Tilbage til sager

BRByretterne

AM2023.03.23B2

Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
23-03-2023
Sagsemne
søfart, erhvervsforhold
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

[AM2023.03.23B] Retten i Aalborgs

DOM

- 23. marts 2023 - 10-3480/2022 - 5100- 84990-00025-21

Anklagemyndigheden mod Tiltalte, cvr-nummer …

Der har medvirket sagkyndige ved behandlingen af denne sag, jf. retsplejelovens § 20 b, stk. 1.

Anklageskrift er modtaget den 31. maj 2022.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

bekendtgørelse nr. 956 af 26. september 2012 om mindre erhvervsfartøjer, der medtager op til 12 passa- gerer, § 11, stk. 1, jf. stk. 3, jf. stk. 5, jf. § 2, stk. 4, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, jf. § 4, stk. 1, ved at være ansvarlig for, at 21 af skolens elever, der var under 18 år, i forbindelse med lejrskoleophold, den 15. juni 2021 ud for Sted ved Kattegat sejlede ud på paddleboards, uden at det var sikret, at sejladsen var planlagt således, at sejladsen kunne udføres i overensstemmelse med godt sømandsskab, og at menne- skeliv på søen var sikret fuldt betryggende, idet læreren, der havde arrangeret sejladsen, ikke havde tidli- gere erfaring med sejlads med paddleboards, og ikke havde undersøgt, hvilke kvalifikation instruktøren havde, ligesom der ikke forelå en skriftlig sikkerhedsinstruks for sikker anvendelse af fartøjerne med bl.a. beskrivelse af risikofaktorer i forbindelse med sejladsen og fastsat forholdsregler i tilfælde af kæntring o.l. ulykker, hvorved 21 elever og lærere blev udsat for alvorlig fare, idet flere af eleverne ikke selv kunne komme i land.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde på 45.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Forklaringer Der er under sagen afgivet forklaring af skoleleder Vidne1 og vidneforklaring af Vidne2, Vidne 2, Vidne4, Vidne 4, Vidne6 og Vidne7.

[FORKLARINGER UDELADT]

Sagens øvrige oplysninger Der har under sagen været fremlagt en mailkorrespondancen mellem Vidne2 og Vidne5 om bestillingen af paddleboard-arrangementet, idet Vidne2 den 19. april 2021 skrev til Firma ApS’ mailadresse:

"Hej, Jeg skal have en 8. klasse (24 elever 2-3 lærere) med på hyttetur i … i uge 24, mandag til torsdag. Er det muligt at få hjælp til paddleboarding fra jer? Og i så fald, hvad tager I for dette?"

Det fremgår bl.a. af en mail af 20. april 2021 fra:

"Hej Det kan vi helt sikkert.

Vi har alt udstyret med og instruktør(e) som giver instruks i brugen af udstyret, inden vi går i vandet. Ved en gruppe på jeres størrelse vil jeg sige 30-45 minutter inden vi skal i vandet er en god ide, til omklædning og instruks. det tager cirka det halve tid at komme op igen.

Pris for din forespørgsel: 27 Paddleboards + instruktør 1 time på vandet 4000,- DKK inkl. moms 2 timer på vandet 6500,- DKK inkl. moms Våddragt + 50,- DKK pr deltager Der medfølger altid svømmevest

Hvis det er noget i kan tænke jer vi gør, så tag endelig kontakt, så finder vi en dag for dette."

Det fremgår af mail af 26. april 2021 og 1. juni 2021 fra Firma ApS, at arrangementet blev aftalt til stranden ved Sted den 15. juni 2021 kl. 09.00.

Der er fremlagt en sms af 14. juni 2021 fra Vidne5 til Vidne2 hvoraf bl.a. fremgår:

”… Vejret ser desværre lidt gråt ud, men ved ikke hvad du/I tænker. Skal vi holde fast i at tage på vandet i morgen eller vil i gerne at vi rykker det ..."

Der er afspillet videosekvenser fra droneoptagelser vedrørende paddleboardarrangementet den 15. juni 2021.

Der er fremlagt dispositionsrapport af 22. juni 2021, hvoraf fremgår, at der den 15. juni 2021 kl. 10.41 via 112-opkald indgik anmeldelse om, at 26 elever på paddleboards havde problemer. Der blev sendt bered- skabspatrulje, indsatsleder og færdselspatrulje til stedet.

Situationsmeldingen kl. 10.52 var, at der var 7 per- soner iført våddragter og redningsvest i vandet, der ikke kunne komme ind til bredden pga. strøm, at samt- lige havde fat i eget board, og at resten af eleverne var kommet på land.

Kl. 11.05 var meldingen, at der var 6 personer i vandet, 16 på land og 4 i båden, og kl. 11.11 var meldingen at havnefogeden havde 6 elever i båden, og at alle var oppe af vandet, og at p.t. ingen havde behov for behandling af redningspersonalet.

Det fremgår af oplysninger fra DMI's vejrarkiv vedrørende Kommune den 15. juni 2021, at kl. 8 var middel- vindhastigheden 5 m/s og højeste vindstød 11,7 m/s, kl. 9 var middelvindhastigheden 5,5 m/s og højeste vindstød 11,5 m/s, kl. 10 var middelvindhastigheden 6,3 m/s og højeste vindstød 12,9 m/s samt kl. 11 var middelvindhastigheden 6,5 m/s og højeste vindstød 14,4 m/s.

Der er under sagen endvidere fremlagt Søfartsstyrelsens politianmeldelse af 1. februar 2022.

Rettens begrundelse

og afgørelse Efter forklaringerne afgivet af Vidne2, Vidne5 og mailkorrespondancen mellem dem lægger retten til grund, at Vidne2 som klasselærer og som led i planlægning af et lejrskoleophold for en 8. klasse på Tiltalte på bag- grund af anmeldelser på internettet tog kontakt til Firma ApS med henblik på at få assistance til et paddle- boardarrangement for 24 elever og 2-3 lærere, mens klassen var på hyttetur i … i uge 24 i 2021.

Arrange- mentet blev aftalt nærmere via mails og telefonsamtaler til at finde sted den 15. juni 2021 ud for Sted, hvor Firma ApS skulle stille paddleboard og passende udstyr samt instruktører til rådighed.

Det lægges efter Vidne2, Vidne3 og Vidne4’s forklaringer til grund, at lærerne ikke havde erfaring af betydning med paddle- boards, og at der intet blev aftalt om sikkerheden i forbindelse med forhandlingerne og indgåelsen af afta- len om arrangementet.

Det lægges videre til grund, navnlig efter forklaringerne afgivet af Vidne2 og Tiltalte, at programmet blev forelagt for skolens ledelse, der ikke havde bemærkninger dertil.

Det lægges videre til grund efter forklaringerne af de vidner, der var til stede det anførte tidspunkt at Vidne5 i forbindelse med arrangementets opstart om morgenen den anførte dag gav de deltagende 21 ele- ver og 2 lærere instrukser i brugen af udstyret med den til lejligheden ansatte Vidne6 som demonstrator.

Efter forklaringerne lægges til grund, at der heller ikke i den forbindelse blev instrueret i sikkerhed, ligesom der hverken af skolen eller Firma ApS var truffet foranstaltninger eller tiltag til at imødegår risici ved arran- gementet ud over, at deltagerne var iklædt de af Firma ApS medbragte våddragter og svømmeveste samt hver især blev forbundet til deres paddleboards med en sikkerhedsline, ligesom Vidne5 havde en mobiltele- fon på sig.

Det lægges til grund, at der ikke var kommunikation mellem skolen og Vidne5 om vejrliget, ud- over sms’en dagen inden arrangementet mellem Vidne2 og Vidne5 om, hvorvidt arrangementet skulle flyt- tes pga. gråvejret.

Det lægges efter sagens forklaringer og den afspillede videosekvens fra droneoptagelserne til grund, at de to instruktører med deltagerne imellem sig herefter begav sig ud i vandet. Droneoptagelserne viser bl.a. flag placeret mellem varebilen og den frakoblede trailer fra Firma ApS, og at der allerede, da de begav sig ud på vandet, var blæst af en vis vindstyrke i form af fralandsvind. Det fremgår også, at de alle i starten var

samlet i en klynge på vandet, men at de undervejs blev spredt fra hinanden over et større område, efter- hånden som fralandsvinden tog til, og havet blev mere uroligt, og at det resulterede i, at i hvert fald 1 læ- rer, 7 elever og de 2 instruktører blev fanget ca. 1 km fra land uden mulighed for selv at komme i land, og at de kun blev reddet i land ved hjælp af 2 både, fordi der blev slået alarm, herunder via 112.

Uanset de var iført våddragter og svømmeveste, der beskyttede dem mod kulde og mod at synke til bunds, lægger retten til grund, at de pågældende personer har været i fare for at lide skade i hvert fald på deres helbred, og at kun den hurtige redningsindsats har hindret dem i at drive længere fra land, inden de nåede en sådan grad af udmattelse, så de ikke med deres pagajer kunne stå imod vinden og strømmen.

Arrangementet må anses som omfattet af bekendtgørelse nr. 956 af 26. september 2012 om mindre fartø- jer, der medtager op til 12 passagerer, jf. § 2. Det er herefter afgørende, hvem der som fartøjernes "reder" var ansvarlig efter bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1, og § 4, stk. 1.

Det fremgår af det tiI bekendtgørelsen hørende bilag 4, ad 1), hvor det om identifikation af rederen og den- nes juridisk ansvarlige person blandt andet fremgår:

""Rederen" er den person eller det organ, som har ejerskab af sejladsaktiviteterne. Rederen er derfor ansvarlig for valget af sejladsaktiviteter, samt for hvordan de tilrettelægges og udføres. Rederen kan være ejer af fartøjet men behøver ikke at være det. Sejladserne kan udmærket foregå i lejede eller lånte fartøjer. Det afgørende er, om ejeren har ejerskab af sejladsaktiviteterne."

Det lægges videre til grund, at det var skolens personale, der bestemte, hvornår arrangementet skulle finde sted, og hvem der skulle deltage heri, ligesom det var skolen, der nærmere kunne træffe afgørelse, om der skulle foretages ændringer i arrangementet, f.eks. om det skulle aflyses. Det stemmer også overens med sms'en af 14. juni 2021 fra Vidne5 og Vidne2. Retten finder herefter, at det er skolen, der må anses som "re- der" i bekendtgørelsens forstand.

Herefter, og idet spørgsmål om sikkerhed i forbindelse med arrangementet i realiteten har været uomtalt, ligesom der ikke blev udfærdiget den krævede skriftlige sikkerhedsinstruks som anført i bekendtgørelsens § 4, finder retten det bevist, at tiltalte er skyldig efter tiltalen.

Straffen fastsættes til en bøde på 45.000 kr., jf. bekendtgørelse nr. 956 af 26. september 2012 om mindre erhvervsfartøjer, der medtager op til 12 passagerer, § 11, stk. 1, jf. stk. 3, jf. stk. 5, jf. § 2, stk. 4, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, jf. § 4, stk. 1.

Retten har ved straffastsættelsen henset til forarbejderne til ændringerne af lov om sikkerhed til søs, hen- holdsvis lovforslag nr. 100 af 13. januar 2010 og nr. 176 af 2. april 2014, hvorved strafniveauet blev skær- pet. Det er i 2010-lovforslaget, der havde til formål at styrke sikkerheden til søs bl.a. ved skærpelse af straf- niveauet ved forvoldelse af søulykke eller sejlads i strid med godt sømandskab m.v., anført, at bødeni-

veauet ved såkaldte almindelige overtrædelser bør være henholdsvis 20.000 kr. for rederiet, det sikker- hedsansvarlige selskab eller arbejdsgiveren samt 5.000 kr. for hver skærpende omstændighed, dog 10.000 kr., hvis under under 18 år er kommet til skade eller er udsat for fare herfor. Af 2014-lovforslaget fremgår:

"Det vurderes, at der fremover ved overtrædelser af disse bestemmelser, som begås som led i er- hvervsmæssig virksomhed, bør tages udgangspunkt i det bødeniveau, som anvendes ved grove over- trædelser, hvilket som udgangspunkt vil medføre en fordobling af det almindelige bødeniveau for disse overtrædelser.

Det betyder, at udgangspunktet vil være bøder på 40.000 kr. (ved særligt grove overtrædelser dog mindst 75.000 kr.) til rederiet/ det sikkerhedsansvarlige selskab/arbejdsgiveren og 10.000 kr. til skibsofficererne.

Bøderne fordobles, hvis overtrædelsen har medført alvorlig person- skade eller død, eller hvis andre forhold giver anledning til, at der anvendes et højere bødeniveau, f.eks. hvis unge under 18 år er kommet til skade eller har været i fare herfor. … Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgå- ende retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10."

I overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand, og idet retten efter sagens karakter ikke i øvrigt finder grundlag for at fravige udgangspunktet for det angivne strafniveau, fastsættes bødestraffen som sket.

Thi kendes for ret

: Tiltalte, Tiltalte, skal betale en bøde på 45.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

AM2023.03.23B
Retten lagde ved straffastsættelsen lagt vægt på forarbejderne til ændringerne af lov om sikkerhed til søs (lovforslag nr. 100 af 13. januar 2010 og nr. 176 af 2. april 2014), hvorved strafniveauet blev skærpet.
KilderAnklagemyndighedenAnklagemyndigheden (PDF)
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/723b7d3f-d82b-4896-8926-9809a90539e8