13/2015

Rygning kunne ikke begrunde fradrag i méngodtgørelse for asbestudsættelse A havde igennem en årrække haft beskæftigelse, hvor han blev udsat for asbest, ligesom han havde haft et mangeårigt tobaksforbrug. A fik lungekræft, som han blev opereret for. Ankestyrelsen anerkendte asbestudsættelsen som en arbejdsskade og fastsatte As méngrad til 15 %. Ankestyrelsen fastsatte samtidig, at hans varige mén kun for en tiendedels vedkommende skyldtes arbejdsskaden, mens resten måtte henføres til hans tobaksrygning. Da den arbejdsskaderelaterede méngrad herefter var under 5 %, blev der ikke fastsat nogen méngodtgørelse. Spørgsmålet for Højesteret var, om Ankestyrelsen efter forholdene ved afgørelsen af 11. januar 2013 var berettiget til at bestemme, at méngodtgørelsen skulle nedsættes eller bortfalde, selvom arbejdsskaden var anerkendt, og i givet fald om det var berettiget at lade godtgørelsen bortfalde. Under sagen havde Retslægerådet udtalt, at det ikke konkret kunne angives, hvad der havde været årsagen til As lungekræft. Rådet havde endvidere udtalt bl.a., at risikoen for at få lungekræft med det tobaksforbrug, som A havde haft, var forøget fra 1 % til 10 % som følge af tobaksrygningen. Ved udsættelse for både asbest og tobaksrygning var risikoen – på grund af den såkaldte synergieffekt – forøget til 20 %. Højesteret udtalte bl.a., at Ankestyrelsen havde været berettiget til som sket at anerkende As lungekræft som en erhvervssygdom efter arbejdsskadesikringslovens § 8, stk. 1, med forbehold for ved afgørelsen efter § 12 om varigt mén at foretage fradrag i godtgørelsen under henvisning til, at ménet delvis havde anden årsag. Et flertal i Højesteret bemærkede herefter bl.a., at både Retslægerådet og Ankestyrelsen havde taget udgangspunkt i, at As risiko for lungekræft skulle sammenlignes med risikoen for en ikke-ryger. Flertallet fandt imidlertid, at da A faktisk var ryger, skulle der tages udgangspunkt i, at hans risiko for lungekræft var blevet fordoblet fra 10 % til 20 % som følge af asbestpåvirkningen. Flertallet fandt det herefter ikke godtgjort, at As lungekræft med overvejende sandsynlighed skyldtes andre forhold end den asbestpåvirkning (arbejdsskaden), som A havde været udsat for. Det måtte således i overensstemmelse med formodningsreglen i lovens § 12, stk. 2, lægges til grund, at lungekræften var forårsaget af asbestpåvirkningen. Landsretten var nået til det samme resultat.