BR — Byretterne
AM2025.11.05B
AM2025.11.05B Retten i Glostrups
DOM
Dato: 5. november 2025 Rettens sagsnr.: S41-3567/2024 Politiets sagsnr.: 0700-88130-00008-18 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født december 1980 Anklageskrift er oprindeligt modtaget den 7. september 2018 og er senere blevet erstattet af anklageskrift af 22. april 2024 og igen af 13. oktober 2025.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 1, nr. 1 og nr. 6, jf. § 3, stk. 2, nr. 2 og nr. 4, og § 73, stk. 4 og 5, jf. § 74, stk. 1, ved i en ukendt periode forud for den 22. juni 2017 som ejer af matrikel nr. ...
By1, By2 beliggende på adressen Adresse i Taastrup at have bearbejdet jorden - og dermed ændret tilstanden - i et beskyttet eng/ mose område og ved efterfølgende ikke at have efterlevet Høje-Taastrup Kommunes påbud af 24. oktober 2017 om retablering af arealet med frist den 11. december 2017.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Anklagemyndigheden har endvidere påstået om, at der i medfør af retsplejelovens § 997, stk. 3, fastsættes tvangsbøder, indtil påbuddet af 24. oktober 2017 er efterkommet. Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Tiltalte Tiltalte og vidnet Vidne fra Høje-Taastrup Kommune har afgivet forklaringer, hvilke er lydoptaget og ikke fremgår af dommen.
Der har under sagen været dokumenteret fra bl.a. politianmeldelse fra Høje-Taastrup Kommune af 7.juni 2018, notat om "internt overblik over sagsforløb" fra 29. april 2016 til 1. juli 2017, korrespondance mellem tiltalte og kommunen, herunder skrivelse om dispensation til bjørneklobekæmpelse af 29. april 2016, standsningsmeddelse af 19. august 2016, telefonnotat og tilsynsnotat af 22. august 2016 med fotos, konklusionsnotat af 24. august 2016, tilsynsnotat af 9. maj, 16. maj og 1. juni 2017, opsamlingsnotat fra møde den 22. juni 2017, opsamlingsnotat fra møde den 17. august 2017, varsel om påbud af 21. september 2017, påbud af 24. oktober 2017, tilsynsnotater af 15. december 2017 og 15. marts 2018 med tilhørende fotos, tilsynsnotater fra den 16. juni og 22. oktober 2025 med fotos, udskrifter fra servitut på matriklen og tingbogsattest, samt udskrifter fra kommuneplan på kommunens hjemmeside og udskrifter fra Danmarks Miljøportal.
Tiltalte er ikke tidligere straffet af relevans for sagen.
Rettens begrundelse
og afgørelse Indledningsvist bemærkes, at det oprindelige anklageskrift af 7. september 2018 er blevet erstattet af senere anklageskrift af 22. april 2024 og igen anklageskrift af 13. oktober 2025, hvorved tiltalen er berigtiget således, at hjemmelsgrundlaget er blevet uddybet og ordlyden præciseret.
Retten finder, at anklagemyndigheden er beføjet til at berigtige tiltalen som sket, at tiltalte har haft fyldestgørende adgang til forsvar, og at tiltalen ikke hermed er blevet udvidet med den følge, at forholdet skal anses for hverken helt eller delvist forældet. Tiltalte har nægtet sig skyldig i tiltalen og har forklaret bl.a., at han er uenig i, at det omhandlede areal er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
Han har ikke set beskyttede arter på arealet. Han har bearbejdet jorden løbende, lige siden han købte ejendommen - allerede inden han overtog den. Han påklagede ikke standsningsmeddelelsen af 19. august 2016, men han havde fået en mundtlig tilkendegivelse fra kommunen om, at han gerne måtte bearbejde jorden med bistand af anlægsgartneriet. Han talte med Person fra kommunen.
Han skulle lave en sti, fordi han og hans mor gerne ville have får. Han stoppede arbejdet med anlægsgartneren, da han fik standsningsmeddelelsen. Han søgte ikke dispensation. Han synes, at varslet om påbud gav klart udtryk for, at det var chikane, og at han ikke ville få noget ud af at søge dispensation. Han kan ikke huske, om han har modtaget påbuddet.
Han kan heller ikke huske, hvorfor det blev lagt i receptionen på rådhuset. Foreholdt kortbilaget indsat sidst i påbuddet af 24. oktober 2017 har tiltalte forklaret, at han har bearbejdet jorden i den gule firkant, også efter at anlægsgartneren standsede arbejdet. Han har ikke efterlevet påbuddet af 24. oktober 2017. Vidnet Vidne har forklaret bl.a., at hun er biolog ansat i Høje-Taastrup Kommune.
Områder kan vokse ind og ud af naturbeskyttelseslovens § 3. Hun kan ikke sige, hvornår det omhandlede område blev omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, men det blev registreret i 2010, at dele af tiltaltes grund var omfattet af § 3's beskyttelsesområde. Hvis der er tvivl, foretager man en registrering, hvilken kan ses på Miljøportalen.
Ved registreringen fra 2009-2010 var der en artsliste, så man kan vide, at der har været tilsyn derude, og at registreringen ikke alene er lavet på grundlag af luftfotos. De så jordbearbejdning på det beskyttede areal, da de var ude på stedet i forbindelse med bjørneklobekæmpelsen i midten af 2016.
Tiltaltes forklaring om, at der er sket jordbearbejdning løbende i hele tiItaltes ejertid stemmer ikke overens med luftfotos af området. Hun var med, da de talte med tiltalte om behandling af bjørneklo. De sagde ikke noget til tiltalte om, at området ikke § 3-beskyttet.
Tværtimod - de gav jo også dispensation for at lægge plast ud til bjørneklobekæmpelse efterfølgende, hvilket ikke ville have været nødvendigt, hvis arealet ikke havde været beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.
Det lægges efter bevisførelsen, herunder navnlig de fremlagte fotos, udskrifter fra Danmarks Miljøportal vedrørende § 3-registreringer i 2010 og 2016, og biolog fra Høje-Taastrup Kommune Vidnes vidneforklaring, til grund, at det omhandlede areal på tiltaltes grund gennem en årrække har udviklet sig til mose- og engområde, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3.
Det lægges efter bevisførelsen endvidere til grund, at tiltalte den 29. april 2016 fik dispensation for bjørneklobekæmpelse på et § 3-beskyttet område, og at der ved et tilsyn den 19. august 2016 blev udstedt en standsningsmeddelelse, fordi kommunen kunne konstatere, at tiltalte havde påbegyndt jordbearbejdning af arealet, som ifølge kommunen var beskyttet under § 3.
Den 22. august 2016 var der endnu et tilsyn, hvor tiltalte anførte, at han ikke mente, at arealet var beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. På denne baggrund fik kommunen det eksterne biologiske rådgivningsfirma Firma til at foretage en ny § 3-registrering den 2. september 2016.
Resultatet blev efter det oplyste, at grænsen blev rykket ca. 5 meter i forhold til den tidligere registrering, således at det beskyttede område blev lidt mindre. Retten lægger til grund, at tiltalte senest på dette tidspunkt positivt vidste, at det omhandlede område vurderedes at være omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
Retten finder efter bevisførelsen, herunder tiltaltes egen forklaring, de fremlagte tilsynsnotater med fotodokumentation og vidnet Vidne forklaring, at tiltalte også efterfølgende har foretaget jordbearbejdning på det omhandlede areal. Tiltalte fik påbud af 24. oktober 2017 om at retablere området.
Af afgørelsen fremgår bl.a., at: "… Retablering skal ske ved at Der skal skrabes 10 cm jord af på det areal, der er markeret med gult på kortbilag sidst i dette brev. Den afskrabede jord fjernes fra det beskyttede areal. Det kan enten udlægges syd for det beskyttede areal eller fjernes fra ejendommen.
Der må ikke udsås eller plantes på det beskyttede areal. …" Det fremgår endvidere af påbuddet af 24. oktober 2017, at hvis tiltalte ikke efterkom påbuddet, ville kommunen uden yderligere varsel overgive sagen til politiet til strafferetlig behandling, og at der i givet fald kunne blive tale om idømmelse af straf og tvangsbøder, indtil retableringen er sket.
Afgørelsen indeholdt endvidere vejledning om adgang til at påklage afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet og om at få afgørelsen prøvet ved søgsmål ved domstolene. Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at tiltalte modtog påbuddet af 24. oktober 2017.
Det er ubestridt, at tiltalte ikke har efterkommet påbuddet af 24. oktober 2017, og at han ikke gjorde brug af mulighederne for klage eller domstolsprøvelse. Efter den samlede bevisførelse finder retten tiltalte skyldig i overtrædelse af naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 1, nr. 1 og nr. 6, jf. § 3, stk. 2, nr. 2, og nr. 4, og § 73, stk. 4 og 5, jf. § 74, stk. 1, i overensstemmelse med anklageskriftet.
Retten finder, at denne straffesag ikke er afgjort inden for rimelig tid, uden at det kan bebrejdes tiltalte. Henset her til finder retten, at bødestraffen skal bortfalde, og at statskassen skal betale sagens omkostninger.
Retten finder, at der er grundlag for at pålægge tiltalte tvangsbøder for så vidt angår de to første dele af påbuddet om at retablere området vist med gult på kortbilaget sidst i påbuddet ved, at der skrabes 10 cm jord af på det anførte areal, og at den afskrabede jord fjernes fra det beskyttede areal, således at det enten kan udlægges syd for det beskyttede areal eller fjernes fra ejendommen.
Retten bemærker, at kravet i den tredje del af påbuddet om, at der ikke må udsås eller plantes på det beskyttede areal, er en undladelsesforpligtelse, der ikke findes at kunne danne grundlag for tvangsbøder, jf. retsplejelovens § 997, stk. 3. Det pålægges herefter tiltalte inden den 1. februar 2026 at efterkomme Høje-Taastrup Kommunes påbud af 24. oktober 2017 i dette omfang.
Såfremt tiltalte ikke har retableret området i overensstemmelse hermed inden den meddelte frist, pålægges tiltalte at betale en tvangsbøde på 2.000 kr. for hver påbegyndt måned efter fristens udløb.
Thi kendes for ret
: Bødestraffen for Tiltalte bortfalder. Tiltalte skal betale månedlige tvangsbøder på 2.000 kr. fra den 1. februar 2026, indtil Høje-Taastrup Kommunes påbud af 24. oktober 2017 om at retablere området vist med gult på kortbilaget sidst i påbuddet ved, at der skrabes 10 cm jord af på det anførte areal, og at den afskrabede jord fjernes fra det beskyttede areal, således at det enten kan udlægges syd for det beskyttede areal eller fjernes fra ejendommen, er efterkommet. Statskassen skal betale sagens omkostninger.
