Tilbage til sager

VLRVestre Landsret

AM2024.12.20V

OL-2024-V-00055

Kendelse
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
20-12-2024
Sagsemne
processuelle indgreb i relation til dyreværnssager, sigtede og forsvaret
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

AM2024.12.20V Retten i Viborgs

KENDELSE

Dato: 10. december 2024 Rettens sagsnr.: 3030/2024 Politiets sagsnr.: 4100-89110-00090-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1 A/S, cvr-nummer … og Tiltalte2 ApS, cvr-nummer … Kendelse om beskikkelse af advokat Ingen var mødt.

Der blev fremlagt: mail af 28. september 2024 med med bilag fra advokat Advokat mail af 1. oktober 2024 fra anklagemyndigheden mails af 3. oktober 2024 fra advokat Advokat mail af 4. oktober 2024 fra anklagemyndigheden mail af 12. oktober 2024 fra advokat Advokat mail af 13. november 2024 fra anklagemyndigheden mail af 20. november 2024 fra advokat Advokat mail af 21. november 2024 fra anklagemyndigheden Advokat Advokat har anmodet om, at han beskikkes som forsvarer for Tiltalte1 A/S.

Anklagemyndigheden har oplyst, at der efter deres opfattelse ikke er behov for advokatbeskikkelse. Advokat Advokat har til støtte for sin anmodning navnlig anført, at Tiltalte1 A/S allerede ved mail af 19. april 2023 har anmodet om, at der beskikkes advokat for dem.

Desuden er der tale om kompliceret EU-ret, og der er rejst tiltale efter dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, hvor strafferammen er meget omfattende bøder og potentielt rettighedsfrakendelse. Selvom der ikke konkret er påstand om rettighedsfrakendelse i nærværende sag, så vil en eventuel domfældelse potentielt kunne få indflydelse på en eventuel fremtidig påstand om rettighedsfrakendelse fra anklagemyndighedens side.

Anklagemyndigheden har til støtte for prostesten navnlig anført, at der er tale om en helt almindelig ukompliceret sag om transport af et enkelt dyr, hvor bevistemaet bliver, hvorvidt dyret var transportegnet eller ej. Det er en almindelig bødesag, og der er ikke påstand om rettighedsfrakendelse. Der er herefter ikke særlige omstændigheder, som gør forsvarerbeskikkelse ønskeligt efter retsplejelovens § 732, stk. 1.

Anklagemyndigheden har den 13. november 2024 tilbagekaldt sagen, idet forsvareren advokat Advokat har ønsket, at der stilles supplerende spørgsmål til Det Veterinære Sundhedsråd.

KENDELSE

Da der er tale om en sag, hvor der vil blive nedlagt påstand om bøde, er sagen omfattet af retsplejelovens § 732. Efter retsplejelovens § 732 kan der i andre tilfælde end de i § 731 nævnte, ske beskikkelse, når retten efter sagens beskaffenhed, sigtedes person eller omstændighederne i øvrigt gør det ønskeligt.

Sagen vedrører, hvorvidt sigtede, Tiltalte1 A/S, i forbindelse med udøvelse af erhverv som transportør af slagtesvin, er ansvarlig for, at virksomhedens chauffør udsatte en gris for grovere uforsvarlig behandling, da chaufføren transporterede grisen fra besætningen til slagteriet, uagtet at grisen var svært støttehalt, grænsende til springhalt, på venstre bagben, og havde kompliceret ledbetændelse i begge bagben af en varighed på adskillelige uger, og derfor ikke var egnet til transport, hvorved grisen blev udsat for unødig smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

Efter en samlet vurdering af sagen, finder retten, at der ikke efter sagens beskaffenhed, sigtedes person eller omstændigheder i øvrigt, er grundlag for at beskikke en forsvarer. Derfor bestemmes Anmodningen om beskikkelse af advokat Advokat som forsvarer tages ikke til følge. Sagen sluttet. ::::::::::::::::::::::::: Vestre Landsrets 5. afdelings

KENDELSE

Som dommere fungerede landsdommerne Helle Krogager Rasmussen, Henrik Estrup og Jakob Herborg (kst.). Dato: 20. december 2024 Rettens sagsnr.: S–2386–24 Advokat Advokat kærer afslag på beskikkelse i sagen Anklagemyndigheden mod Tiltalte1 A/S Fremlagte bilag: udskrift af retsbogen for Retten i Viborg med bilag brev af 13. december 2024 fra Retten i Viborg kæreskrift af 12. december 2024 fra advokat Advokat.

Den 10. december 2024 har byretten afsagt kendelse om, at advokat Advokat ikke beskikkes som forsvarer for tiltalte, Tiltalte1 A/S. Kendelsen er kæret af advokat Advokat med påstand om, at han beskikkes som forsvarer for tiltalte, Tiltalte1 A/S.

Landsretten afsagde Kendelse: Landsretten tiltræder, at der efter de foreliggende oplysninger ikke er grundlag for at bekikke advokat Advokat som forsvarer for tiltalte, Tiltalte1 A/S, jf. retsplejelovens § 732, stk. 1. Landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse.

Thi bestemmes

: Byrettens kendelse stadfæstes. Sagen sluttet.

AM2024.12.20V
KilderAnklagemyndigheden
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/ec6aba47-28a7-4bd7-bb38-834367d37b64