BR — Byretterne
BS-57949/2019-ALB
OL-2021-BYR-00252
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 181.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
RETTEN I AALBORG
DOM
afsagt den 25. maj 2021
Sag BS-57949/2019-ALB
Basisbank A/S
mod
Sagsøgte (advokat Axel Stausgaard Pallesen)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen, der er anlagt den 17. december 2019, angår, om sagsøgte hæfter for et lån optaget ved anvendelse af sit NemID.
Sagsøgeren, Basisbank A/S, har påstået, at Sagsøgte til Basisbank A/S skal betale 43.200,00 kr. med tillæg af rente 1,95% pr. måned fra den 4. marts 2017.
SagsøgteSagsøgte har påstået frifindelse.
Sagens oplysninger
Sagen er behandlet efter reglerne om småsager.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
2
Sagsøgte har forklaret, at han ikke har optaget det omhandle-de lån. Han ved ikke, hvem der har gjort det. Han ved, at politiet har efterfor-sket mod en bestemt person, efter han havde anmeldt forholdet til politiet. Sagsøgte opdagede således, at der var optaget 3-4 lån ved brug af hans NemID. Der var lån til Ferratum Bank, Ekspres Bank, Minifinans og så til Basisbank.
Der gik 40.000 kr. ind på hans konto, der samme dag blev trukket ud med en besked om ”Tak for lån” , og det var det, der gjorde, at han opdagede det. Det gjorde, at hans alarmklokker begyndte at ringe. Det var 3. marts 2017, at beløbet gik ind og ud ad hans konto, og den 10. maj 2017 anmeldte han det til politiet. Han kan ikke rigtig give en forklaring på, hvorfor der gik så lang tid, inden han opdage-de det.
Det var kun det ene lån, som han opdagede i starten.
Han boede dengang i Spanien og arbejdede som sælger for OiSTER. Han flytte-de til Spanien i december 2016 og boede der i vist lidt over 2 1/2 år. Han havde sin danske konto med derned, men brugte den ikke, da al løn hans løn gik ind på den spanske konto, som han havde oprettet dernede. Det kan sagtens være derfor, at han først opdagede lånene senere.
I starten af opholdet i Spanien fik han fra sin mor tilskud, som hun satte ind på hans danske konto, idet han hav-de problemer med økonomien. Efter et par måneder fik han dog en forholdsvis god løn og kunne klare sig selv. Han har selvfølgelig tjekket sin danske konto indimellem, men det er svært at sige præcist, hvornår han gjorde hvad, da han ikke lige kan huske alt.
Han havde selvfølgelig tjekket MobilePay-overførslerne fra Person 1, Person 2 og Person 3 den 10. marts 2017.
Det var først, da han blev ringet op af kreditorerne, at han opdagede de optagne lån. Det var vist Basisbank og Ekspres Bank, der ringede først. Han kan ikke hu-ske den første opringning, men det var nok et par uger efter, at lånet skulle ha-ve været afdraget første gang. De første afdrag, der skulle betales, var først en måned efter lånenes oprettelse.
Han har ingen idé om, hvorfor der blev skrevet ”Tak for lån” den 3. marts 2017. Han havde ikke skyldt nogen penge. Pengene var vist blevet overført til en anden konto. Han kontaktede dog ikke sin bank til at starte med, da han ikke kunne forstå, hvad der var sket. Det var først, da de andre banker kimede ham ned, at han den 10. maj 2017 anmeldte forholdene til politiet.
Kort før eller lige efter politianmeldelsen spærrede han vist sit nøgle-kort.
Der var en person ved navn Person 4, der kendte ejeren af den virksomhed, som sagsøgte arbejdede for. Han kom i det hus, som sagsøgte boede i sammen med nogle kammerater. De stolede på hinanden, så dørene var ikke låst, herunder heller ikke døren til hans eget værelse. Han fandt på et tidspunkt ud af, at per-sonen havde været på hans værelse og også på de andre beboeres værelser. Sagsøgte fik således af politiet at vide, at der var fundet fotos af sagsøgtes pas og hævekort på personens telefon. Sagsøgte tror ikke, at personen har afgivet forklaring i sagen, da ingen kunne få fat i ham. Person var den hovedmistænk-
3
te. Politiet efterforskede sagen, men stoppede efterforskningen den 3. december 2018, da de vist ikke kunne finde tilstrækkeligt med beviser til at få nogen dømt. Politimanden Person 5 sagde, at beviserne ikke var stærke nok. Han sagde, at han havde kontaktet bankerne og bedt dem standse deres inddri-velsessager mod sagsøgte. Person 4 kom jævnligt i huset, men på et tidspunkt for-svandt han fra Spanien. Det var nok, efter sagsøgte havde opdaget, at der var optaget lån i hans navn. Sagsøgte kunne ikke ringe ham op. Han forsvandt fra jordens overflade.
De andre kreditorer har afskrevet gælden, efter politiet kontaktede dem. Der var også begået databedrageri i forhold til Danske Spil. Sagsøgte var tiltalt i straffesagen herom, men blev frifundet, og Danske Spil har afskrevet deres krav på 100.000 kr. Sagsøgte kan henholde sig til det, som han har forklaret i den sag, jf. udskrift af dommen af 22. juni 2020, denne sags bilag B. Det er kun Basis-bank, der har fortsat sagen mod ham.
Den eneste teori, som sagsøgte har om, hvordan lånet hos Basisbank er optaget, er, at personen havde taget fotos af hans nøglekort på sagsøgtes værelse. Sagsøgte var ikke som sådan bekendt med NemID-reglerne. Han vidste dog, at nøglekortet skulle opbevares forsvarligt, således han sikrede sig, at andre ikke havde mulighed for at bruge det.
Hans nøglekort lå i hans pung, der var place-ret i et par af hans bukser, der lå på hans værelse. Det opfattede han som sik-kert. For at komme ind på sagsøgtes NemID, skulle man have brugernavnet og en kode. Brugernavnet var sagsøgtes cpr-nummer. På værelset var sagsøgtes pas og sygesikringskort.
Personen kunne på sagsøgtes værelse således finde alt, bare ikke sagsøgtes adgangskode til NemID, men der er jo eksempler på, at så-danne koder er blevet knækket. Sagsøgte ved ikke, hvordan den anden havde fundet frem til hans kode. Han havde ikke skrevet den ned. Men han har hørt om, at man kan komme ind uden en kode, f.eks. ved at anvende en keylogger.
Sagsøgte mener ikke, at han har betalt nogen af ydelserne til Basisbank.
Sagsøgte kan ikke huske, at sagsøgeren har bedt sagsøgte fremlægge en hæn-delseslog fra NemID. Han ved, at han var i kontakt med Basisbank og bad ban-ke standse sagen, men de havde ikke bedt om en hændelseslog. Han talte må-ske om det med advokaten. Sagsøgte tænker, at der ikke kunne laves en hæn-delseslog fra det gamle NemID, når han havde fået et nyt.
Han spurgte i forbin-delse med denne retssag Spar Nord Bank, om de kunne tracke det kontonum-mer, som de 40.000 kr. den 3. marts 2017 var blevet overført til. Det ville koste 1.500 kr., da det var så gamle posteringer, og det syntes sagsøgte var for dyrt. Han havde ikke pengene til det.
Parternes synspunkter
Sagsøgeren, Basisbank A/S, har i fortegnelsen til støtte for sin påstand anført:
4
”…
atlåneansøgningen er udfyldt med Sagsøgtes navn, cpr.nr. adresse samt kontonr,
atlånedokumenterne er underskrevet med Sagsøgtes Nem-ID, hvor bruger-ID, adgangskode og nøgle fra nøgle-kort blev anvendt,
atSagsøgte hos BASISBANK A/S har optaget lånet, der ligger til grund for den nedlagte påstand, eller at lånet alene kan være optaget af tredjemand som følge af, at Sagsøgte har kompromitteret sikkerheden omkring NemID, hvor-for Sagsøgte hæfter for BASISBANK A/Ss krav som følge af, at han har handlet ansvarspådragende,
atDet forhold, at Sagsøgte har indgivet anmeldelse til politiet og politiet ikke har afsluttet efterforskningen er uden be-tydning ved afgørelsen af, hvorvidt sagen mod Sagsøgte kan fremmes. BASISBANK A/S gør således gældende, at Sagsøgte har handlet erstatningspådragende, hvilken vurdering kan ske uden forbindelse med, hvorvidt tredje-mand har begået et strafbart forhold.
atselve opbygningen af NemID, hvorefter en bruger legitimerer sig med et brugerID og en personlig og fortrolig adgangskode, der ve-rificeres af en talkode fra et nøglekort, fordrer at sikkerhedselemen-terne er strengt personlige og fortrolige,
atselve det forhold, at låneprovenuet er indsat på Sagsøgtes konto dokumenterer, at Sagsøgte har medvirket ved lånets optagelse, har bemyndiget tredjemand til at optage lånet eller har handlet culpøst ved at udlevere de tre sikker-hedskomponenter, der indgår i brugen af NemID, sammen med Sagsøgtes kontonummer,
atsåfremt Sagsøgte ikke selv har optaget det i sa-gen omhandlede lån, har Sagsøgte håndtering af strengt personlige oplysninger – udtrykkeligt eller stiltiende – be-myndiget tredjemand til at underskrive på Sagsøgtes vegne, eller muliggjort et misbrug af Sagsøgtes Nem-ID, dermed hæfter Sagsøgte enten
5
som følge af fuldmagt eller som følge af uagtsom adfærd og hånd-tering af NemID i strid med reglerne herom, jf. bilag 4,
atBASISBANK A/S var i god tro om den afgivne underskrift,
atSagsøgte bærer bevisbyrden for, at Sagsøgtes NemID er blevet misbrugt, og at dette er sket uden sammenhæng med erstatningspådragende adfærd fra Sagsøgtes side,
atdet er usandsynligt at andre end indehaveren – ved en tilfældighed eller forsøg på at omgå de indarbejdede sikkerheder vil have held med at kombinere hele 4 ukendte komponenter (bruger-ID, ad-gangskode, nøglekort samt kontonr.,
atSagsøgte har udvist passivitet med hensyn til indgivelse af politianmeldelse samt spærring af sit Nem-ID.
…”
Sagsøgte, har i fortegnelsen til støtte for sin påstand anført:
”…
atlånet er optaget hos BASISBANK A/S uden Sagsøgtes accept,
atSagsøgte ikke har nogen viden om, hvem der har underskrevet på hans NEM-id m.v.,
atSagsøgte ikke kan hæfte for 3. mands misbrug af hans identitet,
atSagsøgte ikke har handlet erstatningspådragen-de, at det forhold, at låneprovenuet er indsat på Sagsøgtes konto, ikke på nogen måde dokumenterer, at Sagsøgte har medvirket ved lånets optagelse og ej heller har bemyndiget 3. mand til at optage lånet,
atSagsøgte hverken udtrykkelig eller stiltiende har bemyndiget en 3. mand til at handle på hans vegne.
..."
6
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Det lægges til grund, at der ved anvendelse af Sagsøgtes Ne-mID den 2. marts 2017 blev optaget et lån på 43.200 kr. hos Basisbank A/S, og at der som provenu heraf den 3. marts 2017 blev indbetalt 40.000 kr. på Sagsøgtes bankkonto i Spar Nord Bank A/S. Det lægges videre til grund, at beløbet samme dag blev overført til en ukendt bankkonto med tekst-beskeden ”Tak for lån” .
Sagsøgte har forklaret, at han flyttede til Spanien i starten af december 2016, og at han fra januar 2017 var ansat som provisionslønnet hos OiSTER. Han fik sin første løn omkring 1. februar 2017, og lønnen var i begyn-delsen ikke særlig stor, da han ikke var så god til at sælge. Han har forklaret, at han ikke brugte sin danske konto så meget, idet han hovedsagelig anvendte sin spanske konto. Han har dog også forklaret, at hans mor i starten sendte nogle penge til hans danske konto, som han havde et Mastercard til, men at han ikke holdt øje med denne konto.
Sagsøgte har forklaret, at han først opdagede, at lånene var optaget ved anvendelse af hans NemID, da han af flere kreditorer blev afkrævet ydelser for lånene, og at han den 7. maj 2017 anmeldte forholdene til politiet. Han har forklaret, at de øvrige kreditorer har frafaldet deres krav mod ham, og at kun Basisbank A/S har forfulgt sit krav. Politiet har den 3. december 2018 af-sluttet efterforskningen, da pengespor ikke havde kunnet bidrage til sagens opklaring.
Sagsøgte har forklaret, at han i Spanien boede på et værelse i et hus sammen med flere andre, og at døren til hans værelse ikke var låst. Han har videre forklaret, at han ikke havde udleveret sin adgangskode til sit NemID til andre, men at nogen kunne have skaffet sig adgang til hans nøglekort via det ulåste værelse, og at politiet overfor ham havde oplyst, at en person var i besid-delse af et foto af hans Mastercard og pas.
På den anførte baggrund, herunder navnlig henset til det oplyste om Sagsøgtes opbevaring af sit nøglekort og dokumenter med sit cpr-num-mer sammenholdt med det sene tidspunkt, hvor han efter det oplyste opdage-de, at låneprovenuet var blevet indsat og trukket ud af hans bankkonto, finder retten, at sagsøgte har udvist en sådan grad af uagtsomhed, at han hæfter for lå-net i forhold til Basisbank A/S.
7
Med disse bemærkninger tager retten Basisbank A/S ’ påstand, der ikke beløbs-mæssigt er bestridt, til følge.
Efter sagens udfald, skal Sagsøgte erstatte Basisbank A/S de udgifter, som retssagen har påført dem, jf. retsplejelovens § 408, stk. 1, jf. § 312, stk. 1. Sagsøgeren har været selvmøder under sagen, og der er ikke fremlagt op-lysninger om sagsøgerens udgifter til transport til hovedforhandlingen. Heref-ter skal sagsøgte ikke betale noget beløb i sagsomkostninger ud over udgiften til retsafgiften på 500 kr.
T H I K E N D E S F O R R E T :
Sagsøgte skal til sagsøgeren, Basisbank A/S betale 43.200,00 kr. med rente 1,95% pr. måned fra den 4. marts 2017.
Sagsøgte skal til Basisbank A/S betale sagsomkostninger med 500 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
