Tilbage til sager

BRByretterne

SS-1851/2025-VIB

OL-2026-BYR-00012

Endelig
Dato
29-01-2026
Sagsemne
Tiltale for overtrædelse af blandt andet Straffelovens § 244, stk. 1, Restaurationslovens § 37, stk. 1, Straffelovens § 232, stk. 1, Lov om forbud mod visse dopingmidler § 4 og Straffelovens § 288, stk. 1. Påstand om forvaring, opholdsforbud og konfiskation
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 227.5px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I VIBORG

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 29. januar 2026

Rettens nr. 1851/2025 Politiets nr. 4100-73251-00008-25

Anklagemyndigheden mod Tiltalte Født 1987

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift af 4. juli 2025 er modtaget den 4. juli 2025.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af:

1. straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, vold i gentagelsestilfælde, ved på et ikke nærmere angivet tidpunkt i perioden mellem den 1. februar 2024 og den 30. april 2024, ud for Adresse 1 i Skive, at have tildelt Forurettede 1 adskillige slag i ansigtet med knyttet hånd,

2. straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, vold i gentagelsestilfælde, ved den 14. februar 2024 i tidsrummet mellem kl. 03.30 og kl. 04.45, ud for Adresse 2 i Skive, at have sparket Forurettede 1, der kørte på el-løbe-hjul, på kroppen således Forurettede 1 væltede om på jorden, hvorefter tiltalte slog Forurettede 1 flere gange i ansigtet med knyttet hånd,

3.(udgår)

4. straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, vold i gentagelsestilfælde, ved den 4. april 2024 ca. kl. 21.05 på restaurationen ”Goal Sportsbar” , Tor-vegade 15 i Skive, at have skubbet Forurettede 2 én gang i brystet og efter-følgende at have slået Forurettede 2 én gang i ansigtet med flad hånd, samt at have taget halsgreb på en pt. ukendt person,

5. restaurationslovens § 37, stk. 1, nr. 1, jf. 32, stk. 1, ved på samme tid og sted som anført i forhold 4, at have udvist støjende, vol-

Std 75274

side 2

delig, fornærmelig eller lignende adfærd, der er egnet til at forstyrre den of-fentlige orden eller medføre ulempe for andre tilstedeværende, idet tiltalte gik rundt på stedet i bar overkrop, væltede en spritstander, kastede med et fyldt ølglas i retning mod et fladskærms TV samt kastede og sparkede til en stol,

6. straffelovens § 232, stk. 1, blufærdighedskrænkelse, ved på samme tid og sted som anført i forhold 4, ved uanstændigt forhold at have krænket Forurettede 2 og den ukendte persons blufærdighed, idet tiltalte to gange blottede sin penis over for dem,

7. lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, nr. 1, ved den 8. maj 2024 ca. kl. 12.45 på Adresse 3 i Skive, at have været i besiddelse af to hætteglas Testosterone enanthate, 100 stk. Methandrosteno-lone 10 mg, 52 stk. Testogel, fire hætteglas Melanotan 2 acetate, 11 ampul-ler Testosterone Combo 250 og et hætteglas Tranbolone enanthate 200 til eget brug,

8. lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, nr. 1, ved den 23. maj 2024 ca. kl. 18.20 på Adresse 4, at have været i besiddelse af 100 stk. Oxymetholone 50 mg, 76 stk. Methandrosteno-lone 10 mg og 50 stk. Amastrozole 1 mg til eget brug,

9. straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, vold i gentagelsestilfælde, ved den 23. juni 2024 mellem kl. 07.30 og 09.30, på Adresse 3 i Skive, at have udøvet vold mod Forurettede 3, idet tiltalte flere gange tog greb om Forurettede 3's hals, som medførte smerter og synkebesvær, tog hårdt fat i hendes overarm og trak hende gennem stuen, ligesom tiltalte flere gange løftede Forurettede 3 og kastede hende ind i forskellige møbler i huset,

10. straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, vold i gentagelsestilfælde, ved den 24. juni 2024 ca. kl. 05.00 på Adresse 5, i Ski-ve, at have slået Forurettede 4 én gang i ansigtet med knyttet hånd, ligesom tiltalte løftede Forurettede 4 op i begge arme og kastede hende ned i en stol,

11. straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, vold i gentagelsestilfælde, ved den 29. juni 2024 ca. kl. 07.30 ud for Adresse 3 i Skive, at have udøvet vold mod Forurettede 3, idet tiltalte skubbede kraf-tigt til Forurettede 3, så hun væltede bagover, hvorefter tiltalte gentagne gange smækkede en dør mod Forurettede 3's højre hånd, ligesom tiltalte slog Forurettede 3 én gang i ansigtet med knyttet hånd, alt med hævelse af håndryggen og ansigtet

side 3

til følge,

12. straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, og § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og § 264, stk. 1, nr. 1, røveri, vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter i gentagelsestilfælde og husfredskrænkelse, ved på et ikke nærmere angivet tidspunkt i perioden mellem den 1. august 2024 og den 10. september 2024, for at skaffe sig eller andre uberettiget vin-ding, ved opbrydning af en dør at have skaffet sig uberettiget adgang til Adresse 6, i Skive, hvor tiltalte med en medbragt mursten slog Forurettede 1 adskillige gange på kroppen, herunder på knæ, håndled og albuer, alt imens Forurettede 1 lå i sin seng og forsøgte at værge for sig, hvo-refter tiltalte under fortsat anvendelse af vold og den i situationen liggende trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold, tvang Forurettede 1 ud af lejligheden og ned til en hæveautomat, hvor tiltalte tvang Forurettede 1 til at hæve 5.000 kr., som Forurettede 1 herefter overdrog til tiltalte,

13. (13.+14.) straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, og § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og § 264, stk. 1, nr. 1, røveri, vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter i gentagelsestilfælde og husfredskrænkelse, ved den 1. oktober 2024 ca. kl. 11.30, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved opbrydning af en dør at have skaffet sig adgang til Adresse 6, i Skive, hvor tiltalte sparkede og trampede Forurettede 1 adskillige gange i hovedet og på kroppen, herunder imens Forurettede 1 lå ned i sin seng, ligesom tiltalte slog Forurettede 1 flere gange i ansigtet og på kroppen med knyttet hånd, kastede et porcelænskrus i ansigtet på Forurettede 1, og slog ham gentagne gange med en glasflaske i hovedet og på kroppen, hvorefter tiltalte under fortsat anvendelse af vold og den i situationen liggen-de trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold, tvang Forurettede 1 ud af lejlighe-den og ned til en hæveautomat på Adresse 7 i Skive, hvor tiltalte tvang Forurettede 1 til at hæve 5.000 kr., som Forurettede 1 herefter overdrog til tiltalte.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt principal påstand om forvaring og subsidi-ær påstand om fængsel i 5 år.

Anklagemyndigheden har i medfør af straffelovens § 79 c, stk. 1, nedlagt på-stand om, at tiltalte i en periode på 6 måneder idømmes forbud mod i tids-rummet fra kl. 24 til kl. 5 at færdes og opholde sig på serveringssteder, hvor-fra der foregår salg af stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet, og hvortil der er offentlig adgang, og i nattelivszoner udpeget i medfør af § 6 b i lov om politiets virksomhed og offentliggjort på politiets hjemmeside www. politi.dk.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af to hætteglas Testosterone

side 4

enanthate, 176 stk. Methandrostenolone 10 mg, 52 stk. Testogel, fire hæt-teglas Melanotan 2 acetate, 11 ampuller Testosterone Combo 250, et hæt-teglas Tranbolone enanthate 200, 100 stk. Oxymetholone 50 mg og 50 stk. Amastrozole 1 mg hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.

Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 1, 4-9 og 13, og erkendt sig delvist skyldig i forhold 1, 2 og 10-12.

Tiltalte har påstået sig frifundet for anklagemyndighedens påstand om fova-ring og påstået sig idømt fængselsstraf.

Tiltalte har ikke haft bemærkninger til anklagemyndighedens påstande om opholdsforbud og konfiskation.

Forurettede 3 har påstået, at tiltalte skal betale 274.810,69 kr. i er-statning.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Forurettede 1, Vidne 1, Forurettede 3, Forurettede 4 og Vidne 2.

Tiltalte har forklaret, at han har været førtidspensio-nist siden 2013/2014 og bruger sin fritid på at træne i fitnesscentret, hvor han også er frivillig. Han har været blandet ind i forskellige former for kriminali-tet i en årrække.

Han har kendt Forurettede 1 hele sit liv. Tiltaltes mor kom en del sammen med Forurettede 1's mor, og hun var også kæreste med Forurettede 1's onkel. De kaldte derfor hinanden for ”grandfætre” . De har også haft gensidig kontakt i forbin-delse med kriminelle forhold. Forurettede 1 har arbejdet for tiltalte ved f.eks. at vi-deresælge tabletter.

Tiltalte fik et par dage efter den 1. oktober 2024 ad omveje at vide, at for-hold 13 var blevet filmet. Han kontaktede Forurettede 1 og konfronterede ham. Forurettede 1 brød hurtigt sammen, og det endte med, at de lavede den aftale, at Forurettede 1 ikke længere ville komme til at høre fra ham, og at Forurettede 1 selv skulle kontakte tiltalte, når han havde fået styr på sit liv og var klar til at lave krimi-nalitet for tiltalte igen.

Vedrørende forhold 13 har tiltalte forklaret, at han kan erkende forholdet og den vold, der er beskrevet i tiltalen og ses på videoen. Der var tale om et rø-veri, fordi han fysisk tog Forurettede 1 med op til en bank for at hæve penge. I for-hold 12 fik han derimod ingen penge, hvorfor han ikke kan erkende røveri i

side 5

dette forhold.

Forurettede 1's gæld stammede fra flere forskellige forhold, herunder Forurettede 1's for-brug af narkotika. Gælden var efterhånden gammel, da både tiltalte og Forurettede 1 har siddet i fængsel i halvandet år. Han har sagt til Forurettede 1, at gælden var omkring 45-50.000 kr. Da han fik så få afdrag fra Forurettede 1, blev beløbet sjældent nedskrevet. Der var ikke tale om ”dummebøder” , som forklaret af Forurettede 1. Han har som en trussel sagt, at Forurettede 1 skulle betale en dummebøde, men det er ikke sket.

Foreholdt udskrift af retsbog af 7. januar 2025, fil 1, side 295, linje 5-8 i 4. afsnit, har han forklaret, at han ikke mente, at han havde givet Forurettede 1 flere dummebøder. Han har alene truet med det.

Han kan godt forstå, hvis Forurettede 1 har frygtet ham, for til sidst var det sådan, at hvis han så Forurettede 1, blev han voldelig over for ham. De havde aftalt, at Forurettede 1 skulle betale 5.000 kr. den første i hver måned. Tiltalte kontaktede Forurettede 1 med det samme, når der var lønningsdag, fordi han ville være sikker på at få sine penge.

Da tiltalte blev løsladt fra sin seneste dom, mødte han Forurettede 1 i januar 2024. I den forbindelse sagde han til Forurettede 1, at han skulle begynde at afdrage. Forurettede 1 foreslog selv, at han ville afdrage med 5.000 kr. om måneden. Mens til-talte sad inde, havde Forurettede 1 ikke kontaktet tiltaltes kammerater med henblik på at afdrage gælden.

Tiltalte havde heller ikke kunnet få kontakt med ham, selvom han havde fået fat i en telefon i fængslet. Forurettede 1 havde bare ladet som om, at gælden var glemt. Det var tiltalte irriteret over. Forurettede 1 kontakte-de tiltalte af egen fri vilje et par måneder, inden tiltalte blev løsladt for at drøfte gælden. Hvis Forurettede 1 mente, at han ikke skyldte tiltalte noget, så burde han have stået ved det.

Tiltalte var ikke villig til at forhandle gældens størrel-se.

Foreholdt besked af 2. februar 2024 fra Forurettede 1 til tiltalte, fil 1, side 480-481, har han forklaret, at han godt kan huske, at Forurettede 1 skrev sådan til ham. Han kan dog ikke forstå, at Forurettede 1 skrev, at han ikke skyldte tiltalte penge. På det tidspunkt var Forurettede 1 meget presset, og han var ved at ”være færdig” .

Forurettede 1 brugte sine penge på misbrug af heroin i stedet for at betale tiltalte. I videoen fra den 1. oktober 2024 sagde tiltalte til Forurettede 1, at han ikke kan stole på ham og ”du lever af mig” . Han viste også på sin arm, at det var slut for Forurettede 1 med at få heroin fra det sted, hvor han fik det fra.

Indtil dette tidspunkt havde tiltalte muligvis hjulpet Forurettede 1 med at skaffe heroin, da Forurettede 1 har været afhængig af heroin i lang tid, faktisk lige siden tiltalte var barn.

Vedrørende forhold 2, der fandt sted den 14. februar 2024, har tiltalte forkla-ret, at det var den episode i sagen, der fandt sted først. Forurettede 1 og han havde lige haft korrespondancen omkring gælden. Tiltalte var på vej hjem gennem gågaden, da Forurettede 1 kom den anden vej på sit løbehjul. På grund af gælden

side 6

løb tiltalte efter Forurettede 1. Han greb fat i Forurettede 1's taske og rev ham af løbehju-let. Forurettede 1 faldt og rodede lidt rundt på jorden. Tiltalte holdt Forurettede 1 i nak-ken og slog ham i ansigtet med knyttet hånd. Det var to til tregange. Han sparkede ikke til Forurettede 1. Forurettede 1 var nok bange for tiltalte og gjorde ingen-ting. Han mener, at Forurettede 1 stod op, da han slog ham. Det hele gik relativt hurtigt. Der var lidt råben og skrigen, men han kan ikke huske, at de talte rigtigt sammen.

Vedrørende forhold 1 har tiltalte forklaret, at det fandt sted ud for Arbejder-nes Landsbank. Det var et stykke tid efter episoden i forhold 2 muligvis om-kring marts-april, da han gik i T-shirt på vej hjem. Det havde været lønnings-dag torsdag eller fredag, og han mødte Forurettede 1 om lørdagen. Tiltalte havde været i Rema 1000, og han satte sine varer ind i fitnesscentret, da han så Forurettede 1.

Forurettede 1 stod på det tidspunkt ved hæveautomaten sammen med en kam-merat. Tiltalte gik hen til dem og gav Forurettede 1 to lussinger i ansigtet. Det var med flad hånd. Tiltalte slog, fordi Forurettede 1 tog begge hænder i lommen og han følte sig truet. Tiltalte havde derefter fat i ham og ruskede ham lidt. Han gjorde det, fordi han ville have de penge, som Forurettede 1 skyldte ham.

Det var det eneste, som han kunne tænke på.

Vedrørende forhold 12 har han forklaret, at han mener, at forholdet fandt sted omkring den 10. september 2024, da det var et stykke tid efter lønnings-dag. Han forholdt sig til deres aftale om, at der skulle afdrages den første i hver måned. Han var gået op i byen for at få noget at spise, men han havde glemt sine penge. Han ringede derfor til Forurettede 1 for at få 500 kr.

Han forsø-ger normalt at få fat i Forurettede 1 via Signal. Da han ikke kunne få kontakt til Forurettede 1, gik han forbi hans bopæl. Han gik først ind i gården, hvor han så en mursten, som han tog op. Hans plan var at tage murstenen og kaste den igen-nem Forurettede 1's stuevindue. Han ville gerne signalere, at de havde en aftale, der ikke var blevet overholdt.

Først ville han imidlertid se gennem persiennerne for at sikre sig, at han ikke kastede murstenen i nakken på en uvedkommen-de. Han kunne se, at Forurettede 1 var derinde. Døren til lejligheden stod lidt på klem. Han skubbede den op, mens han havde murstenen i hånden. Forurettede 1 sad på sengen med benene trukket op foran sig og så fjernsyn.

Tiltalte sagde til ham, at han skulle ”få fingeren ud” , men Forurettede 1 blev bare ved med at sige ”hva’?” . Tiltalte blev tiltagende provokeret af Forurettede 1, der nok var fuldstæn-dig påvirket af stoffer. Tiltalte råbte og skreg af Forurettede 1 og slog ham med venstre hånd på knæene, hvorved de knaldede sammen. Det var med flad hånd.

Forurettede 1 tog hænderne ned og holdt omkring sine knæ, hvorefter tiltalte slog ham med knyttet hånd på håndleddet. Det kammede over for ham. Forurettede 1 ømmede sig og slap knæene. Tiltalte slog ham derefter igen hårdt på knæene med knyttet hånd. Han slog ham ikke i ansigtet, og han slog ham slet ikke med murstenen.

Under hele forløbet holdt han murstenen i sin højre hånd, men han overvejede ikke på noget tidspunkt at bruge den som slagvå-ben. I alt slog han nok Forurettede 1 tre gange. Han fik ingen penge med fra episo-den. Det gjorde han først den 1. oktober 2024, da han selv slæbte Forurettede 1 hen til banken. Han svinede Forurettede 1 verbalt og kommenterede på nålene i lejlighe-

side 7

den. Så gik han hjem. Han kastede murstenen i indgangen til opgangen, da han gik. Han vidste godt, at Forurettede 1 ikke havde penge, da det ikke var om-kring den første.

Vedrørende forhold 4, 5 og 6 har han forklaret, at han var på ”Goal Sports-bar” på det i tiltalen i forhold 4 angivne tidspunkt. Tiltalte kom ind på baren og råbte op omkring tabletter og kokain, fordi han var påvirket. Der var in-gen, der gjorde ham noget, og der er ingen forklaring på hans opførsel. Forurettede 2 bad ham om at ”gasse lidt ned” , og så skubbede han Forurettede 2 helt uprovokeret i brystet.

Han begyndte efterfølgende at tage bukserne af og viste sin penis to gange. Han slog også Forurettede 2 i ansigtet med flad hånd. I løbet af episoden kastede han med ølkrus, stole og en spritstander. Da han havde kastet med et ølkrus, tog han efterfølgende halsgreb på den person, der stod bag ham, selvom vedkommende ikke havde gjort ham no-get.

Vedrørende forhold 7 og 8 har han forklaret, at han kan erkende begge for-hold. Han havde den i forhold 7 angivne mængde doping i sit hjem. I forhold 8 er det korrekt, at politiet kom ud til den angivne adresse. Det var hans pil-ler, da han til tider har taget steroider.

Vedrørende forhold 9 har han forklaret, at Forurettede 3 er en pi-ge, som han var kæreste med on/off i 10 år. Da han kom ud af fængslet, fik de kontakt igen. Da der havde været flere episoder tidligere, hvor han havde været voldelig over for hende, holdt de deres forhold hemmeligt. Omkring den 23. juni 2024 var de sammen hele tiden. På hans initiativ begyndte de at tale om den tid, hvor de ikke havde været kærester.

Han ville gerne vide, om Forurettede 3 havde været sammen med nogen, der kunne have betydning for ham. Først fortalte han om sine forhold, hvilket Forurettede 3 blev ked af. Deref-ter skulle de til at snakke om hendes forhold, og da det var et ømt emne, mente han, at de skulle ryge en joint. Da han tog hen for at hente jointen, faldt han i og begyndte at sniffe kokain.

Han kom derfor først hjem til sig selv og Forurettede 3 den næste dag, selvom Forurettede 3 havde ringet og skrevet til ham. Da han kom tilbage den 22. juni 2024, ville hun se hans telefon. Det protesterede han over, og de skændtes. Dagen efter, dvs. den 23. juni, starte-de Forurettede 3 igen med at ville se hans telefon. Han råbte til hende, at hun skul-le gå, fordi han kunne mærke, at han blev irriteret og oprevet.

Hun ville imid-lertid ikke gå. Han kastede hende derfor ned i sofaen og de øvrige møbler flere gange. Han tog fat i hendes arm og halvt om nakken. Så trak han hende gennem stuen og smed hende ud. Han kastede også hendes ting ud ad vindu-er og bagdør. Da han bagefter havde været på tanken, kunne han se, at hun stod ved hans hoveddør.

Han stillede sine varer og tog fat om halsen på hen-de og skubbede hende ned i forhaven.

Han har også tidligere været voldelig over for hende, når de er gået fra hi-nanden, og der har også været et økonomisk mellemværende mellem dem. Det skyldes, at der var en kolonihave, som stod i hendes navn, og som hun

side 8

forlangte, at han skulle betale 30.000 kr. for.

Vedrørende forhold 11 har han forklaret, at han den 24. juni 2024 havde set Forurettede 3 og en fyr stå tæt sammen. Derfor tænkte han, at hun var videre med en ny fyr, så han indledte selv et nyt forhold til Vidne 2. Den 29. juni 2024 lå Vidne 2 og han inde i sengen, da han hørte, at det puslede udenfor. Med det samme tænkte han, at det var Forurettede 3.

Da han vidste, at hun ville blive van-vittigt ked af det, hvis hun fandt ham med en anden, gjorde han tegn til Vidne 2 om, at hun skulle være stille. Da Forurettede 3 så pigesko i gangen, begyndte hun at råbe og gå hen mod soveværelsesvinduet. Han sagde til hende, at hun skulle gå. Forurettede 3 var ked af det, og hun kradsede og slog ham.

Da Forurettede 3 havde råbt op i en times tid, hvor han havde forsøgt at få hende væk eller at få Vidne 2 til at tage hjem, løb Forurettede 3 pludselig under hans arm hen til bagdø-ren, der stod åben. Hun greb fat i dørhåndtaget. Han tog fat omkring livet på hende med den ene arm for at få hende til at slippe. Han havde ikke set, at hun også havde fat i dørkarmen, og at hendes hånd kom i klemme, da han hev i hende.

Han hev til sidst hårdt fat i hende og fik hende væk fra døren. Hun røg ned i haven på græsplænen. Han gav hende derefter et slag i ansigtet med flad hånd.

Vedrørende forhold 10 har han forklaret, at han så Forurettede 4 både som kæ-reste og veninde. Forholdet fandt sted i Forurettede 4's lejlighed. Han og Forurettede 4 havde aftalt, at de skulle ses. Han var nok lidt for hurtig på aftrække-ren, så han skyndte sig hen til Forurettede 4. Hun var ikke hjemme, men der sad til gengæld tre mænd derinde, som han havde kendskab til.

Forurettede 4 har også haft forskellige problemer. Han havde snakket med hende om, at hun skulle tage afstand fra sine tidligere forbindelser, da han ikke mente, at de harmonerede med Forurettede 4's ønske om at få sine børn hjem. Han var i gang med at diskutere med de tre mænd, da Forurettede 4 kom hjem efter ca. 30 mi-nutter. Da hun kom, ville han gribe fat i kraven på hende.

I stedet kom han til at ramme hende i ansigtet med knyttet hånd. Han trak hende lidt ind i lejlig-heden, og han kunne se, at der var stoffer på nogle tallerkner. Han blev sur over det og derfor løftede han hende nærmest op, og hun røg ned i en stol. Det var nok lidt en kombination af et løft og et skub. Derefter var der tumult mellem ham og en af de andre mænd.

Så smuttede de tre andre mænd, og Forurettede 4 og han snakkede om det hele dagen.

Forurettede 1 har forklaret, at hans onkel har været tiltaltes papfar, og de har kendt hinanden, siden de var børn. Det kan godt passe, at de kaldte hi-nanden for grandfætre. Han har arbejdet for tiltalte under tvang, idet han har solgt stoffer for ham. Han fik tæsk eller en dummebøde af tiltalte, hvis han ikke arbejdede for ham. Det startede for omkring 15 år siden.

Han havde et misbrug af heroin og ønskede at dække sit forbrug og slippe for problemer med tiltalte. Han fik ikke alle informationer af tiltalte. En dag skulle han f.eks. hente noget narkotika. Det viste sig at være et kvart kilo heroin, som han skulle sælge. Det betød, at han pludselig havde en gæld på 125.000 kr.

side 9

Tiltalte sagde, at han ville hjælpe ham med at skaffe heroin. Det viste sig dog at være til ekstreme priser og dårlige vilkår. Tiltalte mener stadig, at vidnet har gæld til tiltalte. Oprindeligt var gælden vist omkring 100.000 kr. Selvom han har betalt gælden af mange gange, sagde tiltalte altid, at der var en gam-mel gæld på 30-40.000 kr.

Han kendte ikke størrelsen på gælden til tiltalte, fordi der hele tiden blev skrevet nyt på. Tiltalte brugte ikke ordet ”dummebøder” over for ham. Han betalte halvdelen af sin pension og det overskud, som han havde fra salget af narkotika, til tiltalte. I starten af 2024 havde han fået nok.

Tiltalte havde et stort pengeforbrug, og derfor var det let for ham at presse en, der var mindre end ham selv. Vidnet skulle aflevere 5.000 kr. til tiltalte den første i hver måned. Han afleverede normalt pengene i tiltaltes postkasse. Til sidst gad han ikke længere, så han stoppede med at betale. Han var parat til at miste sit liv for det.

Han havde videoovervågning i sin lejlighed, fordi folk, der køber stoffer, kan være langfingrede. Den pågældende dag havde han 5.000 kr. liggende under sin hovedpude, som han ikke nåede at give tiltalte, inden tiltalte begyndte at udøve vold imod ham. Han havde desuden slået overvågningen til, fordi han var bange for tiltalte og tiltaltes kontakter. Det var også derfor, at han ikke gik til politiet efter episoden. Vidne 1 er en kammerat, der på et tids-punkt lånte hans telefon, hvor videoen lå på. Det var derfor, at Vidne 1 kunne anmelde forholdet til politiet i starten af januar 2025.

Han kan ikke huske, om der havde været kontakt med tiltalte umiddelbart forud for den 1. oktober 2024, men tiltalte kom, fordi han ikke havde betalt. Han lå i sin seng, da tiltalte sparkede hans dør ind. Volden foregik som på vi-deoen, og bagefter skulle han hen til en hæveautomat for at hæve 5.000 kr. til tiltale.

Selvom hans hukommelse er dårlig på grund af hans misbrug, kan han huske forhold 2, hvor han blev banket ned i gågaden af tiltalte. Det var om natten, og vidnet kørte den ene vej på el-løbehjul, da tiltalte kom imod ham. Han prøvede at vende, men alligevel nåede tiltalte hen til ham. Tiltalte slog ham flere gange i ansigtet med knyttet hånd.

Foreholdt afhøringsrapport af 29. januar 2025, fil 1, sidste linje i nederste af-snit side 40 og de to øverste linjer side 41, har han forklaret, at han godt kan have forklaret sådan til politiet. Han ved ikke, om han blev sparket eller skubbet af løbehjulet. Han kom i hvert fald ned at ligge på jorden, og blev ramt flere gange i ansigtet af tiltaltes knyttede hånd. Han ved ikke, hvordan de kom væk fra hinanden. Tiltalte fandt ham bare og begik nok volden, fordi han ikke gad betale flere penge til tiltalte. Han havde vist forinden sendt en flabet besked om det.

Han blødte efter episoden og tog de billeder, der findes i fil 1, side 66-67.

side 10

Som man kan se, er blodet løbet ned ad kinden på ham, fordi han lå ned. Han har også tidligere fået en lussing i ny og næ.

Vedrørende forhold 1 har vidnet forklaret, at han en dag skulle hen til Arbej-dernes Landsbank for at hæve penge sammen med Vidne 1. Tiltalte så ham og løb hen imod ham for at slå ham. Tiltalte gav ham et par på hovedet med knyttet hånd. Så gik tiltalte 150 meter væk, men kom tilbage og slog ham igen. Han kom ikke til at bløde, men det gjorde ondt.

Vedrørende forhold 12 kan vidnet huske, at tiltalte brugte en mursten til at banke døren ind med og til at slå ham. Det var måske halvanden til to måne-der inden episoden den 1. oktober 2024. Tiltalte slog ham med murstenen på knæene en eller to gange. Han sad på sengen og ømmede sig, da han blev ramt på knæet.

Foreholdt afhøringsrapport af 29. januar 2025, fil 1, side 40, 3. afsnit, 1-2 linje, har han forklaret, at det lyder rigtigt, at han har forklaret til politiet, at han blev ramt på knæ, håndled og albuer. Der skete ikke mere. Der var ingen knækkede knogler, men der var blå mærker. Tiltalte fik ikke penge af ham den dag. Han kan dog godt have forklaret til politiet, at grunden til tiltaltes uventede besøg var, at han ville have penge af ham, og at han hævede 5.000 kr. til ham. Det plejede jo at foregå på den måde.

Foreholdt besked af 2. februar 2024, fil 1, side 481, har han forklaret, at selv-om han sendte den besked, lykkedes det ikke at få tiltalte til at holde op med at ville have penge. Han mener, at det var beskeden, der udløste episoden den 1. oktober 2024. Der kommer stadig folk og kræver penge af vidnet til tiltalte. Han har betalt 15.000 kr., mens tiltalte har siddet i fængsel.

Foreholdt cellebrite udlæsning, fil 1, side 435, har han forklaret, at han me-ner, at ”Profilnavn” er tiltalte. De kommunikerede via Signal. Det kan godt pas-se, at der, som det ses på side 444 og 445, var flere ubesvarede opkald fra ”Profilnavn” til ham den 30. september 2024. Han gad ikke længere at tale med tiltalte.

Foreholdt tiltaltes forklaring om, at forhold 12 fandt sted den 10. september 2024, har han forklaret, at det godt kan være rigtigt. Tiltaltes forklaring om, at han slog ham med knyttet hånd og ikke med murstenen, er derimod løgn. Det føltes som om, at han blev ramt af murstenen. Han havde nok lange buk-ser eller piratbukser på. Han kan ikke huske, om hans bukser gik i stykker af slagene. Der var ingen blod eller ridser. Da tiltalte var færdig, kylede han murstenen på hans gulv. Vidnet tog den efterfølgende ud i opgangen, så han har også selv rørt ved den.

Foreholdt kontoudtog, fil 1, side 383, har han forklaret, at han den 10. sep-tember 2024 typisk ikke ville have nogen penge tilbage. Derimod har han, som det fremgår af kontoudtoget i øvrigt hævet 5.000 kr. i slutningen eller

side 11

starten af hver måned. De fleste gange brugte han pengene til at betale tiltal-te, men han kørte også til f.eks. Aarhus og købte narkotika for pengene.

Forurettede 3 har forklaret, at tiltalte og hun har været sammen on/off fra 2014 til 2022. Forholdet har været godt og skidt, men nok mest skidt og til tider meget turbulent på grund af bl.a. jalousi. Forholdet sluttede i 2022, da hun meldte tiltalte til politiet for vold. Der lå flere voldsepisoder fo-rud for anmeldelsen. Hun flyttede derefter til København for at komme væk fra tiltalte. Mens tiltalte afsonede dommen fra 2022, kontaktede han hende igen, og de talte sammen. I 2024 begyndte de at ses for at finde ud af, om de kunne blive kærester igen.

Vedrørende forhold 9 har hun forklaret, at tiltalte og hun havde aftalt, at de skulle ses i weekenden omkring den 23. juni 2024. Hun kom hjem til tiltalte om fredagen den 21. juni 2024. Tiltalte tog imidlertid over til en kammerat og kom ikke hjem. Hun sad alene i hans lejlighed. Tiltalte skrev senere til hende, at han havde fucket up og var på vej hjem.

Hun kan ikke huske, om han kom hjem samme aften, men der var i hvert fald gået lang tid. Da han en-delig kom hjem, konfronterede hun ham med en relation til en anden kvinde. Det ville han dog ikke tale om. Han sagde, at han var træt, og lagde sig til at sove. Det gjorde hun også. Næste morgen ville tiltalte tale med hende om-kring hendes forhold til andre mænd.

Hun følte, at han forsøgte at vende fo-kus mod hende, mens hun ville tale om hans forhold til kvinden. De kom op at skændes, og tiltalte blev udadreagerende. Han tog fat om halsen på hende, og han kastede hende rundt i stuen. Han kastede også hendes ting rundt i stuen.

Hun havde haft det dårligt fra morgenstunden den dag. Da tiltalte sagde til hende, at hun skulle gå, sagde hun derfor til ham, at hun først ville gå, når hun ikke længere kastede op. Hun begyndte herefter at samle sine ting sam-men. Da han tog fat om halsen på hende, var det med begge hænder. Han havde lagt hende ned i sofaen, da han tog kvælertag på hende. Hun tør ikke at sige, hvor lang tid det varede, men det føltes som lang tid. Hun kunne ikke få luft, mens han gjorde det.

Da han kastede med hende og hendes ting i stuen, forsøgte hun at få fat i sin taske, og at komme ud i gangen. Han hev hende imidlertid tilbage ind i stuen og kastede med hende igen. Da tiltalte kastede med hende løftede han hende op, så hendes fødder ikke længere hvilede på gulvet. Hun ramlede bl.a. ind i sofabordet, og alt på sofabordet væltede. Det endte med, at han tog fat i hen-des arm og smed hende ud. Han trak hende ud af huset og skubbede hende ud ad døren. Hun havde ikke fået alle sine ting med, og han kastede nogle af hendes ting ud bagefter.

Hun manglede sin nøgle, og hun ledte derfor efter den ude foran huset. Til-talte kom samtidig ud med flere ting og kastede dem helt væk fra grunden. Hun husker ikke, om han gjorde mere.

side 12

Foreholdt afhøringsrapport af 30. juni 2024, fil 1, side 133, 2. og 3. afsnit, har hun forklaret, at det er rigtigt, at tiltalte stadig var rasende, mens hun gik rundt og samlede sine ting sammen. Hun kan også godt huske, at hun har forklaret, og at tiltalte kortvarigt tog kvælertag på hende igen, og kan også godt huske dette kvælertag i dag. Det var ikke et lige så hårdt kvælertag som indenfor.

Vedrørende forhold 11 har hun forklaret, at tiltalte og hun ikke havde så me-get kontakt efter den 23. juni 2024. Hun var rendt ind i ham på gaden, men de havde ikke talt sammen. De havde imidlertid et økonomisk mellemværen-de på grund af nogle kolonihavegrunde, der stod i hendes navn. De talte der-for sammen i perioden mellem forhold 9 og forhold 11 for at få det økono-miske mellemværende ud af verden.

Hun endte med at opsøge ham den 29. juni 2024, mens hun var fuld, for at få afsluttet det økonomiske mellemvæ-rende. Hun tog hjem til tiltalte og bankede på. Der blev ikke lukket op, og hun gik helt hen til soveværelsesvinduet, hvor hun igen bankede på og råbte ind ad vinduet, der stod på klem. Så kom tiltalte ud for at åbne. Hun sagde til ham, at det økonomiske mellemværende skulle ud af verden.

Hun var samti-dig i en følelsesmæssig rutsjebane. De havde været sammen i mange år, og hun havde håbet på, at udfaldet af deres genoptagne kontakt havde været et andet.

Da tiltalte kom ud, var der dårlig stemning mellem dem. Han bad hende flere gange om at gå. Hun ville imidlertid ikke gå, og hun spurgte gentagne gange, om der var en kvinde inde i huset. Hendes jakke stod muligvis åben, og tiltal-te havde fat i hende. Hun kom på en måde ud af sin jakke og faldt bagover. Hun husker ikke præcis, hvordan faldet skete, men hun landede på jorden.

Hun kan huske, at de efterfølgende sad på trappetrinet foran huset, mens han holdt om hende. Han sagde, at han var ked af det hele, og han fortalte, at der var en kvinde inde i huset. På et tidspunkt kom de til at stå mellem de to døre ind til huset. Der stod de tæt sammen og talte. Som en pludselig indskydelse skyndte hun sig hen til bagdøren ind til huset for at kigge ind.

Hun ville se, om der var en kvinde derinde. Hun kom hen til døren, der stod på klem, og skubbede til den for at åbne, da den åbnede indad. Tiltalte kom bagfra. Det hele gik meget hurtigt, men døren blev smækket flere gange over hendes hånd. Hun havde måske fat i døren. Hun husker ikke tydeligt, hvordan det skete, men det var tiltalte, der fik døren til at smække over hendes hånd tre til fem gange.

Han prøvede at lukke døren i, og han var klar over, at hendes hånd var der. Det var hendes højre hånd, der kom i klemme. Hun husker, at hun gav lyd fra sig, for det gjorde meget ondt. Hun mindes ikke, at han hav-de fat om livet på hende.

Han skubbede hende ned ad trinene foran huset, og hun faldt ned på græsset. Mens hun lå halvt ned, blev slog tiltalte hende i ansigtet med knyttet hånd ved højre øje. Hun begyndte at græde. Hun lå stadig ned, og så sparkede han

side 13

hende på benene. Bagefter sad de igen på trappetrinet, og han holdt om hen-de. Han sagde, at de skulle gå en tur, og at han ville bede kvinden om at gå. De satte sig på en bænk, og hun syntes, at han var lidt underlig. Da de gik fra bænken, blev han irriteret på hende igen. Han tog en sten op fra jorden, og hun var bange for, at han ville bruge den mod hende, men det gjorde han ik-ke. Hun var ved politiet og ved lægen efter episoden.

Efter episoden i forhold 9 var forholdet slut for dem begge. Deres økonomis-ke mellemværende bestod af nogle kolonihavegrunde, der stod i hendes navn. Det var tiltalte, der havde købt og betalt for grundene. Hun beholdt grundene for at få omkring 29.000 kr., som tiltalte skyldte hende. Siden er koloniha-vegrundene blevet solgt. Tiltalte bad hende flere gange forlade stedet, inden der blev udøvet vold.

Hun forlod ikke stedet, fordi hun var ked af det, og fordi hun gerne ville have det økonomiske mellemværende ud af verden. De havde en lang fortid sammen, og tiltalte virkede til at være ked af det, der var sket den 23. juni, så hun forventede ikke, at det ville udvikle sig voldeligt den 29. juni. Hun gjorde ikke noget fysisk ved tiltalte. Hun har ikke kradset eller slået ham.

Hun spurgte ikke om lov til at gå ind i huset. Hun nåede ikke indenfor. Hun tænker, at tiltalte har haft fronten mod hendes ryg, da hun havde fat i døren. Hun så ikke, om tiltalte også fik sin egen hånd i klemme. Han råbte ikke av, og hans hånd er større end hendes, så hun tror ikke, at han fik hånden i klem-me.

Deres seneste kontakt var i efteråret 2024. Hun husker ikke, hvordan kon-takten stoppede. Tiltalte og hun mødtes efter episoderne, og han sagde, at han ikke ville være sammen med kvinden, der havde været der. Derefter gav han hende en nøgle, og hun har været oppe for at låse sig ind igen. Da hun så nogle kvindesko, smed hun nøglen fra sig og gik.

I relation til erstatningsopgørelsen har vidnet forklaret, at hun var på skade-stuen efter såvel forhold 9 som forhold 11, og at hun var sygemeldt efterføl-gende og frem til april 2025. Hun er blevet diagnosticeret med angst og PTSD. I april 2025 startede hun på social- og sundhedsassistentuddannelse. Det gik fint, indtil sagen blev berammet, og hun blev igen sygemeldt fra au-gust til oktober.

I oktober 2024 startede hun forfra på uddannelsen. Der bli-ver taget hensyn til hende, så hun ikke skal lave de samme fremlæggelser, li-gesom hun har fri i denne uge. Hun kan stadig mærke, at hendes hånd har været i klemme, og hun har været ved lægen efterfølgende vedrørende hån-den. Det er dog mest det psykiske, der fortsat påvirker hende.

I hendes læge-journal er der tidligere beskrevet en episode, hvor hun er faldet af en hest, og en anden episode med en kniv. I de tilfælde var der i virkeligheden tale om vold fra tiltalte.

Vidne 1 har forklaret, at han har kendt Forurettede 1 i mange år. De er venner. Forurettede 1 ville have begået selvmord, hvis forholdene ikke var

side 14

blevet meldt til politiet. Det var vidnet, der gik til politiet og anmeldte for-hold 13. Han havde fået tilladelse til anmeldelsen af Forurettede 1, da Forurettede 1 gerne ville have forholdet anmeldt, men havde fået ”kolde fødder” flere gange. Til-talte blev ved med at opsøge Forurettede 1 og sige, at Forurettede 1 skyldte ham penge. Det var ligegyldigt, at Forurettede 1 havde betalt.

Han ved, at gælden var betalt i hvert fald to til tre gange, fordi han har hjulpet Forurettede 1 med at betale. Allige-vel blev tiltalte ved med at sige, at Forurettede 1 skyldte 40.000 kr. Det var måske ”dummebøder” , eller hvad tiltalte ville kalde det. Forurettede 1 blev i dårligt humør hver måned omkring den første, og han havde ikke lyst til at leve mere.

Det var derfor, at vidnet gik med til at stå som anmelder på forholdet.

Vidnet var med til at sætte kameraet, der optog forhold 13, op. Det blev sat op, fordi Forurettede 1 vidste, at han ville få tæsk igen af tiltalte. Forurettede 1 havde og-så tidligere haft overvågningskameraet sat op, og aftenen før havde der været indbrud i lejligheden, som var blevet smadret. Forurettede 1 ville ikke have, at vid-net blev og sov på sofaen før den 1. oktober 2024. Han ved ikke, hvad grun-den var.

Han har stillet sig imellem tiltalte og Forurettede 1 to gange. Tiltalte er nemlig lidt en ”kylling” . Tiltalte slår kun på dem, der ikke slår tilbage. Han har ikke selv set videoen, men Forurettede 1 fortalte ham om forholdet lige bagef-ter, at det var sket.

Vedrørende forhold 1 har vidnet forklaret, at Forurettede 1 havde lånt vidnets hæ-vekort. Vidnet og Forurettede 1 skulle mødes ved Forurettede 1's bank, så vidnet kunne hævepenge. Så kom tiltalte og gav Forurettede 1 fire tilfem slag i ansigtet med knyttet hånd. Vidnet stillede sig imellem Forurettede 1 og tiltalte. Tiltalte gik deref-ter, men kom tilbage og slog igen på Forurettede 1 med knyttet hånd tre til fem gange. Tiltalte ville generelt bare gerne slå, og han har ikke engang givet Forurettede 1 lov til at nå at finde de penge frem, som han havde.

Efter forhold 2 fik vidnet tilsendt et selfie-foto af Forurettede 1, hvor han kunne se blod i Forurettede 1's ansigt, og at blodet var løbet sidelæns ud af næsen, så Forurettede 1 har i hvert fald ikke stået op, da han blev slået.

Han har også hørt om andre episoder, hvor tiltalte har begået vold over for Forurettede 1. Det var et forhold, som han ikke kan huske den præcise dato for, men det var en eller to måneder inden forhold 13.

Foreholdt politiafhøring af 17. januar 2025, fil 1, side 47, sidste afsnit, og si-de 48, første afsnit, har han forklaret, at det er korrekt, at han har forklaret sådan til politiet. Forurettede 1 fortalte, at han var blevet overfaldet med en murst-en af tiltalte, og vidnet så ham efterfølgende gå dårligt. Det var heldigvis knæet, der var blevet ramt, og ikke hovedet. Han så ikke, om knæet var hæ-vet, da han ikke bad Forurettede 1 vise ham knæet. Han ved heller ikke, om der blev taget billeder af knæet.

Vidne 2 har vedrørende forhold 13 forklaret, at hun lå i sove-værelset med tiltalte. Det var morgen, og pludselig kom der en person, der

side 15

rendte rundt om huset og bankede på. Tiltaltes telefon ringede samtidig. Til-talte sagde til hende, at det var Forurettede 3. Vidnet kunne høre, at Forurettede 3 råbte, at hun ville ind. Der blev også råbt skældsord om vidnet. Hun husker ikke, hvad det var, men hun blev bange. Forurettede 3 blev ved og ved med at råbe og var meget oprevet. Efter et stykke tid sagde vidnet til til-talte, at han skulle gå derud.

Hun så ikke på noget tidspunkt, hvad der foregik, men der var længe råberi, og det lød meget voldsomt. Hun kunne høre, at tiltalte prøvede at tale Forurettede 3 til ro. Forurettede 3 virkede næsten farlig. Tiltalte prøvede at få Forurettede 3 til at gå, og han kom også på et tidspunkt ind til vidnet og spurgte, om hun ville gå. Det turde hun imidlertid ikke på grund af Forurettede 3.

For hende lød det som om, at Forurettede 3 ville ind til hende og var ved døren. Hun kunne høre, at tiltalte nåede at smække døren i. Forurettede 3 var meget tæt på, da vidnet var i soveværelset. Hun hørte ikke, at Forurettede 3 sagde, at noget gjordeondt, men vidnet kunne høre, at Forurettede 3 var meget irriteret over, at hun ikke måtte komme ind.

Tiltalte kom ind til vidnet igen og sagde, at han ville følge Forurettede 3 hjem ti-mor. Vidnet turde imidlertid stadig ikke selv gå derfra. Tiltalte kom senere tilbage, og to sekunder efter kom Forurettede 3 også tilbage igen.

Det var vidnets opfattelse, at tiltalte var rolig og forsøgte at få Forurettede 3, der råbte, skreg og brugte skældsord mod vidnet, til at slappe af. Hun lagde ikke mærke til tiltaltes ansigt eller krop, da han kom ind.

Foreholdt politiafhøring af 4. september 2024, fil 1, side 203, øverste afsnit, kan hun godt huske, at hun har forklaret, at tiltalte havde kradsemærker. Hun lagde først mærke til det, da hele episoden var afsluttet. Det var tydeligt, at mærkerne var kommet ved episoden.

Før episoden kendte hun ikke Forurettede 3, men efterfølgende har hun mødt hen-de to gange i byen. I den forbindelse har Forurettede 3 talt meget om tiltalte. Det har været meget ubehageligt, og hun har følt, at Forurettede 3 nærmest har forsøgt at manipulere hende.

Forurettede 4 har vedrørende forhold 10 forkla-ret, at hun kender tiltalte. De så hinanden en gang imellem. Hun havde lært tiltalte at kende gennem sin ekskæreste, Person 1, som er død. Hun kender Forurettede 1 lidt, da de har en fælles kammerat ved navn Person 2. Hun ved, at Forurettede 1 og tiltalte kender hinanden, men hun har ikke nærmere kendskab til, at der var problemer i relationen.

Foreholdt afhøringsrapport af 11. marts 2025, fil 1, side 164, første afsnit, har hun forklaret, at hun har forklaret sådan til politiet. Hun har talt med Forurettede 1 om relationen mellem Forurettede 1 og tiltalte, og hun kan stå ved udtalelsen om, at tiltaltes aggressioner er gået ud over de svage. Tiltalte har ligeledes

side 16

”hakket” hende nogle gange, og hun er også svagere end ham.

Den 24. juni 2024 ville tiltalte komme hjem til hende. Da der var tre personer i hendes hjem, ønskede hun ikke, at tiltalte skulle ind i hjemmet. Hun ville derfor gå tiltalte i møde og gik i retning mod hans hjem. Desværre kom tiltal-te ikke fra sit hjem, og de traf derfor ikke hinanden.

En af de mænd, som var hjemme hos hende, ringede til hende og sagde, at tiltalte var i hendes hjem, og at han var sur over, at mændene var der. Hun gik hjem. Da hun kom hjem, stod tiltalte på svalegangen. Han råbte, at han ikke var ligesom hendes afdøde ekskæreste, og så fik hun et slag i hovedet. Det var en ”uppercut” , og hun er ikke i tvivl om, at slaget var med knyttet hånd.

Tiltalte slog også hen-des kammerat, der var i lejligheden. Derefter råbte han ad hende, løftede hen-de op i den ene arm og slyngede hende ned i en stol. Da han løftede hende, var hun oppe i luften. Hun fik de tre andre i lejligheden til at gå, og det endte med, at tiltalte og hun bare sad og talte sammen.

Foreholdt tiltaltes forklaring om, at han ikke ville slå hende, men gribe fat i hendes jakke, har hun forklaret, at tiltaltes forklaring ikke passer. Hun havde ikke jakke på, og tiltalte gav hende bevidst en regulær ”uppercut” .

Der er under hovedforhandlingen afspillet videooptagelser vedrørende for-hold 4 og 13.

Tiltalte er tidligere straffet ved bl.a.

dom af den 12. januar 2004 med fængsel i 20 dage, betinget indtil den 3.

november 2004 og en bøde på 2.000 kr, for overtrædelse af straffelovens § 244, dom af den 3. november 2004 med en fællesstraf på fængsel i 3 måneder, betinget indtil den 21. marts 2005 med vilkår om samfundtjeneste, bl.a. for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, dom af den 21. marts 2005 med fællesstraf fængsel i 5 måneder bl.a. for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, dom af den 31. august 2005 med fængsel i 6 måneder for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 119, stk. 1, og § 244, jf. § 247, stk. 1, dom af den 19. juni 2007 med fængsel i 6 måneder for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, dom af 22. april 2008 med fængsel i 9 måneder for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. til dels § 21, Ankedom af 20. april 2011 med fængsel i 3 år 9 måneder og betinget fø-rerretsfrakendelse for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 244, § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, § 293 a, § 181, stk. 2, og § 285, jf. § 276, dom af 8. marts 2012 med fængsel i 8 måneder for overtrædelse af straffe-lovens § 244 og § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og § 123, dom af 3. april 2014 med fængsel i 1 år 3 måneder for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., dom af 24. april 2019 med fængsel i 30 dage for overtrædelse af straffelo-

side 17

vens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, dom af 1. oktober 2019 med fængsel i 1 år for overtrædelse af straffelo-

vens § 244, stk. 1 og 2, og § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, dom af 10. oktober 2019 med fængsel i 5 måneder for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, dom af 30. september 2022 med fængsel i 1 år og 6 måneder for overtræ-delse af bl.a. straffelovens § 293 a, 2. pkt., § 266, stk. 1, § 291, stk. 2, § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og § 123. Tiltalte blev løsladt fra afsoningen af dommen den 19. december 2023.

Tiltalte har været mentalundersøgt. Følgende fremgår af erklæringen af 27. februar 2025 fra Overlæge 1:

"...

Konklusion

Tiltalte findes ikke med tegn på organisk hjer-nelidelse eller dementiel tilstand, og der er ingen mistanke om sygdom-me indenfor den epileptiforme sygdomskategori. Den, ved tidligere til-fældigt fundne, forandring i hjernen ved CT-skanning findes ud fra de anamnestiske oplysninger og aktuelle vurdering ikke med klinisk betyd-ning hverken på det psykiske eller fysiske område.

Observanden findes begavet indenfor normalområdet, herunder mulig-vis tilstedeværelse af specifikke kognitive funktioner under fennemsnit-ligt niveau, bekræfter i forbindelse med tidligere psykoloiske undersø-gelser, og det skal hertil bemærkes, at en persons frembrudte kognitive funktionsniveau kan være influeret af en række situationelle faktorer, herunder kooperation, psykosocial belastningsgrad og rusmiddelfor-brug.

Han er lidende af afhængighedssyndrom med misbrug af multiple psy-koaktive stoffer og debuterede i år 2000, 13-14 år gammel, med alko-holindtagelse, der hurtigt udviklede sig til cannabisforbrug og forbrug af centralstimulantia i form af amfetamin, kokain og ecstasy.

Dette ud-viklede sig til et regelmæssigt, og i perioder, dagligt forbrug, primært centralstimulerende midler, som oftest kun blev afbrudt i forbindelse med afsoninger, hvor observanden også har haft samtaler med fængs-lernes misbrugskonsulenter.

Han har dog ikke fulgt op på misbrugsbe-handlingen i forbindelse med løsladelse, og trods korte perioder med afholdenhed er han præget af en massiv afhængighedstiltand, hvor hans dagligdag, livsstil og livsførelse er præget af afhængigheden og forbruget af primært centralstimulantia, sekundært alkohol. Dertil har han også i perioder anvendt anabolske steroider.

Observanden er født og opvokset i en mindre provinsby i Vestjylland

side 18

hos primært sin mor og lillesøster samt morens anden samlever, som observanden havde et kompliceret forhold til, hvorfor han 15 år gam-mel, i 2022, blev anbragt i plejefamilie og udviklede hurtigt en proble-matisk adfærd. Han har ikke gennemført noget egentligt uddannelses-forløb eller længerevarende tilknytning til arbejdsmarkedet.

Observanden har været etableret i to længerevarende parforhold. Det første af godt seks års varighed, hvorfra han har sin nu 15-årige datter, som er bosiddende hos sin mor. Det andet forhold, varende fra 2015 on and off frem til sommeren 2023, involverer en af de nu forurettede i påsigtede forhold. Aktuelt bor han alene i lejet lejlighed.

Observanden har ikke haft kontakt til det psykiatriske behandlingssy-tem fraset ved tidligere mentalundersøgelse og en enkelt vurdering og er ikke fundet på noget tidspunkt og ej heller ved aktuelle mentalun-dersøgelse eller på tidspunkterne for de påsigtede forhold med tegn på sindssygdom indenfor hverken den psykotiske eller affektive form-kreds. Han beskrives ike med tegn på hallucinatoriske oplevelser på hverken syn, hørelse eller andre sanser, ej heller paranoide ideer eller andre typer af vrangforestillinger.

Man finder derfor ikke observanden tilhørende den i straffelovens § 16 hverken stk. 1 eller 2 omtalte personkreds hverken før, på eller efter tidspunkterne for de påsigtede forhold. Man finder til gengæld obser-vanden præget af en svært belastet opvækst med tidlig debut af et mas-sivt afhængighedssyndrom med misbrug af multiple psykoaktive stoffer pågået i nu over 20 år medførende en række straffelovsovertrædelser.

Ved såvel den kliniske vurdering som den psykologiske undersøgelse findes vekslende personlighedstræk, blandt anden en personlighedspro-fil med passive og aggressive personlighedstræk, hvilket vil vise sig ved udtryk i en konstant ambivalens mellem afhængighed og uafhængighed, der kan resultere i en evig indre uro og angst, som igen kan afføde hur-tige skift i humør og adfærd.

Desuden ses træk fra depressive person-lighedsmønstre karakteriseret af vedvarende følelse af pessimisme, dy-sterhed og selvbebrejdelser. Der findes endvidere tegn på udprægede vanskeligheder med hensyn til vrede og aggressionsforvaltning.

Observanden beskriver, hvordan han oplever vrede i forhold til både kognition, kropslige spændinger og ad-færd samt en erkendelse af svært begrænsede evner til vredesregulering samt høj intensitet af vrede aktiveret på tværs af potentielt provokerede situationer.

Disse vredesproblematikker, herunder den ringe impuls- og adfærdskontrol samt højintensive aggresionsudbrud, forværres ved ind-tagelse af psykoaktive rusmidler. Ved observandens PCL-R profil ses en ujævn facetfordeling, idet han i langt overvejende grad opnår scores indenfor facetterne, afvigende livsstil og antisocial adfærd. Således vurderes observanden i sin person-

side 19

lighedsstruktur at indeholde flere prototypiske dyssociale træk i kraft af hans afvigende livsstil og antisociale adfærd, men uden at de afvigende personlighedstræk har karakter af en psykopatisk personlighedsorgani-sering.

På baggrund af dette samt det massive misbrug finder man observan-den med svækkede psykiske åndsevner og derfor tilhørende den i straf-felovens § 69 omhandlende personkreds, men man kan ikke, i fald han kendes skyldig i de nu påsigtede forhold, pege på andre foranstaltnin-ger, jf. straffelovens § 68, som værende mere formålstjenlige til fore-byggelse af ligeartet eller anden kriminalitet end eventuelt forskyldt straf.

Man finder på baggrund af observandens svært belastede opvækst, samt den tidlige debut og hurtige udvikling i afhængighedstilstand med misbrug af multiple psykoaktive stoffer, dertil udvikling af en kriminel løbebane bekræftet ved den psykologiske undersøgelses beskrivne per-sonlighedsstruktur, at observandens adfærd og manglende impulskont-rol først og fremmest er betinget af misbruget, da han endnu ikke har været forsøgt behandlet intensivt gennem længerevarende, formentligt døgndækkende, misbrugsbehandling.

Ud fra samme vurdering og suppleret med den psykologiske undersø-gelses beskrevne personlighedsprofil kan det ikke antages, at observan-den frembyder en nærliggende og væsentlig fare for andres liv, legeme eller frihed, og at anvendelse jf. § 70 med forvaring derfor i stedet for fængsel ikke findes påkrævet. Ved eventuel prøveløsladelse, kombinati-onsdom etc. anbefales vilkår om lægeligt ledet misbrugsbehandling.

..."

I supplerende udtalelse af 28. marts 2025 har Overlæge 1 udtalt følgende:

"...

Med baggrund i fremsendte anmodning, dateret 24.3.2025, om supple-rende udtalelse til mentalerklæring vedrørende Tiltalte, p.t. Viborg Arrest, hvor der anmodes om supplerende udta-lelse til den af Retspsykiatrisk Afdeling ved Overlæge 1 afgivne erklæring af 27.2.2025, idet der på baggrund af politi-ets efterforskning i sagen, er fremkommet oplysninger om yderligere personfarlige forhold.

Der er til anmodningen vedhæftet en rapport med nye sigtelser, således det derfor ikke er tydeliggjort, om der foreligger et supplerende ankla-geskrift.

side 20

I rapporten, dateret 21.3.2025, ses observanden sigtet for overtrædelse af:

3. Straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og § 264, stk. 1, nr.

1, vold af særligt rå,brutal eller farlig karakter i gentagelsestilfæl-de og husfredskrænkelse, ved på et ikke nærmere angivet tids-punkt i perioden mellem den 1. august 2024 og den 10. septem-ber 2024,uberettiget at have skaffet sig adgang til lejligheden Adresse 6 i Skive, hvor tiltalte med en medbragt mursten slog Forurettede 1 gentagne gange på knæ, håndled og albuer, alt imens Forurettede 1 lå i sin seng og forsøgte at værge for sig.

4. Straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, vold i gentagelsestil-

fælde, ved den 14. februar 2024 i tidsrummet mellem kl. 03.30 og kl. 04.45 ud for Adresse 2 i Skive, at have sparket Forurettede 1, der kørte på el-løbehjul, på kroppen således Forurettede 1 væltede, hvoref-ter tiltalte slog Forurettede 1 flere gange i ansigtet med knyttet hånd.

5. Straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, vold i gentagelsestil-

fælde, ved på et ikke nærmere angivet tidspunkt i perioden mel-lem den 1. februar 2024 og den 30. april 2024,ud for Adresse 1 i Skive, at have tildelt Forurettede 1 adskillige slag i ansigtet med knyt-tet hånd.

6. Straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, vold i gentagelsestil-

fælde, ved den 24. juni 2024 ca. kl. 05.00 på Adresse 5 i Skive, at have slået Forurettede 4 én gang i ansigtet med knyt-tet hånd, ligesom tiltalte løftede Forurettede 4 op i begge arme og kastede Forurettede 4 ned i en stol.

I forhold 3, 4 og 5 er der tale om samme Forurettede 1, som i rets-bogsudskriftet fra Retten i Viborg, dateret 7.1.2025, forhold 1 og 2.

På baggrund af den nu fremsendte rapport med fire nye sigtelser skal anføres, at disse ikke giver anledning til ændring i konklusionen af den tidligere fremsendte retspsykiatriske erklæring af 27.2.2025, og der henvises derfor til denne.

Man finder således uændret ikke observanden tilhørende den i straffe-lovens § 16 hverken stk. 1 eller 2 omalte personkreds, hverken før, på eller efter tidspunkterne for de påsigtede forhold. Man finder ham u-ændret præget af en svært belastet opvækst med tidlig debut af et mas-siv afhængighedssyndrom med misbrug af multiple psykoaktive stoffer pågået i en over 20-årig periode medførende også en lang række straf-felovsovertrædelser.

side 21

Man finder således samlet observanden uændret med svækkede psykis-ke åndsevner og tilhørende den i straffelovens § 69 omhandlende per-sonkreds, men man kan ikke, i fald han kendes skyldig i de nu påsigte-de forhold, pege på andre foranstaltninger jf. straffelovens § 68, som værende mere formålstjenlige til forebyggelse af ligeartet eller anden kriminalitet end forskyldt straf.

Med samme begrundelse som i den retspsykiatriske erklæring af 27.2.2025 kan man ikke i forbindelse med den nu fremsendte rapport med nye sigtelser, dateret 21.3.2025, finde, at observanden frembyder en nærliggende og væsentlig fare for andres liv, legeme eller frihed, og at anvendelse jf. § 70 med forvaring i stedet for fængsel ikke findes på-krævet ud fra den samlede vurdering suppleret med den psykologiske undersøgelse, herunder personlighedsprofilen af 27.2.2025.

Man skal uændret anbefale ved eventuel prøveløsladelse, kombinati-onsdom etc. vilkår om lægeligt ledet misbrugsbehandling.

..."

Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i en erklæring af 23. juni 2025 af Overlæge 2, Overlæge 3 og Overlæge 4 har udtalt følgende:

"...

Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet, på baggrund af frem-sendte akter med retspsykiatrisk erklæring af 27. februar 2025 og sup-plerende udtalelse af 28. marts 2025 begge ved Overlæge 1, Retspsykiatrisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, om Tiltalte udtale, at han ikke er sindssyg, og ikke kan antages at have været sindssyg på tiden for det påsigtede. Han er normalt begavet. På tiden for det påsigtede var han på-virket af misbrugsstoffer, men der er ikke holdepunkter for, at han har været i en abnorm rustilstand.

Tiltalte er opvokset under belastede forhold. Hans skolegang har været afbrudt og præget af betydelige, tidligt op-ståede, adfærdsmæssige problemer. Han har i en periode gået på speci-alskole for børn med adfærdsmæssige problemer, og som 15-årig blev han anbragt i plejefamilie. Han har ikke gennemført nogen formel ud-dannelse og har ikke opnået stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Han påbegyndte tidligt et omfattende og blandet misbrug, og er talrige gan-ge straffet for personfarlig kriminalitet. Han har levet omskifteligt.

Ved den aktuelle mentalundersøgelse frembyder Tiltalte ikke tegn på sindssygdom. Han er derimod personligheds-

side 22

mæssigt forstyrret med især dyssociale træk. Han er affektlabil og let krænkbar. Hans evne til at håndtere vrede er dårlig, hvilket ofte resul-terer i aggressiv adfærd. De antisociale personlighedstræ er underbyg-get ved psykologisk testning.

Retslægerådet vurderer, at Tiltalte er omfattet af straffelovens § 69. Såfremt han findes skyldig i det påsigtede, kan der ikke, jf. samme lovs § 68, 2. pkt., peges på særforanstaltninger som mere formålstjenlige end straf, til forebyggelse af risikoen for ny krimi-nalitet.

Retslægerådet vurderer endvidere, at Tiltalte på baggrund af den svært afvigende personlighed og omfattende tidligere kriminalitet, frembyder en nærliggende fare for andres liv, legeme, hel-bred eller frihed og at anvendelse af forvaring, med nogen sandsynlig-hed er påkrævet for at forebygge denne fare.

..."

Psykiater ved Viborg Arrest har afgivet en udtalelse af 15. januar 2026.

Misbrugsbehandler Person 3 har den 19. januar 2026 afgivet en udtalelse vedrø-rende status for tiltaltes misbrugsbehandling. Tiltalte har været i misbrugsbe-handling siden 9. januar 2025, og han har i alt haft 35 individuelle sessioner.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 6. januar 2025.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at misbrugsbehandlingen i arresten har givet ham meget. Det har været en form for terapi for ham. Han har ikke tidligere ville indse, hvad kriminaliteten be-tød for ham. Han har nu indset, at han skal noget helt nyt, så han ikke ryger ind og ud af fængsel hele tiden. Hans mor gik bort i 2018, og det tog hårdt på ham.

Hans ekssamlever lovede da at være der for ham, men det viste sig senere, at hun havde haft en affære i perioden. Det kom op i ham flere gange i årene efter. Han var tidligere dårlig til at håndtere vrede, og han har brug for mere behandling eller andet for at få værktøjer til at håndtere eventuel vrede. Tilbage i tiden reagerede han voldeligt over for det mindste.

De sene-ste forhold skete efter provokationer, eller hvor han var følelsesmæssigt på-virket. Han har fået medicin for sin ADHD de sidste 8 måneder. Nu har han ikke så mange tanker i hovedet, og han kan nu læse bøger. Negative tanker kører ikke længere i ring for ham. Han har nu fået et vanvittigt godt forhold til sin datter. Forholdet havde også tidligere været godt, men det er bedre nu.

De har nu gode snakke sammen, og de kan tale i op til en time. Han er sikker på, at han nu har en sidste chance i forhold til relationen til sin datter.

Rettens begrundelse

og afgørelse

side 23

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

Forhold 1:

Tiltalte har erkendt sig delvist skyldig og forklaret, at han slog Forurettede 1 to gange i ansigtet med flad hånd. Han slog ikke Forurettede 1 med knyttet hånd.

5 nævninger og 3 dommere udtaler

Forurettede 1 har troværdigt forklaret, at han var sammen med Vidne 1, og at han tilfældigt mødte tiltalte. Tiltalte mente, at han skyldte tiltalte penge, og tiltalte slog ham flere gange i ansigtet med knyttet hånd.

Forurettede 1's forklaring understøttes af den forklaring, som Vidne 1 har afgivet, hvorefter tiltalte slog Forurettede 1 flere gange i ansigtet med knyttet hånd.

Herefter finder vi, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

1 nævning udtaler

Efter en samlet vurdering af tiltaltes, Forurettede 1's og Vidne 1's forklaringer og uden anden bevisførelse er der ikke ført et til domfældelse fornødent bevis for, at tiltalte udøvede vold mod Forurettede 1 udover tiltaltes erkendelse.

Tiltalte er herefter alene skyldig i at have slået Forurettede 1 to gange i ansigtet med flad hånd.

Efter stemmeudfaldet er tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

Forhold 2:

Tiltalte har erkendt sig delvist skyldig og forklaret, at han rev Forurettede 1 af løbehjulet og derefter slog ham to eller tre gange i ansigtet med knyttet hånd. Han sparkede ikke Forurettede 1.

Forurettede 1 har troværdigt forklaret, at tiltalte bankede ham ned, mens han kørte på sit løbehjul, men at han ikke nærmere kunne huske hvordan. Mens han lå ned, slog tiltalte ham herefter flere gange med knyttet hånd i ansigtet, så det begyndte at bløde.

Forklaringerne understøttes af billederne af Forurettede 1.

Under henvisning hertil og uden anden bevisførelse er tiltalte alene skyldig i at have væltet Forurettede 1 af løbehjulet og at have slået ham flere gange

side 24

i ansigtet med knyttet hånd.

Forhold 4-8:

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Forhold 9:

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger, herunder den forklaring som Forurettede 3 har afgivet. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Forhold 10:

Tiltalte har endeligt erkendt sig delvist skyldig og forklaret, at han prøvede at tage fat i kraven på Forurettede 4, men at hans knyttede hånd kom til at ramme hende i ansigtet. Han havde efterfølgende løftet Forurettede 4 op og kastet hende ned i en stol.

Forurettede 4 har troværdigt forklaret, at tiltalte slog hende i hovedet med knyttet hånd. Tiltalte gav hende bevidst en regulær ”uppercut” , og tiltalte prøvede ikke at gribe fat i hende. Tiltalte råbte herefter ad hende, og han løftede hende op og slyngede hende ned i en stol.

Under henvisning hertil finder retten, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

Forhold 11:

Tiltalte har erkendt sig delvist skyldig og forklaret, at han holdt Forurettede 3 om livet, da hun forsøgte at komme ind i huset, og at han hev i hende. Forurettede 3 havde fat i dørhåndtaget, og han så ikke, at hun også havde fat i dørkarmen, eller at hun klemte sin hånd. Han hev hårdt Forurettede 3 væk fra døren og ned på græsplænen, hvor han gav hende et slag i ansigtet med flad hånd.

Forurettede 3 har forklaret, at hun var fuld. Hun ville ind i tiltaltes hus, selvom tiltalte flere gange sagde til hende, at det måtte hun ikke. På et tidspunkt løb hun hen til bagdøren for at kigge ind i huset. Hun skubbede til døren, som stod på klem. Tiltalte kom bagfra. Det hele gik meget hurtigt, men døren blev smækket over hendes højre hånd tre til fem gange. Hun husker ikke tydeligt, hvordan det skete, men det var tiltalte, der fik døren til at smække over hendes hånd.

Efter en samlet vurdering af tiltaltes og Forurettede 3's forklaringer finder retten ikke, at der er ført et til domfældelse fornødent bevis for, at tiltalte havde forsæt til at klemme Forurettede 3's hånd i døren, og at tiltalte

side 25

forinden skubbede hende. Tiltalte frifindes derfor for denne del af tiltalen.

Forurettede 3 har videre troværdigt forklaret, at tiltalte skubbede hende ned ad trinene foran huset, og at hun faldt ned på græsset. Tiltalte slog hende herefter med knyttet hånd i ansigtet ved højre øje.

Forurettede 3's forklaring om knytnæveslaget understøttes af politiattesten og billederne af hende.

Under henvisning hertil finder retten tiltalte skyldig i at have slået Forurettede 3 en gang i ansigtet med knyttet hånd.

Forhold 12:

Tiltalte har erkendt sig delvist skyldig og forklaret, at han skubbede døren op ind til Forurettede 1's lejlighed, mens han havde en mursten i hånden. Han slog herefter med venstre hånd Forurettede 1 på knæ og arme. Slagene var både med flad og knyttet hånd. Han havde murstenen i sin højre hånd, men han slog ikke Forurettede 1 med den. Han tvang ikke Forurettede 1 ned til en hæveautomat eller fik penge af Forurettede 1.

Forurettede 1 har troværdigt forklaret, at tiltalte slog ham med murstenen som beskrevet i anklageskriftet. Det fremgår endvidere af videooptagelserne vedrørende forhold 4 og 13, at tiltalte alene slår og kaster med højre hånd. Under henvisning hertil tilsidesætter retten tiltaltes forklaring om, at han under episoden holdt murstenen i højre hånd uden at slå Forurettede 1 med murstenen.

Retten finder herefter tiltalte skyldig i at have slået Forurettede 1 med murstenen som beskrevet i anklageskriftet.

Forurettede 1 har videre umiddelbart forklaret, at tiltalte ikke fik penge af ham den dag. Foreholdt sin forklaring til politiet har Forurettede 1 ikke afgivet en sikker forklaring om, hvorvidt tiltalte fik penge af ham.

Under henvisning hertil er der ikke ført et til domfældelse fornødent bevis for, at tiltalte havde en berigelseshensigt i forbindelse med episoden. Tiltalte frifindes derfor for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, og subsidiært straffelovens § 281, nr. 1.

Tiltalte er herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og § 264, stk. 1, nr. 1.

Forhold 13:

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger, herunder forklaringen fra Forurettede 1 og videooptagelsen af episoden. Det er derfor bevist, at tiltalte er

side 26

skyldig.

Tiltalte er tidligere dømt for forsætlig legemsangreb. Tiltalte er herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, § 244, stk. 1 og § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, § 264, stk. 1, nr. 1 og § 232, stk. 1, restaura-tionslovens § 37, stk. 1, nr. 1, jf. § 32, stk. 1, og lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, nr. 1.

Straffastættelse

Retten har lagt vægt på, at de retspsykiatriske erklæringer konkluderer, at det ikke kan antages, at tiltalte frembyder en nærliggende og væsentlig fare for andre liv, legeme eller frihed, og at anvendelse af forvaring derfor ikke findes påkrævet, og at Retslægerådet har udtalt, at tiltalte frembyder en nær-liggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og at anvendelse af forvaring med nogen sandsynlighed er påkrævet for at forebygge denne fare.

Retten finder efter en samlet vurdering af det oplyste om tiltaltes person i bl.a. de retspsykiatriske erklæringer sammenholdt med den nu foreliggende og tidligere pådømte kriminalitet, at der - uanset at tiltalte efter Retslægerå-dets erklæring er vurderet til at udgøre en sådan nærliggende fare for andre, at anvendelse af forvaring med nogen sandsynlighed er påkrævet for at fore-bygge denne fare - ikke er tilstrækkeligt grundlag for at idømme tiltalte for-varing efter straffelovens § 70, stk. 1, i stedet for fængselsstraf.

Tiltalte frifindes derfor for anklagemyndighedens påstand om forvaring og idømmes i stedet en tidsbestemt fængselsstraf.

Der er afgivet 8 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 4 år, 1 stemme for at fastsætte straffen til fængsel i 4 år og 3 måneder, 1 stemme for at fast-sætte straffen til fængsel i 4 år og 6 måneder, og 2 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 5 år.

Dertræffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at tiltalte idømmes fængsel i 4 år, jf. straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, § 244, stk. 1 og § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, § 264, stk. 1, nr. 1, og § 232, stk. 1, restaurationslo-vens § 37, stk. 1, nr. 1, jf. § 32, stk. 1, og lov om forbud mod visse doping-midler § 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, nr. 1.

Ved fastsættelsen af straffen har alle voterende lagt vægt på forholdenes ka-rakter og tiltaltes personlige forhold, herunder det hurtige recidiv.

Tiltalte er dømt for et forhold, der angår vold begået på et offentligt sted i nattelivet, og er idømt fængsel i 4 år. Tiltalte idømmes derfor i overensstem-melse med anklagemyndghedens påstand et opholdsforbud på 6 måneder, jf. straffelovens § 79 c.

side 27

Retten tager påstanden om konfiskation til følge som nedenfor bestemt, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.

Erstatning

Dommerne henviser Forurettede 3's erstatningkrav til eventuelt ci-vilt søgsmål, særligt henset til at der i henhold til Forurettede 3's lægejournal er konkurrende skadesårsager.

Thi kendes for ret

:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 4 år.

Tiltalte idømmes i 6 måneder fra endelig dom forbud mod i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5 at færdes og opholde sig på serveringssteder, hvorfra der fore-går salg af stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet, og hvortil der er offentlig adgang, og i nattelivszoner udpeget i medfør af § 6 b i lov om politi-ets virksomhed og offentliggjort på politiets hjemmeside www.politi.dk. Ved udståelse af fængselsstraf forlænges forbuddet tilsvarende, når udståelsen fin-der sted, mens forbuddet har virkning.

Hos tiltalte konfiskeres to hætteglas Testosterone enanthate, 176 stk. Met-handrostenolone 10 mg, 52 stk. Testogel, fire hætteglas Melanotan 2 acetate, 11 ampuller Testosterone Combo 250, et hætteglas Tranbolone enanthate 200, 100 stk. Oxymetholone 50 mg og 50 stk. Amastrozole 1 mg.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer 1 Dommer 2 Dommer 3

Tiltale for overtrædelse af blandt andet Straffelovens § 244, stk. 1, Restaurationslovens § 37, stk. 1, Straffelovens § 232, stk. 1, Lov om forbud mod visse dopingmidler § 4 og Straffelovens § 288, stk. 1. Påstand om forvaring, opholdsforbud og konfiskation
Straffesag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/10550