget sin danske ind-fødsret, frivilligt har ladet sig afhøre af danske myndighedspersoner som vidne i en straffesag, der ikke vedrører hende selv, giver intet be-læg for at fastslå, at de danske myndighedspersoner udøver kontrol el-

76

ler myndighed over Sagsøger endsige en kontrol eller myndighed, som indebærer en pligt for Danmark til at sikre hende den frihed, der er fastsat i EMRK artikel 3, selvom hun frivilligt udrejste af dansk territo-rium i december 2014.

Selv hvis der havde været grundlag for at anse Sagsøger for at være under dansk jurisdiktion med hensyn til nydelsen af den frihed, der er fastsat i EMRK artikel 3, ville der ikke i hendes tilfælde have været grundlag for at fastslå en krænkelse af denne frihed.

En udlevering eller udvisning af Sagsøger til Marokko vil efter Domstolens praksis ikke kunne anses for at være i strid med EMRK ar-tikel 3, medmindre hun godtgør, at der er vægtige grunde til at antage, at hun vil blive udsat for en virkelig risiko for at blive underkastet en behandling, der er forbudt ved bestemmelsen, jf. f.eks. Domstolens af-gørelse af 22. januar 2019 i sag 74411/16, Mansour mod Danmark, præ-mis 47 ….

Sagsøger har ikke med påberåbelsen af udgivelserne fra Amnesty International, der blev udgivet i 2015 henholdsvis 2018 …, godtgjort ek-sistensen af en sådan virkelig risiko. Domstolen fastslog således i den førnævnte afgørelse fra 2019, at "the general situation in Morocco is not of such a nature as to show, on its own, that there would be a breach of the Convention if the applicant were to return there".

Da Sagsøger ikke har godtgjort, at der som følge af hendes personli-ge forhold er en konkret og virkelig risiko for, at hun i Marokko vil bli-ve udsat for tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, er der intet belæg for at fastslå, at en eventuel udlevering mv. til Marokko i hendes tilfælde vil være i strid med forbuddet i EMRK ar-tikel 3. Der foreligger i øvrigt ingen oplysninger om, at hun i Marokko er eller vil blive sigtet for kriminelle handlinger.

Uanset om Sagsøger måtte anses for at være under dansk jurisdik-tion med hensyn til nydelsen af den frihed, der følger af EMRK artikel 3, og uanset om en udlevering mv. af Sagsøger til Marokko ville in-debære en virkelig risiko for en krænkelse efter artikel 3, ville konse-kvensen heraf i øvrigt ikke kunne blive en tilsidesættelse af Udlændin-ge- og Integrationsministeriets afgørelse om fratagelse af hendes danske indfødsret.

Konstateringen af sådanne forhold vil nok medføre en pligt for Danmark til så vidt muligt at sikre, at Sagsøger ikke blev udleve-ret eller udvist til Marokko, men ingen ret for hende til at bevare eller på ny opnå dansk indfødsret. Hendes påberåbelse af EMRK artikel 3 kan derfor under ingen omstændigheder føre til, at hendes påstand ta-ges til følge.

Da artikel 3 i FN’s Torturkonvention ikke yder en beskyttelse, der ræk-ker videre end beskyttelsen efter EMRK artikel 3, kan Sagsøgers på-beråbelse af denne bestemmelse heller ikke føre til, at der gives dom i overensstemmelse med hendes påstand.

5.3 Fratagelsen strider ikke imod EMRK artikel 8

77

Sagsøger gør gældende, at fratagelsen af hendes danske indfødsret (”formodentlig”) er i strid med EMRK artikel 8. Udlændinge-og Inte-grationsministeriet forstår anbringendet således, at det forhold, at Sagsøger og de to børn ikke sammen kan tage ophold i Danmark, skulle udgøre en krænkelse af børnenes rettigheder efter EMRK artikel 8.

Sagsøgers påberåbelse af denne bestemmelse, hvorefter enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespon-dance, er uholdbar, allerede fordi hun og børnene heller ikke med hen-syn til nydelsen af de rettigheder, der er fastsat bestemmelsen, kan siges at være under dansk jurisdiktion i EMRK artikel 1’s forstand.

Børnene har således aldrig opholdt på dansk territorium, og Sagsøger har som beskrevet ovenfor ikke opholdt sig på dansk territorium, siden hun frivilligt udrejste fra Danmark i december 2014. Der er endvidere ingen holdepunkter for at fastslå en ekstraterritorial jurisdiktion, som indebæ-rer en pligt for Danmark til at sikre Sagsøger og børnene de rettig-heder, der er fastsat i EMRK artikel 8.

Selv om Sagsøger og børnene måtte anses for at være under dansk (ekstraterritorial) jurisdiktion, er der heller ikke i øvrigt grundlag for at fastslå, at fratagelsen af Sagsøgers danske indfødsret strider imod EMRK artikel 8.

Ifølge Domstolens praksis kan bestemmelsen efter omstændighederne være til hinder for, at en medlemsstat udviser en person, hvis den på-gældende i konventionens forstand har et familieliv i staten, ligesom bestemmelsen efter omstændighederne kan medføre en pligt for en medlemsstat til at tillade en udlænding at indrejse i staten for derved at kunne bevare et familieliv med personer, der opholder sig i staten.

Denne praksis er imidlertid uanvendelig i den foreliggende sag, da sa-gen er karakteriseret ved, at Sagsøger af egen fri vilje udrejste fra Danmark i december 2014 for tage ophold i Syrien, hvor hun siden da har opholdt sig, og hvor hun vedvarende har udlevet sit familieliv med børnene, der som nævnt aldrig har været i Danmark. Domstolens prak-sis giver intet belæg for, at EMRK artikel 8 skulle indebære en ret for Sagsøger og/eller børnene til at bestemme, at de fremover vil udøve deres fælles familieliv i Danmark – tværtimod.

Det følger således af Domstolens faste praksis, at artikel 8 ikke giver familier ret til frit valg af det land, familielivet skal udøves i, jf. f.eks. Domstolens dom af 19. februar 1996 i sag 23218/94, Gül mod Schweiz, præmis 38, hvilket navnlig må gælde i tilfælde som det foreliggende, hvor hverken Sagsøger eller børnene har ophold her i landet.

Udlændinge-og Integrationsministeriets afgørelse om fratagelse af Sagsøgers danske indfødsret udgør da heller ikke noget indgreb i Sagsøgers og børnenes familieliv, da den ikke indebærer en adskil-lelse af Sagsøger fra børnene eller på anden vis en ændring i bestå-ende forhold for Sagsøger og børnene.

Allerede af de anførte grunde må det fastslås, at Udlændinge-og Inte-grationsministeriets afgørelse om fratagelse af Sagsøgers danske ind-

78

fødsret ikke udgør et indgreb i en ret til et familieliv, som Danmark over for Sagsøger og børnene er forpligtet til at sikre.

Hertil kommer, at retten til familieliv efter EMRK artikel 8, stk. 1, ikke er en absolut ret, men er underkastet de begrænsninger, der følger af bestemmelsens stk. 2, hvorefter en medlemsstat kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, hvis indgrebet sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den na-tionale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske vel-færd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed.

Fratagelsen af Sagsøgers danske indfødsret er sket med hjemmel i indfødsretslovens § 8 B, stk. 3. Fratagelsen er begrundet i hensynet til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed og forebyggelse af for-brydelse og går ikke videre, end hvad der er nødvendigt, når der på den ene side henses til alvoren af Sagsøgers handlinger og på anden side henses til, at hverken hun eller børnene har et familieliv og privat-liv her i landet.

Selvom EMRK artikel 8 havde indebåret en ret for børnene til at tage ophold her i landet for her at udøve deres familieliv med Sagsøger, ville retten hertil i øvrigt ikke kunne begrunde en tilsidesættelse af Ud-lændinge-og Integrationsministeriets afgørelse om fratagelse af Sagsøgers danske indfødsret. En sådan ret for børnene ville, hvis den fak-tisk havde været gældende, alene kunne medføre en pligt for Danmark til at indrømme Sagsøger adgang til at tage ophold her i landet.

I tilknytning hertil bemærkes, at Sagsøger ligesom andre udlændin-ge vil kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse. En sådan ansøg-ning vil i givet fald blive behandlet af de kompetente myndigheder ef-ter de derom gældende regler i udlændingeloven. I forarbejderne til indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, er det nævnt, at en person, der har fået frataget sin danske indfødsret, i helt ekstraordinære tilfælde vil kunne have ret til en opholdstilladelse i Danmark under henvisning til EMRK artikel 8, jf. hertil LFF 2019/38, pkt. 3.1.3.2 (EMRK artikel 8), in fine.

5.4 Fratagelsen strider ikke mod FN’s Børnekonvention

Sagsøger gør gældende, at fratagelsen af hendes danske indfødsret skulle stride imod børnenes rettigheder efter FN’s Børnekonvention ar-tikel 2, 3, 6, 8 og 9.

FN’s Børnekonventions artikel 2, stk. 1, forpligter imidlertid alene del-tagerstaterne til at respektere og sikre de rettigheder, der er fastsat i konventionen, for børn inden for deres jurisdiktion, og da børnene i det foreliggende tilfælde er uden for dansk jurisdiktion, er påberåbelsen af konventionen også af den grund uholdbar.

For anvendelsen af FN’s Børnekonvention gælder det således også, at en udøvelse af jurisdiktion som udgangspunkt er begrænset til delta-gerstatens territorium, det vil sige statens handlinger og undladelser,

79

der er foretaget på statens territorium, og som har virkninger over for børn, der befinder sig på statens territorium.

Den foreliggende sag er, som beskrevet ovenfor, karakteriseret ved, at børnene opholder sig uden for dansk territorium, idet de befinder sig i Syrien, hvor de altså har opholdt sig siden fødslen, og Danmark kan ik-ke anses for at udøve ekstraterritorial jurisdiktion over børnene.

Hver-ken det forhold, at danske myndighedspersoner i Syrien har tilset børe-ne, eller det forhold, at de danske myndigheder har foranlediget, at børn af kvinder med dansk indfødsret er kommet fra Syrien til Dan-mark, giver belæg for at fastslå, at danske myndighedspersoner i Syrien udøver kontrol eller myndighed over de i denne sag omhandlede børn.

FN’s Børnekomités udtalelse af 2. november 2020 i de individuelle kla-gesager L.H. m.fl. mod Frankrig (79/2019) og F.B. m.fl. mod Frankrig (109/2019), der angår et antal franske børn i al-Hol-, Ain Issa-og Roj-lejrene i områder kontrolleret af den kurdiskdominerede lokaladmini-stration i det nordøstlige Syrien, kan ikke føre til et andet resultat.

Komitéens udtalelser er for det første ikke bindende for deltagerstater-ne. For det andet har komitéen anlagt en fortolkning af jurisdiktionsbe-grebet, der er uden støtte i Domstolens praksis om fortolkningen af det tilsvarende jurisdiktionsbegreb i EMRK artikel 1 eller øvrige FN-komitéers, herunder FN’s Menneskerettighedskomités, praksis om til-svarende jurisdiktionsbegreber. For det tredje er situationen i den fore-liggende sag ikke sammenligning med situationerne i de sager, der gav anledning til FN’s Børnekomités udtalelse.

Selvom børnene måtte anses for at være under dansk jurisdiktion med hensyn til nydelsen af de rettigheder, der er fastsat i de påberåbte kon-ventionsbestemmelser, er der i øvrigt ikke grundlag for at fastslå, at fra-tagelsen af Sagsøgers danske indfødsret strider imod nogen af de påberåbte bestemmelser i FN’s Børnekonvention.

Børnene har påberåbt de samme bestemmelser i den retssag, som Sagsøger på børnenes vegne har anlagt imod Udenrigsministeriet med på-stand om, at Udenrigsministeriet skal anerkende at være forpligtet til at bistå børnene med at komme til Danmark sammen med Sagsøger.

En stillingtagen til, om Danmark i medfør af de påberåbte bestemmel-ser er forpligtet til at bringe børnene til Danmark, må afgøres i retssa-gen anlagt mod Udenrigsministeriet. I den foreliggende sag kan der alene tages stilling til, om de påberåbte bestemmelser er til hinder for fratagelsen af Sagsøgers danske indfødsret. Påberåbelsen af be-stemmelserne er i så henseende uholdbar.

Selvom børnene måtte få medhold i, at der af FN’s Børnekonvention kan udledes en positiv pligt for Danmark til at bringe børnene og Sagsøger til Danmark, således at de sammen kan opholde sig her i landet, vil en sådan pligt ikke kunne begrunde en tilsidesættelse af Udlændin-ge-og Integrationsministeriets afgørelse om fratagelse af Sagsøgers danske indfødsret. En sådan pligt vil højest kunne medføre en pligt for Danmark til at indrømme Sagsøger en ret til at tage ophold her i

80

landet. Det er allerede derfor udelukket, at Sagsøgers påberåbelse af FN’s Børnekonvention kan føre til, at hendes påstand tages til følge.

Hvad angår Sagsøgers påberåbelse af forbuddet mod usaglig for-skelsbehandling, der er fastsat i FN’s Børnekonventions artikel 2, be-mærkes yderligere, at fratagelsen af Sagsøgers danske indfødsret ik-ke indebærer nogen usaglig forskelsbehandling af børnene med hensyn til sikringen af de rettigheder, der er fastsat i konventionen. Sagsøger har da heller ikke redegjort for, hvori den hævdede forskelsbe-handling af børnene skulle bestå.

Fratagelsen strider endvidere hverken imod FN’s Børnekonventions ar-tikel 3, stk. 1, hvorefter barnets tarv skal komme i første række i alle foranstaltninger vedrørende barnet, eller imod konventionens artikel 6, hvorefter deltagerstaterne anerkender, at ethvert barn har en naturlig ret til livet (stk.1), og i videst muligt omfang skal sikre barnets overle-velse og udvikling (stk. 2).

Fratagelsen af Sagsøgers danske indfødsret har ingen indvirkning haft på børnenes forhold, der er fuldkommen uændrede. Det kan derfor også fastslås, at Danmark ikke – i kraft af fratagelsen – har handlet i strid med de pligter, der efter de nævnte bestemmelser påhviler delta-gerstaterne. Om Danmark i øvrigt – og på anden vis – måtte have for-sømt disse pligter, er uden relevans for landsrettens stillingtagen til, om fratagelsen af Sagsøgers danske indfødsret kan tilsidesættes.

Udlændinge-og Integrationsministeriets afgørelse om fratagelse af Sagsøgers danske indfødsret udgør da heller ikke noget indgreb i Sagsøgers og børnenes familieliv, da den ikke indebærer en adskillel-se af Sagsøger fra børnene eller på anden vis en ændring i bestående forhold for Sagsøger og børnene.

Hensynet til barnets bedste er i øvrigt ikke et ”trumfkort” (Trump Card), som alle andre hensyn må vige for, hvilket er blevet fastslået i retspraksis om blandt andet familiesammenføring, jf. eksempelvis Domstolens dom af 8. november 2016 i sag 56971/10, El Ghatet mod Schweiz, præmis 46 …, og Højesterets dom i U.2019.2828 H ….

Fratagelsen af Sagsøgers danske indfødsret indebærer heller ingen krænkelse af FN’s Børnekonventions artikel 8, stk. 1, hvorefter deltager-staterne påtager sig at respektere barnets ret til at bevare sin identitet, herunder statsborgerskab, navn og familieforhold, som anerkendt af loven og uden ulovlig indblanding. Fratagelsen angår således alene Sagsøgers danske indfødsret. Den ændrer derimod ikke på børnene statsborgerskabsforhold og fører heller ikke i øvrigt til en kompromitte-ring af børnenes ret til at bevare deres identitet.

Endelig strider fratagelsen af Sagsøgers danske indfødsret heller ik-ke imod FN’s Børnekonventions artikel 9, stk. 1, hvorefter deltagersta-terne skal sikre, at barnet ikke adskilles fra sine forældre mod deres vil-je, undtagen når kompetente myndigheder, hvis afgørelser er undergi-vet retlig prøvelse, i overensstemmelse med gældende lov og praksis bestemmer, at en sådan adskillelse er nødvendig af hensyn til barnets

81

tarv. Fratagelsen har således ikke ført til, at børnene er blevet adskilt fra Sagsøger.

5.5 Fratagelsen strider ikke imod en forvaltningsretlig lighedsgrund-

sætning

Underpåberåbelse af en forvaltningsretlig lighedsgrundsætning gør

Sagsøger gældende, at Udlændinge-og Integrationsministeriets af-gørelse om fratagelse af hendes danske indfødsret må tilsidesættes som

ugyldig,fordi en kvinde med dobbelt statsborgerskab efterfølgende er

blevet evakueret fra en af lejrene i det nordøstlige Syrien.

For landsrettens stillingtagen til dette anbringende må det lægges til grund, at betingelserne for i medfør af indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, at

fratageSagsøger hendes danske indfødsret har været opfyldt, da

landsretten ellers ikke vil have nogen anledning til at tage stilling til dette anbringende.

Sagsøgers påberåbelse af en forvaltningsretlig lighedsgrundsætning er uholdbar. Den omstændighed, at der i det nævnte tilfælde ikke er

sketadministrativ fratagelse af den pågældendes danske indfødsret,

konstituerer under ingen omstændigheder en bindende administrativ

praksis,som Sagsøger i medfør af en forvaltningsretlig ligheds-

grundsætning kan støtte ret på med den følge, at ministeriets afgørelse om fratagelse af hendes danske indfødsret skal tilsidesættes på trods af, at lovens betingelser for fratagelsen er opfyldt.

5.6 Afgørelsen er ikke behæftet med formelle mangler

5.6.1 Der er sket lovformelig partshøring

Sagsøger blev partshørt ved brev af 8. november 2019 …. Brevet blev sendt til hendes e-boks, og det følger af § 10, stk. 1, nr. 1, i lov om Digi-tal Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016, at meddelelser, der sendes under anvendelse af Digital Post, anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgæn-gelig for adressaten i postløsningen.

I tilknytning hertil bemærkes, at det følger af lov om Digital Post fra of-fentlige afsendere § 3, stk. 4, at hvis en fysisk person, der er tilsluttet ef-

terbestemmelsens stk. 1 (krav om obligatorisk tilslutning for fysiske

personer på 15 år eller derover med bopæl eller fast ophold i Danmark), ikke længere har bopæl eller fast ophold i Danmark, fortsætter tilslut-

ningenefter stk. 1 uændret, medmindre den pågældende anmoder om

fritagelse. Sagsøger har ikke gjort gældende, at hun har anmodet om en sådan fritagelse.

Det bemærkes endvidere, at ministeriets afgørelse af 26. november 2019 … ligeledes blev sendt til Sagsøgers e-boks, og afgørelsen må være

kommetfrem til hende, idet denne sag er anlagt inden for den i ind-

fødsretslovens § 8 F, stk. 1, fastsatte frist på 4 uger. Der er således intet, som taler for, at Sagsøger faktisk ikke skulle have haft adgang til sin

82

e-boks, endsige at hun ikke modtog brevet af 8. november 2019 via e-boks.

Selv hvis ministeriet havde tilsidesat en partshøringspligt efter forvalt-ningslovens § 19, stk. 1, kan det konstateres, at en sådan tilsidesættelse i givetfald ville have været uden væsentlig betydning for ministeriets afgørelse,da de materielle betingelser for fratagelsen af Sagsøgers danske indfødsret har været opfyldt, jf. ovenfor. …

5.7 Der foreligger ingen tilsidesættelse af Grundlovens § 63

Ved at anlægge og gennemføre denne retssag, jf. indfødsretslovens § 8 F, stk. 1, benytter Sagsøger sin adgang til domstolsprøvelse af mini-steriets afgørelse af 26. november 2019 … i medfør af grundlovens § 63.

Da Sagsøger som anført tydeligvis har modtaget afgørelsen og været i standtil at instruere sin advokat om at anlægge sag inden udløbet af søgsmålsfristen, som er blevet overholdt, har hun intet retstab lidt som følgeaf søgsmålsfristen på 4 uger. Fristen har således ikke afskåret hende fra at fremlægge de dokumenter, som hun vil påberåbe sig, eller at fremføre de anbringender, som hun finder relevante.

Ministeriet forstår yderligere det af Sagsøger anførte således, at hun gør gældende, at det forhold, at domstolsprøvelsen ikke har opsættende virkning, i sig selv udgør en krænkelse af retten til domstolsprøvelse ef-ter grundlovens § 63.

Det fremgår imidlertid eksplicit af grundlovens § 63, stk. 1, 2. pkt., at søgsmål vedrørende gyldigheden af en administrativ afgørelse ikke har opsættende virkning, og der er intet belæg for, at indfødsretslovens § 8 F, stk. 1, sidste pkt., hvorefter sagens indbringelse for retten ikke kan til- læggesopsættende virkninger, skulle stride imod grundlovens § 63.

Selvom man antog, at indfødsretslovens § 8 F, stk. 1, sidste pkt., strider imod Grundlovens § 63, ville konsekvensen heraf ikke være, at afgørel- ser truffeti medfør af lovens § 8 B, stk. 3, måtte anses for ugyldige. Konsekvensen ville alene være, at indfødsretslovens § 8 F, stk. 1, sidste pkt., ikke havde virkning efter sit indhold.

Ministeriet forstår desuden det af Sagsøger anførte således, at hun gør gældende, at ”kravet til sagens oplysning og partshøring skærpes” , fordisøgsmålet ikke har opsættende virkning. Hertil bemærkes, at standpunktet er uden noget retskildemæssigt grundlag, og derfor be-strides. …”

Sagsøger har i sin procedure under hovedforhandlingen til støtte for anbrin- gendet om, atretten til domstolsprøvelse efter grundlovens § 63 er tilsidesat, udelukkende fremført betragtninger vedrørende opfyldelsen af de retssikker-hedsmæssige krav, der er en forudsætning for en forsvarlig partsdeltagelse un-

83

der en hovedforhandling, og som efter hendes opfattelse rent faktisk har vist sig ikke har været opfyldt.

Sagsøger har således endeligt gjort gældende, at hendes forhold i forbindel-se med hovedforhandlingen samlet set har været af en så ringe karakter, at retsprøvelsen ikke lever op til de krav, der stilles i forbindelse med en dom-stolsprøvelse efter grundlovens § 63.

Til støtte herfor har Sagsøger anført, at sagens skriftlige forberedelse og drøftelserne i den forbindelse var et udfordrende og langvarigt arbejde, hvor det med intentioner om en forsvarlig partsdeltagelse ganske vist lykkedes at få etableret en form for partsdeltagelse, men at det desværre ikke lykkedes at få intentionerne realiseret.

Under advokatens indledende fortrolige klientsamtale på første hovedforhandlingsdag medførte tekniske udfordringer, at advokaten kun havde mulighed for via videolink at tale med Sagsøger i ca. 1 time og 10 minutter, og det var første gang, hun talte med ham om sagen.

Under klient-samtalen, som på grund af midlertidige afbrydelser af link-forbindelsen reelt blev på under en halv time, hvilket var alt for kort tid til forberedelse af sagen, var der ifølge Person 8 i meget kort afstand af hende og Sagsøger tre soldater med maskinpistoler, og en myndighedsperson havde efter-ladt en stor taske i samtalerummet. Hertil kom, at der var et mellemrum under døren til samtaleværelset.

Da Person 8 bad den danske mand med it-udstyret om at få at vide, hvem vedkommende var, svarede han, at han ikke kunne oplyse sit navn, og han præsenterede sig som ID-nr. 2. Retten har i retsbog af 8. oktober 2021 ret præcist tilkendegivet, hvordan det skulle foregå, og de praktiserede vilkår var klart i strid med, hvad der var aftalt.

Forberedel-sestiden, som Sagsøger og advokaten havde sammen, blev decimeret, mani-puleret og var ubrugelig. Sagsøgers afgivelse af forklaring havde intet med en partsdeltagelse at gøre.

Advokaten var på grund af den efterladte taske me-get betænkelig og nervøs og skulle selvfølgelig ikke sidde og have nogen som helst betænkeligheder med hensyn til, om der kunne være aflytningsudstyr i tasken, og om vedkommende var politiagent. Der var tale om en overskridelse af enhver form for retssikkerhed.

Det af Rigspolitiet udfærdigede bilag betegnet ”Afhøring” vedrørende forholdene m.v. i forbindelse med Sagsøgers parts-deltagelse den 23. november 2021 er reelt en politirapport. Det fremgår tydeligt, at vedkommende fra Rigspolitiet, som brugte 1 time og 10 minutter på at stille it-udstyr op og lave en tilkobling, var på ”fisketur” /aflytningstur.

Sagsøger og advokaten turde derfor ikke tale om det, de gerne ville under deres forbere-dende samtale. Under advokatens besøg i Roj-lejren, hvor han tre til fire gange har talt med Sagsøger, har han været til stede i NGO-sammenhæng, og det har derfor været udelukket, at han har kunnet tale med Sagsøger om denne sag i forbindelse med disse besøg. Retsprøvelsen er således i strid med grund-lovens § 63.

84

Udlændinge- og Integrationsministeriet har heroverfor anført, at Sagsøgers indsigelser er svære at forholde sig til, da der ikke henvises til, hvilke retlige standarder der skulle være tilsidesat. Det har påhvilet Sagsøger og hendes advokat og ikke Udlændinge- og Integrationsministeriet at facilitere Sagsøgers forberedelse af sagen.

Tidspresset op til hovedforhandlingen skyldtes alene Sagsøger og Sagsøgers advokats forhold, idet Udlændinge- og In-tegrationsministeriet siden begyndelsen af 2021 har bedt om hendes samtykke til at udlevere identitetsoplysninger til de kurdiske selvstyremyndigheder med henblik på etablering af mulighed for at afgive forklaring under hovedforhand-lingen via en videoforbindelse, hvilket Sagsøgers advokat gentagne gange afslog og fastholdt, at Sagsøger skulle til Danmark på processuelt ophold under hovedforhandlingen.

Først da Østre Landsret tilkendegav, at det ville blive betragtet som et afkald på at gøre brug af partsbeføjelserne, hvis Sagsøger ikke meddelte et sådant samtykke, blev samtykket givet. Sagsøger og hendes advokat kan derfor takke sig selv for det i praktisk henseende hektiske forløb op til hovedforhandlingen.

Myndighederne har til fulde levet op til at facilitere en mulighed for Sagsøger for at afgive forklaring fra Roj-lejren via en wifi-forbindelse. Sagsøgers advokat, som har været i Roj-lejren i hvert fald tre gange, mens Sagsøger har opholdt sig i lejren, har ikke engang do-kumenteret, at han ved en henvendelse til lejrledelsen har søgt om tilladelse til et holde et uovervåget advokatmøde med Sagsøger.

Sagsøgers advokat fremfører helt udokumenteret motivfortolkning, og der savnes en logisk forkla-ring på, hvordan synspunkterne – ud over en abstrakt henvisning til grund-lovens § 63 – skulle kunne føre til ugyldighed. Sagsøgers advokat har yder-mere ikke begæret hovedforhandlingen udsat med henblik på afholdelse af endnu et advokatmøde med Sagsøger.

Landsrettens begrundelse og resultat

Denne sag angår en prøvelse af Udlændinge- og Integrationsministeriets afgø-relse af 26. november 2019 om fratagelse af Sagsøgers danske indfødsret, jf. indfødsretslovens § 8 B, stk. 3. Det er ubestridt, at Sagsøger har marokkansk indfødsret.

Sagsøger har nedlagt påstand om ugyldighed, og har fremført en række an-bringender, som ses at forudsætte en egentlig fuld materiel prøvelse af afgørel-sen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er ikke fremkommet med bemærk-ninger hertil. Landsretten har på den baggrund og under hensyn til sagens ka-rakter til trods for udformningen af påstanden valgt ikke at begrænse prøvel-sen.

Der skal således i første række tages stilling til, hvorvidt Sagsøger må anses for at have udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, og i givet fald hvorvidt en fratagelse vil være proportional. Hvis det er tilfældet, skal der i anden række tages stilling til, hvorvidt afgørelsen er i

85

overensstemmelse med henholdsvis Den Europæiske Menneskerettighedskon-ventions artikel 8 om ret til respekt for bl.a. familieliv, FN’s Børnekonventions artikel 2, 3, 6, 8 og 9 om bl.a. barnets tarv og ret til overlevelse og udvikling samt sikring af, at barnet ikke adskilles fra sine forældre, FN’s Torturkonven-tions artikel 3 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 om tortur.

Der er i så fald endvidere spørgsmål om, hvorvidt afgørelsen strider mod den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning, og om afgørelsen er behæf-tet med formelle mangler i form af utilstrækkelig oplysning af sagen, manglen-de partshøring og tilsidesættelse af retten til domstolsprøvelse efter grund-lovens § 63.

V urderingen i henhold til indfødsretslovens § 8 B, stk. 3

Efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, som trådte i kraft den 25. oktober 2019, kan den, som har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, af udlændinge- og integrationsministeren fratages sin danske ind-fødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.

Sagsøger blev taget som fange i Syrien i efteråret 2018 og således forud for indførelsen af bestemmelsen i indfødsretslovens § 8 B, stk. 3.

Som det fremgår af de specielle bemærkninger til § 3, stk. 4, i ændringsloven, hvorved indføds-retslovens § 8 B, stk. 3, blev indført, vil der ved afgørelsen om fratagelse kunne lægges vægt på handlinger, der ligger forud for lovens ikrafttræden, men alene i det omfang handlingerne kunne føre til frakendelse ved dom efter nugælden-de § 8 B, stk. 1, da de blev foretaget.

Som videre beskrevet forstås herved, at handlingerne, da de blev foretaget, udgjorde en realisering af det objektive ger-ningsindhold i en eller flere af bestemmelserne i straffelovens kapitel 12 og 13, uden at der skal foretages en skyldvurdering, herunder om der foreligger det til domfældelse fornødne forsæt.

Det er derfor af betydning for sagen, hvilke handlinger Sagsøger foretog sig også forud for ikrafttrædelsen af indføds-retslovens § 8 B, stk. 3.

Ved vurderingen af, hvilke oplysninger om Sagsøger der kan lægges til grund ved sagens afgørelse, udgør artiklen ”Overskrift 1” , som er udfærdiget af bl.a. freelancejournalist og forfatter Person 8, og som blev bragt i Medie 1 den 8. marts 2019, et centralt bilag i sagen. I artiklen gengives en lang række udtalelser, som ”Navn 1” er fremkommet med i et in-terview, og hendes livsomstændigheder og situation beskrives.

Underoverskrif-ten på artiklen er ”Overskrift 2” Sagsøger har forklaret, at hun har afgivet flere interviews, efter at hun kom til Roj-lejren, herunder det nævnte interview under dæknavnet ”Navn 1” , og hun har gjort gældende, at disse in-terviews blev afgivet under tvang. Således blev hun forud for disse interviews i

86

lejren med kort varsel afhentet af soldater og tvunget til at lade sig interviewe, og soldater og administrativt personale fra lejren var til stede, da hun svarede på spørgsmål. Sagsøger har anført, at man af disse grunde ikke kan tillægge hendes udtalelser i avisartiklen nogen vægt ved sagens afgørelse.

Landsretten tilsidesætter Sagsøgers forklaring om, at udtalelserne i inter-viewet i Medie 1 er fremsat under tvang.

Landsretten finder således, at Sagsøger ikke har sandsynliggjort, at Medie 1 – hvis journalister lej-rens kurdiske vagter ifølge artiklen ”har indvilliget i at lade … møde den høj-gravide danske statsborger” – i givet fald, efter hvad der vel måtte antages at være i strid med grundlæggende presseetiske regler, skulle have bragt en arti-kel med udtalelser fra en person, som befandt sig i en tvungen interviewsitua-tion.

Hertil kommer at det ikke forekommer sandsynligt, at vedkommende journalist under hovedforhandlingen i nærværende sag på en sådan baggrund ville være valgt til at fungere som Sagsøgers bisidder i Roj-lejren under afgi-velse af partsforklaringen og ovenikøbet som ansat på Sagsøgers advokats kontor.

Hertil kommer at Sagsøger under hovedforhandlingen har forklaret, at det under partsforklaringen er sjette gang, at Person 8 besø-ger hende i lejren. Landsretten finder derfor, at oplysningerne og udtalelserne i artiklen i Medie 1 kan indgå ved sagens afgørelse.

Sagsøger har afvist, at det er hende, der under navnet ”Navn 2” har udtalt sig til journalist Person 19 i artiklen bragt i Medie 2 den 16. februar 2020 med overskriften ”Overskrift 3” .

Landsretten finder imidlertid, at der er så overordentlig mange og konkrete faktuelle oplysninger i interviewet, som viser, at det kun kan være Sagsøger, som udtaler sig, herunder den interviewedes bemærkning om, at hun måske skulle ”tage tilbage til Marokko” , hvorved be-mærkes, at Sagsøger ultimo november 2021 ifølge det af Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyste var den eneste med marokkansk statsborger-skab, der har fået frataget sin danske indfødsret.

Landsretten finder det i for-længelse af det ovenfor anførte ubetænkeligt at lægge til grund, at heller ikke dette interview er afgivet under tvang, og finder tilsvarende, at oplysninger og udtalelser i artiklen kan indgå ved sagens afgørelse. I interviewet bliver ”Navn 2” spurgt bl.a. om, hvorvidt det er ”o.k. at hugge hænder af folk?” og hun svarer: ”Lad mig vende det om: Er det o.k. at stjæle?

Det er derfor, straffen eksi-sterer, for at forebygge tyveri, så man ikke stjæler igen” , ligesom straffen mod homoseksuelle er forebyggende og ”en straf, som Gud har befalet.”

Om Sagsøger lægger landsretten herefter til grund, at hun siden den 12. marts 2014 har været tilmeldt Adresse 1, 2700 Brønshøj, og den 14. april 2014 giftede sig med Person 2, en mand af dansk-kurdisk afstamning, som hun ifølge CPR-registeret havde delt adresse med fra den 1. november 2013 til marts 2014. Parret rejste i efteråret 2014 på pilgrimsrejse til

87

Mekka i Saudi-Arabien. Efter at Sagsøger ifølge artiklen i Medie 1 havde løjet for sin familie ved at fortælle, at hun ville følge med sin mand til Tyrkiet, hvor han havde fået et job, forlod parret frivilligt Danmark og indrejste i Tyrkiet den 1. december 2014.

Herfra rejste parret via Gaziantep, hvor Islamisk Stat dengang havde sine grænsevagter, til Syrien, hvor de begge tilsluttede sig Islamisk Stat og tog ophold i kalifatets hovedstad Raqqa, hvor de af Islamisk Stat fik en bolig stillet til rådighed. To uger efter at de ankom til Syrien, adopte-rede parret en forældreløs dreng, som Sagsøger passede hjemme. Drengen blev tre år gammel dræbt i et bombeangreb.

Politiets Efterretningstjeneste er bekendt med bl.a., at Person 2 inden sin udrejse til Syrien var i kontakt med Person 4, der i 2007 blev idømt 7 års fængsel i den såkaldte Glostrup-sag for at være en del af en bevæbnet terr-orcelle, som sandsynligvis havde planer om at angribe de lande, som havde styrker i Irak og Afghanistan.

Person 2 var ifølge artiklen i Medie 1 af CIA anset for at være et ”betroet medlem af Islamisk Stat med tilknytning til ledelsen” , og USA's forsvarsministerium bekræftede hans rolle som en ”facilitator af eksterne operationer” – Islamisk Stats terrorangreb og operationer uden for kalifatets grænser.

Den 7. december 2015 blev Person 2, der i de nævnte avisartikler omtales som en ”berygtet” , ”for-modet dansk topterrorist” og ”højtstående dansk IS-kriger” , ved et amerikansk målrettet missilangreb dræbt i en bil i Raqqa. Sagsøger opholdt sig i Raqqa indtil sommeren 2017, hvor den kurdiske belejring af byen begyndte.

Efter Person 2's død forblev Sagsøger i Islamisk Stat, hvor hun gifte-de sig med en afghansk læge og kriger i Islamisk Stat, som på tidspunktet for avisartiklen i Medie 1 var tilbageholdt i et kurdisk fængsel. Med denne mand har Sagsøger to sønner. Sagsøger blev taget til fange i efteråret 2018 og anbragt i Roj-lejren, dvs. knap 4 år efter, at hun indrejste i Syrien og tog ophold i Raqqa.

På denne baggrund finder landsretten det godtgjort, at Person 2 og Sagsøger i december 2014 tog til Tyrkiet og frivilligt indrejste i Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat, og at de rent faktisk gjorde dette og på hver deres måde medvirkede til at opretholde kalifatet.

Islamisk Stats kalifat blev udråbt den 29. juni 2014, og det måtte i hvert fald på daværende tidspunkt anses for almindelig kendt, at Islamisk Stat udøvede en ekstrem brutalitet og stor volds-parathed med videofilmede henrettelser m.v. og hørte til på den absolut ek-streme fløj.

Person 2 kæmpede som jihadist for og indtog en cen-tral position i Islamisk Stat, og Sagsøger, som ikke i kalifatet deltog i kamp-handlinger, engagerede sig og bidrog i hvert fald indirekte ved hans side som kone og husmor i Islamisk Stat og herved til opretholdelsen og konsolideringen af Islamisk Stats position, jf. herved bl.a.

ICCTs baggrundspapir af april 2015, Person 17's forklaring gengivet i Retten i Esbjergs dom af 23. marts 2018 og den sagkyndiges rapport gengivet i Oslo Tingretts dom af 4. maj 2021. Da Person 2 døde, giftede Sagsøger sig på ny med en

88

mand, som kæmpede for Islamisk Stat, og det må anses for givet, at Sagsøger indrejste i Syrien og vedblivende opholdt sig der for at støtte sin første mand og sidenhen sin anden mand i kampen for Islamisk Stat. Det findes end-videre bevist, at Sagsøger i offentlige medier har udtrykt sin opbakning til kalifatet. Landsretten finder således ingen støtte i sagen for det af Sagsøger anførte om, at hun opholdt sig i Syrien under tvang, men tværtimod at hun ville kalifatet.

Da straffelovens § 114 e, 1. pkt., omfatter enhver form for støtte til terrororgani-sationer eller organisationer, der fremmer terrorhandlinger, selv om støtten ik-ke kan henføres til konkrete terrorhandlinger, må Sagsøger på den anførte baggrund anses for at have realiseret denne bestemmelses objektive gernings-indhold, hvorved bemærkes, at det er ubestridt under sagen, at organisationen Islamisk Stat falder ind under kategorien anført i straffelovens § 114 e, 1. pkt.

Det lægges efter bevisførelsen endvidere til grund, at Sagsøger i hvert fald fra den 10. oktober 2016 og indtil en gang i 2017 uden tilladelse opholdt sig i al-Raqqa-distriktet i Raqqa-provinsen i Syrien.

Retten finder, at Sagsøger her-ved tillige har realiseret det objektive gerningsindhold i straffelovens § 114 j, stk. 1, jf. stk. 3, jf. § 6, jf. § 1, i bekendtgørelse nr. 1200 af 28. september 2016 om forbud mod indrejse eller ophold i visse konfliktområder.

Det bemærkes her-ved, at det efter straffelovens § 114 j, stk. 1, er strafbart ikke blot at indrejse, men også at opholde sig, herunder fortsat at opholde sig, efter at forbuddet var trådt i kraft, hvilket tillige fremgår forudsætningsvis af § 6 i den nævnte bekendtgø-relse, hvilken bekendtgørelse trådte i kraft den 30. september 2016.

Der findes herved fuldt tilstrækkeligt grundlag for i overensstemmelse med vurderingen fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Politiets Efterret-ningstjeneste at anse det for godtgjort, at Sagsøger har udøvet aktiviteter, som har bidraget til at opretholde og konsolidere Islamisk Stats position i om-rådet, og at hun i offentlige medier har udtrykt opbakning til kalifatet.

Sagsøger findes herved at have realiseret det objektive gerningsindhold i bestem-melserne i straffelovens § 114 e og § 114 j, stk. 1, jf. stk. 3, og derfor også udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, og som derfor indebærer, at hun kan fratages sin danske indfødsret, medmindre en proportionalitetsafvejning kan føre til et andet resultat.

Om proportionalitetsafvejningen fremgår det af forarbejderne til indfødsretslo-vens § 8 B, stk. 3, at afvejningen skal foretages mellem på den ene side fratagel-sens betydning for den pågældende og på den anden side handlemådens grov-hed. Det fremgår endvidere, at proportionalitetsvurderingen vil være på linje med den proportionalitetsafvejning, der skal foretages ved domstolene i for-bindelse med frakendelse efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1. Det er videre an-ført, at det må bero på en konkret vurdering af den pågældendes forhold at

89

fastlægge, hvilken betydning fratagelse af dansk indfødsret har for en person, og ved denne vurdering bør der navnlig lægges vægt på personens tilknytning her til landet og til udlandet, herunder det eller de lande, som den pågældende tillige er statsborger i.

I bemærkningerne om proportionalitetsvurderingen i henhold til indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, er det i lovforslaget i afsnit 4.2. om frakendelse af dansk indfødsret, underafsnit 4.2.5., om tilknytningen til udlan-det med en anden formulering endvidere i ubestemt form henvist til ”tilknyt-ning til et andet land” .

Landsretten finder på den baggrund, at der ved propor-tionalitetsvurderingen, hvori Sagsøgers tilknytning til udlandet indgår, kan lægges vægt på hendes tilknytning til udlandet i bred forstand og således også andre lande end blot Marokko.

Som det fremgår af forarbejderne til indfødsretslovens § 8 B, stk. 1 og 2, er det i tilfælde, hvor en person dømmes for mere alvorlige forhold, udgangspunktet, at den pågældende bør frakendes dansk indfødsret.

Det er anført, at den betyd-ning, en frakendelse har for den pågældende, dog kan tale afgørende herimod, og at der herunder ikke bør ske frakendelse i forbindelse med selv meget alvor-lige forhold, hvis den pågældende ikke har nogen eller alene har en meget ringe tilknytning til et andet land, i hvilke situationer Danmark bør tage ansvaret for den pågældende danske statsborgers handlinger.

Det er videre anført, at ved mere alvorlige forhold forstås som udgangspunkt forhold, der straffes med fængsel i 2 år eller derover.

Landsretten finder under hensyn til arten og karakteren af Sagsøgers hand-lemåde, varigheden af Sagsøgers ophold i al-Raqqa-distriktet og under ind-tryk af retspraksis vedrørende straffelovens § 114 e og § 114 j, stk. 1, jf. stk. 3, at kunne lægge til grund, at det realisererede objektive gerningsindhold i de nævnte bestemmelser som sket må betegnes som i hvert fald ”mere alvorlige forhold” . Udgangspunktet efter forarbejderne til indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, er herefter, at Sagsøger skal fratages sin danske indfødsret.

Sagsøger er født i Marokko den Dato 4 1989 af marokkanske forældre og kom den 1. september 1993 til Danmark, hvor hun siden da har haft sin op-vækst og skolegang. I 2011 erhvervede hun dansk indfødsret som biperson til sin far, der erhvervede dansk indfødsret ved naturalisation uden krav om løs-ning fra sit marokkanske statsborgerskab.

Hun udrejste af Danmark med sin daværende mand og ankom i første omgang til Tyrkiet den 1. december 2014, hvorfra de indrejste i Syrien og tilsluttede sig Islamisk Stat i Raqqa.

Efter sin daværende mands død blev hun gift med en sidenhen tilfangetagen afghansk Islamisk Stat-kriger, med hvem hun har to børn, født henholdsvis Dato 5 2019 og Dato 1 2017, som hun har hos sig i Roj-lejren, efter at hun blev taget til fange i efteråret 2018. Begge børn taler arabisk og måske lidt en-gelsk og dansk. Sagsøger er uddannet social- og sundhedsassistent.

Forud for sin udrejse fra Danmark havde hun senest bopæl på

90

Adresse 1, 2700 Brønshøj, hvor hun fortsat er tilmeldt. Inden udrejsen fra Danmark for-talte Sagsøger sin familie i Danmark, at hun med sin mand ville bo i Tyrkiet, hvor han havde fået arbejde. Efter sin udrejse af Danmark har hun haft kontakt med sin familie i Danmark via lejrbestyrelsens telefon, som man må benytte hver anden uge, men kun til at aftale, hvordan man får penge sat ind til køb af fornødenheder i lejren.

Sagsøger har efter egne oplysninger i Danmark sin mor og fire søskende samt deres børn og tre mostre og deres børn. Sagsøger og broderen Vidne er født i Marokko, og forældrenes første barn og to yngste børn er født i Danmark. Den nævnte bror taler en lille smule marokkansk, og han har som sin mor permanent opholdstilladelse i Danmark. Hans søskende har dansk statsborgerskab. Ud over en dement mormor, som Sagsøger ikke har mødt, har hun ingen familiemedlemmer i Marokko. Sagsøger oplyser at have været på ferie i Marokko i et par sommerferier, senest som 10-11-årig.

Landsretten finder, at Sagsøger må anses for ikke at have en væsentlig til-knytning til Marokko.

Landsretten finder imidlertid videre, at Sagsøger til trods for sin opvækst her i landet, siden hun som 3-4-årig kom til Danmark, må anses for at have en ikke uvæsentlig tilknytning til Syrien, hvor hun nu opholder sig. Retten har herved lagt vægt på bl.a., at hun i december 2014 som 25-årig frivilligt traf be-slutning om at lægge sit liv i Danmark bag sig, fordi hun ville leve livet i Isla-misk Stats kalifat.

Der var tale om en planlagt og forberedt handling, som det har krævet en fast vilje at gennemføre og opretholde. Sagsøger kappede alle bånd til Danmark, herunder til sin familie i Danmark, som hun ikke fortalte sandheden om hensigten med sin forestående udrejse, og som ifølge forklarin-gen fra Sagsøgers bror intet livstegn modtog fra hende, førend hun efter knap 4 år blev taget til fange.

Hertil kommer at Sagsøger, efter at hendes da-værende mand var blevet dræbt, forblev i kalifatet, hvor hun stiftede sin egen familie med en ny mand fra Islamisk Stat og dermed har levet sit familieliv i kalifatet og derefter i fangelejren i Syrien. Forholdene i lejren er belastende og en stor udfordring, men en konsekvens af Sagsøgers eget frie valg.

I tilknyt-ning hertil bemærkes, at det fremgår at de omhandlede avisartikler, at Sagsøger har overvejet, om det frem for at komme tilbage til Danmark vil være at foretrække for hende og børnene at rejse til Marokko.

Efter en samlet afvejning finder landsretten, at frakendelse af dansk indfødsret ikke udgør et uproportionalt indgreb i forhold til Sagsøger.

Betingelserne efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, for at fratage Sagsøger sin danske indfødsret er derfor opfyldt.

91

Spørgsmålet er herefter, om en fratagelse af Sagsøgers danske indfødsret strider mod Danmarks internationale forpligtelser.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8

Efter artikel 1 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention garanterer de kontraherende stater personer under deres jurisdiktion de rettigheder og frihe-der, der angives i konventionens afsnit 1 (artikel 2-18).

Efter konventionens artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for bl.a. sit famili-eliv.

Landsretten har – som Udlændinge- og Integrationsministeriet – opfattet det af Sagsøger under sagen i relation til artikel 8, stk. 1, anførte således, at Sagsøger gør gældende, at det forhold, at hun og de to børn ikke sammen kan tage ophold i Danmark, udgør en krænkelse af børnenes rettigheder efter artikel 8.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har heroverfor gjort gældende, at alle-rede fordi Sagsøger og børnene ikke med hensyn til nydelsen af de rettighe-der, der er fastsat i bestemmelsen, kan siges at være under dansk jurisdiktion i konventionens artikel 1’s forstand, er det udelukket, at hun kan få medhold i sit synspunkt, idet der endvidere ingen holdepunkter er for at fastslå en ekstrater-ritorial jurisdiktion, der indebærer en pligt for Danmark til at sikre Sagsøger og børnene de rettigheder, der er fastsat i konventionens artikel 8.

Heller ikke i øvrigt ville der være grundlag for at give Sagsøger medhold i, at fratagelsen af hendes danske indfødsret strider mod konventionens artikel 8, allerede fordi der ikke foreligger den fornødne tilknytning mellem familielivet og den danske stats territorium til, at artiklen ville kunne bringes i anvendelse.

Sagsøger har vedrørende spørgsmålet om jurisdiktion særligt henvist til FN’s Børnekomités beslutning af 2. november 2020 i de individuelle klagesager L. H. m.fl. mod Frankrig (79/2019) og F. B. m.fl. mod Frankrig (109/2019).

Det fremgår, at Sagsøgers børn aldrig har opholdt sig på dansk territorium, og at Sagsøger ikke har opholdt sig på dansk territorium, siden hun frivilligt udrejste af Danmark og herefter indrejste i Tyrkiet den 1. december 2014.

Det følger af artikel 1, at de kontraherende parter til konventionen skal sikre enhver person under deres jurisdiktion de rettigheder og friheder, som er angi-vet. Konventionen forpligter således alene medlemsstaterne inden for deres jurisdiktion, og udøvelse af jurisdiktion er en nødvendig forudsætning for, at en medlemsstat kan blive ansvarlig for handlinger eller undladelser i strid med konventionen, som kan tilregnes staten.

92

Udøvelse af jurisdiktion er som udgangspunkt begrænset til medlemsstatens territorium, det vil sige statens og statens myndigheders handlinger og undla-delser, der er foretaget på statens territorium, og som har virkninger over for personer, der befinder sig på statens territorium, jf. bl.a. Den Europæiske Men-neskerettighedsdomstols dom af 7. juli 2011 i sag 55721/07 Al-Skeini m.fl. mod Storbritannien, præmis 131, og samme domstols afvisningskendelse af 5. marts 2020 i sag 3599/18 M.N. m.fl. mod Belgien, præmis 98.

Det følger af fast praksis fra Domstolen, at en stats handlinger, der er foretaget eller har virkninger uden for statens territorium, alene i ekstraordinære tilfælde kan medføre jurisdiktion for staten i konventionens forstand.

Som eksempel på omstændigheder, der efter Domstolens praksis kan medføre jurisdiktion, kan nævnes tilfælde, hvor en stat udøver myndighed eller effektiv kontrol over per-soner uden for statens territorium.

Sagsøger har ikke under sagen godtgjort, at der er noget grundlag for at statuere, at den danske stat skulle være berettiget og dermed forpligtet til at udøve jurisdiktion i forhold til hende og de to børn, hvor de opholder sig.

Landsretten finder således heller ikke, at den af hende påberåbte beslutning af 2. november 2020 fra FN’s Børnekomité i de individuel-le klagesager L.H. m.fl. mod Frankrig (79/2019) og F.B. m.fl. mod Frankrig (109/2019) kan føre til et andet resultat, jf. bemærkningerne nedenfor vedrøren-de FN’s Børnekonvention.

Da Sagsøger og de to børn ikke som forudsat i artikel 1 er under dansk jurisdiktion, herunder ekstraterritorial dansk jurisdiktion med adgang for den danske stat til at udøve myndighed og/eller kontrol over dem i Syrien, følger det allerede heraf, at den danske stat ikke er forpligtet over for dem i henhold til konventionen. Landsretten finder derfor, at der allerede med henvisning her-til ikke er grundlag for at statuere, at fratagelse af Sagsøgers danske indføds-ret er i strid med artikel 8 om retten til bl.a. familieliv i Den Europæiske Menne-skerettighedskonvention.

FN’s Børnekonvention artiklerne 2, 3, 6, 8 og 9

Artikel 2, stk. 1, forpligter deltagerstaterne til for børn inden for deres jurisdik-tion at respektere og sikre de rettigheder, der er fastsat i konventionen.

Sagsøgers to børn er født i Syrien, hvor de fortsat opholder sig sammen med Sagsøger.

Sagsøger har til støtte for, at den danske stat har jurisdiktion i forhold til børnene, henvist til FN’s Børnekomités beslutning af 2. november 2020 i de in-dividuelle klagesager L.H. m.fl. mod Frankrig (79/2019) og F.B. m.fl. mod Frankrig (109/2019), der angår et antal franske børn i al-Hol-, Ain Issa- og Roj-

93

lejrene i områder kontrolleret af den kurdisk dominerede lokaladministration i det nordøstlige Syrien.

I udtalelsen, som ikke er bindende for deltagerstaterne, anfører Børnekomitéen, at en stat kan blive forpligtet af konventionen ud over sit eget territoriums grænser. Komitéen nåede frem til, at der var jurisdiktion for Frankrig, og lagde bl.a. vægt på, at Frankrig var oplyst om og dermed bekendt med, at børnene levede under forhold, som udgjorde en direkte trussel mod deres fysiske og psykiske sundhed, og at oprindelseslandene af de kurdiske selvstyremyndig-heder var opfordret til at repatriere sådanne børn så hurtigt som muligt.

Landsretten finder, at den meget vidtgående beslutning fra FN’s Børnekomité om pligt til at hjælpe statsborgere i nød ikke stemmer overens med den ovenfor anførte praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrørende det tilsvarende jurisdiktionsbegreb i Den Europæiske Menneskerettighedskon-ventions artikel 1, hvorefter statens ekstraterritoriale jurisdiktion grundlæggen-de beror på statens egne handlinger i form af udøvelse af myndighed eller kon-trol over personer i udlandet. Landsretten finder derfor ikke grundlag for at tillægge beslutningen fra FN’s Børnekomité vægt ved sagens afgørelse.

Landsretten finder herefter af de samme grunde, som er anført ovenfor vedrø-rende jurisdiktion, at der ikke er grundlag for at statuere, at fratagelse af Sagsøgers danske indfødsret er i strid med de nævnte bestemmelser i FN’s Børne-konvention.

FN’s Torturkonvention artikel 3 og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3

Sagsøger har gjort gældende, at fratagelsen af hendes danske indfødsret ud-gør en krænkelse af FN’s Torturkonventions artikel 3, hvorefter ingen må udvi-ses til et land, hvor vedkommende risikerer at blive udsat for tortur, samt en krænkelse af artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som fastslår, at ingen må udsættes for tortur eller anden nedværdigende eller umen-neskelig behandling eller straf.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har heroverfor gjort gældende, at på-beråbelse af FN’s Torturkonvention og Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention er udelukket, allerede fordi Danmark ikke har jurisdiktion.

Af de samme grunde som anført ovenfor vedrørende spørgsmålet om jurisdik-tion, finder landsretten, at der ikke er grundlag for at statuere, at fratagelse af Sagsøgers danske indfødsret er i strid med artikel 3 i FN’s Torturkonvention og artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

94

Der er herefter ikke anledning til at tage stilling til, hvorvidt fratagelse af Sagsøgers danske indfødsret i øvrigt er i strid med de påberåbte konventionsbe-stemmelser.

Den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning

Den omstændighed, at en anden kvinde med dobbelt statsborgerskab i mod-sætning til Sagsøger ikke administrativt har fået frataget sin danske indføds-ret, konstituerer ingen bindende administrativ praksis og giver ikke grundlag for retten for at nå frem til, at betingelserne for at fratage Sagsøger sin dan-ske indfødsret efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, ikke er opfyldt.

Formelle mangler i form af bl.a. utilstrækkelig oplysning af sagen, manglende partshø-ring og tilsidesættelse af retten til domstolsprøvelse efter grundlovens § 63

For så vidt angår Sagsøgers indsigelse om mangelfuld proportionalitetsaf-vejning henvises til bemærkningerne om proportionalitetsafvejning ovenfor vedrørende landsrettens vurdering i henhold til indfødsretslovens § 8 B, stk. 3.

Utilstrækkelig oplysning af sagen

Sagsøger har gjort gældende, at afgørelsen om fratagelse af hendes danske indfødsret hviler på et ikke tilstrækkeligt oplyst grundlag, og at visse oplysnin-ger til grund for afgørelsen er fremlagt på en nærmest manipulerende måde, hvor oplysninger endda er slettet, og har særligt henvist til Politiets Efterret-ningstjenestes notat af 4. november 2019, hvor der om Sagsøgers ophold i Syrien er udeladt oplysninger, som ikke har været forelagt en for hende beskik-ket såkaldt ”tys-tys-advokat” , samt at statsadvokatens vurdering af grundlaget for at rejse sigtelse mod Sagsøger alene er sket telefonisk.

Det fremgår, at der i Politiets Efterretningstjenestes notat af 4. november 2019 om Sagsøger ved udstregning er udeladt oplysninger om Sagsøgers op-hold i Syrien, herunder i Raqqa, og at disse oplysninger er udeladt i Politiets Efterretningstjenestes efterfølgende notat af 7. november 2019, som der er hen-vist til i afgørelsen af 26. november 2019.

Udlændinge- og Integrationsministe-riets advokat har under hovedforhandlingen bekræftet, at ministeriets afgørelse efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, alene baserer sig på oplysningerne anført i Politiets Efterretningstjenestes notat af 7. november 2019 og således ikke også på udeladte oplysninger.

Allerede fordi landsretten på grundlag af bevisførelsen, herunder Politiets Ef-terretningstjenestes notat af 7. november 2019, har vurderet, at der i sagen fore-ligger tilstrækkelige oplysninger til at anse de materielle betingelser for at frata-ge Sagsøger sin danske indfødsret for opfyldt, kan det af Sagsøger anfør-

95

te anbringende om utilstrækkelig oplysning af sagen ikke medføre en ændret vurdering.

For så vidt angår Politiets Efterretningstjenestes mundtlige forelæggelse af sa-gen for Statsadvokaten i København bemærkes, at landsretten under denne sag har foretaget sin egen selvstændige prøvelse af, hvorvidt Sagsøger ved sine handlinger har realiseret det objektive gerningsindhold i bestemmelserne i straffelovens § 114 e og § 114 j, stk. 1, jf. stk. 3.

Manglende partshøring

Det fremgår, at Sagsøger blev partshørt i sagen ved brev af 8. november 2019 sendt til hendes e-Boks.

Efter § 10, nr. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgø-relse nr. 801 af 13. juni 2016, anses meddelelser, der sendes under anvendelse af Digital Post, at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen er til-gængelig for adressaten i postløsningen.

Sagsøger har anført, at hun på daværende tidspunkt var tilbageholdt i Roj-fangelejren i Syrien, hvilket Udlændinge- og Integrationsministeriet var be-kendt med, hvorfor der burde have været iværksat yderligere skridt for at sikre gennemførelsen af partshøringen, f.eks. ved offentliggørelse i Statstidende, og at hun ikke har haft mulighed for at tilgå e-Boks i lejren og derfor reelt har væ-ret afskåret fra at blive partshørt.

Om anvendelsen af digital post fremgår det af § 7 i lov om Digital Post fra of-fentlige afsendere, at offentlige afsendere kan anvende Digital Post til kommu-nikation med fysiske personer og juridiske enheder, der er tilsluttet postløsnin-gen enten obligatorisk eller frivilligt, jf. henholdsvis § 3 og § 4, med de retsvirk-ninger, der følger af § 10.

Ved kommunikation forstås afsendelse af alle doku-menter og meddelelser m.v., herunder afgørelser.

I de specielle bemærkninger til § 7 i forslag til lov om Offentlig Digital Post (lovforslag nr. 160 af 13. april 2012) er anført, at bestemmelsen omfatter alle former for skriftlig kommunika-tion, herunder bl.a. afgørelser, der kan have indgribende karakter for dem, de retter sig til, men også al anden form for kommunikation, såsom processuelle henvendelser til borgere som for eksempel partshøringer efter forvaltningslo-vens § 19.

Det er under sagen ubestridt, at Sagsøger er tilsluttet e-Boks efter den ob-ligatoriske bestemmelse i lovens § 3, stk. 1, hvorefter fysiske personer på 15 år eller derover, og som har bopæl eller fast ophold i Danmark, skal tilsluttes Digi-tal Post, medmindre personen fritages for tilslutning, jf. § 5, stk. 1 og 3. I lovens § 3, stk. 4, er bestemt, at hvis en fysisk person, der er tilsluttet efter stk. 1, ikke

96

længere har bopæl eller fast ophold i Danmark, fortsætter tilslutningen efter stk. 1 uændret, medmindre den pågældende anmoder om fritagelse. Sagsøger har ubestridt ikke anmodet om en sådan fritagelse.

Herudover fremgår det af de almindelige bemærkninger til lovforslaget vedrø-rende § 8 B, stk. 3, i lov om dansk indfødsret, afsnit 2.2.3 Sagens behandling, at det som udgangspunkt vil være muligt at partshøre via e-Boks, selv om den pågældende er rejst ud af landet. Det følger således af lov om Digital Post fra offentlige afsendere, at hvis en fysisk person, der er tilsluttet efter § 3, stk. 1, ikke længere har bopæl eller fast ophold i Danmark, fortsætter tilslutningen efter stk. 1 uændret, medmindre den pågældende anmoder om fritagelse.

Landsretten finder på den baggrund, at partshøringen har fundet sted for-skriftsmæssigt og som forudsat ved indførelsen af § 8 B, stk. 3, i lov om dansk indfødsret, og at det er Sagsøgers egne forhold, der har medført, at hun efter det af hende oplyste ikke har læst partshøringsskrivelsen.

Det bemærkes for en god ordens skyld i tilknytning hertil, at bestemmelsen i lov om dansk indføds-ret § 8 B, stk. 5, hvor det er bestemt, at meddelelse kan ske i Statstidende, hvis det trods rimelige bestræbelser ikke er muligt at meddele en fratagelse efter lovens § 8 B, stk. 3, til den, der efter stk. 3 har fået frataget sin danske indføds-ret, på andre måder, som anført ikke angår partshøring, men fratagelse.

Det bemærkes endvidere, at afgørelsen om fratagelse ligeledes blev sendt til Sagsøger via e-Boks og heller ikke meddelt i Statstidende, og at det kan konstate-res, at hun rent faktisk indbragte afgørelsen inden for 4-ugers fristen fastsat i § 8 F, stk. 1, i lov om dansk indfødsret.

Hvis Sagsøger er af den opfattelse, at afgørelsen i sin tid hvilede på et ikke tilstrækkeligt oplyst grundlag, beror det således på hendes egne forhold, at hun ikke fremkom med bemærkninger forud for afgørelsen.

Tilsidesættelse af retten til domstolsprøvelse efter grundlovens § 63

Sagsøgers advokat har endeligt i sin procedure under hovedforhandlingen til støtte for anbringendet om, at retten til domstolsprøvelse efter grundlovens § 63 er tilsidesat, udelukkende fremført betragtninger, som vedrører opfyldelsen af de retssikkerhedsmæssige krav, der er en forudsætning for en forsvarlig partsdeltagelse under en hovedforhandling, og som han finder ikke har været opfyldt. Landsretten forholder sig – som ministeriets advokat i sin procedure – alene til disse anbringender.

Landsretten finder, at Sagsøger ved at gennemføre denne retssag, som hun selv har anlagt, jf. lov om dansk indfødsret § 8 F, stk. 1, har benyttet sin adgang til domstolsprøvelse af ministeriets afgørelse af 26. november 2019 i medfør af grundlovens § 63.

97

Det bemærkes i tilknytning hertil, at det af de indledende almindelige bemærk-ninger i lovforslaget (lovforslag nr. 38 af 22. oktober 2019), der førte til vedta-gelsen af § 8 B, stk. 3, i lov om indfødsret, fremgår, at det var hensigten at indfø-re mulighed for administrativt at kunne fratage en person sit danske statsbor-gerskab, mens den pågældende opholder sig i udlandet, og derved i højere grad sikre, at såkaldte fremmedkrigere, som har vendt Danmark ryggen og har kæmpet imod de danske værdier om demokrati og frihed, ikke vender tilbage til Danmark.

Om domstolsbehandlingen er det i lovens § 8 F, stk. 5, fastsat, at retten bestemmer, hvordan den, der efter § 8 B, stk. 3, har fået frataget sin dan-ske indfødsret, i tilfælde af at vedkommende opholder sig i udlandet, får lejlig-hed til at udtale sig over for retten.

I lovforslagets specielle bemærkninger til bestemmelsen er anført, at vedkommende f.eks. kan få lejlighed til at udtale sig ved anvendelse af telekommunikation (telefon- eller videoforbindelse), ved en indenretlig afhøring foretaget i det land, hvor den pågældende opholder sig, eller ved fremlæggelse af en eller flere skriftlige erklæringer fra den pågælden-de.

Ved kendelse af 8. oktober 2021 traf landsretten – efter en omfattende udveks-ling af processkrifter og afholdelse af forberedende møder – afgørelse om, at Sagsøgers anmodning om, at hun bringes til Danmark på processuelt ophold med henblik på at kunne afgive forklaring direkte for landsretten under hoved-forhandlingen, ikke imødekommes.

Sagen blev samtidig udsat på meddelelse fra Sagsøger ved hendes advokat om, hvorvidt man ønskede at give samtykke til Udenrigsministeriets videregivelse af oplysninger til de kurdiske selvstyremyndigheder med henblik på at kunne besvare Udenrigsministeriets henvendelse vedrørende muligheden for afgivelse af forklaring mundtligt via telekommunikation eller skriftligt fra Roj-lejren.

Sagsøger, som selv har bragt sig i en situation, hvor det ikke har været mu-ligt for hende at deltage under retssagen på sædvanlig vis, har under hele rets-sagen fået bistand af sin efter eget valg beskikkede advokat til sikring af, at hun har haft den nødvendige repræsentation ved sagens behandling ved domstole-ne, jf. § 8 F, stk. 2, i lov om indfødsret.

Landsretten finder, at Sagsøger gen-nem sin advokat, og således som hovedforhandlingen har været tilrettelagt og gennemført, hvor det yderligere af Udlændinge- og Integrationsministeriet var faciliteret, at advokaten ved indledningen af første retsdag under hovedfor-handlingen havde lejlighed til at holde et fortroligt videomøde med Sagsøger, har haft fyldestgørende muligheder for på forsvarlig vis at praktisere sin partsdeltagelse, ikke mindst når henses til de ganske særlige omstændigheder, der er en følge af, at Sagsøger befinder sig uden for de danske myndighe-ders kontrol i en fangelejr i Syrien.

Hertil kommer, at Sagsøger først på et sent tidspunkt under sagens skriftlige forberedelse meddelte samtykke til vide-regivelse via Udenrigsministeriet af oplysninger til de kurdiske selvstyremyn-

98

digheder med henblik på afsøgning af mulighederne for afgivelse af forklaring mundtligt via telekommunikation eller skriftligt fra Roj-lejren.

Indsigelserne fremført af Sagsøgers advokat til støtte for dette hovedanbrin-gende synes navnlig at angå Sagsøger og hendes advokats mulighed for til-strækkelig tid til under en uovervåget samtale at forberede hovedforhandlin-gen. Det er først og fremmest anført, at tiden til samtalen reelt blev på under en halv time, at der i meget kort afstand af Sagsøger befandt sig tre soldater med maskinpistoler, og at en i samtalerummet efterladt taske kunne indeholde og rent faktisk formentlig indeholdt aflytningsudstyr opstillet af it-medarbej-deren fra Rigspolitiet, ID-nr. 2, som således fungerede som politiagent.

Landsretten bemærker hertil, at det som udgangspunkt har været op til Sagsøger og hendes beskikkede advokat at få etableret mulighed for at gennemfø-re en forberedelse af denne retssag. Ansvaret herfor har således ikke påhvilet Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udenrigsministeriet, Rigspolitiet, landsretten eller andre.

Til trods herfor har de danske myndigheder med Sagsøgers samtykke ved henvendelse til de kurdiske selvstyremyndigheder med kort varsel fået etableret mulighed for afgivelse af partsforklaring via videolink fra et samtaleværelse i Roj-lejren samt de fornødne tilladelser til, at en bisidder til Sagsøger efter eget valg kunne være til stede, herunder i forbindelse med det forudgående videomøde mellem Sagsøger og advokaten.

Sagsøgers advokat har oplyst, at han har besøgt Roj-lejren 3-4 gange, hvor han ikke har fået lejlighed til at tale med Sagsøger. Landsretten bemærker, at advokaten efter det foreliggende under sagens forberedelse ikke har ansøgt lejr-ledelsen om tilladelse til i hans egenskab af advokat i denne sag at holde et uovervåget møde med Sagsøger.

Det fremgår af retsbogen for den 23. november 2021, at Sagsøger og advoka-ten ifølge advokatens oplysninger i retsmødet netop havde haft lejlighed til at tale sammen i ca. 1 time og 20 minutter, idet samtalen dog blev afbrudt 6-7 gange af 2-3 minutters varighed på grund af den ustabile forbindelse.

Det frem-går således, at Sagsøger og advokaten havde en forberedende samtale, der varede i hvert fald omkring en time og ikke en halv time. Sagsøger og advo-katens videomøde var således udfordret af tekniske problemer i form af midler-tidige afbrydelser, men der blev intet anført over for retten om, at de skulle ha-ve været i tidnød.

Advokaten anmodede efter samtalen med Sagsøger om yderligere forberedelsestid til at forberede den forestående partsforklaring, hvilket han fik lejlighed til fra kl. 13.00 til kl. 14.00 umiddelbart forud for parts-forklaringen.

Landsretten bemærker, at Sagsøger og advokatens motivfortolkning for så vidt angår tasken i samtalelokalet i lejren fremstår som udokumenterede be-

99

tragtninger, som ikke har givet advokaten anledning til at foretage sig videre end under proceduren at fremføre sin formentlige opfattelse.

Hvad endelig angår placeringen af de omtalte tre uniformerede soldater/vagter, som fungerede som sikkerhedseskorte for medarbejderen, som forestod de it-tekniske foranstaltninger i forbindelse med etableringen af videoforbindelsen, fremgår det af Rigspolitiets rapport af 23. november 2021, at der uden for mø-delokalet/samtalerummet, hvor Sagsøger og bisidderen befandt sig, var et opholdsrum, hvor manden fra Rigspolitiet befandt sig, og dette rum havde di-rekte forbindelse til en sikret gård omkranset af 4 meter høje mure, der isolere-de administrationsbygningen fra den omkringliggende lejr.

I denne gård be-fandt sig under hele opholdet i lejren til enhver tid tre soldater/vagter, som på intet tidspunkt bevægede sig inden for i administrationsbygningen. Henset til at Sagsøger befinder sig i en fangelejr i Syrien, kan landsretten ikke have bemærkninger til tilstedeværelsen af de pågældende som sket.

Landsretten konstaterer herefter, at Sagsøgers advokat ikke anmodede om udsættelse af hovedforhandlingen med henblik på yderligere møde med Sagsøger, at advokaten ikke forekom at være i tidnød hverken under den forbere-dende samtale med Sagsøger eller under hendes afgivelse af partsforklaring, som varede fra kl. 14.00 til kl. 15.05 uden afbrydelser, og at advokaten heller ikke i øvrigt protesterede på dagen eller fremsatte begæringer om udsættelse eller andet over for retten. Landsretten finder derfor ikke grundlag for at statue-re, at Sagsøgers ret til domstolsprøvelse efter grundlovens § 63 skulle være tilsidesat.

Landsretten tager herefter Udlændinge- og Integrationsministeriets påstand om frifindelse til følge.

Der er ved dommen truffet afgørelse i en sag af videregående betydning mel-lem en borger og en offentlig myndighed, og sagen er den første af sin art. På denne baggrund finder landsretten, at ingen af parterne bør betale sagsomkost-ninger til den anden part.

THI KENDES FOR RET:

Udlændinge- og Integrationsministeriet frifindes.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.