BS-2861/2016-OLR

BR01 - Hoved 3 dommere

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 58.2px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS RETSBOG

____________

Lukkede døre

Den 21. december 2016 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, Køben-havn.

Som dommere fungerede landsdommerne Karsten Bo Knudsen, Ole Græsbøll Olesen og Ole Stryhn (kst.), førstnævnte som rettens formand.

Der foretoges 11. afd. nr. B-2861-16: Journalisterne Kærende 1 og Kærende 2, Medie, påkærer Glostrup Rets kendelse af 11. november 2016 i sagen: Direktoratet for Kriminalforsorgen mod Domfældte (CPR nr. (født 1964)) (advokat Janus Malcolm Pedersen, besk.)

Ingen var indkaldt eller mødt.

Der fremlagdes udskrift af retsbogen fra Retten i Glostrup (15-2303/2016) med bilag, ret-tens fremsendelsesbrev af 18. november 2016 samt kæreskrift af 15. november 2016 fra journalisterne Kærende 1 og Kærende 2, Medie.

Den 18. januar 2016 bestemte Direktoratet for Kriminalforsorgen, at Domfældte ikke kunne prøveløslades. På begæring af Domfældte blev denne afgørelse indbragt for retten, jf. straffuldbyrdelseslovens § 112, nr. 6. Den 28. april 2016 bestemte byretten, at sagen skal behandles mundtligt. Den 11. november 2016 begyndte

- 2 -

hovedforhandlingen. Domfældte fremsatte ved retsmødets indledning an-modning om dørlukning, og at forhandlingerne herom skulle foregå for lukkede døre, jf. retsplejelovens § 29 c, stk. 1, jf. § 29, stk. 2. Journalisterne Kærende 1 og Kærende 2 fra Medie var til stede og protesterede herimod. Retten afsagde kendelse om, at for-handlingerne om dørlukning skulle foregå for lukkede døre. Efter at forhandlingerne herom var tilendebragt, afsagde retten kendelse om dørlukning, jf. retsplejelovens § 29, stk. 2. Denne kendelse har journalisterne Kærende 1 og Kærende 2 kæret til landsretten.

Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.

Retsgrundlaget

Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 120, at kendelser, der er afsagt af en byret, kan kæres til landsretten af dem, der efter § 115, stk. 1, er parter i sagen, at sagen under kære behandles efter samme regler, som er fastsat for byretsbehandlingen, og at reglerne i rets-plejelovens kapitel 37 om kære i øvrigt gælder.

Ved lov nr. 737 af 25. juni 2014 blev der indført en kærebegrænsningsregel i retsplejelo-vens § 389 a. Bestemmelsen, der trådte i kraft den 1. juli 2014 og finder anvendelse på afgørelser truffet efter denne dato, har følgende ordlyd:

”§ 389 a. Kendelser og andre beslutninger, der afsiges af byretten under hoved-forhandlingen eller dennes forberedelse, kan ikke kæres. Procesbevillingsnæv-net kan dog meddele tilladelse til kære, hvis kendelsen eller beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller er af afgørende betyd-ning for parten og der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af lands-retten som 2. instans.

Stk. 2. Ansøgning om kæretilladelse efter stk. 1 skal indgives til Procesbevil-lingsnævnet, inden 2 uger efter at afgørelsen er truffet.”

Af forslag til lov nr. 737 af 25. juni 2014, jf. lovforslag 178, fremgår under de almindelige bemærkninger bl.a.:

”1.2. Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved do m-stolene har belyst behovet og mulighederne for at foretage tilpasninger af dom-stolenes virkemåde for så vidt angår behandlingen af civile sager ved byretter-ne, landsretterne og Højesteret. Udvalget er i den forbindelse kommet med for-slag til en række tiltag, der kan sikre en bedre og mere effektiv og fleksibel be-

- 3 -

handling af civile sager samtidig med, at der fortsat er den rette balance i for-hold til kvalitet og retssikkerhed. …

2.2.2.3.2.2. Udvalget foreslår derfor, at det fremover skal være udgangspunk-tet, at kendelser og andre beslutninger, der afsiges under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse, ikke kan kæres til landsretten, men derimod først kan indbringes for landsretten i forbindelse med den endelige afgørelse i sagen.

Det skal dog ikke gælde kendelser og beslutninger, der angår spørgsmål af ind-gribende eller afgørende betydning for parten, eller som er af væsentlig betyd-ning for sagens forløb. Det kunne eksempelvis være kendelser og beslutninger, som går ud på, at sagen afvises eller hæves, om stedlig og saglig kompetence, habilitet og rette sagsøgte. Det vil imidlertid ikke være muligt at foretage en udtømmende opregning af, hvilke afgørelser, der fortsat skal kunne kæres.

Udvalget foreslår derfor, at der skal være mulighed for at søge om tilladelse hos Procesbevillingsnævnet til at kære kendelser og beslutninger afsagt under sagens forberedelse eller hovedforhandlingen. …

2.2.2.3.3. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet er enig i udvalgets overvejelser og forslag, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse med udvalgets lovudkast.

Justitsministeriet har overvejet, om bestemmelsen bør udformes således, at den indeholder en opregning af, hvilke kendelser og beslutninger der fremover skal være mulighed for at kære uden tilladelse. Justitsministeriet finder imidlertid ligesom udvalget, at det ikke vil være muligt at foretage en udtømmende op-regning heraf. Justitsministeriet er derfor enig i udvalgets forslag om, at ken-delser og beslutninger, der afsiges under hovedforhandlingen eller dennes for-beredelse, ikke skal kunne kæres uden Procesbevillingsnævnets ti lladelse.”

Højesteret har bl.a. i kendelse af 23. april 2015 gengivet i UfR 2015.2540 udtalt følgende:

”Højesteret finder, at retsplejelovens § 389 a efter sin ordlyd og forarbejderne må forstås på den måde, at bestemmelsen som udgangspunkt skal afgrænses ud fra et tidsmæssigt kriterium. Bestemmelsen afskærer som udgangspunkt fri kæ-re af kendelser og beslutninger, der træffes under hovedforhandlingen eller un-der dennes forberedelse, også selv om afgørelsen ikke kan siges at vedrøre sagsforberedelsen eller hovedforhandlingen som så dan.”

Efter votering afsagdes

- 4 -

k e n d e l s e :

Efter retsplejelovens § 393, stk. 1, kan kære iværksættes af enhver, over for hvem kendel-sen eller beslutningen indeholder en afgørelse. Efter § 393, stk. 2, kan kendelser om dør-lukning tillige kæres af personer omfattet af lovens § 172, stk. 1, 2 eller 4, når vedkom-mende var til stede eller repræsenteret af en af de nævnte personer i det retsmøde, hvor retten behandlede spørgsmålet. Kærende 1 og Kærende 2, der var til stede i retsmødet den 11. november 2016, er således kæreberettigede.

Spørgsmålet er derfor, om kendelsen om dørlukning kan kæres efter retsplejelovens § 389 a, hvorefter kendelser og andre beslutninger, der afsiges af byretten under hovedforhand-lingen eller under dennes forberedelse, kun kæres med Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Som fastslået i Højesterets kendelse af 23. april 2015 skal bestemmelsen i retsplejelovens § 389 a afgrænses ud fra et tidsmæssigt kriterium, således at den som udgangspunkt afskærer fri kære af kendelser og beslutninger, der træffes under hovedforhandlingen eller dennes forberedelse. Kendelsen om dørlukning er truffet under hovedforhandlingen og kan således som udgangspunkt ikke kæres frit.

Der foreligger efter forarbejderne ikke holdepunkter for at fravige dette udgangspunkt. Det bemærkes i denne forbindelse, at retsplejelovens § 389 a, der finder anvendelse i civile sager, ikke som lovens § 968, stk. 4, nr. 4, indeholder hjemmel til særskilt kære af kendelser om dørlukning afsagt under hovedforhandlingen af en straffesag.

Landsretten finder herefter, at kære af kendelsen om dørlukning kræver tilladelse fra Pro-cesbevillingsnævnet, og da en sådan tilladelse ikke foreligger, afviser landsretten kæremå-let.

T h i b e s t e m m e s :

Dette kæremål afvises.

Sagen sluttet.

Retten hævet.