AM2025.04.29V

AM2025.04.29V Retten i Holstebros

DOM

Dato: 13. september 2024 Rettens sagsnr.: 6-2353/2023 Politiets sagsnr.: 4100-35123-00034-23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født marts 1984, Tiltalte2, født maj 2006, Tiltalte3, født september 2007, Tiltalte4, født juni 2009, Tiltalte5, født juli 2011 og Tiltalte6, født juli 2011 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anmodningen er modtaget den 22. august 2023.

Anklagemyndigheden har efter anmodning fra Udlændinge- og Integrationsministeriet indbragt spørgsmålet om frakendelse af dansk indfødsret for retten i medfør af indfødsretslovens § 8 D, jf. § 8 A, stk. 1 og 2, med påstand om, at Tiltalte1, Tiltalte2, Tiltalte3, Tiltalte4, Tiltalte5 og Tiltalte6 frakendes dansk indfødsret, idet Tiltalte1 i forbindelse med sin ansøgning om dansk indfødsret og behandlingen heraf, svigagtigt fortiede, at han havde begået kriminelt forhold her i landet, idet han rettelig den 11. maj 2016 begik vold og udtalte trusler, som han ved Retten i Holstebros endelige dom af 31. august 2016 blev idømt 10 dages betinget fængsel for, hvilken fortielse formåede Folketinget til, ved lov nr. 622 af 8.juni 2016, at meddele ham og Tiltalte2, Tiltalte3, Tiltalte4, Tiltalte5 og Tiltalte6 dansk indfødsret, selvom Tiltalte1, og dermed også de øvrige personer, rettelig ikke opfyldte betingelserne herfor.

Tiltalte1 har påstået frifindelse. Tiltalte2, Tiltalte3, Tiltalte4, Tiltalte5 og Tiltalte6 har påstået frifindelse.

Sagens oplysninger

Tiltalte4, Tiltalte5 og Tiltalte6 har med retsformandens tilladelse ikke været til stede under hovedforhandlingen. Det fremgår af anmodning om indbringelse af spørgsmålet om frakendelse af statsborgerskab for retten af 8. juni 2023 fra Udlændinge- og Integrationsministeriet bl.a.: "…

Sagsfremstilling

Den 9. januar 2015 modtog Justitsministeriet (daværende ressortministerium) en ansøgning om dansk statsborgerskab fra Tiltalte1. Ansøgningen er vedlagt som bilag 1.

Det fremgår af ansøgningen, modtaget den 9.januar 2015, bl.a.: at Tiltalte1 på tro og love (den 10. december 2014) har skrevet under på, at alle oplysninger i ansøgningen er korrekte, og at oplysningerne er givet under strafansvar, jf. straffelovens § 161 (pkt. 3 på ansøgningsskemaets side 2). lndfødsretslovens § 8 A er citeret i ansøgningsskemaet (pkt. 3 på side 2), og det fremgår således, at den, der i forbindelse med sin erhvervelse af dansk indfødsret har udvist svigagtigt forhold, herunder ved forsætligt at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortie relevante oplysninger, ved dom kan frakendes indfødsretten, hvis det udviste forhold har været bestemmende for erhvervelsen, at Tiltalte1 har skrevet under på en erklæring om troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund samt erklæret at ville overholde dansk lovgivning og respektere grundlæggende danske retsprincipper (pkt. 7 på side 4), og at Tiltalte1 har skrevet under på, at han ikke har begået strafbare forhold her i landet eller i udlandet (pkt. 10 på side 6).

Det fremgår i den forbindelse, at han skal oplyse om alle kriminelle forhold, som han er blevet sigtet, tiltalt eller straffet for, herunder også betingede straffe, bøder og advarsler, og at han også skal oplyse om kriminelle forhold, som han har begået, men som han endnu ikke er blevet sigtet, tiltalt eller straffet for.

Det fremgår således af det på tro- og love underskrevne ansøgningsskema, at oplysninger om begåede strafbare forhold er relevante for behandlingen af ansøgningen om dansk statsborgerskab. Følgende fremgår endvidere af den til ansøgningen vedlagte politirapport af 8. januar 2015: "… Punkt 8. Kriminalitet: Ansøgeren oplyste, at pgl. har (ikke) var straffet eller sigtet for en lovovertrædelse.

Se vedlagte da det er færdselslov overtrædelse.

Ansøgerens oplysninger i skemaet blev sammenholdt med oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister og ansøger gjort opmærksom på evt. uoverensstemmelse: KR: kendt. (Hvis straffet vedlæg print) …" Det fremgår desuden bl.a. af politirapporten af 8. januar 2015, at Tiltalte1 fik mulighed for at gennemlæse sin forklaring og sætte sin underskrift på rapportmaterialet, samt at Tiltalte1 blev gjort opmærksom på tro og love erklæringen og orienteret om, at det er forbundet med strafansvar at afgive falsk erklæring på tro og love, og at det efterindfødsretsloven er muligt ved dom at frakende statsborgerskabet, hvis det er erhvervet ved svig.

Ved opslag i Kriminalregisteret den 25. august 2015 konstateredes det, at Tiltalte1 på ansøgningstidspunktet var registeret med et karensudløsende strafbart forhold: Bøde på 3.500 kr., som Tiltalte1 blev idømt den 10. september 2009, for overtrædelse af færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, samt betinget førerretsfrakendelse i 3 år i medfør af færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 9, for en gerning begået den 30. januar 2009.

Tiltalte1 har ikke oplyst om bøden i sin ansøgning. Bøden medførte efter de dagældende regler en karenstid på 3 år fra gerningstidspunktet, det vil sige, at karensen udløb i januar 2012. Karensen udløb inden Tiltalte1’s ansøgning om dansk statsborgerskab og dermed også forud for vedtagelsen af det lovforslag, som Tiltalte1 blev optaget på.

Forholdet var derfor ikke til hinder for hans erhvervelse af dansk statsborgerskab. Tiltalte1 var i øvrigt registreret med to ikkekarensudløsende strafbare forhold, som han heller ikke har oplyst om i sin ansøgning. På tidspunktet for ansøgningen var cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om naturalisation gældende.

Ved brev af22.januar 2016 til Tiltalte1 oplyste Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet, at ministeriet forventede at optage ham på det lovforslag om indfødsrets meddelelse, som forventedes fremsat i Folketinget i april 2016. Brevet er vedlagt som bilag 2.

Følgende fremgår bl.a. af brevet af22.januar 2016 til Tiltalte1: "… Siden indgivelsen af Deres ansøgning er der imidlertid kommet nye retningslinjer for naturalisation, som er bekendtgjort ved cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015. De nye regler finder anvendelse på ansøgninger, der er modtaget i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet den 15. august 2014 eller senere, jf. § 33, stk. 1 og 2.

De nye regler har bl.a. medført, at ordlyden i cirkulæreskrivelsens § 2, om troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund, er ændret. De bedes på den baggrund udfylde og indsende vedlagte erklæring.

Udlændinge-, lntegrations- og Boligministeriet skal bemærke, at det er en betingelse for optagelse på ovennævnte lovforslag om indfødsrets meddelelse, at De lover troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund og erklærer at ville overholde dansk lovgivning, herunder Danmarks Riges Grundlov, og respektere gundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati. …” Tiltalte1’s ansøgning om dansk statsborgerskab blev således behandlet efter cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation.

Tiltalte1 har den 26. januar 2016 fremsendt en underskrevet erklæring herom, hvor han bl.a. erklærer at ville overholde dansk lovgivning og respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper. Erklæringen er modtaget i ministeriet den 1. februar 2016. Erklæringen er vedlagt som bilag 3.

Ved lov nr. 622 af 8.juni 2016 om indfødsrets meddelelse blev Tiltalte1 meddelt dansk statsborgerskab med virkning fra den 15. juni 2016. Den vedtagne lov, hvor Tiltalte1 er anført som nr. 12, er vedlagt som bilag 4. Hans fem børn, Tiltalte2, Tiltalte3, Tiltalte4, Tiltalte5 og Tiltalte6, erhvervede herved ligeledes dansk statsborgerskab som bipersoner med virkning fra den 15. juni 2016.

Det blev i indfødsretsaftalen af 29. juni 2018 aftalt, at det fremover, 2 år efter vedtagelsen af en lov om indfødsrets meddelelse, systematisk vil blive vurderet, om der er grundlag for at indlede inddragelsessager på grund af fortielse af strafbare forhold, samt at det som et led i dette som en engangsforanstaltning vedrørende personer, der siden 2014 er blevet naturaliseret, ligeledes vil blive vurderet, om der er grundlag for at indlede inddragelsessager på grund af strafbare forhold.

Udlændinge- og Integrationsministeriet iværksatte på baggrund heraf en gennemgang af sager vedrørende de personer, der i perioden fra 2014 til juli 2018 havde erhvervet dansk statsborgerskab ved naturalisation.

Ved opslag i Kriminalregisteret i juni 2019 konstaterede Udlændinge-og Integrationsministeriet, at der var uoverensstemmelser mellem oplysningerne i Kriminalregisteret og oplysningerne afgivet af Tiltalte1 i forbindelse med ministeriets behandling af hans ansøgning om dansk statsborgerskab.

Det fremgik således af Kriminalregisteret, at Tiltalte1 den 31. august 2016 blev idømt 10 dages betinget fængsel for overtrædelse af straffelovens § 244 og § 266, for forhold begået den 11. maj 2016. Det fremgik ligeledes af Kriminalregisteret, at Tiltalte1 blev sigtet for forholdet den 1. juni 2016.

Det anførte gerningstids- og sigtelsestidspunkt sås således at ligge forud for vedtagelsen den 2.juni 2016 af lov nr. 622 af 8.juni 2016 om indfødsrets meddelelse, hvorved Tiltalte1 erhvervede dansk statsborgskab med virkning fra den 15. juni 2016.

På den baggrund anmodede Udlændinge- og Integrationsministeriet den 14. januar 2020 Midt- og Vestjyllands Politi om at indlede en efterforskning mod Tiltalte1 med henblik på at undersøge, hvorvidt han forsætligt har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet relevante oplysninger i forbindelse med sin ansøgning om dansk statsborgerskab.

Såfremt det på baggrund af efterforskningen kunne lægges til grund, at Tiltalte1 forsætligt har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet relevante oplysninger i forbindelse med ansøgningen om dansk statsborgerskab, anmodede ministeriet om at modtage politiets begrundede indstilling til, hvorvidt der er grundlag for at anmode anklagemyndigheden om at indbringe spørgsmålet om frakendelse af dansk statsborgerskab for retten vedrørende Tiltalte1, jf. indfødsretslovens § 8 A.

Anmodningen er vedlagt som bilag 5. Midt- og Vestjyllands Politi har ved brev af 13. august 2020 til Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyst, at der ikke vil blive rejst en straffesag mod Tiltalte1, jf. straffelovens § 721, stk. 1, nr. 1.

Der er herved lagt vægt på, at det ikke kan bevises ved en domstol, at Tiltalte1 har afgivet en falsk erklæring på tro og love, idet der efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 2, er indtrådt forældelse.

Det fremgår i den forbindelse, at Tiltalte1 9. januar 2015 har afgivet erklæringen på tro og love, at sagen er sendt fra Udlændinge- og Integrationsministeriet den 14. januar 2020, og sigtelse er foretaget den 25. februar 2020.

Midt- og Vestjyllands Politi har derfor lagt afgørende på, at det på baggrund af efterforskningen i sagen må lægges til grund, at et eventuelt strafansvar må anses for forældet, jf. straffelovens § 92, jf. § 93, stk. 1, nr. 2, idet der i sagen er en forældelsesfrist på 5 år. Afgørelsen er vedlagt som bilag 6. Sagen ses imidlertid at være behandlet som en overtrædelse af straffelovens § 161.

Midt- og Vestjyllands Politi ses ikke at have vurderet, hvorvidt der er grundlag for at indbringe spørgsmålet om frakendelse af dansk statsborgerskab for retten, jf. herved indfødsretslovens § 8 A og Udlændinge- og Integrationsministeriets brev af 14. januar 2020.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at ministeriet er opmærksom på, at afgørelsen kan påklages til Statsadvokaten i København inden for 4 uger efter modtagelsen. Ministeriet har beklageligvis ikke rettidigt påklaget afgørelsen.

Det er imidlertid ministeriets vurdering, at Midt- og Vestjyllands Politis brev af 13. august 2020 udgør en afgørelse, der vedrører spørgsmålet om en sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 161 og ikke spørgsmålet om frakendelse af statsborgerskabet.

Der er derfor efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse ikke noget til hinder for at fremme en sag om frakendelse af statsborgerskab efter indfødsretslovens § 8 A. Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodede den 7. december 2022 Midt- og Vestjyllands Politi om en kopi af dommen af 31. august 2016. Ved e-mail af 9. december 2022 fremsendte politiet dommen.

Det fremgår af Retten i Holstebros dom af 31. august 2016, at Tiltalte1 er dømt for overtrædelse af straffelovens § 244 og § 266 ved den 11. maj 2016 ca. kl.18.15 på legepladsen nord for beboerhuset, Adresse i By, at have revet den 12-årige forurettede ned fra en gynge, hvorved forurettede fik revet sin trøje i stykker, hvorefter Tiltalte1 udtalte til forurettede: "Næste gang jeg ser dig, så smadrer jeg dig!", eller lignende, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for forurettedes liv, helbred eller velfærd.

Det fremgår endvidere af dommen, at straffen fastsættes til 10 dages betinget fængsel med vilkår om, at Tiltalte1 ikke må begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. Dommen er vedlagt som bilag 7. Regelgrundlag Efter grundlovens § 44 kan ingen få dansk statsborgerskab uden ved lov. Lovforslag om indfødsrets meddelelse fremsættes sædvanligvis to gange årligt af udlændinge- og integrationsministeren.

Kriterierne for at få dansk statsborgerskab fastsættes ved politiske aftaler, der udmøntes i en cirkulæreskrivelse om naturalisation. Udlændinge- og Integrationsministeriet behandler på baggrund af cirkulæreskrivelsen ansøgningerne om dansk statsborgerskab. Ansøgere, der opfylder kravene i cirkulæreskrivelsen, optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Det fremgår af indfødsretslovens § 8 A, stk. 1, at den, der i forbindelse med sin erhvervelse af dansk indfødsret har udvist svigagtigt forhold, herunder ved forsætligt at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortie relevante oplysninger, ved dom skal frakendes indfødsretten, hvis det udviste forhold har været bestemmende for erhvervelsen, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser lndfødsretslovens § 8 A blev indført ved lov nr. 193 af 5. april 2002 om ændring af indfødsretsloven og udlændingeloven (Frakendelse af dansk indfødsret erhvervet ved svig).

Følgende fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, pkt. 3.1.: "… 3.1. Frakendelse af indfødsret, som er erhvervet ved svig … 3.1.3. Efter den foreslåede bestemmelse forudsætter frakendelse af inqfødsret, at den udviste svig har været "bestemmende" for, at den pågældende person erhvervede dansk indfødsret.

Der skal således være tale om en situation, hvor vedkommende ikke ville have fået dansk indfødsret, hvis han eller hun havde afgivet rigtige og/eller fyldestgørende oplysninger. F.eks. har den udviste svig ikke været bestemmende, hvis en person, der har opnået dansk indfødsret på grundlag af en falsk identitet, ville have opfyldt betingelserne for at erhverve dansk indfødsret med sin virkelige identitet. 3.1.4.

Efter den foreslåede bestemmelse er det en betingelse for, at en persons indfødsret kan frakendes, at den pågældende har udvist svigagtigt forhold i forbindelse med erhvervelsen, feks. ved forsætligt at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortie relevante oplysninger.

Det kræves ikke, at den svigagtige handling eller undladelse skal være foretaget i nær tidsmæssig sammenhæng med erhvervelsen af indfødsret f eks. vil der med hensyn til en naturaliseret person ikke kun kunne lægges vægt på urigtige oplysninger, som er givet i ansøgningen om naturalisation.

Forsætlig afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger og fortielse af relevante oplysninger vil være de praktiske hovedeksempler på svigagtige forhold, der kan have betydning for erhvervelsen af dansk indfødsret. Disse eksempler er derfor nævnt udtrykkeligt i den foreslåede bestemmelse.

Bestemmelsens henvisning til svigagtige forhold vil således i praksis navnlig have selvstændig betydning, hvis det ikke er den pågældende person selv, der har afgivet urigtige oplysninger mv., men en anden person, som har handlet efter aftale med eller i øvrigt på foranledning af den pågældende.

Som eksempel herpå kan nævnes, at en person, der ansøger om indfødsret ved naturalisation, lader en anden person møde til den samtale, hvor ansøgerens danskkundskaber skal vurderes, og derved opnår dansk indfødsret. 3.1.5. Det kræves efter bestemmelsen, at den pågældende skal have handlet forsætligt med hensyn til de beskrevne forhold.

Er der alene tale om uagtsomhed, kan den pågældendes indfødsret således ikke frakendes. Er der afgivet oplysninger, skal den pågældende alene have haft forsæt til, at oplysningerne var urigtige eller vildledende.

I disse tilfælde vil der normalt være tale om, at vedkommende har udfyldt et ansøgningsskema eller i øvrigt besvaret spørgsmål fra myndighederne i forbindelse med sagsbehandlingen, og den pågældende må i disse tilfælde naturligvis gå ud fra, at han eller hun alene bliver bedt om oplysninger, som har betydning for sagen.

Ved fortielse af oplysninger kan det derimod efter omstændighederne være mindre klart for den pågældende, om oplysningen har betydning/ar sagen eller ej. Bestemmelsen foreslås derfor udformet således, at den pågældende skal have haft forsæt til at fortie "relevante" oplysninger, dvs. at han eller hun skal have vidst eller i øvrigt haft forsæt med hensyn til, at oplysningen ville have betydning for sagen.

Forsætskravet omfatter ikke, at det svigagtige forhold har været bestemmende for erhvervelsen af dansk indfødsret, jf. herved pkt. 3.1.3 ovenfor. Det kræves således ikke, at den pågældende skal have vidst (eller forventet), at de urigtige eller manglende oplysninger ville have afgørende betydning for sagens udfald. 3.1.6.

De ovenfor under pkt. 3.1.3-3.1.5 nævnte betingelser skal være opfyldt, for at en persons indfødsret kan frakendes i medfør af den foreslåede bestemmelse.

Er betingelserne opfyldt, vil den pågældendes indfødsret som hovedregel skulle frakendes. ( .. ) Hvis der på det tidspunkt, hvor spørgsmålet om frakendelse behandles, ikke længere er noget til hinder for, at den pågældende kan erhverve dansk indfødsret, vil dette være et moment, som kan tale imod frakendelse.

En sådan situation vil f eks. kunne foreligge, hvis den pågældende person ved at forfalske en dato har opnået indfødsret ved naturalisation på et tidligere tidspunkt, end det ellers havde kunnet ske.

I tilfælde, hvor påstand om frakendelse af dansk indfødsret er nedlagt i forbindelse med en straffesag, bør det dog også tages i betragtning, at en dom for strafbart forhold normalt vil være til hinder for, at den pågældende kan erhverve dansk indfødsret før efter udløbet af en vis karenstid, der er afhængig af straffens strenghed.

Forældelse I pkt. 3.1.6. i de almindelige bemærkninger fremgår det, at: ”… Strafansvaret for det svigagtige forhold, der er begået i forbindelse med erhvervelsen af dansk indfødsret, forældes efter straffelovens almindelige regler herom. Da frakendelse af dansk indfødsret imidlertid ikke har karakter af en strafferetlig sanktion, foreslås der dog ingen forældelsesfrist for frakendelsen.

Udvist svig i forbindelse med erhvervelse af dansk indfødsret forældes således ikke i forhold til den foreslåede bestemmelse, men længden af den periode, der er forløbet efter erhvervelsen, vil indgå i rettens vurdering i den konkrete sag. …” Statsborgerretlige forhold Det fremgår af de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.6, at: "...

Den foreslåede bestemmelse er ikke begrænset således, at den kun kan anvendes over for personer med dobbelt statsborgerskab, men frakendelse af dansk indfødsret vil være mere indgribende over for den pågældende, hvis han eller hun derved bliver statsløs.

Det kan således også indgå i rettens vurdering, om den pågældende person vil blive statsløs ved at miste sin danske indfødsret. …” Det er således ikke en forudsætning for frakendelse af statsborgerskab, at den pågældende ikke derved bliver statsløs. Processuelle forhold Sager om frakendelse af dansk statsborgerskab erhvervet ved svig skal afgøres af domstolene.

Det fremgår af indfødsretslovens § 8 D, stk. 1, at sager om frakendelse efter § 8 A indbringes for retten af anklagemyndigheden efter anmodning fra udlændinge- og integrationsministeren. Påstand om frakendelse af indfødsret kan efter anmodning fra udlændinge-og integrationsministeren nedlægges i forbindelse med en straffesag.

Det følger af bestemmelsens stk. 2, at der ligeledes kan rejses en sag om frakendelse, uden at der samtidig nedlægges påstand om straf. Det fremgår af de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.8, til lovforslaget, at påstand om frakendelse af statsborgerskab vil kunne nedlægges i forbindelse med en eventuel straffesag. En sag om frakendelse vil også kunne rejses, uden at der samtidig nedlægges påstand om straf.

Det vil navnlig være relevant i tilfælde, hvor strafansvaret for forhold, der er begået i forbindelse med erhvervelsen af dansk statsborgerskab, er forældet efter straffelovens almindelige regler herom. Det fremgår videre, at det er forudsat, at nærmere undersøgelser med henblik på, om der er grundlag for at rejse en sag om frakendelse af statsborgerskab, vil blive foretaget af politiet.

Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration (nu udlændinge- og integrationsministeren) vil kunne anmode politiet om en sådan undersøgelse. Det forudsættes, at politiet sender en redegørelse om undersøgelsen til udlændige- og integrationsministeren med indstilling om, hvorvidt der er grundlag for at gå videre med sagen.

Udlændinge og Integrationsministeren beslutter på grundlag heraf, om anklagemyndigheden skal anmodes om at indbringe sagen for retten. Ændring af indfødsretslovens § 8 A lndfødsretslovens § 8 A er senest ændret ved lov nr. 453 af 20. april 2022 om lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Frakendelse af statsborgerskab for strafbare forhold, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, m.v.).

Det fremgår således nu af § 8 A, stk. 1, at den, som i forbindelse med sin erhvervelse af dansk indfødsret har udvist svigagtigt forhold, herunder ved forsætligt at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortie relevante oplysninger, ved dom skal frakendes indfødsretten, hvis det udviste forhold har været bestemmende for erhvervelsen, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

I pkt. 2.1.2. i de almindelige bemærkninger fremgår det, at: "...

Efter den foreslåede ændring vil det i sager om frakendelse af statsborgerskab ved dom således være obligatorisk, at der skal ske frakendelse af statsborgerskabet, hvis vedkommende i forbindelse med sin erhvervelse af dansk indfødsret har udvist svigagtigt forhold, og det udviste forhold har været bestemmende for erhvervelsen, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Det forudsættes, al domstolene i hver enkelt sag foretager en konkret og individuel vurdering af frakendelsens betydning for den pågældende sammenholdt med handlemådens grovhed.

I proportionalitetsvurderingen vil skulle indgå de samme momenter og hensyn, der i dag indgår i proportionalitetsvurderingen ved domstolene i forbindelse med frakendelse efter de gældende regler i indfødsretslovens § 8 A, jf. afsnit 2.1.1 ovenfor.

Med lovforslaget lægges der på linje med indførelsen af den gældende ordning op til, at de foreslåede ændringer også finder anvendelse, selvom de svigagtige forhold har fundet sted og indfødsretten er erhvervet før lovens ikrafttræden. Loven vil dermed få tilbagevirkende gyldighed.

Frakendelse af indfødsret i medfør af de foreslåede bestemmelser vil kun kunne ske i tilfælde, hvor korrekt oplysning af sagen ville have været til hinder for, al den pågældende erhvervede indfødsret. Ved frakendelsen mister den pågældende således ikke en retsposition, som han eller hun på erhvervelsestidspunk/et var berettiget til al opnå.

Tværtimod er der tale om at bringe virkningen af en uretmæssighed til ophør. …" Der er endvidere indsat et nyt § 8 A, stk. 2, hvoraf det fremgår at frakendes nogen sin indfødsret efter stk. 1, skal også vedkommendes barn ved dom frakendes indfødsretten, hvis barnet har erhvervet indfødsretten gennem vedkommende, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, og medmindre barnet derved bliver statsløst.

I pkt. 2.1.2. i de almindelige bemærkninger fremgår det, at: "… Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at der indenfor rammerne af Danmarks internationale forpligtelser vil kunne indføres en ordning, hvorefter der som udgangspunkt skal ske frakendelse af dansk statsborgerskab for børn, der har afledt deres danske statsborgerskab fra personer, som ved dom frakendes deres danske statsborgerskab, som er erhvervet ved svig efter indfødsretslovens § 8 A.

Herunder også selvom barnet derved vil blive statsløst. Det bemærkes hertil, at det kan medføre alvorlige konsekvenser for et barn, der på baggrund af en forælders svigagtige handlinger frakendes sit danske statsborgerskab til statsløshed.

Forælderen vil, i modsætning til barnet, have udvist et svigagtigt forhold i forbindelse med erhvervelsen af dansk statsborgerskab og have haft mulighed for at gøre sig bekendt med konsekvenserne heraf herunder at det vil kunne medføre frakendelse til statsløshed, ligesom forælderen i modsætning til barnet vil have accepteret en eventuel løsning fra et tidligere statsborgerskab.

Uanset at det ville bringe virkningen af en uretmæssighed til ophør at frakende barnet statsborgerskabet til statsløshed, er det således regeringens opfattelse, at det for barnet ville være en urimelig og uhensigtsmæssig konsekvens af forælderens handling.

Der foreslås derfor indsat et forbehold mod at gøre børn statsløse, således, at hvis nogen frakendes sin indfødsret efter§ 8 A, stk. 1, skal også vedkommendes barn frakendes statsborgerskabet ved dom, hvis barnet har erhvervet indfødsretten gennem vedkommende, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, og medmindre barnet derved bliver stats/øst.

Det foreslås derfor, at der i indfødsretslovens § 8 A indsættes et stk. 2, som indebærer, at hvis nogen frakendes sin indfødsret efter § 8 A, stk. 1, skal også vedkommendes barn frakendes indfødsretten ved dom, hvis barnet har erhvervet indfødsretten gennem vedkommende, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, og medmindre barnet derved bliver stats/øst.

Dansk statsborgerskab kan erhverves ved fødslen (indfødsretslovens § 1), ved forældrenes indgåelse af ægteskab (indfødsretslovens § 2), ved adoption (indfødsretslovens § 2 A), ved erklæring (indfødsretslovens § 3 m.v.) eller ved Folketingets vedtagelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse (naturalisation).

I overensstemmelse med Danmarks konventionsmæssige forpligtelser vil den foreslåede ordning ikke omfatte tilfælde, hvor den ene af barnets forældre fortsat har dansk statsborgerskab. Det forudsættes, at domstolene i hver enkelt sag foretager en konkret og individuel vurdering af frakendelsens betydning for barnet. Der vil i proportionalitetsvurderingen skulle indgå hensynet til barnets tarv.

Herudover vil der i vurderingen kunne indgå en række af de samme momenter, der i dag indgår i proportionalitetsvurderingen ved domstolene i forbindelse med frakendelse efter de gældende regler i indfødsretslovens § 8 A, jf. afsnit 2.1.1 ovenfor.

Med lovforslaget lægges der på linje med indførelsen af den gældende ordning op til, at de foreslåede ændringer også finderanvendelse, selvom de svigagtige forhold har fundet sted og indfødsretten er erhvervet - før lovens ikrafttræden. Loven vil dermed få tilbagevirkende gyldighed.

Frakendelse af indfødsret i medfør af de foreslåede bestemmelser vil kun kunne ske i tilfælde, hvor korrekt oplysning af sagen ville have været til hinder for, at den pågældende erhvervede indfødsret. Ved frakendelsen mister den pågældende således ikke en retsposition, som han eller hun på erhvervelsestidspunktet var berettiget til at opnå.

Tværtimod er der tale om at bringe virkningen af en uretmæssighed til ophør. …" Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering Tiltalte1 blev den 31. august 2016 i Retten i Holstebro idømt 10 dages betinget fængsel med vilkår om 1 års prøvetid fra endelig dom for overtrædelse af straffelovens § 244 og § 266 for et forhold begået den 11. maj 2016. Tiltalte1 blev sigtet for forholdet den 1. juni 2016.

Forholdet er således begået forud for Tiltalte1 erhvervelse af dansk statsborgerskab ved lov nr. 622 af 8. juni 2016 om indfødsrets meddelelse, som blev vedtaget den 2. juni 2016. Tiltalte1 har ikke oplyst Udlændinge- og Integrationsministeriet om det begåede strafbare forhold - og at han den 1. juni 2016 blev sigtet herfor - forud for lovens vedtagelse den 2. juni 2016.

På tidspunktet for ansøgningen var cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om naturaIisation gældende. Det fremgår af § 3, stk. 1, i cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om naturalisation, at krav, der efter cirkulæreskrivelsen skal være opfyldt, for at en person kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, skal være opfyldt frem til tidspunktet for lovforslagets vedtagelse.

Det følger videre af § 3, stk. 2, at kravene om opholdsperiode, jf. kapitel 3, og karenstid efter eventuel kriminalitet, jf. § 19, skal være opfyldt ved udgangen af den måned, hvor det pågældende lovforslag om indfødsrets meddelelse forventes vedtaget.

Det fremgår af § 19, stk. 3, i cirkulæreskrivelsen, at ansøgere, der er straffet, ikke kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse før udløbet af en vis karenstid, jf. oversigten i bilag 2. Det fremgår af pkt. 12 i bilag 2, til cirkulæreskrivelsen, at betingede domme med vilkår om samfundstjeneste er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 5 år fra dommens afsigelse.

Andre betingede domme er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 4 år fra dommens afsigelse, dog altid indtil udløbet af den prøvetid, der er fastsat i dommen.

Det fremgår endvidere af § 2 i cirkulæreskrivelsen, at det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren lover troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund og erklærer at ville overholde dansk lovgivning og respektere grundlæggende danske retsprincipper.

Dette fremgår ligeledes af den ansøgning om dansk statsborgerskab, som Justitsministeriet modtog den 9. januar 2015 (bilag 1) samt af erklæring af 26.januar 2016 (bilag 3), som Tiltalte1 har udfyldt og underskrevet. Efter Tiltalte1 indgivelse af ansøgning om dansk statsborgerskab blev cirkulæreskrivelsen om naturalisation ændret.

Tiltalte1 ansøgningssag er derfor behandlet i medfør af cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation, jf. sagsfremstillingen ovenfor.

Det fremgår af § 3, stk. 1, i cirkulæreskrivelse nr. 1 0873 af 13. oktober 2015 om naturalisation, at krav, der skal være opfyldt, for at en person kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, skal være opfyldt frem til tidspunktet for lovforslagets vedtagelse.

Det fremgår videre af § 3, stk. 2, at kravene om opholdsperiode, jf. kapitel 3, og karenstid efter eventuel kriminalitet, jf. § 19, skal være opfyldt ved udgangen af den måned, hvor det pågældende lovforslag om indfødsrets meddelelse forventes vedtaget.

Det fremgår af § 19, stk. 3, i cirkulæreskrivelsen, at ansøgere, der i øvrigt er straffet, ikke kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse før udløbet af en vis karenstid, jf. oversigten i bilag 2.

Det fremgår af pkt. 12 i bilag 2, til cirkulæreskrivelsen, at betingede domme med vilkår om samfundstjeneste er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 7 år og 6 måneder fra dommens afsigelse. Andre betingede domme er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 6 år fra dommens afsigelse, dog altid indtil udløbet af den prøvetid, der er fastsat i dommen.

Det fremgår endvidere af § 19, stk. 5, i cirkulæreskrivelsen, at ansøgere, der er siget for en lovovertrædelse, ikke kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Det fremgår endvidere af § 2 i cirkulæreskrivelsen, at det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren lover troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund og erklærer at ville overholde dansk lovgivning, herunder Danmarks Riges Grundlov, og respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati.

Det fremgår af den ansøgning om dansk statsborgerskab, som Justitsministeriet modtog den 9. januar 2015 (bilag 1), og som Tiltalte1 har udfyldt og underskrevet, jf. sagsfremstillingen ovenfor, at man skal oplyse om strafbare forhold, herunder forhold, som man har begået, men endnu ikke er blevet sigtet, tiltalt eller straffet for strafbare (pkt. 10, side 6), ligesom Tiltalte1 senest den 26. januar 2016 har skrevet under på en troskabs- og loyalitetserklæring, som nævnt i § 2.

Endvidere fremgår det af den til ansøgningen vedlagte politirapport af 8. januar 2015 bl.a., at registreringerne om Tiltalte1 i Kriminalregistret blev gennemgået, og at han blev orienteret om, at statsborgerskabet kunne frakendes ved dom, hvis det er erhvervet ved svig.

Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at Tiltalte1 var bekendt med, at strafbare forhold kunne have betydning for erhvervelsen af dansk statsborgerskab, og at oplysning herom var relevant for behandlingen af hans ansøgning om dansk statsborgerskab, samt at det må have stået klart for Tiltalte1, at det af ham forud for erhvervelsen begåede strafbare forhold var af betydning for hans muligheder for at erhverve dansk statsborgerskab, og at han havde pligt til at oplyse om forholdet.

Tiltalte1 har ikke inden vedtagelsen den 2. juni 2016 af lov nr. 622 af 8. juni 2016 om indfødsrets meddelelse, hvorved han erhvervede dansk statsborgerskab med virkning fra den 15. juni 2016, oplyst om det begåede strafbare forhold, herunder at han den 1. juni 2016 blev sigtet for forholdet. Han har således fortiet det af ham forud for lovens vedtagelse begåede strafbare forhold.

Såfremt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet ved behandlingen af sagen havde været bekendt med oplysningerne om det begåede strafbare forhold, ville Tiltalte1 ikke være blevet optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse og ville således ikke have erhvervet dansk statsborgerskab.

Tiltalte1s fortielse af det af ham begåede strafbare forhold forud for vedtagelsen af lov om indfødsrets meddelelse den 2. juni 2016 har således været bestemmende for hans erhvervelse af dansk statsborgerskab.

Udlændinge- og Integrationsministeriet henviser i den forbindelse til forarbejderne til indfødsretslovens § 8 A (afsnit 3.1.4 og 3.1.5), hvoraf det bl.a. fremgår, at den pågældende skal have haft forsæt til at fortie relevante oplysninger, dvs. at han eller hun skal have vidst eller i øvrigt haft forsæt med hensyn til, at oplysningen ville have betydning for sagen.

Det forhold, at Tiltalte1 først er dømt for det omhandlede forhold efter erhvervelsen af dansk statsborgerskab, er efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse uden betydning for vurderingen.

Ministeriet finder, at det ud fra sagens omstændigheder må have stået klart for Tiltalte1, at hans handlinger var strafbare ifølge dansk lovgivning, at oplysningerne havde betydning for hans ansøgning om dansk statsborgerskab, og at han havde pligt til at oplyse om dem.

Det er således på baggrund af oplysningerne i sagen Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at Tiltalte1 forsætligt har fortiet oplysningerne om det begåede strafbare forhold i forbindelse med behandlingen af ansøgningen om statsborgerskab, herunder at han den 1. juni 2016 blev sigtet for forholdet.

Det er endvidere ministeriets opfattelse, at fortielsen af oplysningerne har været bestemmende for hans erhvervelse af dansk statsborgerskab. På den baggrund er det derfor ministeriets vurdering, at han har erhvervet dansk statsborgerskab ved svig, og at der umiddelbart er grundlag for at indbringe spørgsmålet om frakendelse af statsborgerskabet for retten, jf. indfødsrets lovens § 8 A, stk. 1.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at som led i proportionalitetsvurderingen af, hvorvidt der skal ske frakendelse af statsborgerskabet, kan det indgå, om der på det tidspunkt, hvor spørgsmålet om frakendelse behandles, ikke længere er noget til hinder for, at den pågældende kan erhverve dansk statsborgerskab, jf. forarbejderne til indfødsretslovens § 8 A, pkt. 3.1.6.

På baggrund af reglerne om karens i cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation kunne Tiltalte1 ikke optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, idet han den 1. juni 2016 var blevet sigtet for et forhold, han begik den 11. maj 2016, og frem til vedtagelsen den 2. juni 2016 af lov nr. 622 af 8. juni 2016 om indfødsrets meddelelse opfyldte han således ikke § 19, stk. 5, i cirkulæreskrivelsen.

Såfremt Tiltalte1 forud for vedtagelsen af loven var blevet idømt en betinget dom, ville han ifalde karens i 6 år fra dommens afsigelse den 31. august 2016, jf. § 19, stk. 2, jf. bilag 2, pkt. 12, i cirkulæreskrivelsen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det forhold, at Tiltalte1 den 31. august 2016 er idømt en betinget fængselsstraf, betyder, at han på nuværende tidspunkt ikke vil kunne optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, jf. herved § 19, stk. 2, cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation, hvorefter ansøgere, der er idømt betinget eller ubetinget fængselsstraf eller foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9, er udelukket fra optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har beklageligvis ikke rettidigt klaget over Midt- og Vestjyllands Politis afgørelse af 13. august 2020. Det er imidlertid ministeriets vurdering, at afgørelsen vedrører en sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 161 og ikke spørgsmålet om frakendelse af statsborgerskabet.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at det ikke er en forudsætning for frakendelse af dansk statsborgerskab, at Tiltalte1 ved en straffesag er dømt for forsætligt at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller have fortiet relevante oplysninger i forbindelse med sin ansøgning.

Det er ministeriets vurdering på baggrund af det ovenfor nævnte, at det har været kendeligt for Tiltalte1, at oplysningerne om forholdet havde betydning for behandlingen af hans ansøgning om statsborgerskab, og at han havde forsæt til fortielsen heraf, hvorved han uretmæssigt har erhvervet dansk statsborgerskab.

Det bemærkes, at forsætskravet ikke omfatter, at det svigagtige forhold har været bestemmende for erhvervelsen af dansk statsborgerskab. Det bemærkes endvidere, at det fremgår af forarbejderne til indfødsrets lovens § 8A, at det ikke er en forudsætning for frakendelse, at påstanden herom nedlægges i forbindelse med en straffesag.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal på den baggrund anmode Midt- og Vestjyllands Politi om at indbringe spørgsmålet om frakendelse af Tiltalte1’s danske statsborgerskab for retten, jf. indfødsretslovens § 8 A, stk. 1.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal ligeledes anmode Midt- og Vestjyllands Politi om at indbringe spørgsmålet om frakendelse af Tiltalte1’s fem børns, Tiltalte2, Tiltalte3, Tiltalte4, Tiltalte5 og Tiltalte6, danske statsborgerskab for retten i medfør af indfødsretslovens § 8 A, stk. 2.

Den pågældendes statsborgerretlige forhold Det fremgår af oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR), at Tiltalte1 er født den 3. april 1984 i Somalia. Det fremgår endvidere af CPR, at Tiltalte1 er registreret med somalisk statsborgerskab fra fødslen, da hans far var somalisk statsborger.

Det fremgår af Tiltalte1s ansøgning om dansk statsborgerskab, at han er født i Somalia og på ansøgningstidspunktet var statsborger i Somalia. Dobbelt statsborgerskab har været tilladt i Danmark siden den 1. september 2015, hvorfor Tiltalte1 har erhvervet dansk statsborgerskab, uden at der blev stillet betingelse om, at han skulle løses fra sit hidtidige statsborgerskab.

Der blev ligeledes ikke stillet betingelse om, at Tiltalte2, Tiltalte3, Tiltalte4, Tiltalte5 og Tiltalte6, som erhvervede dansk statsborgerskab som bipersoner til Tiltalte1 skulle give afkald på deres hidtidige statsborgerskab.

Det fremgår af Udlændinge- og Integrationsministeriets baggrundsoplysninger om somalisk statsborgerskab, som var gældende på tidspunktet for Tiltalte1’s erhvervelse af dansk statsborgerskab, at der ikke sker fortabelse af somalisk statsborgerskab i forbindelse med erhvervelse af et andet statsborgerskab.

Udlændinge- og Integrationsministeriet er ikke i besiddelse af konkrete oplysninger, som indikerer, at Tiltalte1 i øvrigt har fortabt eller er blevet løst fra sit statsborgerretlige forhold til Somalia.

På den baggrund er det Udlændinge- og Integrationsministeriets umiddelbare vurdering, at Tiltalte1 samt hans fem børn, Tiltalte2, Tiltalte3, Tiltalte4, Tiltalte5 og Tiltalte6 ikke har fortabt deres somaliske statsborgerskab i forbindelse med erhvervelsen af dansk statsborgerskab i 2016.

Det bemærkes i den forbindelse, at der som nævnt ikke er et krav om dobbelt statsborgerskab ved frakendelse af dansk statsborgerskab i medfør af indfødsretslovens § 8, A, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til rigsadvokatmeddelelse af 19. september 2022 vedrørende sager om frakendelse af indfødsret, som er opnået ved svig, jf. indfødsretslovens § 8 A. …" Det fremgår af sagen, at Tiltalte1 den 1. juni 2016 blev sigtet for vold ved den 11. maj 2016 at have slået Forurettede i ansigtet, hvorved Forurettede fik næseblod, ligesom Forurettedes trøje blev revet itu, og den 29. juni 2016 sigtet for trusler efter straffelovens § 266 ved at have truet flere drenge, herunder Forurettede, med at ville smadre dem næste gang han så dem.

Ved anklageskrift modtaget i retten den 20. juli 2016 blev Tiltalte1 tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 244 og § 266, ved den 11. maj 2016 ca. kl. 18.15 på legepladsen nord for beboerhuset, Adresse i By, at have revet den 12-årige Forurettede ned fra en gynge, hvorved Foruettede fik revet sin trøje i stykker, og slået Foruettede i ansigtet med flad hånd, hvilket medførte, at Foruettede fik næseblod, hvorefter tiltalte udtalte til Forurettede: "Næste gang jeg ser dig, så smadrer jeg dig!", eller lignende, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettedes liv, helbred eller velfærd.

Ved dom af 31. august 2016 blev Tiltalte1 idømt 10 dages betinget fængsel for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, og § 266, ved at have revet den 12-årige Forurettede ned fra en gynge og ved at have udtalt sig som anført i tiltalen. Der er afgivet forklaring af Tiltalte1 og af vidnet Vidne. [FORKLARINGER UDELADT]

Rettens begrundelse

og afgørelse Tiltalte1, Tiltalte2, Tiltalte3, Tiltalte4, Tiltalte5 og Tiltalte6 blev ved lov nr. 622 af 8. juni 2016 meddelt dansk statsborgerskab med virkning fra den 15.juni 2016.

Efter den nugældende indfødsretslovs § 8 A, stk. 1, skal den, som i forbindelse med sin erhvervelse af dansk indfødsret har udvist svigagtigt forhold, herunder ved forsætligt at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier relevante oplysninger, ved dom frakendes indfødsretten, hvis det udviste forhold har været bestemmende for erhvervelsen, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Frakendes nogen sin indfødsret efter stk. 1, skal også vedkommendes barn efter bestemmelsens stk. 2, ved dom frakendes indfødsretten, hvis barnet har erhvervet indfødsretten gennem vedkommende, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, og medmindre barnet derved bliver statsløst.

Højesteret har i dom af 29. november 2016 (UtR 2017.694) og i dom af 8. februar 2023 (UfR 2023.1896) fastslået, at det ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, at indfødsretslovens § 8 A, der er indført ved lov nr. 193 af 5. april 2002, og ændret ved lov nr. 453 af 20. april 2022, er tillagt tilbagevirkende kraft, således at bestemmelsen finder anvendelse, selv om dansk indfødsret er erhvervet før lovens ikrafttræden.

Det fremgår af forarbejderne til indfødsretslovens § 8 A (Folketingstidende 2001-02, 2. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 33, afsnit 3.1.6, s. 656), at der som hovedregel skal ske frakendelse af indfødsret, når betingelserne i bestemmelsen er opfyldt.

Det følger samtidig af forarbejderne, at domstolene efter en proportionalitetsvurdering kan fravige hovedreglen, og at der i den forbindelse navnlig bør lægges vægt på en afvejning af på den ene side forholdets grovhed og på den anden side, hvor indgribende betydning en frakendelse vil have for den pågældende.

Efter forarbejderne bør herved generelt holdes for øje, at frakendelse af dansk indfødsret ikke automatisk medfører, at den pågældende skal forlade landet. Frakendelse af dansk indfødsret anses efter forarbejderne for mere indgribende, hvis den pågældende herved bliver statsløs, og det indgår også i proportionalitetsvurderingen, hvor lang tid der er forløbet efter erhvervelsen af dansk indfødsret.

Af forarbejderne til lovændringen i 2022 (Folketingstidende 2021-22, tillæg A, lovforslag nr.

L 127, s. 18) fremgår bl.a., at det i sager om frakendelse af statsborgerskab ved dom vil være obligatorisk at frakende statsborgerskabet, hvis vedkommende i forbindelse med sin erhvervelse af dansk statsborgerskab har udvist svigagtigt forhold, og det udviste forhold har været bestemmende for erhvervelsen, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Det er i forarbejderne forudsat, at domstolene i hver enkelt sag foretager en konkret og individuel vurdering af frakendelsens betydning for den pågældende sammenholdt med handlemådens grovhed, og at der foretages en afvejning af de samme momenter og hensyn, der forud for lovændringen indgik i proportionalitetsvurderingen ved domstolene i forbindelse med frakendelse efter § 8 A.

I forbindelse med sin ansøgning om dansk indfødsret har Tiltalte1 besvaret adskillige spørgsmål i ansøgningsskemaet, herunder bl.a.: "Har du i øvrigt begået kriminelle forhold her i landet eller i udlandet? (Du skal oplyse om alle kriminelle forhold, som du er blevet sigtet, tiltalt eller straffet for, f.eks. også betingede straffe, bøder og advarsler.

Du skal også oplyse om kriminelle forhold, som du har begået, men endnu ikke er blevet sigtet, tiltalt eller straffet for. Det bemærkes, at sådanne oplysninger vil kunne blive videregivet til politiet til eventuel efterforskning og tiltalerejsning)." Retten lægger efter oplysningerne i sagen til grund, at Tiltalte1 den 11. maj 2016 begik vold ved at have revet en 12-årig dreng ned fra en gynge og truet ham.

Tiltalte1 blev sigtet for vold den 1. juni 2016. Tiltalte1 har ikke oplyst ministeriet om forholdet eller sigtelsen. Det er ubestridt, at Tiltalte1 - og dermed heller ikke hans børn - såfremt myndighederne var bekendt med forholdet eller sigtelsen, ikke ville have opnået dansk statsborgerskab ved den pågældende lovs vedtagelse.

Retten finder på denne baggrund, at Tiltalte1 har fortiet relevante oplysninger, hvilket har været bestemmende for hans - og hans børns - erhvervelse af dansk indfødsret. Spørgsmålet er herefter, om Tiltalte1 havde forsæt til at fortie relevante oplysninger.

Af bemærkningerne til forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (LFF2022 127) fremgår bl.a.: "… Det fremgår videre af pkt. 3.1.5 i de almindelige bemærkninger, jf. Folketingstidende 2001-02, tillæg A, side 656, at det efter bestemmelsen kræves, at den pågældende skal have handlet forsætligt med hensyn ti1 de beskrevne forhold.

Er der alene tale om uagtsomhed, kan den pågældendes statsborgerskab således ikke frakendes. Er der afgivet oplysninger, skal den pågældende alene have haft forsæt til, at oplysningerne var urigtige eller vildledende.

I disse tilfælde vil der normalt være tale om, at vedkommende har udfyldt et ansøgningsskema eller i øvrigt besvaret spørgsmål fra myndighederne i forbindelse med sagsbehandlingen, og den pågældende må i disse tilfælde naturligvis gå ud fra, at han eller hun alene bliver bedt om oplysninger, som har betydning for sagen.

Ved fortielse af oplysninger kan det derimod efter omstændighederne være mindre klart for den pågældende, om oplysningen har betydning for sagen eller ej. Bestemmelsen foreslås derfor udformet således, at den pågældende skal have haft forsæt til at fortie »relevante« oplysninger, dvs. at han eller hun skal have vidst eller i øvrigt haft forsæt med hensyn til, at oplysningen ville have betydning for sagen.

Forsætskravet omfatter ikke, at det svigagtige forhold har været bestemmende for erhvervelsen af dansk indfødsret, jf. herved pkt. 3.1.3 ovenfor.

Det kræves således ikke, at den pågældende skal have vidst (eller forventet), at de urigtige eller manglende oplysninger ville have afgørende betydning for sagens udfald. …" Retten finder efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, at Tiltalte1 har haft forsæt til at fortie relevante oplysninger.

Retten lægger herved navnlig vægt på, at Tiltalte1 efter ansøgningsprocessen, herunder de oplysninger, som han har afgivet og de spørgsmål, han har besvaret i den forbindelse, var klar over, at hans handlinger i forbindelse med episoden på legepladsen var strafbare og dermed oplysninger, som han var forpligtet til at give myndighederne, og at oplysningerne havde betydning for hans ansøgning.

Det kan ikke føre til en anden vurdering, at Tiltalte1 har forklaret, at han forventede at blive frifundet for forholdet. Tiltalte1 har således udvist svigagtigt forhold, som har været bestemmende for erhvervelsen af dansk indfødsret. Betingelserne for at frakende Tiltalte1 indfødsretten er herefter som udgangspunkt opfyldt.

Der skal derfor ske frakendelse af indfødsretten, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Menneskerettighedskonventionens artikel 8 om retten til respekt for privatliv og familieliv og det EU-retlige proportionalitetsprincip, jf. herved EU-Domstolens dom af 12. marts 2019 i sag C-221/17 (Tjebbes).

Det er i forarbejderne forudsat, at domstolene i hver enkelt sag foretager en konkret og individuel vurdering af frakendelsens betydning for den pågældende sammenholdt med handlemådens grovhed. Ved vurdering af frakendelsens betydning for Tiltalte1, lægger retten vægt på, at Tiltalte1 har været i Danmark siden 1996. Han har efter det oplyste ikke siden været i Somalia.

Han er samlevende med en somalisk kvinde med hvem, han har fem børn, der alle bor hjemme. Han har gået i skole i Danmark og er fast tilknyttet arbejdsmarkedet. Han har således en meget nær tilknytning til Danmark. Retten lægger endvidere vægt på, at frakendelse af Tiltalte1s danske indfødsret kan have betydning for hans børns danske indfødsret.

Ved vurderingen af handlemådens grovhed lægger retten afgørende vægt på, at Tiltalte1’s svigagtige adfærd består i fortielse af forhold, der er begået efter ansøgningen om dansk indfødsret. Han har således ikke på tro og love afgivet urigtige oplysninger eller i øvrigt på tidspunktet for ansøgningen fortiet forhold af betydning for sagen.

Det fortiede forhold er, om end det i dag vil være til hinder for opnåelse af dansk indfødsret, ligeledes af mindre grov karakter. Retten finder, at en proportionalitetsafvejning af disse forhold, hvortil kommer den tid, der er forløbet efter Tiltalte1s erhvervelse af dansk indfødsret i 2016, fører til, at frakendelse af indfødsretten vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Tiltalte1 frifindes derfor for påstanden om frakendelse af dansk indfødsret. Der er herefter ikke hjemmel til at frakende Tiltalte2, Tiltalte3, Tiltalte4, Tiltalte5 og Tiltalte6 deres danske indfødsret. Tiltalte2, Tiltalte3, Tiltalte4, Tiltalte5 og Tiltalte6 frifindes derfor.

Thi kendes for ret

: Tiltalte1 frifindes. Tiltalte2 frifindes. Tiltalte3 frifindes. Tiltalte4 frifindes. Tiltalte5 frifindes. Tiltalte6 frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger. ::::::::::::::::::::::::::::::: Vestre Landsrets 11. afdelings

DOM

(dommerne Thomas Raaberg-Møller, Peter Buhl og Thomas Steensen (kst.) med domsmænd) Dato: 29. april 2025 Rettens sagsnr.: S–1847–24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født marts 1984, (advokat Bjarne Vium, Holstebro), Tiltalte5, født juli 2011, (advokat Allan Østergaard Sørensen, Holstebro), Tiltalte6, født juli 2011, (advokat Allan Østergaard Sørensen, Holstebro), Tiltalte2, født maj 2006, (advokat Allan Østergaard Sørensen, Holstebro), Tiltalte3, født september 2007, (advokat Allan Østergaard Sørensen, Holstebro) og Tiltalte4, født juni 2009, (advokat Allan Østergaard Sørensen, Holstebro) Retten i Holstebro har den 13. september 2024 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 6-2353/2023).

Påstande

Anklagemyndigheden har påstået domfældende, således at Tiltalte1 frakendes dansk indfødsret i medfør af indfødsretslovens § 8 A, stk. 1, og således at Tiltalte5, Tiltalte6, Tiltalte2, Tiltalte3 og Tiltalte4 frakendes dansk indfødsret i medfør af indfødsretslovens § 8 A, stk. 2. Tiltalte1, Tiltalte5, Tiltalte6, Tiltalte2, Tiltalte3 og Tiltalte4 har påstået stadfæstelse.

Supplerende oplysninger Tiltalte1 ansøgte den 10. december 2014 om dansk indfødsret. Ved brev af 22. januar 2016 skrev Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet bl.a. følgende til Tiltalte1: ”… Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har nu færdigbehandlet Deres ansøgning om dansk indfødsret.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet kan i den anledning oplyse, at ministeriet påtænker at optage Dem på det lovforslag om indfødsrets meddelelse, som forventes fremsat i Folketinget i april 2016. Siden indgivelsen af Deres ansøgning er der imidlertid kommet nye retningslinjer for naturalisation, som er bekendtgjort ved cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015.

De nye regler finder anvendelse på ansøgninger, der er modtaget i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet den 15. august 2014 eller senere, jf. § 33, stk. 1 og 2. De nye regler har bl.a. medført, at ordlyden i cirkulæreskrivelsens § 2, om troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund, er ændret. De bedes på den baggrund udfylde og indsende vedlagte erklæring.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal bemærke, at det er en betingelse for optagelse på ovennævnte lovforslag om indfødsrets meddelelse, at De lover troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund og erklærer at ville overholde dansk lovgivning, herunder Danmarks Riges Grundlov, og respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati.

Lovforslaget skal herefter behandles af Folketinget, hvilket normalt tager omkring 2-3 måneder. De vil derfor først kunne få oplyst, om De får dansk indfødsret, når lovforslaget er færdigbehandlet af Folketinget. Lovforslaget forventes at være færdigbehandlet i juli 2016. De vil i løbet af juli 2016 automatisk få besked herom fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

Folketingets behandling af lovforslaget er offentlig. Deres navn, bopælskommune, fødeår, fødeland og hidtidige statsborgerskab vil som udgangspunkt fremgå af lovforslaget, som offentliggøres. Til brug for Folketingets behandling af lovforslaget videregiver Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet i fortrolig form oplysninger om Dem til Folketingets Indfødsretsudvalg.

Det drejer sig om oplysninger, som De selv har afgivet, samt oplysninger om eventuel gæld til det offentlige, eventuelle oplysninger om forsørgelse eller eventuelle strafbare forhold. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet vil inden lovforslagets vedtagelse undersøge, om De fortsat opfylder betingelserne for at få dansk indfødsret.

Er dette ikke tilfældet, må De påregne at blive taget af lovforslaget med den konsekvens, at De ikke ved dette lovforslag opnår dansk indfødsret. Det bemærkes, at Deres børn, herunder adoptivbørn, tildeles dansk indfødsret samtidig med Dem, medmindre De udtrykkeligt har angivet, at børnene ikke skal være omfattet af Deres ansøgning.

Det er dog en betingelse, at De har del i forældremyndigheden over børnene, at børnene er ugifte, under 18 år og bosat her i riget. …” Lovforslaget om indfødsrets meddelelse blev førstebehandlet i Folketinget den 8. maj 2016. Tiltalte1 blev den 11. maj 2016 anmeldt for samme dag på en legeplads at have slået en 12-årig dreng i ansigtet og revet i hans T-shirt.

Politiet kontaktede Tiltalte1 telefonisk den 1. juni 2016, hvorefter det blev aftalt, at han skulle møde på politistationen til afhøring samme dag. Under afhøringen, der foregik fra kl. 13.30-14.25, blev han sigtet for overtrædelse af straffelovens § 244 ved den 11. maj 2016 kl. 18.16 på en legeplads at have slået en 12-årig dreng i ansigtet, hvorved drengen fik næseblod, ligesom hans trøje blev revet itu.

Tiltalte1 nægtede at have slået drengen, men erkendte at have ”løftet ham væk fra gyngen” og sagt bl.a., at han skulle holde op med at slå Tiltalte1’s søn. Loven om indfødsrets meddelelse, som Tiltalte1 var optaget på, blev 2. behandlet den 26. maj 2016 og vedtaget ved 3. behandling den 2. juni 2016 kl. 11.46. Loven blev kundgjort den 8. juni 2016 og trådte i kraft den 15. juni 2016.

Ved Retten i Holstebros dom af 31. august 2016 blev Tiltalte1 straffet for overtrædelse af straffelovens § 244 og § 266. Det hedder i præmisserne: ”… Tiltalte har nægtet sig skyldig. Flere vidner har imidlertid forklaret, at de så ham hive [forurettede] ned af gyngen, hvilket bestyrkes af billederne af den iturevne t-shirt.

Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i denne del af tiltalen for overtrædelse af straffelovens § 244. [Forurettede] havde efter episoden næseblod og har forklaret, at tiltalte ramte hans næse med hånden. Hverken [forurettede] eller andre vidner har med sikkerhed kunnet sige, at tiltalte ramte [forurettede] med vilje, hvorfor tiltalte frifindes for denne del af tiltalen.

Det er ubestridt, at tiltalte talte meget ophidset til [forurettede], og både [forurettede] og [vidne] har forklaret, at tiltalte fremkom med truende udtalelser om at ville smadre [forurettede] eller lignende. Det er derfor bevist, at tiltalte har overtrådt straffelovens § 266 som beskrevet i tiltalen. Straffen fastsættes til fængsel i 10 dage, jf. straffelovens § 244 og 266.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder den betingelse, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1. Retten har i skærpende retning lagt vægt på, at der er tale om vold og trusler begået af en voksen overfor et barn. Uanset baggrunden i øvrigt burde tiltalte have løst konflikterne med barnets forældre og ikke have opsøgt barnet selv.

Retten har i formildende retning lagt vægt på, at volden er sket efter længere tids stridigheder mellem grupperne af børn, og at tiltalte har handlet i forståelig ophidselse over det, han fik beskrevet som meget grov adfærd overfor sit 8-årige barn. Retten har endvidere lagt vægt på, at tiltalte er ustraffet og har gode personlige forhold.

Straffen gøres derfor betinget alene med vilkår om en prøvetid. …” Udlændinge- og Integrationsministeriet konstaterede i juni 2019, at Tiltalte1 var blevet straffet den 31. august 2016 for et forhold begået den 11. maj 2016, og at han var blevet sigtet den 1. juni 2016. Anmodningen om frakendelse af indfødsret blev modtaget i byretten den 22. august 2023.

Udlændinge- og Integrationsministeriet ved enhedschef Vidne har i brev af 25. september 2024 til Midt- og Vestjyllands Politi anført bl.a. følgende: ”… Vedrørende frakendelsens betydning samt statsborgerretlige forhold Udlændinge- og Integrationsministeriet skal indledningsvist bemærke, at nærværende sag vedrører spørgsmålet om frakendelse af dansk statsborgerskab og ikke spørgsmålet om udvisning af Danmark.

Som undertegnede ligeledes oplyste under retsmødet den 13. september 2024, vil en frakendelse af statsborgerskabet derfor medføre, at Udlændingestyrelsen vil skulle tage stilling til, om Tiltalte1 og dennes fem børn kan falde tilbage på deres oprindelige opholdsgrundlag.

Dette vil i så fald være en permanent opholdstilladelse fsva. angår Tiltalte1, samt en tidsbegrænset opholdstilladelse som familiesammenført barn til en flygtning fsva. angår Tiltalte1’s fem børn. På denne baggrund bemærker Udlændinge- og Integrationsministeriet, at en meget nær tilknytning til Danmark, som retten i sin dom har vurderet, at Tiltalte1 har, ikke er en hindring for frakendelse af statsborgerskabet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har i sin indstilling af 8. juni 2023 til Midt- og Vestjyllands Politi oplyst, at det er ministeriets umiddelbare vurdering, at Tiltalte1 og hans fem børn ikke har fortabt deres somaliske statsborgerskab i forbindelse med erhvervelsen af dansk statsborgerskab i 2016.

Ministeriet har anført, at der er tale om en umiddelbar vurdering, hvilket undertegnede i retten har uddybet som værende udtryk for, at ministeriet foretager denne vurdering ud fra de i sagen foreliggende oplysninger.

I den forbindelse kan Udlændinge- og Integrationsministeriet supplerende oplyse, at det fremgår af lov nr. 28 af 22. december 1962 om somalisk statsborgerskab, at enhver person, hvis far er somalisk statsborger, automatisk erhverver somalisk statsborgerskab.

Det fremgår desuden af loven, at en somalisk statsborger, der frivilligt erhverver fremmed statsborgerskab, mister sit somaliske statsborgerskab, hvilket umiddelbart tilkendegiver et princip om automatisk fortabelse.

Af en midlertidig somalisk forfatning, der trådte i kraft den 2. august 2012, fremgår imidlertid af forfatnings artikel 8, at somaliske statsborgere "cannot be deprived of their Somali citizenship", selv om de erhverver fremmed statsborgerskab. I medfør af denne forfatning accepteres dobbelt statsborgerskab således umiddelbart.

Det er på denne baggrund, at ministeriet i brev af 8. juni 2023 har skrevet, at det er ministeriets umiddelbare vurdering, at Tiltalte1 og hans fem børn ikke har fortabt deres somaliske statsborgerskab i forbindelse med erhvervelsen af dansk statsborgerskab.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 17. september 2024 uformelt fået tilkendegivet af de relevante somaliske myndigheder, at det er den somaliske forfatning fra august 2012, der er gældende.

Det er på den baggrund fortsat ministeriets opfattelse, at Tiltalte1 og dennes fem børn alle er somaliske statsborgere, og at der ikke i forbindelse med erhvervelsen af deres danske statsborgerskab er sket fortabelse af deres somaliske statsborgerskab. Tiltalte1 har under retsmødet oplyst, at han ingen tilknytning har til Somalia, og at han opgav sit somaliske statsborgerskab, da han ansøgte om det danske.

Han oplyste endvidere, at han ikke ved noget om, om hans somaliske statsborgerskab rent faktisk er opgivet, og at han har ikke modtaget noget fra Somalia. Han oplyste desuden, at han aldrig har haft et somalisk pas, og at hans børn ikke har somalisk statsborgerskab, da de er født her og ikke havde noget pas, før de fik dansk pas.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder med henvisning til det ovenfor anførte om somalisk statsborgerskab at måtte tilsidesætte det af Tiltalte1 anførte om, at han og hans børn ikke har et somalisk statsborgerskab.

Undertegnede har under retsmødet oplyst, at såfremt Tiltalte1 eller hans børn frakendes statsborgerskabet, vil hverken han eller børnene kunne søge om statsborgerskab på ny, idet man er udelukket fra at ansøge om dansk statsborgerskab, når man er frakendt statsborgerskabet ved dom.

I den forbindelse skal Udlændinge- og Integrationsministeriet henvise til § 21 A, stk. 1, 1. pkt., i cirkulæreskrivelse nr. 9432 af 11. april 2022 om ændring af cirkulæreskrivelse af 17. juni 2021 om naturalisation, hvoraf det fremgår, at ansøgere, der har fået frakendt eller frataget sit danske statsborgerskab ikke kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Det fremgår videre af § 21 A, stk. 1, 2. pkt. at dette ikke gælder for ansøgere, som har fået frakendt sit statsborgerskab i medfør af § 8 A, stk. 2 i indfødsretsloven.

Dette medfører således retteligt, at såfremt Tiltalte2, Tiltalte3, Tiltalte4, Tiltalte5 og Tiltalte6, frakendes deres danske statsborgerskab, jf. indfødsretslovens § 8 A, stk. 2, kan de efterfølgende generhverve dette, såfremt de opfylder de til enhver tid gældende betingelser for meddelelse af indfødsret.

Undertegnede skal således beklage, at der under retsmødet - i forhold til Tiltalte1’s fem børn - blev oplyst, at de ved en frakendelse af statsborgerskabet ved dom ikke havde mulighed for at generhverve dansk statsborgerskab på ny, hvilket således ikke er korrekt. …” Supplerende retsgrundlag Det fremgår af den dagældende cirkulæreskrivelse om naturalisation (cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13/10/2015) § 19, stk. 5, at ansøgere, der var sigtet for en lovovertrædelse, ikke kunne optages på lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Det fremgår af § 20, at det var en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren afgav oplysninger på tro og love om eventuelle kriminelle forhold begået her i landet eller i udlandet. Såfremt en ansøger afgav oplysninger om kriminelle forhold, der ikke fremgik af Det Centrale Kriminalregister, skulle sagen forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg.

Forklaringer Vidne har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. [FORKLARING UDELADT]

Landsrettens begrundelse og resultat

Tiltalte1 ansøgte i december 2014 om dansk indfødsret. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skrev den 22. januar 2016 til Tiltalte1, at ministeriet havde færdigbehandlet hans ansøgning om dansk indfødsret, og at man påtænkte at optage ham på det lovforslag om indfødsrets meddelelse, som forventedes fremsat i Folketinget i april 2016.

Det var dog en betingelse, at Tiltalte1 underskrev en ny erklæring om troskab og loyalitet. Tiltalte1 underskrev den nye erklæring om troskab og loyalitet og blev optaget på det lovforslag om indfødsrets meddelelse, der blev fremsat den 21. april 2016 og undergivet 1. behandling den 8. maj 2016.

Det er ubestridt, at Tiltalte1 på dette tidspunkt ikke havde givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet relevante oplysninger. Tiltalte1 blev den 11. maj 2016 anmeldt for samme dag at have slået en 12-årig dreng i ansigtet og revet i hans T-shirt, og han blev den 1. juni 2016 under en afhøring, der sluttede kl. 14.25, sigtet for overtrædelse af straffelovens § 244.

Spørgsmålet under sagen er i første række, om Tiltalte1 i perioden fra episoden den 11. maj 2016, indtil loven om indfødsrets meddelelse blev vedtaget ved 3. behandling den 2. juni 2016 kl. 11.46, har handlet svigagtigt ved forsætligt at have fortiet den relevante oplysning, at han havde begået et kriminelt forhold, og om denne fortielse har været bestemmende for erhvervelsen af indfødsret, jf. lov om indfødsret § 8 A, stk. 1.

To voterende udtaler: Efter en samlet vurdering af oplysningerne om den sag, der blev afgjort ved Retten i Holstebros dom af 31. august 2016, finder vi det ikke bevist, at Tiltalte1 i perioden, fra episoden foregik den 11. maj 2016, og indtil han blev sigtet for at have slået drengen, opfattede de faktiske omstændigheder ved episoden således, at han havde pligt til at informere myndighederne herom.

Det er derfor ikke bevist, at han i denne periode forsætligt har fortiet relevante oplysninger. Da Tiltalte1 blev sigtet for forholdet den 1. juni 2016, må han have forstået, at politiet vurderede episoden som en mulig overtrædelse af straffeloven, og at han havde pligt til at informere ministeriet herom.

Loven blev vedtaget ved. 3. behandlingen mindre end et døgn efter dette tidspunkt, og det kan, som sagen er oplyst, ikke lægges til grund, at Tiltalte1 ville være blevet taget af lovforslaget om indfødsrets meddelelse, selv om han umiddelbart efter afhøringen den 1. juni 2016 havde forsøgt at orientere ministeriet om sigtelsen.

Det er således ikke bevist, at fortielsen i det korte tidsrum mellem sigtelsen og lovens vedtagelse har været bestemmende for, at han fik indfødsret. Betingelserne for at frakende Tiltalte1 indfødsretten efter indfødsretsloven § 8 A, stk. 1, er efter vores opfattelse derfor ikke opfyldt, og vi stemmer med denne begrundelse for at stadfæste byrettens dom.

Fire voterende udtaler: Vi lægger i overensstemmelse med resultatet af Retten i Holstebros upåankede dom af 31. august 2016 til grund, at Tiltalte1 under episoden den 11. maj 2016 rev en 12-årig dreng ned fra en gynge og truede med at smadre ham eller lignende.

Vi tiltræder, at Tiltalte1 har fortiet relevante oplysninger, og at han efter sagens omstændigheder, herunder forløbet af den forudgående ansøgningsprocedure, har handlet med forsæt i den forbindelse. Vi lægger endvidere til grund, at Tiltalte1 ville være blevet taget af lovforslaget, såfremt han efter episoden havde oplyst til ministeriet, at han havde udøvet vold mod og truet et barn.

Det udviste forhold har således været bestemmende for erhvervelsen. Tiltalte1 skal derfor frakendes indfødsretten, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. indfødsretslovens § 8 A, stk. 1. Det fremgår af forarbejderne til indfødsretslovens § 8 A (Folketingstidende 2001-02, 2. samling, tillæg A, lovforslag nr.

L 33), at der som hovedregel skal ske frakendelse af indfødsret, når betingelserne i bestemmelsen er opfyldt.

Det følger samtidig af forarbejderne, at domstolene efter en proportionalitetsvurdering kan fravige hovedreglen, og at der i den forbindelse navnlig bør lægges vægt på en afvejning af på den ene side forholdets grovhed og på den anden side, hvor indgribende betydning en frakendelse vil have for den pågældende.

Efter forarbejderne bør herved generelt holdes for øje, at frakendelse af dansk indfødsret ikke automatisk medfører, at den pågældende skal forlade landet. Frakendelse af dansk indfødsret anses efter forarbejderne for mere indgribende, hvis den pågældende herved bliver statsløs, og det indgår også i proportionalitetsvurderingen, hvor lang tid der er forløbet efter erhvervelsen af dansk indfødsret.

Af forarbejderne til lovændringen i 2022 (Folketingstidende 2021-22, tillæg A, lovforslag nr.

L 127) fremgår bl.a., at det i sager om frakendelse af statsborgerskab ved dom vil være obligatorisk at frakende statsborgerskabet, hvis vedkommende i forbindelse med sin erhvervelse af dansk statsborgerskab har udvist svigagtigt forhold, og det udviste forhold har været bestemmende for erhvervelsen, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Det er i forarbejderne forudsat, at domstolene i hver enkelt sag foretager en konkret og individuel vurdering af frakendelsens betydning for den pågældende sammenholdt med handlemådens grovhed, og at der foretages en afvejning af de samme momenter og hensyn, der forud for lovændringen indgik i proportionalitetsvurderingen ved domstolene i forbindelse med frakendelse efter § 8 A.

Det fremgår af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, herunder Menneskerettighedsdomstolens domme af 21. juni 2016 i sagen Ramadan mod Malta (sag nr. 76136/12), 25. juni 2020 i sagen Ghoumid and Others mod Frankrig (sag nr. 52273/16 m.fl.) og 22. december 2020 i sagen Usmanov mod Rusland (sag nr. 43936/18), at Menneskerettighedskonventionen ikke sikrer retten til et bestemt statsborgerskab, men at vilkårlig fratagelse af statsborgerskab kan rejse spørgsmål i forhold til konventionens artikel 8 på grund af følgerne for den pågældendes privatliv.

En afgørelse om fratagelse af statsborgerskab må således ikke være vilkårlig, ligesom der skal foretages en vurdering af konsekvenserne af en afgørelse om tab af statsborgerskab for den pågældendes privatliv.

Ved vurderingen af, om fratagelsen er vilkårlig, skal det indgå, om afgørelsen om at fratage indfødsret er i overensstemmelse med loven (krav om hjemmel), om afgørelsen er ledsaget af de nødvendige processuelle garantier, herunder om der er adgang til domstolsprøvelse, og om myndighederne har behandlet sagen med den fornødne grundighed og hurtighed.

Det følger af EU-Domstolens praksis, at medlemsstaterne ved udøvelsen af deres kompetence vedrørende statsborgerskab skal overholde EU-retten, herunder proportionalitetsprincippet for så vidt angår virkningerne heraf for den berørte persons situation og i givet fald for den pågældendes familiemedlemmer i forhold til EU-retten.

Afgørelser om fortabelse af statsborgerskab skal være i overensstemmelse med EU’s charter om grundlæggende rettigheder, særligt retten til respekt for privatliv og familieliv, som er fastsat i chartrets artikel 7, idet denne artikel skal sammenholdes med forpligtelsen til at tage hensyn til barnets tarv, som anerkendes i chartrets artikel 24, stk. 2.

Der henvises til Domstolens dom af 12. marts 2019 i sag C-221/17 (M.G. Tjebbes m.fl. mod Minister van Buitenlandse Zaken) og Domstolens dom af 18. januar 2022 i sag C-118/20 (JY mod Wiener Landesregierung).

I den foreliggende sag lægger vi ved proportionalitetsvurderingen på baggrund af Udlændinge- og Integrationsministeriets oplysninger til grund, at Tiltalte1 og hans børn har bevaret deres somaliske statsborgerskab, og at de derfor ikke bliver statsløse, såfremt de frakendes indfødsretten.

To af disse fire voterende udtaler herefter: Den adfærd, som begrunder påstanden om fratagelse af statsborgerskab, består i, at Tiltalte1 i en periode på cirka 3 uger undlod at orientere ministeriet om en episode, som efter meddelelsen af indfødsret førte til, at han blev idømt 10 dages betinget fængsel.

Udlændinge- og Integrationsministeriet blev i juni 2019 bekendt med forholdet, men anmodningen om fratagelse af indfødsret blev først sendt til byretten i august 2023, og der er nu forløbet knap 9 år siden meddelelsen af indfødsret. Tiltalte1, der kom til Danmark som 12-årig, har boet i Danmark i 29 år. Han har fem børn i Danmark og har en fast tilknytning til det danske arbejdsmarked.

Han har ikke været i Somalia, siden han kom til Danmark, og hans tilknytning til Somalia må anses for ringe. En fratagelse af indfødsretten vil føre til, at han ikke på ny vil kunne få statsborgerskab i Danmark, og at han mister sit unionsborgerskab. Efter en samlet vurdering af disse omstændigheder er vi enige med byretten i, at en proportionalitetsafvejning fører til, at Tiltalte1 ikke skal frakendes indfødsretten.

Det kan heroverfor ikke tillægges afgørende betydning, at han har bevaret sit somaliske statsborgerskab, og at en frakendelse af indfødsretten ikke indebærer, at han skal forlade Danmark. Vi stemmer derfor for at stadfæste byrettens dom. To af disse fire voterende udtaler: Vi lægger vægt på, at Tiltalte1 ved et svigagtigt forhold har opnået en indfødsret, som han ellers ikke kunne have opnået.

Vi lægger endvidere vægt på, at han har boet de første 12 år af sit liv i Somalia og som anført har bevaret sit somaliske statsborgerskab. Endvidere må han antages at kunne bevare sit tidligere opholdsgrundlag i Danmark. Vi finder derfor, at en proportionalitetsvurdering ikke er til hinder for at frakende ham indfødsretten, og vi stemmer for at frakende Tiltalte1 indfødsretten, jf. indfødsretslovens § 8 A, stk. 1.

For så vidt angår Tiltalte1’s børn, Tiltalte5, Tiltalte6, Tiltalte2, Tiltalte3 og Tiltalte4, fremgår det af de specielle bemærkninger til indfødsretslovens § 8 A, stk. 2, i lovændringen fra 2022, at der ved proportionalitetsvurderingen skal tages hensynet til barnets tarv, og at der ved denne vurdering navnlig bør lægges vægt på barnets tilknytning her til landet og til udlandet, herunder det eller de lande, barnet tillige er statsborger i.

Der kan i den forbindelse blandt andet lægges vægt på varigheden og karakteren af barnets ophold i Danmark og i udlandet samt barnets aktuelle familiemæssige forhold her i landet og i udlandet samt barnets rødder, herunder om familien har en langvarig tilknytning til Danmark.

Efter en samlet proportionalitetsvurdering, herunder under hensyn til den forløbne tid, finder vi, at der ikke i medfør af indfødsretslovens § 8 A, stk. 2, skal ske frakendelse af Tiltalte5, Tiltalte6, Tiltalte2, Tiltalte3 og Tiltalte4s indfødsret. Vi stemmer derfor ligesom de øvrige voterende for at stadfæste byrettens dom vedrørende Tiltalte5, Tiltalte6, Tiltalte2, Tiltalte3 og Tiltalte4.

Efter stemmeflertallet stadfæster landsretten byrettens dom.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom stadfæstes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.