114/2010

Hensættelser til serviceforpligtelser ikke fradragsberettiget Cargobull tilbyder leasing af trailere via forskellige leasingtilbud, herunder fuld-serviceleasing, hvor selskabet tager hånd om al vedligeholdelse. Selskabet ændrede i regnskabsåret 2003/2004 regnskabsprincipper, således at selskabet foretog hensættelser vedrørende serviceforpligtelserne på langtidsudlejede trailere omfattet af fuldserviceleasingaftalerne. Servicen omfattede bl.a. service på dæk, bremser, undervogn, el-anlæg, køleanlæg mv. Cargobull ønskede efterfølgende at få fradrag for hensættelserne til serviceforpligtelserne som driftsomkostning i selskabets skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a., selv om udgifterne til service endnu ikke var afholdt. Cargobull gjorde gældende, at den i den administrative praksis skabte mulighed for fradrag for hensættelser til imødekommelse af garantiforpligtelser også finder anvendelse på serviceforpligtelser i henhold til Landsskatterettens kendelse i SKM 2001.372, ligesom fradragsmuligheden i henhold til lighedsgrundsætningen må finde anvendelse på serviceforpligtelser. Der var tale om betydelige udgifter, der med sikkerhed ville blive aktualiseret og der var ført tilstrækkeligt bevis for udgifternes størrelse. Endvidere anførte Cargobull, at kunderne ikke havde mulighed for at fravælge servicedelen, og at det måtte være uden betydning for fradragsretten, at kunden havde mulighed for at vælge en anden form for leasingaftale. Skatteministeriet anførte, at hensættelserne ikke var fradragsberettigede, da den nævnte administrative praksis alene omfatter serviceforpligtelser, der har tilknytning til garantiforpligtelser. Højesteret gav Skatteministeriet medhold og anførte bl.a., at hensættelserne til imødegåelse af fremtidige udgifter til opfyldelse af serviceforpligtelser ikke var omfattet af ordlyden i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Højesteret udtalte, at Landsskatterettens kendelse gengivet i SKM 2001.372 (TfS 2001.803) – som det også fremgår af Landsskatterettens kendelse gengivet i SKM 2005.256 (TfS 2005.560) – må forstås således, at anerkendelsen af en ret til, når visse betingelser er opfyldt, at foretage skattemæssige fradrag for hensættelser til serviceforpligtelser er begrænset til situationer svarende til den, som forelå i den pågældende sag, dvs. tilfælde, hvor serviceforpligtelserne er påtaget i forbindelse med et salg, således at vederlaget er indeholdt i købesummen, og hvor serviceforpligtelserne endvidere har en nær sammenhæng med garantiforpligtelser, som sælgeren samtidig har påtaget sig. I den foreliggende sag havde hensættelserne ikke nær sammenhæng med garantiforpligtelse påtaget i forbindelse med et salg, hvorfor Cargobull ikke kunne få fradrag for disse. Landsretten var kommet til samme resultat.