Tilbage til sager

VLRVestre Landsret

SS-2422/2021-VLR

OL-2022-V-00131

Endelig
Dato
23-03-2022
Sagsemne
Byrettens dom i sag om røveri af særlig grov beskaffenhed under indtrængen i privat hjem, og vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter, stadfæstes for tiltalte 1's vedkommende med den ændring, at straffen nedsættes til fængsel i 4 år
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 243.2px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

D O M

afsagt den 23. marts 2022 af Vestre Landsrets 8. afdeling (dommerne Jon Esben Hvam, Thomas Raaberg-Møller og Rasmus Foged (kst.) med domsmænd) i ankesag

V.L. S – 2422 – 21

Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 født Dato 1 (1996) (advokat Mikkel Nielsen, Aarhus)

Retten i Herning har den 4. november 2021 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 3038/2021).

Påstande

Tiltalte har påstået formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Supplerende oplysninger

Det bødeforelæg, som ifølge den indankede dom blev vedtaget den 3. marts 2015, blev rettelig vedtaget den 3. marts 2014.

Ud over de domme, der er nævnt i den indankede dom, er tiltalte af betydning tidligere straffet ved:

- 2 -

-Københavns Byrets dom af 30. december 2014 med 6 dagbøder på hver 250 kr. for overtrædelse af straffelovens § 121

-Retten i Hillerøds dom af 17. august 2016 med fængsel i 30 dage for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer

-Københavns Byrets dom af 3. januar 2017 med fængsel i 40 dage for overtrædelse af knivloven og lov om euforiserende stoffer.

Forklaringer

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han tidligere har været medlem af LTF. Han har været ude af LTF i 3-4 år. Han kommer fra Nordsjælland. Da han var færdig med at afsone dommen på 2 år og 9 måneder, flyttede han til Jylland. Han var kæreste med Forurettede, men de gik fra hinanden. Da han mødte Tiltalte 2, havde han ikke et sted at bo og vidste ikke, hvad han skulle gøre med sit liv.

Tiltalte 2 sagde, at han kunne komme hjem til ham. Han fandt ud af, at Tiltalte 2 var rockerrelateret. Han sagde til Tiltalte 2, at han ville tilbage til Sjælland, og dette misforstod Tiltalte 2, idet Tiltalte 2 troede, at han ville slutte sig til LTF igen. Herefter skete der det, der er beskrevet i byrettens dom om forhold 8 og 9.

Han er fortsat varetægtsfængslet. Han har problemer i arresten, fordi han bliver betragtet som en stikker. Han tager ikke længere stoffer og træner meget. Han har genoptaget kon-takten til sine forældre. Han håber, at han kan få et sted at bo, når han bliver løsladt.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten tiltræder, at der ved straffastsættelsen skal indgå de skærpende omstændighe-der, som byretten har anført.

3 dommere udtaler:

Under hensyn til at der ikke er tale om et fuldbyrdet hjemmerøveri, og henset til karakteren af den frihedsberøvelse og øvrige behandling, som tiltaltes medgerningsmænd udsatte ham for umiddelbart op til røveriet, og som efter vores opfattelse indebærer, at straffelovens § 82, stk. 1, nr. 6, og § 83, finder anvendelse, stemmer vi for at nedsætte straffen til fængsel i 4 år.

- 3 -

3 dommere udtaler:

Den omstændighed, at der alene er tale om et forsøg, og at tiltalte var udsat for det, som byretten har beskrevet vedrørende sagens forhold 8 og 9, giver efter vores opfattelse ikke grundlag for at fastsætte straffen lavere end som sket i byretten. Vi stemmer derfor for at stadfæste byrettens dom.

Der træffes afgørelse i overensstemmelse med det for tiltalte gunstigste resultat. Byrettens dom ændres derfor, således at straffen nedsættes til fængsel i 4 år.

Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at straffen nedsættes til fængsel i 4 år.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Jon Esben Hvam Thomas Raaberg-Møller Rasmus Foged

Byrettens dom i sag om røveri af særlig grov beskaffenhed under indtrængen i privat hjem, og vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter, stadfæstes for tiltalte 1's vedkommende med den ændring, at straffen nedsættes til fængsel i 4 år
Straffesag · 2. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/1757