SS-3620/2021-OLR

SD12A -

DOM

Nævningesag

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 38.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

K E N D E L S E

Afsagt den 7. februar 2023 af Østre Landsrets 5. afdeling (landsdommerne Kåre Mønsted, Ole Græsbøll Olesen og Anna H. Stamhus Thommesen (kst.) med nævninger).

5. afd. nr. S-3620-21: Anklagemyndigheden mod 1) Tiltalte 1 (Født (1995)) (advokat Rolf Lindegaard Gregersen, besk.) 2) Tiltalte 2 (Født (1993)) (advokat Mette Grith Stage, besk.)

Retten i Roskildes dom af 6. december 2021 (9-3482/2021) er anket af anklagemyndighe-den med påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten korrigerede tilta-le samt skærpelse.

Tiltalte 1 har påstået frifindelse i det omfang, der ikke allerede er sket fri-findelse i byretten, subsidiært formildelse.

Tiltalte 2 har påstået stadfæstelse.

Landsrettens begrundelse og resultat

Samtlige nævninger og dommere udtaler: Forhold 1:

- 2 -

Det kan efter de afgivne forklaringer og beskeder udvekslet mellem Tiltalte 2 og Forurettede lægges til grund, at der den 4. oktober 2020 og forud herfor var en uoverensstemmelse mellem de to om Forurettedes motorcykel, som Tiltalte 2 bistået af Tiltalte 1 havde solgt, og som Forurettede ville have tilbage. Forurettede oplyste ved en besked den 4. oktober 2020 kl. 14.09 til Tiltalte 2, at han ville gå til politiet, hvis han ikke fik sin motorcykel tilbage. Der var samme dag både forud for, men navnlig efter, dette tidspunkt, en betydelig telefonisk kon-takt mellem de tiltalte.

Endvidere kan det lægges til grund, at de tiltalte aftalte, at de skulle mødes med Forurettede på gerningsstedet for at tale med denne om uoverensstemmelserne. Det lægges efter den snapchat, som Tiltalte 1 modtog med gps-data for gerningsstedet sammenholdt med hans forklaring om, at han modtog denne fra Tiltalte 2, til grund, at det var Tiltalte 2, der havde bestemt mødestedet. Dette understøt-tes af, at Tiltalte 2 selv har forklaret, at han kendte stedet i forvejen bl.a. som hun-delufter.

Der er for landsretten enighed mellem de tiltalte om, at de mødtes på gerningsstedet, og at Tiltalte 1 kom dertil sammen med Forurettede i dennes bil, men der er uenighed mellem de tiltalte om, hvem der medbragte salonriflen, som Forurettede ef-terfølgende blev skudt med, og om hvem af de to der skød Forurettede, der herefter afgik ved døden.

Om troværdigheden af de tiltaltes forklaringer bemærker landsretten, at Tiltalte 2 forud for grundlovsforhøret, hvor han ikke ville udtale sig, bl.a. forklarede, at de tiltalte og Forurettede havde mødt hinanden på en anden parkeringsplads, hvorfra Forurettede var kørt på sin motorcykel.

Denne forklaring ændrede han til den nu afgivne over for politiet den 14. oktober 2020, efter at han i grundlovsforhøret var blevet konfron-teret med bl.a. teledata, der pegede på, at han på gerningstidspunktet havde befundet sig på gerningsstedet. Tiltalte 2 fortalte dog ikke på dette tidspunkt, hvor drabsvåbnet var.

Tiltalte 2's forklaring om, at han selv havde gemt drabsvåbnet, fremkom først efter, at politiet var blevet bekendt med det brev om bortskaffelse af bl.a. dette våben, som Tiltalte 2 under sin varetægtsfængsling fik smuglet ud af fængslet.

Tiltalte 1 har for sit vedkommende helt indtil sagens behandling i landsret-ten fastholdt, at de tiltalte og Forurettede mødtes på den anden parkeringsplads, hvorfra

- 3 -

Forurettede var kørt på sin motorcykel, og at han ikke havde været på gerningsstedet på gerningstidspunktet. Han havde dog både til politiet og i grundlovsforhøret forklaret, at det var Tiltalte 2, der havde skudt Forurettede. For landsretten har Tiltalte 1 vedgået, at han var på gerningsstedet på gerningstidspunktet, og han har gen-taget, at det var Tiltalte 2, der skød Forurettede, men han har afgivet en meget lidt detaljeret forklaring herom.

Tiltalte 2 har forklaret bl.a., at han på gerningsstedet på opfordring fra Tiltalte 1 samlede den anvendte salonriffel, som han lagde fra sig på bagsmækken af Forurettedes bil, hvorefter Tiltalte 1 kort efter og helt uventet skød Forurettede to gange først i nakken og derefter i tindingen.

Tiltalte 1 har for sit vedkommende forklaret bl.a., at Tiltalte 2 pludselig og helt uventet skød Forurettede to gange, hvilken meget udetalje-rede forklaring må forstås således, at han slet ikke før skudafgivelserne så salonriflen på gerningsstedet.

Imidlertid fremgår det, at Forurettede den 4. oktober 2020 kl. 20.04 til Person 1 skrev: ”Jeg har langt større problemer lige nu end det her så vi mødes bare på et andet tids-punkt ”, hvorefter han minuttet efter til Person 1 sendte et billede af et våben, der svarer til gerningsvåbnet, liggende på en grusbelægning, hvorved bemærkes, at gerningsstedet var en grusbelagt p-plads. Endelig skrev Forurettede kl. 20.08 til Person 1: ”Så har ikke tid lige nu men skal lige have styr på nogle andre problemer der virkelig har taget røven på mig.”

Landsretten tilsidesætter herefter de tiltaltes forklaringer om, at skudafgivelserne skete pludseligt og uventet, men lægger til grund, at der forud herfor var et forløb af mindst nog-le minutters varighed, hvor de alle tre var til stede på parkeringspladsen. Herunder har ger-ningsvåbnet i hvert fald noget af tiden ligget i gruset på parkeringspladsen, hvor Forurettede har haft mulighed for at tage et billede af det og sende billedet samt de nævnte beskeder. Herefter er der opstået en situation, der førte til, at Forurettede kort tid deref-ter blev skudt og dræbt med salonriflen.

Forurettede blev den følgende dag fundet liggende på ryggen med dels en skudlæsion i venstre side af nakken og dels en skudlæsion i højre tinding. Begge skudlæsi-oner har efter obduktionserklæringen karakter af at være afstandsskud.

- 4 -

Det lægges herefter til grund, at det første skud er afgivet, mens Forurettede stod op, og at dette skud er affyret af den ene af de tiltalte, der befandt sig bag Forurettede. Lands-retten finder også på denne baggrund, at den anden af de tiltalte må have set, at salonriflen blev taget op og rettet mod Forurettede.

De tiltalte er enige om, at de efter drabet kørte fra gerningsstedet i Dacia Dokkeren med Tiltalte 2 som chauffør, mens Tiltalte 1 sad på passager-sædet. Der blev på passagersædet 16 dage senere fundet 6 krudtpartikler, ligesom der blev fundet en krudtpartikel på det udvendige dørhåndtag ved passagersædet samt på håndtaget til bagagerummet.

Endvidere sendte Tiltalte 1 den følgende morgen kl. 09.05 til Vidne 6 en besked, hvori han anførte at have dummet sig efterfulgt af en besked kl. 09.09, hvori han skrev: ”Jeg skød en i går… ” og umiddelbart derefter en besked om, at han sik-kert ikke kunne snakke.

Landsretten finder, at Tiltalte 1's forklaring om, at dette skulle vedrøre brug af doping, herunder ”skud ” hermed, er så utroværdig, også når henses til, at han var til ste-de, da Forurettede blev skudt aftenen forinden, at denne forklaring må tilsidesættes. Det bemærkes i denne forbindelse, at forklaringen ikke på troværdig vis er støttet af de øvrige afgivne forklaringer, herunder den meget usikre forklaring afgivet af Vidne 6 .

Landsretten tiltræder herefter, at det er bevist, at det var Tiltalte 1, der skød Forurettede med salonriflen.

Som anført ovenfor havde Tiltalte 2 en uoverensstemmelse med Forurettede, der i den anledning truede med at gå til politiet, og denne tiltalte aftalte mødet og fastsatte mødestedet. Endvidere må hans forklaring om det pludselige i hændelsesforløbet tilsidesættes, og det må som ligeledes anført ovenfor lægges til grund, at han så, at Tiltalte 1 tog salonriflen og fra en position bag Forurettede rettede våbnet mod Forurettede, inden der blev skudt.

Under disse omstændigheder finder landsretten, at Tiltalte 2 med overvejende sandsynlighed må have indset, at salonriflen, som han efter sin egen forklaring selv samle-

- 5 -

de, og som han vidste, at der var medbragt et magasin til, ville blive brugt til at skyde Forurettede med, da der opstod en tilspidset situation på p-pladsen, og at skuddene således blev afgivet i fælles forståelse mellem de tiltalte.

Dette støttes af det efterfølgende forløb, hvor Tiltalte 2 kørte fra stedet sammen med Tiltalte 1 og med salonriflen i bilen. Forurettedes mo-biltelefoner og id-papirer blev smidt væk under køreturen, hvorunder de to tiltalte aftalte den fælles dækhistorie.

Det bemærkes i den forbindelse, også når henses til det ovenfor anførte om troværdigheden af Tiltalte 2's forklaring, at intet taler for, at Tiltalte 2 skulle være blevet truet af Tiltalte 1 til at samtykke i denne dækhistorie.

Tiltalte 2 fastholdt denne historie i tiden efter drabet, hvor de to tiltalte fortsat var i kontakt med hinanden, indtil de blev anholdt, herunder også over for Vidne 1, over for hvem han udviste betydelig interesse for sagen.

Endvidere må det efter te-leoplysningerne lægges til grund, at Tiltalte 2 på vej hjem efter at have sat Tiltalte 1 af - modsat sin forklaring - ikke kørte direkte hjem, men kørte en omvej, der førte ham i nærheden af det sted, hvor Forurettedes telefoner var blevet smidt væk.

Endelig har Tiltalte 2 efter sin egen forklaring dagen efter drabet gemt drabsvåbnet sam-men med Mauseren ved det klubhus, som han havde tilknytning til, og han har efterfølgen-de under sin varetægtsfængsling forsøgt at få disse våben skaffet helt af vejen.

Med den bemærkning, at det efter det ovenfor anførte, ikke er godtgjort, at drabet skete efter forudgående aftale, men i en i situationen opstået fælles forståelse, finder landsretten de tiltalte skyldige efter anklageskriftet i overtrædelse af straffelovens § 237.

Det tiltrædes af de grunde, som byretten har anført, at forholdet er omfattet af straffelovens § 81 b.

Forhold 2: Det tiltrædes efter det ovenfor anførte, at de tiltalte er fundet skyldige i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, jf. straffelovens § 81 b, for så vidt angår salonriflen med tilhørende ammunition.

Tiltalte 2 har erkendt at have været i besiddelse af Mauseren uden bund-stykke bl.a. på sin bopæl, men ikke på p-pladsen, som anført i tiltalen. Da denne tiltalte med sikkerhed, uanset denne ændring vedrørende stedet, har haft fyldestgørende adgang til forsvar, jf. retsplejelovens § 883, stk. 4, jf. stk. 3, findes han i overensstemmelse med

- 6 -

klagemyndighedens korrektion af tiltalen i byretten og sin egen erkendelse heraf tillige skyldig i overtrædelse af våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, vedrørende Mauseren med den ændring, at besiddelsen skete på bl.a. Adresse, Høje Tåstrup.

Det er ikke godtgjort, at Tiltalte 1 har besiddet Mauseren, og det tiltrædes derfor, at han er frifundet for besiddelsen heraf.

Thi bestemmes

:

Tiltalte 1 findes i forhold 1 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, jf. straffelovens § 81 b, og i forhold 2 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, jf. straffelovens § 81 b, for så vidt angår salonriflen med tilhørende ammunition. Han frifindes i forhold 2 for over-trædelse af våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, for så vidt angår riflen af mærket Mauser.

Tiltalte 2 findes i forhold 1 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, jf. straffelovens § 81 b, og i forhold 2 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, jf. straffelovens § 81 b, for så vidt angår salonriflen med tilhørende ammunition. Han findes tillige i forhold 2 skyldig i overtrædelse af våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, for så vidt angår riflen af mærket Mauser.