OLR — Østre Landsret
AM2024.01.30Ø
OL-2024-Ø-00003
AM2024.01.30Ø Københavns Byrets
DOM
Dato: 1. december 2021 Rettens sagsnr.: 1-24457/2020 Politiets sagsnr.: SAK-2019-3100101-371 Anklagemyndigheden mod de erstatningssøgende Erstatningssøgende1, født januar 1994, Erstatningssøgende2, født maj 1993, Erstatningssøgende3, født juni 1993, Erstatningssøgende4, født maj 1988 og Erstatningssøgende5, født maj 1995 Sagens baggrund og parternes påstande Politidirektøren i København har ved tilkendegivelse af 4. september 2020 i medfør af retsplejelovens § 1018 f indbragt en sag for retten, i hvilken Erstatningssøgende1, Erstatningssøgende2, Erstatningssøgende3, Erstatningssøgende4 og Erstatningssøgende5 har fremsat krav om erstatning i anledning af, at de i tiden fra den 17. august 2017 til den 4. maj 2018 var anholdt og varetægtsfængslet som mistænkt for for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 81 a.
De erstatningssøgende blev under en nævningesag i Københavns Byret ved skyldkendelse afsagt den 4. maj 2018 frifundet for forholdet og løsladt samme dag. Tre andre blev dømt i forholdet, og en ud over de erstatningssøgende blev frifundet. Byrettens dom blev anket af anklagemyndigheden, men anken blev senere frafaldet.
Erstatningssøgende Erstatningssøgende1 fremsatte ved mail af 30. april 2019 krav om takstmæssig erstatning for den uberettigede frihedsberøvelse. Erstatningssøgende Erstatningssøgende2 fremsatte ved brev af 8. maj 2019 krav om erstatning for den uberettigede frihedsberøvelse. Erstatningssøgende Erstatningssøgende3 fremsatte ved mail af 8. maj 2019 krav om takstmæssig erstatning for den uberettigede frihedsberøvelse.
Erstatningssøgende Erstatningssøgende4 fremsatte ved mail af 29. maj 2019 krav om takstmæssig erstatning på 219.900 kr. Erstatningssøgende Erstatningssøgende5 fremsatte ved mail af 8. maj 2019 krav om takstmæssig erstatning for den uberettigede frihedsberøvelse. Statsadvokaten afslog erstatning ved et brev af 5. juli 2019 til hver især af de erstatningssøgende. Afslagene blev påklaget.
Rigsadvokaten tiltrådte afslagene ved et brev af 13. december 2019 til hver især af de erstatningssøgende. De erstatningssøgende har herefter begæret erstatningskravene indbragt for retten. De erstatningssøgende har under sagen hver især nedlagt påstand om en erstatning på 219.900 kr. med tillæg af procesrente fra den dag, hvor kravet om erstatning er rejst over for anklagemyndigheden.
Anklagemyndigheden, der ikke har bestridt den størrelsesmæssige opgørelse af påstandene, har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært reducerede erstatninger, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 3. Forklaringer Ingen har afgivet forklaring.
Oplysningerne i sagen De erstatningssøgende blev ved Københavns Byrets kendelse af 18. august 2017 varetægtsfængslet i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1 og 2, med følgende begrundelse: "...
Efter de foreliggende oplysninger, herunder især den af det anonyme vidne afgivne forklaring, politiets fund af blandt andet walkie talkies og en dothandske med en bilnøgle få meter fra de sigtede, fundet af de to våben med magasiner med skarpe skud i nærheden af de sigtede, der stod samlet, politiets observationer på gerningsstedet, og det oplyste om de sigtede tilknytning til gruppen Loyal to Familias, der er involveret i den aktuelle bandekonflikt på Nørrebro, er der begrundet mistanke om, at de anholdte Person1, Erstatningssøgende1, Person2, Erstatningssøgende2, Person3, Erstatningssøgende3, Erstatningssøgende4, Person4 og Erstatningssøgende5 har gjort sig skyldig i den rejste sigtelse.
Under hensyn til det oplyste om den igangværende bandekonflikt på Nørrebro, at de sigtede alle må antages at være medlem af Loyal to Familias grupperingen, og at seks af de anholdt tidligere er straffet for overtrædelse af våbenbekendtgørelsen og/eller for personfarlig kriminalitet, findes der bestemte grunde til at frygte, at de anholdte på fri fod vil begå ny ligeartet kriminalitet.
Under hensyn til sagens karakter og omfang, og at de sigtede alle har nægtet sig skyldige og ikke har udtalt sig til sagen, findes der bestemte grunde til at antage, at de anholdte på fri fod vil vanskeliggøre forfølgningen, navnlig ved at fjerne spor, advare eller påvirke andre.
Efter anklagemyndighedens oplysninger er de væsentligste efterforskningsskridt mv., som forventes foretaget inden for den begærede frist, at undersøge samtlige sikrede effekter og sikring af DNA materiale og fingeraftryk, specielt våben, walkie talkie og bilnøgle, søge og afhøre nye vidner til de 9 anholdtes færden på gerningsstedet, sikre overvågningsmateriale og gennemgå dette, undersøge sammenhæng med de andre sager i bandekonflikten og undersøge, hvor de sikrede våben stammer fra og evt. efterforskning af dette.
Herefter er betingelserne i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2 og 3, opfyldt. ..." I skyldkendelsen af 4. maj 2018 i nævningesagen hedder det om det pågældende forhold: "... Alle dommere og nævninger udtaler: ...
Tiltalte Person2 har erkendt sig delvis skyldig og har forklaret, at han lagde våbnene i den sorte Peugeot, og at han samme dags aften skulle mødes med en mulig køber af de i anklageskriftet omhandlede våben.
Tiltalte har endvidere forklaret, at han havde en aftale med en ung mand, hvis identitet tiltalte ikke har villet oplyse, om at de skulle mødes i det grønne område over for Vej1, idet den unge mand skulle give tiltalte et lift til Slagelse, hvor køberen boede. Dette var baggrunden for, at tiltalte transporterede våbnene fra parkeringspladsen ved Forening1 til det grønne område over for Vej1.
Tiltalte har desuden forklaret, at han ikke kan huske, hvor han var henne, inden han ved 18-tiden ankom til Forening2, men at han muligt havde været på Blågårds Plads, hvor han kom dagligt.
Tiltaltes forklaring om, at han transporterede våbnene fra Forening1 til det grønne område, findes understøttet af videooptagelsen fra parkeringspladsen ved Forening1, hvor tiltalte ses cykle fra parkeringspladsen med en sportstaske over armen.
Det fremgår endvidere, at politiet efterfølgende fandt sportstasken med våben samt en nettopose og walkie-talkies i det grønne område i forbindelse med anholdelsen af de tiltalte.
På grundlag aflytningerne af telefonsamtaler mellem henholdsvis Person1 og tiltalte og Person1 og Person3 sammenholdt med videooptagelserne fra Forening2 finder retten, at det kan lægges til grund, at tiltalte blev kørt ud til området ved Vej2, hvor den sorte Peugeot forinden var blevet parkeret af Person3, og at tiltalte herefter kl.18.03.56 kom tilbage til Forening2 i den sorte Peugeot medbringende de i anklageskriftet nævnte våben i bagagerummet, idet bilen blev parkeret på parkeringspladsen ved Forening1.
Tiltaltes forklaring om, at han handlede alene, findes efter det foreliggende at måtte tilsidesættes som utroværdig. På denne baggrund samt efter bevisførelsen i øvrigt lægges det herefter til grund, at tiltalte har transporteret de i anklageskriftet omhandlede våben med tilhørende ammunition dels fra området ved Vej2 til parkeringspladsen ved Forening1, dels fra Forening1 til det grønne område over for Vej1.
Det findes herefter bevist, at tiltalte Person2 har transporteret og været i besiddelse af våbnene med tilhørende ammunition. Tiltalte Person1 har nægtet sig skyldig og har ikke ønsket at udtale sig under sagen.
Som ovenfor anført lægger retten til grund, at våbnene med tilhørende ammunition blev hentet af Person2 og transporteret fra området ved Vej2 til Forening1, idet våbnene lå i en sportstaske i bagagerummet i den sorte Peugeot.
Efter bevisførelsen, herunder navnlig på grundlag af aflytningerne af telefonsamtaler mellem tiltalte og Person3 finder retten, at det må lægges til grund, at tiltalte i tidsrummet fra omkring kl. 17.00 var i telefonisk kontakt først med Erstatningssøgende1, dernæst Person2 og endelig med Person3.
Sidstnævnte blev derpå dirigeret til området ved Vej2 med det formål at parkere den sorte Peugeot, alt med henblik på at der skulle anbringes noget i bilen, mens den stod parkeret.
Det kan således på grundlag af de fortsatte telefonaflytninger lægges til grund, at tiltalte dirigerede de medtiltalte Person2 og Person3s færden til og fra Vej2 og til parkeringspladsen ved Forening1 og i det hele havde en koordinerende funktion i forbindelse med, at den sorte Peugeot blev kørt tilbage til Forening1.
Tiltaltes ledende og koordinerende rolle findes tillige underbygget ved tiltaltes adfærd på parkeringspladsen ved Forening1, hvor samtlige de tiltalte var tilstede, og ved samtalerne den 18. og 22. september 2017 mellem tiltalte og Person5, der er Person2’s svoger.
På denne baggrund finder retten det herefter bevist, at tiltalte Person1 med den fornødne tilregnelse har deltaget i besiddelsen og transporten af våbnene med tilhørende ammunition. Tiltalte Person3 har nægtet sig skyldig og har ikke ønsket at udtale sig. Efter det ovenfor anførte kan det lægges til grund, at Person1 instruerede tiltalte om at køre til området ved Vej2 for at parkere den sorte Peugeot.
Det fremgår endvidere af telefonaflytningerne, at formålet hermed var, at der skulle placeres nogle ting i den sorte Peugeot. Person1 gav udtrykkelig besked om, at tiltalte skulle parkere bilen, hvorfor det kan lægges til grund, at den sorte Peugeot skulle efterlades i området ved Vej2.
Dette stemmer tillige med, at tiltalte, der var kørt fra Forening2 kl. 17.26 i den sorte Peugeot, efterfølgende kom tilbage til Forening2 kl. 17.55 i en grå Opel Astra.
Det fremgår tillige af telefonaflytningerne, at der i det mellemliggende tidsrum flere gange var telefonisk kontakt mellem tiltalte og Person1 og mellem Person2 og Person1 med henblik på at finde den rette adresse i Vej2 og med henblik på at træffe en bestemt person.
Retten finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte ifølge videoovervågningen kl. 17.58 overdrog nøglen til den sorte Peugeot til Person2 ved Forening2, og at han sammen med Person2 omkring kl. 17.59 kørte fra Forening2 i den grå Opel Astra.
Det kan endvidere lægges til grund, at den sorte Peugeot ca. 4 minutter senere ankom til parkeringspladsen ved Forening1, og at den grå Opel Astra yderligere et minut senere ankom til parkeringspladsen ved Forening2 med tiltalte som fører.
På denne baggrund og henset til, at tiltalte var iført skudsikker vest, ligesom han, som det fremgår af telefonaflytningerne, udviste stor bekymring for politiets tilstedeværelse, finder retten det bevist, at tiltalte Person3 med den fornødne tilregnelse medvirkede til transport af våbnene med tilhørende ammunition.
De fundne våben Efter forklaringen fra politiassistent Person6 og kriminaltekniker Person7 sammenholdt med den kriminaltekniske erklæring af 19. oktober 2017 kan det lægges til grund, at de fundne skydevåben var funktionsduelige og umiddelbart kunne bringes i anvendelse ved isætning af magasin med patroner. Det er dog ikke bevist, at våbnene var ladte.
Medlemskab af Loyal To Familia Efter forklaringen fra tiltalte Person2 om, at han anså sig for medlem af Loyal To Familia, lægges det til grund, at tiltalte var medlem af eller tilknyttet grupperingen Loyal To Familia på gerningstidspunktet. Tiltalte Person1 har ikke ønsket at afgive forklaring, heller ikke om sit tilhørsforhold til Loyal To Familia.
På grundlag af forklaringen fra politiassistent Person8 sammenholdt med dokumentationsrapport af 2. januar 2018 fra Københavns Politi vedrørende rocker- eller bandetilknytningsforhold findes det bevist, at tiltalte Person1 er medlem af eller tilknyttet bandegrupperingen Loyal To Familia. Tiltalte Person3 har heller ikke ønsket at afgive forklaring om sit tilhørsforhold til Loyal To Familia.
På grundlag af dokumentationsrapport af 3. januar 2018 fra Københavns Politi vedrørende rocker- eller bandetilknytning samt efter bevisførelsen i øvrigt kan det lægges til grund, at Person3 siden juli 2017 har plejet tæt omgang med personer, der er medlem af Loyal To Familia.
Som det fremgår af det ovenfor anførte, har tiltalte ladet sig dirigere rundt af Person1, herunder har tiltalte været indstillet på at medvirke til, at der blev transporteret våben for Loyal To Familia.
Retten finder på denne baggrund, at tiltalte ved sin adfærd har tilkendegivet en sådan forbindelse med og loyalitet over for Loyal To Familia, at han må anses for medlem af eller tilknyttet grupperingen Loyal To Familia.
Den verserende bandekonflikt mellem grupper fra dels grupperingen Brothas og dels grupperingen Loyal To Familia Efter konfliktnotat af 16. januar 2018 samt politiassistent Person9’s forklaring lægger retten til grund, at der på gerningstidspunktet var en igangværende konflikt mellem på den ene side grupperinger med tilknytning til Loyal To Familia og på den anden side grupperinger med tilknytning til Brothas, og at konflikten siden juli 2017 var eskaleret.
De tiltalte, der har afgivet forklaring under sagen, og som alle har angivet en form for tilknytning til Loyal To Familia, har forklaret, at de var bekendt med den verserende konflikt.
Det fremgår af rapport af 18. august 2017 fra Københavns Politi, at den igangværende konflikt senest den 25. juli og 4. august 2017 i området omkring Vej1 havde manifesteret sig i drabsforsøg, hvor først en person med tilknytning til Loyal To Familia den 25. juli blev skudt flere gange, og efterfølgende den 4. august blev der skudt flere gange mod en bil med personer fra grupperingen Brothas.
Det kan endvidere efter kriminaltekniker Person7’s forklaring, kriminalteknisk erklæring af 19. oktober 2017 samt rapport om sporidentifikation af 25. september 2017 vedrørende de fundne våben lægges til grund, at der er et sammenfald med to andre sager, hvor der er anvendt våben og som vedrører drabsforsøg forøvet den 12. august og 13. august 2017.
Det er herefter bevist, at forholdet har baggrund i en verserende voldelig konflikt mellem Brothas og Loyal To Familia, hvor der kort tid forinden gerningstidspunktet som led i konflikten blev anvendt skydevåben. Efter en samlet vurdering af situationen findes det herefter ubetænkeligt at lægge til grund, at våbnene blev transporteret med henblik på anvendelse i den verserende konflikt.
Forholdet er derfor omfattet af straffelovens § 81 a, stk. 1.
Idet retten efter bevisførelsen lægger til grund, at de tiltalte Person1, Person2 og Person3 handlede i forening og efter forudgående aftale under særligt skærpende omstændigheder og med baggrund i den ovenfor anførte verserende konflikt mellem Loyal To Familia og Brothas findes de tiltalte Person1, Person2 og Person3 skyldige i det anførte omfang efter tiltalen i forhold 1.
De tiltalte Person1, Person2 og Person3 er herefter skyldige i overtrædelse af straffelovens 192a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 81 a, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse 2012-10-22 nr. 1005 om våben og eksplosivstoffer § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. § 2, stk. 1, jf. § 10, stk. 1, De øvrige tiltalte, Erstatningssøgende1, Erstatningssøgende2, Erstatningssøgende3, Erstatningssøgende4, Person4 og Erstatningssøgende5, har alle nægtet sig skyldige og har forklaret, at de ikke var vidende om, at sportstasken, som blev fremtaget fra den sorte Peugeot og overgivet til Person2, indeholdt våben og ammunition.
Der er ikke i sagen ført bevis, hverken i form af tekniske beviser, aflytninger eller anden telekommunikation, eller ved vidneforklaringer for, at disse tiltalte vidste, måtte anse det for sandsynligt eller havde accepteret muligheden for, at der var våben i sportstasken.
Den omstændighed, at de øvrige tiltalte var tilstede på parkeringspladsen ved Forening2 og Forening1, findes ikke i sig selv at udgøre fornødent bevis for, at disse tiltalte har haft kendskab til sportstaskens indhold. Heller ikke det forhold, at de tiltalte måtte have et eventuelt tilknytningsforhold til Loyal To Familia er tilstrækkeligt til at konstituere det fornødne forsæt.
Som følge heraf frifindes de tiltalte Erstatningssøgende1, Erstatningssøgende2, Erstatningssøgende3, Erstatningssøgende4, Person4 og Erstatningssøgende5 i forhold 1. ..." I Statsadvokaten i Københavns afslag af 5. juli 2019 på erstatning til Erstatningssøgende1 hedder det blandt andet: "...
Begrundelsen for min afgørelse er, at din klient efter min opfattelse har udvist egen skyld og selv har givet anledning til det straffeprocessuelle indgreb i sagen i en sådan grad, at erstatning i det hele må nægtes. Jeg har ved min afgørelse om at nægte din klient erstatning især lagt vægt på, at din klient blev anholdt den 17. august 2017 på et grønt areal ud til Vej1.
Baggrunden herfor var, at en anmelder havde set en gruppe personer bestående af din klient og otte yderligere personer opføre sig mistænkeligt på området, hvorfor han ringede til politiet. Da politiet ankom traf de på stedet din klient og de otte yderligere personer, der senere blev tiltalt i sagen tillige med din klient.
Ved en gennemgang af området fandt politiet gemt under en busk en taske med en maskinpistol og en halvautomatisk pistol, begge med tilhørende ammunition. Politiet fandt endvidere seks walkie talkier, handsker og en bilnøgle til en stjålen bil. Det var politiets opfattelse, at alle ni anholdte personer var tilknyttet bandegrupperingen LTF, Loyal To Famillia. Dette blev ligeledes fastslået ved Københavns Byrets dom.
Der verserede en bandekonflikt på gerningstidspunktet mellem LTF og bandegrupperingen Brothas, der har sin primære base i Sted. Dette er senere også fastslået både i dommen af 5. maj 2018 fra Københavns Byret, og i ankesagen mod de to dømte Person1 og Person2, hvilken dom blev stadfæstet af Østre Landsret den 18. juni 2019.
Alle ni personer blev fremstillet i grundlovsforhør den 18. august 2019, hvor alle ni nægtede at udtale sig. Politiet kunne hurtigt konstatere, at de ni anholdte LTF´ere var blevet filmet af overvågningskameraer på det nærliggende område Forening1, der er et område bestående af nedlagte kommunale tekniske driftsbygninger.
På overvågningen kunne man se, at Person2 ankom i en sort Peugeot stationcar, som han parkerede på Forening1. Det er lagt til grund i dommene fra både by- og landsret, at tasken med de to våben på dette tidspunkt var placeret i Peugeoten. Person2 forlod stedet, og vendte tilbage på cykel. På et tidspunkt åbnede din klient bagagerummet til Peugeoten og kiggede ind. Våbnene lå da i en taske i bagagerummet.
På videoen kunne man endvidere se de anholdte tage ophold rundt om Peugeoten, hvor de ventede, indtil Person2 ankom på ny. Da Person2 ankom på cykel, åbnede Person1 bagagerummet til Peugoeten og overdrog tasken med våbnene til Person2. Person2 havde på dette tidspunkt de senere fundne walkie talkier i en Netto pose, som han overdrog til din klient.
Straks efter at Person2 havde fået overdraget tasken med våbnene cyklede han fra stedet, hvorefter din klient og de øvrige senere anholdte også forlod stedet. Formålet med deres tilstedeværelse på Forening1 ophørte altså på samme tidspunkt, som Person2 cyklede væk med våbnene. Din klient og de øvrige anholdte tog herefter ned til det grønne areal på Vej1, hvor de igen mødte Person2.
Under dette besøg blev både de walkie talkier som din klient forinden havde fået overdraget og de pågældende våben gemt på området. Da Person1 blev fængslet, blev hans telefon aflyttet.
Man kunne her høre ham i samtaler, hvor han instruerede en udenforstående om, hvem der skulle påtage sig skylden, at de ikke alle ni behøvede at blive fundet skyldige, og om hvordan handlingsforløbet skulle være, herunder at formålet med at tage over i det grønne var at der skulle ryges en joint.
Først efter disse samtaler var ført, var der nogen i sagen, der ville udtale sig, herunder din klient, der blev afhørt af politiet den 4. december 2017.
Det er min opfattelse, at din klient havde en særlig anledning til forklare sig om den mistænkelige adfærd, hvor han sammen med de øvrige i sagen ventede på at Person2 skulle ankomme, og så at han kom for at skulle afhente en taske, hvorefter han tog med ud på det grønne areal, hvor våbnene og de øvrige genstande skulle gemmes.
Jeg har endvidere lagt vægt på, at alle de involverede var tilknyttet LTF, at de lå i konflikt med Brothas, og at de befandt sig ganske tæt på Brothas base i Sted, hvilket forklarer deres talrige tilstedeværelse.
Din klient og de øvrige fra gruppen ventede på Forening1 på, at Person2 skulle vende tilbage på cykel, og formålet med Person2 ankomst var, at han skulle transportere tasken på cykel til det grønne område, således at tasken ikke blev transporteret i bilen og sammen med de øvrige personer fra gruppen.
Det var derfor klart for din klient, at der var noget risikabelt forbundet med besiddelsen af tasken, uanset det ikke er bevist, at han var klar over, at der netop var våben i tasken. Din klient modtog endvidere en pose med walkie talkier fra Person2, der også skulle transporteres ned til det grønne område for at blive gemt sammen med indholdet af tasken.
Jeg finder på denne baggrund, at din klient ved at deltage i forløbet har udvist egen skyld ved at handle uforsigtigt, idet han har udvist en adfærd, der må påregnes at medføre risiko for sigtelse, anholdelse og varetægt, samt at din klient tillige har udvist egen skyld ved ikke at udtale sig indledningsvist, uanset der var en særlig anledning dertil. ..." I Rigsadvokatens brev af 13. december 2019, hvorved afgørelsen blev fastholdt, hedder det blandt andet: "...
Din klage af 8. juli 2019 Du har til støtte for klagen bl.a. anført følgende: ”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende at Statsadvokaten i sin afgørelse vægter en række omstændigheder som ikke blev lagt til grund af Københavns Byret.
Desuagtet at Statsadvokaten finder, at min klient måtte have indset at der var noget risikabelt forbundet med besiddelsen af tasken, var min klient aldrig i besiddelse af tasken, jf. også byrettens kendelse. Det er ikke strafbart at vide at andre besidder en sådan risikabel taske eller at tage ophold sammen med nogen der besidder en sådan taske.
Dette er som bekendt fastslået i række afgørelser, ligesom det i en række afgørelser er fastslået, at den erstatningssøgende ikke mister retten til (fuld) erstatning. … Statsadvokaten vægter desuden, at min klient først udtalte sig den 4. december 2017. Jeg bemærker her indledende, at der ikke var nogen sammenhæng imellem klientens afslag på at udtale sig og på den skete frihedsberøvelse.
Ud fra formuleringen i kendelsen fra grundlovsforhøret, må det lægges til grund at min klient ikke ville været blevet løsladt såfremt han havde udtalt sig i grundlovsforhøret, jf. § 762, stk. 1, nr. 3 og klienten var i alle fald blevet fængslet efter § 762, stk. 1, nr. 2.
Jeg bemærker desuden, at min klients forklaring den 4. december ikke førte til at han blev løsladt ligesom politiet i øvrigt ikke foretog nogen nævneværdig efterforskning af min klients forklaring. Dette underbygger den manglende kausalitet mellem frihedsberøvelsen og hans adfærd…”
Sagsfremstilling
Grundlovsforhør den 18. august 2017 Ved grundlovsforhøret i Københavns Byret den 18. august 2017 blev din klient og 8 andre sigtede (senere tiltalte) varetægtsfængslet efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2 og nr. 3, idet retten fandt, at der var begrundet mistanke om, at din klient var skyldig i besiddelse af skydevåben med tilhørende ammunition efter straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 81 a, stk. 1.
Retten udtalte om fængslingsgrundlaget bl.a., at ”[u]nder hensyn til sagens karakter og omfang, og at de sigtede alle har nægtet sig skyldige og ikke har udtalt sig til sagen, findes der bestemte grunde til at antage, at de anholdte på fri fod vil vanskeliggøre forfølgningen, navnlig ved at fjerne spor, advare eller påvirke andre.” Tiltalen Din klient og de øvrige 8 sigtede blev ved anklageskrift af 20. november 2017 bl.a. tiltalt for i forening at have overdraget en maskinpistol og en pistol med tilhørende ammunition med henblik på anvendelse i den verserende bandekonflikt.
Det fremgår af en videoovervågning, at din klient og de øvrige 8 sigtede havde opholdt sig i nærheden af en sort personbil af mærket Peugeot i forbindelse med, at der fra bagagerummet af personbilen blev overdraget en sort taske, som indeholdt de pågældende skydevåben med ammunition. Videoovervågningen gennemgås nærmere nedenfor under ”De faktiske omstændigheder”.
Københavns Byrets dom og Østre Landsrets dom Ved Københavns Byrets dom af 7. maj 2018, som blev stadfæstet ved Østre Landsrets dom af 18. juni 2019, blev 3 af de 9 tiltalte (Person2, Person1 og Person3) fundet skyldige i den rejste tiltale ved den 17. august 2017 omkring Forening1 samt ved det grønne område ved Vej1, som medlem af eller tilknyttet bandegrupperingen Loyal To Familia, i forening og efter forudgående aftale at have transporteret og besiddet en funktionsduelig og umiddelbart anvendelig maskinpistol og en pistol med tilhørende ammunition med henblik på anvendelse i den verserende voldelige konflikt mellem Loyal To Familia og Brothas, hvor der også kort tid forinden gerningstidspunktet, som led i konflikten, blev anvendt skydevåben.
Din klient og 5 andre tiltalte blev frifundet, idet de ikke havde forsæt til, at tasken, som blev overdraget til domfældte Person2 ved Forening1, indeholdt skydevåben og ammunition. Tilknytning til Loyal To Familia Byretten lagde til grund, at de 3 domfældte var medlemmer af eller tilknyttet bandegrupperingen Loyal To Familia (LTF).
Byretten lagde endvidere til grund, at LTF var part i en igangværende, voldelig konflikt med bandegrupperingen Brothas, hvorunder der blev anvendt skydevåben. Din klient og de 5 andre tiltalte, der blev frifundet, forklarede i byretten, at de på gerningstidspunktet den 17. august 2017 var medlemmer af bandegrupperingen LTF.
De faktiske omstændigheder I det følgende henvises til 2 kameraer, der benævnes henholdsvis ”Forening2” og ”Forening1”. Kameraerne har optaget video på 2 lokaliteter (ved Forening2 og ved Forening1) i et område ved Vej3 på Nørrebro. I sagens bilag F-1-11 er der et kort, hvor kameraet ”Forening2” er markeret med rødt, mens kameraet ”Forening1” er markeret med blåt. Der er en afstand på ca. 100 meter mellem kameraerne.
Videoovervågningen blev afspillet under hovedforhandlingen i Københavns Byret og Østre Landsret og viser bl.a. overdragelsen af tasken (med våbnene) fra bagagerummet af den sorte Peugeot, hvor din klient var tilstede. Tidsangivelsen i videoklippene fra kameraet ”Forening2” er 2 minutter foran realtiden. I det følgende henvises til det tidspunkt, som fremgår af videoklippenes tidsangivelse.
Videoovervågning kameraet ved ”Forening2” Kl. 18.00.15 ses domfældte Person2 og domfældte Person3 sammen med de frifundne Erstatningssøgende5, Erstatningssøgende4 og Erstatningssøgende3. Endvidere er en person i shorts til stede. Denne person blev ikke tiltalt i sagen. Kl. 18.01.35 kører domfældte Person2 og domfældte Person3 fra stedet i en grå Opel.
Videoovervågning kameraet ved ”Forening1” Kl. 18.04 bliver en sort Peugeot parkeret på pladsen ved Forening1. Bilen holder parkeret på et sted, hvor alene bilens antenne, og på et senere tidspunkt den åbne bagklap, er synlig på videoovervågningen, hvorfor personer, som bevæger sig langs med bilen, ikke er synlige på overvågningen.
Det fremgår af byrettens og landsrettens dom, at det er domfældte Person2, som parkerer den sorte Peugeot, og at maskinpistolen, pistolen og ammunitionen på dette tidspunkt ligger bilens i bagagerum. Kl. 18.10.45 ses domfældte Person1 sammen med din klient og de frifundne Erstatningssøgende2 og Person4 på pladsen ved Forening1.
De 4 personer går i retning mod Forening2, hvor de 3 øvrige frifundne tiltalte befandt sig kl. 18.00.15. Kl. 18.14.45 ses din klient sammen med domfældte Person1 og de 5 andre frifundne komme gående til pladsen ved Forening1, hvor den sorte Peugeot fortsat holder parkeret. Endvidere ses den tidligere nævnte person i shorts sammen med gruppen på pladsen ved Forening1. Han blev som nævnt ikke tiltalt i sagen.
Personerne i gruppen går hen imod den sorte Peugeot. Din klient har fokus rettet mod bilen, da han går derhen. Personerne tager herefter ophold i området omkring bilen. I de følgende 8 minutter, frem til kl. 18.22, går personerne i gruppen frem og tilbage i området ved bilen. Flere gange ses flere af personerne fra gruppen, herunder din klient, samtidigt at kigge i retning mod Vej3.
Det ses på f.eks. på videoen omkring kl. 18.17.56, kl. 18.18.28, og kl. 18.20.23. I løbet af denne periode, hvor gruppen går frem og tilbage ved bilen, bliver bilens bagagerum, hvor den sorte taske med våbnene ligger, åbnet to gange, uden at noget lægges ned i eller tages op af bagagerummet. Herefter bliver bagagerummet åbnet for tredje gang i forbindelse med overdragelsen. Dette forløb er nærmere beskrevet nedenfor.
Kl. 18.15.42, umiddelbart efter ankomsten til pladsen ved Forening1, åbner domfældte Person1 kortvarigt bagagerummet, uden at noget bliver lagt ned i eller taget op af bagagerummet. Da bagagerummet bliver åbnet, står din klient ved siden af domfældte Person1 og ser ned i bagagerummet. Kl. 18.20.46 åbner din klient bilens bagagerum.
Erstatningssøgende4 retter forud herfor sin opmærksomhed mod din klient og bilen og går hen mod bilen og kigger ned i bagagerummet sammen med din klient. Din klient lukker bagagerummet efter få sekunder uden at noget bliver lagt ned i eller taget op af bagagerummet. Kl. 18.21.04 ankommer domfældte Person2 på cykel til pladsen ved Forening1. Han har en nettopose over sin højre skulder.
Domfældte Person3 er ligeledes kommet til stede i området. På dette tidspunkt er alle 9 tiltalte således til stede på pladsen ved Forening1. Domfældte Person2 cykler direkte hen til bilen, og personerne i gruppen, som under de sidste 7 minutters ophold på pladsen har fremtrådt afventende, retter med det samme deres fokus mod domfældte Person2 på cyklen.
Kl. 18.21.14 overdrager domfældte Person2 nettoposen til din klient, og din klient kigger kortvarigt ned i posen. Da nettoposen bliver overdraget kan følgende personer ses på videoen: de tre domfældte Person1, Person2 og Person3, samt din klient og de andre frifundne Erstatningssøgende4, Erstatningssøgende3, Erstatningssøgende5 og Person4.
Nogle af personerne er noget af tiden placeret bag træet nederst i billedet på videooptagelsen, men ses med fokus rettet mod situationen ved bilen. Kl. 18.21.19 åbner domfældte Person1 bagagerummet på bilen. De øvrige tiltalte samler sig om domfældte Person1 og domfældte Person2. De personer, som kan ses i optagelsen, retter deres fokus mod situationen ved bilen.
Kl. 18.21.41 tager domfældte Person1 den sorte taske med våbnene op af bagagerummet og giver tasken til domfældte Person2, som tager tasken over højre skulder og cykler en runde på pladsen foran gruppen. Din klient befinder sig under overdragelsen af den sorte taske tæt på domfældte Person1 og domfældte Person2, og han har fokus rettet mod de to.
Din klient ses at føre en kort samtale med domfældte Person1, mens bagagerummet er åbnet. Efter overdragelsen af tasken til domfældte Person2 forlader alle de tilstedeværende personer, herunder din klient, straks pladsen ved Forening1. Der er ikke videoovervågning af det efterfølgende forløb.
Ved landsrettens dom er det lagt til grund, at din klient og de øvrige 8 tiltalte herefter kørte i biler over til et grønt område ved Vej1, hvor de på ny mødtes med domfældte Person2, som netop havde fået overdraget den sorte taske fra bilens bagagerum ved Forening1. Kl. 18.31 modtog politiet anmeldelse om, at 10-15 personer gik ind på det grønne område ved Vej1 (bilag F-0-3).
Kl. 18.42 ankom første politipatrulje til det grønne område. Din klient blev anholdt sammen med de 8 andre sigtede (senere tiltalte). Politiet fandt den sorte taske med våbnene og en nettopose med walkie-talkier. Forklaringer under efterforskningen Indledningsvis ønskede ingen af de tiltalte at afgive forklaring til politiet.
De ønskede heller ikke at afgive forklaring under grundlovsforhøret eller ved de følgende fristforlængelser. Den 18. september 2017 førte domfældte Person1, der på det tidspunkt var varetægtsfængslet, to telefonsamtaler med domfældte Person2s svoger Person5. Person5 var ikke sigtet i sagen, men havde adgang til at besøge domfældte Person2, der også var varetægtsfængslet i sagen.
De to telefonsamtaler handlede bl.a. om, at politiet var i besiddelse af fotos fra videoovervågningen, hvoraf fremgik, at domfældte Person2 havde den sorte taske (med våbnene) på ryggen. Domfældte Person1 sagde under den første af samtalerne den 18. september 2017 med henvisning til politiets fotos at ”han (Person2) kan ikke løbe uden om den. Det kan han ikke”.
Der blev desuden talt om, at 9 personer ikke skulle dømmes for 2 våben, hvorefter domfældte Person1 sagde: ”bare sig til ham (Person2), at han skal bruge sin hjerne, og så lad ham forstå det, som han vil forstå det”, hvortil Person5 svarede ”ja, ja, men han (Person2) skal vide, hvad han skal sige, hvad han skal lave, forstår du?” Ved en senere telefonsamtale den 22. september 2017 mellem domfældte Person1, der fortsat var varetægtsfængslet, og Person5, oplyste Person5, at han lige havde besøgt sin svoger domfældte Person2, der ligeledes fortsat var varetægtsfængslet i sagen, og at Person2 ”kommer til at tage hele skylden” samt ”… han vil prøve så vidt som muligt, ikke at få nogen med udover ham selv…”.
Senere under samme telefonsamtale sagde domfældte Person1 til Person5: ”men nu skal jeg forklare, hvad der skete den der dag brormand ik. Du skal høre på mig og koncentrere dig”. Domfældte Person1 oplyste herefter, at han og de andre den 17. august 2017 skulle over og ryge en joint i Parken. Han oplyste endvidere, hvad domfældte Person2 havde sagt i forbindelse med overdragelsen af den sorte taske ved Forening1.
Til sidst i samtalen spurgte domfældte Person1, hvornår Person5 igen skulle besøge domfældte Person2. Efter at disse telefonsamtaler havde fundet sted, afgav flere af de tiltalte i sagen forklaring til politiet, herunder din klient. Kun domfældte Person3, som ikke afgav forklaring i byretten, havde afgivet forklaring til politiet på dette tidspunkt.
Forklaringer under hovedforhandlingen I relation til formålet med opholdet på området ved Forening1 i perioden fra kl. 18.14 til kl. 18.22 forklarede de 6 frifundne tiltalte bl.a. følgende: Din klient forklarede, at han den 17. august 2017 var medlem af LTF.
Din klient forklarede herefter, at Erstatningssøgende2 på vej hen til Forening1 spurgte din klient, om han ville blive og ryge en joint med de andre, hvilket din klient blev overtalt til. Din klient fik vist et klip fra videoen kl. 18.14 fra pladsen ved Forening1. Din klient forklarede: ”det ser ud som om, at de ikke vidste, hvad de skulle lave”.
Til et klip fra videoen kl. 18.15 forklarede din klient, at han ”ved ikke, hvorfor de ikke gik i gang med at ryge”. Din klient fik herefter vist et klip fra videoen kl. 18.22 fra pladsen ved Forening1, hvor din klient og resten af gruppen forlader pladsen, inden de mødes ved det grønne område 10 minutter senere. Din klient forklarede hertil, at de ”skulle alle sammen over og ryge en joint”.
Vedrørende bilen forklarede din klient, at han ”kan ikke huske, om han lagde mærke til den sorte Peugeot, da han var der” (ved Forening1). Din klient blev herefter vist klippet fra videoen kl. 18.15, hvor din klient står ved siden af domfældte Person1, som åbner bilens bagagerum. Din klient forklarede hertil, at han ”kan stadig ikke huske, om han lagde mærke til den sorte Peugeot”.
Din klient blev herefter vist videoklippet fra videoen kl. 18.20, hvor din klient åbner bagagerummet. Din klient forklarede, at han ”kan ikke huske, at han åbnede og lukkede bagagerummet på den sorte Peugeot. Det siger ham ingenting. Han har ikke nogen fornemmelse af, om der lå noget i bagagerummet”. I relation til nettoposen forklarede din klient, at han ”ikke kan huske, at Person2 havde en nettopose med.
Han husker ikke, at han fik nettoposen af Person2, men han kan se på videoen, at det skete. Han ved ikke, hvad der var i posen”. Din klient forklarede om den sorte taske, at han ”husker ikke, at Person2 (Person2) fik en taske. Tiltalte (din klient) lagde ikke mærke til tasken, da han åbnede bagagerummet”. Erstatningssøgende2 forklarede, at han den 17. august 2017 var medlem af LTF.
Erstatningssøgende2 fik vist et klip fra videoen kl. 18.14 fra pladsen ved Forening1. Erstatningssøgende2 forklarede hertil, at ”de skulle ryge en joint. Tiltalte havde noget med, så han kunne ryge en joint. Han ved ikke, om de andre havde noget på sig.
Tiltalte skulle til at lave sin joint på p-pladsen, men han fik at vide, at det måtte han ikke, fordi der var noget familie, der boede i nærheden, og som kunne komme forbi og se det. Han kan ikke huske, hvem der sagde til ham, at han ikke måtte ryge der. Der var snak om, hvor de så skulle ryge deres joints.
Han fik at vide, at de kunne gå hen i en park ved siden af.” Erstatningssøgende2 blev lidt utålmodig og spurgte ”skal vi komme afsted”, hvilket der ikke kom noget svar på. Erstatningssøgende2 forklarede om domfældte Person2, at han ”var opmærksom på, at Person2 kom. Der var ikke nogen, der på det tidspunkt fortalte ham, hvem Person2 var. Han så ikke, at Person2 fik en taske fra bilen.
Tiltalte (Erstatningssøgende2) var gået lidt væk. Han kunne godt se de andre. Tiltalte (Erstatningssøgende2) var ikke opmærksom på, at Erstatningssøgende1 på et tidspunkt fik en nettopose. Tiltalte (Erstatningssøgende2) lagde slet ikke mærke til tasken. Han så, at Person2 havde tasken hængende på skulderen”. Erstatningssøgende3 forklarede, at han den 17. august 2017 var medlem af LTF.
Erstatningssøgende3 fik vist et klip fra videoen kl. 18.14 fra pladsen ved Forening1. Erstatningssøgende3 forklarede hertil, at han mente, at de skulle ryge joints sammen. Til et klip fra videoen kl. 18.16 forklarede Erstatningssøgende3, at de ikke kunne ryge joints ved Forening1, hvorfor de skulle et andet sted hen at ryge.
Erstatningssøgende3 forklarede ligeledes, at de ventede på at komme videre, og at han ikke kunne huske, hvorfor de ikke bare gik videre. Erstatningssøgende4 forklarede, at han den 17. august 2017 var medlem af LTF. Erstatningssøgende4 fik vist et klip fra videoen kl. 18.14 fra pladsen ved Forening1.
Erstatningssøgende4 forklarede hertil, at ”De ville væk fra området, fordi det ikke var så diskret at stå og ryge joints ved Forening1. De ventede lidt med at køre over til parken. Han ved ikke hvorfor”. Vedrørende bilen forklarede Erstatningssøgende4, at ”[t]iltalte (Erstatningssøgende4) lagde ikke mærke til den sorte Peugeot på noget tidspunkt. Han var ikke opmærksom på den”.
Erstatningssøgende4 blev herefter vist videoklippet fra videoen kl. 18.20, hvor din klient åbner bagagerummet, mens Erstatningssøgende4 står ved siden af din klient. Erstatningssøgende4 forklarede, at ”[d]et er tiltalte (Erstatningssøgende4), der står tæt på den sorte Peugeot. Han så ikke, at bagagerummet i bilen blev åbnet. Han så, at det blev lukket, men han så ikke, hvem der lukkede det.
Han havde meget kort fokus på bilen. De talte ikke om, hvad der var i bilen”. Person4 forklarede, at han den 17. august 2017 var medlem af LTF. Person4 fik vist et klip fra videoen kl. 18.14 fra pladsen ved Forening1. Person4 forklarede hertil, at han ”tror, at der var én, der talte om, at de skulle finde et sted, hvor de kunne ryge en joint”.
Til et klip fra videoen kl. 18.15 forklarede Person4, at han ”ved ikke, hvorfor de ikke bare gik”. Vedrørende bilen fremgår det af retsbogen, at ”[t]iltalte (Person4) var ikke opmærksom på den sorte Peugeot den 17. august 2017. Han kan ikke huske, om han overhovedet så bilen den dag”.
Person4 blev herefter vist klippet fra videoen kl. 18.15, hvor han sammen med domfældte Person1 og din klient står ved den sorte Peugeot med fokus rettet mod bilen lige inden bagagerummet blev åbnet. Person4 forklarede at ”[t]tiltalte (Person4) var ikke opmærksom på den sorte Peugeot. Han så ikke, at bagagerummet blev åbnet”. Erstatningssøgende5 forklarede, at han den 17. august 2017 var medlem af LTF.
Erstatningssøgende5 fik vist et klip fra videoen kl. 18.14 fra pladsen ved Forening1. Erstatningssøgende5 forklarede hertil, at ”[d]e ventede ikke på flere brødre. Nu havde Erstatningssøgende4 hilst på alle de brødre, han skulle. De talte sammen om, om de skulle tage over i det grønne område. Tiltalte (Erstatningssøgende5) var ikke på daværende tidspunkt bekendt med, at der lå en park i området.
De blev enige om at tage over i parken for at ryge en joint. Der var ikke andre personer end dem, der var til stede, som skulle med. Det var meningen, at de skulle køre i bil derover. De kørte ikke med det samme. Han kan ikke huske, hvorfor de ikke kørte med det samme.” Domfældte Person2 forklarede, at han den 17. august 2017 var medlem af LTF.
Person2 fik vist et klip fra videoen kl. 18.21 fra pladsen ved Forening1, som viser den episode, hvor Person2 får overdraget den sorte taske fra bagagerummet. Person2 forklarede hertil, at han ”gav nettoposen til Erstatningssøgende1, fordi han stod tættest på”, og at han sagde til din klient, at ”han skulle give walkie talkierne til en fra gården”.
Han forklarede videre, at ”[d]e andre ville over til det grønne område ved Vej1 og ryge en joint”, hvorfor han også cyklede derover. Han var den første, som ankom til det grønne område ved Vej1. Han gemte den sorte taske ved nogle buske 40 – 50 meter væk fra det sted, hvor alle de tiltalte samledes, inden politiet ankom 15 – 20 minutter senere.
Vedrørende opholdet ved det grønne område, forklarede din klient og de 5 øvrige frifundne enten, at de ikke så den sorte taske, eller at domfældte Person2 ikke havde den sorte taske, da de mødtes med ham ved det grønne område, efter at han var cyklet afsted fra området ved Forening1.
Din klient forklarede, at han ikke på noget tidspunkt så den sorte taske, da han var ankommet til det grønne område med de andre personer. Begrundelse Din klient var frihedsberøvet i 260 påbegyndte døgn.
Det fremgår af præmisserne i Københavns Byrets dom af 7. maj 2018, at anklagemyndigheden ikke havde ført det fornødne bevis for, at din klient og de 5 øvrige frifundne havde forsæt til, at der var våben i den sorte taske, som blev overdraget til domfældte Person2 ved Forening1, hvorfor din klient blev frifundet.
Din klient er derfor som udgangspunkt berettiget til erstatning for frihedsberøvelsen, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 1. Jeg er imidlertid enig med statsadvokaten i, at din klient har udvist egen skyld i en sådan grad, at erstatningen helt må bortfalde i medfør af retsplejelovens § 1018 a, stk. 3.
Jeg har ved afgørelsen lægt vægt på, at din klient har udvist egen skyld ved at udvise mistankepådragende adfærd forud for anholdelsen.
Jeg har herved lagt vægt på, at din klient var medlem af bandegrupperingen LTF, at din klient først mødtes med domfældte Person1, som ligeledes var medlem af bandegrupperingen LTF, og herefter – sammen med domfældte Person1 mødtes med en stor gruppe af personer, som alle ligeledes var medlemmer af LTF (med undtagelse af personen i shorts, som ikke blev tiltalt, og hvis tilknytningsforhold til LTF er uoplyst), at din klient herefter sammen med gruppen af LTF-medlemmer tog ophold ved en bil, hvor bagagerummet uden at noget blev taget op af eller lagt ned i bagagerummet blev åbnet 2 gange, herunder 1 gang under overværelse af din klient og 1 gang af din klient selv, at din klient og de øvrige tiltalte, da domfældte Person2 – som ligeledes var medlem af LTF ankom til stedet, samlede sig om ham og domfældte Person1 og rettede deres fokus mod situationen ved bilen, at domfældte Person2 overdrog en nettopose til din klient, som din klient kiggende ned i, samt at din klient og de øvrige tiltalte herefter overværede, at domfældte Person1 tog en taske med ukendt indhold op fra bilens bagagerum og overdrog den til domfældte Person2, som derefter cyklede væk fra stedet med tasken.
Jeg har på baggrund af forklaringen fra domfældte Person2 og politiets oplysninger om indholdet i nettoposen, der blev fundet sammen med tasken med våben og ammunition, lagt til grund, at der var walkie-talkies i nettoposen, da din klient kiggede ned i den.
Jeg har desuden lagt vægt på, at din klient sammen med de øvrige personer i gruppen straks efter overdragelsen af tasken forlod stedet og kørte over til det grønne område ved Vej1, hvor de igen mødtes med domfældte Person2, som på dette tidspunkt ikke længere var i besiddelse af den taske, som han ca. 10 minutter forinden havde fået overdraget under deres tilstedeværelse ved Forening1.
Jeg har endvidere lagt vægt på, at overdragelsen af den sorte taske fra bagagerummet skete under en verserende voldelig konflikt mellem bandegrupperingerne LTF og Brothas, hvor der også kort tid forinden gerningstidspunktet som led i konflikten blev anvendt skydevåben.
Jeg har ladet det indgå i min vurdering, at din klient og de øvrige tiltalte, som gengivet ovenfor, i byretten samstemmende forklarede, at de på pladsen ved Forening1 aftalte, at de skulle tage hen til det grønne område for at ryge joints.
Jeg har imidlertid endvidere ladet det indgå i min vurdering, at forklaringerne herom først blev afgivet efter, at domfældte Person1 under sin varetægtsfængsling i sagen havde ført en telefonsamtale, der handlede om at undgå, at de 9 sigtede alle skulle ende at blive fundet skyldige. Telefonsamtalen blev ført med Person5, der er svoger til domfældte Person2s.
Person5 oplyste under telefonsamtalen, at domfældte Person2 kom til at tage hele skylden og så vidt muligt ville prøve at undgå at få nogen andre end ham selv med. Domfældte Person1 sagde herefter til Person5: ”men nu skal jeg forklare, hvad der skete den der dag brormand ik.
Du skal høre på mig og koncentrere dig”, hvorefter han oplyste, at din klient og de øvrige tiltalte den 17. august 2017 skulle over til det grønne område for at ryge joints.
Jeg har herudover lagt vægt på, at ingen af de tiltalte har afgivet en troværdig forklaring om, hvorfor de rastløst bevægede sig frem og tilbage ved bilen og forblev i området ved Forening1 frem til kl. 18.22, hvor tasken var blevet overdraget, til trods for at de alle har forklaret, at de var enige om, at de skulle tage et andet sted hen for at ryge joints sammen.
Uagtet at din klient ikke havde forsæt til, at der var våben i den sorte taske, som blev overdraget til domfældte Person2 ved Forening1, er det min opfattelse, at din klient under disse omstændigheder måtte påregne, at han kunne risikere at blive mistænkt og frihedsberøvet i den skete udstrækning.
Efter en samlet vurdering finder jeg herefter, at din klient selv har givet anledning til frihedsberøvelsen, og at erstatning derfor bør nægtes i medfør af retsplejelovens § 1018 a, stk. 3. Retspraksis Du har i din klage henvist til 3 afgørelser til støtte for din påstand om, at din klient skal meddeles erstatning, hhv. U2013.1829H, TfK2017.62/2 og TfK2003.332.
I TfK2017.62/2 fandt landsretten, at det ikke udgjorde culpøs adfærd, at erstatningssøgende (E), der var præsident for en rockerklub, befandt sig i et klubhus tilhørende rockerklubben, hvor der blev fundet våben og narkotika, på et tidspunkt, hvor E vidste, at der var en konflikt mellem E’s bandegruppering og andre rockerklubber.
Faktum i TfK2017.62/2 adskiller sig fra nærværende sag, hvor din klient under en bandekonflikt mødtes på gaden med adskillige personer fra sin bandegruppering og overværede, at en taske med ukendt indhold blev taget op af et bagagerum på en bil og overdraget til et andet bandemedlem, som herefter forlod stedet, og hvor din klient og personerne fra din klients bandegruppering ganske kort tid derefter på ny – men på en anden adresse i byen mødtes med den pågældende, der nu ikke længere var i besiddelse af tasken.
U2013.1829H og TfK2003.332 er efter min opfattelse heller ikke relevante for nærværende afgørelse. ..." I Statsadvokaten i Københavns afslag af 5. juli 2019 på erstatning til Erstatningssøgende2 hedder det blandt andet: "...
Begrundelsen for min afgørelse er, at din klient efter min opfattelse har udvist egen skyld og selv har givet anledning til det straffeprocessuelle indgreb i sagen i en sådan grad, at erstatning i det hele må nægtes. Jeg har ved min afgørelse om at nægte din klient erstatning især lagt vægt på, at din klient blev anholdt den 17. august 2017 på et grønt areal ud til Vej1.
Baggrunden herfor var, at en anmelder havde set en gruppe personer bestående af din klient og otte yderligere personer opføre sig mistænkeligt på området, hvorfor han ringede til politiet. Da politiet ankom traf de på stedet din klient og de otte yderligere personer, der senere blev tiltalt i sagen tillige med din klient.
Ved en gennemgang af området fandt politiet gemt under en busk en taske med en maskinpistol og en halvautomatisk pistol, begge med tilhørende ammunition. Politiet fandt endvidere seks walkie talkier, handsker og en bilnøgle til en stjålen bil. Det var politiets opfattelse, at alle ni anholdte personer var tilknyttet bandegrupperingen LTF, Loyal To Famillia. Dette blev ligeledes fastslået ved Københavns Byrets dom.
Der verserede en bandekonflikt på gerningstidspunktet mellem LTF og bandegrupperingen Brothas, der har sin primære base i Sted. Dette er senere også fastslået både i dommen af 5. maj 2018 fra Københavns Byret, og i ankesagen mod de to dømte Person1 og Person2, hvilken dom blev stadfæstet af Østre Landsret den 18. juni 2019.
Alle ni personer blev fremstillet i grundlovsforhør den 18. august 2019, hvor alle ni nægtede at udtale sig. Politiet kunne hurtigt konstatere, at de ni anholdte LTF´ere var blevet filmet af overvågningskameraer på det nærliggende område Forening1, der er et område bestående af nedlagte kommunale tekniske driftsbygninger.
På overvågningen kunne man se, at Person2 ankom i en sort Peugeot stationcar, som han parkerede på Forening1. Det er lagt til grund i dommene fra både by- og landsret, at tasken med de to våben på dette tidspunkt var placeret i Peugeoten. Person2 forlod stedet, og vendte tilbage på cykel. På videoen kunne man endvidere se de anholdte tage ophold rundt om Peugeoten, hvor de ventede, indtil Person2 ankom på ny.
Da Person2 ankom på cykel, åbnede Person1 bagagerummet til Peugoeten og overdrog tasken med våbnene til Person2. Straks efter at Person2 havde fået overdraget tasken med våbnene cyklede han fra stedet, hvorefter din klient og de øvrige senere anholdte også forlod stedet. Formålet med deres tilstedeværelse på Forening1 ophørte altså på samme tidspunkt, som Person2 cyklede væk med våbnene.
Din klient og de øvrige anholdte tog herefter ned til det grønne areal på Vej1, hvor de igen mødte Person2. Under dette besøg blev både de nævnte walkie talkier og de pågældende våben gemt på området. Da Person1 blev fængslet, blev hans telefon aflyttet.
Man kunne her høre ham i samtaler, hvor han instruerede en udenforstående om, hvem der skulle påtage sig skylden, at de ikke alle ni behøvede at blive fundet skyldige, og om hvordan handlingsforløbet skulle være, herunder at formålet med at tage over i det grønne var at der skulle ryges en joint.
Først efter disse samtaler var ført, var der nogen i sagen, der ville udtale sig, herunder din klient, der blev afhørt af politiet den 13. november 2017.
Det er min opfattelse, at din klient havde en særlig anledning til forklare sig om den mistænkelige adfærd, hvor han sammen med de øvrige i sagen ventede på at Person2 skulle ankomme, og så at han kom for at skulle afhente en taske, hvorefter han tog med ud på det grønne areal, hvor våbnene og de øvrige genstande skulle gemmes.
Jeg har endvidere lagt vægt på, at alle de involverede var tilknyttet LTF, at de lå i konflikt med Brothas, og at de befandt sig ganske tæt på Brothas base i Sted, hvilket forklarer deres talrige tilstedeværelse.
Din klient og de øvrige fra gruppen ventede på Forening1 på, at Person2 skulle vende tilbage på cykel, og formålet med Person2 ankomst var, at han skulle transportere tasken på cykel til det grønne område, således at tasken ikke blev transporteret i bilen og sammen med de øvrige personer fra gruppen.
Det var derfor klart for din klient, at der var noget risikabelt forbundet med besiddelsen af tasken, uanset det ikke er bevist, at han var klar over, at der netop var våben i tasken.
Jeg finder på denne baggrund, at din klient ved at deltage i forløbet har udvist egen skyld ved at handle uforsigtigt, idet han har udvist en adfærd, der må påregnes at medføre risiko for sigtelse, anholdelse og varetægt, samt at din klient tillige har udvist egen skyld ved ikke at udtale sig indledningsvist, uanset der var en særlig anledning dertil. ..." I Rigsadvokatens brev af 13. december 2019, hvorved afgørelsen blev fastholdt, hedder det blandt andet: "...
Sagsfremstilling
Grundlovsforhør den 18. august 2017 Ved grundlovsforhøret i Københavns Byret den 18. august 2017 blev din klient og 8 andre sigtede (senere tiltalte) varetægtsfængslet efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2 og nr. 3, idet retten fandt, at der var begrundet mistanke om, at din klient var skyldig i besiddelse af skydevåben med tilhørende ammunition efter straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 81 a, stk. 1.
Retten udtalte om fængslingsgrundlaget bl.a., at ”[u]nder hensyn til sagens karakter og omfang, og at de sigtede alle har nægtet sig skyldige og ikke har udtalt sig til sagen, findes der bestemte grunde til at antage, at de anholdte på fri fod vil vanskeliggøre forfølgningen, navnlig ved at fjerne spor, advare eller påvirke andre.” Tiltalen Din klient og de øvrige 8 sigtede blev ved anklageskrift af 20. november 2017 bl.a. tiltalt for i forening at have overdraget en maskinpistol og en pistol med tilhørende ammunition med henblik på anvendelse i den verserende bandekonflikt.
Det fremgår af en videoovervågning, at din klient og de øvrige 8 sigtede havde opholdt sig i nærheden af en sort personbil af mærket Peugeot i forbindelse med, at der fra bagagerummet af personbilen blev overdraget en sort taske, som indeholdt de pågældende skydevåben med ammunition. Videoovervågningen gennemgås nærmere nedenfor under ”De faktiske omstændigheder”.
Københavns Byrets dom og Østre Landsrets dom Ved Københavns Byrets dom af 7. maj 2018, som blev stadfæstet ved Østre Landsrets dom af 18. juni 2019, blev 3 af de 9 tiltalte (Person2, Person1 og Person3) fundet skyldige i den rejste tiltale ved den 17. august 2017 omkring Forening1 samt ved det grønne område ved Vej1, som medlem af eller tilknyttet bandegrupperingen Loyal To Familia, i forening og efter forudgående aftale at have transporteret og besiddet en funktionsduelig og umiddelbart anvendelig maskinpistol og en pistol med tilhørende ammunition med henblik på anvendelse i den verserende voldelige konflikt mellem Loyal To Familia og Brothas, hvor der også kort tid forinden gerningstidspunktet, som led i konflikten, blev anvendt skydevåben.
Din klient og 5 andre tiltalte blev frifundet, idet de ikke havde forsæt til, at tasken, som blev overdraget til domfældte Person2 ved Forening1, indeholdt skydevåben og ammunition. Tilknytning til Loyal To Familia Byretten lagde til grund, at de 3 domfældte var medlemmer af eller tilknyttet bandegrupperingen Loyal To Familia (LTF).
Byretten lagde endvidere til grund, at LTF var part i en igangværende, voldelig konflikt med bandegrupperingen Brothas, hvorunder der blev anvendt skydevåben. Din klient og de 5 andre tiltalte, der blev frifundet, forklarede i byretten, at de på gerningstidspunktet den 17. august 2017 var medlemmer af bandegrupperingen LTF.
De faktiske omstændigheder I det følgende henvises til 2 kameraer, der benævnes henholdsvis ”Forening2” og ”Forening1”. Kameraerne har optaget video på 2 lokaliteter (ved Forening2 og ved Forening1) i et område ved Vej3 på Nørrebro. I sagens bilag F-1-11 er der et kort, hvor kameraet ”Forening2” er markeret med rødt, mens kameraet ”Forening1” er markeret med blåt. Der er en afstand på ca. 100 meter mellem kameraerne.
Videoovervågningen blev afspillet under hovedforhandlingen i Københavns Byret og Østre Landsret og viser bl.a. overdragelsen af tasken (med våbnene) fra bagagerummet af den sorte Peugeot, hvor din klient var tilstede. Tidsangivelsen i videoklippene fra kameraet ”Forening2” er 2 minutter foran realtiden. I det følgende henvises til det tidspunkt, som fremgår af videoklippenes tidsangivelse.
Videoovervågning kameraet ved ”Forening2” Kl. 18.00.15 ses domfældte Person2 og domfældte Person3 sammen med de frifundne Erstatningssøgende5, Erstatningssøgende4 og Erstatningssøgende3. Endvidere er en person i shorts til stede. Denne person blev ikke tiltalt i sagen. Kl. 18.01.35 kører domfældte Person2 og domfældte Person3 fra stedet i en grå Opel.
Videoovervågning kameraet ved ”Forening1” Kl. 18.04 bliver en sort Peugeot parkeret på pladsen ved Forening1. Bilen holder parkeret på et sted, hvor alene bilens antenne, og på et senere tidspunkt den åbne bagklap, er synlig på videoovervågningen, hvorfor personer, som bevæger sig langs med bilen, ikke er synlige på overvågningen.
Det fremgår af byrettens og landsrettens dom, at det er domfældte Person2, som parkerer den sorte Peugeot, og at maskinpistolen, pistolen og ammunitionen på dette tidspunkt ligger bilens i bagagerum. Kl. 18.10.45 ses domfældte Person1 sammen med din klient og de frifundne Erstatningssøgende1 og Person4 på pladsen ved Forening1.
De 4 personer går i retning mod Forening2, hvor de 3 øvrige frifundne tiltalte befandt sig kl. 18.00.15. Kl. 18.14.45 ses din klient sammen med domfældte Person1 og de 5 andre frifundne komme gående til pladsen ved Forening1, hvor den sorte Peugeot fortsat holder parkeret. Endvidere ses den tidligere nævnte person i shorts sammen med gruppen på pladsen ved Forening1. Han blev som nævnt ikke tiltalt i sagen.
Personerne i gruppen går hen imod den sorte Peugeot. Personerne tager herefter ophold i området omkring bilen. I de følgende 8 minutter, frem til kl. 18.22, går personerne i gruppen frem og tilbage i området ved bilen. Flere gange ses flere af personerne fra gruppen, herunder din klient, samtidigt at kigge i retning mod Vej3. Det ses på f.eks. på videoen omkring kl. 18.17.56, kl. 18.18.28, og kl. 18.20.23.
I løbet af denne periode, hvor gruppen går frem og tilbage ved bilen, bliver bilens bagagerum, hvor den sorte taske med våbnene ligger, åbnet to gange, uden at noget lægges ned i eller tages op af bagagerummet. Herefter bliver bagagerummet åbnet for tredje gang i forbindelse med overdragelsen. Dette forløb er nærmere beskrevet nedenfor.
Kl. 18.15.42, umiddelbart efter ankomsten til pladsen ved Forening1, åbner domfældte Person1 kortvarigt bagagerummet, uden at noget bliver lagt ned i eller taget op af bagagerummet. Kl. 18.20.46 åbner Erstatningssøgende1 bilens bagagerum. Han lukker bagagerummet efter få sekunder uden at noget bliver lagt ned i eller taget op af bagagerummet. Kl. 18.21.04 ankommer domfældte Person2 på cykel til pladsen ved Forening1.
Han har en nettopose over sin højre skulder. Domfældte Person3 er ligeledes kommet til stede i området. På dette tidspunkt er alle 9 tiltalte således til stede på pladsen ved Forening1. Domfældte Person2 cykler direkte hen til bilen, og personerne i gruppen, som under de sidste 7 minutters ophold på pladsen har fremtrådt afventende, retter med det samme deres fokus mod domfældte Person2 på cyklen.
Kl. 18.21.14 overdrager domfældte Person2 nettoposen til Erstatningssøgende1, som kortvarigt kigger ned i posen. Kl. 18.21.19 åbner domfældte Person1 bagagerummet på bilen. De øvrige tiltalte samler sig om domfældte Person1 og domfældte Person2. De personer, som kan ses i optagelsen, retter deres fokus mod situationen ved bilen.
Kl. 18.21.41 tager domfældte Person1 den sorte taske med våbnene op af bagagerummet og giver tasken til domfældte Person2, som tager tasken over højre skulder og cykler en runde på pladsen foran gruppen.
Din klient befinder sig under overdragelsen af den sorte taske uden for kameravinklen, men ses på videoen fra kl. 18.21.46, hvor han har blandt andet har fokus rettet mod domfældte Person2, som netop har fået overdraget tasken. Efter overdragelsen af tasken til domfældte Person2 forlader alle de tilstedeværende personer, herunder din klient, straks pladsen ved Forening1.
Der er ikke videoovervågning af det efterfølgende forløb. Ved landsrettens dom er det lagt til grund, at din klient og de øvrige 8 tiltalte herefter kørte i biler over til et grønt område ved Vej1, hvor de på ny mødtes med domfældte Person2, som netop havde fået overdraget den sorte taske fra bilens bagagerum ved Forening1.
Kl. 18.31 modtog politiet anmeldelse om, at 10-15 personer gik ind på det grønne område ved Vej1 (bilag F-0-3). Kl. 18.42 ankom første politipatrulje til det grønne område. Din klient blev anholdt sammen med de 8 andre sigtede (senere tiltalte). Politiet fandt den sorte taske med våbnene og en nettopose med walkie-talkier.
Forklaringer under efterforskningen Indledningsvis ønskede ingen af de tiltalte at afgive forklaring til politiet. De ønskede heller ikke at afgive forklaring under grundlovsforhøret eller ved de følgende fristforlængelser. Den 18. september 2017 førte domfældte Person1, der på det tidspunkt var varetægtsfængslet, to telefonsamtaler med domfældte Person2s svoger Person5.
Person5 var ikke sigtet i sagen, men havde adgang til at besøge domfældte Person2, der også var varetægtsfængslet i sagen. De to telefonsamtaler handlede bl.a. om, at politiet var i besiddelse af fotos fra videoovervågningen, hvor det fremgik, at domfældte Person2 havde den sorte taske (med våbnene) på ryggen.
Domfældte Person1 sagde under den første af samtalerne den 18. september 2017 med henvisning til politiets fotos at ”han (Person2) kan ikke løbe uden om den. Det kan han ikke”.
Der blev desuden talt om, at 9 personer ikke skulle dømmes for 2 våben, hvorefter domfældte Person1 sagde: ”bare sig til ham (Person2), at han skal bruge sin hjerne, og så lad ham forstå det, som han vil forstå det”, hvortil Person5 svarede ”ja, ja, men han (Person2) skal vide, hvad han skal sige, hvad han skal lave, forstår du?” Ved en senere telefonsamtale den 22. september 2017 mellem domfældte Person1, der fortsat var varetægtsfængslet, og Person5, oplyste Person5, at han lige havde besøgt sin svoger domfældte Person2, der ligeledes fortsat var varetægtsfængslet i sagen, og at Person2 ”kommer til at tage hele skylden” samt ”… han vil prøve så vidt som muligt, ikke at få nogen med udover ham selv…”.
Senere under samme telefonsamtale sagde domfældte Person1 til Person5: ”men nu skal jeg forklare, hvad der skete den der dag brormand ik. Du skal høre på mig og koncentrere dig”. Domfældte Person1 oplyste herefter, at han og de andre den 17. august 2017 skulle over og ryge en joint i Parken. Han oplyste endvidere, hvad domfældte Person2 havde sagt i forbindelse med overdragelsen af den sorte taske ved Forening1.
Til sidst i samtalen spurgte domfældte Person1, hvornår Person5 igen skulle besøge domfældte Person2. Efter at disse telefonsamtaler havde fundet sted, afgav flere af de tiltalte i sagen forklaring til politiet, herunder din klient. Kun domfældte Person3, som ikke afgav forklaring i byretten, havde afgivet forklaring til politiet på dette tidspunkt.
Forklaringer under hovedforhandlingen I relation til formålet med opholdet på området ved Forening1 kl. 18.14 til kl. 18.22 har de 6 frifundne tiltalte bl.a. forklaret følgende: Din klient forklarede, at han den 17. august 2017 var medlem af LTF. Din klient fik vist et klip fra videoen kl. 18.14 fra pladsen ved Forening1. Din klient forklarede hertil, at ”de skulle ryge en joint.
Tiltalte havde noget med, så han kunne ryge en joint. Han ved ikke, om de andre havde noget på sig. Tiltalte skulle til at lave sin joint på p-pladsen, men han fik at vide, at det måtte han ikke, fordi der var noget familie, der boede i nærheden, og som kunne komme forbi og se det. Han kan ikke huske, hvem der sagde til ham, at han ikke måtte ryge der. Der var snak om, hvor de så skulle ryge deres joints.
Han fik at vide, at de kunne gå hen i en park ved siden af.” Din klient blev lidt utålmodig, og spurgte ”skal vi komme afsted”, hvilket der ikke kom noget svar på. Din klient forklarede om domfældte Person2, at han ”var opmærksom på, at Person2 kom. Der var ikke nogen, der på det tidspunkt fortalte ham, hvem Person2 var. Han så ikke, at Person2 fik en taske fra bilen. Tiltalte (din klient) var gået lidt væk.
Han kunne godt se de andre. Tiltalte (din klient) var ikke opmærksom på, at Erstatningssøgende1 på et tidspunkt fik en nettopose. Tiltalte (din klient) lagde slet ikke mærke til tasken. Han så, at Person2 havde tasken hængende på skulderen.” Erstatningssøgende1 forklarede, at han den 17. august 2017 var medlem af LTF.
Erstatningssøgende1 forklarede videre, at Erstatningssøgende2 på vej hen til Forening1 spurgte ham, om han ville blive og ryge en joint med de andre, hvilket han blev overtalt til. Erstatningssøgende1 fik herefter vist et klip fra videoen kl. 18.14 fra pladsen ved Forening1, hvortil han forklarede: ”det ser ud som om, at de ikke vidste, hvad de skulle lave”.
Til et klip fra videoen kl. 18.15 forklarede Erstatningssøgende1, at han ”ved ikke, hvorfor de ikke gik i gang med at ryge”. Erstatningssøgende1 fik herefter vist et klip fra videoen kl. 18.22 fra pladsen ved Forening1, hvor han og resten af gruppen forlader pladsen, inden de mødes ved det grønne område 10 minutter senere. Erstatningssøgende1 forklarede hertil, at de ”skulle alle sammen over og ryge en joint”.
Vedrørende bilen forklarede Erstatningssøgende1, at han ”kan ikke huske, om han lagde mærke til den sorte Peugeot, da han var der” (ved Forening1). Erstatningssøgende1 fik herefter vist klippet fra videoen kl. 18.15, hvor han står ved siden af domfældte Person1, som åbner bilens bagagerum. Erstatningssøgende1 forklarede hertil, at han ”kan stadig ikke huske, om han lagde mærke til den sorte Peugeot”.
Erstatningssøgende1 fik herefter vist videoklippet fra videoen kl. 18.20, hvor han åbner bagagerummet, mens Erstatningssøgende4 står ved siden af. Erstatningssøgende1 forklarede, at han ”kan ikke huske, at han åbnede og lukkede bagagerummet på den sorte Peugeot. Det siger ham ingenting.
Han har ikke nogen fornemmelse af, om der lå noget i bagagerummet.” I relation til nettoposen har Erstatningssøgende1 forklaret, at han ”ikke kan huske, at Person2 havde en nettopose med. Han husker ikke, at han fik nettoposen af Person2, men han kan se på videoen, at det skete.
Han ved ikke, hvad der var i posen.” Erstatningssøgende1 forklarede om den sorte taske, at han ”husker ikke, at Person2 (Person2) fik en taske. Tiltalte (Erstatningssøgende1) lagde ikke mærke til tasken, da han åbnede bagagerummet.” Erstatningssøgende3 forklarede, at han den 17. august 2017 var medlem af LTF. Erstatningssøgende3 fik vist et klip fra videoen kl. 18.14 fra pladsen ved Forening1.
Erstatningssøgende3 forklarede hertil, at han mente, at de skulle ryge joints sammen. Til et klip fra videoen kl. 18.16 forklarede Erstatningssøgende3, at de ikke kunne ryge joints ved Forening1, hvorfor de skulle et andet sted hen at ryge. Erstatningssøgende3 forklarede ligeledes, at de ventede på at komme videre, og at han ikke kunne huske, hvorfor de ikke bare gik videre.
Erstatningssøgende4 forklarede, at han den 17. august 2017 var medlem af LTF. Erstatningssøgende4 fik vist et klip fra videoen kl. 18.14 fra pladsen ved Forening1. Erstatningssøgende4 forklarede hertil, at ”De ville væk fra området, fordi det ikke var så diskret at stå og ryge joints ved Forening1. De ventede lidt med at køre over til parken.
Han ved ikke hvorfor.” Vedrørende bilen forklarede Erstatningssøgende4, at ”[t]iltalte (Erstatningssøgende4) lagde ikke mærke til den sorte Peugeot på noget tidspunkt. Han var ikke opmærksom på den.” Erstatningssøgende4 blev herefter vist videoklippet fra videoen kl. 18.20, hvor Erstatningssøgende1 åbner bagagerummet, mens Erstatningssøgende4 står ved siden af Erstatningssøgende1.
Erstatningssøgende4 forklarede, at ”[d]et er tiltalte (Erstatningssøgende4), der står tæt på den sorte Peugeot. Han så ikke, at bagagerummet i bilen blev åbnet. Han så, at det blev lukket, men han så ikke, hvem der lukkede det. Han havde meget kort fokus på bilen. De talte ikke om, hvad der var i bilen.” Person4 forklarede, at han den 17. august 2017 var medlem af LTF.
Person4 fik vist et klip fra videoen kl. 18.14 fra pladsen ved Forening1. Person4 forklarede hertil, at han ”tror, at der var én, der talte om, at de skulle finde et sted, hvor de kunne ryge en joint”.
Til et klip fra videoen kl. 18.15 forklarede Person4, at han ”ved ikke, hvorfor de ikke bare gik.” Vedrørende bilen fremgår det af retsbogen, at ”[t]iltalte (Person4) var ikke opmærksom på den sorte Peugeot den 17. august 2017.
Han kan ikke huske, om han overhovedet så bilen den dag.” Person4 blev herefter vist klippet fra videoen kl. 18.15, hvor han sammen med Person1 og Erstatningssøgende1 står ved den sorte Peugeot med fokus rettet mod bilen, lige inden bagagerummet blev åbnet. Person4 forklarede at ”[t]tiltalte (Person4) var ikke opmærksom på den sorte Peugeot. Han så ikke, at bagagerummet blev åbnet”.
Erstatningssøgende5 forklarede, at han den 17. august 2017 var medlem af LTF. Erstatningssøgende5 fik vist et klip fra videoen kl. 18.14 fra pladsen ved Forening1. Erstatningssøgende5 forklarede hertil, at ”[d]e ventede ikke på flere brødre. Nu havde Erstatningssøgende4 hilst på alle de brødre, han skulle. De talte sammen om, om de skulle tage over i det grønne område.
Tiltalte (Erstatningssøgende5) var ikke på daværende tidspunkt bekendt med, at der lå en park i området. De blev enige om at tage over i parken for at ryge en joint. Der var ikke andre personer end dem, der var til stede, som skulle med. Det var meningen, at de skulle køre i bil derover. De kørte ikke med det samme.
Han kan ikke huske, hvorfor de ikke kørte med det samme.” Domfældte Person2 forklarede, at han den 17. august 2017 var medlem af LTF. Person2 fik vist et klip fra videoen kl. 18.21 fra pladsen ved Forening1. Klippet viser den episode, hvor Person2 får overdraget den sorte taske fra bagagerummet.
Person2 forklarede hertil, at han ”gav nettoposen til Erstatningssøgende1, fordi han stod tættest på”, og at han sagde til Erstatningssøgende1, at ”han skulle give walkie talkierne til en fra gården.” Person2 forklarede videre, at ”[d]e andre ville over til det grønne område ved Vej1 og ryge en joint”, hvorfor han også cyklede derover. Han var den første, som ankom til det grønne område ved Vej1.
Han gemte den sorte taske ved nogle buske 40 – 50 meter væk fra det sted, hvor alle de tiltalte samledes, inden politiet ankom 15 – 20 minutter senere.
Vedrørende opholdet ved det grønne område, har din klient og de 5 øvrige frifundne enten forklaret, at de ikke så den sorte taske, eller at Person2 ikke havde den sorte taske, da de mødtes med Person2 ved det grønne område, efter at han var cyklet afsted fra området ved Forening1.
Din klient forklarede, at Person2 var i parken (det grønne område), da din klient og de andre personer ankom, og at ”Person2 havde ikke sin taske med sig på det tidspunkt.” Begrundelse Din klient var frihedsberøvet i 260 påbegyndte døgn.
Det fremgår af præmisserne i Københavns Byrets dom af 7. maj 2018, at anklagemyndigheden ikke havde ført det fornødne bevis for, at din klient og de 5 øvrige frifundne havde forsæt til, at der var våben i den sorte taske, som blev overdraget til domfældte Person2 ved Forening1, hvorfor din klient blev frifundet.
Din klient er derfor som udgangspunkt berettiget til erstatning for frihedsberøvelsen, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 1. Jeg er imidlertid enig med statsadvokaten i, at din klient har udvist egen skyld i en sådan grad, at erstatningen helt må bortfalde i medfør af retsplejelovens § 1018 a, stk. 3.
Jeg har ved afgørelsen lægt vægt på, at din klient har udvist egen skyld ved at udvise mistankepådragende adfærd forud for anholdelsen.
Jeg har herved lagt vægt på, at din klient var medlem af bandegrupperingen LTF, at din klient først mødtes med domfældte Person1, som ligeledes var medlem af bandegrupperingen LTF, og herefter – sammen med domfældte Person1 mødtes med en stor gruppe af personer, som alle ligeledes var medlemmer af LTF (med undtagelse af personen i shorts, som ikke blev tiltalt, og hvis tilknytningsforhold til LTF er uoplyst), at din klient sammen med gruppen af LTF-medlemmer tog ophold ved en bil, hvor bagagerummet uden at noget blev taget op af eller lagt ned i bagagerummet blev åbnet 2 gange, at din klient har forklaret, at han var opmærksom på, at domfældte Person2 – som ligeledes var medlem af LTF ankom til stedet, og at din klient har forklaret, at han kunne se de andre, som på videoen ses at samlede sig om domfældte Person2 og domfældte Person1.
Det må på den baggrund lægges til grund, at din klient så, at domfældte Person2 var i besiddelse af en nettopose, da han ankom til stedet.
Jeg har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af videoen, at din klient så domfældte Person2 cykle en runde på pladsen foran gruppen med tasken fra bilen over højre skulder, og at din klient samtidig så Erstatningssøgende1 stå på pladsen foran bilen med nettoposen i hånden, samt at din klient selv har forklaret, at han så domfældte Person2 med tasken hængende på skulderen.
Jeg har endvidere lagt vægt på, at din klient sammen med de øvrige personer i gruppen straks efter overdragelsen af tasken forlod stedet og kørte over til det grønne område ved Vej1, hvor de igen mødtes med domfældte Person2, der på dette tidspunkt ikke længere var i besiddelse af den taske, som han ca. 10 minutter forinden havde fået overdraget under deres tilstedeværelse ved Forening1.
Jeg har endvidere lagt vægt på, at overdragelsen af den sorte taske fra bagagerummet skete under en verserende voldelig konflikt mellem bandegrupperingerne LF og Brothas, hvor der også kort tid forinden gerningstidspunktet som led i konflikten blev anvendt skydevåben.
Jeg har ladet det indgå i min vurdering, at din klient og de øvrige tiltalte, som gengivet ovenfor, i byretten samstemmende forklarede, at de på pladsen ved Forening1 aftalte, at de skulle tage hen til det grønne område for at ryge joints.
Jeg har imidlertid endvidere ladet det indgå i min vurdering, at forklaringerne herom først blev afgivet efter, at domfældte Person1 under sin varetægtsfængsling i sagen havde ført en telefonsamtale, der handlede om at undgå, at de 9 sigtede alle skulle ende at blive fundet skyldige. Telefonsamtalen blev ført med Person5, der er svoger til domfældte Person2s.
Person5 oplyste under telefonsamtalen, at domfældte Person2 kom til at tage hele skylden og så vidt muligt ville prøve at undgå at få nogen andre end ham selv med. Domfældte Person1 sagde herefter til Person5: ”men nu skal jeg forklare, hvad der skete den der dag brormand ik.
Du skal høre på mig og koncentrere dig”, hvorefter han oplyste, at din klient og de øvrige tiltalte den 17. august 2017 skulle over til det grønne område for at ryge joints.
Jeg har endvidere lagt vægt på, at ingen af de tiltalte har afgivet en troværdig forklaring om, hvorfor de rastløst bevægede sig frem og tilbage ved bilen og forblev i området ved Forening1 frem til kl. 18.22, hvor tasken var blevet overdraget, til trods for at de alle var enige om, at de skulle tage et andet sted hen for at ryge joints sammen.
Uagtet at din klient ikke havde forsæt til, at der var våben i den sorte taske, som blev overdraget til domfældte Person2 ved Forening1, er det min opfattelse, at din klient under disse omstændigheder måtte påregne, at han kunne risikere at blive mistænkt og frihedsberøvet i den skete udstrækning.
Efter en samlet vurdering finder jeg herefter, at din klient selv har givet anledning til frihedsberøvelsen, og at erstatning derfor bør nægtes i medfør af retsplejelovens § 1018 a, stk. 3. ..." I Statsadvokaten i Københavns afslag af 5. juli 2019 på erstatning til Erstatningssøgende3 hedder det blandt andet: "...
Begrundelsen for min afgørelse er, at din klient efter min opfattelse har udvist egen skyld og selv har givet anledning til det straffeprocessuelle indgreb i sagen i en sådan grad, at erstatning i det hele må nægtes. Jeg har ved min afgørelse om at nægte din klient erstatning især lagt vægt på, at din klient blev anholdt den 17. august 2017 på et grønt areal ud til Vej1.
Baggrunden herfor var, at en anmelder havde set en gruppe personer bestående af din klient og otte yderligere personer opføre sig mistænkeligt på området, hvorfor han ringede til politiet. Da politiet ankom traf de på stedet din klient og de otte yderligere personer, der senere blev tiltalt i sagen tillige med din klient.
Ved en gennemgang af området fandt politiet gemt under en busk en taske med en maskinpistol og en halvautomatisk pistol, begge med tilhørende ammunition. Politiet fandt endvidere seks walkie talkier, handsker og en bilnøgle til en stjålen bil. Det var politiets opfattelse, at alle ni anholdte personer var tilknyttet bandegrupperingen LTF, Loyal To Famillia. Dette blev ligeledes fastslået ved Københavns Byrets dom.
Der verserede en bandekonflikt på gerningstidspunktet mellem LTF og bandegrupperingen Brothas, der har sin primære base i Sted. Dette er senere også fastslået både i dommen af 5. maj 2018 fra Københavns Byret, og i ankesagen mod de to dømte Person1 og Person2, hvilken dom blev stadfæstet af Østre Landsret den 18. juni 2019.
Alle ni personer blev fremstillet i grundlovsforhør den 18. august 2019, hvor alle ni nægtede at udtale sig. Politiet kunne hurtigt konstatere, at de ni anholdte LTF´ere var blevet filmet af overvågningskameraer på det nærliggende område Forening1, der er et område bestående af nedlagte kommunale tekniske driftsbygninger.
På overvågningen kunne man se, at Person2 ankom i en sort Peugeot stationcar, som han parkerede på Forening1. Det er lagt til grund i dommene fra både by- og landsret, at tasken med de to våben på dette tidspunkt var placeret i Peugeoten. Person2 forlod stedet, og vendte tilbage på cykel. På videoen kunne man endvidere se de anholdte tage ophold rundt om Peugeoten, hvor de ventede, indtil Person2 ankom på ny.
Da Person2 ankom på cykel, åbnede Person1 bagagerummet til Peugoeten og overdrog tasken med våbnene til Person2. Straks efter at Person2 havde fået overdraget tasken med våbnene cyklede han fra stedet, hvorefter din klient og de øvrige senere anholdte også forlod stedet. Formålet med deres tilstedeværelse på Forening1 ophørte altså på samme tidspunkt, som Person2 cyklede væk med våbnene.
Din klient og de øvrige anholdte tog herefter ned til det grønne areal på Vej1, hvor de igen mødte Person2. Under dette besøg blev både de nævnte walkie talkier og de pågældende våben gemt på området. Da Person1 blev fængslet, blev hans telefon aflyttet.
Man kunne her høre ham i samtaler, hvor han instruerede en udenforstående om, hvem der skulle påtage sig skylden, at de ikke alle ni behøvede at blive fundet skyldige, og om hvordan handlingsforløbet skulle være, herunder at formålet med at tage over i det grønne var at der skulle ryges en joint.
Først efter disse samtaler var ført, var der nogen i sagen, der ville udtale sig, herunder din klient, der den 7. december 2017 blev afhørt af politiet.
Det er min opfattelse, at din klient havde en særlig anledning til forklare sig om den mistænkelige adfærd, hvor han sammen med de øvrige i sagen ventede på at Person2 skulle ankomme, og så at han kom for at skulle afhente en taske, hvorefter han tog med ud på det grønne areal, hvor våbnene og de øvrige genstande skulle gemmes.
Jeg har endvidere lagt vægt på, at alle de involverede var tilknyttet LTF, at de lå i konflikt med Brothas, og at de befandt sig ganske tæt på Brothas base i Sted, hvilket forklarer deres talrige tilstedeværelse.
Din klient og de øvrige fra gruppen ventede på Forening1 på, at Person2 skulle vende tilbage på cykel, og formålet med Person2 ankomst var, at han skulle transportere tasken på cykel til det grønne område, således at tasken ikke blev transporteret i bilen og sammen med de øvrige personer fra gruppen.
Det var derfor klart for din klient, at der var noget risikabelt forbundet med besiddelsen af tasken, uanset det ikke er bevist, at han var klar over, at der netop var våben i tasken.
Jeg finder på denne baggrund, at din klient ved at deltage i forløbet har udvist egen skyld ved at handle uforsigtigt, idet han har udvist en adfærd, der må påregnes at medføre risiko for sigtelse, anholdelse og varetægt, samt at din klient tillige har udvist egen skyld ved ikke at udtale sig indledningsvist, uanset der var en særlig anledning dertil. ..." I Rigsadvokatens brev af 13. december 2019, hvorved afgørelsen blev fastholdt, hedder det blandt andet: "...
Din klage af 12. juli 2019 Du har til støtte for klagen over statsadvokatens afgørelse bl.a. anført følgende: ”Afgørelsen syntes at indeholde subjektive opfattelser af sagen, uagtet intet af det anførte er det, som der er ført bevis for under sagen. Afgørelsen bærer præg af en opfattelse af, at min klient er skyldig på trods af at han blev frifundet.
Det er i byrettens afgørelse netop lagt til grund, at min klient ikke er skyldig ved sin blotte tilstedeværelse samt at min klient ikke var vidende om, hvad der foregik. Det er derfor min opfattelse, at min klient ikke har udvist egen skyld og at han ikke har handlet uforsigtig. Hvordan kan min klient have handlet uforsigtigt ved sin blotte tilstedeværelse.
Min klient var jo netop ikke en del af de kriminelle handlinger der blev udført eller havde viden herom. Såfremt de bemærkninger som der er lagt til grund for at min klient ikke skal tildeles erstatning er korrekte skulle min klient jo være dømt og ikke frifundet.
Det skal endvidere oplyses, at det under min klients varetægtsfængsling ved en fristforlængelse (mener det var fristen i november) kort for min klient valgte at blive afhørt af anklageren blev oplyst, at såfremt de tiltalte ville afgive forklaring til sagen, så ville de kunne få ophævet besøgskontrollen for deres nærmeste pårørende. Det var derfor min klient valgte at blive afhørt.
At statsadvokaten tillægger en telefonsamtale, som min klient ikke deltog i, eller var vidende om, til grund for at min klient har udtalt sig er ene og alene udtryk for sagsbehandlerens subjektive opfattelse af sagen. Igen ikke nogen der er ført bevis for eller lagt til grund i byrettens afgørelse.”
Sagsfremstilling
Grundlovsforhør den 18. august 2017 Ved grundlovsforhøret i Københavns Byret den 18. august 2017 blev din klient og 8 andre sigtede (senere tiltalte) varetægtsfængslet efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2 og nr. 3, idet retten fandt, at der var begrundet mistanke om, at din klient var skyldig i besiddelse af skydevåben med tilhørende ammunition efter straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 81 a, stk. 1.
Retten udtalte om fængslingsgrundlaget bl.a., at ”[u]nder hensyn til sagens karakter og omfang, og at de sigtede alle har nægtet sig skyldige og ikke har udtalt sig til sagen, findes der bestemte grunde til at antage, at de anholdte på fri fod vil vanskeliggøre forfølgningen, navnlig ved at fjerne spor, advare eller påvirke andre.” Tiltalen Din klient og de øvrige 8 sigtede blev ved anklageskrift af 20. november 2017 bl.a. tiltalt for i forening at have overdraget en maskinpistol og en pistol med tilhørende ammunition med henblik på anvendelse i den verserende bandekonflikt.
Det fremgår af en videoovervågning, at din klient og de øvrige 8 sigtede havde opholdt sig i nærheden af en sort personbil af mærket Peugeot i forbindelse med, at der fra bagagerummet af personbilen blev overdraget en sort taske, som indeholdt de pågældende skydevåben med ammunition. Videoovervågningen gennemgås nærmere nedenfor under ”De faktiske omstændigheder”.
Københavns Byrets dom og Østre Landsrets dom Ved Københavns Byrets dom af 7. maj 2018, som blev stadfæstet ved Østre Landsrets dom af 18. juni 2019, blev 3 af de 9 tiltalte (Person2, Person1 og Person3) fundet skyldige i den rejste tiltale ved den 17. august 2017 omkring Forening1 samt ved det grønne område ved Vej1, som medlem af eller tilknyttet bandegrupperingen Loyal To Familia, i forening og efter forudgående aftale at have transporteret og besiddet en funktionsduelig og umiddelbart anvendelig maskinpistol og en pistol med tilhørende ammunition med henblik på anvendelse i den verserende voldelige konflikt mellem Loyal To Familia og Brothas, hvor der også kort tid forinden gerningstidspunktet, som led i konflikten, blev anvendt skydevåben.
Din klient og 5 andre tiltalte blev frifundet, idet de ikke havde forsæt til, at tasken, som blev overdraget til domfældte Person2 ved Forening1, indeholdt skydevåben og ammunition. Tilknytning til Loyal To Familia Byretten lagde til grund, at de 3 domfældte var medlemmer af eller tilknyttet bandegrupperingen Loyal To Familia (LTF).
Byretten lagde endvidere til grund, at LTF var part i en igangværende, voldelig konflikt med bandegrupperingen Brothas, hvorunder der blev anvendt skydevåben. Din klient og de 5 andre tiltalte, der blev frifundet, forklarede i byretten, at de på gerningstidspunktet den 17. august 2017 var medlemmer af bandegrupperingen LTF.
De faktiske omstændigheder I det følgende henvises til 2 kameraer, der benævnes henholdsvis ”Forening2” og ”Forening1”. Kameraerne har optaget video på 2 lokaliteter (ved Forening2 og ved Forening1) i et område ved Vej3 på Nørrebro. I sagens bilag F-1-11 er der et kort, hvor kameraet ”Forening2” er markeret med rødt, mens kameraet ”Forening1” er markeret med blåt. Der er en afstand på ca. 100 meter mellem kameraerne.
Videoovervågningen blev afspillet under hovedforhandlingen i Københavns Byret og Østre Landsret og viser bl.a. overdragelsen af tasken (med våbnene) fra bagagerummet af den sorte Peugeot, hvor din klient var tilstede. Tidsangivelsen i videoklippene fra kameraet ”Forening2” er 2 minutter foran realtiden. I det følgende henvises til det tidspunkt, som fremgår af videoklippenes tidsangivelse.
Videoovervågning kameraet ved ”Forening2” Kl. 18.00.15 ses domfældte Person2 og domfældte Person3 sammen med din klient og de frifundne Erstatningssøgende5 og Erstatningssøgende4. Endvidere er en person i shorts til stede. Denne person blev ikke tiltalt i sagen. Kl. 18.01.35 kører domfældte Person2 og domfældte Person3 fra stedet i en grå Opel.
Videoovervågning kameraet ved ”Forening1” Kl. 18.04 bliver en sort Peugeot parkeret på pladsen ved Forening1. Bilen holder parkeret på et sted, hvor alene bilens antenne, og på et senere tidspunkt den åbne bagklap, er synlig på videoovervågningen, hvorfor personer, som bevæger sig langs med bilen, ikke er synlige på overvågningen.
Det fremgår af byrettens og landsrettens dom, at det er domfældte Person2, som parkerer den sorte Peugeot, og at maskinpistolen, pistolen og ammunitionen på dette tidspunkt ligger bilens i bagagerum. Kl. 18.10.45 ses domfældte Person1 sammen med de frifundne Erstatningssøgende1, Erstatningssøgende2 og Person4 på pladsen ved Forening1.
De 4 personer går i retning mod Forening2, hvor din klient og de 2 andre frifundne tiltalte befandt sig kl. 18.00.15. Kl. 18.14.45 ses din klient sammen med domfældte Person1 og de 5 andre frifundne komme gående til pladsen ved Forening1, hvor den sorte Peugeot fortsat holder parkeret. Endvidere ses den tidligere nævnte person i shorts sammen med gruppen på pladsen ved Forening1.
Han blev som nævnt ikke tiltalt i sagen. Personerne i gruppen går hen imod den sorte Peugeot. Personerne tager herefter ophold i området omkring bilen. I de følgende 8 minutter, frem til kl. 18.22, går personerne i gruppen frem og tilbage i området ved bilen. Flere gange ses flere af personerne fra gruppen, herunder din klient, samtidigt at kigge i retning mod Vej3.
Det ses på f.eks. på videoen omkring kl. 18.17.56, kl. 18.18.28, og kl. 18.20.23. I løbet af denne periode, hvor gruppen går frem og tilbage ved bilen, bliver bilens bagagerum, hvor den sorte taske med våbnene ligger, åbnet to gange, uden at noget lægges ned i eller tages op af bagagerummet. Herefter bliver bagagerummet åbnet for tredje gang i forbindelse med overdragelsen. Dette forløb er nærmere beskrevet nedenfor.
Kl. 18.15.42, umiddelbart efter ankomsten til pladsen ved Forening1, åbner domfældte Person1 kortvarigt bagagerummet, uden at noget bliver lagt ned i eller taget op af bagagerummet. Kl. 18.20.46 åbner Erstatningssøgende1 bilens bagagerum. Han lukker bagagerummet efter få sekunder uden at noget bliver lagt ned i eller taget op af bagagerummet. Kl. 18.21.04 ankommer domfældte Person2 på cykel til pladsen ved Forening1.
Han har en nettopose over sin højre skulder. Domfældte Person3 er ligeledes kommet til stede i området. På dette tidspunkt er alle 9 tiltalte således til stede på pladsen ved Forening1. Domfældte Person2 cykler direkte hen til bilen, og personerne i gruppen, som under de sidste 7 minutters ophold på pladsen har fremtrådt afventende, retter med det samme deres fokus mod domfældte Person2 på cyklen.
Kl. 18.21.14 overdrager domfældte Person2 nettoposen til Erstatningssøgende1, som kortvarigt kigger ned i posen. Da posen bliver overdraget kan følgende personer ses på videoen: de tre domfældte Person1, Person2 og Person3, samt din klient og de frifundne Erstatningssøgende1, Erstatningssøgende4, Erstatningssøgende5 og Person4.
Nogle af personerne er noget af tiden placeret bag træet nederst på videooptagelsen, men ses med fokus rettet mod situationen ved bilen. Din klient kommer ind i kameravinklen kl. 18.21.04 bag ved domfældte Person3, der ligesom din klient er klædt i sort tøj og hættetrøje. Kl. 18.21.19 åbner domfældte Person1 bagagerummet på bilen. De øvrige tiltalte samler sig om domfældte Person1 og domfældte Person2.
De personer, som kan ses i optagelsen, har fortsat rettet deres fokus mod situationen ved bilen. Kl. 18.21.41 tager domfældte Person1 den sorte taske med våbnene op af bagagerummet og giver tasken til domfældte Person2, som tager tasken over højre skulder og cykler en runde på pladsen foran gruppen.
Din klient befinder sig under overdragelsen af den sorte taske tæt på domfældte Person1 og domfældte Person2, og han har fokus rettet mod de to. Efter overdragelsen af tasken til domfældte Person2 forlader alle de tilstedeværende personer, herunder din klient, straks pladsen ved Forening1. Der er ikke videoovervågning af det efterfølgende forløb.
Ved landsrettens dom er det lagt til grund, at din klient og de øvrige 8 tiltalte herefter kørte i biler over til et grønt område ved Vej1, hvor de på ny mødtes med domfældte Person2, som netop havde fået overdraget den sorte taske fra bilens bagagerum ved Forening1. Kl. 18.31 modtog politiet anmeldelse om, at 10-15 personer gik ind på det grønne område ved Vej1 (bilag F-0-3).
Kl. 18.42 ankom første politipatrulje til det grønne område. Din klient blev anholdt sammen med de 8 andre sigtede (senere tiltalte). Politiet fandt den sorte taske med våbnene og en nettopose med walkie-talkier. Forklaringer under efterforskningen Indledningsvis ønskede ingen af de tiltalte at afgive forklaring til politiet.
De ønskede heller ikke at afgive forklaring under grundlovsforhøret eller ved de følgende fristforlængelser. Den 18. september 2017 førte domfældte Person1, der på det tidspunkt var varetægtsfængslet, to telefonsamtaler med domfældte Person2s svoger Person5. Person5 var ikke sigtet i sagen, men havde adgang til at besøge domfældte Person2, der også var varetægtsfængslet i sagen.
De to telefonsamtaler handlede bl.a. om, at politiet var i besiddelse af fotos fra videoovervågningen, hvor det fremgik, at domfældte Person2 havde den sorte taske (med våbnene) på ryggen. Domfældte Person1 sagde under den første af samtalerne den 18. september 2017 med henvisning til politiets fotos at ”han (Person2) kan ikke løbe uden om den. Det kan han ikke”.
Der blev desuden talt om, at 9 personer ikke skulle dømmes for 2 våben, hvorefter domfældte Person1 sagde: ”bare sig til ham (Person2), at han skal bruge sin hjerne, og så lad ham forstå det, som han vil forstå det”, hvortil Person5 svarede ”ja, ja, men han (Person2) skal vide, hvad han skal sige, hvad han skal lave, forstår du?” Ved en senere telefonsamtale den 22. september 2017 mellem domfældte Person1, der fortsat var varetægtsfængslet, og Person5, oplyste Person5, at han lige havde besøgt sin svoger domfældte Person2, der ligeledes fortsat var varetægtsfængslet i sagen, og at Person2 ”kommer til at tage hele skylden” samt ”… han vil prøve så vidt som muligt, ikke at få nogen med udover ham selv…”.
Senere under samme telefonsamtale sagde domfældte Person1 til Person5: ”men nu skal jeg forklare, hvad der skete den der dag brormand ik. Du skal høre på mig og koncentrere dig”. Domfældte Person1 oplyste herefter, at han og de andre den 17. august 2017 skulle over og ryge en joint i Parken. Han oplyste endvidere, hvad domfældte Person2 havde sagt i forbindelse med overdragelsen af den sorte taske ved Forening1.
Til sidst i samtalen spurgte domfældte Person1, hvornår Person5 igen skulle besøge domfældte Person2. Efter at disse telefonsamtaler havde fundet sted, afgav flere af de tiltalte i sagen forklaring til politiet, herunder din klient. Kun domfældte Person3, som ikke afgav forklaring i byretten, havde afgivet forklaring til politiet på dette tidspunkt.
Forklaringer under hovedforhandlingen I relation til formålet med opholdet på området ved Forening1 kl. 18.14 til kl. 18.22 har de 6 frifundne tiltalte bl.a. forklaret følgende: Din klient forklarede, at han den 17. august 2017 var medlem af LTF. Din klient fik vist et klip fra videoen kl. 18.14 fra pladsen ved Forening1. Din klient forklarede hertil, at han mente, at de skulle ryge joints sammen.
Til et klip fra videoen kl. 18.16 forklarede din klient, at de ikke kunne ryge joints ved Forening1, hvorfor de skulle et andet sted hen at ryge. Din klient forklarede endvidere, at de ventede på at komme videre, og at han ikke kunne huske, hvorfor de ikke bare gik videre. Erstatningssøgende1 forklarede, at han den 17. august 2017 var medlem af LTF.
Erstatningssøgende1 forklarede videre, at Erstatningssøgende2 på vej hen til Forening1 spurgte ham, om han ville blive og ryge en joint med de andre, hvilket han blev overtalt til. Erstatningssøgende1 fik herefter vist et klip fra videoen kl. 18.14 fra pladsen ved Forening1, hvortil han forklarede: ”det ser ud som om, at de ikke vidste, hvad de skulle lave”.
Til et klip fra videoen kl. 18.15 forklarede Erstatningssøgende1, at han ”ved ikke, hvorfor de ikke gik i gang med at ryge”. Erstatningssøgende1 fik herefter vist et klip fra videoen kl. 18.22 fra pladsen ved Forening1, hvor han og resten af gruppen forlader pladsen, inden de mødes ved det grønne område 10 minutter senere. Erstatningssøgende1 forklarede hertil, at de ”skulle alle sammen over og ryge en joint”.
Vedrørende bilen forklarede Erstatningssøgende1, at han ”kan ikke huske, om han lagde mærke til den sorte Peugeot, da han var der” (ved Forening1). Erstatningssøgende1 fik herefter vist klippet fra videoen kl. 18.15, hvor han står ved siden af domfældte Person1, som åbner bilens bagagerum.
Erstatningssøgende1 forklarede hertil, at han ”kan stadig ikke huske, om han lagde mærke til den sorte Peugeot.” Erstatningssøgende1 blev herefter vist videoklippet fra videoen kl. 18.20, hvor han åbner bagagerummet, mens Erstatningssøgende4 står ved siden af. Erstatningssøgende1 forklarede, at han ”kan ikke huske, at han åbnede og lukkede bagagerummet på den sorte Peugeot. Det siger ham ingenting.
Han har ikke nogen fornemmelse af, om der lå noget i bagagerummet.” I relation til nettoposen har Erstatningssøgende1 forklaret, at han ”ikke kan huske, at Person2 havde en nettopose med. Han husker ikke, at han fik nettoposen af Person2, men han kan se på videoen, at det skete.
Han ved ikke, hvad der var i posen.” Erstatningssøgende1 forklarede om den sorte taske, at han ”husker ikke, at Person2 (Person2) fik en taske. Tiltalte (Erstatningssøgende1) lagde ikke mærke til tasken, da han åbnede bagagerummet”. Erstatningssøgende2 forklarede, at han den 17. august 2017 var medlem af LTF. Erstatningssøgende2 fik vist et klip fra videoen kl. 18.14 fra pladsen ved Forening1.
Erstatningssøgende2 forklarede hertil, at ”de skulle ryge en joint. Tiltalte havde noget med, så han kunne ryge en joint. Han ved ikke, om de andre havde noget på sig. Tiltalte skulle til at lave sin joint på p-pladsen, men han fik at vide, at det måtte han ikke, fordi der var noget familie, der boede i nærheden, og som kunne komme forbi og se det.
Han kan ikke huske, hvem der sagde til ham, at han ikke måtte ryge der. Der var snak om, hvor de så skulle ryge deres joints. Han fik at vide, at de kunne gå hen i en park ved siden af.” Erstatningssøgende2 blev lidt utålmodig, og spurgte ”skal vi komme afsted”, hvilket der ikke kom noget svar på. Erstatningssøgende2 forklarede om domfældte Person2, at han ”var opmærksom på, at Person2 kom.
Der var ikke nogen, der på det tidspunkt fortalte ham, hvem Person2 var. Han så ikke, at Person2 fik en taske fra bilen. Tiltalte (Erstatningssøgende2) var gået lidt væk. Han kunne godt se de andre. Tiltalte (Erstatningssøgende2) var ikke opmærksom på, at Erstatningssøgende1 på et tidspunkt fik en nettopose. Tiltalte (Erstatningssøgende2) lagde slet ikke mærke til tasken.
Han så, at Person2 havde tasken hængende på skulderen.” Erstatningssøgende4 forklarede, at han den 17. august 2017 var medlem af LTF. Erstatningssøgende4 fik vist et klip fra videoen kl. 18.14 fra pladsen ved Forening1. Erstatningssøgende4 forklarede hertil, at ”De ville væk fra området, fordi det ikke var så diskret at stå og ryge joints ved Forening1. De ventede lidt med at køre over til parken.
Han ved ikke hvorfor.” Vedrørende bilen forklarede Erstatningssøgende4, at ”[t]iltalte (Erstatningssøgende4) lagde ikke mærke til den sorte Peugeot på noget tidspunkt. Han var ikke opmærksom på den”. Erstatningssøgende4 blev herefter vist videoklippet fra videoen kl. 18.20, hvor Erstatningssøgende1 åbner bagagerummet, mens Erstatningssøgende4 står ved siden af Erstatningssøgende1.
Erstatningssøgende4 forklarede, at ”[d]et er tiltalte (Erstatningssøgende4), der står tæt på den sorte Peugeot. Han så ikke, at bagagerummet i bilen blev åbnet. Han så, at det blev lukket, men han så ikke, hvem der lukkede det. Han havde meget kort fokus på bilen. De talte ikke om, hvad der var i bilen.” Person4 forklarede, at han den 17. august 2017 var medlem af LTF.
Person4 fik vist et klip fra videoen kl. 18.14 fra pladsen ved Forening1. Person4 forklarede hertil, at han ”tror, at der var én, der talte om, at de skulle finde et sted, hvor de kunne ryge en joint”. Til et klip fra videoen kl. 18.15 forklarede Person4, at han ”ved ikke, hvorfor de ikke bare gik”.
Vedrørende bilen fremgår det af retsbogen at ”[t]iltalte (Person4) var ikke opmærksom på den sorte Peugeot den 17. august 2017. Han kan ikke huske, om han overhovedet så bilen den dag.” Person4 blev herefter vist klippet fra videoen kl. 18.15, hvor han sammen med Person1 og Erstatningssøgende1 står ved den sorte Peugeot med fokus rettet mod bilen, lige inden bagagerummet blev åbnet.
Person4 forklarede, at ”[t]tiltalte (Person4) var ikke opmærksom på den sorte Peugeot. Han så ikke, at bagagerummet blev åbnet.” Erstatningssøgende5 forklarede, at han den 17. august 2017 var medlem af LTF. Erstatningssøgende5 fik vist et klip fra videoen kl. 18.14 fra pladsen ved Forening1. Erstatningssøgende5 forklarede hertil, at ”[d]e ventede ikke på flere brødre.
Nu havde Erstatningssøgende4 hilst på alle de brødre, han skulle. De talte sammen om, om de skulle tage over i det grønne område. Tiltalte (Erstatningssøgende5) var ikke på daværende tidspunkt bekendt med, at der lå en park i området. De blev enige om at tage over i parken for at ryge en joint. Der var ikke andre personer end dem, der var til stede, som skulle med. Det var meningen, at de skulle køre i bil derover.
De kørte ikke med det samme. Han kan ikke huske, hvorfor de ikke kørte med det samme.” Domfældte Person2 forklarede, at han den 17. august 2017 var medlem af LTF. Person2 fik vist et klip fra videoen kl. 18.21 fra pladsen ved Forening1, som viser den episode, hvor Person2 får overdraget den sorte taske fra bagagerummet.
Person2 forklarede hertil, at han ”gav nettoposen til Erstatningssøgende1, fordi han stod tættest på”, og at han sagde til Erstatningssøgende1, at ”han skulle give walkie talkierne til en fra gården.” Person2 har videre forklaret, at ”[d]e andre ville over til det grønne område ved Vej1 og ryge en joint”, hvorfor han også cyklede derover. Han var den første, som ankom til det grønne område ved Vej1.
Han gemte den sorte taske ved nogle buske 40 – 50 meter væk fra det sted, hvor alle de tiltalte samledes, inden politiet ankom 15 – 20 minutter senere.
Vedrørende opholdet ved det grønne område, har din klient og de 5 øvrige frifundne enten forklaret, at de ikke så den sorte taske, eller at domfældte Person2 ikke havde den sorte taske, da de mødtes med ham ved det grønne område, efter at han var cyklet afsted fra området ved Forening1.
Din klient forklarede, at han hverken lagde mærke til den sorte taske, eller om Person2 havde tasken over skulderen, mens de opholdt sig i det grønne område. Begrundelse Din klient var frihedsberøvet i 260 påbegyndte døgn.
Det fremgår af præmisserne i Københavns Byrets dom af 7. maj 2018, at anklagemyndigheden ikke havde ført det fornødne bevis for, at din klient og de 5 øvrige frifundne havde forsæt til, at der var våben i den sorte taske, som blev overdraget til domfældte Person2 ved Forening1, hvorfor din klient blev frifundet.
Din klient er derfor som udgangspunkt berettiget til erstatning for frihedsberøvelsen, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 1. Jeg er imidlertid enig med statsadvokaten i, at din klient har udvist egen skyld i en sådan grad, at erstatningen helt må bortfalde i medfør af retsplejelovens § 1018 a, stk. 3.
Jeg har ved afgørelsen lægt vægt på, at din klient har udvist egen skyld ved at udvise mistankepådragende adfærd forud for anholdelsen.
Jeg har herved lagt vægt på, at din klient var medlem af bandegrupperingen LTF, at din klient først mødtes med domfældte Person2, domfældte Person3 og de frifundne Erstatningssøgende5 og Erstatningssøgende4, som ligeledes var medlemmer af bandegrupperingen LTF, og herefter mødtes med en stor gruppe af personer, som alle ligeledes var medlemmer af LTF (med undtagelse af personen i shorts, som ikke blev tiltalt, og hvis tilknytningsforhold til LTF er uoplyst), at din klient sammen med gruppen af LTF-medlemmer tog ophold ved en bil, hvor bagagerummet uden at noget blev taget op af eller lagt ned i bagagerummet blev åbnet 2 gange, at din klient og de øvrige tiltalte, da domfældte Person2 – som ligeledes var medlem af LTF ankom til stedet, samlede sig om ham og domfældte Person1 og rettede deres fokus mod situationen ved bilen, at domfældte Person2 overdrog en nettopose til Erstatningssøgende1, samt at din klient og de øvrige tiltalte herefter overværede, at domfældte Person1 tog en taske med ukendt indhold op fra bilens bagagerum og overdrog den til domfældte Person2, som derefter cyklede væk fra stedet med tasken.
Jeg har desuden lagt vægt på, at din klient sammen med de øvrige personer i gruppen straks efter overdragelsen af tasken forlod stedet og kørte over til det grønne område ved Vej1, hvor de igen mødtes med domfældte Person2, som på dette tidspunkt ikke længere var i besiddelse af den taske, som han ca. 10 minutter forinden havde fået overdraget under deres tilstedeværelse ved Forening1.
Jeg har endvidere lagt vægt på, at overdragelsen af den sorte taske fra bagagerummet skete under en verserende voldelig konflikt mellem bandegrupperingerne LTF og Brothas, hvor der også kort tid forinden gerningstidspunktet som led i konflikten blev anvendt skydevåben.
Jeg har ladet det indgå i min vurdering, at din klient og de øvrige tiltalte, som gengivet ovenfor, i byretten samstemmende forklarede, at de på pladsen ved Forening1 aftalte, at de skulle tage hen til det grønne område for at ryge joints.
Jeg har imidlertid endvidere ladet det indgå i min vurdering, at forklaringerne herom først blev afgivet efter, at domfældte Person1 under sin varetægtsfængsling i sagen havde ført en telefonsamtale, der handlede om at undgå, at de 9 sigtede alle skulle ende at blive fundet skyldige. Telefonsamtalen blev ført med Person5, der er svoger til domfældte Person2s.
Person5 oplyste under telefonsamtalen, at domfældte Person2s kom til at tage hele skylden og så vidt muligt ville prøve at undgå at få nogen andre end ham selv med. Domfældte Person1 sagde herefter til Person5: ”men nu skal jeg forklare, hvad der skete den der dag brormand ik.
Du skal høre på mig og koncentrere dig”, hvorefter han oplyste, at din klient og de øvrige tiltalte den 17. august 2017 skulle over til det grønne område for at ryge joints.
Jeg har herudover lagt vægt på, at ingen af de tiltalte har afgivet en troværdig forklaring om, hvorfor de rastløst bevægede sig frem og tilbage ved bilen og forblev i området ved Forening1 frem til kl. 18.22, hvor tasken var blevet overdraget, til trods for at de alle var enige om, at de skulle tage et andet sted hen for at ryge joints sammen.
Uagtet at din klient ikke havde forsæt til, at der var våben i den sorte taske, som blev overdraget til domfældte Person2 ved Forening1, er det min opfattelse, at din klient under disse omstændigheder måtte påregne, at han kunne risikere at blive mistænkt og frihedsberøvet i den skete udstrækning.
Efter en samlet vurdering finder jeg herefter, at din klient selv har givet anledning til frihedsberøvelsen, og at erstatning derfor bør nægtes i medfør af retsplejelovens § 1018 a, stk. 3. ..." I Statsadvokaten i Københavns afslag af 5. juli 2019 på erstatning til Erstatningssøgende4 hedder det blandt andet: "...
Begrundelsen for min afgørelse er, at din klient efter min opfattelse har udvist egen skyld og selv har givet anledning til det straffeprocessuelle indgreb i sagen i en sådan grad, at erstatning i det hele må nægtes. Jeg har ved min afgørelse om at nægte din klient erstatning især lagt vægt på, at din klient blev anholdt den 17. august 2017 på et grønt areal ud til Vej1.
Baggrunden herfor var, at en anmelder havde set en gruppe personer bestående af din klient og otte yderligere personer opføre sig mistænkeligt på området, hvorfor han ringede til politiet. Da politiet ankom traf de på stedet din klient og de otte yderligere personer, der senere blev tiltalt i sagen tillige med din klient.
Ved en gennemgang af området fandt politiet gemt under en busk en taske med en maskinpistol og en halvautomatisk pistol, begge med tilhørende ammunition. Politiet fandt endvidere seks walkie talkier, handsker og en bilnøgle til en stjålen bil. Det var politiets opfattelse, at alle ni anholdte personer var tilknyttet bandegrupperingen LTF, Loyal To Famillia. Dette blev ligeledes fastslået ved Københavns Byrets dom.
Der verserede en bandekonflikt på gerningstidspunktet mellem LTF og bandegrupperingen Brothas, der har sin primære base i Sted. Dette er senere også fastslået både i dommen af 5. maj 2018 fra Københavns Byret, og i ankesagen mod de to dømte Person1 og Person2, hvilken dom blev stadfæstet af Østre Landsret den 18. juni 2019.
Alle ni personer blev fremstillet i grundlovsforhør den 18. august 2019, hvor alle ni nægtede at udtale sig. Politiet kunne hurtigt konstatere, at de ni anholdte LTF´ere var blevet filmet af overvågningskameraer på det nærliggende område Forening1, der er et område bestående af nedlagte kommunale tekniske driftsbygninger.
På overvågningen kunne man se, at Person2 ankom i en sort Peugeot stationcar, som han parkerede på Forening1. Det er lagt til grund i dommene fra både by- og landsret, at tasken med de to våben på dette tidspunkt var placeret i Peugeoten. Person2 forlod stedet, og vendte tilbage på cykel. På videoen kunne man endvidere se de anholdte tage ophold rundt om Peugeoten, hvor de ventede, indtil Person2 ankom på ny.
Da Person2 ankom på cykel, åbnede Person1 bagagerummet til Peugoeten og overdrog tasken med våbnene til Person2. Straks efter at Person2 havde fået overdraget tasken med våbnene cyklede han fra stedet, hvorefter din klient og de øvrige senere anholdte også forlod stedet. Formålet med deres tilstedeværelse på Forening1 ophørte altså på samme tidspunkt, som Person2 cyklede væk med våbnene.
Din klient og de øvrige anholdte tog herefter ned til det grønne areal på Vej1, hvor de igen mødte Person2. Under dette besøg blev både de nævnte walkie talkier og de pågældende våben gemt på området. Da Person1 blev fængslet, blev hans telefon aflyttet.
Man kunne her høre ham i samtaler, hvor han instruerede en udenforstående om, hvem der skulle påtage sig skylden, at de ikke alle ni behøvede at blive fundet skyldige, og om hvordan handlingsforløbet skulle være, herunder at formålet med at tage over i det grønne var at der skulle ryges en joint.
Først efter disse samtaler var ført, var der nogen i sagen, der ville udtale sig, herunder din klient, der blev afhørt af politiet den 8. november 2017.
Det er min opfattelse, at din klient havde en særlig anledning til forklare sig om den mistænkelige adfærd, hvor han sammen med de øvrige i sagen ventede på at Person2 skulle ankomme, og så at han kom for at skulle afhente en taske, hvorefter han tog med ud på det grønne areal, hvor våbnene og de øvrige genstande skulle gemmes.
Jeg har endvidere lagt vægt på, at alle de involverede var tilknyttet LTF, at de lå i konflikt med Brothas, og at de befandt sig ganske tæt på Brothas base i Sted, hvilket forklarer deres talrige tilstedeværelse.
Din klient og de øvrige fra gruppen ventede på Forening1 på, at Person2 skulle vende tilbage på cykel, og formålet med Person2 ankomst var, at han skulle transportere tasken på cykel til det grønne område, således at tasken ikke blev transporteret i bilen og sammen med de øvrige personer fra gruppen.
Det var derfor klart for din klient, at der var noget risikabelt forbundet med besiddelsen af tasken, uanset det ikke er bevist, at han var klar over, at der netop var våben i tasken.
Jeg finder på denne baggrund, at din klient ved at deltage i forløbet har udvist egen skyld ved at handle uforsigtigt, idet han har udvist en adfærd, der må påregnes at medføre risiko for sigtelse, anholdelse og varetægt, samt at din klient tillige har udvist egen skyld ved ikke at udtale sig indledningsvist, uanset der var en særlig anledning dertil. ..." I Rigsadvokatens brev af 13. december 2019, hvorved afgørelsen blev fastholdt, hedder det blandt andet: "...
Sagsfremstilling
Grundlovsforhør den 18. august 2017 Ved grundlovsforhøret i Københavns Byret den 18. august 2017 blev din klient og 8 andre sigtede (senere tiltalte) varetægtsfængslet efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2 og nr. 3, idet retten fandt, at der var begrundet mistanke om, at din klient var skyldig i besiddelse af skydevåben med tilhørende ammunition efter straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 81 a, stk. 1.
Retten udtalte om fængslingsgrundlaget bl.a., at ”[u]nder hensyn til sagens karakter og omfang, og at de sigtede alle har nægtet sig skyldige og ikke har udtalt sig til sagen, findes der bestemte grunde til at antage, at de anholdte på fri fod vil vanskeliggøre forfølgningen, navnlig ved at fjerne spor, advare eller påvirke andre.” Tiltalen Din klient og de øvrige 8 sigtede blev ved anklageskrift af 20. november 2017 bl.a. tiltalt for i forening at have overdraget en maskinpistol og en pistol med tilhørende ammunition med henblik på anvendelse i den verserende bandekonflikt.
Det fremgår af en videoovervågning, at din klient og de øvrige 8 sigtede havde opholdt sig i nærheden af en sort personbil af mærket Peugeot i forbindelse med, at der fra bagagerummet af personbilen blev overdraget en sort taske, som indeholdt de pågældende skydevåben med ammunition. Videoovervågningen gennemgås nærmere nedenfor under ”De faktiske omstændigheder”.
Københavns Byrets dom og Østre Landsrets dom Ved Københavns Byrets dom af 7. maj 2018, som blev stadfæstet ved Østre Landsrets dom af 18. juni 2019, blev 3 af de 9 tiltalte (Person2, Person1 og Person3) fundet skyldige i den rejste tiltale ved den 17. august 2017 omkring Forening1 samt ved det grønne område ved Vej1, som medlem af eller tilknyttet bandegrupperingen Loyal To Familia, i forening og efter forudgående aftale at have transporteret og besiddet en funktionsduelig og umiddelbart anvendelig maskinpistol og en pistol med tilhørende ammunition med henblik på anvendelse i den verserende voldelige konflikt mellem Loyal To Familia og Brothas, hvor der også kort tid forinden gerningstidspunktet, som led i konflikten, blev anvendt skydevåben.
Din klient og 5 andre tiltalte blev frifundet, idet de ikke havde forsæt til, at tasken, som blev overdraget til domfældte Person2 ved Forening1, indeholdt skydevåben og ammunition. Tilknytning til Loyal To Familia Byretten lagde til grund, at de 3 domfældte var medlemmer af eller tilknyttet bandegrupperingen Loyal To Familia (LTF).
Byretten lagde endvidere til grund, at LTF var part i en igangværende, voldelig konflikt med bandegrupperingen Brothas, hvorunder der blev anvendt skydevåben. Din klient og de 5 andre tiltalte, der blev frifundet, forklarede i byretten, at de på gerningstidspunktet den 17. august 2017 var medlemmer af bandegrupperingen LTF.
De faktiske omstændigheder I det følgende henvises til 2 kameraer, der benævnes henholdsvis ”Forening2” og ”Forening1”. Kameraerne har optaget video på 2 lokaliteter (ved Forening2 og ved Forening1) i et område ved Vej3 på Nørrebro. I sagens bilag F-1-11 er der et kort, hvor kameraet ”Forening2” er markeret med rødt, mens kameraet ”Forening1” er markeret med blåt. Der er en afstand på ca. 100 meter mellem kameraerne.
Videoovervågningen blev afspillet under hovedforhandlingen i Københavns Byret og Østre Landsret og viser bl.a. overdragelsen af tasken (med våbnene) fra bagagerummet af den sorte Peugeot, hvor din klient var tilstede. Tidsangivelsen i videoklippene fra kameraet ”Forening2” er 2 minutter foran realtiden. I det følgende henvises til det tidspunkt, som fremgår af videoklippenes tidsangivelse.
Videoovervågning kameraet ved ”Forening2” Kl. 18.00.15 ses domfældte Person2 og domfældte Person3 sammen med din klient og de frifundne Erstatningssøgende5 og Erstatningssøgende3. Endvidere er en person i shorts til stede. Denne person blev ikke tiltalt i sagen. Kl. 18.01.35 kører domfældte Person2 og domfældte Person3 fra stedet i en grå Opel.
Videoovervågning kameraet ved ”Forening1” Kl. 18.04 bliver en sort Peugeot parkeret på pladsen ved Forening1. Bilen holder parkeret på et sted, hvor alene bilens antenne, og på et senere tidspunkt den åbne bagklap, er synlig på videoovervågningen, hvorfor personer, som bevæger sig langs med bilen, ikke er synlige på overvågningen.
Det fremgår af byrettens og landsrettens dom, at det er domfældte Person2, som parkerer den sorte Peugeot, og at maskinpistolen, pistolen og ammunitionen på dette tidspunkt ligger bilens i bagagerum. Kl. 18.10.45 ses domfældte Person1 sammen med de frifundne Erstatningssøgende1, Erstatningssøgende2 og Person4 på pladsen ved Forening1.
De 4 personer går i retning mod Forening2, hvor din klient og de 2 andre frifundne tiltalte befandt sig kl. 18.00.15. Kl. 18.14.45 ses din klient sammen med domfældte Person1 og de 5 andre frifundne komme gående til pladsen ved Forening1, hvor den sorte Peugeot fortsat holder parkeret. Endvidere ses den tidligere nævnte person i shorts sammen med gruppen på pladsen ved Forening1.
Han blev som nævnt ikke tiltalt i sagen. Personerne i gruppen går hen imod den sorte Peugeot og tager herefter ophold i området omkring bilen. I de følgende 8 minutter, frem til kl. 18.22, går personerne i gruppen frem og tilbage i området ved bilen. Flere gange ses flere af personerne fra gruppen, herunder din klient, samtidigt at kigge i retning mod Vej3.
Det ses på f.eks. på videoen omkring kl. 18.17.56, kl. 18.18.28, og kl. 18.20.23. I løbet af denne periode, hvor gruppen går frem og tilbage ved bilen, bliver bilens bagagerum, hvor den sorte taske med våbnene ligger, åbnet to gange, uden at noget lægges ned i eller tages op af bagagerummet. Herefter bliver bagagerummet åbnet for tredje gang i forbindelse med overdragelsen. Dette forløb er nærmere beskrevet nedenfor.
Kl. 18.15.42, umiddelbart efter ankomsten til pladsen ved Forening1, åbner domfældte Person1 kortvarigt bagagerummet, uden at noget bliver lagt ned i eller taget op af bagagerummet. Kl. 18.20.46 åbner Erstatningssøgende1 bilens bagagerum. Din klient retter forud herfor sin opmærksomhed mod Erstatningssøgende1 og bilen og går hen mod bilen og kigger ned i bagagerummet sammen med Erstatningssøgende1.
Erstatningssøgende1 lukker bagagerummet efter få sekunder uden at noget bliver lagt ned i eller taget op af bagagerummet. Kl. 18.21.04 ankommer domfældte Person2 på cykel til pladsen ved Forening1. Han har en nettopose over sin højre skulder. Domfældte Person3 er ligeledes kommet til stede i området. På dette tidspunkt er alle 9 tiltalte således til stede på pladsen ved Forening1.
Domfældte Person2 cykler direkte hen til bilen, og personerne i gruppen, som under de sidste 7 minutters ophold på pladsen har fremtrådt afventende, retter med det samme deres fokus mod domfældte Person2 på cyklen. Kl. 18.21.14 overdrager domfældte Person2 nettoposen til Erstatningssøgende1, som kigger kortvarigt ned i posen.
Da nettoposen bliver overdraget kan følgende personer ses på videoen: de tre domfældte Person1, Person2 og Person3, samt din klient og de andre frifundne Erstatningssøgende1, Erstatningssøgende3, Erstatningssøgende5 og Person4. Nogle af personerne er noget af tiden placeret bag træet nederst i billedet på videooptagelsen, men ses med fokus rettet mod situationen ved bilen.
Kl. 18.21.19 åbner domfældte Person1 bagagerummet på bilen. De øvrige tiltalte samler sig om domfældte Person1 og domfældte Person2. De personer, som kan ses i optagelsen, retter deres fokus mod situationen ved bilen.
Kl. 18.21.41 tager domfældte Person1 den sorte taske med våbnene op af bagagerummet og giver tasken til domfældte Person2, som tager tasken over højre skulder og cykler en runde på pladsen foran gruppen. Din klient befinder sig under overdragelsen af den sorte taske nederst i billedet på videoen.
Din klient står delvist bag ved et træ, men ses at have sit fokus rettet mod domfældte Person1 og domfældte Person2 op til og under overdragelsen af tasken. Efter overdragelsen af tasken til domfældte Person2 forlader alle de tilstedeværende personer, herunder din klient, straks pladsen ved Forening1. Der er ikke videoovervågning af det efterfølgende forløb.
Ved landsrettens dom er det lagt til grund, at din klient og de øvrige 8 tiltalte herefter kørte i biler over til et grønt område ved Vej1, hvor de på ny mødtes med domfældte Person2, som netop havde fået overdraget den sorte taske fra bilens bagagerum ved Forening1. Kl. 18.31 modtog politiet anmeldelse om, at 10-15 personer gik ind på det grønne område ved Vej1 (bilag F-0-3).
Kl. 18.42 ankom første politipatrulje til det grønne område. Din klient blev anholdt sammen med de 8 andre sigtede (senere tiltalte). Politiet fandt den sorte taske med våbnene og en nettopose med walkie-talkier. Forklaringer under efterforskningen Indledningsvis ønskede ingen af de tiltalte at afgive forklaring til politiet.
De ønskede heller ikke at afgive forklaring under grundlovsforhøret eller ved de følgende fristforlængelser. Den 18. september 2017 førte domfældte Person1, der på det tidspunkt var varetægtsfængslet, to telefonsamtaler med domfældte Person2s svoger Person5. Person5 var ikke sigtet i sagen, men havde adgang til at besøge domfældte Person2, der også var varetægtsfængslet i sagen.
De to telefonsamtaler handlede bl.a. om, at politiet var i besiddelse af fotos fra videoovervågningen, hvoraf fremgik, at domfældte Person2 havde den sorte taske (med våbnene) på ryggen. Domfældte Person1 sagde under den første af samtalerne den 18. september 2017 med henvisning til politiets fotos at ”han Person2) kan ikke løbe uden om den. Det kan han ikke”.
Der blev desuden talt om, at 9 personer ikke skulle dømmes for 2 våben, hvorefter domfældte Person1 sagde: ”bare sig til ham (Person2), at han skal bruge sin hjerne, og så lad ham forstå det, som han vil forstå det”, hvortil Person5 svarede ”ja, ja, men han (Person2) skal vide, hvad han skal sige, hvad han skal lave, forstår du?” Ved en senere telefonsamtale den 22. september 2017 mellem domfældte Person1, der fortsat var varetægtsfængslet, og Person5, oplyste Person5, at han lige havde besøgt sin svoger domfældte Person2, der ligeledes fortsat var varetægtsfængslet i sagen, samt at Person2 ”kommer til at tage hele skylden” og ”… han vil prøve så vidt som muligt, ikke at få nogen med udover ham selv…”.
Senere under samme telefonsamtale sagde domfældte Person1 til Person5: ”men nu skal jeg forklare, hvad der skete den der dag brormand ik. Du skal høre på mig og koncentrere dig”. Domfældte Person1 oplyste herefter, at han og de andre den 17. august 2017 skulle over og ryge en joint i Parken. Han oplyste endvidere, hvad domfældte Person2 havde sagt i forbindelse med overdragelsen af den sorte taske ved Forening1.
Til sidst i samtalen spurgte domfældte Person1, hvornår Person5 igen skulle besøge domfældte Person2. Efter at disse telefonsamtaler havde fundet sted, afgav flere af de tiltalte i sagen forklaring til politiet, herunder din klient. Kun domfældte Person3, som ikke afgav forklaring i byretten, havde afgivet forklaring til politiet på dette tidspunkt.
Forklaringer under hovedforhandlingen I relation til formålet med opholdet på området ved Forening1 kl. 18.14 til kl. 18.22 har de 6 frifundne tiltalte bl.a. forklaret følgende: Din klient forklarede, at han den 17. august 2017 var medlem af LTF. Din klient fik vist et klip fra videoen kl. 18.14 fra pladsen ved Forening1.
Din klient forklarede hertil, at ”De ville væk fra området, fordi det ikke var så diskret at stå og ryge joints ved Forening1. De ventede lidt med at køre over til parken. Han ved ikke hvorfor.” Vedrørende bilen forklarede din klient, at ”[t]iltalte (din klient) lagde ikke mærke til den sorte Peugeot på noget tidspunkt.
Han var ikke opmærksom på den.” Din klient blev herefter vist videoklippet fra videoen kl. 18.20, hvor Erstatningssøgende1 åbner bagagerummet, mens din klient står ved siden af. Din klient forklarede til dette, at ”[d]et er tiltalte (din klient), der står tæt på den sorte Peugeot. Han så ikke, at bagagerummet i bilen blev åbnet. Han så, at det blev lukket, men han så ikke, hvem der lukkede det.
Han havde meget kort fokus på bilen. De talte ikke om, hvad der var i bilen.” Erstatningssøgende1 forklarede, at han den 17. august 2017 var medlem af LTF. Erstatningssøgende1 forklarede videre, at Erstatningssøgende2 på vej hen til Forening1 spurgte ham, om han ville blive og ryge en joint med de andre, hvilket han blev overtalt til.
Erstatningssøgende1 fik herefter vist et klip fra videoen kl. 18.14 fra pladsen ved Forening1, hvortil han forklarede: ”det ser ud som om, at de ikke vidste, hvad de skulle lave”. Til et klip fra videoen kl. 18.15 forklarede Erstatningssøgende1, at han ”ved ikke, hvorfor de ikke gik i gang med at ryge”.
Erstatningssøgende1 fik herefter vist et klip fra videoen kl. 18.22 fra pladsen ved Forening1, hvor han og resten af gruppen forlader pladsen, inden de mødes ved det grønne område 10 minutter senere. Erstatningssøgende1 forklarede hertil, at de ”skulle alle sammen over og ryge en joint”.
Vedrørende bilen forklarede Erstatningssøgende1, at han ”kan ikke huske, om han lagde mærke til den sorte Peugeot, da han var der” (ved Forening1). Erstatningssøgende1 blev herefter vist klippet fra videoen kl. 18.15, hvor han står ved siden af domfældte Person1, som åbner bilens bagagerum. Erstatningssøgende1 forklarede hertil, at han ”kan stadig ikke huske, om han lagde mærke til den sorte Peugeot”.
Erstatningssøgende1 fik herefter vist videoklippet fra videoen kl. 18.20, hvor han åbner bagagerummet, mens din klient står ved siden af. Erstatningssøgende1 forklarede, at han ”kan ikke huske, at han åbnede og lukkede bagagerummet på den sorte Peugeot. Det siger ham ingenting.
Han har ikke nogen fornemmelse af, om der lå noget i bagagerummet.” I relation til nettoposen har Erstatningssøgende1 forklaret, at han ”ikke kan huske, at Person2 havde en nettopose med. Han husker ikke, at han fik nettoposen af Person2, men han kan se på videoen, at det skete. Han ved ikke, hvad der var i posen”.
Erstatningssøgende1 forklarede om den sorte taske, at han ”husker ikke, at Person2 (Person2) fik en taske. Tiltalte (Erstatningssøgende1) lagde ikke mærke til tasken, da han åbnede bagagerummet”. Erstatningssøgende2 forklarede, at han den 17. august 2017 var medlem af LTF. Erstatningssøgende2 fik vist et klip fra videoen kl. 18.14 fra pladsen ved Forening1.
Erstatningssøgende2 forklarede hertil, at ”de skulle ryge en joint. Tiltalte havde noget med, så han kunne ryge en joint. Han ved ikke, om de andre havde noget på sig. Tiltalte skulle til at lave sin joint på p-pladsen, men han fik at vide, at det måtte han ikke, fordi der var noget familie, der boede i nærheden, og som kunne komme forbi og se det.
Han kan ikke huske, hvem der sagde til ham, at han ikke måtte ryge der. Der var snak om, hvor de så skulle ryge deres joints. Han fik at vide, at de kunne gå hen i en park ved siden af.” Erstatningssøgende2 blev lidt utålmodig, og spurgte ”skal vi komme afsted”, hvilket der ikke kom noget svar på. Erstatningssøgende3 forklarede, at han den 17. august 2017 var medlem af LTF.
Erstatningssøgende3 fik vist et klip fra videoen kl. 18.14 fra pladsen ved Forening1. Erstatningssøgende3 forklarede hertil, at han mente, at de skulle ryge joints sammen. Til et klip fra videoen kl. 18.16 forklarede Erstatningssøgende3, at de ikke kunne ryge joints ved Forening1, hvorfor de skulle et andet sted hen at ryge.
Erstatningssøgende3 forklarede ligeledes, at de ventede på at komme videre, og at han ikke kunne huske, hvorfor de ikke bare gik videre. Person4 forklarede, at han den 17. august 2017 var medlem af LTF. Person4 fik vist et klip fra videoen kl. 18.14 fra pladsen ved Forening1. Person4 forklarede hertil, at han ”tror, at der var én, der talte om, at de skulle finde et sted, hvor de kunne ryge en joint”.
Til et klip fra videoen kl. 18.15 forklarede Person4, at han ”ved ikke, hvorfor de ikke bare gik.” Vedrørende bilen fremgår det af retsbogen, at ”[t]iltalte (Person4) var ikke opmærksom på den sorte Peugeot den 17. august 2017. Han kan ikke huske, om han overhovedet så bilen den dag”.
Person4 fik herefter vist klippet fra videoen kl. 18.15, hvor han sammen med Person1 og Erstatningssøgende1 står ved den sorte Peugeot med fokus rettet mod bilen, umiddelbart inden bagagerummet blev åbnet. Person4 forklarede at ”[t]tiltalte (Person4) var ikke opmærksom på den sorte Peugeot. Han så ikke, at bagagerummet blev åbnet.” Erstatningssøgende5 forklarede, at han den 17. august 2017 var medlem af LTF.
Erstatningssøgende5 fik vist et klip fra videoen kl. 18.14 fra pladsen ved Forening1. Erstatningssøgende5 forklarede hertil, at ”[d]e ventede ikke på flere brødre. Nu havde Erstatningssøgende4 hilst på alle de brødre, han skulle. De talte sammen om, om de skulle tage over i det grønne område. Tiltalte (Erstatningssøgende5) var ikke på daværende tidspunkt bekendt med, at der lå en park i området.
De blev enige om at tage over i parken for at ryge en joint. Der var ikke andre personer end dem, der var til stede, som skulle med. Det var meningen, at de skulle køre i bil derover. De kørte ikke med det samme. Han kan ikke huske, hvorfor de ikke kørte med det samme.” Domfældte Person2 forklarede, at han den 17. august 2017 var medlem af LTF. Person2 fik vist et klip fra videoen kl. 18.21 fra pladsen ved Forening1.
Klippet viser den episode, hvor Person2 får overdraget den sorte taske fra bagagerummet.
Person2 forklarede hertil, at han ”gav nettoposen til Erstatningssøgende1, fordi han stod tættest på”, og at han sagde til Erstatningssøgende1, at ”han skulle give walkie talkierne til en fra gården.” Person2 har videre forklaret, at ”[d]e andre ville over til det grønne område ved Vej1 og ryge en joint”, hvorfor han også cyklede derover.
Han var den første, som ankom til det grønne område ved Vej1, og han gemte den sorte taske ved nogle buske 40 – 50 meter væk fra det sted, hvor alle de tiltalte samledes, inden politiet ankom 15 – 20 minutter senere.
Vedrørende opholdet ved det grønne område, har din klient og de 5 øvrige frifundne enten forklaret, at de ikke så den sorte taske, eller, at domfældte Person2 ikke havde den sorte taske, da de mødtes med ham ved det grønne område, efter at han var cyklet afsted fra området ved Forening1. Din klient forklarede bl.a. om opholdet ved det grønne område, at han ikke lagde mærke til en sort taske med hvide remme.
Begrundelse Din klient var frihedsberøvet i 260 påbegyndte døgn. Det fremgår af præmisserne i Københavns Byrets dom af 7. maj 2018, at anklagemyndigheden ikke havde ført det fornødne bevis for, at din klient og de 5 øvrige frifundne havde forsæt til, at der var våben i den sorte taske, som blev overdraget til domfældte Person2 ved Forening1, hvorfor din klient blev frifundet.
Din klient er derfor som udgangspunkt berettiget til erstatning for frihedsberøvelsen, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 1. Jeg er imidlertid enig med statsadvokaten i, at din klient har udvist egen skyld i en sådan grad, at erstatningen helt må bortfalde i medfør af retsplejelovens § 1018 a, stk. 3.
Jeg har ved afgørelsen lægt vægt på, at din klient har udvist egen skyld ved at udvise mistankepådragende adfærd forud for anholdelsen.
Jeg har herved lagt vægt på, at din klient var medlem af bandegrupperingen LTF, at din klient først mødtes med domfældte Person2, domfældte Person3 og de frifundne Erstatningssøgende5 og Erstatningssøgende3, som ligeledes var medlemmer af bandegrupperingen LTF, og herefter mødtes med en stor gruppe af personer, som alle ligeledes var medlemmer af LTF (med undtagelse af personen i shorts, som ikke blev tiltalt, og hvis tilknytningsforhold til LTF er uoplyst), at din klient sammen med gruppen af LTF-medlemmer tog ophold ved en bil, hvor bagagerummet uden at noget blev taget op af eller lagt ned i bagagerummet blev åbnet 2 gange, herunder 1 gang hvor din klient befandt sig lige ved siden af bilen, at din klient og de øvrige tiltalte, da domfældte Person2 – som ligeledes var medlem af LTF ankom til stedet, samlede sig om ham og domfældte Person1 og rettede deres fokus mod situationen ved bilen, hvor din klient overværede, at Person2 først gav en medbragt nettopose til Erstatningssøgende1, samt at din klient og de øvrige tiltalte herefter overværede, at domfældte Person1 tog en taske med ukendt indhold op fra bilens bagagerum og overdrog den til domfældte Person2, som herefter cyklede væk fra stedet med tasken.
Jeg har desuden lagt vægt på, at din klient sammen med de øvrige personer i gruppen straks efter overdragelsen af tasken forlod stedet og kørte over til det grønne område ved Vej1, hvor de igen mødtes med domfældte Person2, som på dette tidspunkt ikke længere var i besiddelse af den taske, som han ca. 10 minutter forinden havde fået overdraget under deres tilstedeværelse ved Forening1.
Jeg har endvidere lagt vægt på, at overdragelsen af den sorte taske fra bagagerummet skete under en verserende voldelig konflikt mellem bandegrupperingerne LTF og Brothas, hvor der også kort tid forinden gerningstidspunktet som led i konflikten blev anvendt skydevåben.
Jeg har ladet det indgå i min vurdering, at din klient og de øvrige tiltalte, som gengivet ovenfor, i byretten samstemmende forklarede, at de på pladsen ved Forening1 aftalte, at de skulle tage hen til det grønne område for at ryge joints.
Jeg har imidlertid endvidere ladet det indgå i min vurdering, at forklaringerne herom først blev afgivet efter, at domfældte Person1 under sin varetægtsfængsling i sagen havde ført en telefonsamtale, der handlede om at undgå, at de 9 sigtede alle skulle ende at blive fundet skyldige. Telefonsamtalen blev ført med Person5, der er svoger til domfældte Person2s.
Person5 oplyste under telefonsamtalen, at domfældte Person2 kom til at tage hele skylden og så vidt muligt ville prøve at undgå at få nogen andre end ham selv med. Domfældte Person1 sagde herefter til Person5: ”men nu skal jeg forklare, hvad der skete den der dag brormand ik.
Du skal høre på mig og koncentrere dig”, hvorefter han oplyste, at din klient og de øvrige tiltalte den 17. august 2017 skulle over til det grønne område for at ryge joints.
Jeg har i den forbindelse endvidere lagt vægt på, at ingen af de tiltalte har afgivet en troværdig forklaring om, hvorfor de rastløst bevægede sig frem og tilbage ved bilen og forblev i området ved Forening1 frem til kl. 18.22, hvor tasken var blevet overdraget, til trods for at de alle var enige om, at de skulle tage et andet sted hen for at ryge joints sammen.
Uagtet at din klient ikke havde forsæt til, at der var våben i den sorte taske, som blev overdraget til domfældte Person2 ved Forening1, er det min opfattelse, at din klient under disse omstændigheder måtte påregne, at han kunne risikere at blive mistænkt og frihedsberøvet i den skete udstrækning.
Efter en samlet vurdering finder jeg herefter, at din klient selv har givet anledning til frihedsberøvelsen, og at erstatning derfor bør nægtes i medfør af retsplejelovens § 1018 a, stk. 3. ..." I Statsadvokaten i Københavns afslag af 5. juli 2019 på erstatning til Erstatningssøgende5 hedder det blandt andet: "...
Det fremsatte erstatningskrav Ved e-mail den 8. maj 2019 fremsatte du et krav om erstatning for frihedsberøvelse, som du ikke har opgjort nærmere. Begrundelse for nægtelse af erstatningskravet Begrundelsen for min afgørelse er, at din klient efter min opfattelse har udvist egen skyld og selv har givet anledning til det straffeprocessuelle indgreb i sagen i en sådan grad, at erstatning i det hele må nægtes.
Jeg har ved min afgørelse om at nægte din klient erstatning især lagt vægt på, at din klient blev anholdt den 17. august 2017 på et grønt areal ud til Vej1. Baggrunden herfor var, at en anmelder havde set en gruppe personer bestående af din klient og otte yderligere personer opføre sig mistænkeligt på området, hvorfor han ringede til politiet.
Da politiet ankom traf de på stedet din klient og de otte yderligere personer, der senere blev tiltalt i sagen tillige med din klient. Ved en gennemgang af området fandt politiet gemt under en busk en taske med en maskinpistol og en halvautomatisk pistol, begge med tilhørende ammunition. Politiet fandt endvidere seks walkie talkier, handsker og en bilnøgle til en stjålen bil.
Det var politiets opfattelse, at alle ni anholdte personer var tilknyttet bandegrupperingen LTF, Loyal To Famillia. Dette blev ligeledes fastslået ved Københavns Byrets dom. Der verserede en bandekonflikt på gerningstidspunktet mellem LTF og bandegrupperingen Brothas, der har sin primære base i Sted.
Dette er senere også fastslået både i dommen af 5. maj 2018 fra Københavns Byret, og i ankesagen mod de to dømte Person1 og Person2, hvilken dom blev stadfæstet af Østre Landsret den 18. juni 2019. Alle ni personer blev fremstillet i grundlovsforhør den 18. august 2019, hvor alle ni nægtede at udtale sig.
Politiet kunne hurtigt konstatere, at de ni anholdte LTF´ere var blevet filmet af overvågningskameraer på det nærliggende område Forening1, der er et område bestående af nedlagte kommunale tekniske driftsbygninger. På overvågningen kunne man se, at Person2 ankom i en sort Peugeot stationcar, som han parkerede på Forening1.
Det er lagt til grund i dommene fra både by- og landsret, at tasken med de to våben på dette tidspunkt var placeret i Peugeoten. Person2 forlod stedet, og vendte tilbage på cykel. På videoen kunne man endvidere se de anholdte tage ophold rundt om Peugeoten, hvor de ventede, indtil Person2 ankom på ny. Da Person2 ankom på cykel, åbnede Person1 bagagerummet til Peugoeten og overdrog tasken med våbnene til Person2.
Straks efter at Person2 havde fået overdraget tasken med våbnene cyklede han fra stedet, hvorefter din klient og de øvrige senere anholdte også forlod stedet. Formålet med deres tilstedeværelse på Forening1 ophørte altså på samme tidspunkt, som Person2 cyklede væk med våbnene. Din klient og de øvrige anholdte tog herefter ned til det grønne areal på Vej1, hvor de igen mødte Person2.
Under dette besøg blev både de nævnte walkie talkier og de pågældende våben gemt på området. Da Person1 blev fængslet, blev hans telefon aflyttet.
Man kunne her høre ham i samtaler, hvor han instruerede en udenforstående om, hvem der skulle påtage sig skylden, at de ikke alle ni behøvede at blive fundet skyldige, og om hvordan handlingsforløbet skulle være, herunder at formålet med at tage over i det grønne var at der skulle ryges en joint.
Først efter disse samtaler var ført, var der nogen i sagen, der ville udtale sig, herunder din klient, der først ville udtale sig i retten den 5. marts 2018.
Det er min opfattelse, at din klient havde en særlig anledning til forklare sig om den mistænkelige adfærd, hvor han sammen med de øvrige i sagen ventede på at Person2 skulle ankomme, og så at han kom for at skulle afhente en taske, hvorefter han tog med ud på det grønne areal, hvor våbnene og de øvrige genstande skulle gemmes.
Jeg har endvidere lagt vægt på, at alle de involverede var tilknyttet LTF, at de lå i konflikt med Brothas, og at de befandt sig ganske tæt på Brothas base i Sted, hvilket forklarer deres talrige tilstedeværelse.
Din klient og de øvrige fra gruppen ventede på Forening1 på, at Person2 skulle vende tilbage på cykel, og formålet med Person2 ankomst var, at han skulle transportere tasken på cykel til det grønne område, således at tasken ikke blev transporteret i bilen og sammen med de øvrige personer fra gruppen.
Det var derfor klart for din klient, at der var noget risikabelt forbundet med besiddelsen af tasken, uanset det ikke er bevist, at han var klar over, at der netop var våben i tasken.
Jeg finder på denne baggrund, at din klient ved at deltage i forløbet har udvist egen skyld ved at handle uforsigtigt, idet han har udvist en adfærd, der må påregnes at medføre risiko for sigtelse, anholdelse og varetægt, samt at din klient tillige har udvist egen skyld ved ikke at udtale sig indledningsvist, uanset der var en særlig anledning dertil.
I Rigsadvokatens brev af 13. december 2019, hvorved afgørelsen blev fastholdt, hedder det blandt andet: "... Din klage af 28. juli 2019 Du har til støtte for klagen bl.a. anført følgende: ”Det er i byrettens afgørelse lagt til grund, at min klient ikke er skyldig ved sin blotte tilstedeværelse samt at min klient ikke var vidende om, hvad der foregik.
Det er derfor min opfattelse, at min klient ikke har udvist egen skyld ved at handle uforsigtigt. Sagen bygger i det hele på en video, der viser lige præcis, hvad min klient og alle de andre foretaget sig, og derfor har man hele tiden vidst, hvad min klient har foretaget sig.
Statsadvokaten har lagt vægt på og mener, at min klient havde en særlig anledning til at forklare sig om den mistænkelige adfærd, men min klient blev jo lige præcis frifundet, idet han ikke vidste hvad de domfældte i sagen foretog sig, og den blotte tilstedeværelse er således sikke nok til at afvise erstatning. …”
Sagsfremstilling
Grundlovsforhør den 18. august 2017 Ved grundlovsforhøret i Københavns Byret den 18. august 2017 blev din klient og 8 andre sigtede (senere tiltalte) varetægtsfængslet efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2 og nr. 3, idet retten fandt, at der var begrundet mistanke om, at din klient var skyldig i besiddelse af skydevåben med tilhørende ammunition efter straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 81 a, stk. 1.
Retten udtalte om fængslingsgrundlaget bl.a., at ”[u]nder hensyn til sagens karakter og omfang, og at de sigtede alle har nægtet sig skyldige og ikke har udtalt sig til sagen, findes der bestemte grunde til at antage, at de anholdte på fri fod vil vanskeliggøre forfølgningen, navnlig ved at fjerne spor, advare eller påvirke andre.” Tiltalen Din klient og de øvrige 8 sigtede blev ved anklageskrift af 20. november 2017 bl.a. tiltalt for i forening at have overdraget en maskinpistol og en pistol med tilhørende ammunition med henblik på anvendelse i den verserende bandekonflikt.
Det fremgår af en videoovervågning, at din klient og de øvrige 8 sigtede havde opholdt sig i nærheden af en sort personbil af mærket Peugeot i forbindelse med, at der fra bagagerummet af personbilen blev overdraget en sort taske, som indeholdt de pågældende skydevåben med ammunition. Videoovervågningen gennemgås nærmere nedenfor under ”De faktiske omstændigheder”.
Københavns Byrets dom og Østre Landsrets dom Ved Københavns Byrets dom af 7. maj 2018, som blev stadfæstet ved Østre Landsrets dom af 18. juni 2019, blev 3 af de 9 tiltalte (Person2, Person1 og Person3) fundet skyldige i den rejste tiltale ved den 17. august 2017 omkring Forening1 samt ved det grønne område ved Vej1, som medlem af eller tilknyttet bandegrupperingen Loyal To Familia, i forening og efter forudgående aftale at have transporteret og besiddet en funktionsduelig og umiddelbart anvendelig maskinpistol og en pistol med tilhørende ammunition med henblik på anvendelse i den verserende voldelige konflikt mellem Loyal To Familia og Brothas, hvor der også kort tid forinden gerningstidspunktet, som led i konflikten, blev anvendt skydevåben.
Din klient og 5 andre tiltalte blev frifundet, idet de ikke havde forsæt til, at tasken, som blev overdraget til domfældte Person2 ved Forening1, indeholdt skydevåben og ammunition. Tilknytning til Loyal To Familia Byretten lagde til grund, at de 3 domfældte var medlemmer af eller tilknyttet bandegrupperingen Loyal To Familia (LTF).
Byretten lagde endvidere til grund, at LTF var part i en igangværende, voldelig konflikt med bandegrupperingen Brothas, hvorunder der blev anvendt skydevåben. Din klient og de 5 andre tiltalte, der blev frifundet, forklarede i byretten, at de på gerningstidspunktet den 17. august 2017 var medlemmer af bandegrupperingen LTF.
De faktiske omstændigheder I det følgende henvises til 2 kameraer, der benævnes henholdsvis ”Forening2” og ”Forening1”. Kameraerne har optaget video på 2 lokaliteter (ved Forening2 og ved Forening1) i et område ved Vej3 på Nørrebro. I sagens bilag F-1-11 er der et kort, hvor kameraet ”Forening2” er markeret med rødt, mens kameraet ”Forening1” er markeret med blåt.
Der er en afstand på ca. 100 afstand mellem kameraerne. Videoovervågningen blev afspillet under hovedforhandlingen i Københavns Byret og Østre Landsret og viser bl.a. overdragelsen af tasken (med våbnene) fra bagagerummet af den sorte Peugeot, hvor din klient var tilstede. Tidsangivelsen i videoklippene fra kameraet ”Forening2” er 2 minutter foran realtiden.
I det følgende henvises til det tidspunkt, som fremgår af videoklippenes tidsangivelse. Videoovervågning kameraet ved ”Forening2” Kl. 18.00.15 ses domfældte Person2 og domfældte Person3 sammen din klient, Erstatningssøgende4 og Erstatningssøgende3. Endvidere er en person i shorts til stede. Denne person blev ikke tiltalt i sagen. Kl. 18.01.35 kører domfældte Person2 og domfældte Person3 fra stedet i en grå Opel.
Videoovervågning kameraet ved ”Forening1” Kl. 18.04 bliver en sort Peugeot parkeret på pladsen ved Forening1. Bilen holder parkeret på et sted, hvor alene bilens antenne, og på et senere tidspunkt den åbne bagklap, er synlig på videoovervågningen, hvorfor personer, som bevæger sig langs med bilen, ikke er synlige på overvågningen.
Det fremgår af byrettens og landsrettens dom, at det er domfældte Person2, som parkerer den sorte Peugeot, og at maskinpistolen, pistolen og ammunitionen på dette tidspunkt ligger bilens i bagagerum. Kl. 18.10.45 ses domfældte Person1 sammen med de frifundne Erstatningssøgende1, Erstatningssøgende2 og Person4 på pladsen ved Forening1.
De 4 personer går i retning mod Forening2, hvor din klient og de 2 andre frifundne tiltalte befandt sig kl. 18.00.15. Kl. 18.14.45 ses din klient sammen med domfældte Person1 og de 5 andre frifundne komme gående til pladsen ved Forening1, hvor den sorte Peugeot fortsat holder parkeret. Endvidere ses den tidligere nævnte person i shorts sammen med gruppen på pladsen ved Forening1.
Han blev som nævnt ikke tiltalt i sagen. Personerne i gruppen går hen imod den sorte Peugeot. Personerne tager herefter ophold i området omkring bilen. I de følgende 8 minutter, frem til kl. 18.22, går personerne i gruppen frem og tilbage i området ved bilen. Flere gange ses flere af personerne fra gruppen, herunder din klient, samtidigt at kigge i retning mod Vej3.
Det ses på f.eks. på videoen omkring kl. 18.17.56, kl. 18.18.28, og kl. 18.20.23. I løbet af denne periode, hvor gruppen går frem og tilbage ved bilen, bliver bilens bagagerum, hvor den sorte taske med våbnene ligger, åbnet to gange, uden at noget lægges ned i eller tages op af bagagerummet. Herefter bliver bagagerummet åbnet for tredje gang i forbindelse med overdragelsen. Dette forløb er nærmere beskrevet nedenfor.
Kl. 18.15.42, umiddelbart efter ankomsten til pladsen ved Forening1, åbner domfældte Person1 kortvarigt bagagerummet, uden at noget bliver lagt ned i eller taget op af bagagerummet. Kl. 18.20.46 åbner Erstatningssøgende1 bilens bagagerum. Han lukker bagagerummet efter få sekunder uden at noget bliver lagt ned i eller taget op af bagagerummet. Kl. 18.21.04 ankommer domfældte Person2 på cykel til pladsen ved Forening1.
Han har en nettopose over sin højre skulder. Domfældte Person3 er ligeledes kommet til stede i området. På dette tidspunkt er alle 9 tiltalte således til stede på pladsen ved Forening1. Domfældte Person2 cykler direkte hen til bilen, og personerne i gruppen, som under de sidste 7 minutters ophold på pladsen har fremtrådt afventende, retter med det samme deres fokus mod domfældte Person2 på cyklen.
Kl. 18.21.14 overdrager domfældte Person2 nettoposen til Erstatningssøgende1, som kortvarigt kigger ned i posen. Da nettoposen bliver overdraget kan følgende personer ses på videoen: de tre domfældte Person1, Person2 og Person3, samt din klient og de andre frifundne Erstatningssøgende1, Erstatningssøgende4, Erstatningssøgende3 og Person4.
Nogle af personerne er noget af tiden placeret bag træet nederst i billedet på videooptagelsen, men ses med fokus rettet mod situationen ved bilen. Kl. 18.21.19 åbner domfældte Person1 bagagerummet på bilen. De øvrige tiltalte samler sig om domfældte Person1 og domfældte Person2. De personer, som kan ses i optagelsen, retter deres fokus mod situationen ved bilen.
Kl. 18.21.41 tager domfældte Person1 den sorte taske med våbnene op af bagagerummet og giver tasken til domfældte Person2, som tager tasken over højre skulder og cykler en runde på pladsen foran gruppen. Din klient befinder sig under overdragelsen af den sorte taske tæt på domfældte Person1 og domfældte Person2, og han har fokus rettet mod de to.
Efter overdragelsen af tasken til domfældte Person2 forlader alle de tilstedeværende personer, herunder din klient, straks pladsen ved Forening1. Der er ikke videoovervågning af det efterfølgende forløb.
Ved landsrettens dom er det lagt til grund, at din klient og de øvrige 8 tiltalte herefter kørte i biler over til et grønt område ved Vej1, hvor de på ny mødtes med domfældte Person2, som netop havde fået overdraget den sorte taske fra bilens bagagerum ved Forening1. Kl. 18.31 modtog politiet anmeldelse om, at 10-15 personer gik ind på det grønne område ved Vej1 (bilag F-0-3).
Kl. 18.42 ankom første politipatrulje til det grønne område. Din klient blev anholdt sammen med de 8 andre sigtede (senere tiltalte). Politiet fandt den sorte taske med våbnene og en nettopose med walkie-talkier. Forklaringer under efterforskningen Indledningsvis ønskede ingen af de tiltalte at afgive forklaring til politiet.
De ønskede heller ikke at afgive forklaring under grundlovsforhøret eller ved de følgende fristforlængelser. Den 18. september 2017 førte domfældte Person1, der på det tidspunkt var varetægtsfængslet, to telefonsamtaler med domfældte Person2’s svoger Person5. Person5 var ikke sigtet i sagen, men havde adgang til at besøge domfældte Person2, der også var varetægtsfængslet i sagen.
De to telefonsamtaler handlede bl.a. om, at politiet var i besiddelse af fotos fra videoovervågningen, hvor det fremgik, at domfældte Person2 havde den sorte taske (med våbnene) på ryggen. Domfældte Person1 sagde under den første af samtalerne den 18. september 2017 med henvisning til politiets fotos at ”han (Person2) kan ikke løbe uden om den. Det kan han ikke”.
Der blev desuden talt om, at 9 personer ikke skulle dømmes for 2 våben, hvorefter domfældte Person1 sagde: ”bare sig til ham (Person2), at han skal bruge sin hjerne, og så lad ham forstå det, som han vil forstå det”, hvortil Person5 svarede ”ja, ja, men han (Person2) skal vide, hvad han skal sige, hvad han skal lave, forstår du?”.
Ved en senere telefonsamtale den 22. september 2017 mellem domfældte Person1, der fortsat var varetægtsfængslet, og Person5, oplyste Person5, at han lige havde besøgt sin svoger domfældte Person2, der ligeledes fortsat var varetægtsfængslet i sagen, og at Person2 ”kommer til at tage hele skylden” samt ”… han vil prøve så vidt som muligt, ikke at få nogen med udover ham selv…”.
Senere under samme telefonsamtale sagde domfældte Person1 til Person5: ”men nu skal jeg forklare, hvad der skete den der dag brormand ik. Du skal høre på mig og koncentrere dig”. Domfældte Person1 oplyste herefter, at han og de andre den 17. august 2017 skulle over og ryge en joint i Parken. Han oplyste endvidere, hvad domfældte Person2 havde sagt i forbindelse med overdragelsen af den sorte taske ved Forening1.
Til sidst i samtalen spurgte domfældte Person1, hvornår Person5 igen skulle besøge domfældte Person2. Efter at disse telefonsamtaler havde fundet sted, afgav flere af de tiltalte i sagen forklaring til politiet, dog ikke din klient. Kun domfældte Person3, som ikke afgav forklaring i byretten, havde afgivet forklaring til politiet på dette tidspunkt.
Forklaringer under hovedforhandlingen I relation til formålet med opholdet på området ved Forening1 kl. 18.14 til kl. 18.22 har de 6 frifundne tiltalte bl.a. forklaret følgende: Din klient forklarede, at han den 17. august 2017 var medlem af LTF. Din klient fik vist et klip fra videoen kl. 18.14 fra pladsen ved Forening1. Din klient forklarede hertil, at ”[d]e ventede ikke på flere brødre.
Nu havde Erstatningssøgende4 hilst på alle de brødre, han skulle. De talte sammen om, om de skulle tage over i det grønne område. Tiltalte (din klient) var ikke på daværende tidspunkt bekendt med, at der lå en park i området. De blev enige om at tage over i parken for at ryge en joint. Der var ikke andre personer end dem, der var til stede, som skulle med. Det var meningen, at de skulle køre i bil derover.
De kørte ikke med det samme. Han kan ikke huske, hvorfor de ikke kørte med det samme.” Erstatningssøgende1 forklarede, at han den 17. august 2017 var medlem af LTF. Erstatningssøgende1 forklarede videre, at Erstatningssøgende2 på vej hen til Forening1 spurgte ham, om han ville blive og ryge en joint med de andre, hvilket han blev overtalt til.
Erstatningssøgende1 fik herefter vist et klip fra videoen kl. 18.14 fra pladsen ved Forening1, hvortil han forklarede: ”det ser ud som om, at de ikke vidste, hvad de skulle lave”. Til et klip fra videoen kl. 18.15 forklarede Erstatningssøgende1, at han ”ved ikke, hvorfor de ikke gik i gang med at ryge”.
Erstatningssøgende1 fik herefter vist et klip fra videoen kl. 18.22 fra pladsen ved Forening1, hvor han og resten af gruppen forlader pladsen, inden de mødes ved det grønne område 10 minutter senere. Erstatningssøgende1 forklarede hertil, at de ”skulle alle sammen over og ryge en joint”.
Vedrørende bilen forklarede Erstatningssøgende1, at han ”kan ikke huske, om han lagde mærke til den sorte Peugeot, da han var der” (ved Forening1). Erstatningssøgende1 blev herefter vist klippet fra videoen kl. 18.15, hvor han står ved siden af domfældte Person1, som åbner bilens bagagerum.
Erstatningssøgende1 forklarede hertil, at han ”kan stadig ikke huske, om han lagde mærke til den sorte Peugeot.” Erstatningssøgende1 fik herefter vist videoklippet fra videoen kl. 18.20, hvor han åbner bagagerummet, mens Erstatningssøgende4 står ved siden af. Erstatningssøgende1 forklarede, at han ”kan ikke huske, at han åbnede og lukkede bagagerummet på den sorte Peugeot. Det siger ham ingenting.
Han har ikke nogen fornemmelse af, om der lå noget i bagagerummet.” I relation til nettoposen har Erstatningssøgende1 forklaret, at han ”ikke kan huske, at Person2 havde en nettopose med. Han husker ikke, at han fik nettoposen af Person2, men han kan se på videoen, at det skete.
Han ved ikke, hvad der var i posen.” Erstatningssøgende1 forklarede om den sorte taske, at han ”husker ikke, at Person2 (Person2) fik en taske. Tiltalte (Erstatningssøgende1) lagde ikke mærke til tasken, da han åbnede bagagerummet.” Erstatningssøgende2 forklarede, at han den 17. august 2017 var medlem af LTF. Erstatningssøgende2 fik vist et klip fra videoen kl. 18.14 fra pladsen ved Forening1.
Erstatningssøgende2 forklarede hertil, at ”de skulle ryge en joint. Tiltalte havde noget med, så han kunne ryge en joint. Han ved ikke, om de andre havde noget på sig. Tiltalte skulle til at lave sin joint på p-pladsen, men han fik at vide, at det måtte han ikke, fordi der var noget familie, der boede i nærheden, og som kunne komme forbi og se det.
Han kan ikke huske, hvem der sagde til ham, at han ikke måtte ryge der. Der var snak om, hvor de så skulle ryge deres joints. Han fik at vide, at de kunne gå hen i en park ved siden af.” Erstatningssøgende2 blev lidt utålmodig, og spurgte ”skal vi komme afsted”, hvilket der ikke kom noget svar på. Erstatningssøgende2 forklarede om domfældte Person2, at han ”var opmærksom på, at Person2 kom.
Der var ikke nogen, der på det tidspunkt fortalte ham, hvem Person2 var. Han så ikke, at Person2 fik en taske fra bilen. Tiltalte (Erstatningssøgende2) var gået lidt væk. Han kunne godt se de andre. Tiltalte (Erstatningssøgende2) var ikke opmærksom på, at Erstatningssøgende1 på et tidspunkt fik en nettopose. Tiltalte (Erstatningssøgende2) lagde slet ikke mærke til tasken.
Han så, at Person2 havde tasken hængende på skulderen.” Erstatningssøgende3 forklarede, at han den 17. august 2017 var medlem af LTF. Erstatningssøgende3 fik vist et klip fra videoen kl. 18.14 fra pladsen ved Forening1. Erstatningssøgende3 forklarede hertil, at han mente, at de skulle ryge joints sammen.
Til et klip fra videoen kl. 18.16 forklarede Erstatningssøgende3, at de ikke kunne ryge joints ved Forening1, hvorfor de skulle et andet sted hen at ryge. Erstatningssøgende3 forklarede ligeledes, at de ventede på at komme videre, og at han ikke kunne huske, hvorfor de ikke bare gik videre. Erstatningssøgende4 forklarede, at han den 17. august 2017 var medlem af LTF.
Erstatningssøgende4 fik vist et klip fra videoen kl. 18.14 fra pladsen ved Forening1. Erstatningssøgende4 forklarede hertil, at ”De ville væk fra området, fordi det ikke var så diskret at stå og ryge joints ved Forening1. De ventede lidt med at køre over til parken.
Han ved ikke hvorfor.” Vedrørende bilen forklarede Erstatningssøgende4, at ”[t]iltalte (Erstatningssøgende4) lagde ikke mærke til den sorte Peugeot på noget tidspunkt. Han var ikke opmærksom på den.” Erstatningssøgende4 blev herefter vist videoklippet fra videoen kl. 18.20, hvor Erstatningssøgende1 åbner bagagerummet, mens Erstatningssøgende4 står ved siden af Erstatningssøgende1.
Erstatningssøgende4 forklarede, at ”[d]et er tiltalte (Erstatningssøgende4), der står tæt på den sorte Peugeot. Han så ikke, at bagagerummet i bilen blev åbnet. Han så, at det blev lukket, men han så ikke, hvem der lukkede det. Han havde meget kort fokus på bilen. De talte ikke om, hvad der var i bilen.” Person4 forklarede, at han den 17. august 2017 var medlem af LTF.
Person4 fik vist et klip fra videoen kl. 18.14 fra pladsen ved Forening1.
Person4 forklarede hertil, at han ”tror, at der var én, der talte om, at de skulle finde et sted, hvor de kunne ryge en joint.” Til et klip fra videoen kl. 18.15 forklarede Person4, at han ”ved ikke, hvorfor de ikke bare gik.” Vedrørende bilen fremgår det af retsbogen at ”[t]iltalte (Person4) var ikke opmærksom på den sorte Peugeot den 17. august 2017.
Han kan ikke huske, om han overhovedet så bilen den dag.” Person4 blev herefter vist klippet fra videoen kl. 18.15, hvor han sammen med domfældte Person1 og Erstatningssøgende1 står ved den sorte Peugeot med fokus rettet mod bilen lige inden bagagerummet blev åbnet. Person4 forklarede, at ”[t]tiltalte (Person4) var ikke opmærksom på den sorte Peugeot.
Han så ikke, at bagagerummet blev åbnet.” Domfældte Person2 forklarede, at han den 17. august 2017 var medlem af LTF. Person2 fik vist et klip fra videoen kl. 18.21 fra pladsen ved Forening1, som viser den episode, hvor han får overdraget den sorte taske fra bagagerummet.
Person2 forklarede hertil, at han ”gav nettoposen til Erstatningssøgende1, fordi han stod tættest på”, og at han sagde til Erstatningssøgende1, at ”han skulle give walkie talkierne til en fra gården.” Person2 forklarede videre, at ”[d]e andre ville over til det grønne område ved Vej1 og ryge en joint”, hvorfor han også cyklede derover. Han var den første, som ankom til det grønne område ved Vej1.
Han gemte den sorte taske ved nogle buske 40 – 50 meter væk fra det sted, hvor alle de tiltalte samledes, inden politiet ankom 15 – 20 minutter senere.
Vedrørende opholdet ved det grønne område har din klient og de 5 øvrige frifundne enten forklaret, at de ikke så den sorte taske, eller at domfældte Person2 ikke havde den sorte taske, da de mødtes med ham ved det grønne område, efter at han var cyklet afsted fra området ved Forening1. Din klient forklarede, at han ikke vidste, om tasken var med ovre i parken (det grønne område).
Begrundelse Din klient var frihedsberøvet i 260 påbegyndte døgn. Det fremgår af præmisserne i Københavns Byrets dom af 7. maj 2018, at anklagemyndigheden ikke havde ført det fornødne bevis for, at din klient og de 5 øvrige frifundne havde forsæt til, at der var våben i den sorte taske, som blev overdraget til domfældte Person2 ved Forening1, hvorfor din klient blev frifundet.
Din klient er derfor som udgangspunkt berettiget til erstatning for frihedsberøvelsen, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 1. Jeg er imidlertid enig med statsadvokaten i, at din klient har udvist egen skyld i en sådan grad, at erstatningen helt må bortfalde i medfør af retsplejelovens § 1018 a, stk. 3.
Jeg har ved afgørelsen lægt vægt på, at din klient har udvist egen skyld ved at udvise mistankepådragende adfærd forud for anholdelsen.
Jeg har herved lagt vægt på, at din klient var medlem af bandegrupperingen LTF, at din klient først mødtes med domfældte Person2, domfældte Person3 og de frifundne Erstatningssøgende4 og Erstatningssøgende3, som ligeledes var medlemmer af bandegrupperingen LTF, og herefter mødtes med en stor gruppe af personer, som alle ligeledes var medlemmer af LTF (med undtagelse af personen i shorts, som ikke blev tiltalt, og hvis tilknytningsforhold til LTF er uoplyst), at din klient sammen med gruppen af LTFmedlemmer tog ophold ved en bil, hvor bagagerummet uden at noget blev taget op af eller lagt ned i bagagerummet blev åbnet 2 gange, at din klient og de øvrige tiltalte, da domfældte Person2 – som ligeledes var medlem af LTF ankom til stedet, samlede sig om ham og domfældte Person1 og rettede deres fokus mod situationen ved bilen, at domfældte Person2 overdrog en nettopose til Erstatningssøgende1, samt at din klient og de øvrige tiltalte herefter overværede, at domfældte Person1 tog en taske med ukendt indhold op fra bilens bagagerum og overdrog den til domfældte Person2, som herefter cyklede væk fra stedet med tasken.
Jeg har desuden lagt vægt på, at din klient sammen med de øvrige personer i gruppen straks efter overdragelsen af tasken forlod stedet og kørte over til det grønne område ved Vej1, hvor de igen mødtes med domfældte Person2, som på dette tidspunkt ikke længere var i besiddelse af den taske, som han ca. 10 minutter forinden havde fået overdraget under deres tilstedeværelse ved Forening1.
Jeg har endvidere lagt vægt på, at overdragelsen af den sorte taske fra bagagerummet skete under en verserende voldelig konflikt mellem bandegrupperingerne LTF og Brothas, hvor der også kort tid forinden gerningstidspunktet som led i konflikten blev anvendt skydevåben.
Jeg har ladet det indgå i min vurdering, at din klient og de øvrige tiltalte, som gengivet ovenfor, i byretten samstemmende forklarede, at de på pladsen ved Forening1 aftalte, at de skulle tage hen til det grønne område for at ryge joints.
Jeg har imidlertid endvidere ladet det indgå i min vurdering, at forklaringerne herom først blev afgivet efter, at domfældte Person1 under sin varetægtsfængsling i sagen havde ført en telefonsamtale, der handlede om at undgå, at de 9 sigtede alle skulle ende at blive fundet skyldige. Telefonsamtalen blev ført med Person5, der er svoger til domfældte Person2.
Person5 oplyste under telefonsamtalen, at domfældte Person2s kom til at tage hele skylden og så vidt muligt ville prøve at undgå at få nogen andre end ham selv med. Domfældte Person1 sagde herefter til Person5: ”men nu skal jeg forklare, hvad der skete den der dag brormand ik.
Du skal høre på mig og koncentrere dig”, hvorefter han oplyste, at din klient og de øvrige tiltalte den 17. august 2017 skulle over til det grønne område for at ryge joints.
Jeg har herudover lagt vægt på, at ingen af de tiltalte har afgivet en troværdig forklaring om, hvorfor de rastløst bevægede sig frem og tilbage ved bilen og forblev i området ved Forening1 frem til kl. 18.22, hvor tasken var blevet overdraget, til trods for at de alle var enige om, at de skulle tage et andet sted hen for at ryge joints sammen.
Uagtet at din klient ikke havde forsæt til, at der var våben i den sorte taske, som blev overdraget til domfældte Person2 ved Forening1, er det min opfattelse, at din klient under disse omstændigheder måtte påregne, at han kunne risikere at blive mistænkt og frihedsberøvet i den skete udstrækning.
Efter en samlet vurdering finder jeg herefter, at din klient selv har givet anledning til frihedsberøvelsen, og at erstatning derfor bør nægtes i medfør af retsplejelovens § 1018 a, stk. 3. ..." Det er oplyst, at Erstatningssøgende1 første gang har afgivet forklaring til politiet den 4. december 2017. Det er oplyst, at Erstatningssøgende2 første gang har afgivet forklaring til politiet den 13. november 2017.
Det er oplyst, at Erstatningssøgende3 første gang har afgivet forklaring til politiet den 7. december 2017. Det er oplyst, at Erstatningssøgende4 første gang har afgivet forklaring til politiet den 8. november 2017. Under hovedforhandlingen er der forevist videoklip og dokumenteret fra sagens bilag som nærmere beskrevet i retsbogen.
Rettens begrundelse
og afgørelse Da de erstatningssøgende er frifundet i det forhold, der dannede grundlag for varetægtsfængsling, har de som udgangspunkt ret til erstatning for uberettiget frihedsberøvelse, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 1. Spørgsmålet er herefter, om erstatningen skal nægtes eller nedsættes, fordi de erstatningssøgende selv har givet anledning til frihedsberøvelsen, jf. § 1018 a, stk. 3.
Det lægges til grund, at de erstatningssøgende, kort før de blev anholdt den 17. august 2017 kl. 18.45, i nogle minutter op til kl. ca. 18.21 sammen med andre befandt sig på pladsen ved Forening1, hvor der også var en bil, i hvis bagagerum der var en sportstaske med en maskinpistol, en pistol og tilhørende ammunition. Tasken blev transporteret videre på cykel til et grønt område i nærheden.
Blandt andre de erstatningssøgende begav sig også til det grønne område og blev anholdt ca. 50 m fra tasken. Det er i skyldkendelsen under nævningesagen fastslået, at der ikke er ført bevis for, at de erstatningssøgende vidste, måtte anse det for sandsynligt eller havde accepteret muligheden for, at der var våben i sportstasken.
Retten finder herefter ikke, at de erstatningssøgendes adfærd forud for anholdelsen, sådan som adfærden er beskrevet i Rigsadvokatens afgørelser og illustreret ved de foreviste videosekvenser, giver grundlag for at fastslå, at nogen af dem har handlet med en sådan uforsigtighed eller i øvrigt sådan, at de herved selv har givet anledning til eller har måttet påregne, at de blev anholdt og varetægtsfængslet, heller ikke når deres tilknytning til Loyal to Familia (LTF) og den dengang verserende bandekonflikt tillige tages i betragtning.
Retten finder, at de erstatningssøgende, der alle var tilknyttet LTF, og som blev anholdt i kort afstand fra en taske med våben under en igangværende bandekonflikt, som LTF var involveret i, havde en særlig anledning til at rense sig fra mistanke ved at afgive forklaring efter at være anholdt.
Fire af de erstatningssøgende afgav forklaring til politiet første gang i november/december 2017, mens den femte ikke har afgivet forklaring til politiet.
Uanset denne særlige anledning finder retten under de foreliggende omstændigheder ikke, at det forhold, at de erstatningssøgende (for de fires vedkommende i en periode) valgte ikke at udtale sig, kan føre til bortfald eller nedsættelse af erstatningen efter § 1018 a, stk. 3.
Retten lægger herved vægt på, at det efter den begrundelse, der er givet for varetægtsfængslingen i byrettens kendelse af 18. august 2017, ikke kan antages, at de erstatningssøgende, selv om de havde afgivet forklaring umiddelbart, under de foreliggende omstændigheder ikke ville være blevet frihedsberøvet eller ville være blevet løsladt på et tidligere tidspunkt, jf. herved UfR 2021.3983 H.
Retten finder endvidere ikke grundlag for at lade de erstatningssøgendes forklaringer under hovedforhandlingen i nævningesagen føre til bortfald eller nedsættelse af erstatningen. De erstatningssøgendes påstande tages herefter til følge.
Thi kendes for ret
: Der tillægges erstatningssøgende Erstatningssøgende1 219.900 kr. i erstatning med sædvanlig procesrente fra den 30. april 2019. Der tillægges erstatningssøgende Erstatningssøgende2 219.900 kr. i erstatning med sædvanlig procesrente fra den 8. maj 2019. Der tillægges erstatningssøgende Erstatningssøgende3 219.900 kr. i erstatning med sædvanlig procesrente fra den 8. maj 2019.
Der tillægges erstatningssøgende Erstatningssøgende4 219.900 kr. i erstatning med sædvanlig procesrente fra den 29. maj 2019. Der tillægges erstatningssøgende Erstatningssøgende5 219.900 kr. i erstatning med sædvanlig procesrente fra den 8. maj 2019.
Beløbene samt sagens omkostninger, herunder 24.000 kr. + moms i salær til den for Erstatningssøgende1’s beskikkede advokat, advokat Asser Lyngs Gregersen, 24.000 kr. + moms i salær til den for Erstatningssøgende2’s beskikkede advokat, advokat Advokat1, 24.000 kr. + moms i salær til den for Erstatningssøgende3’s beskikkede advokat, advokat Rune Wiborg, 24.000 kr. + moms i salær til den for Erstatningssøgende4’s beskikkede advokat, advokat Advokat2, 24.000 kr. + moms i salær til den for Erstatningssøgende5’s beskikkede advokat, advokat Gitte Juul Jensen, og 1.790 kr. + moms i salær til den for Erstatningssøgende4’s tidligere beskikkede advokat, advokat Advokat3, udredes endeligt af statskassen. ::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 8. afdelings
DOM
(landsdommerne Frosell, Jacob Waage og Beth von Tabouillot) Dato: 30. januar 2024 Rettens sagsnr.: S-3434-21 Anklagemyndigheden mod erstatningssøgende Erstatningssøgende1, født januar 1994, (advokat Asser Lyngs Gregersen, besk.), Erstatningssøgende2, født maj 1993, (advokat Janus Malcolm Pedersen, besk.), Erstatningssøgende3, født juni 1993, (advokat Rune Wiborg, besk.), Erstatningssøgende4, født maj 1988, (advokat Anders Schønnemann Olesen, besk.) og Erstatningssøgende5, født maj 1995, (advokat Gitte Juul Jensen, besk.) Dom afsagt af Københavns Byret den 1. december 2021 (sag nr.
SS 1-24457/2020) er anket af anklagemyndigheden med påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb. De erstatningssøgende har påstået stadfæstelse.
Sagsfremstilling
Der er for landsretten fremlagt de samme bevisligheder som for byretten. Der er endvidere forevist videoklip fra pladsen ved Forening1 og fra et område ved Forening2. Forklaringer Der er ikke afgivet forklaringer for landsretten.
Landsrettens begrundelse og resultat
De erstatningssøgende har som udgangspunkt krav på erstatning for den frihedsberøvelse, de har været udsat for, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 1. Spørgsmålet er herefter, om erstatningen skal nedsættes eller nægtes som følge af, at de erstatningssøgende selv har givet anledning til frihedsberøvelsen, jf. § 1018 a, stk. 3.
Det fremgår af den afspillede videoovervågning, at de erstatningssøgende under opholdet på pladsen ved Forening1 alle udviste en rastløs og afventende adfærd som nærmere beskrevet af Rigsadvokaten i sagsfremstillingen i brevene til de erstatningssøgende, og landsretten lægger til grund, at de efterfølgende – som i en koordineret aktion – bevægede sig hen til det grønne område ved Vej1.
På denne baggrund og under hensyntagen til, at alle erstatningssøgende var tilknyttet LTF, og at episoden udspillede sig under en væbnet bandekonflikt, som LTF var part i, finder landsretten, at de erstatningssøgende forud for strafforfølgningen har udvist en sådan mistankepådragende adfærd, og at de måtte påregne risiko for bl.a. langvarig varetægtsfængsling.
Herefter foreligger der en sådan grad af egen skyld, at de erstatningssøgende ikke har krav på erstatning, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 3. På denne baggrund frifindes anklagemyndigheden for de erstatningssøgendes påstande om erstatning.
Thi kendes for ret
: Anklagemyndigheden frifindes for de af de erstatningssøgende Erstatningssøgende1, Erstatningssøgende2, Erstatningssøgende3, Erstatningssøgende4 og Erstatningssøgende5 rejste krav. Hver af de erstatningssøgende skal betale de sagsomkostninger for begge retter, der vedrører ham.
