BR — Byretterne

BS-5622/2021-SON

OL-2022-BYR-00218

Appelleret

Dato

09-02-2022

Sagsemne

Sag om forældremyndighed - herunder bopæl og samvær for parternes fælles barn

Fuldtekst

Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 172.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I SØNDERBORG

DOM

afsagt den 9. februar 2022

Denne sag er behandlet for lukkede døre

Sag BS-5622/2021-SON

Mor (beskikket advokat Malene Warming Nissen)

mod

Far (beskikket advokat Erik Berg)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande Familieretten har modtaget sagen den 9. februar 2021.

MorMor har fremsat påstand om, at den fælles forældremyndighed over Barn, Født 2017, skal ophæves, og at hun skal have forældremyndigheden alene.

MorMor har subsidiært fremsat påstand om, at forældrene fremover fortsatskal have fælles forældremyndighed over Barn, Født 2017 Født 2017, og at Barn skal have bopæl hos hende.

Mor har vedrørende samvær mellem Far og Barn fremsat påstand om, at der i ulige weekender i begrænset omfang og efter rettens nærmerebestemmelse herom - ud fra, hvad der er barnets bedste - skal være samvær,subsidiært at samværet skal foregå fra fredag i ulige uger med afhentningi institution/skole til mandag morgen med aflevering i institution/skole.

Hvis Barn ikke er i institution, skal sagsøgte hente hende til samvær på sagsøgersbopæl kl. 15.00, og sagsøger skal afhente Barn fra samvær mandag morgen kl. 08.00 på sagsøgtes bopæl.

Der skal ikke fastsættes feriesamvær mellem Far og Barn.

MorMor har over for sagsøgtes påstande i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.

Såfremt sagsøgte måtte få medhold i den nedlagte påstand om, at Barn fortsat skal have bopæl hos ham, har Mor fremsat påstand om, at Barn skal have samvær med hende i følgende omfang:

Løbende samvær: Fra fredagi lige uger med afhentning i institution/skole til fredag i ulige uger med aflevering i institution/skole.

Julesamvær: I ulige år fra den dag, hvor skolerne går på juleferie med afhentning i institu- tion/skoletil den 27. december kl. 15.00, hvor sagsøgte afhenter på sagsøgers bopæl.

I lige år fra den 27. december kl. 15.00, hvor sagsøger afhenter på sagsøgtes bopæl til første dag efter skolernes juleferie med aflevering i institution/skole.

Vinterferien: I lige år fra fredag i uge 6 med afhentning i institution til mandag i uge 8 med aflevering i institution/skole.

Påskeferien: I lige år fra fredag før palmesøndag med afhentning i institution/skole til onsdag før skærtorsdag kl. 15.00, hvor sagsøgte afhenter på sagsøgers bopæl.

I uligeår fra onsdag før skærtorsdag kl. 15.00, hvor sagsøger afhenter på sagsøgtes bopæl til tirsdag efter 2. påskedag med aflevering i institution/skole.

Sommerferien: 3 uger, hvoraf 2 uger er sammenhængende.

En sommerferie går fra fredag kl. 15.00 til følgende fredag kl. 15.00, med mindre andet aftales.

Kanforældrene ikke blive enige om sommerferiesamværets placering, bestemmer sagsøgte placeringen af sin ferie først i ulige år. Sagsøger bestemmer placeringen af sin ferie først i lige år.

Den, der vælger først, skal give den anden forælder skriftlig besked om feriens placering senest den 1. marts. Den, der vælger sidst, skal give den anden forælder skriftlig besked senest den 15. marts. Overholdes fristen ikke af førstevælgeren, må andenvælgeren vælge placeringen af sin ferie først.

Efterårsferie: I lige år fra fredag i uge 41 med afhentning i institution/skole til mandag i uge 43 med aflevering i institution/skole.

SåfremtBarn får bopæl hos Mor, har Mor fremsat påstand om, at dommen skal kunne fuldbyrdes, selv om dommen ankes inden fuldbyrdelsesfristens udløb, jf. retsplejelovens § 480, stk. 2.

Far har fremsat påstand om, at den fælles forældremyndighed over Barn, Født 2017, skal ophæves, og at han skal have for-ældremyndigheden alene.

Far har subsidiært fremsat påstand om, at forældrene fremover fort-sat skal have fælles forældremyndighed over Barn, Født 2017, og at Barn fortsat skal have bopæl hos ham.

Far har over for sagsøgers påstande i øvrigt nedlagt påstand om fri-findelse.

Såfremt Mor måtte få medhold i den nedlagte påstand om, at Barn fremover skal have bopæl hos hende, har Far fremsat påstand om, at Barn skal have samvær med ham i følgende omfang:

Løbende samvær: Fra fredagi lige uger med afhentning i institution/skole til fredag i ulige uger med aflevering i institution/skole.

Julesamvær: I ulige år fra den dag, hvor skolerne går på juleferie med afhentning i institu- tion/skoletil den 27. december kl. 15.00, hvor sagsøger afhenter på sagsøgtes bopæl.

I lige år fra den 27. december kl. 15.00, hvor sagsøgte afhenter på sagsøgers bopæl til første dag efter skolernes juleferie med aflevering i institution/skole.

Vinterferien: I lige år fra fredag i uge 6 med afhentning i institution til mandag i uge 8 med aflevering i institution/skole.

Påskeferien:

I lige år fra fredag før palmesøndag med afhentning i institution/skole til onsdag før skærtorsdag kl. 15.00, hvor sagsøger afhenter på sagsøgtes bopæl.

I uligeår fra onsdag før skærtorsdag kl. 15.00, hvor sagsøgte afhenter på sagsøgers bopæl til tirsdag efter 2. påskedag med aflevering i institution/skole.

Sommerferien: 3 uger, hvoraf 2 uger er sammenhængende.

En sommerferie går fra fredag kl. 15.00 til følgende fredag kl. 15.00, med mindre andet aftales.

Kanforældrene ikke blive enige om sommerferiesamværets placering, bestemmer sagsøger placeringen af sin ferie først i ulige år. Sagsøgte bestemmer placeringen af sin ferie først i lige år.

Efterårsferie: I lige år fra fredag i uge 41 med afhentning i institution/skole til mandag i uge 43 med aflevering i institution/skole.

Far har over for Mors påstand om, at dommen skal kunnefuldbyrdes, selv om dommen ankes inden fuldbyrdelsesfristens udløb, jf. retsplejelovens § 480, stk. 2, nedlagt påstand om frifindelse.

Dommenindeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Parterne har fælles forældremyndighed i henhold til lov.

Sagen er behandlet som en model B under medvirken af Børnesagkyndig.

PsykologBørnesagkyndig har udarbejdet en sagkyndig undersøgelse vedrørende Barn og begge hendes forældre, Mor og Far, jf. retsplejelovens § 450 a.

Følgende fremgår bl.a. af den sagkyndige undersøgelse:

”…

Psykologfaglig vurdering og prognose for Fars evne til at tage ansvar og drage omsorg for Barn

Far fik i 2004 tildelt førtidspension. Som en del af udredningen i forbin-delse med at han tilkendes førtidspension udredes Far ved speciallæge i psykiatri Person 1. I denne udredning beskrives det hvordan Far fra omkring 13-årsalderen oplever begyndende problemer.

Problemerne er af en sådan karakter at Far efterhånden isolerer sig, oplever manglende glæde ved livet, manglende lystfølelse, har store følelsesmæssige og kogni-tive problemer, og det beskrives at Far færdiggøre den teoretiske uddan-nelse på Skole og ikke magter at fastholde et arbejde.

Han bli-ver i forbindelse med forældrenes skilsmisse og mormorens død i 1999 ind-lagt på psykiatrisk afdeling, og han har efterfølgende kontakt til distrikt-spsykiatrien og socialpsykiatrien. Det forsøges via arbejdsmarkedsforvalt- ningen i Kommune at fastholdt Far i arbejde.Dette lykkedes ikke og det besluttes i 2004 at indstille Far til førtidspension.

I forbindelse med det tidligere forløb i psykiatrien, er der arbejdet med flere aktionsdiag-noser som Diagnose 1, Diagnose 2, Diagnose 3, Diagnose 4, men via udredningen af Person 1, diagnosticeres Far med Diagnose 5.

Det er ikke nødvendigvis et problem i sig selv, at have en psykiatrisk diagnose i forhold til at tage sig af et barn, men som tidligere beskrevet har denne diagnose forskellige konsekvenser for personens kognitive, følelsesmæssige og adfærdsmæssige egenskaber, med symptomerne der ofte overlapper hinanden og som har sociale konsekven-ser for personen.

Som beskrevet regnes diagnosen som stationær i forhold til revaliderings muligheder og i forhold til flexjob, og behandlingsmuligheder regnes ude-lukkende at ville kunne forbedre Fars livskvalitet. Dette taget i betragt-ning har Far klaret sig godt set i forhold til at han ikke har modtaget nogen form for behandling.

På trods af dette ses de Diagnose 5 træk fremdeles at være fremherskende i en grad hvor Fars tanker, følelser og adfærd, den egen indre verden tager over, frem for det der virkeligt sker. Far bruger megen tid på at spekulere og ruminere specielt ved negative tanker og fin-der eksempler der bekræfter dette.

Yderligere har Far en stærk tendens til at minimere og bestride egne problemer, reaktioner, adfærd og følelser, til en grad hvor det postuleres, at han fik diagnosen for at kunne få førtids-pension, og ikke fordi han egentilgt fejlede noget.

Det at Far har kunnet tager til Thailand er i sig selv usædvanlig, og han be-skriver da også følgende i forbindelse med det, ”folk tabte kæben” . Som be-skrevet ovenfor bestrider Fars egen diagnoses rigtighed og han dækker også over den, når han skal fortælle om hvorfor han er tilkendt førtidspen-sion.

Således fortæller han fx i Familieretshuset og ved Retten i Sønderborg ved hovedforhandlingen ikke, at han er diagnosticeret med Diagnose 5, men at han fik førtidspension fordi han led af Diagnose 6 og Diagnose 1. Ut. spørger ind til dette og ved min udspørgen angiver han, at han mente at psykiateren havde givet ham diagnosen som lå mel-

lem Diagnose 4 og Diagnose 7, og at han er klar over at dette er grundlaget for hans førtidspension. Jeg oplyser ham om, at han har fået Diagnose 5 og yderligere om han ved hvad dette er. Far forklarer at dette er en blanding mellem Diagnose 8 og Diagnose 7. Da jeg forklarer ham hvad diagnosen dækker, forklarer han mig at der skulle noget krudt til for at han kunne få pension.

Jeg spørger ham, om han me-ner, han har fået en diagnose, så han kunne få pension, hvilket han giver udtryk for er tilfældet. Jeg oplyser ham om at dette ville være dybt proble-matisk og yderligere uetisk, og at psykiateren ville bringe egen position i fare ved at have handlet sådan.

Ikke desto mindre fastholder Far at dette er tilfældet og holdningen han giver udtryk for er, at han er bevidst fejldiag-nosticeret for at kunne tilkendes pension. Dette viser endvidere at Far har dårlig eller ingen indsigt i egne problemer.

Selvom Far umiddelbart har klaret sig bedre end forventet uden behand-ling, må det ikke desto mindre fastholdes at der i undersøgelsen, i større el-ler mindre grad, ses at samtlige kriterier der skal være til stede for at diag-nosen kan stilles er til stede. Således er der tydeligt aggressive spekulatio-ner i forbindelse med hvem der får forældremyndigheden over Barn.

Far kommer også ind på spekulationer om der er nogen mænd omkring Barn, der kunne have begået seksuelle krænkelser dels i dagbogsnoter som han har vist ut. Dels i forbindelse med at han skal aflevere Barn til samvær ved Mor i By 1 - han taler om hvad Mors nye kæreste er for en starut, og at der jo har været begået seksuelle krænkelser i By 1.

Han giver udtryk for, at hans krop ikke kan holde til dette, at han er blevet opereret pga., at han ikke kan sove.

Det er dog tydeligt at Far har flere følelser end det han er beskrevet med ved den psykiatriske udredning i 2004, og at den manglende glæde ved li-vet og lystfølelsen ved at gøre tinge ikke i den grad må antages at være så stærk, som da han blev udredt i 2004.

Således fremtræder ham ikke med så tydelige træk af at være anhedon som med den Diagnose 5 betingede ener-giløshed og asteni, om end begge forhold er til at identificerer. Således har Far fundet nogen glæde ved livet i det, at han har fået Barn. Det er således Barn der kommer til at bære Fars glæde og lyst, og også Barn der kommer til at bære store dele Fars selvværd.

Det er tydeligt at han glad for Barn men det er også tydeligt at hans anhedon og de grundlæggende forhold vedrørende astenien kommer frem igen i det der er trusler om, at han ikke har ene for-ældremyndighed eller hvis Mor skulle få hele forældremyndigheden.

I den forbindelse udtrykker Far aggressive forestillinger og tanker, hvilket ofte er en mere skjult side ved Diagnose 5, hvis dette skulle ske, hvilket antages at være fordi han er ængstelig for at vende tilbage til sit tidligere glædesløse liv, men også fordi han reelt spekulere på om der kan ske Barn noget. Det er dog spekulativt og ruminationer der ikke endnu har haft hold i virkeligheden.

Det er endvidere beskrevet af Mor, og Far vedstår selv at han har rystet Barn i Thailand, når hun reagerede med at skrige og at hun kunne blive blå i ho-vedet af frustration. Far angiver i interviewet grundene til at han rystede hende og siger hun stoppede jo. Det er som om han fremdeles ikke har for-stået at det potentielt kunne have skadet Barn.

Far beskriver selv, at han i forbindelse med at Barn skulle på toilettet, ikke var i stand til hjælpe hende eller få hende til beslutte, om hun skulle bruge potten eller toilettet, før hun skulle i seng, og han siger at dette kunne trække ud i 1 ½ time. Det er tydeligt, at det i denne situation er Barn der styre det der sker og ikke Far. Han fortæller at det er en af årsagerne til, at han har samtaler i Familiehuset i By 2 og at de skal til familierådslagning.

Der har udviklet sig et forhold mellem Far og Barn, hvor Barn kommer til at styre mere end det er godt. Barn er viljestærk og det kræver en voksen der er i stand til at forholde sig til dette. Det er set at Far har svært ved dette, og han fortæller selv at han i forhold til familierådslagning har udtrykt ønske om at han skal aflastes og have hjælp til fx hvad han skal gøre, når Barn sæt-ter dagsordenen og det tager ham 1 ½ at få hende i seng, fordi hun skifter mellem potte, toilet og at ville have noget at drikke, og Far ikke stopper dette.

Far har svært ved at opfatte Barn realistisk, idet han i interaktionen ikke ser, det hun vil. Han overtager fx legen og sætter egen dagsorden for den, han viser ikke at han via samtale eller interaktion er interesseret i at udveksle og udvikle det de foretager sig. Barn gør i denne sammenhæng ikke krav på at blive hørt, hvilket fx ses idet hun finder spillet klodsmajor frem og egent-ligt ønsker at bygge et slot med det og Far overtager og siger, at der skal bygges et tårn og sætter et spil klodsmajor i gang. Da de har spillet færdig begynder Barn at bygge et hus.

Ved frokostobservationen ses det også at Far ikke dækker bordet og sørger for, at de sætter sig ned sammen og spiser. Far laver mad til Barn som han kommer med løbende og da hun er færdig med at spise, sætter han sig ned. Således får de ikke dette naturlige rum sammen, hvor der ville være mulig-hed for at tale og hygge sig sammen.

Far udtrykker forskellige holdninger til, om han finder at Mor skal være i Danmark og har på forskellige tidspunkter udtrykt, at han finder, at hun godt kunne udvises. Med denne holdning ser han ikke, at Barn er knyttet til Mor og at det vil være en stor sorg for Barn, ikke at have kontakt med Mor. Han udtrykker endda at det ville hun jo komme over.

Han udtrykker sig endvidere negativt om Mor medens Barn er til stede, hvilket Barn forstår og det må antages at Barn bliver påvirket negativet og ked af dette. Barn hvisker på et tidspunkt til mig, at hun gerne vil se sin mor og hun ud-trykker direkte, at hun er glad for hende.

Far har ikke alderssvarende forventninger til Barn, hans forventninger ligger under hvad det kan forventes at en 4-årig kan, men også under det faktu-elle niveau Barn er på.

Barn spiser med fingrene, der er ikke forsøg på at få hende til at spise op før hun får chips, han har ingen forventninger om at de sidder samme og spiser, og i de lege han leger i klinikken, er de fleste stereotype og præget af egen rigide begrænsninger, der ses ved at inde-holde at remse farver og former op, at han ikke lytter til det Barn gerne vil lege.Der ses ikke en realistisk opfattelse af hvad Barn kan og hvad et barn på over 4 år skal kunne, og der ses ikke at være et forsøg på at bringe Barn op på et alderssvarende niveau.

Det er observeret at Barn regredierer i disse sam-menhænge i stemmeføring og i kropsholdning, og det er yderligere obser-veret, at hun opsøger mig.

Det må betragtes som en begrænset indlevelse og mangelfuld empati, at han ikke er i stand til at forstå, at hvis Mor må forlade Danmark vil det være et savn for Barn, der må antages at skade hende for livet, i det hun helt tyde-ligt er knytte til hendes mor. Dette peger på, at han har svært ved at tilside-sætte egen smerte ved risikoen for, at han skal se Barn mindre.

Der er allerede tegn på at tilknytningen mellem Far og Barn er kompliceret. Dette betyder ikke at Barn ikke er glad for Far, det er hun, og at dette er gen-gældt. Men det ses af observationerne at Barn i samværet med Far ikke gør krav på at få lov til at lege på et alderssvarende niveau, og at Far ikke kan faciliteter lege på et alderssvarende niveau for Barn. Det må formodes at til-knytningen mellem Barn og Far vil blive yderligere kompliceret efterhånden som Barn bliver ældre, og Barn udvikler mere selvstændighed og et større men-talt overblik.

I det Barn begynder i skole, må det formodes, at dette kan blive yderligere kompliceret. Ud fra det ut. har observeret vil jeg antage at Far kan få endda særdeles svært ved fx at hjælpe Barn med andet end de helt basale krav ved-rørende lektielæsning som fx færdighedsregning, stavning og måske læs-ning.

Det må formodes at mere komplicerede opgaver, som at analyser og danne syntes af tekster i forbindelse med mere komplekse opgaver, vil være svært for Far. Det må yderligere forventes, at den sociale del af det at gå i skole vil være vanskeligt for Far at håndtere. Far fortæller at Barn i for-bindelse med familierådslagningen har formuleret, at hun gerne vil have hjælp til at kunne besøge venner.

Dette er den mere praktiske del af det, og der vil i forbindelse med at det sociale bliver gradvist mere komplekst, op-stå nye udfordringer som det er svært at se hvordan Far skulle kunne hjælpe Barn med.

En afdækning af Fars personlige egenskaber, kompetencer, udfordringer mv. samt egenskaber til at samar-bejde

Far har ikke nogen egentlig uddannelse og han er i 2004 tilkendt førtids-pension pga. han ikke har kunnet fastholde arbejde på det ordinære ar-bejdsmarked, fordi det ikke vurderes, at han ville kunne opnå arbejde via revalidering og fordi han over en længere periode er tilknyttet psykiatrien og at han ved udredningen i arbejdsmarkedsforvaltningen indstilles til psy-kiatrisk udredning ved Speciallæge i psykiatri Person 1, der fin-der at Far har Diagnose 5.

Det er via dennes udredning tydeligt at Far har haft svært ved at samarbejde. Det må endvidere også fremdrages, at det må formodes at han kun møder op til udredningen på dette tids-punkt, fordi han følges af sin mor.

Det er beskrevet i udredningen hvorle-des Far tidligere bl.a. har forladt et job, fordi han ikke ville acceptere en overordnet leders beslutninger og han beskriver selv hvorledes han kan være negativ indstillet i forhold til andre.

I denne undersøgelse har Far også givet udtryk for en del negative forhold vedrørende fx Mor, egen far i noget omfang vedrørende egne forældres måde at opdrage på, i forhold til at han mente at ut. kun tog udgangspunkt i det negative. Far møder dog til samtlige aftaler ved denne undersøgelse, selvom det kan observeres at han ikke har det godt med det.

Far har tidligere haft svært ved at samarbejde og har selv beskrevet det. I dag beskriver han dog at han er vellidt fx i Barns børnehave og at han er valgt til forældrebestyrelsen, hvor han er formand.

Overordnet set i forhold til Mor, udtrykker Far direkte at han er i konflikt med Mor og at han er så utryg ved hende som forældre, at han mener at hun skal have overvåget samvær i minimum et år, før han er parat til at over-lade Barn til Mor. Far ses med en række udtalelser, der tydeligt vil vanskelig-gøre samarbejdet, i det han er mistænksom i forhold til Mor og også dennes nye samlever.

Det er i den forbindelse han spekulerer på, om der er nogen i By 1 der kunne finde på at begå seksuelle overgreb, og taler om at det ikke må ske for Barn.

Det ses at Far fremdeles har forestillinger der ikke er velbegrundede og med rod i virkeligheden, men som er af spekulativ karakter som vil kunne give adskillige udfordringer i et samarbejde omkring Barn. Han giver decide-ret udtryk for, at Mor ikke kan tage varer på Barn, hvilket ikke er det jeg obser-verer.

Ligeledes giver Far udtryk for, at han ikke mener at Mor fx vil have et børnesæde til Barn, når hun kører med hende. Da jeg observerer transporten af Barn tilbage til By 3 observeres der ingen tegn på, at Mor ikke passer tilstrækkeligt på Barn. I det de står ud af bilen i By 3 for at afleverer Barn til Far, er Mor først ude af bilen og sørger for at hjælpe Barn om til Far.

Far fastholder endvidere at han tror Mor vil tage Barn med ud af ladet til Tys-kland eller rejse tilbage til Thailand. Dette på trods af at Mor er kæreste med en dansk mand, at de er flyttet sammen, at hun tager dansk undervisning, at hun søger arbejde i Danmark og at han selv ved hun er formuende.

Far har kørekort og vil være i stand til at yde den nødvendige transport i forbindelse med etableringen af et samvær.

Det må antages at Far vil have svært ved at accepterer en afgørelse, hvor han ikke får forældremyndigheden. Dette fordi han er blevet knyttet til Barn på en måde, hvor hans egen udvikling ud af den manglende glæde ved li-vet og besværet med at finde energi, er blevet koblet med at han har Barn. Hvis han skulle miste forældremyndigheden over hende kan den tidligere oplevet ulyst til livet blive gentaget.

Han har oplevet endda meget stort be-svær med at falde i søvn, oplever intens fysisk ubehag, konstant spekulere på om der vil ske Barn noget, om Mor kan tage varer på Barn, ængstelighed for om hun kan blive udsat for en seksuel krænkelser, i forbindelse med at Mor forlod deres fælles hus iBy 3 med Barn.

Far siger flere gange, at det er et problem, at Mor ikke vil indrømme, at hun tager fejl. Han henviser med dette til at det er ham der kan opdrage med hjælp fra moren, og at Mor ikke har de fornødne evner. Det er tydeligt, at der ikke blot er en vrede vendt mod Mor i denne forbindelse, med det kan også spores til, at der indtræder en diskussion, der drejer sig om at få ret.

Dette er ikke et godt grundlag for at kunne samarbejde med Mor. Derudover må det formodes at Far vil kunne reagere på lignende vis i forbindelse med at Barn fx skal på lejerskole, ved overnatning ved venner, når hun skal etab-lere et ungdomsliv og videre i forbinelse med hun skal ud i livet.

Psykologfaglig vurdering og prognose for Mors evne til at tage ansvar og drage omsorg for Barn

Mor har via interviewet beskrevet en barndom, hvor hun har været meget sammen med moren, sine søskende og venner. Hun beskriver en alminde-lig opvækst, og at hun enkelte gange er kommet i konflikt med andre, men at hun i den forbindelse har tematiseret de problemer der var. Hun har syn-tes, det var svært, men har løst problemerne, og det er gået godt efterføl-gende.

Mors forældre bliver skilt og Mor oplever tristhed i forbindelse med dette, og at det er svært for hende at forstå hvorfor faren går fra moren. Hun kom-mer dog selv frem til, at han har mistet passionen for moren, og at han der-for har fundet en anden. Hun taler med ham om dette og bliver tydeligt på-virket af det at erindre samtalen, det forhold at familien bliver delt og at fa-ren har mistet kærligheden til hendes mor. Hun udviser adækvate følelser i forbindelse med dette.

Ligeledes fortæller Mor om, at hun har mistet sine forældre i tidlig voksen al-der. De døde indenfor kort tid af hinanden og de døde begge på naturlig-vis. Hun beskriver dette som et stort tab i en tidlig alder og som en sorg. Der beskrives en adækvat sorgreaktion på dette og der ses adækvate følel-sesmæssige reaktioner i forbindelse med, at hun beskriver tabet af foræl-

drene. Det ses at Mor er i stand til at tale åbent om dette, at hun græder over det, reflekterer over det og at hun på adækvat vis er i stand til at forlade emnet igen.

Hun fortæller yderligere om oplevelsen af ansvar for søsteren, hvor hun i en længere periode har hjulpet økonomiske i forhold til hende, men også at hun senere lader denne bo ved sig.

Mor har såvel grundskole, gymnasial uddannelse og universitetsuddannelse bag sig. Hun beskriver hvordan hun har klaret sig godt uddannelsesmæs-sigt i et uddannelsessystem, der var prøve- og konkurrence orienteret. Hun beskriver, hvordan hun har kunnet lide at uddanner sig, og hvordan hun derefter er kommet i arbejde ved et mindre smykke firma.

Hun beskriver det at starte på at arbejde som hårdt, og at hun efterhånden har udviklet sig fra at være novice i forhold til kvalitetskontrol af smykker til at være eks-pert, og at hun i starten havde en kollega som hun lærte meget fra. Hun be-skriver også det at tjene sine egen penge som noget godt.

Hun beskriver at hun har sparet op og at hun ejer såvel aktier og jord i Thailand, hvilket også bekræftes af Far.

Mor har haft forskellige kærester og hun har boet sammen med nogle af dem. Hun har oplevet at miste en mand. Der er adækvate reaktioner på dette.

Under interviewet med Mor om mødet med Far, beskriver hun selv, at hun opfordrede ham til ikke at komme til Thailand. Jeg spørger ind til, hvorfor hun vælger at mødes med ham alligevel. Hun siger ikke direkte, at hun har følt sig presset, men det må formodes at være årsagen. Hun fortæller, at det var hendes kolleger der syntes, at han var sød, og at hun vælger at gifte sig med ham. Af ovenstående ses det at Mor har haft svært ved at træffe fornuf-tige beslutninger for sig selv i denne sammenhæng.

Mor beskriver forholdet som dårligt efter kort tid, og at Far brugte meget tid på at spille og at være ved computeren. Af interviewet fremgår det, at Mor gerne ville være mor og danne en familie, men hun kan ikke forklare, hvor-for hun blev i forholdet, når hun selv syntes det gik dårligt. På trods af det får de Barn sammen. Dette giver efterfølgende konflikter i forhold til Far, på måder som Mor ikke havde forudset.

Hun havde regnet med, at Far kunne tage sig mere af Barn end han reelt kunne, og hun udtrykker selv at hun i dag ikke stoler på at Far har de fornødne evner og den fornødne energi, til at kunne tage sig ordentligt af Barn.

Af dette fremgår det at Mor tidligt har erkendt, at Far havde personlige pro-blemer, og at hun på trods af dette vælger at få barn med ham, må anses som naivt og potentielt som et udtryk for dårlig dømmekraft.

Hun vedstår sig ikke, at hun skulle have slået Barn i Thailand.

I Mors beskrivelse af Barn er der god overensstemmelse mellem den måde Barn fremstår på sammen med Mor. Mor har dog på nuværende tidspunkt svært ved at erkende Barns kommunikative evner i det Far har forbudt dem at tale andet end dansk og dette ikke er Mors modersmål. Derfor kan det heller ikke forventes, at Mor skal kunne se dette ved Barn på nuværende tidspunkt.

I observationerne er det set, at Mor helt generelt udviser en god evne til at opfatte Barn realistisk, idet hun i takt med at samværet udspiller sig, forhol-der sig til det Barn siger, hendes følelser, reaktioner og adfærd. Mor udviser på intet tidspunkt tegn på, at hun gør grin med Barn, at hun manipulerer med hende eller på anden vis hverken fysisk eller psykisk ikke respekterer Barn.

Således kan det ses at Mor har en realistisk opfattelse af Barn i kontakten med hende. Det må dog siges, at Mor i Thailand har udvist en stor tiltro til, at Far har kunnet tage vare på Barn. Dette har hun kompenseret, ved at Barn blev pas-set ved naboen og set i forhold til danske forhold må det siges at være lang tid. Yderligere at hun har ladet Far passe Barn indtil hun kom hjem senere.

Set i forhold til det hun beskriver, har hun overladt Far med en større op-gave, end hun har troet han kunne magte. I det kan der været et problem med at få arbejde, Mors opfattelse af Fars evner, familieliv og hendes egne ønsker til at gå op i en højere enhed.

Det må konstateres at Mor har priorite-ret sit eget behov for et bestemt arbejde over Barns grundlæggende behov for omsorg, i det hun ikke har ment at Far kunne håndtere dette. Det må dog også konstateres, at Far ikke selv anser det Barn fik for optimalt, og han kriti-serer Mor for det, og det må i denne sammenhæng konstateres, at det var ham der havde muligheden for at have Barn mere hjemme.

Da Mor flytter ud af huset i By 3 lader hun Far komme og se Barn me-get ofte. Yderligere sørger hun for, at Far kan tage Barn med og være sam-men med hende selv. Således viser hun, at hun er i stand til at leve sig ind i Fars og Barns behov for at se hinanden. Således kan hun godt lade Far have samvær og kontakt, selvom hun ikke mener, at Far kan opfylde Barns mere grundlæggende behov.

Da Kommune understøtter et bopæls-skift tilbage til deres fælles hjem, kæmper Mor for at kunne beholde Barn og udtrykker sin tvivl, om Far vil være i stand til at sørge ordentligt for Barn.

I de legesekvenser der er mellem Mor og Barn er det tydeligt at Mor har en god indføling med, hvor Barn er, hvad der kan lade sig gøre, at hun engagerer sig positivt i samspillet med Barn, at hun evner at dække Barns grundlæggende behov, men også hendes behov for at blive tilpas udfordret.

Der er realisti-ske forventninger til Barns evne til at mestre, Mor undersøger dette og forsø-ger med tilpas indsigt og indlevelse i Barn, at etablerer et godt og trygt samvær, hvor det at skifte perspektiv og Barn bliver tilpas udfordret, er en naturlig del af samværet. Det er ikke observeret, at Mor på nogen måder la-der egne frustrationer eller smerter gå ud over Barn.

Snare tvært imod, i det Mor erklærer sig åben overfor, at Far skal have kontakt med Barn, hun opfor-

drer Barn til at sige tage afsked med Far, når Barn bliver afleveret ogop-

fordre Barn til at sige hej til Far, når de mødes.

Afdækning af Mors personlige egenskaber, kom-petencer, udfordringer mv. samt egenskaber til at samar-bejde

Mor må formodes at besidde gode personlige egenskaber for et fremtidigt samarbejde med Far. Mor viser i sin adfærd, at hun er interesseret i at få samarbejdet med Far til at fungere.

Mor har via eget liv været nødt til at samarbejde fx i egen familie for at få li-vet til at fungere. Således har hun fra tidlig alder været med til at arbejde for moren i forbindelse med morens arbejde. Ligeledes har hun i en tidlig alder måttet hjælpe til med lillesøsteren dels i form af økonomisk bistand og senere i form af at hun har ladet denne bo ved sig. Mor beskriver endvi-dere, hvordan hun opfordrer en tidligere samlever til, at de sammen sparer op til regntiden, således at de sammen kan afholde de udgifter de har, hvil-ket den tidligere samlever reagerer negativt på og kalder hende en klistret kvinde.

Mor har egne erfaringer med at tage af sted på gymnasiet og beskriver i denne sammenhæng, hvordan hun har savnet sin familie, men at hun også har villet lære og uddanne sig og at hun her fik nye venner.

Mor fortæller i øvrigt at hun fremdeles har venner fra hendes grundskole og at Mor viser at hun i en tidlig alder har oparbejdet en forståelse for, at man godt kan gøre forskellige ting og stadigvæk holde kontakten og være gode venner. Dette viser hun meget tydeligt i forbindelse med at hendes egen forældre går fra hinanden.

Selvom hun ikke forstår at faren ikke elsker moren længere, og hun snakker med ham om det, viser hun alligevel at hun holder af ham.

Hun fortæller endvidere, at han ønskede, at hun skulle uddanne sig til læge, og at han betalte for dele af hendes uddannelse, men også at da hun besvimede da hun skulle se et dyr bliver obduceret, vidste hun at hun ikke skulle være læge. Mor udviser overskud til at de modsætninger der måtte være, ikke skal forhindre at der arbejdes på at der holdes kontakt.

Der er ved observationerne set at Mor udviser et stort overskud i forhold til at hilse på og være imødekommende overfor Far også selvom Far ikke gengælder denne imødekommenhed.

Af undersøgelserne fremstår det tydeligt at Mor besidder de bedste evner til at kunne samarbejde. Det må dog forventes at det kan blive svært at opret-holde et godt samarbejde.

Undersøgelsen skal - i det omfang det er under hensyn til Barns alder er muligt - belyse hendes perspektiv, her-under hvorledes hun indirekte og/eller direkte påvirkes af eller bliver involveret i parternes konflikt, samt forældrenes eventuelle personlige eller psykiske udfordringer

Barn er på undersøgelse tidspunktet 4 år og 1 – 2 mdr. Hvorfor undersøgel-sens belysning af hendes perspektiv hovedsageligt har taget udgangspunkt i observationer af samværet mellem hende og hver af forældrene, hendes reaktioner i forbindelse med aflevering til samvær og efter endt samvær, om hun talte om den anden forældre under samværet og en samtale med hende af 15 minutters varighed i forbindelse med observation i hver af de respektive forældres hjem.

Det fremstår i visse sekvenser tydelig, at Barn er mere vant til at være sam-men med Far, end hun er vant til at være sammen med Mor. Ved observa-tionerne og ved de to samtaler med Barn, giver hun udtryk for at hun gerne vil se Mor, at hun kan lide hende og at hun elsker hende, og hun viser det yderligere ved at hun giver hende kram og ved at hun spørger til hende.

I samværet udviser hun stor tryghed og ro ved Mor, og hun fortæller om for-hold hun har oplevet andre steder. Barn er også så tryg ved Mor, at hun har tryghed ved at sige til Mor, at hun skal lade være med forskellige ting. Det ses ikke at Barn påvirkes på nogen negativ eller dårlig måde af samværet med Mor. Mor inddrager på ingen måder Barn i de konflikter hun måtte have med Far, og hun forsøger at danne grundlag for en god stemning når de ses i det hun har samvær med Barn.

I samværet med Far afviser Barn ham til tider fx i forbindelse med at hun slår sig. Dette er et udtryk for manglende tryghed.

Barn bliver urolig når hun er sammen med Far, og det må antages at dette er et udtryk for, at hun ikke altid ved hvad hun skal gøre i forhold til ham. Far udviser også grænseoverskridende adfærd i forhold til Barn i det han fx kommenterer, at han skal tage et billede og sætte et kryds i kalenderen når hun sidder stille. Lige efter kommenterer han på, at hun har meget travlt.

Således bliver meget af det Barn gør kommenteret og det skaber tydeligt en uro. Når kommentarerne er tvetydige, sarkastiske og/eller ironiske, anven-der Far en humor som Barn ikke forstår, og hvor der er stor risiko for, at hun kan komme til at føle at hun er forkert.

Far kan ikke stoppe med at komme med negative kommentarer om Mor, også når Barn er til stede. Far siger at han benævner Mor for Mor og mener der-med at Barn ikke forstår det. Ved min observationer er dette dog ikke gen-nemført og Far bruger alle mulige forskellige betegnelser for Mor. Det står helt klart at Barn forstår dele af dette, da hun kognitivt er ret stærk. Således er

det tydeligt at Barn forstår i det mindste dele af det Far taler om, og at hun bliver urolig af det. Hun finder endda behov for, over for mig, at give ud-tryk for at hun godt kan lide sin mor.

Det er svært at se om Barn bliver ked af dette, og da det foregår meget af tiden under min tilstedeværelse, og det er også dokumenteret fra børnehaven at det er til stede og at det bør stoppe, må det antages at det er en negativitet Far giver udtryk for jævnligt, og at Barn jævnligt hører dette.

Dette vil gradvist enten fører til at Barn bliver ked af det, eller at hun får den sammen holdning til Mor som Far giver udtryk for, eller at hun trækker sig fra Far.

Af børnehavens observationer fremgår det at Barn udviser problemer med forvirringen, det kommer bl.a. til udtryk ved usammenhængende tale og fortællinger. Barn springer fra et emne til et andet og har brug for hjælp til at fastholde fokus. Barn har sommetider svært ved at skelne mellem fantasi og virkelighed. Som nævnt kan dette minde om nogle af de adfærdsmæssige sider ved Fars diagnose.

Begrebet folie á deux tematiserer det forhold, at psykiatriske tilstande kan overføres fra en person med en diagnose til en uden diagnose. Folie á deux er et reelt psykiatrisk syndrom og den dækker over det forhold, at psykisk sygdom kan overføres og bliver til en del af den andens personlighed.

Syndromet udvikles gradvist og bliver til en del af den andens personlighed og det må antages at dette er hvad Barn udviser in spe. Når den først er udviklet, er det irreversibelt.

Undersøgelsen skal endvidere belyse, hvorledes Barn påvirkes af mindre kontakt/ ingen kontakt til den ene af for-ældrene, samt hvorledes barnets prognose for udvikling vil ændres ved en eventuel flytning fra den ene forælder til den anden forælder

Det må formodes at mindre kontakt til Mor vil være stærkt problematisk idet Barn tydeligt selv udtrykker lysten til at se Mor, hun er glad, når hun møder Mor, hun giver Mor kram, hun viser når Mor skal vente med at give hende kram og Mor respekterer dette, og i det hun bliver afhentet af Far efter ob-servationen i min klinik, tager hun uopfordret og selvstændigt Mor i hånden i en forventning om, at Mor skal med videre sammen med hende og Far.

Det er endvidere tydeligt, at Barn har brug for og respekterer de grænser som Mor sætter for sig selv og for Barn i kontakten med Barn.

Det er tydeligt, at det er Mor der er den voksne i relationen i forhold til Barn, med undtagelse af får til-fælde hvor Mor griner lidt af forhold, som der egentligt ikke skal grines af i det Barn spiser sin egen bussemand, og i det Mor til tider nok føjer sig mere end hun skal i forhold til Barn.

Samtidigt med skal det understreges, at Mor er fastholdende på en rolig og god måde i forhold til Barn i langt de fleste til-fælde, samtidigt med at hun er i stand til at vente og tage udfordringen når Barn er klar. Således ses der ingen egentlige konflikter mellem Mor og Barn.

Men det ses, at Mor vil kunne være fastholdende på en god måde og det ses, at hun om nødvendigt vil kunne tage de nødvendige konflikter med Barn.

Det vurderes, at Barn vil kunne flyttes, men at det må formodes at hun vil blive påvirket af Fars reaktioner, som må forventes at kunne være endda særdeles stærke.

Far beskriver en række reaktioner, ligesom der fra dagplejen er beskrevet reaktioner vedrørende Barn, da forældrene går fra hinanden. Det er yderli-gere beskrevet fra dagplejen, at Barn ikke var ordentligt klædt på og at hun var uvasket og nusset i forbindelse med, at Mor forlod Fars og Mors fælles bopæl, med Barn, fra den 27.12.2019 – 15.01.2020. Da Barn igen kommer tilbage til Far bliver påklædningen igen bedre.

Samtidigt med må det også fremdrages, at det fra Børnehaven er beskrevet at Barn fremdeles har sproglige problemer ½ år efter Mor er fraflyttet parternes fælles bopæl i By 3. I dette skal det tages i betragtning at det har været Far, der havde det daglige ansvar for Barn, medens de boede i Thailand.

Det skal end videre fremdrages, at Far i Thailand selv har be-skrevet, at Barn blev passet på daglig basis først fra kl. 9 – 15 og senere fra kl. Kl. 8 – 17. Ligeledes fortæller han, at han i forbindelse med en kommende familierådslagning gerne vil have aflastning i forhold til Barn. Barn giver i for-bindelse med dette, udtryk for at hun gerne vil have hjælp til at besøge venner.

Det er Far der har været mest sammen med Barn og han angiver selv at han har talt dansk til Barn også i Thailand. På trods af dette beskrives det at Barn har sproglige vanskeligheder på dansk. Ved det sidste tillæg til børneha-vens udtalelse fremføres det, at Barn udviser tegn på en begyndende udvik-ling der kan være folie á deux in spe. Dette kan udvikle sig og det er me-dens hun har haft mest kontakt med Far.

Det må antages at Barns forvirring, manglende erkendelse af forskellen mel-lem fantasi og virkelighed samt at hun har svært ved at fastholde fokus, vil minimere og eventuelt forsvinde, hvis hun primært er sammen med Mor.

Barn kan godet lide Far men han kan ikke tilbyde gode, stabile, trygge og ud-viklende rammer med kontakt for Barn på samme måde som Mor vil kunne det.

Far vil kunne have kontakt med Barn men det vurderes, at det vil være pro-blematisk for Far at skulle modtage eller aflevere Barn i forbindelse med samvær. Der er under henvisning til Barns alder ikke afholdt børnesamtale med hende.

…”

Forklaringer Mor og Far har afgivet forklaring.

Mor har under retsmødet den 13. august 2021 forklaret, at hun er 45 år. Hun er uddannet på universitetet i Thailand. Hun bor nu i By 1 sammen med sin samlever, Person 2. De har kendt hinanden i 13 måneder. De bor i en 3-værelses lejlighed med tilhørende have. Der står et værelse klar til Barn. Hun har thailandske og danske venner i Danmark. Hun har et godt helbred. Hun kan lide at bevæge sig og lever sundt.

Hun har ikke noget arbejde. Hun har søgt ar-bejde hos Virksomhed i By 4. Hun blev indkaldt til samtale, men fik ikke job-bet. Hun er statsborger i Thailand. Hun opholder sig i Danmark på et visum. Der er indtil videre ikke nogen endelig afklaring på, om hun kan få lov til at blive. Myndighederne har sagt, at hun ikke kan få opholdstilladelse, fordi hun ikke har så meget samvær med sin datter.

Hun har klaget over afgørelsen. Klagen er tillagt opsættende virkning.

Hun lærte Far at kende i 2012. De fik Barn sammen i 2017. Da Barn blev født, tog hun sig af Barn, men samtidig var hun nødt til at tage på arbejde. Sådan er det i Thailand. Hun fik derfor en af sine venner, der også var hendes nabo, til at passeBarn, når hun var på arbejde. Der er ikke vuggestue i Thailand på samme måde som i Danmark. I Thailand har man et stærkt netværk, hvor man hjælperhinanden. Hendes egne forældre er døde. Far hjalp naturligvis også med pasningen af Barn. Veninden var dog nødt til at hjælpe med at passe Barn, fordi Far oftest blev træt ved middagstid. Han sagde, at han også skulle have tid til sig.

Hun gjorde klar til at tage på arbejde kl. ca. 06.00. Hendes arbejdsvej var 120 km hver vej. Senere på dagen bragte Far Barn ind til veninden. Når klokken var ca. 17.00, hentede Far Barn hos naboen.

Så snart hun kom hjem fra arbejde, skulle hun tilberede mad til Barn og Far. Herefter var dagen næsten forbi.

Barn var et nemt barn, der havde det fint.

I sommeren 2019 flyttede de til Danmark. Barn var 1 år og 9 måneder. Hun tænkte, at det var vigtigt for Barn, at hun kom i en god skole. De var derfor enige om, at de af hensyn til hendes skolegang og senere uddannelse var nødt til at tage til Danmark. Barn ligner slet ikke en thailænder. Det kunne blive en ulempe for hende i Thailand.

Sidst i august 2019 startede Barn i dagpleje.

I Danmark gjorde hun alt for Barn. Om morgenen vækkede hun hende og lavede morgenmad til hende. Herefter vækkede hun Far. De var sammen om at bringe Barn i dagplejen. Herefter tog hun bussen til sprogskolen. Om eftermid- dagentog hun kl. 14.00 sammen med Far hen til dagplejen for at hente Barn.

I december 2019 sagde Far, at han ville separeres. Separationspapirerne var på dansk, som hun ikke forstod. En der hedder Person 3, hjalp hende med at oversætte dokumentet. I mellemtiden søgte hun om visum, fordi hun endnu ikke havde et eget opholdsgrundlag. Hun bad Far om, at separationen blev ud-sat, indtil hun kunne være sikker på at kunne blive i Danmark. Far ville ikke vente.

Indtilden 21. december 2019 boede hun sammen med Far. Far sendte på et tidspunkt et eller andet til Udlændingestyrelsen, som stillede sig hin-drende i vejen for hendes sag. Separationspapirerne blev underskrevet i Famili-eretshuset i februar 2020.

Den 27. december 2019 sagde Far, at hun skulle flytte fra deres hjem.Hun tog herefter Barn med til Person 3 og hans kone, der også kommer fra Thailand, og hvorhun foreløbigt kunne bo. De ville gerne hjælpe hende. De boede hos Person 3 og hans kone til den 15. januar 2020. I denne periode så Far Barn hver dag til aftentid. Det havde hun det fint med.

Hun har aldrig forsøgt at stikke af med Barn.

Midt i januar 2020 kom Kommune ind i billedet. Hun havde spurgt kommunen om hjælp til at finde en lejlighed, hvor hun kunne bo med Barn. Kommunen hjalp hende ikke, men derimod anmodede Person 3 kommunen om hjælp til at få Barn.

Det var på dette tidspunkt, at der opstod misforståelse i relation til spørgsmålet om forældremyndighed.

Hunforstår ikke dansk lovgivning. Hun troede, at når Barn befandt sig hos hende, ville Barn uden videre kunne blive hos hende.

Kommunen skrev ved en fejl, at Far havde eneforældremyndighedover Barn. Hun havde ikke mulighed for at imødegå dette, fordi hun ikke kendte lovgivningen. Myndighederne sagde blot, at hun blev nødt til at udlevere Barn. Hun havde intet valg.

Fejlen blev heldigvis opklaret, og hun genvandt forældremyndighedenover Barn.

Hun søgte herefter om samvær. Hun ville gerne under denne sags verseren have haft Barn i weekenden og 2 gange i hverdagen. Far har modsat sig dette. I starten kunne hun kun se Barn 1 time om ugen. Nu ser hun Barn 2 timer om ugen. Det er Far, der har bestemt dette. Samværet foregår tirsdag og lør-dag. Samværet foregår primært i Fars hus. Siden maj er samværet foregået ved Område i By 2.

Siden februar 2021 overvåger Far samværene. Hun har slet ikke nogen frihed under samværene. Inden da fik hun lov til at gå ture med Barn og lave andreting uden Far. Hun ved ikke, hvorfor Far har bestemt, at samværet skal foregå, mens han er til stede. Hun har intet valg.

Barn er en meget kvik pige og vil gerne opleve noget. Det prøver hun at imøde-komme. Hun ved ikke hvorfor, Far modsætter sig samvær.

Når hunbruger Facebook, er det for at kunne bevise, at hun har kontakt med Barn. Hun vil også gerne dokumentere samværet og skabe gode erindringer, som man om mange år kan se tilbage på.

Barn er meget glad for sin mor. Hun siger, at hun savner hende, og når de mødes siger hun glad ” min mor, min mor ”.

Barn sagde på et tidspunkt til hende, at Far slog hende. Da hun spurgte ind til det, svarede Far, at det var noget, Barn havde sagt i børnehaven. Hun gik til børnehaven for at få det opklaret. Børnehaven ville ikke svare hende. Kommunen har herefter sendt en masse dokumenter til hende, som ikke siger noget om Barns trivsel. Hun har efterfølgende fået at vide, at det ikke har noget på sig, at Far skulle slå Barn. Hun har spurgt Far, om det er ok, at hun henter Barn i børnehaven. Far har sagt nej hertil.

Samvær med Barn er bare så godt. Hun vil gerne være aktiv med Barn under samvær.Hun synes, at Barn er i trivsel. Samtidig har Far dog fortalt hende, at Barn i børnehaven er blevet aggressiv, og at det kan tage lang tid for hende at blive god igen. Dette har hun fået bekræftet af børnehaven. Børnehaven anbefaler, at en psykolog skal kigge på Barn.

Hun har kun en gang under et samvær oplevet Barn vred. Det skete, fordi Far ikke ville tillade, at Barn gik i vandet, mens de opholdt sig på stranden.

Hun mener, at det er bedst for Barn, at hun bor hos hende, fordi hun vil være den bedste til at tage sig af hende. Hun er veluddannet og har livserfaring. Barn er en pige, der har brug for en mor. Når de er sammen, taler de ”pigeting” . Hun vil kunne videregive gode værdier og normer til Barn. Hun og Barn har meget til fælles. Hun kan se, at Barn vil udvikle sig til et helt menneske, hvis hun kom-mer til at bo hos hende.

Hun er i tvivl om, hvorvidt Far kan give Barn det samme, som hun kan.

Hun kan sagtens arbejde sammen med Far. Hun vil gerne have, at Barn har både en mor og en far. Derfor tænker hun, at en 7/7 ordningen vil være godt for alle parter. Hun tænker, at et barn altid gerne vil have både en mor og en far.

Hun tænker, at det er bedst, at Barn kommer til at gå i skole tæt på hendes hjem. Det vil være naturligt, hvis Barn bor hos hende

Hun vil meget gerne samarbejde med Far.

For 7 år siden var hun sikker på, at Far ville kunne tage 100 % vare på et barn. I dag er hun ikke sikker på, at det er tilfældet.

Siden 2019 har Far helt bevidst prøvet på at få hende til at rejse tilbage til Thailand.

Hun vil selv kæmpe videre for at kunne forblive i Danmark hos sit barn.

Inden de kom til Danmark, havde hun en god stilling og et godt hus, som hun selv havde købt. Hun har opgivet alt for at kunne skabe sig en god tilværelse i Danmark.Lige nu spekulerer hun ikke på at tage til Thailand. Hun vil gerne have, at Barn får en god uddannelse i Danmark. Når Barn er voksen, ved hun ikke, hvor hendes fremtid er.

Hunvil gerne snakke med Far om, hvor Barn skal gå i børnehave og skole, hvis Barn skal bo hos hende. Hvis Barn får bopæl hos Far, og de får en 7/7 ordning, må hun køre frem om tilbage. Det vil ikke være noget problem for hendeoverhovedet. Men det er klart, at det vil være en lang tur for Barn. Barn vil sikkert blive træt. Barn vil skulle tidligt op om morgenen.

Hun har ikke dansk kørekort. Hun har kun kørekort fra Thailand. Hun vil ads-purgt lige tænke over, om hun vil kunne finde på at flytte tilbage til By 2, hvis Barn får bopæl hos Far, men hvor der samtidig er en 7/7 ordning.

Huntaler dansk med Barn, fordi Far ikke vil have, at de taler hendes modersmål. Hun så dog gerne, at Barn også lærte thai.

Barn er meget aktiv. Hun er sikker på, at Barn kan være svær at tale med, hvis hun ikke får søvn nok. Barn vil gerne sminke sig og gøre sig pæn. Barn er en pige, der gerne vil ud at opleve noget.

Den 21. december 2019 ringede Udlændingestyrelsen til hende. De spurgte, om hun stadig boede sammen med Far. Hun svarede ja. De sagde, at Far havde sendt nogle papirer. Hun tænkte, at Far måtte have kontaktet dem, fordi hun endnu ikke havde skrevet separationspapirerne under.

Mor har under retsmødet den 19. januar 2022 forklaret, at hun sta-dig bor sammen med sin nye samlever, Person 2, i et rækkehus i By 1. Hun har søgt om arbejde, men har endnu ikke fået noget. Hun afventer svar fra Ecco på en ansøgning, hun har sendt.

Hun har været meget tryg i det forløb, der har været i forbindelse med udarbej-delsen af den sagkyndige erklæring. Hun kan genkende alt det, der er beskrevet i erklæringen.

Hvis Barn får bopæl hos hende, er det planen, at hun skal skifte børnehave. Hun har kigget på 2 forskellige børnehaver. Der er et værelse klar til Barn.

Samværene har været gode siden seneste retsmøde. Barn er så glad, når hun ser hende. Hun kalder hende ”mor, mor, mor” , når hun ser hende.

Nu ser de hinanden onsdag og lørdag. Samværene er 1,5 -2 timer ad gangen. Far er stadig hele tiden til stede under samværene. Det insisterer han på. Hun vil meget gerne være alene sammen med Barn, men det giver han ikke lov til. De har været ude at gå ture, været på biblioteket og besøgt parker under samvæ-rene.

Sidste gang, hun prøvede at snakke med Far om samvær, var i julen. Hun ville gerne have, at Barn kom hjem til hende i forbindelse med helligdagene. Det kunne desværre ikke lade sig gøre, fordi Far nægtede det.

Hun vil rigtig gerne samarbejde. Det er overhovedet ikke noget problem fra hen-des side.

Huner efter at have læst den sagkyndige erklæring kommet meget i tvivl om, hvor meget Barn skal se sin far, hvis Barn bor hos hende.

Efter at hun har fundet ud af, at Far nok har en sygdom, kan hun være meget bekymret for, i hvilket omfang Barn skal være sammen med Far. Dette er grunden til de ændrede påstande. Hun mener ikke, at Far kan fortælle Barn, hvad der er rigtigt og forkert. Hun mener dog, at der skal være samvær i et eller andet omfang.

Hun taler lidt dansk.

Hun synes, at beskrivelsen af Far i rapporten svarer til det, som hun selv har oplevet. Sidste lørdag oplevede hun f.eks., at Barn gerne ville strikke. Det sagde Barn til Far, hvorefter han kom med solbriller til hende. Hun for-klarede herefter Barn, at man ikke strikker med solbriller, men bruger dem, når solen skinner.

Hun tænkte, at Far burde købe strikkepinde til Barn.

Det er rigtigt, at hun havde barsel i 3 måneder. Hun mener, at Far kun passede Barn alene i 15 hele dage, mens de stadig var i Thailand.

Far har under retsmødet den 13. august 2021 forklaret, at han er før-tidspensionist. Det har han været siden 2003. Det skyldes en Diagnose 1 og Diagnose 6. Han burde egentlig samtidig med tilkendelse af førtidspension være blevet aktiveret af det offentlige, men det gjorde man ikke den gang.

Han tog til Thailand, fordi han havde lært Mor at kende på nettet. Han tog til Thailand i 3 uger for at lære hende rigtigt at kende. Herefter vendte han tilbage til landet, hvorefter de senere blev gift. Han fik ægteskabet registreret i Danmark, og han fik sikret sig, at hans førtidspension kunne tages med til Thailand.

Det var nærmere bestemt i 2012, at han og Mor flyttede sammen i det hus, som Mor havde købt i Thailand. Mor havde et fast arbejde. Hendes arbejdstid

var fra kl. 09.00-18.00. Køretiden til og fra arbejde kunne vare flere timer, navnlig i regntiden. Nogle gange kom hun derfor først meget sent hjem om aftenen.

De fik Barn Født 2017.Mor havde 3 måneders barselsorlov. Hun begyndte dog at arbejde allerede

efter 1,5 måned. Det var i første omgang ham, der passede Barn, når Mor var på arbejde. Han gav Barn rene bleer og omsorg. Det var også ham, der aktive-

redehende. Når Mor kom hjem, skulle hun have urtebad og efterfølgende

spise noget. Herefter skulle Barn puttes ca. kl. 20.30. Det skete sammen med Mor. Da dette havde stået på i 3 måneder, spurgte han Mor, om han kunne aflastes. De fik hjælp fra en såkaldt tante. Det var naboen. I første omgang kom Barn ind til naboen fra kl. 9.00-15.00. Herefter tog naboen sig af Barn fra kl. 09.00-17.00. Han var hjemme hele tiden, og der var tynde vægge. Hvis han kunne høre, at Barn græd meget inde hos naboen, gik han også ind og så til Barn.

Det var ham, der tog sig af Barn om natten, hvis Barn i længere tid ikke kunne falde til ro.

I weekenderne troede han, at Mor ville tage sig ekstra godt af Barn. Mor tog sig dog mest af de praktiske ting, som også skulle klares. Hun ville også gerne

haveen middagslur, hvis hendes arbejdsuge havde været ekstra hård. Nogle

gange skulle hun også til frisør. Hans computer var midt i stuen. Når han sad der, kunne han tit se, at han også var nødt til at tage sig af Barn.

Han påtalte tit, at Mor burde tage sig mere af Barn. Han mente også, at Mor burde gå til psykolog, fordi han var bange for, at hun kunne have fået en fødsels-depression.

Når hans egen mor var på besøg hos dem i Thailand, skrev hun dagbog. Hun skrev bl.a., at hun syntes, at det var synd for ham, at han stod på pinde for Mor og ikke blev anerkendt. Hans mor beskrev også de situationer, hvor Mor blev sur på ham og sagde, at de bare kunne blive skilt. Det fik han ofte stukket i ho-vedet. Han talte de første 85 gange, hvor Mor sagde dette.

Han kender Mor, og hun har mange humørsvingninger. Sagde han nej til no-get, svarede hun, at han bare kunne tage til Danmark med Barn. Andre gange

kunneMor sige, at verden var imod hende. I disse situationer ville Mor

helst bare sove.

Nogle gange kunne Mor begræde sin fortid.Hun stillede sig det spørgsmål,

hvorfortidligere mandlige bekendtskaber ikke længere ville have noget med

hende at gøre. I disse situationer prøvede han at hjælpe hende. Han oplevede, at

hun mindre og mindre hørte på ham. Han foreslog professionel hjælp. Mor

kunneogså være trist med selvbebrejdelse, hvor hun i disse perioder spurgte,

hvordan hun kunne gøre det hele godt igen.

Mors humør var generelt meget svingende.

Nogle gange sagde, han at han ville finde et nyt sted at bo. Så sov han på sofaen. Så sagde Mor som regel, ”Åh kommer du ikke op. Hvad tror du, naboen tæn-ker?” .

Han har også oplevet, at Mor har temperament. Det kan være voldsomt. Da han kom til Thailand, tog Mor sig af sin niece, fordi broren ikke kunne forsørge

hende.Niecen var 16 år dengang. Der var mange situationer, hvor niecen ikke

kom op om morgenen. Så var han nødt til at køre niecen til bussen.

En dag kom Mor sent hjem og var træt, så gav hun niecen et slag med et pla-stikrør på benet. Hovedreglen var, at han og Mor var uvenner 3-4 gange om ugen. Mor skulle efterfølgende have tid til at køle ned.

Mest sigende var en situation, hvor hans mor og moster var på besøg, og hvor de skulle på en tur. Mor var stiktosset. Guderne må vide over hvad. De var her-efter nødt til at aflyse turen og køre hjem.

De var enige om, at de skulle flytte til Danmark, inden Barn blev 5 år. Det er tydeligt, at Barn har et meget skandinavisk udseende. Dette var også en med-virkede årsag til beslutningen om at flytte til Danmark. Barn var 1 år og 9 må-neder, da de rejste til Danmark. Mor var forinden blevet opsagt hos Virksomhed. Det gjorde, at processen med at flytte til Danmark gik hurtigere.

Det var ham, der fandt en dagplejeplads til Barn. Deres forhold gik fortsat ikke godt. Han for-søgte derfor bare at have fokus på Barn. Deres forhold eskalerede i december 2019. Inden da var der sket mange dårlige ting. Hans mor havde bl.a. set, at Mor havde været lige ved at slå Barn. Han har selv set Mor slå Barn 2 gange. Det kogte bare over for Mor.

Han og hans mor har sagt til Mor, at man absolut ikke må slå børn i Danmark. Det er navnlig hans mor, der har sagt det, fordi Mor ikke lytter til ham.

Det varham, der stoppede forholdet. Han havde ikke kræfter til mere. Han

downloadede skilsmissepapirerne. Han printede dem ud til Mor og bad hende om at tage dem med hen til sine danske venner, så de kunne hjælpe hende med oversættelse og underskrift.

Der gik herefter 3 uger, hvor der ikke skete noget. Papirerne blev bare ikke un-derskrevet. Mor havde vel tænkt sig at sylte skilsmissen, indtil hun havde fået

sin egen opholdstilladelse. Da hun ikke ville underskrive, tænkte han, at sådan spillede klaveret ikke. Hun ville åbenbart ”plukke kirsebær” med det danske sy-stem og bare uden videre få sig en opholdstilladelse.

Mor spurgte direkte, om de ikke kunne vente med papirerne, indtil hun havde fået opholdstilladelse.

Han havde meget imod at stille en garanti for hende. Hvis ikke han havde holdt fast på separationen, havde han været forpligtet til at stille en økonomisk garanti på 100.000 kr. Han havde været nødt til at låne pengene af sin nu afdøde farfar. Han er glad for, at han ikke gjorde det. Han var endvidere glad for, at han ved at bede om skilsmisse kunne slippe for at stille garantien.

Det var ikke direkte ham, der i december 2019 sagde, at Mor skulle flytte. Han spurgte hende dog om, hun ikke kunne finde et andet sted af sove. Mor rendte rundt i en hel uge forinden med en telefon og optog de ting, han sagde.

De holdt en normal jul i 2019, omend noget akavet, sammen med hans mor. Mor flyttede den 27. december 2019. Han var ude for at handle. Da han kom hjem, var Mor og Barn væk.

Mor fortalte, at hun befandt sig hos Person 3 og hans kone. Det bekymrede ham, at Barn pludselig var væk.

Han gik hen til Person 3 for at forvisse sig om, hvor de var. Person 3 sagde, at de befandt sig hos ham, og at han nu beskyttede dem.

Han bad om at få Barn med hjem, men det kunne han ikke få. Han gik hjem og tænkte over, hvad han nu skulle gøre. Han ringede til politiet. For ham at se, var dertale om en forbrydelse. Politiet sagde, at de kun kunne tjekke, om Barn havde det godt. Det fik han bekræftet. Person 3 havde sagt til politiet, at Mor og Barn havde brug for ro og ville gå i dialog med ham efterfølgende. Politiet sagde til ham, at han ikke måtte trappe konflikten op.

Da han tidligere havde fået Barn skrevet op til dagpleje, fik han at vide, at det kun kunne lade sig gøre, hvis han havde forældremyndigheden alene. Han fik i den forbindelse Mor til at skrive under på, at den fulde forældremyndighed skulle overføres til ham. Dette papir fandt han frem. Kommunen har set det og registreretdet. Der er desværre efterfølgende blevet væk. Mor har taget det fra ham.

Den 15. januar 2020 fik han Barn hjem. Dette skyldtes netop, at han på det tids-punkt havde den fulde forældremyndighed. Kommunen bakkede ham op under et møde. Mor modsatte sig ganske vist udleveringen, men sagsbehandlerne sagde, at hun ikke havde nogen ret til at beholde Mor.

Han var nu rolig over, at det vigtigste var på plads.

Barn har været hos ham lige siden.

Efterfølgende er Mor igen blevet registret som forældremyndighedsindeha-ver. Han fik at vide, at det var en fejl, at Mor var blevet frataget forældremyn-digheden i forbindelse med ansøgningen om dagplejeplads, men den udlægning er han helt uenig i.

Barn går i børnehave. Hun startede den 3. august 2020. Det går godt. Det er rig-tigt, at Barn i børnehaven har sagt, at han har slået hende. Normalt ville pæda-gogerne blot prikke ham på skulderen for lige at drøfte situationen, men de har pligt til indberetning og efterfølgende møde. Dette skete, men sagen blev straks lukket. Sagsbehandleren spurgte ham, om han ville på et kursus, hvor han kunne få værktøj til at håndtere Barns vrede.

Han mener, at Barns vrede stammer fra samvær med Mor.

Når Mor kommer på besøg, medbringer hun slik og frugt og alt muligt andet underligt. Barn er ellevild det første kvarter. Herefter er fjernsynet mere interes-sant end mor. Nogle gang går Mor tur med Barn, eller de ser Barbie film sam-men.

Mor skynder sig at tage en masse billeder. De bliver straks uploadet. Han sy-nes ikke godt om de aktiviteter, Mor finder på. Det er blevet bedre, efter at han har fået en trampolin. Han kunne godt tænke sig, at Mor var mere forberedt på samvær. Det er op og ned, om Barn glæder sig til at se sin mor.

Hvis Barn en gang i mellem ser trist ud, og han spørger hvorfor, siger hun, at det er fordi ”min mor driller” .

Han oplever ikke loyalitet over for ham fra Mors side. Mor kan ikke over-holde aftaler og skriver dårlige ting om ham på Facebook.

Mor og Barn har hemmeligheder sammen, som han ikke må kende til. Det er grundentil, at han er begyndt at være til stede hele tiden under samvær. Han ønsker at lægge en dæmper på deres hemmeligheder. Før i tiden tillod han, at de kunne gå tur alene. Han frygter, at Mor kan stikke af med Barn.

Han ved, at Mor har undersøgt mulighederne for opholdstilladelse i Tyskland.

Barn havde det ikke godt, da hun kom hjem til ham den 15. januar 2020. Hun plejer at sove hos ham. På den måde får han med, når hun er urolig om natten. Han vil ikke udsætte hende for, at hun skal væk fra ham igen. Hun kan vågne om natten og sige, at ingen skal tage hendes far. Hun kan også sige, at hun ikke vil med sin mor til By 1.

Mor kan ikke være alene med Barn. Han kan ikke huske et tidspunkt, hvor Mor har været alene med Barn i 24 timer ad gangen. Mor mangler nogle

fundamentale ting i relation til omsorg og mad. Mor kan ikke forsørge Barn, fordi hun ikke må arbejde i Danmark.

Han kan derimod give Barn omsorg, og de kan klare sig for hans førtidspension og de tillæg, han får som enlig forsørger.

Hanhar sin søster, mor, far og fars nye kone, samt et godt netværk, der kan hjælpe ham. Hans frisør giver ham en masse godt brugt tøj, som Barn er vild med. Han behøver ikke købe nyt tøj til Barn lang tid frem i tiden.

Barn har mange gode venner i børnehaven. Når Corona er slut, skal de have besøg af hendes venner på legepladsen. Barn kan have en dårlig morgen, men det går hurtigt forbi.

Barn kan blive rigtig sur efter, at hun har set sin mor. Hun har bl.a. bidt ham i fingeren og haft konflikter med sin farmor. Han har bedt børnehaven om en hjæl-pepædagog til at håndtere Barns temperament.

Pædagogerne har bekræftet, at Barn kan blive sur. Han har undersøgt, om han helt kunne stoppe samværet for at undgå yderligere konflikter med Barn.

Han vil have Mor helt ud af landet. Det bedste er, at han får den fulde foræl-dremyndighed, og at Mor ryger til Thailand og derfra må søge om familie-sammenføring. Hans mor og papmor, som har beskæftiget sig professionelt med børn i mange år, bakker ham fuldt ud op i dette synspunkt.

Han har været alt for flink overfor Mor. Han har ”fikset” ting i stedet for at bygge et solidt fundament op. Nu vil han gøre det rigtigt.

Mor evner ikke at sætte sig ind i danske forhold. Hun har ikke fået sygesik- ringskortog ved ikke, hvordan hun bestiller tandlægebesøg. Mor vil have Barn for at såre ham eller for at få opholdstilladelse.

Han er vred på Mor.

Da han så Mor slå Barn over fingrene, var det fordi, Barn plagede om farve-tusser. Anden gang var det slag i måsen, hvor Barn havde ble på. Det var me-dium hårde slag.

Det er rigtigt, at børnehavelederen siger, at han ikke skal tale dårligt om Mor.

Når han taler med sin mor om Mor, kalder de hende for ”Navn” , så Barn ikkekan høre, hvem de taler om.

Far har under retsmødet den 19. januar 2022 forklaret, at det er ham, der altid har passet Barn. I Thailand passede Mor Barn i weekenderne. I we-ekenderne var der mor/datter tid, hvor de sov til middag sammen. Han skiftede

ble og stimulerede hende også i weekenderne. Det kunne sagtens ske, at Mor ikke ænsede Barn i weekenderne.

Efter at Mors barsel ophørte, passede han i starten Barn fra om morgenen og helt frem til kl. 20.00-21.00, hvor Mor kom hjem fra arbejde.

Når Mor kom hjem fra arbejde, skulle hun først tage sig af maden og efterføl-gende have et urtebad.

Det var derfor også ham, der på dette tidspunkt skiftede ble og lavede flaske.

Hvis der kom thai-venner på besøg, havde Mor travlt med at vise Barn frem. Når spændingen var udløst, fik Mor i stedet travlt med at underholde gæ-sterne.

Da de kom til Danmark, holdt han på, at de skulle aflevere Barn sammen i insti-tution, hvorefter han kørte Mor i sprogskole. Han prøvede at sørge for, at Mor kunne hente i institutionen, men nogle gange ville hun hellere samle svampe.

I Danmark, mens de boede sammen, passede han også meget Barn. Mor havde tit travlt med venne-besøg og sin mobil.

Siden de flyttede fra hinanden, har han passet Barn fuldt ud. Mor har i det seneste 1,5 år sagt, at hun vil se Barn mindst onsdag og lørdag.

Barn har sagde nej til mere samvær. Det sker tit, at Barn beder mor om at kigge den anden vej. I starten var der betydelig mindre samvær end nu, men det blev til mere efter mødet i Familieretshuset.

Efter mødet i Familieretshuset er der blevet samvær 2 gange om ugen.

Mor har kritiseret ham for, at han hævet stemmen over for Barn, når de har været ude i trafikken. Ellers er han ikke blevet kritiseret.

Mor bruger ham som et kommunikationsmiddel, f.eks. når de er på bibliote-ket, hvor han er blevet bedt om at læse en dansk bog højt.

Under samvær på legepladsen er det kun ham, der må løfte Barn ned fra høje redskaber.

Det er for ham at se meget overraskende, at der i erklæringen står, at Mor er mindst lige så god en forælder som ham.

Regelgrundlag

Forældreansvarslovens § 4 har i dag følgende ordlyd:

”Afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Fa-milieretshuset og familieretten skal have fokus på, at afgørelser skal med-virke til at sikre barnets trivsel og beskytte barnet mod vold eller anden be-handling, der udsætter barnet for skade eller fare, herunder at være vidnetil vold.” Af lovens forarbejder, Folketingstidende 2006-07, tillæg A, lovforslag nr. L 133, s. 4483, fremgår følgende:

” Til § 4

Bestemmelsen fastslår lovens grundlæggende princip om, at der ved alle de afgørelser, som myndighederne træffer efter loven, skal tages hensyn til, hvad der er bedst for barnet. Bestemmelsen gør op med den gældende lovs mange forskellige nuanceringer af begrebet "barnets bedste". Der henvises til pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Reglen har udgangspunkt i artikel 3 i FN's Børnekonvention, hvorefter bar-nets bedste skal komme i første række ved alle foranstaltninger vedrørende barnet, og er sammen med lovforslagets § 5 et grundlæggende element i lovens børneperspektiv. Der er ikke i konventionen nogen definition af "barnets bedste". Der er tale om en retlig standard, som er under stadig ud-vikling og afhænger af forskellige opfattelser og værdinormer.

Opfattelsen af, hvad der er bedst for barnet, vil givetvis ændre sig med ti-den og afhænger af, hvilket barn der er tale om. Vurderingen af "barnets bedste" skal derfor altid ske ud fra en individuel vurdering af det enkelte barns forhold - herunder barnets egen indstilling - sammenholdt med den viden og det erfaringsgrundlag, der i øvrigt foreligger eller kan bibringes sagen i form af f.eks. børnesagkyndig sagkundskab. Begrebet skal til en-hver tid tolkes som den bedst tænkelige løsning for det enkelte barn.

Ved vurderingen af, hvad der er bedst for barnet, skal der tages hensyn til hovedprincipperne i lovforslaget; at et barn har ret til to forældre, hvilket indebærer, at forældrene skal tage ansvar for barnet, dels ved at drage om-sorg for barnet, og dels ved at samarbejde om væsentlige beslutninger om barnet. Dette ansvar kommer også til udtryk ved, at begge forældre skal være med til at sikre, at samværet med den forælder, som barnet ikke bor hos, kan virkeliggøres.

Ved vurderingen af, hvad der er bedst for barnet, skal det fortsat indgå som et moment, om den ene forælder uden rimelig grund hindrer den anden

forælders kontakt til barnet. Dette forhold anses således som en vigtig del af vurderingen af, hvad der er bedst for barnet. Der henvises til pkt. 2.1.2. og 2.1.3. i de almindelige bemærkninger. ”

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, Folketingstidende 2006-07, til-læg A, lovforslag nr. L 133, s 4471-4472 fremgår bl.a.

”…

4.10.3. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders overvejelser

Ministeriet finder, at det er nødvendigt at rette stor opmærksomhed mod de sager, hvor en forælder uden påviselig grund søger at hindre samværet mellem barnet og samværsforælderen. Barnet har behov for kontakt med begge sine forældre, og begge forældre har et ansvar for, at samværet kan virkeliggøres. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets §§ 4 og 19 og bemærkningerne hertil. Der skal derfor hurtigt gribes ind over for samvær-schikane.

Det bemærkes i den forbindelse, at det fortsat skal indgå som et vigtigt mo-ment - der skal tillægges betydelig vægt - om den ene forælder uden rime-lig grund hindrer den anden forælders kontakt til barnet. Der henvises til pkt. 2.1. og lovforslagets § 4, samt bemærkningerne hertil.

Ministeriet finder, at der er behov for at indskærpe over for statsforvaltnin-gerne, at der ved vurderingen af, hvad der er barnets bedste, jf. § 4, skal an-lægges et fremtidsorienteret perspektiv.

Dette gør sig særligt gældende i sager om forældremyndighed efter lovfor-slagets §§ 11 og 14, samt ved afgørelsen om, hvor barnet skal have bopæl. Det er en stor belastning for barnet, såfremt den ene forælder konstant hin-drer den anden forælders kontakt til barnet og vanskeliggør et samarbejde om barnet.

I de tilfælde, hvor samværschikane påvises, skal retten - uanset at barnet hidtil har haft bopæl hos den pågældende forælder - overveje at ændre afgørelsen om barnets bopæl (eller overføre forældremyndigheden) til den anden forælder, hvis denne må anses som bedre egnet til fremover at varetage samarbejdet omkring barnet og sørge for, at kontakten til den anden forælder bliver opretholdt.

Der henvises til pkt. 3.3.3. og 3.4.3. samt til lovforslagets §§ 11, 14 og 17 og bemærkningerne hertil.

Ministeriet finder samtidigt, at de børnesagkyndige erklæringer fremover skal indeholder både en vurdering af barnets øjeblikssituation, men også et mere fremadrettet perspektiv, hvorunder det vurderes, hvad der på læn-gere sigt vil være det bedste for barnet.

”

Forældreansvarslovens § 11 har i dag følgende ordlyd:

”Er forældre, der har fælles forældremyndighed, og som ikke lever sammen,ikke enige om forældremyndigheden, træffes der afgørelse om, hvorvidtden fælles forældremyndighed skal fortsætte, eller om en af dem skal haveforældremyndigheden alene. Den fælles forældremyndighed kan kun op-hæves, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan sam-arbejde om barnets forhold til barnets bedste. Dette gælder dog ikke i sageromfattet af § 4 a.” Af lovens forarbejder, Folketingstidende 2006-07, tillæg A, lovforslag nr. L 133, s. 4486, fremgår vedrørende § 11 bl.a.:

”

Til § 11

…

Det kræves efter § 11 ikke, at der er enighed mellem forældrene om samt-lige spørgsmål vedrørende barnet. Det centrale er, om forældre kan hånd-tere deres eventuelle uenigheder på en sådan måde, at det ikke går ud over barnet.

Der må imidlertid ikke være så svære og uovervindelige samarbejdsvan-skeligheder mellem forældrene i forhold til barnet, at det positive for bar-net i, at der dømmes til fælles forældremyndighed, overskygges af foræl-drenes alvorlige konflikter. Vurderer retten, at forældrenes uenighed og konflikt i forhold til forskellige forhold vedrørende barnet eller samarbejdet herom, er så voldsom, at barnet lider under det, må retten ophæve den fæl-les forældremyndighed.

…

Skyldes konflikterne omkring samarbejdet og barnet, at den ene forælder uden påviselig grund har forsøgt at hindre den anden forælders kontakt til barnet, må retten anlægge et fremtidsorienteret perspektiv ved vurderin-gen, af hvad der er bedst for barnet. Det må således tillægges stor vægt, hvem af forældrene, der har bedst evne til at samarbejde og dermed på længere sigt kan sikre barnets samvær med den anden forælder. Der henvi-ses til pkt. 4.10.2. og 4.10.3. i de almindelige bemærkninger om samværschi-kane.

Inddragelse af børnesagkyndige, f.eks. ved en børnesagkyndig undersø-gelse, kan medvirke til en afdækning af, om konfliktniveauet mellem foræl-drene er af en sådan karakter, at det ikke vil være til barnets bedste, at der dømmes til fortsat fælles forældremyndighed.

”

Forældreansvarslovens § 11 blev ændret ved lov nr. 600 af 16. juni 2012.

Af lovens forarbejder, Folketingstidende 2011-2012, tillæg A, lovforslag nr. L 157, s. 25, fremgår vedrørende denne bestemmelse bl.a. følgende:

” Til nr. 1 (§ 11, 2. pkt.)

Den foreslåede formulering af § 11, 2. pkt., er en mindre ændring af be-stemmelsen. Afsættet for vurderingen af, om den fælles forældremyndig-hed skal ophæves, er fortsat forældreansvarslovens overordnede intention om at fastholde forældrenes fælles ansvar for barnet, bl.a. gennem et ud-gangspunkt om fælles forældremyndighed.

Afgørelsen skal tage udgangs-punkt i, hvad der er bedst for barnet, jf. forældreansvarslovens § 4, og i, om der er konkrete holdepunkter for, at forældrene ikke vil kunne samarbejde om barnet til barnets bedste. Det kræves således efter § 11 fortsat ikke, at der er enighed mellem forældrene om samtlige spørgsmål vedrørende bar-net.

Det centrale er, om forældrene kan håndtere deres eventuelle uenighe-der på en sådan måde, at det ikke går ud over barnet.

Det foreslås, at de kriterier og hensyn, som inddrages i vurderingen af spørgsmålet om ophævelse af den fælles forældremyndighed efter de gæl-dende regler, fortsat skal inddrages, da disse forhold også vil have betyd-ning for samarbejdspotentialet.

…

Hertil kommer, at retten efter den foreslåede nyaffattelse af § 11, 2. pkt., kun kan ophæve den fælles forældremyndighed, hvis der er holdepunkter for, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bed-ste. Det betyder, at der skal kunne påvises konkrete holdepunkter for, at forældrene må antages ikke at kunne samarbejde – også fremadrettet – til bedste for barnet.

Dette vil afhænge af en konkret vurdering, hvor det kan tillægges betydning, i hvilken grad forældrene kommunikerer med hinan-den om barnet og barnets forhold, idet kommunikationen skal kunne danne fundament for et egentligt samarbejde.

Fælles forældremyndighed må således forudsætte, at forældrene realistisk set er i stand til sammen og inden for rimelig tid at blive enige om spørgsmål om barnet, og at foræl-drene ikke mere regelmæssigt har behov for myndighedernes hjælp til at

kunne træffe beslutninger om barnet, og uden at der opstår vedvarende konflikter. Manglende tillid til den anden forælder eller manglende vilje til eller evne til at være fleksibel og tilpasse sin egen opfattelse til den anden forælders opfattelse kan indikere, at fælles forældremyndighed ikke er bedst for barnet, jf. forældreansvarslovens § 4.

Skyldes konflikterne omkring samarbejdet og barnet, at den ene forælder uden påviselig grund har forsøgt at hindre den anden forælders kontakt til barnet, skal retten fortsat anlægge et fremtidsorienteret perspektiv ved vur-deringen af, hvad der er bedst for barnet. Det tillægges således stor vægt, hvem af forældrene, der har bedst evne til at samarbejde og dermed på længere sigt kan sikre barnets kontakt til den anden forælder.

….”

Familierettens begrundelse og resultat

Retten lægger under henvisning til oplysningerne i den sagkyndige erklæring til grund, at Barn - uanset sin aktuelle bopæl hos Far og sit spar- somme samvær med sin mor -er nært knyttet til begge sine forældre.

Retten lægger under henvisning til oplysningerne i den sagkyndige erklæring endvideretil grund, at Mor i højere grad end Far er i stand til at varetage omsorgen af Barn og styrke hende socialt både aktuelt og på længere sigt.

Det lægges på baggrund af den sagkyndige erklæring herudover til grund, at Mor besidder meget gode samarbejdsevner og indser vigtigheden af, at et barn har brug for begge sine forældre.

På baggrund af oplysningerne i den sagkyndige erklæring lægges det omvendt til grund, at Far besidder ringe samarbejdsevner.

Dette understøttes af parternes forklaring i retten, hvoraf fremgår, at Far efter parternes samlivsophævelse har søgt at begrænse Barns kontakt til sin mor, dels ved ikke at samarbejde om omfanget af samværet, dels ved at insistere på, at samværet alene må foregå under overvågning af ham, herunder med pålæg om, at der alene må tales dansk -uden at dette objektivt betragtet er sagligt begrundet.

Under hensyn til oplysningerne i den sagkyndige erklæring om Fars personlige udfordringer findes denne tilstand hos ham ikke alene at kunne hen-føres til den konflikt, der måtte være opstået i forbindelse med parternes sam-livsophør, men derimod at være af en mere grundlæggende og varig karakter.

Det konkluderes i den sagkyndige erklæring, at der ikke består et godt grundlag for et fremtidigt samarbejde om Barn, herunder i relation til beslutninger,

der skal træffes, idet Far mistænkeliggør Mor, insisterer på at få ret og reagerer med vrede, såfremt han ikke får det. Dette understøttes af parternes forklaring i retten.

På dennebaggrund er der konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene

ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste.

Under hensyn hertil, og idet det på baggrund af oplysningerne i den sagkyndige erklæring ikke vurderes at være en belastning for Barn at skifte bopæl til sin mor, ophæves den fælles forældremyndighed over Barn og tillægges Mor alene.

Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf. § 4.

Det fremgår af den sagkyndige erklæring, at Far vil kunne have samvær med Barn.

Det fremgår tillige af den sagkyndige erklæring, at det for Far vil

kunnevære problematisk at hente og bringe Barn i forbindelse med

samvær.

For at sikre, at der på disse tidspunkter ikke opstår konflikt, hvilket vil være ska-deligt for Barn, findes et samvær derfor i overensstemmelse med parternes påstande som udgangspunkt at skulle starte ved, at Far henter Barn i institution eller skole og afleverer hende i institution eller skole.

Det findes herudover vigtigt, at Barn kan bevare en tilknytning til begge

sineforældre,menathunsamtidigskalhaveengodmulighedforatintegreresighossinmor,hvorhunfremovervilskullegåibørnehaveogskolemv.Detfindesogsåvigtigt,atBarnikkehverdagihverandenugeskalhaveen

lang institutionsvej/skolevej mellem By 2 og By 1.

En 7/7-ordning findes på denne baggrund og under hensyn til Fars personlige udfordringer som beskrevet i den sagkyndige erklæring og parternes

i forvejenspinkle samarbejde herefter uhensigtsmæssig og ikke bedst stem-

mende med Barns tarv.

Det findes på denne baggrund bedst for Barn, at den af sagsøgeren ned-lagte påstand om weekendsamvær fra fredag i ulige uge til den følgende mandag tages til følge, dog således at Fars påstand om mere samvær imøde-

kommesderved, at der også skal være samvær i lige uger fra torsdag efter

institition eller skole til fredag, dagen efter, i institution eller skole.

Den af Far fremsatte samværspåstand vedrørende ferie og helligdage tages desuden til følge.

Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 19 og § 21.

Hvis samværet ikke gennemføres, er der automatisk erstatningssamvær i over-

ensstemmelse med bekendtgørelse om forældremyndighed,barnets bopæl og

samvær m.v. § 9.

Det bestemmes endvidere at nærværende dom - i overensstemmelse med sagsø-gerens påstand herom - kan fuldbyrdes, selv om dommen ankes inden fuldbyr-delsesfristens udløb, jf. retsplejelovens § 480, stk. 2.

THI KENDES FOR RET:

Den fælles forældremyndighed over Barn, Født 2017,

skal ophæves, og sagsøger, Mor, skal have forældremyndigheden alene. Sagsøgte,Far, skal have samvær med Barn, Født 2017, i følgende omfang:

Løbende samvær:

I ulige uger fra fredag med afhentning i institution/skole til den efterfølgende

mandagmorgen med aflevering i institution/skole samt i lige uger fra torsdag

efter institition/skole til fredag, dagen efter, i institution/skole.

Hvis Barn ikke er i institution eller skole, skal sagsøgte hente hende til

samværpå sagsøgers bopæl kl. 15.00, og sagsøger skal afhente Barn fra

samvær mandag morgen kl. 08.00 på sagsøgtes bopæl.

Julesamvær:

I ulige år fra den dag, hvor skolerne går på juleferie med afhentning i institu-

tion/skoletil den 27. december kl. 15.00, hvor sagsøger afhenter på sagsøgtes

bopæl.

I lige år fra den 27. december kl. 15.00, hvor sagsøgte afhenter på sagsøgers bopæl til første dag efter skolernes juleferie med aflevering i institution/skole.

Vinterferien:

I lige år fra fredag i uge 6 med afhentning i institution til mandag i uge 8 med aflevering i institution/skole.

Påskeferien:

I lige år fra fredag før palmesøndag med afhentning i institution/skole til onsdag før skærtorsdag kl. 15.00, hvor sagsøger afhenter på sagsøgtes bopæl.

I uligeår fra onsdag før skærtorsdag kl. 15.00, hvor sagsøgte afhenter på sagsøgers bopæl til tirsdag efter 2. påskedag med aflevering i institution/skole.

Sommerferien: 3 uger, hvoraf 2 uger er sammenhængende.

En sommerferieuge går fra fredag kl. 15.00 til følgende fredag kl. 15.00, med mindre andet aftales.

Kanforældrene ikke blive enige om sommerferiesamværets placering, bestemmer sagsøger placeringen af sin ferie først i ulige år. Sagsøgte bestemmer placeringen af sin ferie først i lige år.

Efterårsferie: I ulige år fra fredag i uge 41 med afhentning i institution/skole til mandag i uge 43 med aflevering i institution/skole.

Denne dom kan fuldbyrdes, selv om dommen ankes inden fuldbyrdelsesfristens udløb.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen.

Sag om forældremyndighed - herunder bopæl og samvær for parternes fælles barn

Civilsag · 1. instans

KilderDomsdatabasen →

Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/1944