OLR — Østre Landsret
AM2022.08.30Ø
OL-2022-Ø-00046
AM2022.08.30Ø2 Københavns Byrets
DOM
Dato: 5. juli 2021 Rettens sagsnr.: 4-9338/2021 Politiets sagsnr.: 0100-76407-00018-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født november 1975 og Tiltalte2, født september 1969 Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskriftet er modtaget den 19. april 2021.
Tiltalte1 og Tiltalte2 er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 289 a. stk. 1, subsidiært medvirken hertil efter straffelovens § 23, ved på et ikke nærmere angivet tidspunkt den 25. marts 2020, i forening og efter forudgående aftale eller ved fælles forståelse, i ansøgning om lønkompensation indgivet til Erhvervsstyrelsen på vegne af selskabet Selskab1, CVR-nummer …, beliggende på adressen Adresse, i Kastrup, til brug for afgørelse om udbetaling af tilskud eller støtte fra de danske myndigheder og med forsæt til at opnå uberettiget udbetaling af tilskud eller støtte til sig eller andre på ikke under 56.250,00 kroner at have givet urigtige eller vildledende oplysninger, idet det i ansøgningen urigtigt blev oplyst, at Vidne1 var ansat som lønmodtager i selskabet, og hjemsendt i perioden fra den 9. marts 2020 til den 8. juni 2020, uagtet at Vidne1 ikke arbejdede for selskabet i denne periode, alt hvorved de formåede Erhvervsstyrelsen til at udbetale i alt 56.250 kroner som lån, kredit, støtte, tilskud, eller lignende kompensation fra hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkningerne ved COVID-19-epidemien.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og tillægsbøde. De tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom. Erhvervsstyrelsen har påstået, at de tiltalte skal betale 56.250 kr. i erstatning. De tiltalte har bestridt erstatningspligten. De tiltalte har godkendt erstatningskravets størrelse.
Forklaringer Der er afgivet forklaring af de tiltalte og vidnerne Vidne1 og Vidne2. [FORKLARINGER UDELADT] Oplysningerne i sagen Ifølge aktieoverdragelsesaftale af 1. november 2019 mellem Selskab2, der var Vidne1s selskab, og Selskab1, der var et nystiftet selskab, overdrog Selskab2 virksomheden med lufthavnsparkeringsydelser til Selskab1. Køber overtog medarbejderne Person1, Vidne1 og Vidne2.
Købesummen var 300.000 kr. Af udskrift fra Erhvervsstyrelsen fremgår, at Selskab3, som var tiltalte Tiltalte2s selskab, og Selskab4, som var Vidne1s selskab, herefter ejede hver halvdelen af aktierne i Selskab1. Ifølge tidsbegrænset direktørkontrakt af 31. oktober 2019 blev Vidne1 pr. kontraktens dato ansat som direktør i Selskab1 til en månedlig løn på 25.000 kr.
Ansættelsen ophørte uden yderligere varsel senest den 1. november 2020. Af udskrift fra Erhversstyrelsen fremgår, at Selskab4 pr. 16. december 2019 ophørte som legal ejer af Selskab1, hvorefter Selskab3 var eneejer af selskabet. Pr. samme dato fratrådte Vidne1 som direktør, tiltalte Tiltalte2 tiltrådte som direktør, og Vidne1 og tiltalte Tiltalte1 fratrådte bestyrelsen i selskabet.
Af aktienota fremgår, at Selskab4 pr. 16. december 2019 overdrog sin andel af aktierne i Selskab1 til Selskab3 for 350.000 kr. Af ansættelsesaftale af 1. februar 2020 fremgår, at Vidne1 med virkning fra den 1. februar 2020 blev ansat i Selskab1 som kontorassistent. Arbejdstiden var 37,5 timer om ugen. og lønnen var 25.000 kr. om måneden.
Det fremgår af aftalen, at Vidne1 skulle anvende sin fulde arbejdskraft i selskabet, og at han ikke uden skriftligt samtykke måtte have andet lønnet arbejde. Af udskrift fra Erhvervsstyrelsen fremgår, at Selskab1 fra oktober 2019 til januar 2020 var registreret med en medarbejder. I februar, marts og april 2020 var selskabet registreret med to medarbejdere.
Af oplysning fra Erhvervsstyrelsen fremgår, at registreringen af medarbejdere beror på oplysninger fra Danmarks Statistik på baggrund af virksomhedens indberetninger til elndkomst. Ved brug af tiltalte Tiltalte1s NemlD søgte Selskab1 den 25. marts 2020 lønkompensation fra den 9. marts til den 8. juni 2020 for tiltalte Tiltalte1, Vidne2 og Vidne1.
Det fremgår af ansøgningsblanketten, at virksomheden kun måtte søge om lønkompensation, hvis virksomheden stod over for at skulle varsle afskedigelser for minimum 30 pct. af medarbejderne eller mere end 50 ansatte. I blanketten kunne man derefter udfylde med antal medarbejdere i virksomheden pr. 1. januar 2020 ifølge CVR, hvilket ikke var udfyldt.
Valgmuligheden hjemsendelsesperiode for alle medarbejdere fra den 9. marts til den 8. juni 2020 var valgt. Den 29. april 2020 godkendte Erhvervsstyrelsen ansøgningen, og styrelsen udbetalte den 30. april 2020 i alt 168.750 kr. til Selskab1, hvoraf 56.250 kr. angik Vidne1. Beløbet indgik på selskabets konto i Handelsbanken den 1. maj 2020.
Det fremgår af kontoudtog fra kontoen, at selskabet samme dag udbetalte løn til tiltalte Tiltalte1 og Vidne2. Af kontoudskrift for selskabets konto i Handelsbanken for perioden fra den 5. november 2019 til 5. oktober 2020 fremgår, at selskabet den 23. december 2019 udbetalte 500 kr. til Vidne1 med teksten "Vidne1 dækskifte". I øvrigt fremtræder ingen udbetalinger som sket til Vidne1.
Af Vidne1’s personlige skatteoplysninger for 2019 og 2020 fremgår, at hans arbejdsgiver var Selskab5, hvorfra han i perioden fra den 1. marts til den 31. december 2019 havde indtægt med 54.953 kr. og fra den 1. januar til den 31. august 2020 med 109.530 kr.
Personlige oplysninger Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse vedrørende tiltalte Tiltalte1, hvoraf det blandt andet fremgår, at tiltalte er fundet egnet til betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han fra den 1. juni 2021 har fået ansættelse som kontormedarbejder på fuld tid.
Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse vedrørende tiltalte Tiltalte2, hvoraf det blandt andet fremgår, at tiltalte er fundet egnet til betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste. Tiltalte er tidligere straffet den 27. oktober 2020 for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1, og § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1., 2. pkt. med en bøde på 4.500 kr.
Rettens begrundelse
og afgørelse To voterende bemærker: Vi lægger til grund, at Vidne1, der tidligere var indehaver af virksomheden, og som fik udbetalt købesummen for virksomheden i forbindelse med overdragelsen, ikke fik løn fra Selskab1 i tiden fra november 2019. Vidne1 fik således ikke løn i overensstemmelse med sin ansættelseskontrakt af 1. februar 2020 for februar 2020 eller de følgende måneder.
Efter tiltalte Tiltalte1s forklaring lægger vi til grund, at han udarbejdede lønindberetninger for virksomheden, og at han derfor var bekendt med, at Vidne1 ikke fik løn i tiden op til ansøgningen om lønkompensation, herunder løn for februar 2020. Efter tiltalte Tiltalte2s forklaring lægger vi til grund, at det ikke var meningen, at Vidne1 skulle have løn for februar 2020.
Vi finder, at forklaringerne om, at baggrunden for de manglende lønudbetalinger var, at Vidne1 skulle give henstand med sin løn, må tilsidesættes som utroværdige. På denne baggrund tinder vi det bevist, at Vidne1 ikke var ansat som lønmodtager i selskabet fra februar til juni 2020, og at begge de tiltalte var bekendt hermed.
Efter tiltalte Tiltalte1s forklaring lægger vi til grund, at tiltalte Tiltalte2 forud for tiltalte Tiltalte1s indlevering af ansøgningen om lønkompensation godkendte, at selskabet søgte lønkompensation for Vidne1.
På denne baggrund finder vi, at de tiltalte i forening og efter forudgående aftale eller ved fælles forståelse søgte om lønkompensation for Vidne1, selv om de vidste, at Vidne1 ikke var ansat som lønmodtager i virksomheden, og at de derved formåede, at Erhvervsstyrelsen udbetalte i alt 56.250 kr. Vi finder derfor de tiltalte skyldige i overtrædelse af straffelovens § 289 a.
En voterende bemærker: Efter kontrakten af 1. februar 2020 sammenholdt med forklaringerne lægger jeg til grund, at Vidne1 var ansat som lønmodtager i selskabet fra den 1. februar 2020. Da de tiltalte derfor ikke har givet urigtige oplysninger, tinder jeg, at de tiltalte skal frifindes. Spørgsmålet afgøres efter stemmeflertallet.
Straffastsættelse Straffen fastsættes for tiltalte Tiltalte1 til fængsel i 3 måneder, jf. straffelovens § 289 a, stk. 1. Straffen fastsættes for tiltalte Tiltalte2 til fængsel i 3 måneder, jf. straffelovens § 289 a, stk. 1, jf. § 89. Straffene skal ikke fuldbyrdes, hvis de tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.
Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på forholdets karakter og beløbet, som de tiltalte uberettiget fik udbetalt. Ved afgørelsen af, at straffene kan gøres betingede alene med vilkår om prøvetid, har retten taget hensyn til, at ansøgningen angik en begrænset periode, beløbets størrelse og de tiltaltes gode personlige forhold.
Under hensyn til fængselsstraffen og beløbet, som de tiltalte uberettiget fik udbetalt, har retten ikke fundet grundlag for at idømme de tiltalte en tillægsbøde, jf. straffelovens § 50, stk. 2. Erstatning Den nedlagte erstatningspåstand tages efter retsformandens bestemmelse til følge som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret
: Tiltalte Tiltalte1 straffes med fængsel i 3 måneder. Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år på betingelse af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden Prøvetiden regnes fra endelig dom. Tiltalte Tiltalte2 straffes med en tillægsstraf af fængsel i 3 måneder.
Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år på betingelse af. at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden Prøvetiden regnes fra endelig dom. De tiltalte skal in solidum betale sagens omkostninger, dog skal de hver især alene afholde salær til egen forsvarer. Tiltalte Tiltalte1 skal betale 14.795 kr. + moms i salær til forsvareren, advokat Mette Marie Lorentzen.
Et tidligere udlagt salær på 1.000 kr.+ moms til den tidligere beskikkede forsvarer, advokat Advokat, udredes endeligt af tiltalte. Tiltalte Tiltalte2 skal betale 15.795 kr.+ moms i salær til forsvareren, advokat Jens Bruhn-Petersen.
De tiltalte skal endvidere inden 14 dage til Erhvervsstyrelsen betale 56.250 kr. med tillæg af procesrente fra den 4. august 2021, til betaling sker. :::::::::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 8. afdelings
DOM
(landsdommerne Nicolai Uggerhøj-Winther, Frosell og Nina Boserup (kst.) med domsmænd). Dato: 30. august 2022 Rettens sagsnr.: S-2084-21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født november 1975, (advokat Mette Maria Lorentzen, besk.) Københavns Byrets dom af 5. juli 2021 (SS 4-9338/2021) er anket af Tiltalte1 med påstand om frifindelse, subsidiært til formildelse af straffen.
Anklagemyndigheden har som sin endelige påstand påstået skærpelse af frihedsstraffen. Erhvervsstyrelsen har påstået dommens bestemmelse om erstatning stadfæstet, medens tiltalte har påstået sig frifundet for påstanden om erstatning. Det er oplyst, at byrettens dom er endelig for så vidt angår den for byretten medtiltalte Tiltalte2.
Forklaringer Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet Vidne1. Den forklaring, der for byretten blev afgivet af Tiltalte2, er dokumenteret som en del af den indankede dom. Den for byretten af vidnet Vidne2 afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at de satte sig ind i reglerne ved at se på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Der stod intet om, at løn skulle udbetales. De ringede også til styrelsen, hvor medarbejderne gav svar, der ikke stemte overens. De endte dog med at få det indtryk, at der kunne søges, selvom lønnen ikke blev udbetalt. Der skulle jo efterfølgende betales løn.
Tiltalte véd ikke, hvornår lønnen skulle udbetales, eller hvorfor Vidne1 ikke fik løn, da der kom penge i kassen. Han undrede sig over, at Vidne1 ikke fik udbetalt løn, da det blev muligt. Ingen af dem gav afkald på lønnen. Det var dog klart, at den optjente løn skulle betales senere. Han fik først et lille lønbeløb. Det var kompensation for positive udgifter.
Senere fik han egentlige og stigende lønbeløb, fordi han pressede på. Det var tiltalte, der søgte om midlerne, fordi han var den eneste, der kunne komme igennem med virksomhedens NemID. Tiltalte har ikke opnået nogen økonomisk vinding ved det passerede. Han véd ikke, om pengene er betalt tilbage. Han havde kortvarigt været et passivt medlem af bestyrelsen. Det skete efter Tiltalte2s ønske.
Tiltaltes personlige forhold har ikke ændret sig efter byrettens dom. Han arbejder på fuld tid. Vidnet Vidne1 har supplerende forklaret blandt andet, at han hjalp, fordi han havde solgt firmaet. Tiltalte2 skulle nemlig lære, hvordan man gjorde. Det havde de aftalt mundtligt. Det var meningen, at han skulle være ansat og have løn vist nok fra februar 2020.
Han fik aldrig nogen løn, men han har ikke forfulgt sit lønkrav. Det hænger sammen med corona. Vidnet var der meget i weekenderne og om natten. Han kunne godt finde tid til at passe to jobs. Det kunne han også, da han ejede virksomheden. Der var ikke tale om otte-til-fire-jobs. Både Tiltalte2 og tiltalte fortalte ham, at der blev søgt om lønkompensation for vidnet.
De vidste udmærket, at vidnet også arbejdede et andet sted. De havde en henstandsaftale vedrørende vidnets løn, fordi der var store udgifter. Tanken var, at han skulle have løn, når der kom penge i kassen. Vidnet regnede med, at der ville komme penge fra februar. Han talte meget med Tiltalte2, og de gik også ud at spise.
Han talte ikke så meget med tiltalte, men vidnet tror, at tiltalte vidste, at vidnet arbejdede uden at få løn. Vidnet fik først efterfølgende at vide, at der var søgt lønkompensation for ham. Personlige forhold Tiltalte har den 15. juni 2021 vedtaget en bøde på 2.500 kr. og betinget førerretsfrakendelse for en overtrædelse af færdselsloven.
Landsrettens begrundelse og resultat
Også efter bevisførelsen for landsretten finder 4 dommere det af de grunde, der er anført af byrettens flertal, bevist, at tiltalte er skyldig efter anklageskriftet. 2 dommere finder ikke, at der er ført det til domfældelse i en straffesag fornødne sikre bevis for, at tiltalte har haft forsæt til at opnå uberettiget udbetaling. Der gives dom efter stemmeflertallet.
Der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at forhøje fængselsstraffen, der fastsættes som en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89. En betinget dom med vilkår om straffri vandel efter straffelovens § 56 findes henset til tiltaltes meget gode personlige forhold tilstrækkelig, jf. straffelovens § 62. Det tiltrædes på den baggrund, at straffen er gjort betinget på vilkår som anført i byrettens dom.
De juridiske dommere tiltræder dommens bestemmelse om erstatning.
Thi kendes for ret
: Byrettens dom i sagen mod tiltalte, Tiltalte1, stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
