BS-49841/2018-VIB

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 179.6px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I VIBORG

DOM

afsagt den 15. juli 2019

Sag BS-49841/2018-VIB

Sagsøger (Vejlaug) (advokat Lars Vindfeldt Skals)

mod

Sagsøgte 1 (advokat Søren Egede Schulz)

og

Sagsøgte 2 (advokat Søren Egede Schulz)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 18. december 2018. Sagen vedrører, hvorvidt ejerne af Adresse 1 har vejrettighed til den private fællesvej Vej 1.

Sagsøger, har fremsat følgende påstand:

Sagsøgte tilpligtes som ejere af ejendommen Adresse 1, 8600 Silkeborg, Matrikel nr. 1 at anerkende, at ejendommen ikke har vejret til den private fællesvej beliggende Matrikel nr. 2.

2

Sagsøgte tilpligtes som ejere af ejendommen Adresse 1, 8600 Silkeborg, Matrikel nr. 1 at stoppe med at anvende den private fælles-vej beliggende Matrikel nr. 2 som adgangsvej til ejendom-men.

De Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 har fremsat følgende påstand:

Frifindelse.

Sagens oplysninger

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager.

Af tingbogen for Matrikel nr. 2, (Vej 1) fremgår, at ej-endommens areal er 1.668 kvadratmeter, heraf vej 1.668 kvadratmeter, og at ad-komsthaverne er 1) Person 1 for 1/3, adkomstdato 26. april 1968, 2) Boet efter Afdøde for 1/3, adkomstdato 4. december 1970, og 3) Sagsøger for 1/3, adkomstdato 30. august 2018.

Sagsøger, købte 1/3 af ejendommen af Person 2 med overtagelsesdag den 1. december 2017.

Matrikel nr. 1, (Adresse 1) blev i 2008 udstykket fra Matrikel nr. 3, (nu Adresse 2), og fik i den forbin-delse arealoverførsel af 48 kvadratmeter fra Matrikel nr. 4, (Adresse 3), med henblik på at Adresse 1 kunne få adgang til Vej 1. I udstykningssagen, herunder i skema for landinspektørens oplysninger, frem-går, at:

”…

Lov om offentlige veje:A.Der skal gives oplysning om A. Delnr. 1 og 3 af Matrikel nr. 3 får adgangsforhold til offentlig adgang via 8,00 m br.pr. vej over vej. Besvarelsen skal omfatte Matrikel nr. 5 til komm.vej ” alle fraskilte eller everlorte Vej 2”. Delnr. 2 af arealer samt restejendom-Matrikel nr. 3 får adgang over Matrikel nr. 2 ” men. Det skal fremgå, om Vej 1” til komm.vej ” udstykningen, matrikulerin-Vej 2”.gen eller arealoverførslen Matrikel nr. 4 har uændret ad-forudsætter etablering af ny gangsforhold.eller benyttelse al bestående overkørsel eller overgang til B+C: der er ikke i medfør af lov

3

offentlig vej. Den offentlige om off. veje kundgjort eller ting-vejs kategori, navn, og/eller lyst adgangs- eller byggeliniebe-nr. angives.

Når den matri-stemmelser.kulære forandring forudsæt-ter etablering af ny eller be-nyttelse af bestående over-kørsel eller overgang til of-fentlig veji mindre afstand end 100 m fra en hovedlan-devej eller landevej - i by-mæssig bebyggelse dog i mindre afstand end 50 m - skal detteoplyses.B.Det skal oplyses, om der er bekendtgjort eller tinglyst adgangsbestemmelser.

Dette gælder både for den udstyk-kede ejendom og evt. anden ejendom, hvorfra adgangen til offentlig vej skal ske.C.Det skal oplyses, om der er bekendtgjort eller tinglyst byggeliniebestemmelser (herunder efter hvilken be-stemmelse, - hvilken myn-dighed, der har påtaleret, - og om fraskilte eller overfør-te arealer berøres).…Og i samme skema vedrørende erklæring fra kommunalbestyrelsen: …Lov om offentlige veje7.

Hvilke(n) myndighed(er) er vej-bestyrelse?Pkt. 8 besvares kun, hvis kommunalbestyrel-[Der er afkrydset i ”Kommunalbe-styrelsen”][Der er afkrydset i ”JA”]sen er vejbestyrelse.8. Er sagen godkendt i h.t. lov om offentlige veje?Lov om private fællesveje9. Er sagen godkendt i h.t. privat-[Der er afkrydset i ”JA”]vejslovens?[Der er ikke afkrydset i ”Kræver

4

ikke godkendelse” ]

…

…”

På udstykningssagen fr a 2008 foreligger ingen erklæring eller anden dokumen-tation i medfør af beken dtgørelse af matrikulære arbejder § 6, stk. 1, nr. 1, 2 eller 3. Der foreligger underskrevet erklæring vedrørende arealoverførsel fra davæ-rende ejer af Adresse 3, Person 3, vedrørende overførsel af 48 kvm. til Adresse 1, hvoraf fremgår, at arealet overtages med de rettigheder og byrder, hvormed det har henligget hidtil.

Adkomsthaver til ejendommen Adresse 1 var i 2008 Person 4, der overdragede ejendommen til Person 5 og Person 6 i 2015, der i 2016 videreoverdragede ejendommen til de sagsøgte.

Det er ubestridt, at Vej 1 er en privat fællesvej, jf. lov om private fællesveje § 10, nr. 3.

Ejendommene har været besigtiget i forbindelse med hovedforhandlingen.

Forklaringer Der er afgivet forklaring af Vidne og Sagsøgte 2.

Vidne har forklaret, at han er formand for vejlauget. Han har været det fra stiftelsen og til i dag. Der er generalforsamling i august 2019. Han bor i nr. 13. Han har boet der siden 1980’erne. Han har været nabo til ejendommene in-den de blev udstykket. Forevist bilag 5 forklarede han, at det viser, hvordan det så ud i 2012, da ejendommen blev solgt til Sagsøgte 2. Der var skrænt under bevoksningen.

I april måned 2017 skete der noget på ejendom-men. Der var ingen på vejen, der havde hørt, at der skulle bebygges på Adresse 1. Der stod pludseligt nogle entreprenører, der ikke talte dansk, de fjernede bevoksning og gravede i skrænten. Han fandt ud af, at der var noget der hed Adresse 1 i august 2017. Han vidste intet om det i 2008. Han mener, at han fik det at vide fra en nabo på vejen i august 2017.

Der var ikke opsat husnumre, før sagsøgte begyndte at bygge. Han undrede sig over, hvad der skulle til at ske på grunden. Der var ingen skilte, der viste, hvem man skulle kontakte. Det var kun muligt at se, hvad der skete. Han havde fokus på, hvordan han passede på sin vej og sit fortov, da han skulle betale for vedligeholdelsen. Han kontaktede Sagsøgte 2 første gang den 4. august 2017.

Da talte de om, at han var bekymret. Han havde forud herfor haft kontakt med kommunen om gravearbejdet, herunder at det var noget med Energimidt, da han havde fået opfattelsen af, at det var dem, de havde gravetilladelsen. Han blev senere klar over, at det var et Q-konstruk-tion, der havde byggetilladelsen. Der var skader på vejen, som han var op-mærksom på.

I begyndelsen af august var der skade på vejen, herunder også fra

5

biler længere nede ad vejen, der havde parkeret på fortov mv. Man kunne se, at der var store maskiner, der brugte vejen. Det begyndte at se ud til, at der skulle etableres adgangsvej til Adresse 1. Den 12. august 2017 havde de et fællesmøde. Person 7, der er ingeniør og beboer på vejen, havde fundet ud af, at Adresse 1 var der. Mht. skaderne sagde kommunen, at det måtte de selv finde ud af.

Person 7 gjorde opmærksom på problematikken om, hvorvidt Adresse 1 havde fået vejret. Han sendte kopi af referatet af mødet til Sagsøgte 2, der reagerede med, at han holdt sig til sin byggetilladelse. 17. august 2018 skrev Person 7 til kommunen om, at der var et problem med vejretten på det tidspunkt.

Vidne foreviste billede (uden protest fra modpart) af ejendommen i sep-tember 2017, hvor der var støbt sokkel, og der var lavet opkørsel til Adresse 1.

Kommunen svarede 24. august 2017, at der var et problem med vejretten. Sva-ret er i bilag 4. Kommunen oplyste til ham, at kommunen havde givet adgang via Vej 1, men havde ikke taget stilling til, om der var tilladelse til, at Adresse 1 kunne køre på Vej 1. Sagsøgte 2 sagde, at han havde skrevet til kommunalbestyrelsen, og at han afventede svar derfra. Svaret fra Geodatasty-relsen er i sagens bilag 3.

De havde fået at vide, at der ville have været svar in-den for 3 måneder. Der gik imidlertid næsten 1 år. Han kontaktede Sagsøgte 2 flere gange i den mellemliggende periode, for at høre, om han havde modtaget svar. Han modtog svaret fra Geodatastyrelsen den 13. august 2018. Han forventede, at Sagsøgte 2 ville kontakte ham, da det var Sagsøgte 2, der havde et problem.

Han sendte sidst i august 2018 en opgørelse til entreprenøren om vejskaderne. De havde et møde den 24. august 2018, hvor de ikke blev enige om vejskaderne. Først den 6. november 2018 skrev han til Sagsøgte 2 om vejskaderne, og han skrev også, at han vidste, at Sagsøgte 2 havde fået svar fra Geodatastyrelsen i august om, at han ikke havde vejret. Sagsøgte 2 skrev, at han henholdt sig til svaret fra kommu-nen i 2017, og at han gerne ville være med i vejlauget.

Vejlauget blev stiftet i 2017. Før det var der ingenting. Der var noget vejret, der ikke var på plads, og der var også det med skaderne. Der var 2 parallelle forløb, hvor både han og Person 7 kontaktede kommunen og andre frem og til-bage. De ville være sikker på, at de ikke skrev forbi hinanden. De ville være sik-ker på, at de ville få orientering om, hvad der skete mht. vejen og Adresse 1.

Vejen blev til Matrikel nr. 2. De tre udstykkere af de oprindelige arealer blev note-ret som ejere af vejen. To af de oprindelige ejere er nu dødsboer. Ingen af døds-boerne var klar over, at de ejede en vej, og dødsboerne er afsluttet for flere år tilbage. Den sidste ejer kunne de kontakte. De købte ejendommen pr. 1. decem-ber 2017 af den sidste oprindelige ejer, der stadig er i live.

6

Han forsøgte at få problemet om vejretten løst med landinspektøren, så det kunne blive klarhed om vejretten. Han opgav at komme videre via landinspek-tøren i 2018. Han holdt tinglysningen af skødet tilbage imens de forsøgte at få en løsning via landinspektøren, og tinglyste derfor først skødet i august 2018. Han havde flere forestillinger til løsning af vejretsproblematikken. Så måtte lan-dinspektøren slås med at få de to andre ejere af vejen med. Oprindeligt afviste han ikke, at Sagsøgte 2 kunne få udkørsel via Adresse 1. Han opgav hen ad vej-en.

I dag er holdningen i vejlauget, at der ikke er nogen vejret, at der heller ikke skal være det, og at det er indiskutabelt, at vejen skal repareres. Q-konstruk-tions sagde fra starten, at de havde taget billeder af vejen, og at de ville se på vejskaderne, når de var færdige. I dag har Q-konstruktions ikke disse billeder længere.

Han ved ikke, om de havde siddet her i dag, hvis Q-konstruktions havde udbedret skaderne på vejen. På mødet om vejskaderne hos ham den 24. august 2018 ønskede vejlauget, at Q-konstruktions og/eller Sagsøgte 2 skulle stille sikkerhed med 200.000 kr. for vejskaderne. Q-konstruktions ville stille sikker-hed med 100.000 kr. Det passer meget godt, at der oprindeligt blev krævet 900.000 kr.

Sagsøgte 2 var ikke indstillet på, at stille sikkerhed med 100.000 kr. ud over Q-konstruktions 100.000 kr. Derfor blev de ikke enige.

Sagsøgte 2 har forklaret, at han er brandmanager hos Bestseller. Han er tøjmand. Han har ikke noget med byggeri at gøre. De købte ejendom-men i oktober 2016. Da de købte grunden, fik de at vide, at adressen var Adresse 1, og det var naturligt for dem, at der var vejadgang via Vej 1. De gik i gang i slut februar/start marts måned 2017. Den 10. juli 2017 skrev Vidne til ham om en skade på vejen ud for Vidnes ejendom.

Han skrev, at de skader der blev lavet i forbindelse med byggeriet, ville selvfølgelig blive udbed-ret. Der skete også skader efterfølgende. Det passer meget godt, at Vidne kontak-tede ham om vejretten i august 2017. Der var støbt på det tidspunkt, og vægge-ne stod der på det tidspunkt. Naboernes tilgang var sådan, at Person 7 rejste tvivlen om, om der var vejret. Han vidste intet herom.

Sælgerne af ejendommen skrev, at det var landinspektøren, der var ansvarlig herfor. Han kontaktede kommu-nen, og fik at vide, at det ikke var kommunen, men Geodatastyrelsen. De fik først svar 1 år efter, og han havde rykket dem 3-4 gange inden de fik svar. De fik først svar efter de var flyttet ind. Han blev henvist forskellige steder hen.

Al-le papirer var udfyldt korrekt, og han var uforstående over for, at han ikke hav-de vejret.

Mht. skaderne blev han bedt om at stille en kaution på 800.000 kr., til sikkerhed for at vejens skader blev udbedret. Q-konstruktions skrev til vejlauget, at de vurderede, at skaderne var 35-50.000 kr., men at de var indforstået med at stille sikkerhed med 100.000 kr. Han skrev også til Vidne, at de kunne mødes omkring

7

de skader, der var på daværende tidspunkt. Q-konstruktions mente, at der var skader på vejen forinden igangsættelsen af arbejdet. Disse skader kunne ses på billeder fra Google Street View fra 2012. De skader, der var dokumenteret, var Q-Konstruktions indforstået med at udbedre. Så var der skader, der var tvist om, hvor stammede fra. De havde ikke siddet her i dag, hvis han havde betalt alle skaderne.

Han vil gerne være med i vejlauget, og han kan sagtens forstå ir-ritationen fra vejlaugets side. Han er ikke blevet tilbudt medlemskab af vejlaug-et. Q-Konstruktions havde billeder fra Google Street View. Han var ikke selv med på mødet, hvor Q-Konstruktions gennemgik vejskaderne med vejlauget. Der var skader på vejen i år 2012, og dermed skader som Q-Konstruktions ikke havde lavet.

Han var ikke indstillet på at skulle betale for, at hele vejen blev re-pareret, men kun de skader, der var påført i forbindelse med byggeriet. Repara-tionsprisen blev på et tidspunkt af Person 7 nævnt til 1.000 kr. kvadratmeter.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i sine processkrifter anført følgende:

"... at sagsøgte ikke har en privatretlig aftale om vejret,

at der under udstykningssagen jf. bekendtgørelse af matrikulære arbejder

enten have været en erklæring jf. § 6, stk. 1 nr. 1 eller 2 eller anden do-kumentation jf. § 6, stk. 1, nr. 3. Erklæring eller anden dokumentation jf. § 6 findes dog ikke i sagen,

at sagsøgte ikke har opnået vejret på andre måder herunder via hævd eller

lignende,

at noteringen hos Geodatastyrelsen/matrikelregisteret ikke stifter vejret,

men alene er en registrering,

at det er uden betydning, at sagsøgte måtte have erhvervet sin ejendom

uden kendskab til vejproblematikken,

at det ikke kan tillægges betydning, at sagsøgte nu har benyttet sin ejen-

dom, idet sagsøgte har fortsat opførelsen efter at være gjort bekendt med problematikken, og

at den omhandlede ejendom før udstykningen havde vejret via den priva-

te fællesvej på Matrikel nr. 5, hvorfor adgang til kommunevejen må ske ad denne vej.

8

Det bestrides, at der skulle eksistere nødvendigt procesfællesskab mellem ejerne af vejen. Det går ikke ud over de øvrige vejejeres kompetence, at sagsøger får sin retsstilling fastslået. Den nedlagte påstand kan ikke side-stilles med en samfordringsret, som fordrer procesfællesskab.

Det forhold at udstykningen er gennemført uden iagttagelse af privatvejs-lovens § 36 eller øvrige regler, kan ikke komme sagsøger til skade.

Der kan ikke opstilles en formodning for, at der har forelagt en erklæring fra ejeren om anerkendelse af vejretten, selvom udstykningssagen er gen-nemført. Såvel Geodatastyrelsen, bilag 3, som Silkeborg Kommune, bilag 4, har tilkendegivet, at dette er et privatretligt anliggende. Sagsøgte har ik-ke dokumenteret, at der er indgået en privatretlig aftale om vejret.

Det havde været nærliggende, at den daværende ejer af Matrikel nr. 3/ud-stykkeren havde forespurgt ejeren af Matrikel nr. 5, om de nyudstykkede parceller kunne tildeles vejret til den i bilag 2 med blå markerede vej, når matriklen forinden udstykning havde udkørsel via Matrikel nr. 5. Den i bi- lag B tinglyste servitut er ikke til hinder herfor.

Sagsøgte oplyser, at arealoverførslen på 48 kvm udelukkende blev gen-nemført for at skaffe ejendommen Adresse 1 en udkørsel til Vej 1.

Det forhold, at en ejendom grænser op til en vej, indebærer ikke automa-tisk en ret til at færden på den pågældende vej. Det kan derfor ikke tillæg-ges nogen selvstændig betydning, at der er tilkøbt et areal til Adresse 1. Det er sagsøgtes risiko, at der ikke i forbindelse med arealoverførslen er foretaget yderligere i relation til vejretten, herunder indgåelse af en pri-vatretlig aftale, og dette kan ikke komme sagsøger til skade.

Sagsøgte har hverken overfor Geodatastyrelsen, Silkeborg Kommune eller sagsøgte dokumenteret, hvordan han har opnået vejret til Vej 1. Det forhold at Silkeborg Kommune i byggesagen jf. bilag D stiller krav til fald/ stigning på sagsøgers grund kan ikke tillægges betydning i relation til vej-rettens eksistens.

Det bestrides, at værdispildsbetragtninger kan tillægges betydning i relati-on til vejrettens eksistens og vurderingen i nærværende sag. Dette har in-tet med hinanden at gøre. Det be-mærkes ex. tuto, at sagsøgte tidligt i byg-geprojektet blev gjort opmærksom på den manglende vejret, men at byg-geriet fortsatte på trods heraf.

Sagsøgte gør gældende, at han ved køb af grunden måtte være berettiget til at gå ud fra, at den krævede tilladelse til færdsel forelå. Dette bestrides.

9

Sagsøgte kunne have undersøgt vejretten i forbindelse med købet. Det er sagsøger uvedkommende, om der ved grundkøbet er tale om en mangel, der udløser krav, som kan rettes mod sælger, berigtigende advokat, Silke-borg Kommune, Geodatastyrelsen, landinspektør eller andre. Der kan ikke rettes krav mod sagsøger – herunder krav om tildeling af en vejret – som følge af den offentlige registrering. ..."

Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 har i sit processkrift an-ført følgende:

"... Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det principalt gældende, at der foreligger et nødvendigt procesfællesskab (litis consortium) om ejerskabet af vejen, og at Vejlauget derfor ikke har krav på at få prøvet de nedlagte påstande.

Det følger af privatvejlovens § 32, at udstykning kun må foretages, hvis al-le de parceller, der der-med opstår, har lovlig adgang til offentlig vej enten direkte eller via privat fællesvej.

Endvidere følger det af (dagældende) Bekendtgørelse nr. 291 af 25. april 2005, § 6, at der ved vejadgang til offentlige veje over privat fællesvej i for-bindelse med udstykning skal foreligge en erklæring fra ejeren om aner-kendelse af vejretten.

Subsidiært gøres det derfor gældende, at der har forelagt den nødvendige erklæring fra daværende ejer.

Dette er en forudsætning for, at udstykningen kan registreres i Geodata-styrelsen, og det må have formodningen imod sig, at såvel landinspektø-ren ved behandling af udstykningssagen som Silkeborg Kommune ved fo-retagelse af udstykningskontrol og Geodatastyrelsen ved registrering af udstykningen alle har overset dette krav.

Mere subsidiært gøres det gældende, at værditabsbetragtninger må over-stige Vejlaugets interesser i at håndhæve en eventuel manglende tilladelse til færdselsret, særligt henset til, at alle pr. definition har ret til at færdes ad private fællesveje.

Sagsøgte 2 har således ved køb af grunden været berettiget til at gå ud fra, at den krævede tilladelse til færdsel på den privat fællesvej forelå, da dette var en betingelse for at udstykningen kunne gennemføres i 2008. ..."

10

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Vej 1 er en privat fællesvej, der er optaget på matrikelkortet med eget ma-tr.nr., og det tilkommer ejerne af sådanne private fællesveje at tildele vejrettig-heder, jf. lov om private fællesveje § 11. Ejerne af Vej 1 på udstyknings-tidspunktet og indtil den 1. december 2017 var Person 1 for 1/3, Boet efter Afdøde for 1/3, og Person 2 for 1/3.

Det er ubestridt, at de enkelte medlemmer af vejlauget Sagsøger, er vejberettigede til Vej 1.

De sagsøgte begyndte at bygge på Adresse 1 i foråret 2017 efter modtagelse af byggetilladelsen i januar 2017. Sagsøgeren blev bekendt med, at der var pro-blemer med vejretten i foråret 2017, og nogle beboere havde møde herom i au-gust måned 2017, ligesom de rettede henvendelse til kommunen herom i august måned 2017. Retten lægger til grund, at de øvrige vejberettigede ikke havde ret til at påtale den manglende vejrettighed for Adresse 1, da byggeriet af ejen-dommen begyndte i foråret 2017, og hvor de sagsøgte begyndte at gøre brug af Vej 1 som adgangsvej til ejendommen Adresse 1, jf. lov om private fællesveje § 11.

Sagsøger blev stiftet på stiftende generalforsamling den 22. november 2017, og retten lægger efter forklaringerne til grund, at stiftelsen af vejlauget Sagsøger skete navnlig på grund af vejretsproblematikken for Adresse 1, og de skader byggeriet af Adresse 1 havde medført på Vej 1. Sagsø-ger erhvervede herefter adkomst til Vej 1, for en ideel andel svarende til 1/3, med overtagelsesdag den 1. december 2017, hvilken adkomst først blev tinglyst den 30. august 2018, da sagsøger holdt tinglysningen af skødet tilbage, imens en løsning på vejretten blev forsøgt gennemført via landinspektøren.

Det fremgår af lov om private vejrettigheder § 1, stk. 1, at når en vej er eneste el-ler væsentligste adgang til en ejendom eller til nogen af dennes lodder, og vejen er angivet på matrikelkortet, hvis udvisende i det væsentlige stemmer med for-holdene i marken, kan retten til denne vej, selv om den ikke er tinglyst, ikke for-trænges af senere erhververe af rettigheder over den tjenende ejendom ifølge af-tale eller retsforfølgning.

Det fremgår af samme lovs § 1, stk. 2, at den, der vil bestride, at der foreligger en ret til vejen, når de i stk. 1 nævnte betingelser er til stede, har bevisbyrden. Lovens § 1 er beskyttelsespræceptiv over for indehavere af vejrettigheder, og retten skal derfor påse, at bestemmelsen tages i betragtning ved afgørelse om vejrettigheder.

11

Retten lægger til grund, at Vej 1 er eneste eller væsentligste adgang til Adresse 1, at Vej 1 er angivet på matrikelkortet, og at matrikelkortet i det væsentligste stemmer overens med forholdene for Vej 1 i marken, og at Adresse 1's eventuelle vejret til Vej 1 ikke er tinglyst. Da de sagsøgte gjorde brug af Vej 1 til færdsel til og fra Adresse 1, forinden sagsøger erhvervede adkomst til Vej 1, kan sagsøger ikke fortrænge en vejrettighed for Adresse 1 over Vej 1, jf. lov om private vejrettigheder § 1, stk. 1.

Herefter er der ikke grundlag for at tage stilling til, om der foreligger det nød-vendige procesfællesskab, om sagsøger har løftet bevisbyrden for, at der ikke foreligger en ret til færdsel på den private fællesvej, jf. lov om private vejrettig-heder § 1, stk. 2, og retten skal ligeledes ikke foretage vurdering i medfør af samme lovs § 2.

Da sagsøger ikke kan fortrænge de sagsøgtes eventuelle vejrettighed til Vej 1, frifindes de sagsøgte.

Ingen af parterne har fremsat bemærkninger til sagsøgeren angivelse af sagens værdi til 50.000 kr.

Sagsomkostningerne er efter sagens angivne værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 10.000 kr. med tillæg af moms 2.500 kr., i alt 12.500 kr. Det er oplyst, at Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 ikke er momsregi-streret.

T H I K E N D E S F O R R E T :

Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 frifindes.

Sagsøger skal til Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 betale sagsomkostninger med 12.500 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.